PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 480
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 19. februar 2002 (21.02)

(OR. fr)

6299/02

SOC 73

EDUC 24

MI 26

FØLGESKRIVELSE

fra:

Sylvain BISARRE, direktør i Europa-Kommissionen

modtaget den:

15.2.2002

til:

Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant

Vedr.:

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-

PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

"Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet"

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2002) 72 endelig.

________________________

Bilag:

KOM(2002) 72 endelig

6299/02

DG G

mth/mj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 13.2.2002

KOM(2002)72 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUMÉ .............................................................................................................................. 4

Baggrund ................................................................................................................. 6

Udfordringerne......................................................................................................... 7

A. Utilstrækkelig erhvervsmæssig mobilitet........................................................................... 7

B. Begrænset geografisk mobilitet ....................................................................................... 10

C. Opsplitning af oplysningerne og manglende gennemsigtighed vedrørende jobmuligheder 12

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

Mål og aktioner...................................................................................................... 12

Forbedring af den erhvervsmæssige mobilitet og udviklingen af kvalifikationer..... 12

Sikring af at uddannelsessystemerne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedet, hvilket

afspejler en økonomi og et samfund, som i stigende grad er videnbaseret. .............. 12

Indførelse og konsolidering af effektive kompetenceudviklingsstrategier for

arbejdstagerne ........................................................................................................ 14

Nedbrydelse af hindringerne for anerkendelse af uddannelse, uanset hvor den er

gennemført, og fremme af gennemsigtigheden og muligheden for at overføre

kvalifikationer i hele Europa .................................................................................. 16

Forøgelse af indsatsen i de dårligst stillede medlemsstater og regioner ................... 16

Bedre muligheder for geografisk mobilitet ............................................................. 16

Fjernelse af eksisterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer ........... 16

Udvikling af sprogfærdigheder og tværkulturelle kvalifikationer............................ 18

Fremme af anerkendelsen af kvalifikationer gennem tilskyndelse til øget

gennemsigtighed i uddannelsessystemerne ............................................................. 19

Udvikling af en immigrationspolitik omfattende hele EU ....................................... 20

Forbedring af oplysningerne og gennemsigtighed vedrørende jobmulighederne ..... 20

Overvågning og opfølgning.................................................................................... 21

Konklusioner.......................................................................................................... 22

3.1.4.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.2.4.

3.3.

Bilag I …………………………………………………………………………………….23

Overblik over aktioner, ansvarlige organer og frister for gennemførelsen............................. 23

BILAG II............................................................................................................................. 25

Statistisk bilag ..................................................................................................................... 25

1) Graden af erhvervsmæssig mobilitet og rotation af arbejdskraften ................................... 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Uddannelsesniveauets betydning for beskæftigelsen og arbejdsløsheden.......................... 25

3) Vækst i beskæftigelsen i sektorer med et højt uddannelsesniveau..................................... 26

4) Uddannelsesniveauer ....................................................................................................... 27

5) Personer med kort skolegang ........................................................................................... 28

6) Grundliggende færdigheder ((læse-, skrive- og regnefærdigheder)................................... 28

7) Voksne arbejdstageres deltagelse i erhvervsuddannelse ................................................... 31

8) Mangler i ikt-branchen og -sektorerne ............................................................................. 32

9) Den demografiske udvikling: ændringer vedrørende befolkningen i den arbejdsdygtige

alder og dennes sammensætning opgjort efter aldersgruppe.................................... 33

10) Omfanget af den geografiske mobilitet .......................................................................... 33

11) Pendling ........................................................................................................................ 34

12) Regioner med høj beskæftigelse og kvalifikationsbehov ................................................ 37

13) Fremmedsprogsundervisning ......................................................................................... 38

14) Immigration................................................................................................................... 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUMÉ

Aktionsplanen vedrørende kvalifikationer og mobilitet er kulminationen på den proces, som

blev iværksat i februar 2001 med Kommissionens meddelelse om nye arbejdsmarkeder i EU

∗

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm i marts 2001 og arbejdet i

taskforcen på højt niveau vedrørende kvalifikationer og mobilitet, som forelagde

Kommissionen sin rapport i december 2001. Aktionsplanen bygger videre på taskforcens

konklusioner med henblik på at tilvejebringe et gunstigere miljø for arbejdsmarkeder i EU,

der er mere åbne og tilgængelige, senest i 2005. Den er også baseret på eksisterende

initiativer, navnlig meddelelsen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring".

Man fremlægger således inden for rammerne af aktionsplanen en sammenhængende politisk

vision med henblik på at fremme de menneskelige ressourcer i EU i overensstemmelse med

målene fra Lissabon, primært skabe muligheder for at flytte inden for EU for borgerne i

uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig sammenhæng og at gøre det lettere for dem at drage

fordel af den europæiske integration, herunder det indre marked i EU.

Opnåelse af målene fra Lissabon vedrørende flere og bedre job, større social samhørighed og

en dynamisk videnbaseret økonomi kræver en veluddannet arbejdsstyrke med en stor

tilpasningsevne. Mere mobilitet på arbejdsmarkedet, hvad enten det er mellem job eller

mellem medlemsstater, er en integreret del af målsætningen, og forbedring af

uddannelsesniveauet og fjernelse af hindringerne for mobilitet er af afgørende betydning i den

sammenhæng. De aktioner, som skal gennemføres, skal koordineres og være i

overensstemmelse med den proces, der er fastlagt i forbindelse med den europæiske

beskæftigelsesstrategi. Aktionerne vedrørende uddannelse gennemføres inden for rammerne

af opfølgningen af meddelelsen om livslang læring og rapporten om fremtidige mål for

uddannelsessystemerne. I forbindelse med udvidelsen bør kandidatlandene opfordres til at

vedtage aktionsplanens målsætninger i størst muligt omfang. Uanset at arbejdsstyrkens

mobilitet fra kandidatlandene ind i de nuværende EU-lande efter tiltrædelsen er underkastet et

fleksibelt system med overgangsperioder, står de nye medlemsstater også over for den

udfordring, der består i at fremme en mere kvalificeret arbejdsstyrke med en større

tilpasningsevne.

Tre grundliggende udfordringer påpeges i aktionsplanen med henblik på at fremme

målsætningen om, at arbejdsmarkederne i EU bliver åbne for alle og giver adgang til alle. For

det første er der udfordringen vedrørende utilstrækkelig erhvervsmæssig mobilitet, hvilket

viser behovet for at tilpasse uddannelsessystemerne mere effektivt til arbejdsmarkedet, at

fremme livslang læring og tilegnelsen af kvalifikationer (navnlig kvalifikationer inden for

informations- og kommunikationsteknologi - ikt) og at forbedre systemerne for anerkendelse

af kvalifikationer og kompetencer. For det andet tyder det ringe omfang af den geografiske

mobilitet inden for og mellem medlemsstaterne på, at alle det indre markeds fordele endnu

ikke udnyttes, da man skal behandle problemer som f.eks. kvalifikationsflaskehalse eller

skævheder på arbejdsmarkedet. Der findes stadig mange hindringer for mobilitet, herunder

mangel på sprogfærdigheder, familiemæssige forhold, samt forhold vedrørende skatter,

pensioner, social sikkerhed og dermed forbundne forhold. Derudover tyder en arbejdsstyrke i

EU, som bliver mindre og mindre på grund af demografiske ændringer, på, at immigration af

tredjelandsstatsborgere også kunne dække en del af behovet for kvalifikationer. Sluttelig

afskrækker mangler vedrørende adgangen til og kvaliteten af oplysninger om mobilitet og

individuelle sektorer mange fra at overveje et jobskifte eller at vælge et bestemt erhverv.

∗

KOM (2001) 116 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De mål og aktioner, som beskrives i aktionsplanen, er udformet med henblik på at tage

udfordringerne op. For det første sigter de mod at øge den erhvervsmæssige mobilitet og

kvalifikationsudviklingen ved at sikre, at uddannelsessystemerne i højere grad tilpasses

arbejdsmarkedets behov, at der udarbejdes kompetenceudviklingsstrategier for arbejdstagerne,

at uddannelse anerkendes, uanset hvor man har tilegnet sig den, at kvalifikationer lettere kan

overføres, og at der investeres mere i menneskelige ressourcer i de dårligt stillede regioner.

For det andet nødvendiggør fremme af den geografiske mobilitet fjernelse af resterende

administrative og lovgivningsmæssige hindringer (f.eks. gennem et sygesikringskort for alle),

udvikling af sprogfærdigheder og tværkulturelle kvalifikationer, fremme af

grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer og en immigrationspolitik omfattende

hele EU. Sluttelig betyder en forbedring af udbuddet af oplysninger, at der skal oprettes et

websted med alle oplysninger om mobilitet, at EURES-jobdatabasens

effektivitet skal

forbedres, og at der skal iværksættes en oplysningskampagne om mobilitet.

Gennemførelse af de forskellige aktioner, som er nødvendige for at opnå målene, kræver, at

en række aktører påtager sig ansvar og forpligtelser; medlemsstaterne, Kommissionen, andre

EU-institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre. Hvor det er relevant, har man beskrevet

en række benchmarks og mål med henblik på at overvåge udviklingen i retning af de

beskrevne målsætninger, og Kommissionen vurderer hvert år gennemførelsen af

aktionsplanen i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i foråret; den tilgangsvinkel er af

afgørende betydning, hvis man skal opnå virkelig håndgribelige fremskridt med hensyn til

støtte af de overordnede målsætninger fra Lissabon.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. B

AGGRUND

Hvis man skal fremme væksten i den europæiske økonomi, forudsætter det bedre

overensstemmelse mellem de kvalifikationer, som efterspørges i vækstsektorerne og -regio-

nerne, og dem, som arbejdsstyrken kan tilbyde. En af EU's grundliggende målsætninger er da

også at skabe forhold, som giver den enkelte mulighed for at træffe uafhængige og ansvarlige

beslutninger vedrørende sit eget liv, herunder at flytte til en anden medlemsstat. Det kan

bidrage til at mindske sektormæssige og geografiske ubalancer og således skabe betingelserne

for at anvende de til rådighed værende ressourcer bedre.

Det kræver, at kapitalen og arbejdskraften er mere mobil, hvis man skal opfylde de to

målsætninger vedrørende henholdsvis en mere vellykket og dynamisk europæisk økonomi og

en afbalanceret geografisk og social fordeling af fordelene ved en større økonomisk vækst.

Reducering af de med mobiliteten forbundne individuelle og sociale omkostninger fordrer

dog både en styrkelse af de offentlige goder og en yderligere indsats fra arbejdsmarkedets

parters side inden for grundliggende uddannelse, fremme af højere kvalifikationer og

efteruddannelse af arbejdsstyrken.

Det kræver også forbedrede investeringsmuligheder i fjerntliggende områder præget af

lavkonjunktur med henblik på at skabe job og reducere arbejdsløsheden, således at andre

regioner med bedre arbejdsmarkedsforhold ikke udsættes for problemer vedrørende en for

stor immigration, befolkningspres, overbefolkning og forurening af miljøet.

Det er Kommissionens ansvar at sikre, at arbejdskraftens fri bevægelighed mellem

medlemsstaterne som nedfældet i traktaterne garanteres og fungerer i virkeligheden.

Foranstaltninger til fremme af udviklingen af kvalifikationer og bekæmpelse af manglen på

arbejdskraft og flaskehalse, som bremser EU's økonomi, er en integreret del af den

erhvervsmæssige mobilitet.

Opnåelse af en dynamisk videnbaseret økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk

vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, afhænger som meddelt på Det

Europæiske Råds møde i Lissabon af en arbejdsstyrke, som har de nødvendige kvalifikationer

samt evnen til at tilpasse sig og tilegne sig ny viden gennem hele arbejdslivet. Strategier for

livslang læring og mobilitet er af afgørende betydning for at opnå fuld beskæftigelse under

den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Mere generelt er der behov for sådanne strategier ikke kun for at fremme aktivt borgerskab og

social integration samt at reducere forskelsbehandlingen, men også for at sikre udviklingen af

det indre marked og en vellykket integration af den europæiske økonomi under Den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Udvidelsen af EU giver et bedre udgangspunkt for

denne udvikling, som er til fordel for et endnu større antal EU-borgere i de kommende år.

For at bidrage til at nå disse mål har Kommissionen oprettet en taskforce på højt plan

vedrørende kvalifikationer og mobilitet, som det fremgår af meddelelsen om nye

arbejdsmarkeder (KOM(2001)116) og som godkendt på Det Europæiske Råds møde i

Stockholm. Taskforcens rolle var at bestemme de vigtigste drivkræfter bag og kendetegnene

ved de europæiske arbejdsmarkeder, undersøge hindringerne for erhvervsmæssig og

geografisk mobilitet og at udarbejde en række anbefalinger. Taskforcen blev oprettet af

Kommissionen i juni 2001 og forelagde Kommissionen sin rapport den 14. december 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette dokument bygger videre på taskforcens arbejde ved at beskrive et ambitiøst

aktionsprogram vedrørende udvikling af europæiske arbejdsmarkeder, som er åbne for alle og

giver adgang til alle. Det supplerer en række eksisterende initiativer, som er udformet med

henblik på at bidrage til borgernes mobilitet, navnlig Rådets og Europa-Parlamentets

henstilling vedrørende mobilitet

og den dermed forbundne aktionsplan, som medlemsstaterne

støtter

. Mens disse initiativer vedrører de juridiske, administrative og sproglige hindringer

for mobilitet, som studerende, personer under erhvervsuddannelse, lærere og instruktører står

overfor, fokuserer man i forbindelse med denne aktionsplan på hindringerne for mobilitet på

arbejdsmarkedet. Den supplerer også Kommissionens meddelelse vedrørende "Realiseringen

af et europæisk område for livslang læring"

, som fastlægger, at livslang læring udgør

rammerne for uddannelsespolitikkerne, og hvori man foreslår prioriterede indsatsområder,

hvad angår livslang læring. Hvad specifikt angår de europæiske arbejdsmarkeder, uddybes

flere af forslagene i meddelelsen også i aktionsplanen, f.eks. med hensyn til anerkendelsen af

kvalifikationer. Aktionsplanen supplerer også rapporten om de konkrete fremtidsmål for

uddannelsessystemerne, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i

marts 2001. Den er i tråd med Kommissionens meddelelse om mobilitetsstrategi for det

europæiske forskningsrum

af 20. juni 2001 og bygger også videre på Kommissionens

meddelelse om e-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv

og de aktiviteter, som

blev iværksat i september 2001 i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at

overvåge efterspørgslen og udviklingen i de aktioner, som har til formål at øge omfanget af

ikt- og e-handelkvalifikationer

i Europa.

