Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 576
Offentligt
1462010_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 576)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
11. april 2002
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. april 2002 –dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre)
den 22.-23. april 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2. afdeling, 1. kontor
Den 11. april 2002
LFM nr. 0618
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 22. april 2002
1.
BSE status
KOM dok. foreligger ikke
Drøftelse
Side 3
2.
Memorandum fra formandskabet om udgifter på veterinærområdet
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation
Side 4
3.
Forslag til Rådets forordning om indførelse af et system til identifikation og registrering af får og geder
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation
Side 4
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-
kommerciel selskabsdyretransport.
KOM (2000)529 endelig ændret ved KOM (2001)349 endelig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0003.png
Vedtagelse af fælles holdning/endelig vedtagelse
Side 5
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer
KOM (2002)153 endelig
Præsentation
Side 7
6.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske
betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler
KOM (2002)139 endelig.
Præsentation/drøftelse
Side 11
7.
Memorandum fra formandskabet om kvindernes afgørende bidrag til udviklingen i landdistrikterne
Præsentation
Side 15
8.
Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet
KOM (2002)94 endelig
A-pkt.
Side 17
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) DEN 22. april 2002
BSE-status
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
På mødet d. 22. april 2002 i Rådet (landbrug) forventes Kommissionen at give en mundtlig status over BSE foranstaltningerne,
således som der på tidligere rådsmøder løbende er blevet gjort generel status over situationen.
Kommissionen forventes herunder at komme ind på status af medlemslandenes forpligtigelse til destruktion af BSE specificeret
risikomateriale (SRM) fra slagtninger af kvæg, får og geder. Kravet er, at SRM skal destrueres fuldstændig ved forbrænding evt.
efter forudgående forarbejdning i destruktionsvirksomhed til kød- og benmel. Kravet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for fore byggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible
spongiforme encephalopatier (TSE-forordningen).
Konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0004.png
Statusdrøftelsen om BSE har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
BSE-sagen som sådan har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december 2000, (orientering) den
26. januar 2001 samt (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar
2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i
Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. decem ber 2000. Orienterende notat om udfaldet
af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001.
Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. marts, den 20. april, den 18. maj, den 15. juni
2001, den 20. juli 2001, 19. oktober 2001 og 16. november 2001, jf. aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj,
supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksekødspakken ), aktuelt notat af 8. juni 2001, 12. juli 2001, 12. oktober 2001 og 9.
november 2001. Senest har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 14. december 2001, jf. aktuelt notat
af 6. december 2001.
Memorandum fra formandskabet om udgifter på veterinærområdet
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
Formandskabet forventes på rådsmødet at præsentere et memorandum angående udgifter på veterinærområdet. Memorandumet
foreligger endnu ikke, hvorfor det nærmere indhold på nuværende tidspunkt er ukendt.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportinalitetsprincippet, idet der er tale om et memorandum.
Formål og indhold
Memorandummet foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.
Gældende dansk ret
Ingen
Konsekvenser
Memorandummet foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Høring
§2-udvalget har ikke haft bemærkninger på nuværende tidspunkt, men vil blive hørt, når forslaget foreligger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• Forslag til Rådets forordning om indførelse af et system til identifikation og registrering af får og
geder
KOM dok. foreligger ikke.
Nyt notat
Baggrund
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0005.png
Kommissionen forventes eventuelt på rådsmødet at præsentere et forslag til Rådets forordning om identifikation og registrering af
får og geder. Forslaget foreligger endnu ikke, men forventes at indeholde regler om mærkning af får og geder i lighed med de
regler, som i dag findes for kvæg og svin.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget endnu ikke foreligger.
Formål og indhold
Forslaget foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Høring
I §2-udvalget har Landbrugsraadet anført, at man gerne ser, at de kommende EU-regler ligger meget tæt op ad de eksisterende
nationale regler i Danmark.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for
ikke-kommerciel selskabsdyretransport.
