PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 581
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 581)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 444 (Løbenr. 10343)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde LANDBRUG den 18. februar 2002

Dette rådsmøde 2410 (6248/02 Presse 31) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 14. februar 2002. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og

fiskeri, Mariann Fischer BOEL

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

AFRIKANSK SVINEPEST OG TESCHENER SYGE; Rådet noterede sig kommissær David BYRNE's forelæggelse af

Kommissionens direktivforslag, hvori der navnlig skal fastlægges specifikke fællesskabsbestemmelser for bekæmpelse

af afrikansk svinepest,

TOBAK; Rådet havde en orienterende drøftelse, der især drejede sig om tre politiske spørgsmål i forbindelse med

Kommissionens forslag

AGENDA 2000 – MIDTVEJSREVISION; Rådet noterede sig den italienske ministers forelæggelse af Italiens holdning

til landbrugspolitikken i forbindelse med midtvejsrevisionen af Agenda 2000

NATIONAL STØTTE TIL VINSEKTOREN; Vedtagelsen af afgørelsen om tilladelse til at yde national støtte til

destillation af visse vinprodukter blev udsat til en senere samling, når et parlamentarisk undersøgelsesforbehold fra den

danske

delegation er blevet hævet

(FO)

UDVIDELSEN; Rådet noterede sig kommissær Franz FISCHLER's forelæggelse af Kommissionens arbejdsdokument

om foranstaltningerne til integrering af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik.

EVENTUELT

- RAPPORT OM PRODUKTIONEN OG AFSÆTNINGEN AF HONNING; Rådet noterede sig den luxembourgske

delegations indlæg om den vanskelige situation for den europæiske biavl, der fik støtte fra de fleste delegationer.

- IVÆRKSÆTTELSE AF BSE-FORANSTALTNINGER I MEDLEMSSTATERNE; Efter anmodning fra den

danske

delegation orienterede Kommissionen Rådet om situationen med hensyn til bekæmpelsen af BSE og TSE i

medlemsstaterne samt om de foranstaltninger, tredjelande har truffet i så henseende

- MANGLER VED UDFØRELSEN AF BSE-TESTER I TYSKLAND; Den tyske delegation orienterede Rådet om

manglerne ved udførelsen af BSE-tester, der foretages af private uautoriserede laboratorier i Tyskland

- TILRETTELÆGGELSE AF DET FREMTIDIGE ARBEJDE

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

LANDBRUG

- Øer i Det Ægæiske Hav; Rådet vedtog en forordning om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel

for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

- Uønskede stoffer i foderstoffer - Indkaldelse af Forligsudvalget; Rådet konstaterede, at det ikke kunne godkende alle

Europa-Parlamentets ændringer af den fælles holdning, og besluttede derfor at indkalde Forligsudvalget

REVISIONSRETTEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Mælkekvoter: Revisionsrettens særberetning nr. 6/2001 - Rådets konklusioner

- Eksportrestitutioner: Revisionsrettens særberetning nr. 7/2001 - Rådets konklusioner- Kartoffelstivelse:

Revisionsrettens særberetning nr. 8/2001 - Rådets konklusioner

- BSE: Revisionsrettens særberetning nr. 14/2001 - Rådets konklusioner

- Forskeres uddannelse og mobilitet: Revisionsrettens særberetning nr. 9/2001 - Rådets konklusioner

FISKERI

- Bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik - Rådets konklusioner

MILJØ

- Anden samling i FN's skovforum - Rådets konklusioner

- Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer)*; Rådet vedtog en

fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens; Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af

direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens. (dok.

14854/01)

- Rådets beslutning om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002; Inden for rammerne af den

europiske beskæftigelsesstrategi vedtog Rådet beslutningen om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

for 2002 samt henstillingen om gennemførelsen af denne

- Generel ramme for information og høring af arbejdstagerne; Rådet vedtog, i overensstemmelse med Forligsudvalgets

fælles udkast af 23. januar 2002, direktivet om indførelse af en generel ramme for information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab*

DET INDRE MARKED

- To- og trehjulede motordrevne køretøjer - Indkaldelse af Forligsudvalget; Rådet konstaterede, at det ikke kunne

godkende alle Europa-Parlamentets ændringsforslag til den fælles holdning om ændring af direktiv 97/24/EF om

reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer

FORSKNING

• Støtte til kulforskningsprojekter; Rådet afgav samstemmende udtalelse om Kommissionens ydelse af finansiel støtte

på 20 mio. EUR til kulforskningsprojekter

• Støtte til stålforskningsprojekter; Rådet afgav samstemmende udtalelse om Kommissionens ydelse af finansiel støtte

på 52 mio. EUR i alt til 62 stålforskningsprojekter

TRANSPORT

- Tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter*; Rådet vedtog, idet den spanske,

finske og græske delegation stemte imod, i overensstemmelse med Forligsudvalgets fælles udkast af 16. januar 2002,

direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstid for disse personer.

- Interbus-aftalen; Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af Interbus-aftalen om lejlighedsvis internationale

personbefordring med bus og opfordrer Europa-Parlamentet til at afgive samstemmende udtalelse på grundlag af

udkastet til afgørelse. (dok.

13262/1/01)

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE vedr.: Fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår

begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FÆLLES UDKAST GODKENDT AF FORLIGSUDVALGET vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

FÆLLES UDKAST GODKENDT AF FORLIGSUDVALGET vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Landbrug behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

landbrugssministerrådsmøde den 22. januar 2002:

Rådsmøde 2406 d.28. januar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

EUGFL, Garantisektionen - Beretning fra Revisionsretten om gennemførelse af det integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem (IFKS)*; Rådet noterede sig særberetning fra Revisionsretten og vedtog dens konklusioner og

henstillinger vedrørende gennemførelsen af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

Rådsmøde 2408 d. 14. februar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Handel med vegetativt formeringsmateriale af vin

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 14.

februar 2002, 4. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 22. marts 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

6248/02 (Presse 31)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE VEDR.