Forelæggelsen af aktionsplanen skal også ses i forbindelse med den rapport om "Forøgelse af

arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring"

, som Kommissionen offentliggjorde

for nylig, og Kommissionens opfordring til arbejdsmarkedets parter om at deltage i en dialog

om, hvordan man kan foregribe og håndtere de sociale effekter af omstruktureringer i

erhvervslivet, herunder beskæftigelses- og tilpasningsevne

. I den kommunikation, som blev

forelagt på Det Europæiske Råds møde i Barcelona

, understregede Kommissionen, at alle

disse elementer er komponenter, som er af væsentlig betydning for at opnå fremskridt med

hensyn til Lissabon-strategien.

2. U

DFORDRINGERNE

Sikring af at de europæiske arbejdsmarkeder er åbne for alle og giver adgang til alle, betyder,

at man skal tage tre hovedudfordringer op og løse de dermed forbundne problemer (se også de

statistiske data i bilag II).

A. Utilstrækkelig erhvervsmæssig mobilitet.

EU er traditionelt præget af en lav grad af erhvervsmæssig mobilitet - arbejdstagernes

mobilitet mellem job og sektorer inden for eller mellem medlemsstaterne - og rotation af

arbejdskraften. I en økonomi i EU, som i stigende grad er videnbaseret og præget af

servicesektoren, er erhvervsmæssig mobilitet dog af afgørende betydning for, at man kan

tilpasse sig strukturelle ændringer, og for at man kan fremskynde en sådan ændring i en

konkurrencepræget verden, hvorved man bidrager til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre, til

større produktivitet, højere beskæftigelse, større vækst og en bedre konkurrenceevne.

Uoverensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer er ofte en vigtig grund til

ubalance mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i forskellige sektorer og

regioner, og et arbejdsmarked under hastig udvikling kræver i stigende grad, at folk tilegner

sig evnen til at tilpasse sig nye arbejdsformer, teknologier, sektorer og arbejdspladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle borgerne skal have en grunduddannelse af en vis kvalitet og mulighed for at ajourføre

deres viden og tilegne sig nye kvalifikationer gennem og efter deres arbejdsliv. Ansvaret

herfor skal i fællesskab bæres af regeringerne, de offentlige myndigheder, arbejdsgiverne,

arbejdsmarkedets parter og den enkelte borger. I mange tilfælde kan et jobskifte medføre

mere, end at man flytter fra én virksomhed til en anden eller fra én branche til en anden; det

kan også betyde, at man påbegynder en ny karriere og beskæftigelse. Det er derfor af

afgørende betydning, at der er overensstemmelse mellem udvalget af læringsmuligheder og

behovet for at sikre både arbejdstagernes beskæftigelses- og tilpasningsevne gennem deres

arbejdsliv, hvorved man forbedrer deres mulighed for erhvervsmæssig mobilitet (bilag II,

punkt 2).

Der er dog stadig behov for at tilpasse uddannelsessystemerne efter arbejdsmarkedets behov

og til en økonomi og et samfund, som i stigende grad er videnbaseret; en sådan tilpasning er i

hovedsagen den enkelte medlemsstats ansvar. I løbet af de sidste fem år har væksten i

beskæftigelsen i sektorer med et højt uddannelsesniveau (dvs. sektorer, hvor mindst 40 % af

arbejdsstyrken har en videregående uddannelse) været tre gange højere end den

gennemsnitlige vækst i beskæftigelsen i alle sektorer (bilag II, punkt 3). Uddannelsesniveauet

er dog stadig lavt i EU som helhed. Den gennemsnitlige andel af befolkningen, som mindst

har en uddannelse på gymnasieniveau, blandt de 25-64-årige i EU var på over 60 % i 2000,

men varierede fra 78% til under 20% i de forskellige medlemsstater (bilag II, punkt 4). Det er

af afgørende betydning, at så mange som muligt når et så højt uddannelsesniveau som muligt i

en tid, hvor færre unge kommer ud på arbejdsmarkedet, og med henblik på at tage de

udfordringer op og udnytte de muligheder, som det videnbaserede samfund giver. At fortsætte

med at opnå et højt uddannelsesniveau er særligt vigtigt for kvinder, som måske trækker sig

midlertidigt tilbage fra arbejdsmarkedet for at få børn og tage sig af familien, og for hvem et

højt uddannelsesniveau er af afgørende betydning, når de skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Arbejdstagernes tilpasnings- og beskæftigelsesevne set over deres arbejdsliv afhænger derfor

af en grunduddannelse af høj kvalitet og en reduktion af antallet af personer, som forlader

uddannelsessystemet uden eksamen. Der er stadig en bekymrende stor andel af befolkningen,

som forlader skolen uden formelle kvalifikationer - den gennemsnitlige andel af befolkningen,

som forlader skolen uden eksamen i EU, er 18,5 % og varierer mellem de forskellige

medlemsstater fra 8 % til mere end 40 % (bilag II, punkt 5). Derfor bør alle borgere fra en

tidlig alder ud over de grundliggende læse-, skrive- og regnefærdigheder (bilag II, punkt 6)

have mulighed for at tilegne sig nye nøglefærdigheder. Der er derfor behov for nytænkning i

forbindelse med skolernes læseplaner for at forberede de unge på de krav, som stilles af de i

stigende grad dynamiske arbejdsmarkeder, formelle uddannelsessystemer skal blive mere

åbne og fleksible og formel og ikke-formel uddannelse skal integreres bedre, således at disse

former for uddannelse i højere grad tilpasses elevernes/de studerendes og arbejdsmarkedets

behov. I Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for Europæisk ungdom"

understreger man,

at uddannelsen, hvad enten den finder sted i skolerne, på universiteterne eller i

erhvervsuddannelsesinstitutionerne, kræver nytænkning for at sikre uddannelsessystemernes

kvalitet og effektivitet, samt at formel og ikke-formel uddannelse supplerer hinanden.

Man skal lægge mere vægt på at udvikle en europæisk dimension i uddannelsessystemerne,

herunder gennem mobilitet med henblik på at reagere på arbejdsmarkedets efterspørgsel efter

arbejdstagere med interesse for og erfaring vedrørende europæiske forhold og at forbedre

karrieremulighederne for sådanne arbejdstagere.

På arbejdsmarkedet skal voksne arbejdstagere have bedre mulighed for at forbedre deres

kvalifikationer, så voksne arbejdstageres generelt begrænsede deltagelse i erhvervsuddannelse

kan øges betragteligt, navnlig for dem, som har et lavt eller et middelhøjt uddannelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(hvoraf 6,1 % i hele EU deltog i uddannelse i 2000 sammenlignet med en deltagelsesfrekvens

på 15,4 % for de højtuddannede) (bilag II, punkt 7). Teknologiske og industrielle ændringer

betyder, at man skal udvikle nye former for kvalifikationsprofiler for at sætte virksomhederne

i stand til at give deres arbejdstagere den relevante uddannelse under hensyntagen til

SMV'ernes behov og forhold. Der er navnlig behov for udvikling af kvalifikationsprofilerne

for informations- og kommunikationsteknologi og e-handel for at afhjælpe manglerne i ikt-

branchen og -sektorerne (bilag II, punkt 8)

Ud over generelle foranstaltninger til fremme af uddannelsesniveauet kan der være behov for

særlige indgreb, som har til formål at øge kvalifikationerne og mobiliteten hos de personer,

som er dårligt stillede på arbejdsmarkedet. Kvindernes deltagelse i erhvervsuddannelse er

blevet øget, men der er behov for at tilpasse uddannelsestilbuddene til forholdene for de

mange kvinder, som ofte må klare et deltidsarbejde, børnepasning og familiemæssige

forpligtelser. I samme forbindelse skal man også gøre noget for at afhjælpe

kvalifikationskløften blandt de personer, som af en eller anden grund er udstødt eller dårligt

stillet, under hensyntagen til at teknologiske ændringer kan medføre, at mange borgere

udstødes - navnlig lavtuddannede arbejdstagere, arbejdsløse og ældre, som i mange tilfælde

ikke har mulighed for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. I forbindelse med

udviklingen af strategier for arbejdsstyrken skal man også tage hensyn til de demografiske

ændringer i EU på baggrund af de negative forudsigelser for den nærmeste fremtid, som peger

på, at der i arbejdsstyrken bliver færre unge arbejdstagere (som generelt har tendens til at

være bedre uddannet og mere mobile) og en større andel af ældre arbejdstagere (som har

tendens til at være mindre mobile og have et lavere uddannelsesniveau) (bilag II, punkt 9).

Befolkningens aldring kræver, at man vælger en tilgangsvinkel til uddannelse, som omfatter

hele livet, for at sikre, at fremtidige generationer af ældre er i stand til at ajourføre deres

kvalifikationer på grundlag af virksomhedernes behov, tilpasse sig ændringer i

erhvervsklimaet og arbejdsmiljøet og være forberedt på at udnytte de muligheder, som en

mere fleksibel erhvervskarriere giver.

Erhvervsmæssig mobilitet og tilvejebringelse af et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken

kan også sikres ved, at arbejdstagerne og -giverne får bedre adgang til oplysnings-,

vejlednings- og rådgivningstjenester. Sådanne tjenester har indtil dato haft tendens til at være

ujævnt fordelt inden for de forskellige uddannelsessektorer og brancher i de fleste lande og

stort set fraværende på arbejdspladserne.

De problemer, som er forbundet med arbejdsgivernes og uddannelsesinstitutionernes

anerkendelse af ikke-formel eller uformel uddannelse

, kan udgøre en betydelig hindring for

den erhvervsmæssige mobilitet båden inden for og mellem medlemsstaterne. For ældre

arbejdstagere er accept af værdien af erfaring og uddannelse på arbejdspladsen ofte af større

betydning end formelle kvalifikationer. Men også for unge mennesker spiller accept af ikke-

formel uddannelse, som man har fået f.eks. i civilsamfundet og i forbindelse med frivillige

aktiviteter, en afgørende rolle, som bør styrkes. Hvad angår små og mellemstore

virksomheder, som ofte støder på vanskeligheder, når de skal finansiere og finde tid til

uddannelse, kan vurdering og anerkendelse af ikke-formel og uformel uddannelse være til

gensidig fordel for arbejdstagerne og virksomhederne.

Lavtkvalificerede arbejdstagere i Europa er kun i begrænset omfang tilbøjelige til at være

erhvervsmæssigt mobile, og andelen af lavtuddannede arbejdstagere er generelt højest i de

medlemsstater og regioner, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens og største

arbejdsløshed, dvs. der hvor man halter bagefter. En forøgelse af mulighederne for

erhvervsmæssig mobilitet kræver derfor en meget stor indsats for at øge uddannelsesniveauet

og forbedre kvalifikationerne og kompetencerne i disse medlemsstater og regioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B. Begrænset geografisk mobilitet

Den geografiske mobilitet i EU er også relativt begrænset, navnlig mellem medlemsstaterne,

men også inden for medlemsstaterne (bilag II, punkt 10). Det skyldes dels, at der findes

lovgivningsmæssige og administrative hindringer, og dels økonomiske, sociale og kulturelle

hindringer og vaner. På trods af at arbejdskraftens geografiske mobilitet har ændret sig med

tiden (med en øget tendens til midlertidig migration, pendling over store afstande og pendling

på tværs af grænserne) (bilag II, punkt 11), er arbejdskraftens overordnede mobilitet stadig

begrænset. Geografisk mobilitet er ganske vist ikke et mål i sig selv, men kan give folk bedre

karrieremuligheder eller jobmuligheder.

Forbedring af mulighederne for geografisk mobilitet hænger sammen med eksistensen af

parallelle arbejdsmarkeder i Europa med regioner med høj arbejdsløshed beliggende ved siden

af regioner, hvor man mangler visse kvalifikationer (bilag II, punkt 12), og erhvervsmæssig

mobilitet er ofte en forudsætning for geografisk mobilitet. Indsatsen for at støtte geografisk

mobilitet skal således kombineres med foranstaltninger til fremme af den erhvervsmæssige

mobilitet for at sætte arbejdstagerne i stand til samtidigt at flytte mellem sektorer og regioner.

Sådanne foranstaltninger skal dog udvikles i sammenhæng med fremme af bæredygtig vækst

og udvikling i de dårligt stillede regioner. Derfor er der ikke et modsætningsforhold mellem

fremme af geografisk mobilitet og behovet for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og

forbedre livskvaliteten, navnlig i de dårligst stillede regioner. Dette vil være af endnu større

betydning i et udvidet EU.