KOM (2000)529 endelig ændret ved KOM (2001)349 endelig
Genoptryk af aktuelt notat af 10. januar 2002
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 529 af 18. september 2000 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport. Forslaget er senere blevet ændret ved KOM
(2001) 349 af 21. juni 2001.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i
TEF artikel 251, da forslaget vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det vurderes, at en prioritering på fællesskabsplan og en samordnet indsats er nødvendig for at sikre en høj dyresundhedsstandard.
Formål og indhold
Rabiessituationen i EU er forbedret, og derudover har UK og Sverige indført nye ordninger til afløsning af tidligere
karantænekrav ved indførsel af især hunde og katte. Kommissionen foreslår, at der fastsættes fællesskabsregler, hvor
bestemmelserne om rabies har som formål at beskytte folkesundheden, mens andre bestemmelser drejer sig om dyresundheden.
Forslaget fastsætter betingelser for transport af selskabsdyr mellem medlemslandene og for indførsel fra tredjelande. Forslaget
indebærer bl.a., at ejeren vil skulle ledsage dyrene. Dyrene, der vil være omfattet af forslaget, er opført i bilaget og omfatter bl.a.
hunde, katte, krybdyr, fugle, kaniner m. fl.
Det foreslås, at dyrene skal kunne identificeres, og for så vidt angår hunde og katte foreslås det, at disse skal være ledsaget af
attest for rabiesvaccination. De tidligere rabiesfri lande, herunder UK, Irland og Sverige, vil kunne kræve supplerende betingelser
om nødvendigt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0006.png
Forslaget indebærer endvidere, at et medlemsland, såfremt en begrundelse fremlægges overfor Kommissionen, kan foreslå, at der
stilles krav vedr. andre sygdomme, der kan forekomme hos selskabsdyr. Tilsvarende vil Kommissionen kunne foreslå, at der
opstilles andre krav ved transport af hunde og katte. Sådanne krav vil skulle vedtages i forskriftskomiteprocedure.
Indførsel af dyr fra tredjelande vil skulle foregå over udpegede indførselssteder. Opfylder dyrene ikke kravene vedr. godtgørelse
af sundhedstilstanden, kan de tilbagevises, sættes i karantæne eller aflives. Det nye regelsæt var oprindeligt planlagt at skulle
anvendes fra 1. januar 2002.
Efter Europa-Parlamentets første læsning har Kommissionen ved fremsættelsen af et ændret forslag (KOM(2001) 349) af 21. juni
2001 foreslået det oprindelige forslag tilpasset.
Den vigtigste ændring i det nye forslag er, at tatoveringer efter en overgangsperiode på 8 år ikke længere anerkendes til
identifikation af katte og hunde. Efter overgangsperioden bliver elektronisk identifikation den eneste accepterede metode.
Endvidere indebærer det ændrede forslag, at myndighederne pålægges at give offentligheden klare og let tilgængelige oplysninger
om gældende betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr mellem medlemslandene.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 3. maj 2001 afgivet udtalelse om forslaget (KOM(2000) 549) og fremsat en række ændringsforslag.
Kommissionen har efterfølgende fremsat et ændret forslag, som beskrevet ovenfor.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget vil sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU og uændret dansk beskyttelsesniveau.
Høring
Det oprindelige forslag (KOM (2000) 549) har været sendt i høring i §2-udvalget. Udvalget havde ingen bemærkninger til
forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 16. november 2001. Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
(forhandlingsoplæg) den 18. januar 2002, jf. aktuelt notat af 10. januar 2002.
5
.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer
KOM (2002)153 endelig
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 153 af 22. marts 2002 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fodertilsætningsstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. marts 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for
fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører foderstoffer og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget fremsættes for at sikre, at anvendelse og markedsføring af fodertilsætningsstoffer:
• ikke udgør en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet,
• ikke vildleder eller skader forbrugeren ved at sløre animalske produkters særlige kendetegn,
• oplyser brugeren om produktets særlige egenskaber,
• skaber sammenhæng i EU-forskrifter efter "jord til bord"- princippet ved at præcisere visse aspekter i
forbindelse med proceduren, og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0007.png
• tager højde for etableringen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som får ansvaret for at vurdere
fodertilsætningsstoffer.