2410. samling i Rådet

- LANDBRUG -

den 18. februar 2002 i Bruxelles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formand:

Miguel ARIAS

CAÑETE

Kongeriget Spaniens minister for

landbrug,

fiskeri og fødevarer

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

AFRIKANSK SVINEPEST OG TESCHENER SYGE

TOBAK

AGENDA 2000 – MIDTVEJSREVISION

NATIONAL STØTTE TIL VINSEKTOREN

UDVIDELSEN

EVENTUELT

- RAPPORT OM PRODUKTIONEN OG AFSÆTNINGEN AF HONNING

- IVÆRKSÆTTELSE AF BSE-FORANSTALTNINGER I MEDLEMSSTATERNE

- MANGLER VED UDFØRELSEN AF BSE-TESTER I TYSKLAND

- TILRETTELÆGGELSE AF DET FREMTIDIGE ARBEJDE

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

- Øer i Det Ægæiske Hav

- Uønskede stoffer i foderstoffer - Indkaldelse af Forligsudvalget

REVISIONSRETTEN

- Mælkekvoter: Revisionsrettens særberetning nr. 6/2001 - Rådets konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Eksportrestitutioner: Revisionsrettens særberetning nr. 7/2001 - Rådets konklusioner- Kartoffelstivelse:

Revisionsrettens særberetning nr. 8/2001 - Rådets konklusioner

- BSE: Revisionsrettens særberetning nr. 14/2001 - Rådets konklusioner

- Forskeres uddannelse og mobilitet: Revisionsrettens særberetning nr. 9/2001 - Rådets konklusioner

FISKERI

- Bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik - Rådets konklusioner

MILJØ

- Anden samling i FN's skovforum - Rådets konklusioner

- Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer)*

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

- Rådets beslutning om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002

- Generel ramme for information og høring af arbejdstagerne*

DET INDRE MARKED

- To- og trehjulede motordrevne køretøjer - Indkaldelse af Forligsudvalget

FORSKNING

• Støtte til kulforskningsprojekter

• Støtte til stålforskningsprojekter

TRANSPORT

- Tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter*

- Interbus-aftalen

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Annemie NEYTS-UYTTEBROEK Viceminister, Udenrigsministeriet, med særligt ansvar for landbrug

Danmark:

Mariann Fischer BOEL Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Tyskland:

Renate KÜNAST Forbundesminister for forbrugerbeskyttelse, fødevarer og landbrug

Grækenland:

Georgios DRYS Landbrugsminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien:

Miguel ARIAS CAÑETE Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer

Frankrig:

Jean GLAVANY Landbrugs- og fiskeriminister

Irland:

Joe WALSH Minister for landbrug, fødevarer og udvikling af landdistrikterne

Italien:

Gianni ALEMANNO Landbrugs- og skovbrugsminister

Luxembourg:

Fernand BODEN Minister for landbrug, vinavl og udvikling af landdistrikterne

Nederlandene:

Laurens-Jan BRINKHORST Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Østrig:

Wilhelm MOLTERER Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Portugal:

Luís CAPOULAS SANTOS Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri

Finland:

Raimo TAMMILETHO Minister for landbrug og skovbrug

Sverige:

Margareta WINBERG Landbrugsminister og minister med ansvar for ligestilling

Det Forenede Kongerige:

Margaret BECKETT Minister for miljø, fødevarer og landdistrikterne

Kommissionen:

David BYRNE Medlem

Franz FISCHLER Medlem

AFRIKANSK SVINEPEST OG TESCHENER SYGE

Rådet noterede sig kommissær David BYRNE's forelæggelse af Kommissionens direktivforslag, hvori der navnlig skal

fastlægges specifikke fællesskabsbestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest, der stadig forekommer i den

sydlige del af Fællesskabet. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at foretage en grundig gennemgang af

forslaget og at forelægge det en rapport herom på en af de kommende samlinger.

TOBAK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet havde en orienterende drøftelse, der især drejede sig om tre politiske spørgsmål i forbindelse med Kommissionens

forslag, nemlig: en eventuel omlægning i retning af en gradvis udfasning af støtten til dyrkning af råtobak, forhøjelse af

budgettet vedrørende fællesskabsfonden for tobaks opgaver og ændring af fondens aktivitetsområde.

Det noterede sig de forskellige delegationers holdninger og pålagde Specialkomitéen for Landbrug især at uddybe

gennemgangen af sagens tekniske aspekter, idet den tager hensyn til de punkter, der blev fremhævet under debatten, med

henblik på at aflægge rapport på en kommende samling efter modtagelsen af Europa-Parlamentets udtalelse, der

forventes at foreligge i marts 2002.

AGENDA 2000 - MIDTVEJSREVISION

Rådet noterede sig den italienske ministers forelæggelse af Italiens holdning til landbrugspolitikken i forbindelse med

midtvejsrevisionen af Agenda 2000 (dok. 5615/02). Det enedes om at vende tilbage til denne sag i løbet af 2002 efter at

have modtaget Kommissionens forslag.

NATIONAL STØTTE TIL VINSEKTOREN

Vedtagelsen af afgørelsen om tilladelse til at yde national støtte til destillation af visse vinprodukter (anmodning fra den

franske og den italienske regering) blev udsat til en senere samling, når et parlamentarisk undersøgelsesforbehold fra den

danske delegation er blevet hævet. Den svenske, nederlandske og spanske delegation meddelte, at de agter at afholde sig

fra at stemme ved den lejlighed. Kommissionen meddelte, at den vil forelægge en skriftlig erkl&ael ig;ring.

UDVIDELSEN

Rådet noterede sig kommissær Franz FISCHLER's forelæggelse af Kommissionens arbejdsdokument om

foranstaltningerne til integrering af de nye medlemsstater i den fælles landbrugspolitik.

Formandskabet oplyste, at der snart vil blive sendt et spørgeskema til medlemsstaternes og kandidatlandenes

landbrugsministre med henblik på et ministermøde, der skal afholdes den 19. marts 2002.

EVENTUELT

RAPPORT OM PRODUKTIONEN OG AFSÆTNINGEN AF HONNING

Rådet noterede sig den luxembourgske delegations indlæg om den vanskelige situation for den europæiske biavl, der fik

støtte fra de fleste delegationer. Kommissionen mindede om forhøjelsen af budgettet for denne sektor i 2002 og

understregede, at det vil være muligt at foretage salgsfremstød inden for rammerne af programmerne for udvikling af

landdistrikterne.

Formandskabet noterede sig, at disse delegationer støttede Europa-Parlamentets beslutning fra december 2001 og

opfordrede Kommissionen til at udbygge aktiviteterne i denne sektor.

IVÆRKSÆTTELSE AF BSE-FORANSTALTNINGER I MEDLEMSSTATERNE

Efter anmodning fra den danske delegation orienterede Kommissionen Rådet om situationen med hensyn til

bekæmpelsen af BSE og TSE i medlemsstaterne samt om de foranstaltninger, tredjelande har truffet i så henseende.