Den europæiske økonomi er i stigende grad baseret på tjenesteydelser. Forbedring af

betingelserne for tjenesteydelsernes fri bevægelighed over nationale grænser og sikring af fri

etableringsret burde kunne udløse den dynamik, som er en integreret del af det indre marked,

og således forbedre konkurrenceevnen, væksten og jobskabelsen. Hvis man fjerner de

eksisterende hindringer for tjenesteydelsernes bevægelighed, skulle man også kunne øge

mobiliteten, hvad enten det drejer sig om arbejdstagere eller selvstændige. Hindringerne

omfatter f.eks. regler, som forbyder en virksomhed at sætte hele sit personale i stand til at

rejse til et andet land for der at tilbyde en tjenesteydelse, restriktioner i forbindelse med

oprettelsen af en virksomhed i en anden medlemsstat eller restriktioner vedrørende brugen af

midlertidige arbejdstagere og arbejdsformidlinger. Man kan også finde eksempler på aspekter

som manglende klarhed, sikkerhed og fleksibilitet i ordningerne for anerkendelse af

kvalifikationerne i de lovregulerede erhverv, som er blevet udviklet stykkevis over en periode

på ca. 25 år. Dette fører til problemer i form af risiko for forvirring på grund af tekster, som

overlapper hinanden, specifikke praktiske vanskeligheder med at forvalte og ajourføre

systemet samt borgere, der finder det besværligt, at processerne nogle gange er unødvendigt

uklare, komplekse eller uigennemskuelige.

Hvis man skal flytte til et job i en anden region eller et andet land, vil man afveje

omkostningerne mod de økonomiske fordele, som kan opnås, og vurdere omfanget af den

eksisterende jobsikkerhed og sociale beskyttelse mod de forhold, som gør sig gældende, hvor

jobbet findes. Inden for medlemsstaterne er arbejdskraftens geografiske mobilitet til regioner

med en lavere arbejdsløshed og en højere indkomst meget begrænset på trods af vedvarende

regionale forskelle. Empiriske undersøgelser viser, at folk kun flytter, hvis de forventer en

stigning i købekraften under hensyntagen til flytteomkostningerne, lokale priser, skat, sociale

ydelser osv. Regionale lønforskelle, udformningen af skatte- og understøttelsessystemerne og

boligmarkedets karakter påvirker derfor i stort omfang folks tilbøjelighed til at flytte. I mange

medlemsstater er det nødvendigt, at man i forbindelse med lønforhandlingerne i højere grad

tager hensyn til regionale forskelle, hvad angår produktiviteten og arbejdsmarkedsforholdene.

Reformer af skatte- og understøttelsessystemerne kan derfor være nødvendige for at hjælpe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

folk til at flytte derhen, hvor de kan få et job, og man skal i den forbindelse fokusere på at

forbedre de forhold, som gør, at arbejde kan betale sig, samtidig med at man sikrer, at

velfærdssystemets sociale mål ikke undermineres. Et afgørende element på boligmarkedet er

omfanget af bolighandelsomkostningerne i form af skatter og gebyrer til ejendomsmæglere,

notarer og tinglysningskontorer.

Omkostningerne er ofte højere, hvis man flytter til et andet land, og indførelsen af euroen har

gjort det lettere at vurdere de komparative fordele ved at flytte til en anden medlemsstat inden

for eurozonen, herunder sammenligning af lønforskellene på arbejdsmarkedet og den fiskale

byrde på arbejdskraften (f.eks. bidrag til sociale sikringsordninger og indkomstskat). Hvis

man flytter til et andet land, selv inden for EU, skal man også overvinde en række

lovgivningsmæssige og administrative hindringer, som for en stor dels vedkommende

vedrører skat og sociale sikringsordninger.

Dette forværres normalt af behovet for at have kendskab til det lokale sprog og kulturen.

Generelt set er fremmedsprogsundervisningen i skolerne utilstrækkelig, og der opfordres til,

at man i betragteligt omfang forpligter sig til at investere på dette område (bilag II, punkt 13).

Fremskridt med hensyn til fremmedsprogsundervisningen ville fjerne en af de største

kulturelle og psykologiske hindringer for mobilitet og også give et grundlag for, at man kan

tilegne sig de tværkulturelle kvalifikationer, som er nødvendige for, at man kan forstå, hvad

det indebærer at flytte til et andet land for at bo og arbejde der. I den sammenhæng kan man

ikke undervurdere værdien af uddannelsesmæssig mobilitet, ikke mindst på grund af de

sproglige og tværkulturelle kvalifikationer, som mobile studerende tilegner sig. Man har

dokumentation for, at studerende, som har studeret i udlandet, senere i livet er mere tilbøjelige

til at søge eller tage arbejde i en anden medlemsstat.

Derudover er man med udbredelsen af husholdninger med to indkomster og for ikke at

begrænse mulighederne for geografisk mobilitet nødt til at være mere opmærksom på, at

begge parter skal kunne finde passende beskæftigelsesmuligheder i det samme geografiske

område. Der er også andre vigtige sociale forhold, som vedrører den geografiske mobilitet.

Hvis man skal være et fuldt integreret medlem af værtssamfundet, kræves blandt andet

adgang til en bolig, sygeforsikring og sociale ydelser til rimelige priser. Adgangen til disse

grundliggende ydelser og de dermed forbundne udgifter kan variere betragteligt mellem de

forskellige regioner i EU, hvilket kan have stor betydning for folks vilje til at flytte.

Mens den manglende anerkendelse af ikke-formel og uformel uddannelse kan give problemer

i forbindelse med et jobskifte enten inden for eller på tværs af grænserne mellem

medlemsstaterne, udgør den manglende anerkendelse af formel uddannelse og faglige

kvalifikationer medlemsstaterne imellem og den manglende gennemsigtighed i

uddannelsessystemerne en væsentlig hindring for at søge job i et andet land. Det gælder ikke

kun for den arbejdssøgende, men skaber også vanskeligheder for familiemedlemmer, som

måske skal skifte mellem forskellige uddannelsessystemer inden for en relativt kort periode.

EU-borgernes migration mellem medlemsstaterne udgør kun en del af EU's samlede

migrationsmønster (bilag II, punkt 14). Tredjelandsstatsborgeres immigration til EU, herunder

fra kandidatlandene, er nu den eneste kilde til befolkningstilvækst i en række medlemsstater,

og den udgør derfor et betydeligt tilskud til arbejdsstyrken. En del af denne migration bliver

"intern", når bestemmelserne vedrørende fri bevægelighed kommer til at gælde

kandidatlandene i fuldt omfang. Hvis man havde en fælles immigrationspolitik, ville det dog

også fremme immigrationen til og inden for EU, idet man ville fjerne nogle af hindringerne

for fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsplitning af oplysningerne

jobmuligheder

manglende

gennemsigtighed

vedrørende

For at de kan træffe fornuftige valg, har de personer, som ønsker at skifte job eller sektor eller

at flytte til et andet land, først og fremmest behov for tilstrækkelige og relevante oplysninger

om arbejdsvilkår og levevilkår samt oplysninger om udbuddet af job og relevant uddannelse.

Selv om både private og offentlige organer indsamler mange oplysninger, er adgangen til

oplysningerne præget af en betragtelig opsplitning. Det har første prioritet at samle

oplysningerne og at gøre dem let tilgængelige samt at fremme netværkssamarbejde blandt de

relevante organisationer og kontorer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan og at

sikre, at folk er bekendt med, at de findes, ved hjælp af relevant oplysningsvirksomhed.

På et andet plan lider visse beskæftigelser - som f.eks. beskæftigelser i bygge- og

anlægssektoren og beskæftigelser, som kræver en videnskabelig uddannelse - ofte under, at

mange unge mennesker, navnlig piger, finder dem mindre attraktive, hvilket betyder, at de er

utilbøjelige til at udnytte de karrieremuligheder, som findes på dette område. Tilvejebringelse

af oplysninger om sådanne jobs fordele og muligheder samt tilpasning af skolernes læseplaner

og uddannelsernes indhold til den type arbejde kunne bidrage til at fjerne en række

flaskehalse, som påvirker arbejdsmarkedet og dermed også den økonomiske udvikling i de

pågældende sektorer, som lider under manglen på faglærte arbejdstagere på disse områder.

3. M

ÅL OG AKTIONER

Som reaktion på udfordringerne mener Kommissionen, at der er behov for omgående

handling vedrørende følgende mål:

3.1.Forbedring af den erhvervsmæssige mobilitet og udviklingen af kvalifikationer

3.1.1.

Sikring af at uddannelsessystemerne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedet, hvilket

afspejler en økonomi og et samfund, som i stigende grad er videnbaseret

1) Som grundlag for langsigtet beskæftigelsesevne og yderligere uddannelse bør alle borgere

have mulighed for gratis at tilegne sig nøglefærdigheder, herunder de grundliggende læse-,

skrive- og regnefærdigheder, men også andre nøglefærdigheder som f.eks. matematik,

videnskab og teknologi, fremmedsprog, evne til "at lære at lære" (dvs. evnen og lysten til

stadighed at tilegne sig og ajourføre viden og kompetencer), kulturkendskab, sociale og

personlige færdigheder, iværksætterkultur og teknologisk kultur (herunder ikt-færdigheder,

som skal valideres gennem f.eks. redskaber som pc-kørekortet (European Computer Driving

Licence), og brugen af ikt og internetbaseret undervisning til støtte for undervisningen inden

for andre områder).

Medlemsstaterne bør sigte mod at tilvejebringe en reel ret til gratis adgang til

nøglefærdigheder for alle borgerne uanset alder

. Kommissionen vil i tæt samarbejde med

medlemsstaterne undersøge, hvad man på nationalt plan gør for at indføre kvalitetsstempler

for ikt-baseret lærings- og undervisningsmateriale, navnlig software, så der eventuelt kan

udvikles stempler på EU-plan, som sikrer sammenhæng og forbrugerbeskyttelse

2) For at bekæmpe eksisterende og eventuelle fremtidige kvalifikationsmangler i industri-,

fremstillings- og ikt-relaterede sektorer bør man i højere grad stimulere unge menneskers

interesse og resultater inden for matematik, videnskab og teknologi, og følgelig skal antallet

af personer, som studerer disse emner øges

, navnlig blandt piger og unge kvinder. Det skal

gøres mere attraktivt at være underviser inden for disse områder for at øge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rekrutteringsgrundlagets kvalitet og kvantitet. Læringsformidlere, navnlig personer, som

arbejder med studie- og erhvervsvejledning, bør modtage undervisning for at øge deres

kendskab til og evne til at fremme interessen for studier, forskning eller job inden for

videnskab, bygge- og anlægssektoren og ikt, navnlig blandt piger og unge kvinder. Antallet af

unge, som har kvalifikationer inden for disse områder, og som fatter interesse for og vælger

en dermed forbundet erhvervskarriere, skal øges.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at definere hensigtsmæssige

indikatorer og mål for forbedringer på disse områder, at fastlægge en tidsplan herfor og at

overvåge udviklingen i den forbindelse.

Arbejdsmarkedets parter opfordres til i samarbejde med uddannelsesmyndighederne og de

videnskabelige kredse at gennemføre hensigtsmæssige oplysningsforanstaltninger rettet mod

de studerende og navnlig opfordre flere piger og kvinder til at søge relevante job.

Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør samarbejde om at forbedre kvaliteten af de

oplysninger om en karriere inden for disse områder, som udbydes af offentlige og private

studie- og erhvervsvejledere.

3) Den andel af befolkningen, som mindst har en uddannelse på gymnasieniveau, bør øges for

at mindske risikoen for arbejdsløshed, som lavtuddannede arbejdstagere er uforholdsmæssigt

mere udsat for end højtuddannede. På nuværende tidspunkt har de tre lande med de bedste

resultater en gennemsnitlig andel på 77 %. Andelen af befolkningen, som forlader skolen

uden formelle kvalifikationer, skal også reduceres

for at forbedre beskæftigelses- og

tilpasningsevnen hos et øget antal arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at definere hensigtsmæssige mål for

forbedringer af uddannelsesniveauet, at fastlægge en tidsplan herfor og at overvåge

udviklingen i den forbindelse. Medlemsstaterne skal reducere antallet af 18-24-årige, som

kun har en uddannelse på folkeskoleniveau eller mindre, og som ikke længere er under nogen

form for uddannelse

, med 50 % senest i 2010 set i forhold til 2000. Medlemsstaterne bør

intensivere støtten til integration i uddannelsessystemerne af dårligt stillede unge, navnlig

handicappede unge, unge med indlæringsvanskeligheder og unge fra indvandrermiljøer og

etniske minoriteter.

4) For at gøre dem mere åbne og tilpasse dem bedre til de studerendes/elevernes og

arbejdsmarkedets behov, bør uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesudbyderne udvikle

tættere forbindelser og partnerskaber med erhvervslivet, arbejdsmarkedet som sådan,

oplysnings- og vejledningstjenester og samfundet som helhed, herunder gennem

tværnationale mobilitetsaktioner på uddannelsesområdet

Medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder bør fremme sådanne forbindelser og

udvikle partnerskaber mellem offentlige og private organer ved hjælp af foranstaltninger som

studiebesøg og besøg på arbejdspladserne, erhvervserfaring, fælles projekter, vejledning og

udvekslingsarrangementer, som omfatter lærere samt ledere og arbejdstagere fra

erhvervslivet. Kommissionen opretter et netværk af rådgivende organer for erhvervslivet og

uddannelsessystemerne med henblik på at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og

uddannelsessystemerne som helhed. Netværket skal være oprettet senest i 2004. Ved

gennemførelsen af initiativet skal man være meget opmærksom på de specifikke forbindelser

mellem den akademiske verden og erhvervslivet på forskningsområdet for at overvinde de

eksisterende hindringer for mobilitet. Medlemsstaterne bør evaluere deres politikker og

praksis med hensyn til tilvejebringelsen af oplysnings-, vejlednings- og rådgivningstjenester

for at sikre gennemsigtigheden og sammenhængen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2.

