Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1462535_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 51)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
4. december 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges notater om de punkter, der forud for rådsmødet
(økonomi- og finansministre) den 4. december 2001 forventedes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0002.png
Aktuelle notater vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Forberedelse af det Europæiske Råd i Laeken – Rapport om mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet (s. 2-6)
Forberedelse af det Europæiske Råd i Laeken – Rapport om strukturelle indikatorer (s. 7-8)
Skattepakken – Rentebeskatningsdirektivet (s. 9-10)
Skattepakken – Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (s.11-12)
Finansielle tjenesteydelser – Prospektdirektivet (s. 13-15)
Finansielle tjenesteydelser – Direktivet om finansielle konglomerater (s. 16-20)
Forelæggelse af revisionsrettens årsberetning for 2000 (s. 21-23)
GALILEO-finansielle perspektiver (s. 24-27)
Den økonomiske situation i flybranchen (forsikringer) (s. 28-29)
Forberedelse af ministermødet med kandidatlandene (s. 30-31)
Konference om finansiering af udvikling (s. 32-33)
Momsbeskatning (A-punkt)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0003.png
Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Forberedelse af Det Europæiske Råd i Laeken - Rapport om mål og arbejdsmetoder på
pensionsområdet
Nyt notat
Baggrund
Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001, at det er nødvendigt at fastlægge en
omfattende strategi for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med befolkningens aldring og godkendte de tre
overordnede principper for sikring af pensionssystemernes bæredygtighed på lang sigt, som Rådet havde fastlagt: at
værne om systemernes evne til at opfylde deres sociale mål, at opretho lde deres økonomiske bæredygtighed og at
reagere på ændringer i samfundets behov. Endvidere skal Rådet i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode
og på grundlag af en fælles rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC)
1. inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 udarbejde en situationsrapport til Det Europæiske Råd i Laeken på
grundlag af en meddelelse fra Kommissionen, der fastlægger mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet;
2. udarbejde en første rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 om pejlemærker inden for sundhedsvæsen
og ældrepleje;
Det Europæiske Råd understregede, at resultatet af dette arbejde vil blive indarbejdet i de overordnede
retningslinjer for de økonomiske politikker.
Kommissionen fremlagde den 3. juli 2001 en meddelelse (KOM (2001) 362), der lægger op til anvendelse af den
åbne koordinationsmetode på pensionsområdet, og indeholder skitser til brede mål på pensionsområdet.
EPC og SPC har i opfølgning på Göteborg-konklusionerne og i lyset af Kommissionens meddelelse udarbejdet et
udkast til en fælles rapport vedrørende mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet under anvendelse af den åbne
koordinationsmetode. Spørgsmålet om den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet blev rejst under
dagsordenspunktet eventuelt på mødet i ECOFIN den 16. oktober 2001. EPC og SPC’s fælles rapport ventes
drøftet i Rådet af arbejds- og socialministre den 3. december 2001 og i ECOFIN den 4. december 2001 inden
forelæggelsen for DER i Laeken i december 2001.
Indhold
Udkastet til den fælles rapport lægger op til dels en række brede mål for medlemslandenes strategier for
bæredygtige pensionssystemer og dels arbejdsmetoder, der skal anvendes for at skabe en integreret ramme for den
åbne koordinationsmetode på pensionsområdet. Formålet er at fremme medlemslandenes udvikling af nationale
strategier til sikring af passende og bæredygtige pensionssystemer på lang sigt.
Udkastet lægger op til, at eksisterende samarbejdsprocesser med relevans for pensionsområdet kombineres med
den åbne koordinationsmetode og understreger, at pensionssystemet er det enkelte lands eget ansvar. Den åbne
koordinationsmetode indebærer, at medlemslandene sammen fastlægger nogle brede mål, som det enkelte land
udmønter i en national strategi, og at landene som del af en gensidig læreproces foretager overvågning af frem
skridtene f.eks. på basis af nogle indikatorer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0004.png
Udkastet gør rede for de eksisterende samarbejdsprocesser, som bl.a. vedrører pensionsområdet, for at afdække,
hvor den åbne koordinationsmetode kan supplere:
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer
behandler også udfordringerne fra de aldrende
befolkninger og opfordrer f.eks. medlemslandene til at udvikle nationale strategier for håndtering af de
økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af de aldrende befolkninger.
• Medlemslandenes strategier vedrørende de økonomiske konsekvenser af de aldrende befolkninger skal i henhold
til de overordnede økonomisk-politisk retningslinjer for 2001 også eksamineres inden for rammerne af
den
multilaterale overvågning,
herunder
Cardiff-processen.
• EPC udfører kvantitative beregninger af aldringens effekter på udgifterne til pensioner samt sundheds- og
ældrepleje, evaluerer pensionssystemernes økonomiske effekter og udvikler indikatorer for de offentlige finansers
langsigtede holdbarhed.
• I henhold til
stabilitets- og vækstpagten
udarbejder landene årligt
stabilitets- og konvergensprogrammer,
der
i henhold til den nye adfærdskodes vedtaget på ECOFIN den 10. juli 2001 skal indeholde mere detaljeret
information om tiltag for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser i lyset af den demografiske
udvikling.
Luxembourg-processen
vedrørende
beskæftigelse
indebærer,
at
Rådet
årligt
vedtager
beskæftigelsesretningslinjer, som bl.a. lægger vægt på behovet for at øge beskæftigelsen, herunder for den ældre
del af arbejdsstyrken, med henblik på at sikre pensionssystemernes bæredygtighed.
• Medlemslandene har i juni 2001 præsenteret nationale handlingsplaner for
social beskyttelse,
der peger på, at
velfungerende pensionssystemer er et vigtigt instrument i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.
Udkastet til fælles rapport lægger op til, at den åbne koordinationsmetodes rolle på pensionsområdet vil være at
skabe
• en integreret ramme for afrapportering vedrørende alle emner i relation til pensioner
• en ramme for udvikling af en fælles forståelse vedrørende nationale strategier på pensionsområdet
• detaljeret information vedrørende nationale pensionsstrategier, som kan bidrage til formuleringen af
politikanbefalinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og i forberedelsen af andre processer.
Medlemslandene skal udarbejde nationale rapporter om deres pensionsstrategier, der indeholder information om
reformer inden for alle politikområder med relevans for pensioner, som er blevet gennemført, eller som er planlagt.
De nationale pensionsstrategier skal analyseres i en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen på baggrund af et
forslag fra Kommissionen.
Mål
Udkastet til fælles rapport indstiller, at Rådet foreslår Det Europæiske Råd i Laeken, at den åbne
koordinationsmetode anvendes på pensionsområdet på basis af følgende mål:
Pensionssystemernes bidrag til sociale formål
3. Det skal sikres, at ældre har en rimelig levestandard, at de får del i den økonomiske velfærd i deres land og er i
stand til at deltage aktivt i det offentlige, sociale og kulturelle liv;
4. Den enkelte skal gives adgang til passende pensionsforanstaltninger, offentlige eller private, som gør det muligt at
opretholde en rimelig levestandard efter pensionering.
5. Fremme af solidaritet indenfor og mellem generationer
Pensionsordningers finansielle bæredygtighed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0005.png
Medlemslandene bør følge en flerstrenget strategi for at sikre pensionssystemernes bæredygtighed, herunder
6. sikre et højt niveau for beskæftigelsen gennem arbejdsmarkedsreformer i overensstemmelse med
beskæftigelsesstrategien;
7. sikre, at den økonomiske politik og de relevante dele af de sociale sikringssystemer, herunder især
pensionssystemer, giver passende incitamenter til arbejdsudbud for den ældre del af arbejdsstyrken; at arbejdere
ikke opfordres til førtidspensionering og ikke straffes, hvis de forbliver på arbejdsmarkedet ud over den
almindelige pensionsalder; og at pensionssystemerne giver bedre mulighed for gradvis pensionering;
8. gennemføre reformer af pensionssystemerne i overensstemmelse med målet om at sikre de offentlige finansers
langsigtede holdbarhed. Pensionssystemernes bæredygtighed skal støttes af sund finanspolitik og om nødvendigt
en reduktion af den offentlige gæld. Strategierne kan også indebære etablering af pensionsreservefonde;
9. sikre, at pensionssystemerne fastholder en rimelig balance mellem erhvervsaktive og pensionister ved ikke at
overbebyrde førstnævnte og ved at sikre passende pensioner til sidstnævnte;
10. sikre, via passende lovgivningsmæssige rammer og sund forvaltning, at private og offentlige bidragsfinansierede
pensionsordninger kan tilvejebringe pensioner med den fornødne grad af effektivitet, lave omkostninger og
sikkerhed.