Kommissionen redegjorde for nye forslag især om allerede fra den 1. april 2002 at øge antallet af tester på får.

MANGLER VED UDFØRELSEN AF BSE-TESTER I TYSKLAND

Den tyske delegation orienterede Rådet om manglerne ved udførelsen af BSE-tester, der foretages af private

uautoriserede laboratorier i Tyskland, samt om de harmoniserede foranstaltninger, som forbundsregeringen i samarbejde

med delstaterne er i færd med at træffe for at afhjælpe situationen.

TILRETTELÆGGELSE AF DET FREMTIDIGE ARBEJDE

Næste samling i Rådet (landbrug) finder sted den 18. marts 2002. Det efterfølges af et ministermøde den 19. marts 2002

(jf. punktet "Udvidelsen").

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

LANDBRUG

Øer i Det Ægæiske Hav

Rådet vedtog en forordning om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det

Ægæiske Hav (dok.

6179/02).

Denne forordning tager sigte på at tilpasse de særlige foranstaltninger for visse

landbrugsprodukter, især mejeriprodukter, sukker, frugt og grøntsager, oksekød og biavl.

Uønskede stoffer i foderstoffer - Indkaldelse af Forligsudvalget

Rådet konstaterede, at det ikke kunne godkende alle Europa-Parlamentets ændringer af den fælles holdning vedrørende

forslaget om uønskede stoffer i foderstoffer, og besluttede derfor at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med

den fælles beslutningsprocedure i traktaten.

REVISIONSRETTEN

Mælkekvoter: Revisionsrettens særberetning nr. 6/2001 - Rådets konklusioner

(dok.

13189/1/01)

"Rådet

1. konstaterer, at Revisionsretten anerkender, at kvoteordningen som helhed har gjort det muligt at bringe produktionen

ned på det tilsigtede niveau, idet overskridelsen af de nationale referencemængder er på under 1%, og at den har

medvirket til at skabe større ligevægt på markedet og vist sig at være et instrument til kontrol af udgifterne;

2. noterer, at indførelsen af mælkekvoterne har bidraget til en markant reduktion af budgetudgifterne i mejerisektoren.

Sektorens andel af udgifterne på budgettet for EUGFL, Garantisektoren er faldet fra 27% i 1983 til 6,5% i 1999;

3. understreger, at visse svagheder i anvendelsen af ordningen, navnlig de korrigerende foranstaltninger i forbindelse

med afgiften, kunne medføre, at foranstaltningens afskrækkende virkning forsvinder, og henstiller:

At denne særberetning fra Revisionsretten tages i betragtning som et bidrag til Kommissionens midtvejsvurdering af

mælkekvoteordningens udvikling."

Eksportrestitutioner: Revisionsrettens særberetning nr. 7/2001 - Rådets konklusioner

(dok.

5319/02)

"Rådet konstaterer, at der er mangler i forbindelse med anvendelsen af eksportrestitutionssystemet, navnlig for så vidt

angår pålideligheden af systemet med beviser for varens ankomst, og henstiller,

– at Kommissionen overtager ansvaret for godkendelsen af kontrol- og overvågningsselskaberne, således som det

allerede er tilfældet i forbindelse med fødevarehjælp;

– at fratagelsen af et kontrol- og overvågningsselskabs godkendelse kommer til at betyde suspension for alle selskaber i

den pågældende koncern;

– at Kommissionen får til opgave at opbevare og ajourføre de eksempler på ankomstbeviser, som kan godkendes, samt at

koordinere kontrollen af beviser i tredjelande;

– at Kommissionen undersøger mulighederne for at undgå, at der ydes eksportrestitutioner for produkter, som i henhold

til frihandelsaftaler indføres til tredjelande og EU med anvendelse af nedsatte toldsatser, når der er konstateret

karruselsvig;

at Kommissionen undersøger muligheden for kun at kræve ankomstbeviser i tvivlstilfælde eller i

- forbindelse med eksport til højrisikodestinationer og at indføre alternative beviser (transportdokumenter, fakturaer) og

kontroller."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kartoffelstivelse: Revisionsrettens særberetning nr. 8/2001 - Rådets konklusioner

(dok.

5320/02)

"Rådet konstaterer, at anvendelsen af ordningen med produktionsrestitutioner for kartoffel- og kornstivelse og

produktions- og forarbejdningsstøtte for kartofler bestemt til stivelsesproduktion ikke giver anledning til større

vanskeligheder og henstiller til Kommissionen, at den – for så vidt angår ordningen med produktionsrestitutioner for

korn- og kartoffelstivelse

= forenkler ordningen for beregning af restitutionssatserne

= klart fastsætter, hvilken kontrol der skal foretages for at afhjælpe de svagheder ved kontrollen, der er anmeldt på dette

område

= i højere grad koncentrerer kontrollen om den finansielle risiko – for så vidt angår produktions- og

forarbejdningsstøtten for stivelseskartofler

= klart definerer bestemmelserne, således at der kan foretages en ensartet kontrol i alle medlemsstaterne."

BSE: Revisionsrettens særberetning nr. 14/2001 - Rådets konklusioner

(dok. 5321/02)

"Rådet henstiller,

– at Kommissionen foreslår de nødvendige ændringer med henblik på indførelse af et mere effektivt system til

identifikation og registrering af kvæg, der skal sikre, at et dyrs oprindelse og de bedrifter, hvor det er passeret, kan spores

i tilfælde af BSE-diagnose

– at medlemsstaterne sørger for at forbedre og fremskynde iværksættelsen af Fællesskabets strategi til overvindelse af

BSE-krisen."

Forskeres uddannelse og mobilitet: Revisionsrettens særberetning nr. 9/2001 – Rådets konklusioner

(dok. 5834/02)

"Rådet udtrykker tilfredshed med Revisionsrettens arbejde. Det noterer sig Revisionsrettens generelle konklusion om, at

de procedurer, der var gældende under fjerde rammeprogram (1994- 1998), bør forbedres og overholdes strengt. I denne

forbindelse udtrykker Rådet tilfredshed med Kommissionens nylige bestræbelser, især i femte rammeprogram for

forskning og teknologisk udvikling, på at forbedre gennemsigtigheden og den detaljerede registrering af de forhandli

nger, der fører til afgørelser vedrørende udvælgelse af forslag, samt procedurerne for valg af bedømmere, idet der så vidt

muligt undgås potentielle interessekonflikter.