Forslaget anses for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
De gældende bestemmelser om fodertilsætningsstoffer stammer fra 1970. Direktivteksten og bilagene til direktivet er
ændret utallige gange.
Formålet med forslaget er at etablere en fællesskabsprocedure for godkendelse og overvågning af
fodertilsætningsstoffer samt fastsætte bestemmelser om mærkning af fodertilsætningsstoffer. Formålet er at sikre
menneskers sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet, forbrugernes interesser og at sikre, at det indre marked
fungerer tilfredsstillende.
Tilsætningsstoffer reguleres i dag efter et positivlisteprincip, sådan at tilsætningsstoffer kun må markedsføres,
forarbejdes eller anvendes, hvis de er godkendt i henhold til forordningen. Dette princip opretholdes i forslaget.
Som i dag er det en betingelse for godkendelsen, at et fodertilsætningsstof ikke udgør en risiko for menneskers eller
dyrs sundhed eller for miljøet, at det ikke vildleder forbrugeren, og at det ikke skader forbrugeren ved at sløre
animalske produkters særlige kendetegn.
Herudover skal et fodertilsætningsstof påvirke foderstoffers egenskaber positivt, påvirke animalske produkters
egenskaber positivt, opfylde dyrs ernæringsbehov eller påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt.
Forslaget deler tilsætningsstofferne op i følgende grupper:
• Teknologiske tilsætningsstoffer
• Tilsætningsstoffer med organoleptiske egenskaber
• Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
• Zootekniske tilsætningsstoffer
• Coccidiostatica (midler der forebygger infektioner forårsaget af coccidier (encellet organisme/protozo))
Aminosyrer og salte heraf, som tidligere har været omfattet af Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der
anvendes i foderstoffer, anses ifølge forslaget for tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber.
Forslaget fastlægger en ny procedure for, hvordan et tilsætningsstof skal godkendes, og krav til indholdet i
ansøgningen. Derefter udarbejder Kommissionen et forslag til godkendelse ved forordning, som skal vedtages i Den
Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Som noget nyt skal ansøgning om godkendelse indgives til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som
udtaler sig om ansøgningen. I dag skal de enkelte medlemsstater hver for sig gennemarbejde hele materialet.
Som led i godkendelsen af de enkelte stoffer vil der efter forslaget blive fastlagt særlige betingelser eller
begrænsninger for håndtering, koncentrationer, tilsætningsprocent ved anvendelse i foder eller drikkevand, dyrearter
og eventuelle særlige krav om overvågning af markedsføringen eller mærkning. Sådanne bestemmelser har tidligere
været generelle bestemmelser i den generelle direktivtekst. Som led i godkendelsen kan det p& aring;lægges
indehaveren af godkendelsen at overvåge anvendelsen af tilsætningsstoffet og rapportere resultaterne heraf til Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Hvis rester af tilsætningsstoffet kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed, skal der også i godkendelsen
fastlægges grænseværdier for restkoncentrationer (MRL-værdier) i animalske fødevarer.
For samtlige tilsætningsstoffer gælder, at det godkendes for 10 år ad gangen med mulighed for forlængelse efter
fornyet ansøgning.
Forslaget indeholder en overgangsordning for stoffer, der er godkendt i henhold til eksisterende lovgivning. Også
tilsætningsstoffer, der i dag er godkendt uden tidsbegrænsning, vil efter forslaget skulle genvurderes og godkendes
på linie med nye stoffer. Antibiotika, der er godkendt som vækstfremmere, vil dog udgå fra 1. januar 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0008.png
Forslaget indeholder krav til mærkning af tilsætningsstoffer og forblandinger. Mærkning af foderstoffer, der
indeholder tilsætningsstoffer, vil for fremtiden blive reguleret via direktiv 79/373 om handel med foderblandinger,
men indtil dette direktiv bliver revideret, vil de nuværende mærkningsregler være gældende.
