Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 582
Offentligt
1462004_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 582)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
UDU, Alm. del - bilag 285 (Løbenr. 11060)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2408 UDDANNELSE OG UNGDOM den 14. februar 2002
Dette rådsmøde 2408 (6111/02 Presse 29) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
den 8. februar 2002. Dansk delegationsleder: Statssekretær, Undervisningsministeriet
Henrik NEPPER-CHRISTENSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
UDDANNELSESSYSTEMERS MÅL – ARBEJDSPROGRAM; I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske
Råd i Stockholm gav Rådet og Kommissionen deres tilslutning til en rapport med et detaljeret arbejdsprogram for
opfølgningen af uddannelsessystemernes mål i Europa.
*
SAMMENFATTENDE RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA: "LISSABON STRATEGIEN -
GENNEMFØRE FORANDRINGER"; Kommissær REDING gav Rådet en redegørelse for den sammenfattende rapport
fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i Barcelona
*
EUROPÆISK OMRÅDE FOR LIVSLANG LÆRING; Rådet havde en tilbundsgående debat på grundlag af
Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europæisk område for livslang læring.
*
HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONER OG MOBILITET; Kommissær
REDING gav Rådet en redegørelse for den handlingsplan, Kommissionen vedtog den 13. februar 2002 om
grundlæggende kvalifikationer og mobilitet
*
TEMPUS/MEDA-PROGRAMMET; Rådet fik en redegørelse fra kommissær REDING om Kommissionens seneste
forslag til afgørelse, som tager sigte på at udvide Tempus-programmet til at omfatte tredjelandene i Middelhavsområdet
for at fremme samarbejdet om udvekslinger på universitetsniveau
*
HVIDBOG OM UNGDOMSPOLITIK – Konklusioner; Rådet havde en debat om den hvidbog, Kommissionen vedtog
den 21. november 2001 og hvori den redegør for sit syn på den fremtidige ungdomspolitik i Den Europæiske Union.
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDDANNELSE/UNGDOM, Pba. seneste råsdmøde vedtoges forskellige resolutioner, udtalelser og konklusioner.
*
FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Forsikringsselskaber - krav til solvensmargen
*;
Rådet vedtog direktiverne om ændring af Rådets direktiver for så vidt
angår krav til solvensmargenen for livsforsikringsselskaber og for skadesforsikringsselskaber
*
DET INDRE MARKED
Kosmetiske midler – dyreforsøg; Rådet fastlagde sin fælles holdning til ændringen af direktiv om retningslinjer for et
endeligt forbud mod dyreforsøg for så vidt angår kosmetiske midler, idet den østrigske delegation stemte imod, og den
tyske, nederlandske og danske afholdt sig fra at stemme.
*
LANDBRUG
Handel med vegetativt formeringsmateriale af vin; Rådet vedtog et direktiv, der tager sigte på at ophæve alle
handelshindringer, som kan hæmme den fri omsætning af formeringsmateriale af vin i Fællesskabet, og det tillader på
visse betingelser at bringe formeringsmateriale i handelen, som er produceret efter nye produktionsmetoder.
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0002.png
TELEKOMMUNIKATION
"TELEKOM-Pakken"*, I overensstemmelse med traktatens artikel 251, stk. 3, godkendte Rådet i form af ændrede fælles
holdninger en række direktiver fra Europa-Parlamentet og Rådet på området
*
SUNDHED
Humant blod og blodkomponenter - kvalitets- og sikkerhedsstandarder; Rådet fastlagde sin fælles holdning til ændringen
af direktiv 89/381/EØF om fastsættelse af høje standarder for kvalitet og sikkerhed ved tapning, testning, behandling,
opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af Rådets direktiv 79/267/EØF for så vidt angår krav til solvensmargen for
livsforsikringsselskaber – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF for
så vidt angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber
ERKLÆRING FRA DEN ØSTRIGSKE DELEGATION vedr.:
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (rammedirektivet)
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(tilladelsesdirektivet) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske
Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. uddannelse og ungdom behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående uddannelse- og ungdomsministerrådsmøde den 29. november 2001:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 8.