I denne forbindelse noterer Rådet sig betydningen af den bedømmelsesmanual, som er godkendt af Kommissionen, og

som stilles til rådighed for alle potentielle deltagere under femte rammeprogram.

Rådet erkender også, at Kommissionen siden Revisionsrettens særberetning har bestræbt sig på at forbedre kvaliteten af

procedurerne for udarbejdelse af enhedspriser i forbindelse med adgang til store anlægs aktiviteter og på at lade ikke blot

personale på det videnskabelige men også på det finansielle område udarbejde de daglige brugergebyrer sammen med

kontrahenterne.

Rådet erkender, at andelen af godkendte forslag til Marie Curie-stipendier varierer betydeligt alt efter de budgetter, der er

til rådighed under de forskellige temaprogrammer. Det noterer sig dog de betydelige forbedringer, der er gjort i

forvaltningen, samordningen og harmoniseringen af Marie Curie-stipendier i de seneste programmer. Rådet noterer sig

også Revisionsrettens bemærkning om de forskellige skatteordninger, som Marie Curie-stipendiater er omfattet af i

medlemssta terne.

Rådet understreger behovet for, at Kommissionen systematisk kontrollerer, om alle de kriterier (f.eks. aldersgrænser,

kvinders deltagelse), som den opstiller for eurokonferencer, praktiske kurser og sommerkurser, overholdes. Især bør der

indhentes oplysninger om sponsorstøtte til disse arrangementer fra anden side, og procedurerne bør ændres, så det sikres,

at der foretages al den nødvendige kontrol, og at den samlede støtte ikke overstiger de samlede omkostninger ved

arrangementet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet minder om sit ønske om at fjerne vedvarende hindringer for forskermobiliteten, idet hindringerne er også har

kulturelle, sociale, administrative, lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige årsager.

Rådet ser frem til, at Kommissionen forvalter mobilitetsforanstaltningerne yderst strengt og anvender skærpede interne

revisionsforanstaltninger i løbet af det nuværende femte rammeprogram og det fremtidige sjette rammeprogram.

Sidstnævnte vil sandsynligvis udvide Fællesskabets aktiviteter og udgifter på dette vigtige område betydeligt."

FISKERI

Bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik - Rådets konklusioner

(dok. 6288/02)

"Rådet,

1. SOM HENVISER til den proces, der blev indledt på Det Europæiske Råds møde i Cardiff i juni 1998, og vedtagelsen

af en EU-strategi for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001

2. SOM HENVISER til konklusionerne fra samlingen i Rådet (fiskeri) den 25. april 2001, navnlig punkt 18 og 19, om

integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik

3. SOM FØLGER OP PÅ tilsagnet om hurtigt at gøre fremskridt med hensyn til færdiggørelse af sektorstrategierne for

integration, som omhandlet i punkt 32 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Göteborg

4. SOM ER KLAR OVER, at Kommissionen så hurtigt som muligt vil forelægge de forslag, der skal forme den nye

fælles fiskeripolitik

5. SOM NOTERER SIG, at Kommissionen i den forbindelse snart vil fremsætte et forslag indeholdende konkrete skridt

til opnåelse af integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på fiskeri- og akvakulturområdet foreslår Det

Europæiske Råd, at det

6. OPFORDRER Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge ovennævnte forslag, således at Rådet kan

fortsætte sine drøftelser på samlingen den 11. juni 2002, og til at vedtage en strategi for integration af miljøhensyn og

bæredygtig udvikling snarest muligt

7. VEDTAGER, at der skal tages hensyn til de initiativer, der nævnes i ovennævnte strategi for integration af

miljøhensyn og bæredygtig udvikling, under drøftelserne om forslaget til reform af den fælles fiskeripolitik, og

8. OPFORDRER Kommissionen til at fremme integrationsprocessen ved at basere sine efterfølgende forslag til

gennemførelse af politikken på ovennævnte strategi, idet den i særlig grad lægger vægt på at udvikle indikatorer for

miljøintegrationens effektivitet."

MILJØ

Anden samling i FN's skovforum - Rådets konklusioner

(dok. 6143/02)

"Rådet for Den Europæiske Union, der

1. minder om sine tidligere konklusioner, navnlig konklusionerne af 22. maj 2001 om FN's Skovforum, ser frem til den

forestående samling i nævnte forum (UNFF 2), der finder sted den 4.-15. marts 2002 i New York, og til

højniveauministersegmentet (HLMS).

2. Rådet understreger, at UNFF 2 bør blive et vigtigt skridt hen imod gennemførelse af hovedmålsætningerne og de

vigtigste funktioner for det internationale skovarrangement som fastsat i FN's Ecosoc-resolution E/2000/L.35.

3. Rådet understreger HLMS' betydning som den første lejlighed for ministrene med ansvar for skove til at mødes i

UNFF-regi og gå ind i en dialog med organisationer i CPF (samarbejdende partnerskab vedrørende skove) og andre

interessenter; det understreger HLMS' betydning for, at der skabes opmærksomhed om skovspørgsmål og disses

forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. UNFF bør således bidrage til fuld aner kendelse af

skovenes rolle i forbindelse med disse målsætninger på de nationale og internationale dagsordener.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Rådet understreger, at UNFF's medlemmer, deltagerne, CPF-medlemmerne, repræsentanterne for det civile samfund

og de andre interessenter passende kan benytte sig af UNFF 2 til åbent at drøfte deres erfaringer med gennemførelsen af

IPF/IFF's handlingsforslag på nationalt, regionalt og globalt plan for så vidt angår punkterne på dagsordenen for UNFF

2. Denne drøftelse bør fokusere på de fremskridt, der er gjort, og de hindringer, der er dukket op i forbindelse med

forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skove, og føre til konkrete beslutninger og/eller henstillinger

til alle relevante aktører. Spørgsmålet om håndhævelse og forvaltning af bestemmelser vedrørende skove bør som et nyt

spørgsmål også tages op med henblik på bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dermed beslægtede handelsspørgsmål.