Modernisering af pensionssystemer i lyset af de ændrede behov for økonomien, samfundet og individerne
11. Det skal sikres, at pensionssystemerne er forenelige med kravene vedrørende fleksibilitet og sikkerhed på
arbejdsmarkedet;
12. Pensionssystemerne evalueres med henblik på at sikre ligebehandling af mænd og kvinder
13. Pensionssystemerne skal gøres mere gennemsigtige og tilpasningsdygtige: Der skal udvikles pålidelig og
letforståelig information om pensionssystemernes perspektiver på lang sigt, herunder med hensyn til den ventede
udvikling i pensionsudbetalingernes og -bidragenes niveau. Der skal skabes bedre metoder til effektiv overvågning
af pensionsreformer og -politik.
Arbejdsmetoder
Udkastet til fælles rapport indstiller, at Rådet foreslår Det Europæiske Råd i Laeken, at den åbne
koordinationsmetode anvendes på pensionsområdet på basis af følgende arbejdsmetoder:
Medlemslandene
14. opfordres til at tage højde for de nævnte overordnede mål i tilrettelæggelsen af deres økonomiske politik og politik
vedrørende pensionsområdet, og til at præsentere en national rapport vedrørende pensionsområdet i september
2002. Rapporten bør gøre rede for hovedudfordringerne og de relevante reformer, som er gennemført eller som
forberedes. Rapporten kan om muligt også indeholde data v edrørende effekterne af pensionspolitik og reformer på
mellemlang og lang sigt.
15. udarbejder deres nationale rapporter om pensionsområdet i overensstemmelse med landenes egen praksis og
traditioner, herunder med deltagelse af de relevante berørte parter.
16. opfordres til på det nationale niveau at udvikle passende overvågningsmekanismer.
17. opfordres til om nødvendigt efterfølgende at informere om ændringer i politik på pensionsområdet.
Kommissionen
18. opfordres til at analysere de nationale rapporter med henblik på udarbejdelse af en fælles rapport fra
Kommissionen og Rådet;
19. opfordres til at tage højde for de nationale rapporter under udarbejdelsen af de relevante rapporter, herunder
rapporten om implementeringen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, udkastet til de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer samt beskæftigelsesretningslinjerne og den årlige synteserapport forud for
forårstopmødet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0006.png
Rådet og Kommissionen
20. anmodes om at fremlægge en fælles rapport til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2003, som vurderer de
nationale pensionsstrategier og identificerer god praksis;
21. opfordres til at anvende den åbne koordinationsmetode og de eksisterende processer, herunder især de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer, som basis for yderligere at forbedre det europæiske samarbejde på
pensionsområdet;
22. opfordres til at udvikle indikatorer til brug for den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet;
23. bør sikre, at de forskellige samarbejdsprocesser, som vedrører pensionernes langsigtede bæredygtighed, er
konsistente og komplementære. Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet skal tage
højde for ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører på det nationale niveau, og de relevante komitéer og
rådsformationer på EU-niveau;
24. vil inden 2004 evaluere de nævnte mål og arbejdsmetoder og træffe beslutning vedrørende fortsættelsen af den
åbne koordinationsmetode på pensionsområdet;
25. bør holde Europa-Parlamentet informeret om samarbejdet på pensionsområdet.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Et udkast til rammenotat om den fælles rapport fra EPC og SPC har været i høring i specialudvalget vedrørende
økonomisk politik den 28. september 2001.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Den
åbne koordinationsmetode indebærer, at medlemslandene i EU fastlægger mål, som medlemslandene udmønter i
nationale strategier, og at man som del af en gensidig læreproces foretager overvågning af fremskridtene på basis af
f.eks. nogle indikatorer.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkastet til rapport om den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Forberedelse af DER i Laeken
Strukturelle indikatorer
Baggrund
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0007.png
På det europæiske råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det besluttet at opfordre rådet og Kommissionen til at udvikle
strukturelle indikatorer med henblik på at styrke overvågningen af strukturpolitikkens virkninger. Kommissionen blev
opfordret til at udarbejde en årlig synteserapport med strukturelle indikatorer for beskæftigelse, innovation, økonomiske
reformer og social sammenhørighed.
Ecofin-rådet og Kommissionen blev enige om 35 indikatorer, som blev præsenteret i Kommissionens synteserapport til det
europæiske råds møde i Stockholm i marts 2001. Endvidere blev der efter ønske fra stats- og regeringscheferne udarbejdet en
kort indikatorliste på 12 indikatorer med henblik på at fokusere debatten. Det europæiske råd i Stockholm besluttede at
opfordre rådet og Kommissionen til også at udvikle indik atorer for pasningsmuligheder for børn, kvaliteten i arbejdet og
lønforskelle mellem mænd og kvinder.
På det europæiske råds møde i Göteborg blev det yderligere besluttet, at Kommissionen skal evaluere gennemførelsen af
strategien for bæredygtig udvikling i den årlige synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer.
Indhold
Kommissionen har dels arbejdet videre med at forbedre indikatorerne for de områder, der blev præsenteret i den første
synteserapport, dels udvalgt en række indikatorer til at belyse de nye områder. Kommissionen har udvalgt 6 indikatorer inden
for hvert af de 5 områder samt 6 baggrundsindikatorer for den økonomiske situation. De 36 indikatorer er:
Generel økonomisk baggrund:
a) BNP pr indbygger og vækstrate b) arbejdsproduktivitet c) arbejdsløshed d) inflation e)
enhedslønomkostninger f) offentlige saldo.
Beskæftigelse:
1) beskæftigelsesfrekvens, totalt og opdelt på køn 2) beskæftigelsesfrekvens for ældre 3) lønforskelle mellem
mænd og kvinder 4) beskatning af lavindkomster 5) livslang læring 6) arbejdsulykker.
Innovation og forskning:
1) offentlige udgifter til uddannelse 2) FoU-udgifter 3) internetadgang 4) doktorgrader inden for
naturvidenskab mv. 5) patenter 6) venturekapital.
Økonomiske reformer:
1) relative priser 2) priser i netværksindustrier 3) markedsstrukturen i netværksindustrier 4)
offentlige indkøb 5) statsstøtte 6) kapitaltilførsel fra aktiemarkederne.
Social sammenhørighed:
1) indkomstfordeling 2) andel under "fattigdomsgrænsen" 3) varighed af fattigdom/lavindkomst
4) regional sammenhørighed 5) andel unge, der kun har grunduddannelse 6) langtidsarbejdsløshed.
Bæredygtig udvikling:
1) udledning af drivhusgasser 2) energiintensitet 3) transportmængde 4) transportformer 5)
luftkvalitet i byerne 6) affald.
Endvidere omtales en række indikatorer, som skal udvikles, herunder indikatorer for lønforskelle, kvalitet i arbejdet,
marginale skattesatser, børnepasningsfaciliteter, e-handel, IKT-investeringer, overlevelsesrater for virksomheder, biodiversitet
og farligt affald.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser (givet at statistikkravene kan opfyldes inden for de
nuværende rammer).
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Indikatorerne kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker, som er de enkelte landes
ansvar, inden for rammerne af traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den første rapport om strukturelle indikatorer blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0008.png
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
1. Resumé
ECOFIN skal den 4. december 2001 opnå politisk enighed om indholdet af direktivet. På embedsmandsmøder er der endnu
ikke opnået enighed. Direktivet skal ikke vedtages – det skal først ske senere og inden udgangen af 2002.
Desuden skal Rådet modtage foreløbige rapporter om forhandlingerne med de vigtige 3.-lande og relevante tilknyttede
områder.
Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af renter, som en person i et EU-land modtager fra et andet EU-land.
Kommissionens første direktivforslag fra 1998 fulgte den såkaldte sameksistens-model, så et EU-land kunne vælge
mellem at sikre beskatningen af rentebetalinger fra dette land efter informationssystemet (hvor landet indsamler
oplysninger om rente-betalingerne og sender dem videre til rentemodtagers bopælsland, så det kan beskatte renterne) og
kildeskattesystemet (hvor landet opkræver kildeskat af rentebetalinger).