Indførelse og konsolidering af effektive kompetenceudviklingsstrategier for

arbejdstagerne

5) De fremtidige krav om efter- og videreuddannelse bør bestemmes, og omfanget og

kvaliteten af efter- og videreuddannelsen i virksomhederne eller forskningsorganerne øges

med henblik på at fremme arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigelsesevne samt at

beholde disse på arbejdsmarkedet. Deltagelsen i efter- og videreuddannelse bør øges,

herunder ved at sikre, at alle gennem hele deres arbejdsliv har adgang til uddannelse (navnlig

lavtlønnede/lavtkvalificerede arbejdstagere, handicappede arbejdstagere samt arbejdstagere,

som er dårligt stillede eller kommer fra en minoritetsgruppe). Man skal gøre en større indsats

for at uddanne og ansætte ældre arbejdstagere og at beholde disse på arbejdsmarkedet ved at

tage udgangspunkt i de kvalifikationer og den viden - formel, ikke-formel og uformel - som

de har tilegnet sig i løbet af deres arbejdsliv, samt for at give dem mulighed for at opnå de

færdigheder,

som

informationssamfundet

kræver.

forbindelse

med

kompetenceudviklingsstrategierne bør man tage hensyn til kvinders særlige forhold, f.eks.

hvad angår plejeansvar, og træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at forbedre deres

adgang til erhvervsuddannelse. Virksomhederne bør forbedre deres evne til at udvikle sig som

organisationer, der tilbyder uddannelse, udnytte ikt- og internetbaserede uddannelsesløsninger

bedst muligt, maksimere adgangen til den sidste nye viden og udarbejde

kompetenceudviklingsplaner på individuelt plan og virksomhedsplan. Man skal gøre brug af

eksisterende oplysnings-, vejlednings- og rådgivningstjenester inden for uddannelses- og

beskæftigelsessektoren med henblik på at tilvejebringe erhvervsvejledning til støtte for

virksomhederne og arbejdstagernes kompetenceudviklingsplaner.

Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør have gennemført fælles initiativer

senest i

2004 med henblik på at beholde arbejdstagerne på arbejdsmarkedet, og man skal i den

forbindelse fokusere på at give arbejdstagerne mulighed for adgang til og deltagelse i

uddannelse i virksomheden, hvilket skal overvåges ved hjælp af sammenlignelige statistikker

og indikatorer. Disse skal omfatte specifikke målsætninger vedrørende ældre arbejdstagere,

som angiver, hvordan målet vedrørende 50 % beskæftigelse blandt sådanne arbejdstagere

(aldersgruppen 55 - 64) skal nås senest i 2010.

Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør så vidt muligt skabe betingelserne for at

fremme kvinders adgang til uddannelse og livslang læring navnlig med henblik på at fremme

kvinders adgang til en karriere inden for informationsteknologi.

Inden for rammerne af disse initiativer opfordres arbejdsmarkedets parter på alle plan til at

gennemføre specifikke strategier for udvikling af arbejdsstyrken, som omfatter målsætninger

for en forøgelse af deltagelsen i uddannelse og forbedringer af kvaliteten af arbejdet; i

forbindelse med strategierne skal man tage hensyn til muligheden for økonomiske

omstruktureringer og fremme arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigelsesevne på langt

sigt. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at vedtage, at hver enkelt arbejdstager skal have

en individuel kompetenceudviklingsplan, som er baseret på en vurdering af individuelle

kompetencer og i overensstemmelse med de overordnede kompetenceudviklingsplaner på

virksomhedsplan

. De opfordres til i fuldt omfang at tage hensyn til SMV'ernes særlige behov

og forhold. Arbejdsgiverne opfordres til at påtage sig et større ansvar og øge investeringen i

menneskelig kapital og i den forbindelse være særligt opmærksomme på, at der lægges planer

for uddannelse og udvikling af karrieremuligheder for lavtlønnede og -kvalificerede

arbejdstagere samt handicappede arbejdstagere.

I forbindelse med deres støtte til initiativerne bør medlemsstaterne indføre

tilskyndelsesforanstaltninger rettet mod både arbejdsgiverne (f.eks. skattelempelser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reducering af det beløb, der indbetales til de sociale sikringsordninger, eller belønning af

bedste praksis gennem f.eks. en ordning for mærkning af livslang læring samt etablering af en

ordning for virksomhedernes bidrag til uddannelsesfonde) og den enkelte arbejdstager (f.eks.

"uddannelseskonti"); de bør også fremme adgangen til lokale vejledningsnetværk og ikt-

baserede uddannelses- og vejledningstjenester med henblik på at støtte både individuelle

kompetenceudviklingsstrategier og virksomhedernes strategier

. Støtten skal være baseret på

en accept af, at sådanne tiltag er af bred interesse og til fordel for samfundet som helhed, og

at det således kan medføre øget økonomisk støtte fra det offentlige på dette område.

6) Europæiske priser for livslang læring bør fremmes med henblik på at anerkende

arbejdsgivere - i både den offentlige og den private sektor - som indfører nyskabende

kompetenceudviklingsstrategier.

Kommissionen fremmer tildeling af priser til virksomheder eller organisationer i den

offentlige sektor, som er særligt nyskabende på området for livslang læring

, og offentliggør

eksempler på bedste praksis opdelt på arbejdsgivere.

7) Definitioner af ikt- og e-handelkvalifikationer bør udvikles på baggrund af erhvervslivets

behov for at gøre sådanne kvalifikationer gennemsigtige, alment anerkendte og tilgængelige

både i den enkelte medlemsstat og medlemsstaterne imellem; dette skal suppleres af

standarder på europæisk plan samt validering, akkreditering og anerkendelse af ordninger

vedrørende sådanne kvalifikationer.

Kommissionen vil fremme samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne

og arbejdsmarkedets parter med henblik på at udvikle definitioner af ikt- og e-

handelkvalifikationer. Den støtter udviklingen, vedligeholdelsen og fremme af standarder på

europæisk plan samt validerings-, akkrediterings- og godkendelsesordninger senest i 2005.

Medlemsstaterne bør integrere standarderne for ikt- og e-handelkvalifikationerne og

ordningerne i deres arrangementer og overholde standarderne på europæisk plan.

8) Efterspørgslen efter ikt- og e-handelkvalifikationer bør overvåges bedre på baggrund af

især "ikt-kvalifikationssovervågningsgruppens"

aktiviteter, så man bedre kan beskrive,

prioritere og sammenligne dem med erhvervslivets krav, herunder også SMV'ernes krav. Man

bør udvikle detaljerede kvalifikationsprofiler (f.eks. i tråd med de principper, som anvendes af

konsortiet "Career Space"

i ikt-sektoren) samt udarbejde dermed forbundne læseplaner,

udvikle uddannelsesfaciliteter og fremme internetbaseret undervisning.

Medlemsstaterne bør opfordre partnerskaber mellem offentlige og private organer, bestående

af både små og store virksomheder og organer i den offentlige sektor, til at gennemføre de

foranstaltninger, der ønskes, vedrørende ikt- og e-handelkvalifikationer og udveksle

oplysninger om udviklingen i arbejdsgruppen vedrørende internetbaseret undervisning og

"ikt-kvalifikationsovervågningsgruppen". I 2002 intensiverer Kommissionen drøftelserne

vedrørende e-økonomien og udvikler en dagsorden med henblik på at maksimere e-

økonomiens fordele for de europæiske virksomheder, herunder SMV'erne

. En konference på

højt plan - topmødet vedrørende e-kvalifikationer - arrangeres i oktober 2002 i samarbejde

med ikt-industrien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3.

Nedbrydelse af hindringerne for anerkendelse af uddannelse, uanset hvor den er

gennemført, og fremme af gennemsigtigheden og muligheden for at overføre

kvalifikationer i hele Europa

9) Et sæt europæiske rammer for metoder og standarder bør udvikles med henblik på

bestemmelse, vurdering og anerkendelse af ikke-formel og uformel uddannelse,

erhvervserfaring og erhvervsuddannelse, som er blevet udbudt af eller på vegne af

erhvervslivet og andre; rammerne skal suppleres af en systematisk udveksling af erfaring på

området.

Kommissionen indleder inden udgangen af 2002 en systematisk udveksling af erfaring og god

praksis på området bestemmelse, vurdering og anerkendelse af ikke-formel uddannelse. Det

europæiske forum for kvalifikationers gennemsigtighed, som ledes af Kommissionen og

Cedefop

, koordinerer processen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets

parter, ngo'er, OECD, Eurydice

og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

10) Instrumenter til støtte for gennemsigtigheden af og muligheden for at overføre

kvalifikationer bør udvikles og styrkes for at muliggøre mobilitet inden for og mellem

sektorerne.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, hvor det

er relevant, påtage sig en fælles forpligtelse til at indføre og videreudvikle instrumenter som

f.eks. det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), tillæg til eksamensbeviser og

certifikater, EUROPASS, det europæiske "porteføljesystem" og CV

inden udgangen af 2003.

Kommissionen vil inden 2003 i samarbejde med medlemsstaterne udvikle et "modulsystem" til

akkumulering af kvalifikationer, så borgerne får mulighed for at kombinere uddannelse fra

forskellige uddannelsesinstitutioner og lande.

3.1.4.

Forøgelse af indsatsen i de dårligst stillede medlemsstater og regioner

11) Man bør være særligt opmærksom på behovet for at investere mere i menneskelig kapital

og ikt, navnlig i de medlemsstater og regioner, som halter bagefter, og at sikre en effektiv og

produktiv anvendelse af investeringerne. Det vil være af endnu større betydning i de nye

medlemsstater.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sigte mod at sikre, at

tilstrækkelige ressourcer er til rådighed for investeringer i menneskelige ressourcer i navnlig

de regioner, som halter bagefter. Støttekilderne omfatter den private sektor og andre

interessenter samt, hvor det er behørigt begrundet, samfinansiering inden for rammerne af

programmeringen af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond. Kommissionen vil

tilskynde medlemsstaterne til at forfølge dette mål ved midtvejsevalueringen af

gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne i 2003. Med hensyn til fremtidige

medlemsstater skal man efter en vurdering af deres behov være særligt opmærksom på

udviklingen af menneskelig kapital i forbindelse med forhandlingerne vedrørende disse

programmer.

3.2.Bedre muligheder for geografisk mobilitet

3.2.1.

Fjernelse af eksisterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer

12) Bestemmelserne vedrørende arbejdstagernes fri bevægelighed (forordning 1612/68) og

koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger (forordning 1408/71) skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendes mere omhyggeligt for at sikre f.eks. lige adgang for alle til beskæftigelse (navnlig i

den offentlige sektor) samt beregning og overførsel af ydelser (under hensyntagen til forhold,

som vedrører rettigheder og forpligtelser i medlemsstaterne). Resterende problemer

vedrørende forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet på området for skat

og sociale ydelser skal løses.

Medlemsstaterne bør intensivere indsatsen for at sikre, at de respektive bestemmelser

anvendes i fuldt omfang. Med henblik på at løse de problemer, som vandrende arbejdstagere

møder i forbindelse med beskæftigelse i den offentlige sektor, offentliggør Kommissionen en

meddelelse om arbejdstagernes fri bevægelighed i den offentlige sektor i sommeren 2002.

Europa-Parlamentet og Rådet bør tilstræbe en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag til

et direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område, som har til formål at lette den fri bevægelighed og ophold i EU

ved at forenkle de administrative formaliteter

13) Koordineringen af den sociale sikring bør moderniseres og forenkles gennem en udvidelse

af indholdet af forordning 1408/71 og den gruppe af personer, som den finder anvendelse

overfor, ved hjælp af en forenkling af ordlyden og gennemførelsen. I den sammenhæng bør

man indføre et EU-sygesikringskort, som har til formål at erstatte de relevante europæiske

formularer med et elektronisk kort. Kortindehaveren kan få adgang til den sundhedspleje, som

er umiddelbart nødvendig, i en anden medlemsstat end den, hvor pågældende er forsikret. Den

medlemsstat, hvor kortindehaveren er forsikret, skal dog stadig bære udgifterne.

Rådet og Europa-Parlamentet bør på grundlag af Kommissionens forslag og de parametre,

som er vedtaget af Rådet, sikre den nødvendige modernisering og forenkling af

bestemmelserne vedrørende social sikring senest i 2003. Kommissionen forelægger et forslag

om indførelse af et EU-sygesikringskort i begyndelsen af 2003 med henblik på vedtagelse

senest i 2004.

14) Der bør gøres fremskridt med hensyn til vandrende arbejdstageres ret til overførsel af

supplerende pensionsrettigheder.