5. Rådet understreger, at en af de største udfordringer i forbindelse med tilvejebringelsen af en bæredygtig

skovforvaltning er at gøre den selvfinansierende i det lange løb. Offentlige, private, nationale og internationale

finansieringskilder spiller supplerende roller med hensyn til at nå dette mål. En bæredygtig skovforvaltning er vigtig til

opfyldelse af menneskers behov og bekæmpelse af fattigdom. I denne forbindelse er der behov for statslig

udviklingsbistand (ODA), især til de fattigste lande, til støtte for nationale skovprogrammer, herunder nationale

finansieringsstrategier og kapacitetsopbygning. EU går fortsat fuldt ud ind for udviklingssamarbejde, herunder at nå

ODA-målet på 0,7% af BNI for alle donorlande snarest muligt.

6. Rådet minder om den ministererklæring med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som De Forenede

Nationers Økonomiske Kommission for Europa vedtog i september 2001, og som understregede viljen til at give nye

impulser til bæredygtig forvaltning, bevarelse og udnyttelse af alle typer skove, bl.a. som led i UNFF's handlingsplan og

inden for rammerne af konventioner vedrørende skove, herunder konventionen om den biologiske mangfoldighed, FN' s

rammekonvention om klimaændringer og konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse. Rådet understreger

betydningen af at styrke UNFF's førende rolle med hensyn til at lette udvikling, samordning og styring af den

internationale skovpolitik. Rådet understreger, at ministrene bør vedtage en UNFF 2-ministererklæring, der bl.a. bør:

• understrege UNFF's rolle, mandat og funktioner som skitseret i Ecosoc's resolution og vise, at ministrene går ind for

national gennemførelse af IPF/IFF's handlingsforslag, og dermed fremme bæredygtig skovforvaltning, herunder

tværgående harmonisering inden for rammerne af nationale skovprogrammer

• godkende UNFF's handlingsplan, der blev vedtaget på UNFF's første samling, og hilse det flerårige arbejdsprogram

(MYPOW) velkomment og sammen med de højtstående CPFrepræsentanter godkende UNFF's beslutning om at

påbegynde arbejdet med CPF

• sende et signal til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med understregning af skovenes multifunktionelle rolle

og deres betydning for bæredygtig udvikling; henstille til topmødet, at det søger at finde løsninger på de aktuelle

problemer, såsom ulovlig skovhugst, og sætte skovrelaterede spørgsmål, der hænger nært sammen med bæredygtig

økonomisk, økologisk, social og kulturel udvikling, på ring;vel de nationale som de internationale dagsordener. Disse

signaler bør understrege, at synergierne mellem de forskellige skovrelaterede internationale fora og organisationer bør

styrkes

• sende et signal til sjette konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed, hvori man

hilser det velkomment, at der som led i konventionen skal udarbejdes et revideret, handlingsorienteret arbejdsprogram

om skovbiologisk mangfoldighed; dette program, der bør vedtages på sjette partskonference, vil bl.a. kunne bidrage til

gennemførelse af IPF/IFF's handlingsforslag for så vidt angår skovbiologisk mangfoldighed

• tilskynde til effektivt samarbejde og effektiv samordning mellem konventionen om den biologiske mangfoldighed og

UNFF; sekretariaterne finder frem til områder af fælles interesse i deres respektive arbejdsprogrammer og samarbejder

på disse områder.

7. Rådet understreger betydningen af en konstruktiv debat, der munder ud i konkrete henstillinger vedrørende

spørgsmålene af fælles interesse: a) dialog mellem alle interessenter,

b) forbedret samarbejde samt politik- og programkoordinering og c) overvågning, evaluering og indberetning. Med

hensyn til sidstnævnte spørgsmål bør UNFF 2 udarbejde henstillinger med henblik på et troværdigt, frivilligt

indberetningssystem.

8. Rådet understreger, at det er vigtigt at få afklaret UNFF's og de skovrelaterede konventioners respektive roller og at

sikre, at de støtter hinanden, samtidig med at samarbejdet mellem dem styrkes.

9. Rådet bekræfter på ny, at UNFF 2 bør navngive og fastlægge sammensætningen af samt mandater, mødeplaner og

rapporteringsregler for ekspertgrupperne, som skal beskæftige sig med følgende spørgsmål: a) strategier og mekanismer

for overvågning, evaluering og indberetning, b) finansiering og overførsel af miljøvenlige teknologier, c) betragtninger

med henblik på at anbefale parametrene for et mandat med sigte p å udformning af en retlig ramme for alle skovtyper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet henviser i den forbindelse til de EU-forslag, som EU-formandskabet forelagde UNFF's sekretariat i november

2001.

10. Rådet minder om betydningen af, at der på UNFF 2 vedtages specifikke kriterier for gennemgang af det

internationale skovarrangements effektivitet på UNFF 5."

Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer)*

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv

76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater

(azofarvestoffer).

(dok. 15079/01)

Der mindes om, at målet med Kommissionens ændrede forslag er at forbyde anvendelse og markedsføring af tekstil- og

lædervarer, der indeholder visse azofarvestoffer. Rådet har behandlet forslaget siden midten af 2000 og den fælles

holdning er generelt i overensstemmelse med Kommissionens ændrede forslag. Ved helt eller delvist at have indarbejdet

de af Europa- Parlamentets, som forbedrer og tydeliggør bestemmelserne om analysemetoder og varer, der skal omfattes

af direktivet, har Rådet tilstræbt en afbalanceret løsning, som tager hensyn til proceduren for risikovurdering og sikrer et

højt niveau med hensyn til sundhed og forbrugerbeskyttelse.

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. (dok.

14854/01)

Dette forslag tager sigte på at ændre direktivet fra 1980 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens for at tage hensyn til udviklingen i de nationale lovgivninger og Domstolens seneste retspraksis. Ændringen

tager også sigte på at præcisere anvendelsesområdet og at indføre regler til fastlæggelse af den garantiinstitution, der skal

dække tværnationale tilfælde af insolvens. Rådet godkendte alle de af Europa-Parlamentets ændringer, som

Kommissionen har accepteret, bortset fra en enkelt. Det finder derfor, at teksten til den fælles holdning svarer til de

grundlæggende mål i Kommissionens forslag samt til dem, Europa-Parlamentet har tilstræbt i de ændringer, det har

foreslået.

Rådets beslutning om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002

Rådets henstillinger om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

Inden for rammerne af den europiske beskæftigelsesstrategi (kaldet Luxembourg-processen) vedtog Rådet beslutningen

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002 samt henstillingen om gennemførelsen af

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, som Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) nåede til politisk

enighed om på samlingen den 3. december 2001. Denne enighed blev bekræftet i konklusionerne fra De t Europæiske

Råd i Laeken fra den 14.-15. december 2001. (dok.