ECOFIN vedtog i juni 2000 (Feira) nogle konklusioner om forslaget. Rentebeskatningen skal sikres efter
informationssystemet, men Belgien, Luxembourg og Østrig kan i en periode på 7 år sikre beskatningen efter
kildeskattesystemet. Når Rådet er enig om direktivets væsentligste indhold, men inden vedtagelsen, indleder EU
forhandlinger med vigtige 3.-lande for at fremme anvendelsen af tilsvarende foranstaltninger i disse lande. EU-lande
med relevante tilkn yttede områder skal fremme anvendelsen af samme foranstaltninger. Direktivet skal vedtages, når der
er tilstrækkelige forsikringer om anvendelsen i 3.-landene, senest ved udgangen af 2002.
ECOFIN blev i november 2000 enig om de væsentligste principper for direktivet, herunder identifikation af
rentemodtager, de omfattede betalinger, satsen for kildeskat i overgangsperioden, overførsel af kildeskat til
rentemodtagers bopælsland og en undtagelse i overgangsperioden for renter af allerede udstedte obligationer.
Kommissionen forelagde den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, som svarer til 1998-forslaget, som ændret efter
ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000.
Efter ECOFIN’s tidsplan fra 10. juli 2001 skal Rådet i december 2001 opnå politisk enighed om indholdet af direktivet
og modtage foreløbige rapporter om forhandlingerne med de vigtige 3.-lande og med relevante tilknyttede områder.
Derefter skal Rådet i anden halvdel af 2002 tage stilling til, om der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelse
af tilsvarende foranstaltninger i 3.-landene og anvendelse af samme foranstaltninger i tilk e områder. Når ECOFIN er
blevet enig om dette, skal direktivet vedtages, og aftalerne med 3.-lande og de tilknyttede områder skal indgås. Dette
skal ske senest inden udgangen af 2002 under det danske formandskab.
3. Indhold
Direktivet går ud på, at myndighederne i et EU-land skal indsamle oplysninger om renter, som betales fra dette land til
en person i et andet EU-land, og sende oplysningerne til myndighederne i rentemodtagers bopælsland
(informationssystemet). I de første 7 år kan Belgien, Luxembourg og Østrig dog opfylde direktivet ved at opkræve
kildeskat af renterne og overføre en del til bopælslandet (kildeskattesystemet).
Direktivet fastlægger mindstekrav til, hvorledes hvert EU-land skal pålægge betalingsagenter i landet (typisk
pengeinstitutter) at fastslå identifikation og adresse for retmæssige ejere af rentebetalinger fra landet. Direktivet har
regler, som afgrænser de omfattede rentebetalinger. Direktivet fastlægger, hvilke oplysninger EU-landene skal indsamle
og videresende, ligesom det har regler om de tre landes opkrævning og overførsel af kil deskat i overgangsperioden.
I grundnotat af 8. november 2001 (Europaudvalget, alm. del – bilag 155) er der nærmere redegjort for det ny
direktivforslag.
Europa-parlamentet ses ikke at have udtalt sig om det ny direktivforslag. Da parlamentet i februar 1999 drøftede 1998-
forslaget, var der bred støtte. Dengang var Luxembourgs 6 medlemmer imod forslaget med en vis bistand fra britiske
medlemmer. UK’s problemer med forslaget er senere løst.
Direktivforslaget har været i skriftlig høring hos Finansrådet, Realkreditrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Værdipapircentralen og Nationalbanken. I grundnotatet er der redegjort for de indkomne svar.
I grundnotatet er der redegjort for Kommissionens bedømmelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0009.png
I grundnotatet er der redegjort for de lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger af gennemførelsen af
direktivforslaget.
Gennemførelsen af direktivforslaget vil ikke have nævneværdige samfundsøkonomiske virkninger.
Rentebeskatningsforslaget er tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg senest den 12. oktober 2001 (vedr.
forhandlinger med 3.-lande).
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
1. Baggrund
Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om, at et land ikke må have skattemæssige særordninger, som
skal tiltrække investeringer fra udlandet, og som derfor er isoleret fra landet egen økonomi. Kodeksen opstiller kriterier
for, hvornår en ordning anses som skadelig. EU-landene skal afvikle deres nuværende ordninger i strid med kodeksen,
og de må ikke indføre ny sådanne ordninger.
ECOFIN har nedsat en adfærdskodeksgruppe til at sikre gennemførelsen af kodeksen. Gruppen har undersøgt 275
gældende ordninger, som kan være i strid med kodeksen. I en rapport fra november 1999 bedømte gruppens flertal 40
ordninger i EU-landene og 26 ordninger i deres tilknyttede områder som i strid med kodeksen.
Rapporten, som er offentliggjort, blev forelagt ECOFIN, men ikke behandlet.
På ECOFIN i november 2000 aftalte ECOFIN en plan for afvikling af skadelige skatteordninger. Virksomheder kan kun
blive nyomfattet af en ordning indtil 31. december 2001, og i så fald kan de kun få fordel af ordningen indtil 31.
december 2002. Virksomheder, som er omfattet af en ordning 31. december 2000, skal ophøre at få fordel af ordningen
senest 31. december 2005. ECOFIN kan dog forlænge virkningerne af skadelige ordninger til efter 31. december 20 05 i
konkrete tilfælde.
Adfærdskodeks-gruppen arbejder videre med at påse, at landene afvikler skadelige ordninger (rollback), og at de ikke
indfører ny ordninger (standstill). Gruppen har også indledt et arbejde med samarbejde vedr. beregning af det
skattepligtige overskud ved transaktioner mellem forskellige forbundne selskaber (transfer pricing).
ECOFIN skal den 4. december 2001 modtage en rapport fra adfærdskodeks-gruppen.
2. Europa-parlamentets holdning
Europaparlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
3. Høring
Der har ikke været høring.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Sagen er ikke bedømt i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.
6. Samfundsøkonomiske virkninger
Rapporten har ikke samfundsøkonomiske virkninger.
7. Tidligere forelæggelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0010.png
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. juli 2001 (med behandling af tidsplan for arbejdet
med skattepakken).
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
omsætning
1. Baggrund og formål
Den 30. maj 2001 fremsatte EU-Kommissionen direktivforslag om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til omsætning, KOM(2001) 280 endelig COD 2001/0117.
Forslagets hjemmel er art. 44 og 95 i traktaten. Der er således tale om en fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal ifølge art. 251 i traktaten.
En arbejdsgruppe under FESCO (Forum of European Securities Commissions) har bl.a. behandlet spørgsmålet om
prospekter, og det fremsatte direktivforslag baserer sig i høj grad på den rapport, som FESCO i 2000 afleverede til EU-
Kommissionen.
Formandskabet forventes at afgive en statusrapport om de hidtidige forhandlinger om direktivet på ECOFIN den 4.
december 2001.
2. Forslagets indhold
Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for at investere på tværs af grænserne indenfor EU. Det anføres i forslaget, at et
indre finansielt marked vil fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne, når omkostningerne ved at rejse kapital
mindskes for samtlige virksomhedstyper. Dette vil være til stor fordel for forbrugere og investorer.
Det anføres endvidere, at praksis i medlemsstaterne er meget forskellig i øjeblikket, ligesom bestemmelserne i de hidtidige
direktiver fortolkes på grundlag af forskellige traditioner inden for EU med hensyn til prospekternes indhold og udformning.
Endvidere er mekanismen for gensidig anerkendelse meget kompleks og ufuldstændig og sikrer således ikke målsætningen
om at indføre et EU-pas for emittenter, det vil sige gensidig anerkendelse a f prospekter inden for EU. Der er på denne
baggrund basis for en harmonisering af reglerne for bl.a. indholdet af prospekter.
Rådets direktiv 34/2001/EF vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt
oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer er et kodificeringsdirektiv, hvori bl.a. er indarbejdet følgende
direktiver med senere ændringer:
1. Rådets direktiv 80/390/EØF af 17. marts 1980 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og
udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en
fondsbørs.
