Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 531
Offentligt
1462055_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 531)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
27. marts 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets skrivelse med den danske
regerings udtalelse om Kommissionens udkast til forslag til et femte motorkøretøjforsikringsdirektiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462055_0002.png
<DOCUMENT_START>
Den danske regerings udtalelse om Kommissionens udkast til forslag til et femte motorkøretøjforsikringsdirektiv.
Kommissionen har udarbejdet et udkast til forslag til femte motorkøretøjforsikringsdirektiv, der indeholder ændringer til
Rådets direktiv 72/166 EØF, EF-Tidende 1972 L 103, s. 1 (første motorkøretøjforsikringsdirektiv), som ændret ved Rådets
direktiv 84/5 EØF, EF-Tidende 1984 L 43, s. 27 (anden motorkøretøjforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/232, EF-
Tidende 1990 L 129, s. 33 (tredje motork&os lash;retøjforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/26, EF-Tidende 2000 L 181, s. 65 (fjerde motorkøretøjforsikringsdirektiv).
Udkastet er udsendt til en bred kreds af interesserede parter, herunder medlemsstaterne, og Kommissionen har opfordret alle
til at sende høringssvar til udkastet.
I den anledning skal den danske regering udtale følgende:
Den danske regering er positiv over for Kommissionens forslag til modernisering af den gældende EU-regulering om
motorkøretøjforsikring.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at der er behov for justeringer og præciseringer i de fire
motorkøretøjforsikringsdirektiver og kan derfor støtte Kommissionens initiativ.
Regeringen har dog visse bemærkninger til følgende bestemmelser i udkastet:
Regeringen er enig i, at der er behov for en præcisering af, at forsikringspligten også gælder køretøjer, der er midlertidigt
forsikrede, som foreslået i udkastets artikel 1, stk. 1. Forsikringspligten bør dog efter regeringens opfattelse begrænses til
eksempelvis 1 år efter den på pladen anførte udløbsdato, idet det i modsat fald vil være særdeles vanskeligt for
myndighederne at håndhæve forsikringspligten, hvis køretøjet befinder sig uden for Danmarks grænser.
Med hensyn til overvejelserne om fastsættelse af minimumsbeløb for dækningen ved personskade og tingsskade kan
regeringen som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag. Der findes imidlertid i dag en mulighed i andet
motorkøretøjforsikringsdirektiv for at fastsætte samlede mindstebeløb pr. uheld uanset antallet af skadelidte eller skadernes
art. Regeringen skal opfordre Kommissionen til at genoverveje at opretholde medlemsstaternes muli ghed for at fastsætte
samlede mindstebeløb for forsikringsdækningen pr. uheld for at begrænse forsikringsselskabernes ansvar ved ulykker, der
involverer et meget stort antal skader eller skadelidte, og for at forbedre mulighederne for at få foretaget genforsikring.
Kommissionen foreslår i udkastets artikel 7 en bestemmelse om passagerens retsstilling i de tilfælde, hvor føreren var
spirituspåvirket på uheldstidspunktet. Det synes på baggrund af bestemmelsens nuværende ordlyd ikke ganske klart, om den
tilsigter en regulering af spørgsmålet om medlemsstaternes mulighed for at opretholde regler om nedsættelse eller bortfald af
skadelidtes
krav på erstatning
over for skadevolder (og dermed forsikringsselskab) i den situation, hvor skadelidte var passager i
motorkøretøjet og var vidende om, at føreren var spirituspåvirket, eller om bestemmelsen alene tilsigter at regulere
spørgsmålet om forsikringsselskabernes adgang til i forsikringsaftalen med forsikringstageren (skadevolderen) at
begrænse
forsikringsdækningen
over for skadelidte i den nævnte situation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462055_0003.png
Regeringen skal opfordre Kommissionen til at genoverveje sit forslag til bestemmelsen med henblik på en eventuel
tydeliggørelse af, at der ikke tilsigtes en regulering af spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af skadelidtes erstatningskrav,
idet et forbud mod nedsættelse eller bortfald af erstatningskravet i en situation, hvor skadelidte (passageren) vidste, at føreren
var spirituspåvirket, vil være et indgreb i grundlægge nde principper om skadelidtes egen skyld eller accept af risiko i
medlemsstaternes erstatningsret. Der kan i den forbindelse henvises til det i dansk retspraksis fastslåede udgangspunkt om, at
den, der accepterer den risiko for skade, der er forbundet med at køre med spirituspåvirket fører, derved normalt vil have
udvist en så grov uagtsomhed, at erstatningen kan nedsættes eller evt. bortfalde.
Med hensyn til udkastets artikel 4 om, at der automatisk skal ske erstatning for tingsskade ved "alvorlig personskade" i
forbindelse med uheld forvoldt af ukendt motorkøretøj, er regeringen i princippet enig i, at der bør betales erstatning for
tingsskade i en sådan situation. Den reelle begrundelse for, at der ikke betales erstatning for tingsskade forvoldt af ukendte
køretøjer, er imidlertid, at det volder bevismæssige vanskelighe der at statuere, om skaden faktisk er forvoldt af et ukendt
køretøj eller ej. En regel om, at "alvorlig personskade" skal kunne udløse erstatning også for tingsskade, løser imidlertid
næppe det bevismæssige problem. Efter regeringens opfattelse, bør erstatningen for tingsskade i en sådan situation i stedet
afhænge af, om skadelidte kan bevise, at skaden er påført ved et uheld med et motordrevet køretøj.
Regeringen er enig i, at der bør indføres en regel om, at forsikringstager efter ophør af en forsikringsaftale har krav på at få
udstedt en erklæring fra sit tidligere forsikringsselskab om, hvilke skader køretøjet har haft, eller om, at det ikke har haft
nogen skader i de foregående 5 år. Regering finder dog, at udkastets artikel 11 bør ændres, således at den i bestemmelsen
nævnte erklæring ku n skal udstedes af forsikringsselskabet, såfremt forsikringstager begærer det. Mange forsikringstagere
ønsker ikke en sådan erklæring, og det vil derfor blot være en administrativ byrde for selskabet altid at skulle udstede sådanne
erklæringer.
Regeringen skal i øvrigt bemærke, at den kan tilslutte sig de udvidelser af området for fjerde motorkøretøjforsikringsdirektiv,
der følger af artiklerne 13-15.