5225/02 og 5224/02)

Der mindes om, at de 57 henstillinger, der er foreslået for 2002, for hovedpartens vedkommende udgør en ajourføring af

henstillingerne fra året før. De går især på politikker til bekæmpelse af ungdoms- og langtidsledighed, livslang

uddannelse, skattetrykket på arbejde og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Med hensyn til retningslinjerne er den vigtigste nyskabelse for 2002 indførelsen af et nyt generelt mål vedrørende

kvaliteten i arbejdet. Desuden opfordres medlemsstaterne til at fastsætte de nye midlertidige mål, som blev vedtaget på

Det Europæiske Råd i Stockholm for beskæftigelsesfrekvensen, nemlig de midlertidige mål - som skal nås i 2005 -

vedrørende den samlede beskæftigelsesfrekvens og frekvensen for kvinder (hhv. 67% og 57%) og det nye mål, der

fastsætter en beskæftigelsesfrekvens på 50% for ældre (55-64 år) - som skal nås i 2010.

Generel ramme for information og høring af arbejdstagerne

Rådet vedtog, i overensstemmelse med Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002, direktivet om indførelse af en

generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab. (dok.

3677/01)

Der mindes om, at direktivet fastsætter minimumskrav for information og høring af arbejdstagere i virksomheder og

forretningssteder, som opererer i en enkelt medlemsstat. I den tekst, der blev opnået enighed om under

forligsproceduren, lægges der navnlig vægt på de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelse af

forpligtelserne i dette direktiv, fremme af social dialog og måder til information af arbejdstagerne. Herudover blev den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgangsperiode, der gives til medlemsstater uden et almindeligt, permanent og lovpligtigt system til information og

høring af arbejdstagerne på arbejdspladsen, nedsat med et år, hvorved den yderligere periode i forhold til den normale

overgangsperiode på tre år skæres ned fra fire til tre år.

DET INDRE MARKED

To- og trehjulede motordrevne køretøjer - Indkaldelse af Forligsudvalget

Rådet konstaterede, at det ikke kunne godkende alle Europa-Parlamentets ændringsforslag til den fælles holdning om

ændring af direktiv 97/24/EF om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne

køretøjer, og det besluttede derfor at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure

fastlagt i traktaten.

Med den fælles holdning indføres der fra 2003 for de nye typer motorcykler skærpede grænseværdier for emissionerne af

kulilte, kulbrinter og kvælstofoxider.

FORSKNING

Støtte til kulforskningsprojekter

Rådet afgav i henhold til EKSF-trakatens artikel 55, stk. 2, litra c), samstemmende udtalelse om Kommissionens ydelse

af finansiel støtte på 20 mio. EUR til kulforskningsprojekter, der på den ene side sigter mod sundhed, sikkerhed og

forbedring af arbejdsvilkårene i miner og på den anden mod de miljømæssige aspekter af udvinding og anvendelse af

kul.

Støtte til stålforskningsprojekter

Rådet afgav i henhold til EKSF-trakatens artikel 55, stk. 2, litra c), samstemmende udtalelse om Kommissionens ydelse

af finansiel støtte på 52 mio. EUR i alt til 62 stålforskningsprojekter og 9 pilot-/demonstrations-samt

valideringsprojekter.

TRANSPORT

Tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter*

Rådet vedtog, idet den spanske, finske og græske delegation stemte imod, i overensstemmelse med Forligsudvalgets

fælles udkast af 16. januar 2002, direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter samt for selvstændige chauffører. (dok.

3676/01)

Der mindes om, at formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstid for at

forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, samt

forbedre færdselssikkerheden og tilnærme konkurrencevilkårene yderligere til hinanden.

Dette direktiv gælder for mobile arbejdstagere, som er beskæftiget af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat og

deltager i vejtransportaktiviteter, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85, eller, hvis denne ikke finder

anvendelse, af AETR-overenskomsten. Med hensyn til selvstændige chauffører forelægger Kommissionen Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport. Denne rapport analyserer, hvilke konsekvenser undtagelsen fra direktivets

anvendelsesomr&a ring;de for selvstændige chauffører har for færdselssikkerheden, konkurrencevilkårene, erhvervets

struktur og de sociale aspekter. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen et forslag, der tager sigte på

enten at fastsætte de nærmere bestemmelser for at lade de selvstændige chauffører omfatte af direktivet, eller ikke at lade

dem omfatte.

Interbus-aftalen

Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af Interbus-aftalen om lejlighedsvis internationale personbefordring med bus og

opfordrer Europa-Parlamentet til at afgive samstemmende udtalelse på grundlag af udkastet til afgørelse. (dok.

13262/1/01)

Indgåelsen af Interbus-aftalen bidrager til udviklingen af transportforbindelserne mellem aftalepartnerne; den 30. juni

2001 var Interbus-aftalen undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og følgende tretten lande: Bosnien-Hercegovina,

Bulgarien, Kroatien, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn.

For at aftalen kan træde i kraft efter undertegnelsen, er det nødvendigt, at fire aftaleparter, herunder Fæl lesskabet, har

godkendt eller ratificeret den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE

Vedr.: Fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse

farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer)

Indledning

1. Kommissionen forelagde den 10. december 1999 et forslag til direktiv med hjemmel i traktatens artikel 5 for så vidt

angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer).

2. Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse den 7. september 2000. På baggrund af denne udtalelse

forelagde Kommissionen den 29. november 2000 et ændret forslag .

3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 25. maj 2000.

4. Rådet vedtog den ... sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

Mål

Målet med Kommissionens forslag er at forbyde anvendelse og markedsføring af tekstil- og lædervarer, der indeholder

visse azofarvestoffer.

Analyse af den fælles holdning

1. Rådet har behandlet forslaget siden midten af 2000. Rådets fælles holdning er generelt i overensstemmelse med

Kommissionens ændrede forslag.

2. Rådet har indarbejdet en af Europa-Parlamentets ændringer og dele af to andre.

3. Rådet ser positivt på ændring 1, der går ud på, at der skal tages hensyn til den tekniske udvikling inden for

analysemetoder.

4. Rådet har delvist indarbejdet ændring 3 og 6 ved at fjerne gulvtæpper fra den ikkeudtømmende liste over

produktkategorier, der er omfattet af bestemmelserne, og ved at tilføje endnu to produkter til den ikke-udtømmende liste.