2. Rådets direktiv 89/298/EØF af 17. april 1989 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og
udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden,
Hovedprincipperne bag det fremsatte direktivforslag er følgende:
3. indførelse af forbedrede oplysningskrav i tråd med de internationale standarder for værdipapirers udbydelse til
offentligheden og deres optagelse til omsætning
4. indførelse af et registreringsdokumentsystem for emittenter, hvis værdipapirer optages til omsætning på regulerede
markeder, for at sikre en årlig ajourføring af nøgleoplysningerne om emittenten
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0011.png
5. indførelse af en standardisering af prospektdokumentet i form af en tredeling i et registreringsdokument, en
værdipapirnote og en resuménote
6. muligheden for at udbyde eller optage værdipapirer til omsætning på grundlag af en simpel anerkendelse af prospektet
som godkendt af hjemlandets kompetente myndighed
7. samling af ansvaret hos hjemlandets kompetente administrative myndighed
1. hjemmel til at anvende den særlige beslutningsprocedure (komitologiprocedure), der blev vedtaget af Det Europæiske
Råd i Stockholm på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Lamfalussy-rapport om en mere effektiv regulering af
værdipapirmarkederne i Den Europæiske Union
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Kommissionen anfører, at det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er nødvendigt og hensigtsmæssigt for
opfyldelsen af den grundlæggende målsætning om at sikre virkeliggørelsen af et indre marked for værdipapirer at fastlægge
regler om et fælles pas for emittenter.
4. Gældende ret
Direktivforslagets område er reguleret i kapitel 6 om "Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller handel på en
fondsbørs" samt kapitel 12 om "Prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer" i lov om værdipapirhandel m.v.
Herudover reguleres området af bekendtgørelse nr. 330 af 34. april 1996 om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres
inden værdipapirer kan optages til notering på en fondsbørs og bekendtgørelse nr. 1207 af 15. december 2000 om prospekter
ved første offentlige udbud af visse værdipapirer.
5. Høring
I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 30. maj 2001 af forslaget til direktiv, KOM(2001) 280 endelig COD
2001/0117, blev forslaget sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Amtsrådsforeningen, Andelskasseforeningen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret
Markedsplads A/S, Dansk Industri, Den Danske Fondsmæglerforening, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapens ionskasser,
Foreningen af JAK-andelskasser, Forsikring & Pension, Handelskammeret, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Realkreditrådet og Regionale Pengeinstitutter.
Af høringssvarene fremgår, at forslagets hensigt med at harmonisere reglerne for prospektudstedelse generelt støttes, men at
forslaget på enkelte områder kan forbedres bl.a. m.h.t. kravet om en årlig ajourføring af registreringsdokumentet som
vurderes at udgøre en større økonomisk og administrativ byrde for virksomhederne.
Direktivforslaget har den 24. oktober 2001 været behandlet på et specialudvalgsmøde.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Hvis det foreliggende forslag til direktiv vedtages, vil det nødvendiggøre ændringer i såvel lov om værdipapirhandel m.v. som
i bekendtgørelse nr. 330 af 23. april 1996 om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres inden værdipapirer kan optages
til notering på en fondsbørs og bekendtgørelse nr. 1207 af 15. december 2000 om prospekter ved første offentlige udbud af
visse værdipapirer.
Direktivet forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for at investere og rejse kapital overalt i EU. Det anføres, at et indre finansielt
marked vil fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne, når omkostningerne ved at rejse kapital mindskes for
samtlige virksomhedstyper. Dette vil være til stor fordel for forbrugere og investorer.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 29. juni 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0012.png
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
om
supplerende
tilsyn
med
kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt
konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF,
79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og
2000/12/EF, KOM (2001)213
1. Baggrund og formål
De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-,
fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.
Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af koncerner, som driver virksomhed på tværs af de
enkelte finansielle sektorer (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater).
Finansielle konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.
Hvis en virksomhed, som indgår i en finansiel koncern, kommer i økonomiske vanskeligheder, kan det skade kunderne
og tilliden til den finansielle sektor kan lide skade.
På denne baggrund har Kommissionen stillet forslag om, at der skal føres supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, som indgår i et finansielt konglomerat.
Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som efter Kommissionens opfattelse er
nødvendigt for opnåelse af direktivforslagets målsætning. Endvidere skal direktivforslaget sikre, at der ikke drives
finansiel virksomhed, som falder uden for den gældende EU-regulering, når de indgår i en finansiel koncern.
Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser,
som opstiller en række initiativer, som er nødvendige for gennemførelsen af det indre marked. Europa-Parlamentet har
endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Forslagets indhold
Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).
Forslaget bygger videre på bestemmelserne i Rådets direktiv 73/239/EØF (1. skadesforsikringsdirektiv), 79/267/EØF (1.
livsforsikringsdirektiv), 92/49/EØF (3.skadesforsikringsdirektiv), 92/96/EØF (3. livsforsikringsdirektiv), 93/6/EØF
(kapitalkrav til investeringsselskaber og kreditinstitutter) og 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (supplerende tilsyn med forsikringsselska ber i en forsikringsgruppe) og
2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet), og foretager samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som
Kommissionen anser for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning.
Direktivforslaget indeholder en definition af et finansielt konglomerat, suppleret med en adgang for tilsynsmyndigheden
til i særlige tilfælde at bestemme, at grupper omfattes helt, delvist eller slet ikke af direktivets bestemmelser.
Branchedirektiverne stiller kapitalkrav til de enkelte regulerede finansielle virksomheder. Forsikringsgruppedirektivet
(98/76/EF) og direktivet om tilsyn med kreditinstitutter på konsolideret grundlag (92/30/EØF, som nu indgår i
2000/12/EF), som også gælder for fondsmæglere, stiller ligeledes kapitalkrav til grupper, som driver ensartet finansiel
virksomhed. Direktivforslaget stiller tilsvarende kapitalkrav til et finansielt konglomerat som såda n. Dette kan bl.a.
hindre, at den samme kapital genbruges til at dække solvenskrav i flere finansielle virksomheder. Beregningen af et
finansielt konglomerats kapitalkrav skal gennemføres efter nærmere principper og metoder, som beskrives i et bilag til
direktivforslaget. Det fremgår blandt andet, at indtil videre kan kun de kapitalelementer, som er fælles for alle
brancherne, anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0013.png
Der foreslås, at medlemslandene får valgfrihed mellem følgende 4 metoder til at opgøre det supplerende kapitalkrav:
1. Regnskabskonsolidering, hvorefter de konsoliderede regnskaber anvendes. Den konsoliderede egenkapital skal være
større end summen af solvenskravene.
2. Fradrag- og aggregering, hvor de enkelte selskabers regnskaber anvendes. Summen af egenkapitalerne skal være
større end summen af solvenskravene og den bogførte værdi af de andre selskaber i gruppen.
3. Krav om fradrag, som ligeledes anvender de enkelte selskabers regnskaber. Metoden indebærer, at moderselskabets
egenkapital skal være større end summen af moderselskabets solvenskrav og enten den bogførte værdi af
moderselskabets kapitalinteresser i de øvrige selskaber eller disses solvenskrav (idet det største af disse tal anvendes).
4. Kombination mellem metode 1, 2 og 3
Baggrunden for, at der åbnes mulighed for at anvende flere metoder er, at de gældende sektordirektiver anvender
forskellige metoder. Dertil kommer, at metoderne tager udgangspunkt i forskellige regnskabsprincipper, som i dag
anvendes i medlemsstaterne.
Efter direktivforslaget skal der føres et supplerende tilsyn med væsentlige koncerninterne transaktioner og
risikokoncentration.
Direktivforslaget fastlægger kriterier for at udpege den myndighed, der forestår det supplerende tilsyn (koordinatoren).
Koordinatoren skal efter direktivforslaget bl.a. indsamle og videregive oplysninger af relevans for de øvrigt involverede
finansielle tilsynsmyndigheder. Da tilsynet med de forskellige typer af finansielle virksomheder i Danmark er samlet i
Finanstilsynet, vil dette kun være relevant i international sammenhæng.
Efter forslaget skal de involverede tilsynsmyndigheder endvidere konsultere hinanden forud for beslutninger, der er af
betydning for de øvriges tilsynsopgaver.
Da direktivforslaget forudsætter informationsudveksling og samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndigheder skal
disse efter direktivforslaget have adgang til oplysninger, der er relevante for det supplerende tilsyn og kunne udveksle
disse oplysninger med andre finansielle tilsynsmyndigheder.
I tilfælde, hvor moderselskabet i et finansielt konglomerat er beliggende uden for fællesskabet og de regulerede
finansielle virksomheder er beliggende inden for fællesskabet, er udgangspunktet at moderselskabet og de finansielle
virksomheder skal være underlagt et tilsyn svarende til kravene i direktivforslaget. I modsat fald kan
tilsynsmyndighederne forlange, at der etableres et underliggende holdingselskab i fællesskabet, således at
direktivforslaget s regler gælder for dette finansielle konglomerat.
Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at
præcisere og tilpasse bl.a. definitioner og kapitaldækningskrav, således at de følger med udviklingen på
finansmarkederne og i tilsynsmetoderne og således, at det sikres, at direktivet anvendes på en ensartet måde. Udvalget
skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen (1999/468/EF).
3. Nærhedsprincippet
Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle
konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene,
hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det nødvendige
minimum.
4. Høring
Følgende myndigheder og organisationer er hørt over direktivforslaget:
Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet,
Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansforbundet,
Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, København Fondsbørs, Værdipapircentralen, Dansk Arbejdsgiverforeni ng,
Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, FTF, Håndværksrådet, LO, Sammenslutningen Danske
Andelskasser,
Fødevareministeriet,
Landbrugsrådet,
Indenrigsministeriet,
Kommunernes
Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0014.png
Centralforeningen for Danske Assurandører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Regionale Bankers
Forening.
De modtagne høringssvar giver udtryk for en generelt positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar
peges på, at udviklingen i de fleste lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber et behov for ensartet
regulering af finansielle konglomerater og koncerner.
Der er kun få organisationer, der har haft konkrete bemærkninger til direktivforslaget. Bemærkningerne har navnlig
drejet sig om forslaget om, at finansielle virksomheder årligt skal indberette alle væsentlige koncerninterne transaktioner
inden for et finansielt konglomerat.
Endelig har enkelte organisationer bemærkninger til de foreslåede metoder til beregning af kapitalkrav. Finansrådet
støtter ikke fuldt ud den harmonisering af branchedirektiver, som direktivforslaget foreslår og finder det også
problematisk, at kun de kapitalelementer, som er fælles for alle brancherne, kan anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i
direktivforslaget.
Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af
risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.
Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel
virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed eller lov om
fondsmæglerselskaber, f.eks. i forbindelse med beregningen af en finansiel virksomheds kapitalkrav og i forbindelse med
beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav.
Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale
konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede
finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives et realistisk skøn over de statsfinansielle konsekvenser, da dette vil afhænge
af, i hvilket omfang der etableres internationale konglomerater.
Endvidere kan direktivforslagets krav om, at risikokoncentration skal indberettes årligt til Finanstilsynet medføre øgede
udgifter til administration. Udgifterne vurderes dog at blive af mindre omfang.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget fastlægger ensartede regler for supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på baggrund af disses
grænseoverskridende karakter. Dette medvirker til at beskytte kunderne og den finansielle stabilitet, hvilket i sidste
instans kan have samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om direktivforslaget den 4. juli 2001 og et supplerende notat om
resultatet af høringen over direktivforslaget den 22. august 2001.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.B.1-9
Nordgruppen Den 22. november 2001
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Forelæggelse af revisionsrettens årsberetning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0015.png
Baggrund:
Revisionsretten forventes på rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2001 at give en præsentation af Rettens årsberetning
for regnskabsåret 2000.
Beretningen om budgetgennemførelsen offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen er
forinden oversendt til Fællesskabernes øvrige institutioner med henblik på deres besvarelse af Revisionsrettens
bemærkninger, jfr. TEF art. 248 stk. 4. Ifølge TEF art. 248 stk. 1 skal Revisionsretten afgive en erklæring til
Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de under liggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed (DAS-erklæringen).
Indhold:
Årsberetningen indeholder dels Revisionsrettens beretning om aktiviteterne i forbindelse med det almindelige
budget og den 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond, dels en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og
lovformelighed (DAS-erklæringen).
Revisionsretten anfører, at regnskabet for 2000 generelt giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter
og udgifter. Retten har endvidere afgivet erklæring om, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet,
er lovformelige og formelt rigtige for så vidt angår egne indtægter og institutionernes personaleudgifter.
Som i de foregående år kan Revisionsretten imidlertid ikke afgive positiv DAS for gennemførelsen af budgettet
for 2000, idet der endnu engang påpeges en række problemer af samme art som dem, Revisionsretten har
konstateret tidligere år i forbindelse med EU’s regnskab. Der er typisk tale om fejl inden for de største
udgiftsprogrammer, som forvaltes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.
Årsberetningen for 2000 lægger betydelig vægt på opfølgningen af de foranstaltninger, der er gennemført som
reaktion på tidligere revisionsberetninger. Det konstateres, at i alle de sager, som Retten har undersøgt er der
truffet foranstaltninger, men at omfanget og effektiviteten varierer meget. Kommissionen har således truffet
foranstaltninger med henblik på at afhjælpe specifikke svagheder i nogle projekter og programm er, mens der
på en række andre områder ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger, eller disse er truffet meget sent –
dette gælder specielt på landbrugsområdet.
Retten fremhæver endvidere Kommissionens reformprogram, og herunder ikke mindst den igangværende
revision af finansforordningen, hvor Retten bemærker, at Kommissionen har fulgt visse af Rettens forslag mht.
at præcisere eller styrke bestemmelserne om budgetgennemførelsesmetoderne, forskud, indkøb, og
regnskabsopstilling. Der er dog ikke taget højde for andre områder, bl.a. hvad angår de anvisningsberettigede
ansvar for alvorlige fej l, som medfører tab for budgettet eller skader Fællesskabets finansielle interesser. Retten
fremhæver, at oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) giver et bedre
administrativt grundlag og større uafhængighed end tidligere, ligesom retsgrundlag og procedurerne for
efterforskning er blevet forbedret. Opstarten af det nye kontor er gået langsommere, end man kunne have
ønsket, men der er nu registreret fremdrift både fsva. personaleudvidelse og visse proceduremæssige
problemer.
For så vidt angår de enkelte udgiftsområder har Revisionsretten følgende bemærkninger:
På landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen), hvor Retten ikke har kunnet konstatere forbedringer i
forhold til tidligere, er der især tale om mindre beløb, som er udbetalt for meget i landbrugsstøtte. Der er
typisk tale om unøjagtigheder i den enkelte landbrugers anmeldelse af arealstørrelse. Revisionsretten opfordrer
derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at få gennemført et integreret forvaltnings- og
kontrolsystem. Revisionsretten nævner dog i sin årsberetning en række positive tiltag vedrørende revideret
procedure for regnskabsafslutning inden for landbrugsområdet.
Inden for strukturfondsområdet har Revisionsretten i 2000 i lighed med tidligere år kunnet konstatere, at
mange projekter og tiltag ikke har været støtteberettigede i henhold til principperne for EU’s politikker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0016.png
Reglerne om eksempelvis offentlige indkøb eller miljøbeskyttelse er ikke blevet overholdt, eller der har ikke
været tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Kommissionen har iværksat en række tiltag me lik på at rette
op på de konstaterede problemer. Der er således bl.a. vedtaget detaljerede regler for efterfølgende kontrol og
regler om støtteberettigelse, ligesom der er fastlagt minimumskrav for medlemsstaternes kontrol med
strukturfondsprojekterne. Retten bemærker dog, at Kommissionens kontrol fortsat ikke er fyldestgørende, og
at Kommissionen derfor bør gøre kontrolsystemerne mere effektive.
Revisionsretten har kun kunnet konstatere begrænset forekomst af fejl i relation til Kommissionens
programmer i tredjelande. Retten har dog samtidig anført, at Kommissionen stadig bør søge at forbedre
kvaliteten af gennemførelsen og opfølgningen vedr. en række programmer. Retten bemærker fsva. de
administrative udgifter, at procedure- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende, men har samtidig
bemærket, at der er problemer fsva. pensioner og bygninger.
Retten fremhæver endvidere, at overskuddet i 2000 udgjorde mere end 14% af de endelige udgifter, og at
Kommissionen bør undersøge, hvordan den bedre kan anvende proceduren med tillægs- og
ændringsbudgetter, så medlemsstaternes bidrag tidligere vil kunne nedjusteres, når det samlede udgiftsniveau
bliver lavere end forventet.
F.s.v.a. Danmark kritiserer Retten den danske administrative praksis for opgørelsen af toldskyld.
Danmark nævnes endvidere som eksempel på lande, hvor Revisionsretten har konstateret for store
anmeldelser af arealer med henblik på støtte til vegetabilske produkter og ledsageforanstaltninger.