februar 2002, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 26. marts 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
6111/02 (Presse 29)
(OR. fr)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0003.png
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2408. samling i Rådet
- UDDANNELSE OG UNGDOM -
den 14. februar 2002
Formand:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Juan Carlos APARICIO PÉREZ
Arbejds- og socialminister
i Kongeriget Spanien
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
UDDANNELSESSYSTEMERS MÅL - ARBEJDSPROGRAM
*
SAMMENFATTENDE RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA: "LISSABON STRATEGIEN -
GENNEMFØRE FORANDRINGER"
*
EUROPÆISK OMRÅDE FOR LIVSLANG LÆRING
*
HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONER OG MOBILITET
*
TEMPUS/MEDA-PROGRAMMET
*
HVIDBOG OM UNGDOMSPOLITIK - Konklusioner
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDDANNELSE/UNGDOM
*
FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
*
Forsikringsselskaber - krav til solvensmargen
*
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0004.png
DET INDRE MARKED
*
Kosmetiske midler - dyreforsøg
*
LANDBRUG
*
Handel med vegetativt formeringsmateriale af vin
*
TELEKOMMUNIKATION
*
"TELEKOM-Pakken"
*
*
SUNDHED
*
Humant blod og blodkomponenter - kvalitets- og sikkerhedsstandarder
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marleen VANDERPOORTEN
Flamsk minister for undervisning og
erhvervsuddannelse
Bert ANCIAUX
Flamsk minister for kultur, ungdom, Bruxelles-
spørgsmål og udviklingssamarbejde
Danmark:
Henrik NEPPER-CHRISTENSEN
Tyskland:
Christine BERGMANN
Wolf-Michael CATENHUSEN
Statssekretær, Undervisningsministeriet
Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og
ungdomsspørgsmål
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under
forbundsministeren for undervisning og
forskning
Minister for undervisning, videnskab, forskning
og kunst i delstaten Schleswig-Holstein
Minister for undervisning og trossamfund
Statssekretær for ungdomsanliggender
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Arbejds- og socialminister
Statssekretær for undervisning og universiteter
Minister for ungdom og sport
Minister for undervisning og videnskab
Statssekretær for undervisning, universiteter og
forskning
Statssekretær for arbejdsmarked- og socialpolitik
Stedfortrædende fast repræsentant
Generaldirektør, Ministeriet for undervisning,
kultur og videnskab
Ute ERDSIEK-RAVE
Grækenland:
Petros EFTHYMIOU
Georgios SAKELLION
Spanien:
Pilar del CASTILLO VERA
Juan Carlos APARICIO PEREZ
Julio IGLESIAS de USSEL
Frankrig:
Marie-George BUFFET
Irland:
Michael WOODS
Italien:
Maria Grazia SILIQUINI
Grazia SESTINI
Luxembourg:
Marc UNGEHEUER
Nederlandene:
H. BORSTLAP
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0005.png
M. van GASTEL
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Portugal:
Júlio PEDROSA
Miguel FONTES
Finland:
Maija RASK
Suvi LINDEN
Sverige:
Hanz-Eric HOLMQVIST
Carl LINDBERG
Det Forenede Kongerige:
Ivan LEWIS
Generaldirektør, Ministeriet for sundhed, velfærd
og sport
Stedfortrædende fast repræsentant
Undervisningsminister
Statssekretær for ungdom og sport
Undervisningsminister
Kulturminister
Statssekretær, Justitsministeriet
Statssekretær, Undervisningsministeriet
Statssekretær ("Parliamentary Under-Secretary of
State") for ungdomspolitik og læring
***
Kommissionen:
Viviane REDING
Medlem
UDDANNELSESSYSTEMERS MÅL - ARBEJDSPROGRAM
I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm gav Rådet og Kommissionen deres tilslutning til
en rapport med et detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen af uddannelsessystemernes mål i Europa. Rapporten vil
blive forelagt Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona.
