Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1462529_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 57)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. december 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(økonomi- og finansministre) den 13. december 2001 – vedlægges revideret notat vedrørende dagsordenspunkt
4 for rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462529_0002.png
Aktuelt notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse KOM (2001) 168
1. Baggrund og formål
Kommissionen fremsatte den 27. marts 2001 forslag til direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (Collateral-
direktivet). Forslaget er sendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 29. marts 2001 og henviser som hjemmelsgrundlag til
Traktaten særligt artikel 95 samt til den i artikel 251 beskrevne fælles beslutningsprocedure.
I 1998 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) vedtaget. Formålet med finality-direktivet var at reducere de retlige risici i
forbindelse med deltagelse i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Direktivet var især nødvendigt for, at
grænseoverskridende betalinger mv. kan gennemføres sikkert og omkostningseffektiv t.
Finality-direktivet vedrører imidlertid kun den sikkerhedsstillelse, der finder sted overfor centralbanker og betalings- eller
værdipapirafviklingssystemer.
En stor del af udvekslingen af likviditet i pengemarkedet finder imidlertid ikke sted mellem centralbank og markedsdeltager
men mellem markedsdeltagerne indbyrdes. Det var oprindelig tanken, at finality-direktivet også skulle gælde for sådanne
bilaterale forhold mellem markedsdeltagere. Da det hastede med en vedtagelse af reglerne om betalings- og
værdipapirafviklingssystemer på grund af etableringen af Den Europæiske Centralbank (ECB) og indføre lsen af euroen, blev
det på et tidligt tidspunkt besluttet at udskille de problemstillinger, der vedrører to markedsdeltageres indbyrdes
mellemværender, herunder anvendelsen af sikkerhedsstillelse.
Collateral-direktivet har til formål at skabe en minimumsharmonisering på et teknisk og juridisk vanskeligt område, nemlig
sikkerhedsstillelse mellem aktørerne på de finansielle markeder.
Disse markeder er kendetegnet ved mange og beløbsmæssigt store transaktioner, der ofte foretages mellem parter, der er
hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner. De involverede beløb og dermed de finansielle aktørers risiko på hinanden er
blevet så store, at behovet for sikkerhed for, at en modpart opfylder sine forpligtelser, også er vokset. Sikkerhedsstillelse i
finansielle forhold vanskeliggøres imidlertid af, at reglerne om e tablering af pant og overdragelse af ejendomsret er meget
forskellige i de enkelte medlemsstater, ligesom det ikke er lykkedes at skabe en harmonisering af insolvenslovgivningen.
Hertil kommer, at de enkelte medlemsstaters nationale regler om pant mv. i mange tilfælde er utidssvarende, indført til brug
for helt simple aftaler om lån mod sikkerhed og ikke beregnet til anvendelse på de finansielle markeder, hvor forretningerne
kan være meget komplekse, af kort varighed, og hvor parternes mellemværende kan skifte karakter og størrelse fra dag til dag.
I denne type mellemværender er der behov for, at sikkerhedsstillels e kan gennemføres hurtigt og helst også
omkostningseffektivt.
Tidligere var det ikke almindeligt, at aktørerne på de finansielle markeder krævede sikkerheder af hinanden, blandt andet fordi
de forskellige regler om pant m.v gjorde det svært at vurdere værdien af sådan sikkerhedsstillelse. I de seneste år har
markederne udviklet forskellige kutymer for finansiel sikkerhedsstillelse, hvoraf en del er forsøg på at skabe nye produkter
med indbygget sikkerhed. Hovedformålet med disse produkter har været at undgå de problemer af praktisk og juridisk art,
som eksisterende svagheder i reglerne giver.
Kommissionen har ikke lagt skjul på, at man gerne ser en mere generel harmonisering og modernisering af de nationale regler
om pant mv., der går videre end direktivforslagets, og at Kommissionen anser direktivforslaget for at indeholde de absolutte
minimumskrav, hvis den finansielle stabilitet skal sikres.
Forslaget til et direktiv på området prioriteres således højt i Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder, og
ønsket om en hurtig vedtagelse af direktivet er blevet yderligere forstærket af begivenhederne i USA den 11. september 2001
og den deraf følgende frygt for en mere omfattende global recession.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462529_0003.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Forslagets indhold
2.1 Personkreds
Direktivforslaget vedrører bilaterale aftaler, der er skriftlige eller på anden måde dokumenteret, om finansiel
sikkerhedsstillelse indgået mellem to juridiske personer, hvoraf den ene af parterne i aftalen skal være en offentlig myndighed,
en centralbank, en finansiel institution, der er underlagt tilsyn eller en institution omfattet af finality-direktivet.
Virkningen af, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af direktivet, er at den foretagne sikkerhedsstillelse mv.
skal respekteres af 3. mand, herunder sikkerhedsstillers konkursbo.
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt en anden afgrænsning af personkredsen, der nødvendiggjorde en bestemmelse
om komitologi. Denne bestemmelse er udgået.
2.2 Hvilke typer sikkerhed
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal definere, hvilke finansielle sikkerheder den omfatter. Finansiel sikkerhed i
henhold til direktivet kan bestå af kontanter eller finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter defineres som
pengemarkedsinstrumenter eller omsættelige værdipapirer i bred forstand, herunder aktier, obligationer, køberetter og
investeringsforeningsandele, såvel dematerialiserede (papirløs e) som fysiske.
2.3 Hvilke forpligtelser
De finansielle forpligtelser, der er omfattet af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, kan bestå af eller omfatte alle
fremtidige, betingede eller potentielle forpligtelser, ligesom sikkerhedsstillelsen kan ske for 3. mands forpligtelser. Parterne
kan også bestemme, at sikkerhedsstillelsen skal dække forpligtelser af en bestemt type eller hidrørende fra bestemte
mellemværender.
2.4 Hvilke typer sikkerhedsstillelse
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan vedrøre pantsætning i traditionel forstand eller den sikkerhedsstillelse, der finder
sted som overdragelse af ejendomsret. Dette kan for eksempel ske i form af en såkaldt repo-forretning, der er en aftale om
den ene parts salg af værdipapirer med samtidig indgåelse af en aftale om tilbagekøb på et aftalt fremtidigt tidspunkt til en fast
aftalt pris. Ifølge dir ektivforslaget pålægges medlemsstaterne at sikre, at aftaler om overdragelse af ejendomsret med det
formål at sikre overdragerens opfyldelse af økonomiske forpligtelser ikke efterfølgende betragtes som pantsætning. Hermed
undgås risikoen for, at eventuelle sikringsakter ikke anses for iagttaget, og at overdragelsesaftalen derfor tilsidesættes.
2.5 Forbud mod unødige formalia
Direktivforslaget indeholder et forbud mod, at manglende overholdelse af unødige formalitetskrav kan føre til, at en aftale
om finansiel sikkerhedsstillelse eller selve sikkerhedsstillelsen under en sådan aftale kan erklæres ugyldig eller omstødes med
henvisning til, at sådanne formelle krav ikke er opfyldt. Forbudet mod særlige formelle krav kan for eksempel dreje sig om
registrering af aftalen eller lignende, hvor registrering mv. ikke har til formål at sikre pantet eller overdragelsen. Bestemmelsen
får ikke selvstændig betydning for dansk ret.
2.6 Ret til omgående realisation af stillede sikkerheder
Direktivforslaget giver parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mulighed for at realisere stillede sikkerheder
umiddelbart i forbindelse med misligholdelse på den måde, parterne finder det mest hensigtsmæssigt, herunder ved tilegnelse.
Det er et krav, at parterne udtrykkelig har aftalt, hvordan og hvornår realisation og/eller tilegnelse kan finde sted. Der er
mulighed for nationalt at stille krav om, at opgørels en af værdien af henholdsvis forpligtelsen eller den stillede sikkerhed skal
ske på kommercielt rimelige vilkår.
2.7 Brugsret til stillede sikkerheder
En aftale om pantsætning kan ifølge forslaget også indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver har en brugsret til de
stillede sikkerheder. Brugsretten giver sikkerhedshaver ret til at udøve en ejers rettigheder over de pantsatte effekter, dvs.
bruge sikkerheden ved salg, pantsætning (frempantsætning) mv. på den betingelse, at der skal tilbageleveres tilsvarende
sikkerhed, når den sikrede fordring indl&osl ash;ses.
2.8 Close-out netting
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462529_0004.png
Direktivforslaget pålægger generelt medlemsstaterne at anerkende, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde
bestemmelser om close-out netting, hvorefter nogle af eller alle parternes indbyrdes forpligtelser i tilfælde af den ene parts
misligholdelse skal opgøres enkeltvis til deres aktuelle markedsværdi. Værdien af de enkelte fordringer modregnes, og det
samlede mellemværende opgøres til &ea cute;t nettobeløb, som er det beløb, der skal dækkes af de stillede sikkerheder.
2.9 Ret til at substituere stillede sikkerheder
Aftalen kan endvidere indeholde bestemmelse om, at sikkerhedsstiller har ret til at substituere de stillede sikkerheder med
sikkerheder, der i alt væsentligt har samme værdi, uden at den substituerende sikkerhed kan omstødes i tilfælde af
sikkerhedsstillers konkurs. De substituerende sikkerheder skal i forhold til sikkerhedsstillers konkursbo anses for stillet på
samme tidspunkt som de sikkerheder, de substituerer
2.10 Mulighed for at stille supplerende sikkerhed
Direktivforslaget giver mulighed for, at aftalen kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedsstiller skal stille supplerende
sikkerhed, hvis sikkerhedernes eller de sikrede forpligtelsers værdi ændrer sig som følge af markedsbestemte forhold, som for
eksempel rente- og valutakurssvingninger. Direktivet lovliggør på dette punkt den praksis, der igennem en del år har været
fulgt specielt i repo-markedet, hvor parte rne dagligt eller med ret korte intervaller opgør værdien af fordringer og
sikkerheder. Overskydende/manglende sikkerhedsstillelse reguleres løbende ved levering af yderligere sikkerheder eller ved
frigivelse af stillede sikkerheder.
2.11 Lovvalg vedrørende dematerialiserede værdipapirer
Direktivforslaget indeholder en lovvalgsregel, der fastslår, at alle spørgsmål vedrørende tredjemandsrettigheder til et
dematerialiseret værdipapir skal reguleres af lovgivningen i det land, hvor den relevante konto befinder sig. Der forhandles pt.
en Haagerkonvention om en tilsvarende lovvalgsregel, og bestemmelsen i direktivet er søgt udformet således, at den ikke vil
føre til et lovvalg forskelligt fr a den kommende Haagerkonvention.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktivforslaget skal fremme en yderligere integration af fællesskabets finansielle marked ved at understøtte
grænseoverskridende sikkerhedsstillelse og en velfungerende fælles pengepolitik, hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt.
En henstilling vil mangle gennemsigtighed og retssikkerhed for markedsdeltagerne, medens en forordning ikke er nødvendig.
Kommissionen anser derfor et direktiv for mest velegnet og tilstrækkeligt. Medlemsstaterne får derved mulighed for at
gennemføre direktivet ved at ændre lovgivningen i nødvendigt omfang.
4. Gældende dansk ret
Repo-forretninger anvendes i stor udstrækning af danske finansielle virksomheder i forbindelse med udveksling af likviditet.
En repo-forretning er en aftale mellem parterne, hvorefter køber placerer likviditet i form af købesummen hos den, der
sælger værdipapirerne. Samtidig indgås en aftale om tilbagekøb af værdipapirerne på et senere tidspunkt. Hvis den oprindelige
sælger ikke betaler ved tilbagekøbsforretningens forfald, kan den oprindelige køber sælge papirerne og modregne
salgsprovenuet i sit tilgodehavende. Herved opnår k&o slash;ber at have sikkerhed for et beløb svarende til sikkerhedernes
markedsværdi.
Repo-forretninger vedrørende registrerede værdipapirer anses i praksis i de fleste relationer som overdragelse af ejendomsret.
Sikkerheder kan endvidere stilles i form af traditionel pantsætning. Denne fremgangsmåde anvendes i mange sammenhænge,
f. eks. hvor en markedsdeltager skal stille sikkerhed for sine forpligtelser efter en rammeaftale om handel med finansielle
instrumenter.
De almindelige regler om sikring af overdragelse af værdipapirer findes i gældsbrevsloven og værdipapirhandelsloven.
Værdipapirhandelsloven indeholder endvidere regler om opgørelse af to parters inbyrdes mellemværender til ét enkelt
nettobeløb (bilateral netting), herunder i tilfælde af den ene parts misligholdelse og konkurs(close-out netting), når det drejer
sig om fordringer hidrørende fra parternes handel med valuta og værdipapirer. Øvrige indbyrdes fordringer er ikke omfattet.
Panthaver kan i dag frempantsætte det pantsatte, hvis frempantsætningen ikke sker for et større beløb, end pantet er stillet
for, og parterne kan aftale, at pantsætter har ret til at substituere stillede sikkerheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462529_0005.png
Direktivforslaget giver mulighed for, at parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i forbindelse med misligholdelse
kan realisere stillede sikkerheder på den måde, parterne finder mest hensigtsmæssigt, herunder ved tilegnelse, hvilket allerede
er muligt efter dansk ret i dag.
Markedsmæssigt betingede ændringer i sikkerhedernes eller fordringernes værdi, såkaldt marginsikkerhed, vil i visse tilfælde
kunne omstødes i medfør af den danske konkurslovgivning. Værdipapirhandelsloven indeholder regler, hvorefter sådan
sikkerhedsstillelse over for centralbanker samt betalings- og værdipapirafviklingssystemer ikke kan omstødes.
I værdipapirhandelsloven er der ligeledes fastsat regler om, hvilket lands lov der afgør rettighederne til dematerialiserede
(papirløse) værdipapirer. Reglerne gælder for sikkerhedsstillelse, der finder sted over for centralbanker samt betalings- og
værdipapirafviklingssystemer. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at tilsvarende anses at gælde for dematerialiserede
(papirløse) værdipapirer generelt.
5. Høring
Kommissionens direktivforslag blev med skrivelse af 17. maj 2001 sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Dansk Handel og Service, Danske Finansieringselskabers Forening, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Værdipapircentralen A/S, Skatteministeriet, Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Danmarks Dommerforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Rederif
orening, Dansk AMP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat,
Erhvervsankenævnet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsdirektoratet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk
A/S, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
J.A.K. And elskasser, Forsikring og Pension, FTF, Garantifonden for Indskydere og Investorer, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S,
Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Realkreditrådet, Regionale
Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,
Skatteministeriet og Udenrigs ministerit.
Følgende tilsluttede sig forslaget:
Finansforbundet, Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Erhvervsministeriet, Dansk Aktionærforening,
Nationalbank og Advokatrådet. Advokatrådet havde dog ikke mulighed for at afgive et egentlig høringssvar.
Danmarks
Grøndlands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet havde ingen kommentarer til direktivforslaget, men finder det vigtigt, at den
finansielle lovgivning i Grønland ligger så tæt op ad den danske som muligt, og ser derfor gerne ny lovgivning ikraftsat i
Grønland.
De øvrige myndigheder og organisationer svarede ikke.
6. Lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser
Implementering af direktivforslaget vil kræve lovgivning vedrørende en række forhold, herunder
- præcisering af virkningerne i forhold til tredjemand af sikkerhed, der er overdraget til eje,
- retten til genbrug af stillede sikkerheder,
- tilpasning af reglerne om bilateral netting,
- retten til at stille supplerende sikkerhed,
- retten til substitution af stillede sikkerheder og betingelserne herfor,
- mulighed for straksrealisation af stillede sikkerheder, samt
- udvidelse af lovvalgsreglen vedrørende dematerialiserede (papirløse) værdipapirer.
Om direktivet mest hensigtsmæssigt implementeres i eksisterende lovgivning eller om, der skal laves særlovgivning på dette
område, kan først endeligt vurderes, når personkredsen er endeligt fastlagt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462529_0006.png
Direktivforslaget ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet vil betyde, at muligheden for at udføre grænseoverskridende forretninger på det indre marked øges, hvorved der
skabes et mere konkurrencedygtigt europæisk finansielt marked. Mindre og mellemstore virksomheder vil få lettere ved at
handle mod sikkerhed, og risikoen for domino-effekter ved en markedsdeltagers konkurs vil mindskes. Muligheden for
brugsret til stillede sikkerheder vil øge likviditeten p&a ring; værdipapirmarkederne og gøre det muligt for investorerne at
købe og sælge værdipapirer til lavere priser.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat vedrørende EU-Kommissionens forslag af 27. marts 2001 til forslag til direktiv om aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse - KOM (2001) 168 - er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2001, (Folketinget, 2000-2001,
2. samling, Europaudvalget, Alm. del - bilag 1274)