Forslaget indeholder under overskriften "Almindelige bestemmelser" bestemmelser om fortrolighed, databeskyttelse,
komiteprocedure, ophævelse af regler, sanktioner, overgangsforanstaltninger og ikrafttræden. Desuden forpligtes
Kommissionen til at oprette og vedligeholde et register over fodertilsætningsstoffer, der skal være offentligt
tilgængeligt og som skal konsolideres mindst en gang om året. Desuden etableres et EF referencelaboratorium på
området.
I forordningsforslagets Bilag I findes en underopdeling af de forskellige grupper tilsætningsstoffer. I Bilag II defineres
EF-referencelaboratoriet, dets forpligtelser og opgaver. I Bilag III findes særlige krav til mærkning af nogle
tilsætningsstoffer og forblandinger.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer med senere ændringer, senest
bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000, og dele af Bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere
ændringer, senest bekendtgørelse nr. 179 af 19. marts 2001.
Der findes desuden en lang række forordninger, der indeholder godkendelser af de enkelte tilsætningsstoffer.
Konsekvenser
Forslaget vil medføre behov for tilpasning af bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til
foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000, og bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni
1998 om foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 179 af 19. marts 2001.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forordningen skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet en gennemskuelighed af
regelsættet vil forbedre muligheden for, at reglerne overholdes. Endvidere vil stoffer, der er godkendt tilbage i
halvfjerdserne, løbende blive revurderet og der indføres en sundhedsmæssig vurdering af, hvor store
restkoncentrationer, der kan accepteres i animalske produkter.
Kontrollen af restkoncentrationerne tages med i den kontrol, der udføres i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF af 29.
april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende
dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og
91/664/EØF.
Høring
I § 2-udvalget har Landbrugsraadet og Dansk Industri på et foreløbigt grundlag udtrykt en generel positiv holdning
overfor forslaget, men forbeholdt sig ret til senere at fremsætte bemærkninger til de mere tekniske detaljer. Dansk
Industri anser forslaget for en vigtig udmøntning af en sammenhængende politik på områderne for fødevarer og
foderstoffer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af
geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler
KOM (2002)139 endelig.
Nyt notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0009.png
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2002) 139 endelig af 15. marts 2002 fremsendt forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92
om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Forslaget er
oversendt til Rådet den (dato).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
EU-regulering skønnes hensigtsmæssig, idet der er dog tale om ændringer af en forordning, som er nødvendig under hensyntagen
til varierende praksis i medlemsstaterne.
Formål og indhold
Det primære formål med forslaget er at fastsætte procedurer, som sikrer, at produkter fra WTO-lande og andre tredjelande gives
adgang til beskyttelse under ordningen, ligesom berørte borgere i de pågældende lande tillægges mulighed for at gøre indsigelse
mod ansøgninger indgivet af medlemslande. Herudover foreslås en justering af produktgrupperne omfattet af ordningen samt
visse opdateringer. Der er bl.a. tale om tilpasnin ger til Tripsaftalen, som i dag kun omfatter beskyttelse af vin og spiritus, men
hvor der pågår forhandlinger i WTO-regi om at udvide beskyttelsesområdet til andre produktgrupper.
Forslaget åbner mulighed for, at også betegnelser for vineddike kan beskyttes under ordningen, uagtet at vin og spiritus ikke er
omfattet af forordningens bestemmelser. Samtidig foreslås det, at mineral- og kildevand fjernes fra forordningens
anvendelsesområde, da det ikke ses hensigtsmæssigt eller nødvendigt at medtage disse produkttyper. Der foreslås en
overgangsordning på 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen før sletning af allerede registrerede betegnelser i den pågældende kategori.
De nugældende bestemmelser om høring af andre medlemsstater, på hvis territorium der findes et geografisk område med samme
betegnelse, som der ansøges om beskyttelse på basis af, foreslås udvidet til også at gælde for tredjelande, som er anerkendt at
opfylde ækvivalensbetingelser og godkendt i forskriftskomitéprocedure. Det foreslås, at enslydende betegnelser skal kunne
registreres under behørig hensyntagen til lokal skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling, samt at man i sådanne
tilfælde skal angive oprindelsesstaten på etiketten.
Det foreslås endvidere
- præciseret, at private kontrolorganer for at blive godkendt af en medlemsstat skal
opfylde kravene i den seneste gældende udgave af standard EN 45011,
• at Kommissionens afgørelser i sager, hvor en medlemsstat klager over, at et krav i en varespecifikation fra en anden
medlemsstat ikke er opfyldt, skal offentliggøres,
• medtaget en bestemmelse om, at en sammenslutning, som har fået imødekommet en ansøgning om registrering af en
betegnelse, efter behørig begrundelse kan få registreringen annulleret,
• at det som supplerende betingelse for at anvende forordningens bestemmelser på landbrugsprodukter og levnedsmidler fra
tredjelande skal kræves, at der i det pågældende tredjeland findes en indsigelsesret, som svarer til forordningens
bestemmelser,
• indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen på anmodning fra et tredjeland og under iagttagelse af
forskriftskomitéproceduren kan konstatere, at det pågældende tredjeland opfylder de ækvivalensbetingelser, som er en
forudsætning for anvendelse af forordningens bestemmelser på produkter fra tredjelande,
• medtaget en procedure for, hvorledes ansøgninger fra tredjelande om registrering af betegnelser under forordningen skal
ske, herunder om håndtering af indsigelser fra hhv. borgere i EU-medlemslande, borgere i WTO-medlemslande og borgere i
tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen. Der foreslås tillige fastsat mulighed for
ændring af specifikationer for betegnelser fra tredjelande parallelt med de for betegnelser fr a EU-lande gældende, og
• fastsat en indsigelsesprocedure for fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i WTO-medlemslande samt tredjelande,
hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen, således at retmæssigt berørte kan gøre indsigelse mod
ansøgninger fra EU-medlemsstater. De pågældende tredjelande pålægges i denne forbindelse at sikre, at deres statsborgere
får adgang til at gøre sig bekendt med regi streringsansøgninger under ordningen.
Muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede
procedure under artikel 17 foreslås slettet. Samtidig foreslås den tilsvarende bestemmelse for ansøgninger under normal procedure
udvidet til at omfatte også ansøgninger fra tredjelande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0010.png
I forslaget foreslås tillige indført en ny type overgangsperiode, hvorefter der samtidig kan anvendes en registreret betegnelse og en
betegnelse for et sted i EU eller i et tredjeland, hvis system er anerkendt som ækvivalent, såfremt den pågældende betegnelse har
været anvendt retmæssigt og i overensstemmelse med god skik og sædvane på EU’s område i mindst 25 år før ikrafttrædelsen af
forordning 20 den 24. juli 1993; såfremt det godtgøres, at formålet med anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den
registrerede betegnelses ry og at anvendelsen ikke kan eller har kunnet vildlede med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
Den samtidige anvendelse kan ske i 15 år under forudsætning af, at oprindelsesstaten anføres på etiketten.
Endvidere foreslås, at ansøgninger om varemærker, der strider mod beskyttelse opnået i henhold til forordningen, skal afvises,
såfremt ansøgningen indgives efter datoen for Kommissionens modtagelse af ansøgning om registrering i stedet for som nu efter
tidspunktet for offentliggørelse af ansøgningen i EF-tidende. Bestemmelserne om, hvornår man ved god tro under anvendelse på
EU’s område kan opretholde et va lig;rke, foreslås udvidet til også at omfatte situationer, hvor ansøgningen er indgivet men
registreringen endnu ikke sket, eller hvor varemærket er hævdvundet.
Bestemmelserne vedrørende forskriftskomitéproceduren foreslås justeret i henhold til de nu gældende komitologibestemmelser.
Bestemmelsen vedrørende indgivelse af ansøgninger under den begrænsede procedure foreslås slettet, da muligheden herfor for
længst er udløbet.
Udtalelser
Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.
Gældende dansk ret
Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige
karakteristika.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en vedtagelse skønnes ikke at berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
I §2-udvalget har Landbrugsraadet anført, at forslaget kan accepteres, såfremt passende overgangsperioder sikres på områder,
hvor det kan blive nødvendigt at ændre navne på produkter. Forbrugerrådet har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne
muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede
procedure under artikel 17.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• Memorandum fra formandskabet om kvindernes afgørende bidrag til udviklingen af landdistrikterne.
Nyt notat
Baggrund
Det spanske formandskab har til det uformelle Rådsmøde senere i april 2002 valgt udvikling af landdistrikterne som tema. Et
memorandum om kvindernes afgørende bidrag til udvikling af landdistrikterne vil blive præsenteret af formandskabet på
rådsmødet.
Formål og indhold
Formandskabets memorandum indeholder bl.a. følgende betragtninger/synspunkter:
Det er et grundlæggende princip i EU’s politikker at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. Traktatens art. 2 og 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0011.png
Der har siden 1982 været gennemført 4 handlingsprogrammer i EU-regi med henblik på at forbedre ligstillingen mellem kvinder
og mænd. I det nye handlingsprogram fra 2001, som dækker perioden frem til 2005, bygges der videre på erfaringerne fra de
tidligere programmer, idet man især søger at fokusere på kønsbegrebet i politikkerne.
Programmerne har medvirket til at styrke processen m.h.t. fremme af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og i det sociale
liv. Kvinderne i landdistrikterne har dog ikke i tilfredsstillende grad været med i denne proces. Det er yderst vigtigt, at kvinderne i
landdistrikterne også inddrages i denne proces.
Med Agenda 2000 er visse tendenser m.h.t. sikring af større ligestilling for kvinder, som allerede findes i byerne, blevet fremmet.
Formålet med RFO 1260/99 er bl.a. at fjerne uligheder mellem kønnene, og fremme ligestillingen mellem kønnene i forbindelse
med forbedring af de økonomiske og sociale forhold. Her nævnes LEADER+, hvor det bl.a. er et mål at styrke beskæftigelse for
kvinderne, idet de spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne. En tilsvarende styrkelse af kvindernes
rolle i landdistrikterne søges sikret gennem foranstaltninger i RFO 1257/99 - landdistriktsforordningen.
Formandskabets memorandum fokuserer på tre variationer over temaet kvinderne i landdistrikterne:
1. Kvinderne og primærlandbruget
2. Diversificering af aktiviteterne i landdistrikterne
3. Kvindernes deltagelse i udviklingen af landdistrikterne
Ad 1:
Der er stor forskel i kvindernes rolle i de forskellige EU-lande. Kvindernes rolle er derfor vanskelig at generalisere, men der er tre
ledetråde for kvindernes rolle i landdistrikterne:
Kvinden som driftsherre: Kun 19 % af EU’s primærproducenter er kvinder. I Danmark udgør andelen alene ca. 7 %, mens den
laveste findes i Holland - 6 % kvindelige primærproducenter. Flest kvindelige primærproducenter findes i Østrig og Italien med
henholdsvis 29 og 24 %. Kvindernes bedrifter er karakteriseret ved at være små driftsenheder.
Kvinden som medhjælpende hustru: Denne familielandbrugsmodel er i særlig grad udbredt i det sydlige EU. Kvindens indsats er
oftest usynlig, men samtidig meget grundlæggende og afgørende for bevarelse af bedriftsstrukturen.
Kvinden som lønarbejder i landbrugssektoren:
Arbejdet er karakteriseret ved at være deltidsbeskæftigelse. Kun 12 % af de
ansatte kvinder i landbruget er heltidsansatte i EU som gennemsnit. Denne procentsats varierer dog meget inden for EU, idet den i
Grækenland er 4 % mens den i Danmark er helt oppe på 40 %.
Ad 2.
En stor gruppe af kvinder i landdistrikterne har forladt arbejdet i den traditionelle landbrugssektor, og har fået arbejde i
servicesektoren. Adgangen til arbejde uden for landbrugssektoren kræver øget uddannelse med henblik på at sikre kvinderne en
bedre løn og større anerkendelse for deres arbejdsindsats. Denne ændring i strukturerne har afspejlet sig i EU politikkerne,
herunder LEADER I og II programmerne samt Agenda 2000. Der er behov for f ortsat at fremme innovative projekter, der bl.a.
tager sigte på brug af IT-teknologi, for eksempel fjernarbejdsplader, handel på internettet m.v.
Ad 3:
Kvindernes arbejde i landbrugssektoren har hidtil i stor grad været usynligt. Det er vigtigt, at kvindernes indsat synliggøres, og at
kvinderne får mulighed for at spille en hovedrolle i udviklingen af landdistrikterne. Der er derfor behov for, at EU-politikkerne
forsat medvirker til at simulere og hjælpe med skabelse af rammer, der gør det muligt for kvinderne at blive virksomhedsejere og
søge øget indflydelse på alle niveauer i samfund et – i NGO, faglige organisationer og politiske partier.
Et middel til sikring af en fortsat fokusering på kvindernes rolle i udviklingen af landdistrikterne samt sikring af princippet om
ligestilling mellem kønnene i EU-politikkerne kan bl.a. ske på baggrund af indsamling af kønsdifferentieret statistisk materiale på
området.
Udtalelser
Formandskabets memorandum skal ikke forelægges Europa Parlamentet.
Konsekvenser
Formandskabets memorandum har ikke ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0012.png
§2-udvalget har ikke haft bemærkninger til memorandummet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
.
Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet
KOM (2002)94 endelig
A-pkt.
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 94 af 21. februar 2002 fremsendt forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af
oksekød af høj kvalitet på 1000 t. Forslaget er oversendt til Rådet den 21. februar 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i EU's handelspolitik.
Formål og indhold
Forslagets formål er, at der åbnes et årligt EF-importtoldkontingent på 1000 t, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset
oksekød af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201 3000 og 0202 3090 i den fælles toldtarif. Der vil for kontingentet blive
anvendt en værditoldsats på 20%, og der skal forelægges et ægthedscertifikat til garanti for produkternes art og oprindelse.
Kontingentåre t skal løbe fra 1. juli til 30. juni.
I begrundelsen for forslaget anfører Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at udvikle harmoniske handelsforbindelser
med tredjelande. BSE-krisen har forhindret, at lande, der af Kommissionen er klassificeret som producenter af oksekød af høj
kvalitet får fordel af de allerede eksisterende særlige importkontingenter for oksekød af høj kvalitet. Et supplerende kontingent
med nedsat told for oksekød af høj kvalitet vil ifø lge Kommissionen både kunne tilfredsstille forbrugere og leverandørernes
interesser, og det vil ikke have nogen nævneværdig indflydelse på den samlede mængde oksekød, der importeres til EU.
Kommissionen har endvidere oplyst, at hensigten med forslaget er at give Paraguay mulighed for at eksportere 1.000 tons
kvalitetsoksekød til EU. Paraguay har ikke haft del i den såkaldte Hilton kvote på 50.000 tons oksekød - fordi Paraguay først
indtrådte i GATT-aftalen i 1993 efter, at den omtalte kvote var fordelt.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Konsekvensen for EU-budgettet anslås at blive en mindre nettoudgift, idet indtægten fra tolden ikke opvejer den ekstra eksport
med restitutioner, der må forventes som følge af importen. Det importerede kød skal opfylde Fællesskabets gældende veterinære
regler. Beskyttelsesniveauet påvirkes derfor ikke.
Høring
I §2-udvalget har Landbrugsraadet udtalt, at man ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om indførelse af en kvote på 1.000
tons til Paraguay til nedsat told oveni den eksisterende GATT-aftalte "Hiltonkvote" på 50.000 tons oksekød. Landbrugsraadet har
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462010_0013.png
anført, at der er en stigende import af oksekød under betaling af fuld importtarif, hvorunder Paraguay har mulighed for at
eksportere til EU.
Landbrugsraadet har endvidere anført, at EU-markedet ikke er normaliseret efter BSE-krisen, og at der ligger omkring 25.000 tons
kød på interventionslagrene, som skal markedsføres indenfor de kommende år. Endelig har Landbrugsraadet anført, at mange
tredjelande fortsat har lukket for import af oksekød fra EU, hvorved afsætningen ud af EU vedbliver af være vanskelig.
Landbrugsraadet kan derfor ikke anbefale en udvidelse af markedsadgangen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.