Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 630
Offentligt
1461957_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 630)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
23. april 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde
(udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461957_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 23. april 2002
Rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.
1. Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer
Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i de øvrige rådsformationer. Der var siden sidste rådsmøde
(udenrigsministre) afholdt rådsmøder for hhv. transport, telekommunikation samt landbrug. Formandskabet
fremhævede i denne forbindelse rådsmødet (transport) den 25.-26. marts 2002, og udtrykte tilfredshed med, at
der var blevet fulgt op på Barcelona-konklusionerne, navnlig fsva. Galileo, et fælles europ&a elig;isk luftrum
samt jernbanepakken.
2. Udvidelsen
Drøftelserne viste, at der var enighed om, at der fortsat var gode fremskridt i udvidelsesprocessen og at
Kommissionens arbejdsplan for forhandlingerne ("road map") måtte respekteres. Desuden fortsat enighed om
at opfordre parterne på Cypern til at finde en politisk løsning. Kommissionen udtrykte optimisme med hensyn
til at overholde målsætningen om at afslutte udvidelsesforhandlingerne på DER/København, men
understreged e samtidig, at der fortsat udestod meget arbejde, hvis denne målsætning skulle nås.
3. Statut for EU-funktionærer: Præsentation fra Kommissionen og beslutning vedr. proceduren
Kommissionen præsenterede hovedlinierne i Kommissionens forslag til reform af personalevedtægten, der
forventes offentliggjort ultimo april. Rådet understregede den høje prioritering man tillagde reformen, og
fastlagde rammerne for Rådets behandling af sagen under spansk, dansk og græsk formandskab med henblik
på vedtagelse inden udgangen af græsk formandskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461957_0003.png
4. EU-handlingsplan i kampen mod terrorisme: Status for arbejdet
Rådet noterede sig arbejdet med gennemførelsen af EU’s handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme.
Formanden fremhævede arbejdet frem mod topmødet med USA i Washington den 2. maj 2002.
5. Illegal indvandring
Rådet drøftede, hvorledes problemerne i forbindelse med illegal indvandring kan håndteres mere effektivt,
herunder ved brug af instrumenter indenfor rammerne af Unionens eksterne relationer. I Rådet var der
enighed om, at det er vigtigt at samarbejde med tredjelande om løsning af problemerne i forbindelse med
illegal indvandring, herunder de menneskelige omkostninger.
6. Forhandlinger med Schweiz
Rådet hilste det velkommen, at Kommissionen den 9. april i år vedtog forslag til mandater for forhandlinger
med Schweiz om schweizisk deltagelse i Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen, i MEDIA-
programmet samt vedrørende liberalisering af handelen med tjenesteydelser.
Rådet opfordrede til hurtig behandling af mandatforslagene m.h.p. vedtagelse snarest muligt.
Rådet udtrykte forventning om, at Schweiz nu går ind i forhandlingerne om rentebeskatning. Endvidere
opfordredes de schweiziske myndigheder til at virke for væsentlige fremskridt i de igangværende forhandlinger
vedrørende bekæmpelse af svig. Endelig opfordredes til, at EU-formandskabet og Kommissionen snarest tager
kontakt til Schweiz på højt politisk niveau med henblik på at opfordre til fremdrift i forhandlingerne.
7. ESDP: Status for arbejdet
Den høje Repræsentant vil i de kommende dage føre samtaler med den græske premierminister i
bestræbelserne på en snarlig løsning på problemerne omkring inddragelse af de seks europæiske NATO-
allierede, der ikke er medlem af EU, i ESDP.
8. Mellemøsten
Der var på frokostdrøftelsen vedrørende Mellemøsten enighed om, at EU skulle støtte den amerikanske
udenrigsminister Powells igangværende mission til Mellemøsten og ikke tage initiativer, der kunne forstyrre
denne. Man så gerne, at disse førte til en international konference med deltagelse af EU. Det besluttedes, at
udnytte de muligheder, som den forestående udenrigsministerkonference i Valencia ville frembyde for d ialog
med parterne.
Der var enighed om nødvendigheden af åbning af en "humanitær korridor" til sikring af den humanitære
bistand til palæstinenserne.
9. Det vestlige Balkan
Rådet bød de to republikparlamenters vedtagelse af aftalen mellem Serbien og Montenegro velkommen og
opfordrede parterne til snarest at få nedsat den kommission, der skal udarbejde et nyt forfatningsforslag. Rådet
bekræftede, at man gennem Stabiliserings- og Associeringsprocessen ville fortsætte med at støtte aftalens
gennemførelse. Rådet så den netop vedtagne lov om samarbejdet med FN’s krigsforbrydertribunal i ICTY)
som endnu et positivt skridt og opfordrede Jugoslavien til snarest at få implementeret loven. Rådet mindede
om, at samarbejdet med ICTY og fuld demokratisk kontrol over de væbnede styrker vil have betydning for
Jugoslaviens videre færd mod yderligere europæisk integration.
Rådet bød aftalen blandt de politiske partier i Bosnien-Herzegovina om implementering af
Forfatningsdomstolens afgørelse i sagen om befolkningsgruppernes ligestilling velkommen. Man
takkede den Høje Repræsentant Petritsch for hans store indsats i parternes indgåelse af aftalen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461957_0004.png
10. Wider Europe: EU-relationer mellem det fremtidige udvidede EU og dets naboer mod øst
Den britiske udenrigsminister gjorde opmærksom på den afgrund, der var vokset frem mellem EU’s
kommende østlige naboer, Ukraine, Belarus og Moldova og de kommende medlemmer af EU. Kommissionen
blev opfordret til at fremlægge idéer til nye relationer til disse lande under det danske formandskab. Der var
almindelig støtte til forslaget. Flere lande ønskede at inddrage forholdet til Rusland i sammenhængen. Fra
dansk side blev trykt ønske om, at EU’s Nordlige Dimension også blev inddraget i en samlet politik over for
alle nabolande mod øst.
Kommissionen accepterede at fremlægge sine idéer for Rådet under det danske formandskab.
11. Barcelona-processen: Forberedelse af Euromiddelhavsmødet på udenrigsministerniveau i Valencia den 22.
april 2002
Rådet godkendte de fælles EU-retningslinjer for Euro-middelhavs udenrigsministermødet
d. 22.-23. april 2002 i Valencia mellem EU og de 12 middelhavspartnere.
Der lægges i EU’s retningslinjer for konferencen vægt på et fortsat fælles engagement i Barcelona-processen
trods den spændte internationale politiske situation. Man håber på vedtagelse af en EuroMiddelhavs
handlingsplan for styrkelse af Barcelona-processen. Handlingsplanen tager udgangspunkt i de fælles EU-
retningslinjer og dækker alle tre søjler af samarbejdet, hhv. det politiske, økonomiske og kulturelle/sociale ejde.
For så vidt angår det politiske og sikkerhedspolitiske samarbejde fokuseres på en styrket politisk dialog. Det
videre arbejde med et sikkerhedscharter forventes dog fortsat at ligge underdrejet som følge af situationen i
Mellemøsten.
På det økonomiske område sigter handlingsplanen på indsatser, der kan øge investeringerne i partnerlandene i
det sydlige og østlige Middelhav.
For så vidt angår det kulturelle og sociale område forudses vedtagelse af et regionalt rammeprogram for retlige
og indre anliggender samt en handlingsplan for dialog mellem kulturer og civilisationer med særligt fokus på
ungdom og medier.
12. Afghanistan
Der var en kort drøftelse vedrørende EU’s rolle i fredsprocessen i Afghanistan, herunder fortsat tæt dialog med de
afghanske parter og Afghanistans nabolande om gennemførelse af Bonn-aftalen. Afghanistans midlertidige
udenrigsminister Dr. Abdullah og EU’s særlige udsending i Afghanistan, Klaus-Peter Klaiber, deltog i dele af
drøftelserne. Klaiber oplyste, at der var sket gode fremskridt i den interne koordination blandt EU’ Kabul, hvilket havde
udvirket, at EU nu blev betragtet som en nøglepartner af de afghanske myndigheder.
13. Zimbabwe
Rådet udtrykte bekymring over situationen i Zimbabwe efter præsidentvalget i marts 2002 og EU-kredsen traf beslutning
om et moratorium for bilaterale kontakter med Zimbabwe på ministerniveau. Der udtryktes støtte til Sydafrikas og
Nigerias bestræbelser på at få igangsat en dialog mellem regeringspartiet og oppositionen, og EU bekræftede, at man
ville sende en EU-trojka-mission til SADC-regionen, formentlig i begyndelsen af maj, i et forsøg på at indgå i en dialog
med SADC-landene om situationen i Zimbabwe. Endelig blev det besluttet at udskyde drøftelserne af en udvidelse af
sanktionsregimet til næste rådsmøde (udenrigsministre) i maj 2002.
14. Indien/Pakistan
Formandskabet noterede, at spændingsniveauet fortsat syntes højt, men at situationen pt. var rolig. Dog var der risiko for
flere grænseepisoder i den kommende tid. Enighed om behovet for at holde tæt kontakt til parterne og opfordre dem til at
medvirke til en afspænding. SG/HR Solana og kommissær Patten ventes at aflægge besøg i regionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461957_0005.png
15. Forberedelse af EU/USA-topmøde
Punktet blev vedtaget uden debat.
16. Forberedelse af EU/Canada-topmøde
Punktet blev vedtaget uden debat.
17. Burma/Myanmar: Fornyelse af fælles holdning 96/635/FUSP
Punktet blev taget af dagsordenen.
18. EUPM: Operationskoncept (CONOPS)
Punktet blev vedtaget uden debat.
19. (Evt.) Konfliktforebyggelse i Afrika: Udvidelse af den fælles holdning
Punktet blev taget af dagsordenen.
20. (Evt.) Fortegnelse over
våbenkontrolområdet i EU
Punktet blev vedtaget uden debat.
21. Rådets årsrapport til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 2001
Punktet blev taget af dagsordenen.
22. Udkast til resolution vedr. forhindring af lejlighedsvis narkotikamisbrug
Punktet blev taget af dagsordenen.
23. Koordinations- og samarbejdsmekanisme vedr. narkotikabekæmpelse mellem EU og Latinamerika/Caribien:
Formandskabskonklusioner
Punktet blev taget af dagsordenen.
24. Forbindelserne med Moldova: Etablering af EU-holdning til det 4. samarbejdsråd den 15. april 2002
Punktet blev vedtaget uden debat.
25. Forbindelserne med Rusland: Etablering af EU-holdning til det 5. samarbejdsråd den 15. april 2002
Punktet blev vedtaget uden debat.
26. Forbindelserne med Slovenien: Etablering af EU-holdning til det 4. associeringsråd den 16. april 2002
Punktet blev vedtaget uden debat.
27. Forbindelserne med Tyrkiet: Etablering af EU-holdning til associeringsrådet med Tyrkiet den 15. april 2002
Punktet blev vedtaget uden debat.
28. Undertegnelse af og accept af den Internationale Juteoverenskomst om oprettelse af den Internationale
Juteundersøgelsesgruppe 2001
Punktet blev vedtaget uden debat.
29. (Evt.) Associeringsaftale med Algeriet
Punktet blev taget af dagsordenen.
30. (Evt.) Associeringsaftale med Libanon
konkrete
anti-terrorinitiativer
ikke-sprednings-,
nedrustnings-
og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461957_0006.png
Punktet blev taget af dagsordenen.
31. Relationerne mellem EU og Mellemamerika og Andingruppen
Kommissionens og formandskabets kompromisforslag blev godkendt. Kommissionen tilkendegav, at man inden årets
udgang ville fremlægge udkast til forhandlingsmandater for indgåelse af aftaler med begge regioner vedr. politisk dialog
og samarbejde, der efter afslutning af Doha-runden indeholder et perspektiv om eventuel fremtidige associeringsaftaler.
Holland udtrykte skepsis overfor dette perspektiv.