Arbejdsmarkedets parter, medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne bør intensivere

indsatsen for at sikre, at muligheden for overførsel forbedres. Kommissionen hører

arbejdsmarkedets parter i foråret 2002 med henblik på yderligere lovgivningsmæssige eller

tilsvarende tiltag. Europa-Parlamentet og Rådet bør intensivere indsatsen for inden december

2002 at vedtage forslaget vedrørende erhvervstilknyttede pensionsfonde, som også har til

formål at lette mobiliteten på tværs af grænserne inden for samme virksomhed. I den

sammenhæng bør det også bemærkes, at Kommissionen allerede i sin meddelelse af 19. april

2001 konkluderede, at nationale skatteregler, som ikke indeholder bestemmelser om en lige

behandling af ordninger, der forvaltes af pensionskasser med hjemsted i andre

medlemsstater, er et brud på EF-traktaten

. Medlemsstaterne skal overholde reglerne, og de

kan i modsat fald indbringes for Domstolen på grundlag af artikel 226 i EF-traktaten. Hvis

vandrende arbejdstagere har mulighed for at beholde deres oprindelige pensionsordning, kan

det i væsentligt omfang bidrage til mobiliteten på tværs af grænserne. Derudover har man på

grundlag af Kommissionens meddelelse på Økofin-Rådets møde den 16. oktober 2001 bedt

COREPER arbejde på at fjerne dobbelt beskatning af erhvervstilknyttede pensioner, når der

er tale om mobilitet på tværs af grænserne, hvilket også vil bidrage til at øge mobiliteten på

tværs af grænserne

De relevante EU-udvalgs rådgivende rolle med hensyn til overvågning af gennemførelsen af

bestemmelserne og fjernelse af resterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør styrkes. Kommissionen undersøger, om der skal oprettes en mekanisme til analyse af og

rapportering om de hindringer for geografisk mobilitet, som arbejdstagerne møder.

15) Der skal gennemføres omfattende forbedringer af den eksisterende fællesskabsordning for

anerkendelse af de lovregulerede erhverv med henblik på at gøre den lettere at forvalte og

klarere, hurtigere og enklere at anvende for brugerne, hvorved man letter adgangen til

beskæftigelsesmuligheder og tjenesteydelser.

Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne bør foretage en overordnet og

gennemgribende konsolidering af de eksisterende ordninger for anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer i de lovregulerede erhverv med henblik på at opnå et mere

ensartet, gennemsigtigt og fleksibelt system med ændringer, som er direkte rettet mod sikring

af en klarere og mere tidssvarende samt automatisk anerkendelse, gennem vedtagelse af

forslagene i 2003 med henblik på gennemførelse senest i 2005.

16) Det indre marked for tjenesteydelser bør styrkes.

Kommissionen og medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at gennemføre strategien

for et indre marked for tjenesteydelser med henblik på at fjerne de eksisterende hindringer for

levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne og fri etableringsret

17) De eksisterende hindringer for mobilitet skal undersøges, og der skal træffes passende

foranstaltninger for at forbedre mulighederne for geografisk mobilitet også inden for

medlemsstaterne. De nuværende hindringer omfatter manglende lønspredning,

initiativhæmmende forhold vedrørende skatte- og understøttelsesordningerne og

flytteudgifterne (som er påvirket af høje bolighandelsomkostninger.

Medlemsstaterne bør gennemføre undersøgelser af hindringerne for arbejdskraftens mobilitet

mellem regionerne og træffe hensigtsmæsse foranstaltninger samt opfordre arbejdsmarkedets

parter til at overveje, hvorledes man i lønmekanismerne bedre kan tage hensyn til

produktiviteten og forholdene på de lokale arbejdsmarkeder.

3.2.2.

Udvikling af sprogfærdigheder og tværkulturelle kvalifikationer

18) Alle skoleelever bør opfordres til at lære mindst to europæiske sprog ud over deres

modersmål. Arbejdstagere, som allerede er ude på arbejdsmarkedet, bør have mulighed for at

forbedre de sprogfærdigheder, der er relevante for deres arbejdsliv, som en del af livslang

læring.

Medlemsstaterne bør sørge for, at alle elever tidligt tilegner sig fremmedsprogskvalifikationer

i børnehaveklassen og grundskolen, og at disse styrkes i gymnasieskolen og

erhvervsuddannelsesinstitutionerne

. De bør indføre undervisning i det første fremmedsprog

for alle elever så tidligt som muligt, f.eks. senest i 8-årsalderen. Medlemsstaterne bør træffe

hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sørge for, at alle elever ved

undervisningspligtens ophør (ca. 16-18 år) har fået mulighed for at beherske mindst to

europæiske sprog ud over deres modersmål. Senest i 2005 bør de relevante myndigheder i

medlemsstaterne have udarbejdet en strategi og en tidsplan for opnåelse af dette mål, hvori

man bestemmer den krævede sprogundervisningskapacitet og stiller forslag om anvendelse af

hensigtsmæssige teknologier. I den forbindelse bør der i nødvendigt omfang tages hensyn til

de sprogkrav, som vedrører de europæiske arbejdsmarkeder. Arbejdsmarkedets parter bør,

hvor det er hensigtsmæssigt, opfordres til at sørge for passende sprogundervisning for

arbejdstagerne som en del af deres kompetenceudviklingsplaner (se aktion 5). Efter Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Sprogår fremsætter Kommissionen yderligere forslag til tiltag med henblik på at

fremme fremmedsprogsundervisningen.

19) Al videregående uddannelse eller efteruddannelse bør omfatte en europæisk dimension,

som giver alle studerende og praktikanter mulighed for at arbejde med studerende, lærere og

undervisningsmateriale fra partnerinstitutioner i andre europæiske lande. Studerende og

praktikanter bør have bedre mulighed for at gennemføre en betragtelig del af deres uddannelse

(f.eks. en tredjedel) i en anden medlemsstat

. De involverede kategorier af personers

mobilitet bør forbedres gennem fjernelsen af forskellige former for hindringer.

Medlemsstaterne bør give alle universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner den

støtte og det incitament, som er nødvendigt for at opretholde eller udvikle forbindelser med

mindst én anden lignende institution i en anden medlemsstat, idet man bygger videre på det

betragtelige grundlag, som Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne giver. I samme

forbindelse bør de intensivere indsatsen for at fjerne hindringerne for mobilitet på dette

område ved at gennemføre både aktionsplanen for mobilitet

og Rådets og Europa-

Parlamentets henstilling om mobilitet for studerende, personer under erhvervsuddannelse,

volontører, undervisere og erhvervslærere

samt udveksle oplysninger om udviklingen. Når

og hvis det er relevant, bør eksisterende instrumenter og processer som f.eks. det europæiske

meritoverførselssystem (ECTS) og Bologna-processen, som fremmer konvergens inden for

videregående uddannelse i Europa, anvendes og støttes. Man bør også drage den størst

mulige nytte af den voksende mængde teknologiske muligheder for virtuel mobilitet.

Medlemsstaterne bør også indføre eller udvikle kulturformidlingsaktiviteter i skolerne, som

gør eleverne mere tilbøjelige til mere aktivt at søge muligheder for at gennemføre en del af

eller hele deres uddannelse i en anden medlemsstat.

3.2.3.

Fremme af anerkendelsen af kvalifikationer gennem tilskyndelse til øget

gennemsigtighed i uddannelsessystemerne

20) Der bør udvikles en ny tilgangsvinkel til anerkendelsen af kvalifikationer i de ikke-

lovregulerede erhverv i EU. Det ville bidrage til at lette den geografiske mobilitet både inden

for medlemsstaterne og mellem dem. En sådan tilgangsvinkel kunne baseres på frivillige

minimumsstandarder i uddannelsessystemerne, hvorved der skabes et stærkere grundlag for

gennemsigtighed og tillid.

Kommissionen og medlemsstaterne undersøger, hvor det er relevant, sammen med

arbejdsmarkedets parter den rolle, som frivillige kvalitetsstandarder inden for

uddannelsessystemerne skal spille, og karakteren heraf. Udviklingen af sådanne standarder

suppleret med en tilgang omfattende peer-review ville øge gennemsigtigheden af og

sammenhængen mellem de nationale uddannelsessystemer, hvorved der skabes et stærkere

grundlag for gensidig tillid og anerkendelse af kvalifikationer. Derudover vil Kommissionen i

samarbejde med medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner aktivt støtte

Bologna-processen inden for videregående uddannelse. Erfaringerne fra processen anvendes

som grundlag for at fremme tættere samarbejde inden for andre områder som f.eks.

erhvervsuddannelse

21) Anvendelsen af bestemmelserne i kollektive overenskomster vedrørende kvalifikationer

bør ikke være begrænset til bestemte lokale, regionale eller nationale kvalifikationer og bør

gøre det muligt at sikre lige behandling af arbejdstagere med samme type kvalifikationer fra

andre lokaliteter, regioner eller medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedets parter opfordres til at sikre, at sådanne begrænsninger fjernes i forbindelse

med de kollektive forhandlinger, og at bestemmelserne i artikel 7, stk. 4, i forordning 1612/68

gennemføres på effektiv vis

3.2.4.

Udvikling af en immigrationspolitik omfattende hele EU

22) Ændrede demografiske forhold nødvendiggør en gennemgribende analyse af samspillet

mellem immigrationspolitikker og beskæftigelses- og socialpolitikker i EU, da de nuværende

demografiske og beskæftigelsesmæssige tendenser tyder på, at mange medlemsstater i de

kommende år bliver mere afhængige af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer og

arbejdskraft. Der bør udvikles en fælles immigrationspolitik for tredjelandsstatsborgere, som

under hensyntagen til eksisterende bilaterale og multilaterale aftaler og forpligtelser samt

udviklingslandenes særlige behov kunne bygge videre på erfaringerne fra vellykket national

praksis, som har til formål at lette og fremskynde adgangen til arbejdsmarkedet i EU for de

tredjelandsstatsborgere, som der er et påvist behov for. Politikken bør baseres på det princip,

at personer, som har fået tilladelse til at arbejde i EU, bør have rettigheder, som svarer til EU-

borgernes og er afstemt efter deres opholds længde. Den bør f.eks. sikre, at

tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse får de samme rettigheder vedrørende

anerkendelse af deres kvalifikationer som EU-borgere

. Derudover skal indvandrere tilbydes

adgang til passende tjenesteydelser i nødvendigt omfang med henblik på at bidrage til deres

sociale integration i værtssamfundet

Rådet bør arbejde hen mod en hurtig vedtagelse af det foreslåede direktiv om betingelserne

for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som

lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed (KOM(2001)386) og det

foreslåede direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

(KOM(2001)127), som omfatter et afsnit, som giver tredjelandsstatsborgere, som er

fastboende udlændinge i én medlemsstat, ret til at opholde sig i andre medlemsstater. De bør

også vedtage at udvide fællesskabsbestemmelserne om social sikkerhed for vandrende

arbejdstagere til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Når man er nået til enighed om

retsgrundlaget for Kommissionens forslag desangående

, bør man hurtigt vedtage forslaget.

Medlemsstaterne bør sikre, at indvandrere har adgang til passende tjenesteydelser med

henblik på at bidrage til deres sociale integration i værtssamfundet. Kommissionen

undersøger samspillet mellem immigrations-, beskæftigelses- og socialpolitikker i EU og

aflægger rapport herom i 2003.

3.3.Forbedring af oplysningerne og gennemsigtighed vedrørende jobmulighederne

23) På baggrund af eksisterende initiativer som f.eks. "Dialog med borgerne og erhvervslivet"

og Eures-netværket bør der oprettes et websted med alle oplysninger om mobilitet som en del

af et bredere europæisk netværk, som skal forsyne borgerne med omfattende lettilgængelige

oplysninger om hovedaspekterne vedrørende job, mobilitet, uddannelsesmuligheder og

gennemsigtighed i kvalifikationerne

i Europa (herunder job-, uddannelses- og

forskningsdatabaser) samt andre relevante oplysninger. Der er behov for en mere omfattende

tjeneste, der kan give oplysninger og rådgivning, som specifikt drejer sig om de interesser og

rettigheder, som personer beskæftiget med de lovregulerede erhverv har, med henblik på at

fremme deres geografiske mobilitet.

Kommissionen opretter webstedet i 2003 på grundlag af eksisterende databaser og

samarbejder med medlemsstaterne og i givet fald arbejdsmarkedets parter om at sikre, at det

er forbundet med et bredere europæisk netværk, herunder informationscentre med

oplysninger om uddannelsesmæssige kvalifikationer. Medlemsstaterne bør garantere, at de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relevante nationale databaser er til rådighed, og muliggøre, at de kan fungere sammen i et

netværk på europæisk plan. Medlemsstaterne bør senest i 2005 oprette en mere omfattende

oplysningstjeneste for beskæftigede i de lovregulerede erhverv.

24) Eures bør moderniseres, styrkes og integreres i medlemsstaternes arbejdsformidlinger.

Arbejdsformidlingerne bør anvende sammenlignelige klassificeringer af stillingskategorierne,

hvilket kræver, at de nuværende klassificeringssystemer revideres med henblik på at opnå en

større sammenlignelighed mellem stillingskategorierne i hele EU.

Kommissionen forelægger forslag til modernisering af Eures-systemet i 2002 og samarbejder

med medlemsstaterne om at sikre, at det gøres til en integreret del af de nationale systemer

senest i 2004. Kommissionen undersøger i samarbejde med medlemsstaterne de mest

hensigtsmæssige metoder til klassificering af stillingskategorierne med henblik på at gøre det

muligt at sammenligne dem i hele EU i forbindelse med spørgsmål vedrørende

erhvervsmæssig mobilitet.

25) Man bør iværksætte en mobilitetsoplysningskampagne i hele EU rettet mod

arbejdsgiverne og arbejdstagerne vedrørende de vigtigste aspekter og muligheder, som det

indre marked og de europæiske arbejdsmarkeder giver. Man bør iværksætte

oplysningskampagner, som er mere rettet mod individuelle sektorer, for at bidrage til at

ajourføre og forbedre visse erhvervssektorers omdømme samt at forsøge at få flere

højtkvalificerede kvinder ansat i disse sektorer.

Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte oplysningskampagnen om mobilitet i 2003.

Arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter opfordres til at indlede de

sektoropdelte oplysningskampagner.