Rapporten fremhæver den meget vigtige rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller for en højnelse af
europæernes kvalifikationsniveau. Hensigten med rapporten er at give et svar på udfordringen fra Det Europæiske Råd i
Lissabon i marts 2000 – dvs. at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske
videnbaserede økonomi i verden – men også at opfylde borgernes og samfundets bredere behov. Uddannelse o dannelse
er således et prioriteret nøgleområde i Lissabon-strategien.
Rapporten – som Kommissionen og Rådet har udarbejdet i fællesskab – består af følgende dele:
• en sammenfatning bestemt til almindelig orientering;
• en indledende del med en mere politisk målsætning;
• selve rapporten med det egentlige arbejdsprogram for de tre strategiske mål (forbedring af uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet i EU; lette adgangen for alle til disse systemer og gøre
dem åbne over for den videre verden) samt for de 13 tilknyttede mål;
• en tidsplan for indledningen af opfølgningsarbejdet for målene;
• en tabel, der skal danne model for opfølgningen af kvantitative indikatorer;
• illustrerende statistiske data.
Rapporten indeholder et detaljeret arbejdsprogram for gennemførelsen af de 13 mål for de europæiske uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer, identificerer ca. 40 nøglespørgsmål, en tidsplan for opfølgningen samt eventuelt
indikatorer og emner for udveksling af erfaringer, god praksis eller peer review i overensstemmelse med den åbne
koordinationsmetode mellem medlemsstaterne.
Da drøftelserne vedrørende de tre områder, som var blevet udpeget som prioriterede i 2001 - grundlæggende
færdigheder, informations- og kommunikationsteknologi samt matematik, naturvidenskabelige fag og teknologi -
allerede er begyndt, er målet at indlede drøftelserne om de ti andre områder senest i 2003.
Rapportens elementer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0006.png
Rapporten er udtryk for, at de europæiske institutioner er besluttet på at give et svar på de udfordringer, som
vidensamfundet, globaliseringen og udvidelsen af Den Europæiske Union udgør. Med henblik herpå indeholder
rapporten ambitiøse, men realistiske mål. Til gavn for borgerne og Unionen som helhed er det hensigten at nå følgende
mål inden for uddannelse og erhvervsuddannelse inden 2010:
der skal opnås den højeste kvalitet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og Europa vil blive
anerkendt som en global reference på grund af sine uddannelsessystemers og -institutioners kvalitet og
relevans
– uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa skal være tilstrækkeligt kompatible til, at
borgerne kan bevæge sig fra det ene til det andet og drage fordel af deres forskelligartethed
– personer med kvalifikationer, viden og færdigheder, der er erhvervet et eller andet sted i Europa, skal
kunne få dette godkendt i hele EU med henblik på en karriere og yderligere læring
– europæere i alle aldre skal have adgang til livslang læring
– Europa skal være åbent for samarbejde til gensidig fordel med alle andre regioner og skal være det
foretrukne sted for studerende, videnskabsmænd og forskere fra andre regioner i verden.
Hvis de vedtagne mål nås, vil det kræve et samarbejde om politikkerne under anvendelse af den nye åbne
koordinationsmetode for at øge den ekstra fordel ved en europæisk indsats. Som grundlag herfor bør der udpeges fælles
ønsker og mål, god praksis bør udbredes, og fremskridtene bør måles ved hjælp af vedtagne instrumenter, der
sammenligner resultater både mellem de europæiske lande og med resten af ve rden. Det er planlagt, at der på det næste
uformelle møde mellem EU's og kandidatlandenes undervisningsministre i Bratislava i juni 2002 vil blive udarbejdet
ordninger, så kandidatlandene også kan deltage.