5. Rådet mener, at risikovurderingen bør afsluttes, før direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte andre varer

og stoffer. Rådet har derfor forkastet ændring 4 samt dele af ændring 3.

6. Med hensyn til analysemetoder har Rådet valgt en løsning, der sikrer, at de mest almindeligt anvendte og accepterede

metoder altid anvendes, og Rådet har derfor forkastet ændring 5 for så vidt angår indføjelse af en særlig analysemetode.

Konklusion

Ved helt eller delvist at have indarbejdet de af Europa-Parlamentets ændringer, som forbedrer og tydeliggør

bestemmelserne om analysemetoder og varer, der skal omfattes af direktivet, har Rådet tilstræbt en afbalanceret løsning,

som tager hensyn til proceduren for risikovurdering og sikrer et højt niveau med hensyn til sundhed og

forbrugerbeskyttelse.

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af en generel ramme for information og høring af

arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

Fælles udkast godkendt af Forligsudvalget,

jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/ /EF om indførelse af en generel ramme for information

og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af

17. december 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 136 har Fællesskabet og medlemsstaterne som et særligt mål at fremme dialogen på

arbejdsmarkedet.

(2) I punkt 17 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder

hedder det bl.a., at informationen og høringen af arbejdstagerne samt disses medindflydelse skal udbygges på passende

vis under hensyntagen til gældende praksis i de forskellige medlemsstater.

(3) Kommissionen har konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige retningslinjer for en

fællesskabsindsats vedrørende information og høring af arbejdstagerne i virksomheder i Fællesskabet.

(4) Kommissionen fandt efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede på ny

arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag, og arbejdsmarkedets parter har afgivet udtalelse til

Kommissionen.

(5) Efter denne anden konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede

en procedure, der kan føre til indgåelse af en aftale.

(6) De retlige rammer på fællesskabsniveau og nationalt niveau, der har til formål at sikre, at arbejdstagerne inddrages i

virksomhedernes drift og i de beslutninger, der vedrører dem, har ikke altid kunnet forhindre, at alvorlige beslutninger

med konsekvenser for arbejdstageres beskæftigelse er truffet og offentliggjort, uden at der forud har været iværksat

passende informations- og høringsprocedurer.

(7) Det er vigtigt at styrke den sociale dialog og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed for at gøre det lettere at

foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere fleksibel måde og lette arbejdstagernes adgang til uddannelse i

virksomheden inden for sikre rammer, øge arbejdstagernes bevidsthed om behovet for tilpasning, gøre arbejdstagerne

mere indstillet på at engagere sig i foranstaltninger og aktioner, som tager sigte på at ø ;ge deres beskæftigelsesegnethed,

fremme arbejdstagernes inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og fremtid samt forbedre virksomhedens

konkurrenceevne.

(8) Det er især vigtigt at fremme og styrke information og høring om situationen og den sandsynlige udvikling med

hensyn til virksomhedens beskæftigelse samt - når arbejdsgiverens evaluering viser, at beskæftigelsen inden for

virksomheden kan være truet - om de eventuelle planlagte foregribende foranstaltninger, særlig uddannelse af

arbejdstagerne og forbedring af deres kvalifikationer med det formål at afværge de negative virkninger eller begræ ;nse

følgerne heraf og øge de eventuelt berørte arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.

(9) Information og høring i rette tid er en forudsætning for, at virksomheder med held kan omstruktureres og tilpasses de

nye forhold, der følger af økonomiens globalisering, navnlig gennem udvikling af nye former for tilrettelæggelse af

arbejdet.

(10) Fællesskabet har defineret og iværksat en beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i begreberne

"forudseenhed", "forebyggelse" og "beskæftigelsesegnethed", og disse begreber skal inkorporeres som centrale begreber

i alle de offentlige politikker, der kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, herunder på virksomhedsniveau, ved

at styrke den sociale dialog med henblik på at fremme en ændring, samtidig med at beskæftigelsen fastholdes som et

prioriteret mål.

(11) Udviklingen af det indre marked bør ske på en harmonisk måde, således at de vigtige værdier, som vort samfund

hviler på, bevares, og det sikres, at alle borgere kan drage fordel af den økonomiske udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12) Den tredje fase i Den Økonomiske og Monetære Union har medført, at konkurrencepresset på fællesskabsniveau er

øget og fremskyndet, hvilket kræver mere omfattende sociale ledsageforanstaltninger på nationalt niveau.

(13) De retlige rammer for information og høring af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på nationalt niveau går i

retning af, at ændringsprocesserne behandles efterfølgende, de lader beslutningernes økonomiske faktorer ude af

betragtning og gør det ikke lettere at forudse udviklingen i beskæftigelsen inden for virksomheden eller at forebygge

risici.

(14) Hele udviklingen på det politiske, økonomiske, sociale og retlige område gør det nødvendigt med en tilpasning af de

gældende retlige rammer med henblik på at indføre juridiske og praktiske instrumenter, som giver mulighed for at udøve

retten til information og høring.

(15) Dette direktiv berører ikke de nationale ordninger, hvorefter den konkrete udøvelse af denne ret indebærer, at de,

der har en sådan ret, skal tilkendegive deres ønsker kollektivt.

(16) Dette direktiv berører ikke ordningerne om direkte medarbejderindflydelse, forudsat at arbejdstagerne under alle

omstændigheder kan vælge at udøve retten til information og høring gennem deres repræsentanter.

(17) Da målene for den påtænkte handling, at skabe en ramme for information og høring af arbejdstagerne, der er

tilpasset den nye situation i Europa, som beskrevet ovenfor, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og

derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet

træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf. traktatens artike l 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at

nå disse mål.

(18) Formålet med denne generelle ramme er at indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele Fællesskabet, hvilket

ikke hindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne.

(19) Formålet med denne generelle ramme er endvidere at undgå administrative, finansielle og retlige byrder, som ville

hæmme oprettelsen og udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Dette direktivs anvendelsesområde bør efter

medlemsstaternes eget valg begrænses til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, eller

forretningssteder, som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere.

(20) Dette tager højde for og berører ikke andre nationale bestemmelser og fremgangsmåder, som tager sigte på at

fremme den sociale dialog i selskaber, som ikke falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, og inden for den

offentlige administration.

(21) Medlemsstater, hvor der ikke findes noget lovpligtigt system til information og høring af arbejdstagerne eller noget

lovpligtigt system for arbejdstagerrepræsentation, bør dog i en overgangsperiode kunne begrænse anvendelsesområdet

for dette direktiv yderligere, for så vidt angår antallet af arbejdstagere.