4. O

VERVÅGNING OG OPFØLGNING

Aktionsplanen er udformet med henblik på at fremme, at de europæiske arbejdsmarkeder er

åbne for alle og giver adgang til alle senest i 2005. Derfor sikrer Kommissionen, at der tages

hensyn til aktionsplanen i forbindelse med den kommende revision af den europæiske

beskæftigelsesstrategi.

For at sikre fremskridt med hensyn til den overordnede gennemførelse af aktionsplanen samt

de enkelte aktioner skal der fastlægges en klar overvågnings- og opfølgningsprocedure som

en integreret del af planen. I størst muligt omfang bør man anvende eksisterende procedurer

og kanaler, navnlig de under den europæiske beskæftigelsesstrategi eksisterende procedurer

og kanaler. De forslag, som vedrører forbedringen af uddannelsessystemerne, fremmes

navnlig i sammenhæng med oprettelsen af det europæiske område for livslang læring

opfølgningen på rapporten om de konkrete fremtidsmål for uddannelsessystemerne

. Man

bør i størst muligt omfang anvende det europæiske statistiske systems kilder og strukturer for

at tilvejebringe de internationalt sammenlignelige statistiske oplysninger, som er nødvendige

for at overvåge udviklingen i forhold til de fastlagte mål.

Kommissionen vurderer hvert år gennemførelsen af aktionsplanen i forbindelse med Det

Europæiske Råds møde om foråret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. K

ONKLUSIONER

Kommissionen udtrykker glæde over denne mulighed for at forelægge aktionsplanen

vedrørende kvalifikationer og mobilitet på Det Europæiske Råds møde i Barcelona, da den

bygger videre på Kommissionens meddelelse om nye arbejdsmarkeder i EU, konklusionerne

fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm og arbejdet i taskforcen på højt niveau

vedrørende kvalifikationer og mobilitet. Den opfordrer stærkt Det Europæiske Råd til på den

ene side at bekræfte analysen af de udfordringer, som EU står over for på dette område, og på

den anden side til at opfordre de forskellige rådssammensætninger til at vedtage de relevante

foranstaltninger, som bliver forelagt i forbindelse med gennemførelsen af aktionsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

Overblik over aktioner, ansvarlige organer og frister for gennemførelsen

Aktion

Erhvervsmæssig mobilitet og udvikling af

kvalifikationer

Tilegnelse af nøglefærdigheder

Matematik, kvalifikationer inden for

videnskab og teknologi + karrierer

for videnskabsfolk

Fremme af videregående uddannelse

+ færre uuddannede

Tættere

forbindelser

mellem

uddannelsessystemerne

erhvervslivet + erhvervsvejledning

Livslang læring samt efter- og

videreuddannelse

Tildeling af EU-priser

Definition af ikt-kvalifikationer

Overvågning af ikt- og e-

handelkvalifikationer

Anerkendelse af ikke-formel og

formel uddannelse

Mulighed

for

overføre

kvalifikationer

Investering i dårligt stillede regioner

Geografisk mobilitet

Fri bevægelighed

Ansvarlig + frist

Medlemsstaterne, Kommissionen

Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

kedets parter, de videnskabelige kredse - senest

i 2006

Medlemsstaterne, Kommissionen - senest i

2010

Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

kedets parter - senest i 2004

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter -

senest i 2004

Kommissionen

Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

kedets parter - senest i 2005

Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

kedets parter - senest i 2002

Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

kedets parter - senest i 2003

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter -

senest i 2003

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter,

Kommissionen - senest i 2003

Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet,

Kommissionen - senest i 2002

Social sikkerhed

Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen -

Sygesikringskort

senest i 2003 og 2004

Supplerende pensioner

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter,

Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen -

senest i 2002

Anerkendelse af erhvervsmæssige Medlemsstaterne, Rådet, Europa-Parlamentet, -

kvalifikationer i de lovregulerede senest i 2003 og 2005

erhverv

Det indre marked for tjenesteydelser Medlemsstaterne, Kommissionen

Skatter/understøttelse og boliger

Medlemsstaterne

Sprogfærdigheder

Medlemsstaterne, Kommissionen - senest i

2005

Mere

uddannelse

andre Medlemsstaterne

medlemsstater

Anerkendelse

uddannelses- Medlemsstaterne, Kommissionen, arbejdsmar-

mæssige kvalifikationer

kedets parter - senest i 2003

Kvalifikationer i kollektive overens- Arbejdsmarkedets parter

komster

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Immigrationspolitik

Oplysninger og gennemsigtighed

Websted med alle oplysninger om

mobilitet

oplysninger

kvalifikationer

Eures-integration + klassificering af

stillingskategorier

Oplysningskampagne om mobilitet

Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen -

senest i 2003

Medlemsstaterne, Kommissionen, - senest i

2003 og 2005

Medlemsstaterne, Kommissionen, - senest i

2002 og 2004

Medlemsstaterne, Kommissionen - senest i

2003

Kommissionen - den årlige rapport, som

offentliggøres om foråret

Overvågning og opfølgning

Benchmarking og gennemførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

TATISTISK BILAG

1) Graden af erhvervsmæssig mobilitet og rotation af arbejdskraften

Generelt har europæerne ikke tendens til at skifte job ofte: på trods af at de respektive tal har

været stigende siden 1995 i de fleste medlemsstater, havde i gennemsnit kun 16,4 % i år 2000

været hos deres nuværende arbejdsgiver i mindre end et år (sammenlignelige tal viser 30 % i

USA, kilde: OECD Employment Outlook 1996).

Andel arbejdstagere (%) opdelt efter

nuværende beskæftigelsesforholds

varighed 1995

mindre end

1 år

FIN

IRL

EU -15

foreligger

ikke

10,2%

14,5%

22,7%

28,3%

16,4%

13,7%

8,7%

14,4%

6,8%

10,0%

13,3%

11,0%

14,3%

18,0%

14,8%

1-2 år

Andel arbejdstagere (%) opdelt efter

nuværende beskæftigelsesforholds varighed

2000

1-2 år

mere end 2 år

mere end 2 år mindre end 1

år

foreligger

ikke

7,6%

9,6%

11,3%

5,6%

6,3%

7,9%

6,6%

10,0%

6,7%

8,1%

8,9%

8,2%

7,8%

10,6%

8,5%

foreligger ikke foreligger ikke foreligger ikke

82,3%

75,9%

66,0%

66,1%

77,4%

78,4%

84,7%

75,6%

86,5%

81,9%

77,8%

80,7%

77,9%

71,3%

76,7%

13,7%

14,9%

23,2%

20,9%

21,7%

15,9%

9,6%

21,9%

11,2%

11,6%

20,5%

14,7%

15,9%

19,5%

16,4%

9,3%

10,5%

13,3%

10,2%

8,7%

9,7%

6,1%

12,8%

7,8%

8,6%

10,7%

9,2%

9,6%

12,3%

10,1%

foreligger ikke

77,0%

74,6%

63,5%

68,9%

69,6%

74,5%

84,3%

65,3%

81,0%

79,8%

68,8%

76,2%

74,5%

68,3%

73,5%

Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.

2) Uddannelsesniveauets betydning for beskæftigelsen og arbejdsløsheden

I hele EU er det klart, at der er en utvetydig forbindelse mellem en persons uddannelsesniveau

og risikoen for arbejdsløshed. Et højere uddannelsesniveau medfører en højere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelsesfrekvens og lavere arbejdsløshed, mens et lavere uddannelsesniveau betyder, at

arbejdstagerne i højere grad er udsat for arbejdsløshed.

Beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed (BF/AL) i procent opdelt efter uddannelsesniveau i 2000

Alle

uddannelsesniveauer

67,9

60,9

65,3

76,4

54,7

68,1

61,7

55,9

64,5

53,4

62,7

72,9

68,1

71,1

71,2

63,1

4,7

6,6

8,0

4,5

14,1

11,2

10,3

11,3

4,3

11,0

2,4

2,7

4,1

5,5

5,6

8,4

Højt

Mellem

Lavt

85,8

85,4

83,0

88,2

74,4

84,0

78,7

80,2

81,0

80,3

86,3

89,9

82,7

87,5

82,4

2,3

2,7

4,3

2,6

11,2

5,2

5,6

7,9

6,2

1,2

1,7

2,6

3,0

2,5

4,9

73,7

66,0

69,9

80,1

53,2

72,4

69,0

56,2

63,5

64,3

79,3

63,4

77,5

77,3

69,8

4,2

6,8

7,9

4,4

14,4

11,1

9,1

15,0

10,7

1,9

2,0

4,8

5,7

5,8

7,9

47,8

43,4

55,3

62,1

50,4

50,0

46,1

48,5

44,1

53,7

60,0

69,0

55,7

51,8

50,1

8,2

10,4

12,7

6,3

15,4

19,0

15,4

9,4

12,2

3,7

4,4

4,3

8,4

10,8

12,1

Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelsen.

Note: Uddannelsesniveauet defineres som "højt", hvis man har færdiggjort en videregående

uddannelse, som "mellem" hvis man har færdiggjort en uddannelse på gymnasieniveau, og

som "lavt" hvis man har færdiggjort en uddannelse på mindre end gymnasieniveau.

Beskæftigelsesfrekvensen, arbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen i kolonnen "Alle

uddannelsesniveauer" beregnes på grundlag af arbejdsstyrkeundersøgelsen, når der er tale om

personer, hvis uddannelsesniveau er oplyst. De kan være forskellige fra de tal, som er

beregnet på grundlag af alle observationer, herunder også de tilfælde, hvor

uddannelsesniveauet ikke er oplyst.

3) Vækst i beskæftigelsen i sektorer med et højt uddannelsesniveau

Mellem 1995 og 2000 var væksten i beskæftigelsen i sektorer med et højt uddannelsesniveau

som f.eks. fremstilling af kontormaskiner og -udstyr, edb og dermed forbundne aktiviteter,

uddannelse, sundheds- og socialarbejde eller organisationer og foreningers aktiviteter 3 % om

året sammenlignet med 1 % i andre sektorer (Kilde: Eurostat, Arbejdsstyrkeundersøgelsen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækst i beskæftigelsen i sektorer med et højt uddannelsesniveau og andre sektorer 1995-2000

-1

IRL

FIN

Sektorer med højt uddannelsesniveau

Andre

Ialt

4) Uddannelsesniveauer

I EU har 60 % af de 25-64-årige færdiggjort en uddannelse på gymnasieniveau. Tyskland,

Østrig, Sverige og Danmark ligger helt i toppen med et gennemsnit på 77 %. Portugal og

Spanien har de laveste andele med henholdsvis 19 % og 37 %. Andelen af unge er betragteligt

højere (25-34-årige: 72 %) end andelen af ældre (55-64-årige: 44 %).

Andel personer (%) med mindst en uddannelse på gymnasieniveau fordelt på

aldersgrupper i 2000

25-34

EU -15

83,8

75,4

81,4

84,8

56,2

85,6

76,3

72,5

0,0

58,6

66,7

72,0

31,0

86,6

82,7

71,5

35-44

81,2

62,4

81,3

78,7

43,1

82,8

65,3

59,2

0,0

50,8

63,2

66,8

19,3

81,8

77,4

65,8

45-54

71,9

51,5

76,7

78,0

27,0

67,8

56,9

43,4

0,0

38,4

55,9

58,7

14,1

73,7

66,4

56,1

55-64

62,9

37,2

67,0

68,2

15,4

49,3

43,6

26,6

0,0

21,8

47,4

50,4

7,7

62,4

45,7

43,5

I alt (25-64)

76,1

58,3

76,7

78,0

37,1

72,5

62,2

51,2

0,0

43,9

59,6

63,2

19,2

76,8

70,0

60,3

Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til videregående uddannelse havde 20,5 % af de 25-64-årige en videregående

uddannelse i 1999 (sammenlignet med 18,2 % i 1996). I toppen ligger Finland (31,3 %),

Sverige (28,5 %) og Det Forenede Kongerige (27,3 %), mens Portugal (9,8 %) og Italien (9,5

%) ligger i bunden.

I EU og EFTA/EØS som helhed falder deltagelsesfrekvensen gradvist mod afslutningen af

den obligatoriske undervisning: antallet af elever/studerende falder med ca. 10 % for hvert år.

I de fleste EU- og EFTA/EØS-lande forbliver pigerne lidt længere i uddannelsessystemet end

drengene, og der er flere piger end drenge, der får en uddannelse på gymnasieniveau.

Mere end 12 mio. studerende deltager i videregående uddannelse i EU (et tal som er blevet

mere end fordoblet i løbet af de sidste tyve år), hvilket svarer til 15 % af alle

elever/studerende i uddannelsessystemet.

5) Personer med kort skolegang

Selv om de yngre generationers overordnede uddannelsesniveau øges, er der dog stadig grund

til bekymring over de unge, som har kun har en kort skolegang bag sig og ikke tilegner sig

yderligere kvalifikationer.

Personer med kort skolegang, som ikke deltager i

videreuddannelse, i procent i 2000

(18-24-årige)

Mænd

EU -15

14,8

14,6

13,4

33,7

12,5

14,8

21,8

32,4

15,9

17,5

50,6

9,2

6,5

Kvinder

10,2

15,2

9,9

22,4

7,2

11,8

12,9

25,6

17,6

15,9

35,6

6,2

7,1

Alle

12,5

14,9

11,7

28,1

9,8

13,3

17,4

29,0

16,8

16,7

43,1

7,7

6,8

20,7

16,4

18,5

Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.

6) Grundliggende færdigheder ((læse-, skrive- og regnefærdigheder)

På trods af at definitionen af

grundliggende færdigheder

revideres på baggrund af de krav,

som et videnbaseret samfund stiller, navnlig på baggrund af det øgede krav om ikt-

færdigheder, er det ikke desto mindre sandt, at man i Europa har den laveste grad af

analfabetisme (1,3) i verden (gennemsnit 20,6), hvilket også er meget lavere end i

Nordamerika (7,3) (kilde: UNESCO - år 2000 - tallene angiver den anslåede andel af

befolkningen på 15 år og derover). I mange lande er interessen for

matematik og videnskab

dog faldende, eller også udvikler den sig kun langsomt. Det fremgår af, at færre skoleelever,

end det kunne forventes, undervises i disse fag, af unges og forældrenes holdning til fagene

og senere af muligheden for at rekruttere unge til arbejde inden for forskning. Det er også et

problem at rekruttere kvinder til disse områder. Resultaterne af prøver i matematik og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videnskab (blandt 13-årige) fra 26 europæiske lande viser, at de fleste kandidatlande klarer sig

bedre end EU-landene og endda bedre end USA. Sammenlignet med Japan er de

gennemsnitlige resultater i EU også ringere.

En undersøgelse, som OECD har gennemført for nylig (PISA), viser, at visse EU-lande (bl.a.

Tyskland, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) ligger under OECD-gennemsnittet, hvad

angår læse- og regnefærdigheder samt videnskabelige færdigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Læsefærdigheder, videnskabelige færdigheder og matematikfærdigheder samt

nationalindkomst

Læsefærdigheder

Videnskabelige

færdigheder

Matematik-

færdigheder

BNP pr.

indbygger

Samlede udgifter til

uddannelsesinstitutioner

pr. studerende

Middel-

score

S.A.

Middel-

score

S.A.

Middel-

score

S.A.

1 999

24 400

24 300

13 100

26 300

22 800

21 900

23 600

14 800

10 900

25 200

21 800

24 500

15 900

8 100

27 600

8 100

16 500

18 100

23 000

27 500

22 300

33 900

1 998

44 623

71 387

46 338

21 384

65 794

45 363

50 481

41 978

27 356

20 277

31 015

60 824

53 255

30 844

11 239

61 677

16 154

36 521

36 699

53 386

64 266

42 793

67 313

OECD-lande

Australien

Østrig

Belgien

Tjekkiet

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Japan

Korea

Mexico

Norge

Polen

Portugal

Spanien

Sverige

Schweiz

Det

Forenede

Kongerige

528

507

492

497

546

505

484

474

480

527

487

522

525

422

505

479

470

493

516

494

523

504

499

500

396

458

483

462

(3,5)

(2,4)

(3,6)

(2,4)

(2,6)

(2,7)

(2,5)

(5,0)

(4,0)

(3,2)

(2,9)

(5,2)

(2,4)

(3,3)

(2,8)

(4,5)

(2,7)

(2,2)

(4,3)

(2,6)

(7,1)

(2,0)

(0,6)

(3,1)

(5,3)

(4,1)

(4,2)

528

519

496

511

481

538

500

487

461

496

513

478

550

552

422

500

483

459

491

512

496

532

499

502

500

375

460

476

460

(3,5)

(2,6)

(4,3)

(2,4)

(2,8)

(2,5)

(3,2)

(2,4)

(4,9)

(4,2)

(3,2)

(3,1)

(5,5)

(2,7)

(3,2)

(2,8)

(5,1)

(4,0)

(3,0)

(2,5)

(4,4)

(2,7)

(7,3)

(2,0)

(0,7)

(3,3)

(5,6)

(7,1)

(4,7)

533

515

520

498

514

536

517

490

447

488

503

457

557

547

387

499

470

454

476

510

529

493

498

500

334

463

514

478

(3,5)

(2,5)

(3,9)

(2,8)

(2,4)

(2,2)

(2,7)

(2,5)

(5,6)

(4,0)

(2,7)

(2,9)

(5,5)

(2,8)

(3,4)

(2,8)

(5,5)

(4,1)

(3,1)

(2,5)

(4,4)

(2,5)

(7,6)

(2,1)

(0,7)

(3,7)

(4,5)

(7,0)

(5,5)

USA

OECD i alt

OECD-

gennemsnit

Ikke-OECD-lande

Brasilien

Letland

Liechtenstein

Den

Russiske

Føderation

6 840

6 164

22 235

6 930

9 231

ikke oplyst

Kilde: OECD - Knowledge and Skills for Life, First results from PISA 2000

USD omregnet ved hjælp af en beregning af købekraftsparitet.

Statistikkerne er udtryk for et skøn over de nationale resultater på grundlag af udvalgte elevers resultater og

ikke værdier, som kunne beregnes, hvis alle elever i alle landene havde besvaret alle spørgsmålene. Den

dermed forbundne usikkerhed kommer til udtryk som en standardafvigelse (S.A.).

Nederlandenes resultater er kun blevet delvist offentliggjort i OECD's PISA-rapport, da Nederlandene ikke

levede op til den krævede svarprocent på 80. Ikke desto mindre var de indkomne svar repræsentative

(CITO, december 2001). Nederlandenes middelscore er som følger: læsefærdigheder 532 (S.A. 3,35),

videnskabelige færdigheder 529 (S.A. 3,61) og matematikfærdigheder 564 (S.A. 4,01).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er også mulighed for forbedringer med hensyn til undervisningen i

ikt-færdigheder

skolesystemerne, da denne varierer meget mellem de forskellige EU-lande:

- I 8 ud af EU's 15 medlemsstater er ikt omfattet af læseplanen for primærtrinnet (1997/1998).

- I 12 ud af EU's 15 medlemsstater er ikt omfattet af læseplanen for sekundærtrinnet

(1997/1998).

- I 8 ud af EU's 15 medlemsstater er ikt-undervisning obligatorisk i forbindelse med den

indledende uddannelse for lærere, som underviser på primærtrinnet, og i 9 ud af 15 er dette

gældende for lærere, som underviser de første klassetrin på sekundærtrinnet (1997/1998)

(kilde:

Eurydice).

7) Voksne arbejdstageres deltagelse i erhvervsuddannelse

Omfanget af voksne arbejdstageres deltagelse i erhvervsuddannelse i EU varierer alt efter

uddannelsesniveau, aldersgruppe og køn. Mænd, ældre arbejdstagere og personer med et lavt

uddannelsesniveau deltager mindre i erhvervsuddannelse end kvinder, unge og

højtuddannede. Omfanget af deltagelsen er generelt stigende, men stadig med markante

forskelle mellem de medlemsstater med en langvarig tradition for voksenuddannelse (navnlig

i Nordeuropa) og andre medlemsstater, hvor der stadig kan ske forbedringer.

Alle

Mænd

Kvinder

Ældre

arbejdstagere

(55-64)

1995

1,7

0,4

0,7

5,5

0,4

0,2

0,0

0,9

0,6

0,4

4,2

0,1

3,3

Lavt - mellem

uddannelses-

niveau

1995

7,09

1,70

4,95

14,10

2,37

5,77

1,75

0,72

2,79

3,59

2,35

2,69

7,87

Højt

uddannelses-

niveau

1995

15,34

6,54

8,00

23,96

13,38

10,32

7,99

2,26

10,59

8,89

5,99

7,96

22,27

1995

EU -15

7,7

2,8

5,4

16,8

4,1

6,7

2,9

0,9

4,3

4,0

2,9

13,1

3,3

10,6

2000

6,8

5,0

20,8

4,9

19,6

2,8

1,1

5,2

4,8

15,6

3,3

18,6

20,3

1995

9,2

3,3

6,3

14,8

3,6

6,1

2,8

1,0

4,4

4,1

3,5

13,9

3,0

10,7

2000

7,6

5,4

17,8

4,4

17,7

2,6

1,1

5,0

5,7

16,4

3,2

16,6

17,9

1995

6,3

2,3

4,5

18,8

4,6

7,4

3,0

0,9

4,3

3,9

2,3

12,2

3,5

10,5

2000

6,0

4,7

23,8

5,4

21,5

3,1

1,1

5,3

3,9

14,7

3,4

20,7

22,7

2000

2,2

1,0

11,0

0,8

8,3

0,4

0,0

1,2

0,8

6,4

0,3

10,8

10,3

2000

4,25

4,59

17,32

2,70

14,75

1,72

0,87

4,82

3,45

12,12

2,85

14,78

16,56

2000

13,67

7,13

30,73

12,82

30,10

6,91

2,03

9,72

11,42

18,88

10,51

27,64

34,74

5,7

8,0

5,9

7,6

5,4

8,4

1,1

2,9

4,13

6,10

11,36

15,37

Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8) Mangler i ikt-branchen og -sektorerne

Et af de største problemer for virksomhederne er stadig at finde arbejdstagere med ikt-

ekspertise eller e-handelkvalifikationer

. Fremkomsten af e-handel øger også efterspørgslen

efter personer, som har en indsigt i den branche, som udgør målgruppen.

I henhold til en undersøgelse foretaget af IDC/EITO

i 2001 svarede

beskæftigelsesmulighederne i forbindelse med udviklingen eller brugen af Internettet til mere

end 14,5 mio. job i 2000. Efterspørgslen efter ikt-kvalifikationer

III

nåede i 2000 op på 10,4

mio. arbejdstagere (udbud: 9,2 mio.). Der var behov for ca. 2,8 mio. e-handelspecialister

(udbud: 2,3 mio.) og 1,3 mio. telefonservicespecialister (udbud: 1,2 mio.). Generelt set nåede

manglen på kvalifikationer vedrørende ikt og e-handel op på 13 % i 2000, og man kunne

bestemme, at der var en mangel på ikt-kvalifikationer svarende til 1,2 mio. job i Europa i

2000 muligvis med en stigning til 1,7 mio. i 2003. Man vurderede Europas mangel på e-

handelkvalifikationer til 0,7 mio. i 2000, stigende til 2,2 mio. i 2003 (24 % af den samlede

efterspørgsel).

Europas efterspørgsel efter personer med ikt-kvalifikationer på langt sigt forbliver stor, og

begivenheder, som indtræffer på kort sigt, vil ikke underminere den grundliggende

væksttendens. Der har ganske vist været en afmatning i væksten i ikt-branchen, hvilket har

ført til et betragteligt antal afskedigelser, f.eks. har telekommunikations-, computer- og

elektronikbranchen bekendtgjort, at over 350 000 stillinger nedlægges i løbet af 2001

. De

arbejdstagere, som påvirkes heraf, arbejder hovedsageligt med produktionen og er ikke

højtuddannede arbejdstagere. Disse afskedigelser vil uden tvivl mindske problemet; men

forskellen mellem udbuddet af arbejdstagere med ikt-kvalifikationer og den anslåede

efterspørgsel i EU alene ventes stadig at nå 1,6 mio. i 2003. (Kilde: IDC, juni 2001). Der er

flere forskellige grunde hertil, og en af dem er, at mens ikt-virksomhederne ganske vist har

afskediget flere tusinde medarbejdere, er det kun få, som har afskediget medarbejdere med

ikt-kvalifikationer i stort tal. En anden grund er brugen af og behovet for ikt-kvalifikationer

på tværs af sektorerne; mange organisationer har behov for medarbejdere for simpelt hen at

udnytte det udstyr, de allerede har, fuldt ud og endnu flere for at opfylde de fremtidige krav.

For at løse problemet vedrørende mangel på indfødte med de rette kvalifikationer har visse

medlemsstater, f.eks. Tyskland og Det Forenede Kongerige, lempet på reglerne vedrørende

udstedelse af arbejdstilladelse til arbejdstagere med ikt-kvalifikationer fra lande uden for EU.

Det eksterne udbud påvirker dog ikke den overordnede efterspørgsel i nævneværdig grad.

Indholdet af e-handelstillingerne omfatter alle processer vedrørende strategisk planlægning og

beslutningstagning samt gennemførelsesaktiviteter vedrørende:

- Udarbejdelse, udvikling og levering af e-handelprodukter og -tjenesteydelser

- Gennemførelse af processer vedrørende handel eller tilrettelæggelse over Internettet (som f.eks.

internetbaseret uddannelse eller distancearbejde)

- Udarbejdelse og levering af tjenesteydelser over Internettet i offentlige eller ikke-udbyttegivende

organisationer.

IDC – International Data Corporation / EITO – European Information Technology Observatory.

III

Ikt-job udgør 8,3 % af den samlede beskæftigelse i Vesteuropa. De vil udgøre en andel på ca. 13,4 % i 2003.

Kilde:

EITO.

- Erhvervsdrivende i ikt-branchen, som støtter og udvikler teknologimiljøer i de brancher, som anvender

ikt, eller udbydere af ikt-tjenesteydelser

- Erhvervsdrivende inden for e-handel, som er fokuseret på at støtte virksomhedsstrategier vedrørende

brug

Internet

- Telefonservicespecialister, som udbyder salgs- og støtteaktiviteter vedrørende de nye

telefontjenesteydelser.

Kilde: Outplacement firm Challenger, Gray & Christmas

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den demografiske udvikling: ændringer vedrørende befolkningen i den

arbejdsdygtige alder og dennes sammensætning opgjort efter aldersgruppe

På grundlag af undersøgelser af den demografiske udvikling forudser man, at befolkningen i

den arbejdsdygtige alder vil blive reduceret i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens

sammensætning ændres også med en stærk vækst i antallet af ældre arbejdstagere (55-64-

årige) og parallelt dermed et fald i antallet af unge arbejdstagere (15-24-årige).

EU - 15

I alt (15-64)

15-24

25-54

55-64

2000

251810547

18,6%

64,9%

16,5%

2010

254090234

17,6%

63,9%

18,5%

2020

248817256

16,9%

61,4%

21,7%

2030

235047607

17,0%

59,6%

23,4%

2040

219455884

17,6%

60,8%

21,6%

2050

210606286

17,7%

60,6%

21,6%

Kilder: Eurostat-NewCronos: Befolkning fordelt på køn og alder 1/1/2000 (for 2000), Eurostat-BASELINE scenarie

(for fremskrivninger)

10) Omfanget af den geografiske mobilitet

Den geografiske mobilitet mellem EU's medlemsstater er stadig relativt begrænset med

225 000 personer - eller 0,1 % af den samlede befolkning i EU - som skiftede officiel adresse

mellem to lande i 2000. Men den geografiske mobilitet mellem regionerne bliver større og

større, og ca. 1,2 % af den samlede befolkning i EU flyttede officielt til en anden region i

1999 (hovedsageligt inden for samme medlemsstat). Derudover flyttede ca. 2 mio.

arbejdstagere på 15-64 år, hvilket udgør ca. 1,4 % af arbejdstagerne i EU, til en anden region.

Til sammenligning flyttede 5,9 % af den samlede befolkning i USA til et andet amt i 1999.

Andel af befolkningen som boede i en anden region året før

(NUTS 2-niveau, 1999)

Befolkningen i alt

EI (1997)

5,2%

1,1%

0,9%

foreligger ikke

0,1%

0,2%

1,2%

1,5%

0,9%

foreligger ikke

1,3%

1,0%

1,7%

1,9%

1,2%

Arbejdstagere

4,4%

0,4%

1,1%

foreligger ikke

0,1%

0,2%

1,3%

1,5%

1,0%

1,2%

foreligger ikke

1,7%

0,9%

1,3%

2,3%

1,4%

Kilde :Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11) Pendling

Bortset fra de personer, som flytter mellem medlemsstaterne og regionerne, findes der også

geografisk mobilitet i form af pendling (daglig eller ugentlig) eller midlertidig udstationering

til en anden arbejdsplads.

Andel arbejdstagere som arbejder i et andet land end bopælslandet

I alt

FIN

IRL

1,1%

1,8%

0,2%

0,1%

0,2%

foreligger

ikke

0,2%

1,2%

foreligger

ikke

foreligger

ikke

1,0%

0,2%

0,5%

foreligger

ikke

0,2%

0,4%

I et land uden for EU

0,3%

0,1%

foreligger ikke

0,0%

0,7%

foreligger ikke

0,0%

foreligger ikke

0,2%

I en anden EU-

medlemsstat

0,8%

1,7%

0,1%

foreligger ikke

0,1%

0,5%

foreligger ikke

0,9%

0,2%

0,5%

foreligger ikke

0,1%

0,2%

Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Signaturforklaring til tabellen på side 35

Originaltekst:

Cross-border commuting

Europe in 1999 - Overview

Countries of destination

Countries of origin

Other countries

No data or insignificant

Oversættelse:

Western Pendling på tværs af grænserne

Vesteuropa i 1999 – Oversigt

Destinationsland

Oprindelsesland

Andre lande

Ingen data/ubetydelig

without 964 commuters between Paris- eksklusiv 964 pendlere mellem Paris-

London

without 1 270 commuters

Gibraltar and Spain

data based on company ...

between eksklusiv 1 270 pendlere mellem Gibraltar

og Spanien

data baseret på virksomhedsundersøgelser,

ekspertudsagn, videnskabelige undersø-

gelser offentliggjort for nylig osv.

Source: Scientific report on the mobility of Kilde: Scientific report on the mobility of

cross border workers within the EEA, cross border workers within the EEA,

Munich, November 2001, MKW GmbH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12) Regioner med høj beskæftigelse og kvalifikationsbehov

De følgende kort (baseret på scenarier med en årlig vækst i beskæftigelsen på 2 % eller 1 %)

viser, hvilke regioner der forventes at have en høj beskæftigelsesfrekvens og derfor

sandsynligvis står over for en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft: f.eks. den sydlige del af

Det Forenede Kongerige, Danmark, Sverige, den centrale del af Portugal, Nederlandene og i

mindre grad forskellige regioner i Tyskland og den nordlige del af Italien.

Signaturforklaring

Originaltekst:

Oversættelse

Employment rate in 2010 with 2 % growth p.a. of Beskæftigelsesfrekvens i 2010 med en årlig tilvækst

employment

i beskæftigelsen på 2 %

Starting from year 2000

Udgangspunkt i år 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Signaturforklaring

Originaltekst:

Oversættelse

Employment rate in 2010 with 1 % growth p.a. of Beskæftigelsesfrekvens i 2010 med en årlig tilvækst

employment

i beskæftigelsen på 1 %

Starting from year 2000

Udgangspunkt i år 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13) Fremmedsprogsundervisning

- Engelsk er det fremmedsprog, der er flest, der lærer i

primærtrinnet

i EU: i gennemsnit 41

% af eleverne i EU lærer engelsk. Landene med den højeste andel af elever på primærtrinnet,

som lærer engelsk, er Sverige (76 %), Østrig (75 %), Spanien (73 %) og Finland (63 %); den

laveste andel finder man i den fransktalende del af Belgien (5 %, dog lærer 32 % nederlandsk

som andet sprog), Luxembourg (2 %) og Tyskland (14 %). Fransk ligger på andenpladsen, og

3 % lærer dette sprog i EU; som generel regel overstiger andelen ikke 10 % i

medlemsstaterne.

- På

sekundærtrinnet

lærer 93 % engelsk (folkeskoleniveauet og gymnasieniveauet), 33 %

lærer fransk (33 % på folkeskoleniveauet, men 28 % på gymnasieniveauet), 15 % lærer tysk

(13 % på folkeskoleniveauet og 20 % gymnasieniveauet).

- Mellem 1995 og 1999 var der en lille stigning i det gennemsnitlige antal fremmedsprog,

man lærer på primærtrinnet (fra 0,3 til 0,5) og på gymnasieniveauet (fra 1,2 til 1,5). På

folkeskoleniveauet forblev antallet 1,3 (kilde -

Eurostat).

14) Immigration

Indvandrertilstrømningen til EU-landene viser generelt en højere grad af indvandring af

tredjelandsstatsborgere end af EU-borgere.

Indvandrertilstrømningen til EU-landene i 1998-99

% af

Borgere fra et andet

befolkningen i

EU-land

(registrerede

fastboende

den

indvandrere i henhold erhvervsdygtige

til den nationale

alder

definition)

% af det samlede

antal

FIN

IRL

I (1996)

72723

68466

874023

51372

81227

14744

100014

12630

40711

171967

12794

119151

14476

49839

354077

1,4%

1,0%

1,6%

1,5%

0,3%

0,4%

0,3%

0,2%

1,6%

0,4%

4,5%

1,1%

0,2%

0,9%

35,0%

56,5%

38,4%

59,4%

56,9%

56,5%

6,1%

77,1%

83,0%

22,1%

72,1%

51,4%

31,6%

48,4%

50,1%

Samlet indvandring

Tredjelandsstats-

borgere

% af det samlede

antal

65,0%

43,5%

61,6%

40,6%

43,1%

43,5%

93,9%

22,9%

17,0%

77,9%

27,9%

48,6%

68,4%

51,6%

49,9%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU 15

Kilde: Eurostat

2038214

0,8%

41,3%

58,7%

En sammenligning mellem EU, medlemsstaterne og USA viser betragtelige forskelle med

hensyn til evnen til at sikre en naturlig befolkningstilvækst og brug af indvandring. Tyskland,

Italien og Sverige har oplevet en gennemsnitligt naturligt fald i befolkningstallet, som blev

mere end udlignet ved den positive nettoindvandring

1,60

1,40

1,20

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

-0,20

IRL

FIN

Kilde: Eurostat for USA. For the US, US Census Bureau.

Ændringer i befolkningssammensætningen: gennemsnit 1995-2000

% af samlede befolkning

Nettoindvandring

Naturlig forøgelse

Samlet forøgelse

Kilde: EU 15: Eurostat. USA: US Census Bureau

EURopean Employment Service

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (2001/613/EF).

Aktionsplan for mobilitet (EFT 2000/C 371/03 af 23.12.2000).

Jf. Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" KOM (2001) 678

endelig.

KOM(2001)331 endelig.

KOM(2001) 711 endelig udg. af 29.11.2001. "E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk

analyse og politiske konsekvenser", jf.:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/e-economy.htm

Jf.: http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/ict-skills.htm

KOM(2002)9 endelig af 15.01.2002.

Kommissionen iværksætter en formel høring af arbejdsmarkedets parter om, hvordan virksomhederne og

arbejdstagerne kan foregribe og håndtere de sociale følger af omstruktureringer i virksomhederne, 15/01/2002

"Lissabon-strategien - Gennemføre forandringer" (KOM (2002) 14 endelig).

Europa-Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for Europæisk ungdom" - KOM(2001) 681 endelig.

Gruppen af fremtrædende eksperter vedrørende informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og sociale

aspekter har behandlet betydningen af ikt ved at sikre, at der findes kvalitet og de nødvendige ændringer i

informationssamfundet. Den offentliggør en rapport i begyndelsen af februar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke-formel eller uformel uddannelse kan f.eks. vedrøre frivillige aktiviteter og aktiviteter i civilsamfundet,

arbejdserfaring og ikke-formel uddannelse tilvejebragt af eller på vegne af arbejdsgiverne.

I forbindelse med den nye åbne koordinationsmetode, som blev indført på Det Europæiske Råds møde i

Lissabon, blev Rådet (undervisningsministrene) bedt om at overveje uddannelsessystemernes fremtidige mål

for de næste 10 år. En rapport om uddannelsessystemernes konkrete mål blev godkendt på Det Europæiske

Råds møde i Stockholm i februar 2001; Rådet og Kommissionen udarbejder for øjeblikket i fællesskab et

detaljeret arbejdsprogram på grundlag af et udkast (KOM(2001)501 endelig) til opfølgning på rapporten.

Jf. mål 1.2 i rapporten om fremtidige mål for uddannelsessystemerne og punkt 3.5 i Kommissionens

meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" KOM (2001) 678 endelig (Meddelelsen

om livslang læring).

Jf. det femte aktionspunkt under "Nye undervisnings- og læringsmetoder og læreres, underviseres og andre

læringsformidleres nye rolle" under punkt 3.6 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Jf. mål 1.4 i rapporten om fremtidige mål for uddannelsessystemerne.

Jf. retningslinjerne for beskæftigelsen, 2001 og mål 2.3 i rapporten om fremtidige mål for

uddannelsessystemerne.

Jf. retningslinjerne for beskæftigelsen, 2001 (retningslinje 4) og mål 2.3 i rapporten om fremtidige mål for

uddannelsessystemerne, i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon.

Jf. mål 3.1 i rapporten om fremtidige mål for uddannelsessystemerne.

Jf. aktionspunkt 3.2 i Kommissionens meddelelse om livslang læring. Oprettelsen af et europæisk

vejledningsforum og den undersøgelse, som OECD udfører på området på nuværende tidspunkt, skulle også

bidrage til en sådan vurdering og udvikling.

KOM(2002)9 endelig af 15.01.2002, punkt 3.2.A

Jf. punkt 3.4 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Jf. første aktionspunkt under "Fremme af og støtte til læring på arbejdspladsen - også i SMV'er" under punkt

3.4 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Jf. punkt 3.4 og 3.6 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Gruppen, som samarbejder med erhvervslivet, består af repræsentanter for medlemsstaterne og er oprettet i

september 2001. Jf.:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/ict-skills.htm

Konsortiet "Career Space" ledes af EICTA (European Information and Communication Technologies

Association) og elleve større ikt-virksomheder i Europa. Jf.

www.career-space.com

Som bekendtgjort i Kommissionens meddelelse "E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv:

økonomisk analyse og politiske konsekvenser". KOM(2001) 711 endelig. 29.11.2001. Jf.:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/e-economy.htm.

co-

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Informationsnet for uddannelse inden for Det Europæiske Fællesskab

Jf. det første aktionspunkt under "Værdsættelse af ikke-formel og uformel læring; udveksling af erfaringer"

under punkt 3.1 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Jf. aktionspunkterne under "Nye redskaber på EU-plan, som kan støtte værdsættelse af alle former for læring"

under pkt. 3.1 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

KOM(2001)257 af 23.5.2001.

KOM(2001) 214 af 19.4.2001, EFT C 165/4 af 8.6.2001.

Økofin: Rådets konklusioner af 16. oktober 2001, pressemeddelelse fra Luxembourg (16. oktober 2001) -

Press 363 - nr. 12827/01.

KOM(2000)888 af 29.12.2000.

Jf. mål 3.3 i rapporten om fremtidige mål for uddannelsessystemerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jf. mål 3.4 i rapporten om fremtidige mål for uddannelsessystemerne.

Aktionsplan for mobilitet (EFT 2000/C 371/03 af 23.12.2000).

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (2001/613/EF) af 10.07.2001.

Jf. første og fjerde aktionspunkt under "Værdsættelse af formelle eksamensbeviser og certifikater" under punkt

3.1 i Kommissionens meddelelse om livslang læring.

"Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til

beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter

eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater".

Udkast til et direktiv om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som

lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. - art 11.

Ministerrådet 3.12.2001.

Kommissionen udvikler inden udgangen af 2002 en vejledning og et glossarium til fællesskabsinstrumenterne

vedrørende diplomer og certifikaters gennemsigtighed med henblik på at gøre det lettere at finde og anvende

disse. Jf. andet aktionspunkt under "Værdsættelse af formelle eksamensbeviser og certifikater", punkt 3.1 i

Kommissionens meddelelse om livslang læring.

Jf. Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" KOM (2001) 678

endelig.

Målsætningerne giver navnlig rammerne for indsamling af oplysninger om og sammenligninger mellem

uddannelsessystemernes resultater og betydning samt for analyse af betydningen.