SAMMENFATTENDE RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA: "LISSABON-
STRATEGIEN - GENNEMFØRE FORANDRINGER"
Kommissær REDING gav Rådet en redegørelse for den sammenfattende rapport fra Kommissionen til Det Europæiske
Råd i Barcelona (15. og 16. marts 2002) med titlen "Lissabon-strategien - gennemføre forandringer"; Kommissæren
omtalte rapportens uddannelsesmæssige aspekter.
Der erindres om, at siden Det Europæiske Råd i marts 2000 i Lissabon er der blevet holdt et Europæisk Råd hvert forår,
som på grundlag af en sammenfattende rapport fra Kommissionen analyserer de fremskridt, der er gjort med
gennemførelsen af den strategi, der blev fastlagt i Lissabon, nemlig at gøre Den Europæiske Union til "den mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar &o
slash;konomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".
Rapporten, som blev vedtaget af Kommissionen den 16. januar 2002, gør status over udviklingen siden Lissabon. En stor
del af den omhandler uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.
EUROPÆISK OMRÅDE FOR LIVSLANG LÆRING
Rådet havde en tilbundsgående debat på grundlag af Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europæisk
område for livslang læring. Emnet blev drøftet både af undervisningsministrene og ministrene med ansvar for
ungdomsanliggender. Der erindres om, at Det Europæiske Råd på sit møde i Feira i juni 2000 havde bemyndiget
medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til inden for deres kompetenceområder at fastl ægge sammenhængende
strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at give alle adgang til livslang læring. Det er et vigtigt
emne i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002.
Undervisningsministrene udtalte sig om mange aspekter i Kommissionens dokument, medens ministrene med ansvar for
ungdomsanliggender særligt koncentrerede sig om non-formel læring. Rådet var enigt om at understrege den store
betydning, som livslang uddannelse og erhvervsuddannelse har såvel for de europæiske borgeres personlige udvikling
som for udviklingen af deres erhvervsmæssige karriere og for at nå det strategiske mål, der blev fastlagt af Det
Europ&ael ig;iske Råd i 2000.
Selv om de prioriteter, som Kommissionen har foreslået, blev anset for vigtige, fandt flere medlemsstater, at
værdsættelse af læring og anerkendelse deraf hen over de nationale grænser, havde en særlig europæisk nytteværdi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0007.png
Som konklusion understregede formanden debattens kvalitet og meddelte, at formandskabet på grundlag af de fremsatte
indlæg vil udarbejde to dokumenter: et sammenfattende dokument med medlemsstaternes holdninger, der vil blive
forelagt for Det Europæiske Råd i Barcelona i marts, samt en tekst, der vil blive forelagt på den kommende samling i
Rådet (uddannelse og ungdom) den 30. maj, og som vil omhandle senere bilag i forbindelse med livslang læring.
Ministren e med ansvar for ungdomsanliggender blev enige om at forelægge et bidrag til den debat, som
undervisningsministrene har indledt.
Der erindres om, at Kommissionen i sin meddelelse foreslår, at der skabes et europæisk område for livslang læring,
således at borgerne hele livet igennem kan tilegne sig ny viden og nye kompetencer, for at udfylde de lakuner, der er
konstateret med hensyn til livslang læring i de fleste europæiske lande.
Kommissionen foreslår seks prioriterede indsatsområdet (byggesten) til hjælp for medlemsstaterne og de økonomiske og
sociale aktører i udviklingen og gennemførelsen af deres strategier. Det drejer sig om følgende områder: oprettelse af
partnerskaber, gennemførelse af en detaljeret undersøgelse af læringsbehovene, øgede offentlige og private investeringer
i læring, adgang til læringsmuligheder, værdsætte lse af læring og indførelse af kvalitetssikringsværktøjer.
HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONER OG MOBILITET
Kommissær REDING gav Rådet en redegørelse for den handlingsplan, Kommissionen vedtog den 13. februar 2002 om
grundlæggende kvalifikationer og mobilitet, som er et vigtigt element for forberedelsen af Det Europæiske Råd i
Barcelona i marts 2002.
Handlingsplanen tager sigte på at fremme arbejdstagernes mobilitet og åbne nye arbejdsmarkeder for de europæiske
arbejdstagere, idet målet er at fjerne hindringer for mobiliteten, således at arbejdstagerne kan flytte inden for Den
Europæiske Union. Den indeholder også specifikke forslag om en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning til
anerkendelse af kvalifikationer, eksamensbeviser og studieperioder. Handlingsplanen foreslår i den forbindelse 25
konkrete aktioner, hvoraf 15 specielt vedrører uddannelse og erhvervsuddannelse.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 opfordrede Kommissionen til at fremlægge dette
dokument. Kommissionen nedsatte senere en task force på højt plan bestående af eksperter fra erhvervslivet,
uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter. Denne task force fremsatte sine henstillinger den 14. december 2001,
og Kommissionen har udarbejdet sin handlingsplan på grundlag deraf.
TEMPUS/MEDA-PROGRAMMET
Rådet fik en redegørelse fra kommissær REDING om Kommissionens seneste forslag til afgørelse, som tager sigte på at
udvide Tempus-programmet til at omfatte tredjelandene i Middelhavsområdet for at fremme samarbejdet om
udvekslinger på universitetsniveau. I forhold til den nugældende Tempus III-afgørelse foreslår Kommissionen, at der
tilføjes et nyt mål, der handler om udvikling af demokratiske civilsamfund. Ifølge forslaget til afgørelse skal forskere
ligeledes medtages blandt de personer, der er omfattet af programmet. Endelig foreslår Kommissionen Tempus III-
afgørelsen forlænget indtil 2006, samt at den bringes i overensstemmelse med fællesskabsprogrammerne på områder
som f.eks. Socrates og Leonardo.
HVIDBOG OM UNGDOMSPOLITIK - Konklusioner
Rådet havde en debat om den hvidbog, Kommissionen vedtog den 21. november 2001 og hvori den redegør for sit syn
på den fremtidige ungdomspolitik i Den Europæiske Union. Rådet vedtog ligeledes en række operative konklusioner, i
henhold til hvilke der skal opstilles en opfølgningsstrategi for så vidt angår procedure og arbejdsmetoder, og som er
gengivet i det følgende.
Under debatten kom ministrene specielt ind på de prioriteter, der evt. skal fastsættes, arbejdsmetoden og spørgsmålet om
ansøgerlandenes deltagelse samt de unges egen deltagelse i denne proces. De lagde vægt på, at der skal gøres hurtige
fremskridt med konkrete aktioner, og de takkede det spanske formandskab for at have givet ministrene med ansvar for
uddannelse og ungdom mulighed for at holde to møder i første halvår af 2002.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som tager følgende i betragtning:
Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", er resultatet af en omfattende høringsproces, der har
stået på siden udgangen af 1999. Dette initiativ, der har nydt medlemsstaternes, de skiftende formandskabers og Europa-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0008.png
Parlamentets uforbeholdne støtte, indeholder forslag om en ny ramme for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet.
Rådet (uddannelse og ungdom) hilste på samlingen den 29. november 2001 under belgisk formandskab med stor
interesse offentliggørelsen af hvidbogen og forslagene heri velkommen og foreslog en fortsat dybtgående debat med
henblik på at få fastlagt rammerne for det fremtidige samarbejde.
Hvidbogen blev forelagt på et seminar i Gent den 26.–28. november, hvor dens betydning som et første skridt imod en
mere fuldstændig, sammenhængende og tværsektoriel ungdomspolitik blev understreget, navnlig af de unge.
På generaldirektørernes møde den 10. december blev drøftelserne om de højt prioriterede emner og metoder, der foreslås
i hvidbogen, om høring af de unge og om ønsket om at inddrage kandidatlandene i debatten bragt et skridt videre, og
behovet for, at holdninger så vidt muligt fastlægges og afgørelser træffes under den enkelte medlemsstats interne
høringsproces blev påpeget.
Som henviser til de af medlemsstaterne afgivne svar i det af formandskabet udarbejdede spørgeskema om hvidbogens
hovedspørgsmål:
1. ERKENDER, at Europa-Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", der er
udarbejdet efter en omfattende høring af alle relevante aktører på ungdomsområdet, og som Det Europæiske
Råd (uddannelse og ungdom) hilste velkommen den 29. november 2001, forudsætter, at der skabes et nyt
europæisk samarbejde på ungdomsområdet og lægger fundamentet, hvorpå en ramme for dette område kan
påb egyndes opstillet.
2. FINDER, at den af Kommissionen foreslåede metode, nemlig samarbejde på ungdomsområdet under
anvendelse af den åbne koordinationsmetode på en specielt tilpasset måde og under hensyntagen til
ungdomsdimensionen i sektorpolitikken på andre områder, både er hensigtsmæssig og gennemførlig, når det
drejer sig om at styrke samarbejdet mellem stater og gøre ungdomsdimensionen mere synlig og forståelig
for unge mennesker i hele Europa.
3. ERKLÆRER SIG ENIG i betydningen af de emner, som hvidbogen foreslår at prioritere højt på det
særlige ungdomsområde, nemlig deltagelse i samfundslivet, volontørtjeneste, information og forskning.
4. UDTRYKKER SIN TILFREDSHED MED den i hvidbogen foreslåede tilpasning til ungdomsområdet af
den åbne koordinationsmetode, hvis konkrete gennemførelse Rådet endnu ikke har fastlagt i detaljer, under
fuld iagttagelse af medlemsstaternes kompetence og i overensstemmelse med nærhedsprincippet med
henblik på at styrke samarbejdet på ungdomsområdet på en fleksibel måde.
5. UNDERSTREGER behovet for, under iagttagelse af prioriteringen i hvidbogen, at inddrage
ungdomsdimensionen i politik og programmer i andre sektorer både på nationalt og europæisk plan samt for
yderligere at udforske begrebet unges selvforsørgelse med henblik på at vedtage hensigtsmæssige
foranstaltninger.
6. ANERKENDER betydningen af den rolle, ungdommen spiller, når den deltager i samarbejdsprocessen
både på nationalt og europæisk plan.
7. SLÅR endvidere FAST, at kandidatlandene på passende måde skal inddrages i den i hvidbogen foreslåede
samarbejdsproces på ungdomsområdet.
8. FORPLIGTER SIG TIL at gå videre med arbejdet med at opstille en ramme (fælles mål, tidsplan,
arbejdsmetoder og opfølgning) for samarbejdet på ungdomsområdet med henblik på vedtagelse heraf på den
kommende samling i Rådet den 30. maj 2002."
Der erindres om, at Kommissionen i sin hvidbog foreslår, at Den Europæiske Union udstyres med nye rammer for
samarbejdet på ungdomsområdet. Dette samarbejde skal bygge på de eksisterende aktiviteter i medlemsstaterne og i
Fællesskabet, men skal ligeledes være omfattet af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet, og
ungdomsdimensionen skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af politikkerne. Kommissionen foreslår at der sættes ind
på to niveauer, dels gennem en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og dels gennem en større hensyntagen
til de unge i sektorpolitikkerne.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0009.png
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
UDDANNELSE/UNGDOM
På baggrund af samlingen i Rådet (Uddannelse og ungdom) den 29. november 2001 (jf. dok. 14388/01, Presse 437)
vedtog Rådet formelt:
▪ en resolution om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæringen af fremmedsprog inden for
rammerne af gennemførelsen af målene for Det Europæiske Sprogår 2001
(dok. 14357/01)
▪ en udtalelse fra Rådet (uddannelse) om uddannelses- og erhvervsuddannelsesspørgsmål i forslaget til
Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2002
(dok. 14758/01)
▪ konklusionerne om opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med
henblik på forberedelse af en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen til forelæggelse på Det Europæiske
Råds forårsmøde i 2002
(dok. 14863/01)
▪ en resolution om nytteværdien af unges frivillige arbejde som led i udviklingen af Fællesskabets indsats på
ungdomsområdet
(dok. 14759/01)
FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Forsikringsselskaber - krav til solvensmargen
*
Rådet accepterede alle de ændringer, Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, som ligger på linje med den
enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (det indre marked) den 30. og 31. maj 2001, og vedtog formelt
direktiverne:
▪ om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for
livsforsikringsselskaber
(dok. 3630/01 + 5627/02);
og
▪ om ændring af Rådets direktiv 79/267/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for
skadesforsikringsselskaber
(dok. 3631/01 + 5627/02).
Formålet med de to direktiver er at modernisere de solvensmargenkrav, der har været gældende i mere end 20 år, navnlig
for så vidt angår beregningsmetoden.
DET INDRE MARKED
Kosmetiske midler - dyreforsøg
Rådet fastlagde sin fælles holdning til ændringen af direktiv 76/768/EØF om de nærmere retningslinjer for et endeligt
forbud mod dyreforsøg for så vidt angår kosmetiske midler (dok. 15073/01) i overensstemmelse med den politiske
enighed, der blev opnået med kvalificeret flertal på samlingen den 26. november 2001, idet den østrigske delegation
stemte imod, og den tyske, nederlandske og danske afholdt sig fra at stemme. Den fælles holdning vil herefter blive
forelagt Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.
I den af Rådet godkendte tekst bestemmes det, at følgende er forbudt:
▪ markedsføring af kosmetiske midler, der i deres endelige udformning har været genstand for forsøg med
dyr, samt kosmetiske midler med bestanddele, der har været genstand for forsøg med dyr under anvendelse
af en metode, der ikke er alternativ, efter at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) har valideret, godkendt og offentliggjort den pågældende alternative metode
▪ udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler
▪ udførelse af dyreforsøg med bestanddele eller sammensætninger af bestanddele, når sådanne forsøg kan
erstattes af én eller flere alternative metoder, der er omhandlet i bilag V til direktiv 67/548/EØF om
klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer eller i bilag IX til nærværende direktiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0010.png
Ifølge den af Rådet godkendte tekst udarbejder Kommissionen under anvendelse af forskriftsudvalgsproceduren og efter
høring af en videnskabelig komité senest 18 måneder efter direktivets vedtagelse bilag IX, og den medtager heri
alternative metoder, der giver forbrugerne et beskyttelsesniveau svarende til det, der opnås ved de dyreforsøg, de skal
erstatte.
LANDBRUG
Handel med vegetativt formeringsmateriale af vin
Rådet vedtog et direktiv om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin
(dok. 14685/01 + 5794/2/02).
Direktivet tager sigte på at ophæve alle handelshindringer, som kan hæmme den fri omsætning af formeringsmateriale af
vin i Fællesskabet, og det tillader på visse betingelser at bringe formeringsmateriale i handelen, som er produceret efter
nye produktionsmetoder.
Da formeringsmateriale af vin består af ændrede druesorter, er der i direktivet fastsat bestemmelser, der specielt vedrører
risikovurdering, mærkning og information af offentligheden, således at enhver risiko for den menneskelige sundhed eller
miljøet undgås.
TELEKOMMUNIKATION
"TELEKOM-Pakken"
*
I overensstemmelse med traktatens artikel 251, stk. 3, godkendte Rådet i form af ændrede fælles holdninger
▪ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester ("rammedirektivet"), idet Portugal afholdt sig fra at stemme for så vidt
angår ændringerne af dette direktiv
(dok. 3672/01 + 5754/02)
▪ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter ("adgangsdirektivet")
(dok. 3670/01)
▪ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(tilladelsesdirektivet)
(dok. 3671/01)
▪ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ("forsyningspligtdirektivet")
(dok. 3673/01)
▪ Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab
(frekvenspolitikbeslutningen)
(dok. 3674/01).
Der erindres om, at Kommissionen den 12. juli 2000 vedtog en række forslag med henblik på rammebestemmelser for
infrastrukturer og elektroniske kommunikationstjenester. Denne Telekom-pakke består af fem direktiver om
harmonisering af lovgivning, som Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage (et direktiv om en fælles ramme og fire
særdirektiver) samt af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om radiofrekvensspektret i Fællesskabet; et udkast til
K ommissionens direktiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester er det sidste element i
denne pakke.
Rådet fastlagde den 17. september 2001 fælles holdninger vedrørende de fire direktiver og den 16. oktober 2001
vedrørende "radiofrekvensbeslutningen". Europa-Parlamentet vedtog på mødet den 12. december 2001 under
andenbehandlingen en række ændringer til Rådets fælles holdninger med hensyn til hver af de fem retsakter.
SUNDHED
Humant blod og blodkomponenter - kvalitets- og sikkerhedsstandarder
Rådet fastlagde sin fælles holdning til ændringen af direktiv 89/381/EØF om fastsættelse af høje standarder for kvalitet
og sikkerhed ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter (dok.
14402/01), i overensstemmelse med den principielle enighed, der enstemmigt blev opnået på samlingen den
15. november 2001. Den fælles holdning vil herefter blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbeha ndling som led i
den fælles beslutningsprocedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0011.png
Målet med forslaget er at fastsætte standarder for kvaliteten og sikkerheden, der skal gælde for størstedelen af
blodtransfusionskæden fra stadiet før bloddonationen til distributionen af disse stoffer i behandlingsøjemed.
ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL
vedr.: Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af Rådets direktiv 79/267/EØF for så vidt angår krav til solvensmargen for livsforsikringsselskaber
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav til
solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber
1. Ad artikel 1, nr. 2
(om ændring af artikel 18, 19, 20)
"Rådet og Kommissionen erklærer, at i forbindelse med artikel 19, stk. 7, skal aktieindekserede og unit link-fonde anses
for at være ækvivalente med investeringsfonde."
2. Erklæring fra Kommissionen
"Kommissionen vil tage problemerne for små forsikringsselskaber op i forbindelse med revisionen af
anvendelsesområdet for solvens II."
3. Erklæring fra den franske delegation
"Den franske delegation ser med tilfredshed på Kommissionens bekræftelse af, at medlemsstaterne ved omskrivningen af
direktiverne frit kan fortolke begrebet "ekstrabidrag"."
ERKLÆRING FRA DEN ØSTRIGSKE DELEGATION vedr.:
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (rammedirektivet)
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(tilladelsesdirektivet) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab
(frekvenspolitikbeslutningen)
I forbindelse med vedtagelsen af rammedirektivet ønsker Østrig at få sin fortolkning af artikel 4 ført til protokols, idet
dette er afgørende for Østrigs tilslutning til direktivet. Med hensyn til ankeinstansens prøvelseskompetence har Østrig
gentagne gange gjort opmærksom på, at Europa-Parlamentets krav om, at ankeinstansen på ny skal prøve selve
sagsforholdet som helhed er uforeneligt med Østrigs forbundsforfatning. Desuden forekommer en sådan
prøvelseskompetence rent sagligt at være uhensigtsmæssig af følgende to grunde:
1. den faglige kompetence, der er nødvendig for en korrekt saglig afgørelse ligger i første række hos de sektorspecifikke
nationale myndigheder, der regulerer telekommunikationsmarkedet
2. hvis ankeinstansen på ny skal fastslå sagsforholdet, ville det føre til en for teleoperatørerne uheldig forsinkelse af
sagsbehandlingen.
Rammedirektivets artikel 4, stk. 1, tredje punktum, der refererer til sagen som helhed, svarer til denne retsopfattelse.
Efter Østrigs mening stemmer Østrigs forvaltningsdomstols prøvelseskompetence derfor overens med forpligtelserne i
henhold til dette direktiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462004_0012.png