Endeligt støtter Retten i sin gennemgang af Kommissionens afslutning af regnskabsåret
Kommissionens tidligere fremlagte kritik af den danske admi nistrative praksis for
eksportrestitutioner gældende for årene 1996 og 1997. Sagen blev afsluttet i juli 2000 med en
korrektion fra Kommissionen på 5% af de samlede eksportrestitutioner (29 mio. euro), men kunne
efter Rettens opfattelse have medført en korrektion på 10%.
Årsberetningen for 2001 præsenteres på rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 4. december
2001,
og
beretningen
vil
herefter
blive
behandlet
som
led
i
den
årlige
regnskabsgodkendelsesprocedure med forventet forelæggelse for Rådet (økonomi- og finansministre)
den 5. marts 2002
Nærheds- og proportionalitetsprincippet:
Kommissionen har ikke foretaget en konkret vurdering af sagen i forhold til nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
Idet der er tale om gennemgang af gennemførelsen af EU’s almindelige budget giver nærheds- og
proportionalitetsprincippet ikke anledning til bemærkninger.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:
Rådets behandling af Revisionsrettens beretning har ingen umiddelbare statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg:
Europaudvalget har ikke tidligere modtaget notat om Revisionsrettens årsberetning for 2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0017.png
Trafikministeriet
Notat
aktuelt notat
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
: 22. november 2001
: 104-6
: 3. Kontor
:
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenspunkt: Galileo – finansielle aspekter
Nyt notat
1. Baggrund
Den Europæiske Union og Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har de seneste år i fællesskab arbejdet for at
udvikle et civilt, europæisk satellitnavigationssystem, Galileo.
Målet med projektet er udvikling, implementering og drift af et civilt europæisk globalt satellitsystem til brug
for navigation og positionsbestemmelse. Et sådant system kan finde anvendelse inden for et bredt spektrum af
områder, f.eks. søfart, luftfart, vejtransport, jernbanetransport, landbrug, fiskeri, landopmåling og
efterforskning efter olie og gas.
Samarbejdet mellem EU og ESA er tilrettelagt således, at EU varetager den overordnede politiske,
organisatoriske og strategiske dimension af projektet, mens ESA forestår den tekniske udvikling af systemet
under programbetegnelsen ’GalileoSat’.
2. Projektets definitionsfase
Kommissionen fremlagde den 22. november 2000 en rapport om resultaterne af projektets definitionsfase.
Af rapporten fremgår det, at det foreslås, at systemets "hardware" udgøres af et rumsegment bestående af 30
satellitter kredsende i MEO (Medium Earth Orbit)-planer i højde på godt 23.000 km og et jordbaseret
kontrolsegment bestående af et antal "up-link-stations", kontrolcentre og referencestationer i og uden for
Europa, der har til formål at indsamle og validere signalernes pålidelighed og integritet.
For så vidt angår serviceydelser foreslår Kommissionen, systemet skal kunne tilbyde a) en frit tilgængelig
positionerings- og timingservice uden betaling, der retter sig mod massemarkeder b) en kommerciel service til
professionel brug (f.eks. styring af virksomheders køretøjer og opkrævning af vejbenyttelsesafgifter og c) en
service reserveret til offentlige tjenester (f.eks. eftersøgnings- og redningstjenester) med en særlig h&osla sh;j
grad af garanti og integritet.
Der er som led i definitionsfasen udarbejdet en cost-benefit-analyse af Kommissionen, som viser, at der er betydelige
samfundsøkonomiske gevinster forbundet med gennemførelsen af projektet. Kommissionens analyse indeholder
estimater af de økonomiske og sociale nettofordele for industrien og for brugerne af Galileo.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0018.png
De økonomiske nettofordele baseres på en sammenligning af de forventede investeringsomkostninger med de
kvantitative fordele for industrien og for brugerne. De sociale fordele defineres som forhold, der generelt vil forbedre
livskvaliteten for borgerne og består af a) reducerede trængselsproblemer, b) mindre miljøforurening c) øget sikkerhed
og d) genanvendelse af radiospektrum, som frigøres ved at eksisterende navigationsstymer kan nedlæ ;gges.
De af Kommissionen fremlagte estimater er i oversigtsform følgende:
årlige gennemsnit – mio. EURO
2001-2005
nettofordele 190
for
industrien
nettofordele 0
for
brugerne
samlede
190
økonomiske
nettofordele
samlede
sociale
fordele
Samlede
fordele
0
2006-2007
930
2010
210
2015
235
2020
270
0
1970
4740
7990
930
2180
4975
8220
0
245
1015
2075
190
930
2425
5990
10295
Kommissionen har i forbindelse med analysen beregnet en intern forrentning af projektet på 75 %.
Der har ligeledes som led i definitionsfasen været ført drøftelser med USA og Rusland med henblik på fremtidigt
samarbejde om satellitnavigation.
3. Projektets finansiering
De samlede udgifter til projektets videre udvikling og igangsætning oplyses af Kommissionen til 3.200 mio.
EURO, som fordeler sig med 1.100 mio. EURO til udviklings- og testfasen (2001-2005) og 2.100 mio. EURO
til igangsætningsfasen (2006-2007). Driftsudgifterne er beregnet til 220 mio. EURO fra 2008 og fremefter.
Finansieringen af udgifterne til udviklings- og testfasen skal efter planen fordeles mellem EU’s TEN-budget og ESA
med 550 mio. EURO til hver. Hertil kommer et beløb på 30 mio. EURO fra EU’s 5. rammeprogram for forskning og evt.
et endnu ikke fastlagt beløb fra 6. rammeprogram for forskning til dækning af udgifter til lokale elementer m.v. For så
vidt angår udgifterne til igangs&a asen er det planen, at 600 mio. EURO skal betales af offentlige midler fra EU og ESA,
mens 1.500 mio. EURO har været forudsat tilvejebragt gennem public-private partnerships. Der er p.t. ikke taget stilling
til spørgsmålet om fordeling af de 600 mio. EURO mellem EU og ESA. Fra den private sektors side er der p.t. ikke givet
nogen garantier vedrørende finansieringen, og det er ikke oplyst, hvordan finansieringen skal tilrettelægges, hvis den
private sektor ikke deltager i det omfang, der er lagt op til.
For så vidt angår EU-finansieringen fremgår det af resolutionen fra rådsmødet den 5. april 2001, at man på rådsmødet i
december 2001 skal træffe beslutning om den resterende del på 450 mio. euro af den samlede EU-finansiering på 550
mio. euro. Formelt er der dog tale om en beslutning i den finansielle komité vedr. transeuropæiske transportnet, hvor der
træffes beslutning med kvalificeret flertal.
Foreløbig oversigt over finansieringen af Galileo fra 2001
Projektets
faser
Udviklings-
Udgifter
ialt
1.100 mio.
euro
EU-
finansiering
550 (+30)
mio. euro
ESA-
finansiering
550
euro
mio.
EU+ESA:
delt
finansiering
0
Public-
private
partnerships
0
Evt.
bidrag fra
DK til ESA
5,5
euro
mio.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0019.png
fase
2005
2001-
2.100 mio.
euro
3.200 mio.
euro
220 mio.
euro p.a.
550+?
?
550+?
?
600
euro
600
euro
?
mio.
1.500
euro
1.500
euro
?
mio.
?
Igangsætnings-
fase
2006-
2007
I alt
Driftsfase
2008-
mio.
mio.
?
?
Allerede på mødet i komiteen i december 2000 blev der truffet beslutning om tildeling af de 550 mio. euro i perioden
2001 – 2006 som led i fordelingen af midler under det mellemfristede finansielle program. Beslutningen var dog betinget
af, at Rådet traf beslutning om at realisere Galileo-projektet
.
For så vidt angår ESA’s del af finansieringen beror denne på nationale medlemsbidrag til ESA. Dette fungerer således, at
de lande, der bidrager til projektet, får industrikontrakter i projektet i et omfang, der svarer til det nationale bidrag +/- 20
%.
Som led i tilvejebringelsen af et beslutningsgrundlag til brug for Rådsmødet (transport og telekommunikation) i
december 2001 er et britisk konsulentfirma i færd med at udarbejde et finansielt studie. Resultaterne af studiet, der var
forventet medio november 2001, foreligger endnu ikke. De temaer, der behandles i dette studie er bl.a. mulige PPP-
modeller til såvel udviklingsfasen som de senere igangsætnings- og driftsfaser, en cost-benefit vurdering samt for
ventede indtægter.
4. Danske industriinteresser i projektet.
Udvikling og afprøvning af Galileo's tekniske infrastruktur varetages som nævnt i afsnit 1 af den Europæiske
Rumorganisation (ESA) under programbetegnelsen "GalileoSat". GalileoSat programmet skal således dels indeholde en
detaljeret teknisk specifikation af den jord- og rumbaserede infrastruktur for Galileo baseret på Kommissionens instruks
om systemkrav m.v., dels udvikle centrale dele af den samlede infrastruktur, herunder opsendelse af 2-3 polkredsen de
satellitter. Hensigten med dette pilotsystem er at afprøve Galileo systemet i kredsløb over jorden, og pilotsystemet vil
senere komme til at indgå i Galileo.
GalileoSat programmet løber over 7 år med et forventet samlet budget på 590,8 meuro, fordelt på tre faser:
• definitionsfase (1999-2000), med et budget på 40,8 meuro
• udviklings- og testfase, step 1 (jan. 2001 - nov. 2001), med et budget på 53 meuro
• udviklings- og testfase, step 2 (2001 – 2005) med et budget på 497 meuro
GalileoSat programmet er et såkaldt frivilligt program, hvor ESA medlemslandene er frit stillet m.h.t. deltagelse. Alle
medlemslandene på nær Grækenland, der som nævnt ikke er medlem af ESA, deltager i programmet.
5. Statsfinansielle konsekvenser
Hvis der i december 2001 træffes endelig beslutning om projektets iværksættelse, vil der skulle tages stilling til,
hvorvidt Danmark skal yde et nationalt bidrag til ESA, hvilket vil være en forudsætning for, at dansk industri
kan få del i projektets industrikontrakter
.
5. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere af trafikministeren været nævnt til orientering på møderne i Folketingets Europaudvalg den 26. marts
1999, den 1. oktober 1999, den 3. december 1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den
30. marts 2001, den 22. juni 2001 og den 12. oktober 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999
(iværksættelse af definitionsfasen) og den 15. december 2000. Sagen har tillige vær et nævnt af økonomiministeren på
mødet i Europaudvalget den 9. marts 2001 forud for ECOFIN-mødet den 12. marts 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0020.png
Aktuelt notat vedr. ECOFIN- rådsmødet den 4. december 2001
Dagsordenpunkt: Den økonomiske situation i flybranchen (forsikring)
1. Baggrund
I lyset af de store erstatningskrav efter terroraktionerne i USA den 11. september 2001 reducerede flyforsikringsselskaberne
med virkning fra natten mellem den 24. og den 25. september 2001 deres dækning for skade på tredjemand fra op til 1.750
mio. US dollar til 50 mio. US dollar. Dette ville sandsynligvis indebære, at luftfarten ville gå i stå natten mellem den 24. og 25.
september, hvis der ikke blev fundet en anden løsning på forsikringss pørgsmålet. Af tidsmæssige grunde var det ikke muligt
at opnå en fælleseuropæisk løsning, men EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN) enedes den 22. september om en
erklæring med de principper, som medlemslandene burde lægge til grund i deres nationale løsninger af problemet.
Med Akt. 285 af 24. september 2001 fra Folketingets Finansudvalg fik økonomiministeren bemyndigelse til at oprette en
statslig flyforsikringsfond til statens indeståelse for flyforsikring ved krig og terrorhandlinger m. v. Ordningen er
efterfølgende blevet forlænget den 24. oktober og 19. november 2001.
Økonomiministeriet har notificeret såvel etableringen af ordningen som forlængelsen overfor Kommissionen henholdsvis
den 24. september og den 24. oktober 2001. Den nye forlængelse vil ligeledes blive notificeret.
2. Drøftelsernes forventede indhold
Der har ifølge det oplyste ikke været nogen videre ændring i markedet for ansvarsforsikring for fly for skader i forhold til
tredjepart med baggrund i krig, terrorisme m.v. siden forlængelsen af den statslige ordning med en måned fra den 24. oktober
2001.
Spørgsmålet om ansvarsforsikring for flysektoren bliver forsat behandlet og koordineret i EU-regi og der er sidst afholdt
møde i "Aviation Ad-Hoc Group on insurance" den 21. november 2001 for at drøfte forlængelse og betingelserne herfor. På
møde var der enighed om, at forlænge ordningen til 31. december 2001 på de allerede gældende vilkår. Dette ligger inden for
Rådets tidligere konklusioner.
Den danske ordning er blevet forlænget frem til udgangen af december måned 2001.
Drøftelserne i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i, hvad der skal ske efter den 31. december 2001. Kommissionen lægger
op til at der skal ske en forlængelse af ordningen til ultimo marts 2002, idet ordningen så vil få samme varighed som den
amerikanske og japanske (6 måneder), idet markedet ikke forventes at udbyde forsikringer mod krigs- og terrorhandlinger før
udløbet af ovennævnte frist.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Flysektoren arbejder internationalt, hvorfor sagen berører konkurrenceforholdene i EU, ligesom den kan indeholde
statsstøtteaspekter, der er EU´s kompetenceområde.
4. Gældende ret
Folketingets Finansudvalgs Akt 285 af 24. september 2001.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ingen. Akt 285 indeholder hjemmel til Økonomiministeren til at forlænge ordningen.
6. Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser
Ingen der ligger ud over Akt 285.
7. Høring
Der er ikke foretaget høring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0021.png
Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december
2001
Dagsordenspunkt: Forberedelse af ministermøde med kandidatlandene
Baggrund
På ECOFIN den 27. november 2000 blev der opnået enighed om, at en regelmæssig dialog med ansøgerlandene om et bredt
spektrum af spørgsmål vedrørende makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet vil gavne tiltrædelsesprocessen.
Formålet med dialogen er dels at lette ansøgerlandenes optagelse i EU, dels at give ansøgerlandene mulighed for at forberede
sig på tekniske og administrativt at deltage i koordinationen af den økonomiske politik blandt medlemslandene i EU.
Indhold
Forud for ministermødet med kandidatlandene forventes en kort drøftelse af hovedpunkterne på mødet samt en
strukturering af dialogen med kandidatlandene. Hovedpunkterne forventes at være konklusionerne fra EFC-møder på højt
niveau den 27. juni 2001 i Stokholm og det kommende møde den 27. november 2001 i Bruxelles, hvor rapporter om
overvågning af de offentlige finanser, ansøgerlandenes økonomiske fø rtiltrædelsesprogrammer, Kommissions evaluering
heraf og vurderingerne af den makroøkonomiske og finaniselle stabilitet drøftes
Udgangspunktet vil være en samlet vurdering af kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammer samt spørgsmål
om makroøkonomisk og finansiel stabilitet, strukturreformer og real konvergens.
Til brug for mødet mellem ECOFIN-ministrene og de tilsvarende ministre fra kandidatlandene ventes der et oplæg med
fokus på de tværgående emner, som drøftelserne på høj-niveau møderne mellem EU-landene og kandidatlandene i juni og
november 2001 har rejst.
Det ventes at oplægget lægger vægt på at realkonvergens, forstået ved indhentning af forskelle i BNP og markedsintegration
er vigtig. Det ventes at de tværgående emner vil være landenes behov for real konvergens i form af økonomisk "catching-up"
og øget markedsintegration, behov for forbedringer i landenes finansielle markeder og styrkelse af den private opsparing med
henblik på at sikre at landenes betalingsbal anceunderskud er holdbare, fortsatte behov for strukturelle reformer og
forbedrede finanspolitiske rammer, herunder især forbedrede kontrol med de offentlige udgifter, samt behovet for at
forbedre kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammers (PEP’s) statistiske indhold. Endvidere ventes der i
oplæget lagt op til en drøftelse af om programmernes sammenlignelighed, og at den EU’s opdaterede adfærdskodeks for
stabilitets- og konvergensprogramme g;re en inspiration i den henseende.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ministermødet med kandidatlandene og forberedelsen heraf er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet, da en økonomisk dialog mellem medlemslandene og kandidatlandene, der er en central del af
kandidatlandenes forberedelse af deltagelsen i det økonomisk-politiske samarbejde i EU, nødvendigvis skal gennemføres i
fællesskabsregi.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelsen af ministermødet den 4. december har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0022.png
Dagsordenspunkt: Fælles synspunkter vedr. FN’s konference om
finansiering af udvikling
Baggrund
FN afholder i marts 2002 en konference i Monterrey, Mexico, vedr. finansiering af udvikling. IMF, Verdensbanken og WTO
været inddraget og der har været udarbejdet flere rapporter af blandt andet FN’s generalsekretær og et højniveau panel med
den tidligere mexicanske præsident Ernesto Zedillo som formand. EU har i forbindelse med forberedelsen af konferencen
optrådt samlet, og løbende koordineret holdninger. EU’s udviklingsministr ftede den 8. november en fælles holdning vedr.
forberedelsen af konferencen, og en fælles EU-holdning vedr. et slutdokument for konferencen ventes drøftet på et
arbejdsgruppemøde den 14. december 2001, med henblik på forhandlinger New York januar 2002.
ECOFIN har i september og oktober opfordret Kommissionen til at udarbejde en rapport om globaliseringen, med særlig
fokus på finansiel globalisering og finansiering af udvikling. Eftersom denne rapport først ventes færdig i slutningen af
februar 2002, er det besluttet i mellemtiden at udarbejde fælles ECOFIN synspunkter til konferencen, idet konferencen
vedrører mange emner af ECOFIN’s kompetence. Disse fælles synspunkter ventes efterf&osl ende at indgå som et bidrag til
EU’s fælles holdninger i forbindelse med konferencen.
Indhold
På ECOFIN-rådsmødet ventes et udkast til fælles holdninger vedr. FN’s konference om finansiering af udvikling endosseret.
Udkastet ventes udarbejdet af EFC og ventes at indeholde fælles synspunkter vedrørende de centrale emner for konferencen,
såsom handel, gæld, udviklingsbistand, god regeringsførelse og sunde makroøkonomiske politikker og det internationale
finansielle system.
Udkastet ventes at støtte op om konferencen, og lægge vægt på at resultatet af konferencen bliver fremskridt med hensyn til
opnåelse af FN’s Millennium Development Goals (MDG), frem for at søge at omdefinere de institutionelle regler for det
internationale økonomiske system. Endvidere ventes udkastet at lægge vægt på, at ordentlig regeringsførelse og sunde
politikker er forudsætningen for udvikling og fattig kæmpelse, samt at der er behov for en stærk og effektiv støtte fra de
rigere lande samt et internationalt handelssystem der giver udviklingslandene mulighed for at deltage, med henblik på at nå
MDG.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af denne sag.
Nærheds og proportionalitetsprincippet
FN’s konference vedr. finansiering af udvikling indeholder mange emner der vedrører ECOFIN’s kompetence, herunder det
internationale finansielle system og valutaforhold, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet, at ECOFIN udarbejder fælles synspunkter vedrørende konferencen.
Tidligere forelæggelse for Folketinget
Folketinget har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0023.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0024.png
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 4. december
2001.
Dagsordenspunkt:
- Forslag til Rådets Direktiv om forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til moms.
Resumé:
Inden for EU er reglerne om momsfakturaer meget forskellige. I EU er der heller ikke fastlagt retlige rammer for elektronisk fakturering.
Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at anvende nye
faktureringsteknologier i større omfang. Derfor fremsatte Kommissionen den 17. november 2000 forslag til direktiv om forenkling, modernisering og
harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til m oms. Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om
momsfakturaernes indhold, om elektronisk momsfakturering og om opbevaring af momsfakturaerne. Det belgiske formandskab har fremlagt et
kompromisforslag.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. november 2000, KOM (2000) 650, forslag til direktiv om forenkling, modernisering og
harmonisering af kravene til momsfakturaer. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 93, der kræver enstemmighed.
Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om fakturaernes indhold, om elektronisk
fakturering og om opbevaring af fakturaerne.
Kommissionen henviser i bemærkningerne til, at Fællesskabets momssystem er bygget op omkring forpligtelsen til at udstede
fakturaer. Fakturaen har i den forbindelse 3 funktioner: Den indeholder oplysninger om den momsordning, der finder
anvendelse; den giver afgiftsmyndighederne mulighed for at føre kontrol, og den giver kunden mulighed for at påberåbe sig
sin fradragsret.
Inden for EU er reglerne om momsfakturaer imidlertid meget forskellige. Der er heller ikke på EU-plan fastlagt retlige
rammer for elektronisk fakturering og selvfakturering (afregningsbilag).
Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at
anvende nye faktureringsteknologier i større omfang. Det gælder i denne forbindelse, at f.eks. virksomheder med afdelinger i
flere EU-lande måske kunne ønske at overlade deres fakturering til en enkelt af deres afdelinger (eller til en tredjeperson),
men hvor denne fakturering i så tilfælde vil være underlagt forskelli ge lovgivninger. En harmonisering af reglerne vil således
kunne medvirke til at reducere europæiske virksomheders administrative omkostninger og dermed styrke deres
konkurrenceevne.
Endelig finder Kommissionen, at udviklingen mod elektronisk fakturering også vil kunne føre til en mere effektiv
momskontrol. Det er hurtigere og lettere at verificere de elektroniske fakturaer end voluminøse samlemapper med
papirfakturaer.
2. Konsekvenser for danske regler.
Det belgiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag. Dette forslag medfører, at gældende danske regler i det
væsentlige vil kunne opretholdes.
Kompromisforslaget medfører dog, at gældende danske regler skal ændres på de områder, der er nævnt nedenfor.
Vi skal indføre regler om, at den momspligtige person (sælger) kan delegere faktureringen til en tredjeperson.
Ved sammenligning med gældende danske regler udvides de obligatoriske oplysninger på en momsfaktura med oplysning om
momssatsen, momsbeløbet og enhedsprisen.
Efter gældende danske regler om forenklede fakturaer skal på fakturaen oplyses fakturadato, et fortløbende nummer,
sælgerens navn og salgsbeløbets størrelse. Direktivforslaget giver mulighed for at opretholde sådanne regler om forenklede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462535_0025.png
fakturaer, men efter kompromisforslaget skal yderligere oplyses leverancens art og momsbeløbet eller de nødvendige
oplysninger til beregning heraf.
En momsfakturas oprindelses-ægthed og indholds-integritet skal sikres yderligere i forbindelse med elektronisk
momsfakturering, men ikke nødvendigvis i form af et obligatorisk krav om elektronisk signatur.
Der skal indføres regler, som giver danske virksomheder mulighed for at opbevare elektroniske momsfakturaer i andre EU-
lande og i 3. lande, hvormed Danmark har indgået en retslig aftale vedrørende gensidig bistand og administrativt samarbejde
med en retsvirkning, der svarer til EU-reglerne. Det skal være en betingelse for opbevaring af elektroniske momsfakturaer i et
andet land, at virksomheden uden unødig forsinkelse via fuld elektronisk online adgang sti ller alle de således oplagrede
fakturaer eller oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i det EU-medlemsland, hvori den pågældende
virksomhed er etableret.
3. Høring
Der er modtaget høringssvar fra følgende erhvervsorganisationer m.v.:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Erhvervenes
Skattesekretariat (herunder Dansk Industri, Danske Entreprenører, Danmarks Rederiforening, og Dansk Transport og
Logistik), Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring &
Pension, Frederiksberg Kommune, GRAMEX, HORESTA, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,
KODA, Københavns Kommune, Skattechefforeningen i Danmark, Skatterevisorforeningen, Sammenslutningen af
Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark, Tele Danmark A/S.
Det fremgår af høringssvarene, at erhvervsorganisationerne m.v. generelt er positivt stemt over for direktivforslaget.
Der har været et udbredt ønske om, at momsfri virksomheder ikke skal have pligt til at udstede momsfakturaer. Dette
ønske er blevet imødekommet under forhandlingerne om direktivforslaget.
Der har også været et udbredt ønske om ikke at udvide de gældende danske krav til, hvilke oplysninger der skal være
obligatoriske på en momsfaktura. Dette ønske er blevet imødekommet bortset fra de få forhold, der er nævnt under punkt
3 ovenfor.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal implementeres i dansk ret med virkning fra 1. januar 2004. Konkret vil der
skulle ske ændring af momsloven og bogføringsloven. Nogle af ændringerne vil kunne gennemføres enten ved ændring
af momsloven eller ved ændring af lov om elektroniske signaturer.
Direktivforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vil ifølge høringssvarene medføre visse omkostninger for virksomhederne i forbindelse med
omlægning af administrative rutiner. På længere sigt skønnes direktivforslaget at medføre administrative lettelser for
virksomhederne, hvis omfang det ikke er muligt at anslå nærmere.
6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En forenkling af
grænseoverskridende handelsprocedurer ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
7. Tidligere forelæggelser
Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 25. januar 2001 og ved supplerende grundnotat af 18.
maj 2001.