(22) De byrder, som i henhold til fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomheder og forretningssteder, bør

begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres, at de tillagte rettigheder kan udøves effektivt.

(23) Dette direktivs mål skal nås ved, at der indføres en generel ramme, som omfatter principper, definitioner og regler

for information og høring, og som det påhviler medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de nationale forhold, samtidig

med at arbejdsmarkedets parter i givet fald spiller en vigtig rolle, idet de ved aftale frit kan fastsætte informations- og

høringsregler, som i højere grad passer til deres behov og ønsker.

(24) De særlige regler om information og høring af arbejdstagere, som visse steder findes i national lovgivning, og som

gælder for virksomheder og forretningssteder, der har et politisk, erhvervsorganisatorisk, religiøst, velgørende,

uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk sigte, eller som sigter mod at informere eller viderebringe

synspunkter, bør ikke berøres.

(25) Virksomheder og forretningssteder bør beskyttes mod videregivelse af visse særlig følsomme oplysninger.

(26) Arbejdsgiveren bør have ret til at undlade information og høring, når dette vil skade virksomheden eller

forretningsstedet alvorligt, eller når et påbud fra en kontrol- eller tilsynsmyndighed skal efterkommes omgående.

(27) Information og høring indebærer rettigheder og forpligtelser for arbejdsmarkedets parter på virksomheds- eller

forretningsstedsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(28) I tilfælde af tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af dette direktiv, bør der anvendes effektive og

afskrækkende administrative eller retslige procedurer og sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens

karakter.

(29) Dette direktiv berører ikke mere specifikke bestemmelser i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser og i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter.

(30) Dette direktiv bør ikke få indvirkning på andre rettigheder til information og høring, herunder sådanne, der følger af

Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i

fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.

(31) Gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser bør ikke kunne udgøre en tilstrækkelig begrundelse for at nedsætte

det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på det område, der er omfattet af dette direktiv –

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter

Fælles udkast godkendt af Forligsudvalget, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 4

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71 og artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 17. december 2001 og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale

område inden for vejtransport har fastlagt fælles bestemmelser om køretid og hviletid for førere. Denne forordning

dækker ikke andre aspekter forbundet med arbejdstid inden for vejtransport.

(2) Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden2, gør

det muligt at vedtage mere specifikke forskrifter om tilrettelæggelse af arbejdstiden. I betragtning af deres

sektorbestemte karakter har bestemmelserne i dette direktiv forrang for bestemmelserne i direktiv 93/104/EF, jf.

sidstnævnte direktivs artikel 14.

(3) Til trods for intensive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter har det ikke været muligt at nå frem til en aftale

om mobile arbejdstagere inden for vejtransport.

(4) Det er derfor nødvendigt at fastsætte en række mere specifikke forskrifter om arbejdstid inden for vejtransport med

henblik på transportsikkerheden og de berørte personers sundhed og sikkerhed.

(5) Da målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af

handlingens omfang og virkning bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet som anført i nævnte artikel, er dette direktiv ikke mere vidtgående e nd, hvad der er

nødvendigt for at nå disse mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(6) Dette direktivs anvendelsesområde dækker udelukkende mobile arbejdstagere, der er ansat af en transportvirksomhed

etableret i en medlemsstat, og som deltager i mobilt arbejde i forbindelse med vejtransport, der er omfattet af forordning

(EØF) nr. 3820/85, eller, hvis denne ikke finder anvendelse, af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af

det kørende personale i international vejtransport (AETR-overenskomsten).

(7) Det bør præciseres, at mobile arbejdstagere, der er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, bortset fra

selvstændige chauffører, er omfattet af det grundlæggende beskyttelsesniveau i direktiv

93/104/EF. Dette grundlæggende beskyttelsesniveau omfatter de eksisterende bestemmelser om tilstrækkelig hvile,

gennemsnitlig maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie og bestemte grundlæggende bestemmelser om natarbejde,

herunder helbredsundersøgelser.

(8) Da selvstændige chauffører er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 3820/85, men udelukket fra

anvendelsesområdet for direktiv 93/104/EF, bør disse chauffører udelukkes midlertidigt fra dette direktivs

anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

(9) Definitionerne i dette direktiv kan ikke danne præcedens for andre fællesskabsforskrifter vedrørende arbejdstid.

(10) For at forbedre færdselssikkerheden, undgå at fordreje konkurrencevilkårene og garantere sikkerhed og sundhed for

de mobile arbejdstagere, der er omfattet af dette direktiv, bør disse vide præcis, hvilken del af den tid, der medgår til

vejtransportaktiviteter, der betragtes som arbejdstid og hvilken der ikke gør det, og som pauser, hviletid eller

rådighedstid; disse arbejdstagere bør have ret til et minimum af daglige og ugentlige hvileperiode r samt passende

pauser. Det er ligeledes nødvendigt at indføre en maksimumsgrænse for, hvor mange timer der må arbejdes om ugen.

(11) Forskningen har vist, at menneskets fysik om natten er mere sensitiv over for forstyrrelser pga. arbejdsmiljøet og

bestemte besværlige organisationsformer, og at lange perioder med natarbejde kan være skadelige for arbejdernes

helbred og generelt kan udgøre en fare for deres sikkerhed og færdselssikkerheden.

(12) Det er derfor nødvendigt at begrænse varigheden af perioder med natarbejde og at fastsætte, at chauffører, som

udfører natarbejde, kompenseres tilstrækkeligt for deres arbejde og ikke stilles ugunstigt hvad angår

uddannelsesmuligheder.

(13) Arbejdsgiverne skal opbevare optegnelser om arbejdstid, hvis der arbejdes mere end det gennemsnitlige ugentlige

maksimum.

(14) Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/85 om køretid inden for international og indenlandsk

personbefordring, bortset fra rutekørsel, bør fortsat finde anvendelse.

(15) Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af dette direktiv og følge udviklingen på området i medlemsstaterne

og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om

bestemmelsernes anvendelse samt om konsekvenserne af bestemmelserne om natarbejde.

(16) Det er nødvendigt at åbne mulighed for, at visse bestemmelser kan fraviges af henholdsvis medlemsstaterne eller

arbejdsmarkedets parter; i tilfælde af fravigelse bør de pågældende arbejdstagere som en generel regel indrømmes

tilsvarende kompenserende hvileperioder -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: