Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 637
Offentligt
1461950_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 637)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. april 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat om ændret forslag til
Rådets og Europa-Parlamentets forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedrørende offentlig
trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje, KOM (2002) 107 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0002.png
Trafikministeriet
Notat
Dato
J.nr.
: 24. april 2002
: 601-25
Grundnotat om ændret forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om medlemsstaternes håndtering
af krav vedrørende offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje
(KOM(2002) 107, endelig udgave)
Resumé
Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne for meddelelse af enerettigheder og finansiering af offentlig
personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje. Det er hensigten, at forslaget skal erstatte de hidtil gældende regler
i Rådets forordning 1191/69. Enerettigheder, der meddeles, og støtte, der gives, i overensstemmelse med reglerne i forslaget
skal ikke anmeldes til Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Forslagets hovedprincip er, at meddelelse af enerettigheder og tildeling af offentlig støtte skal være baseret på kontrakter om
offentlig trafikbetjening. Kontrakter om offentlig trafikbetjening skal indgås på grundlag af åbent udbud.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser, der kan anvendes til at kontrollere for stærk markedskoncentration og beskytte
arbejdstagerne i tilfælde af, at en kontrakt overgår til en anden operatør.
Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om, at de kompetente offentlige myndigheder skal sikre en fornøden offentlig
personbefordring, hvor der lægges vægt på kvaliteten af den leverede tjenesteydelse.
Forslaget er en ændring til Kommissionens forslag af 26. juli 2000 (KOM(2000)7), jf. grundnotat af 8. november 2000.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til forordning KOM(2000) 7 er modtaget i Rådssekretariatet den 13. september 2000. Kommissionen har den 21.
februar 2002 vedtaget et revideret forslag til forordning KOM(2002) 107. Det er fremsat under henvisning til traktaten, særlig
artikel 71 og 89, og vil skulle vedtages efter procedurerne i artikel 251 (fælles beslutningstagen).
Det er hensigten, at forslaget skal erstatte forordning 1191/69 som ændret ved forordning 1893/91, der ophæves ifølge
forslaget.
Forordningen finder anvendelse på national og international varetagelse af offentlig personbefordring med jernbane og ad vej
og indre vandveje. Hvis der i henhold til EU’s direktiver om udbud af tjenesteydelser eller forsyningsvirksomhed kræves
udbud, finder reglerne i disse direktiver anvendelse på udbuddet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0003.png
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tilstræbe at sikre persontrafiktjenester "af høj kvalitet og
med overkommelige takster og fuld social dækning".
Forordningsforslaget indebærer, at hvis offentlige myndigheder ønsker at give finansiel kompensation for offentlig
serviceforpligtelser eller at meddele enerettigheder, skal det ske på basis af kontrakter om offentlig trafikbetjening.
Sådanne kontrakter skal som hovedregel indgås på grundlag af åbent udbud med en maksimal kontraktperiode for busdrift på
8 år og på 15 år for trafik på jernbane og indre vandveje.
Forslaget indeholder detaljerede bestemmelser om indholdet af kontrakter om offentlig service f.eks. i form af krav til
afrapportering, vedligeholdelse af materiel og infrastruktur, der stilles til rådighed for operatøren, fastlæggelse af sanktioner
ved kontraktbrud og det geografiske område, kontrakten dækker.
I visse tilfælde kan de kompetente myndigheder indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening uden forudgående udbud.
Denne undtagelse kan komme på tale for jernbanetrafikken, hvor den afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende
lokalt eller i forhold til den konkrete baneform (metro, letbane eller konventionelle baner).
Udbudskravet gælder ikke for kontrakter med en anslået værdi af under 1.000.000 EUR på årsbasis. Hvis en kompetent
myndighed kun indgår én kontrakt vedrørende offentlig tjeneste for hele sit netværk, gælder udbudskravet kun, hvis
kontrakten har en anslået værdi på over 3.000.000 EUR på årsbasis.
Den kompetente myndighed kan endelig indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening efter en forenklet udbudsprocedure –
"kvalitetssammenligning". Proceduren kan anvendes, hvor der meddeles enerettigheder, men ikke gives støtte med offentlige
midler.
Forslaget indeholder en række sikkerhedsklausuler:
• Ved indgåelse af trafikaftaler uden udbud skal der være offentlighed om myndighedernes afgørelse, mulighed for
fremsættelse af alternative planer og gennemgang af operatørens resultater hvert femte år.
• Såfremt det ikke lader sig gøre at sikre en fyldestgørende kollektiv persontrafik inden for forslagets rammer,
bemyndiges den kompetente myndighed til at træffe nødforanstaltninger.
• En kompetent myndighed kan kræve, at op til halvdelen af de trafiktjenester, der er omfattet af en kontrakt gives i
underentreprise til en tredjepart.
• En kompetent myndighed kan beslutte ikke at indgå en kontrakt med en operatør, der som følge af kontrakten allerede
har eller vil kontrollere mere end en fjerdedel af det relevante marked for passagerbefordring.
• Den kompetente myndighed kan forlange, at den valgte operatør overtager de ansatte, der tidligere har varetaget
trafiktjenesten i samme omfang, som hvis reglerne for virksomhedsoverdragelse havde været gældende.
• De kompetente myndigheder kan med forbehold af anden gældende EF-ret forlange, at den valgte operatør etablerer
sig i den pågældende medlemsstat.
De kompetente myndigheder kan uden forudgående udbud fastsætte minimumskriterier, som alle operatører skal opfylde, og
kompensere for de hermed forbundne omkostninger. Desuden kan der stilles krav om overtagelse af materiel eller
infrastruktur samt deltagelse i integrerede billet-, køreplans- eller informationssystemer. Det er en betingelse, at alle
operatører har adgang til kompensationen på et ikke-diskriminerende grundlag. Kompensation for omkostn inger må
maksimalt udgøre en femtedel af værdien af en operatørs tjenester. Hvis et minimumskriterium angår begrænsning af takster,
kan det kun finde anvendelse på visse kategorier af passagerer (pensionister, børn m.v.).
Kompensation, der udbetales i henhold til forordningen, skal ikke anmeldes til Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Forslaget indeholder bestemmelser om proceduren for åbent udbud eller kvalitetssammenligning. Der skal ske
offentliggørelse i EF-tidende. Udvælgelseskriterierne og kriterierne for indgåelse af kontrakten er fastsat i forordningen.
Potentielle operatører skal ved afgivelse af tilbud oplyse, hvordan trafik påtænkes drevet. Såfremt udbuddet overstiger
3.000.000 EUR, kan myndigheder forhandle med potentielle operatører om de afgivne bud .
Medlemsstaterne skal hvert andet år sende Kommissionen oplysninger om de foregående to års indgåede kontrakter samt en
oversigt over omfanget og indholdet af de generelle regler eller minimumskriterier.
Der skal oprettes en uafhængig offentlig eller retlig klageinstans, der - såfremt den ikke er en domstol - er undergivet
domstolskontrol.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0004.png
Trafiktjenester, der er omfattet af kontrakter om offentlig servicetrafik, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra en operatørs
øvrige aktiviteter. Aktiviteter på over 3.000.000 EUR behandles som aktiviteter med separat regnskab.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter allerede indgåede kontrakter løber kontraktperioden ud, forudsat
at denne er af en rimelig varighed. Der er en overgangsperiode på 8 år for afslutning af myndigheders egenproduktion af
bustrafik. For jernbanetrafikken gælder, at halvdelen skal være udbudt 4 år efter forordningens ikrafttræden, mens hele
trafikken skal være udbudt 8 år herefter.
Europaparlamentet vedtog den 14. november 2001 en udtalelse efter første læsning, der i vid udstrækning er indarbejdet i
Kommissionens reviderede forslag. I hovedtræk udtalte Parlamentet sin bekymring for, om der efter en markedsåbning ville
være plads til mindre, lokale eller regionale selskaber og ikke kun multinationale transportselskaber. Bekymringen skyldtes, at
lokale selskaber mentes at have en positiv effekt på den kollektive trafiks stil ling i forhold til privatbilismen.
Parlamentet mente videre, at nærhedsprincippet skulle tillægges større betydning, således at beslutninger vedr. udbud af
kollektiv trafik skulle ligge hos de lokale ansvarlige myndigheder.
Parlamentet vedtog at indstille en forlængelse af de maksimale kontraktperioder til 8 år for bustrafik og 15 år for
jernbanetrafik.
Endelig indstillede parlamentet, at bagatelgrænserne for tildeling af kontrakter uden udbud blev hævet fra EUR 400.000 til
EUR 1.000.000 og fra EUR 800.000 til EUR 3.000.000, hvis et helt net blev udbudt i én kontrakt.
2. Gældende dansk ret
Lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v.
• Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved lov
nr. 1230 af 27. december 1996, lov nr. lov nr. 289 af 18. maj 1998, lov nr. 355 af 2. juni 1999 og lov nr. 399 af 2. juni 1999.
• Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493,
som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 1996, lov nr. lov nr. 289 af 18. maj 1998 og lov nr. 399 af 2. juni 1999.
Lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret ved lov nr. 1074 af 20. december 1995.
3. Høring
Det reviderede forslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.:
Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Øresundsbro Konsortiet, Amtsrådsforeningen,
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, ARRIVA Danmark A/S, Danmarks Transportforskning, Dansk
Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Det Kommunale Kartel, DSB,
Erhvervenes Transportudvalg, Fælleskontoret for Privatbanerne, HK/Stat, Trafik & Jernbane, Hovedstadens Udviklingsråd,
J ernbanearbejdernes Fagforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Metro Service A/S,
NOAH-Trafik, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Sund og Bælt Holding A/S, Transportrådet.
Høringssvar:
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet mener generelt, at forslaget er meget vidtgående og at en så gennemgående strukturændring af sektoren for
offentlig støttet passagertrafik kræver en række forudgående diskussioner. Forbrugerrådet er endvidere enig i, at der bør
indføres en såkaldt kontrolleret konkurrence, og ikke en egentlig total åbning af markederne med henblik på ukontrolleret
libera lisering.
Forbrugerrådet er særligt positivt over for forslagets art. 4, som beskriver de kompetente myndigheders forpligtelse til at
tilstræbe at sikre en fyldestgørende, forbrugerorienteret, integreret, kontinuerlig og sikker kollektiv persontrafik af høj kvalitet
med overkommelige takster og fuld social dækning. Forbrugerrådet mener dog, at artiklen bør gøres mere forpligtende.
Amtsrådsforeningen
Amtsrådsforeningen er tilfreds med en lang række at de indarbejdede ændringer initieret af Parlamenter og efterfølgende af
Kommissionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0005.png
Amtsrådsforeningen påpeger dog, at den ligeledes kan tilslutte sig Europa-Parlamentets forslag om, at lokale og regionale
myndigheder kan drive kollektiv trafik som egenproduktion uden udbud. Dette forslag er ikke fulgt af Kommissionen.
ARRIVA Danmark A/S
ARRIVA Danmark A/S anfører, at den foreslåede overgangsordning på 8 år for buskørsel er for lang og at det bør sikres, at
den kompetente myndighed ikke på et senere tidspunkt kan vælge selv at betjene egne trafikforbindelser gennem dannelse af
et driftsselskab.
ARRIVA mener, at forslagets art. 9, stk. 1, hvorefter den kompetente myndighed kan forlange, at den valgte operatør giver
en nærmere fastsat andel af de trafikforbindelser, der er omfattet af kontrakten, i underentreprise til en tredjepart, bør udgå.
ARRIVA er endvidere betænkelig ved forslagets art. 9, stk. 2, hvorefter den kompetente myndighed kan beslutte ikke at indgå
kontrakter om offentlig service med en operatør, der allerede har, eller som følge af kontrakten kommer til at have kontrol
med mere end en fjerdedel af det relevante marked. ARRIVA savner en definition af det relevante marked og en eventuel
kompensationsordning eller overgangsordning for de operatører, der allerede overskriver fjerde dels reglen og som derfor vil
blive udelukket fra deltagelse i tilbudsgivning.
Danske Busvognmænd
Danske Busvognmænd er generelt tilfredse med forslaget, men mener at den foreslåede overgangsordning er for lang.
Danske Busvognmænd mener, at det er uklart, om personer med begrænset mobilitet skal sikres tilgængelighed til den
almindelige rutetrafik eller dækning via individuel handicapkørsel. Danske Busvognmænd foretrækker den nuværende danske
løsning med individuel handicapkørsel.
Det Kommunale Kartel
Det Kommunale Kartel (DKK) er betænkelig ved forslagets regler om offentlige myndigheders "egen-produktion", idet
1. undtagelsen fra udbudspligt (art. 17) er begrænset til eksisterende kontrakter.
2. det er i forbindelse med indgåelse af underhåndskontrakter muligt for andre potentielle leverandører, at fremsætte
alternative forslag, som den kompetente myndighed vil skulle forholde sig til.
3. egen-produktion skal bygge på en kontrakt (art. 5).
4. der er opgave- og beløbsmæssige begrænsninger på underhåndskontrakter, også ved egen-produktion (art. 7).
5. det er uklart, om omkostningsvurdering i forbindelse med indgåelse af kontrakter som underhåndsaftaler (art. 7) kan
medtage de samlede omkostninger ved en eventuel udlicitering, herunder til tjenestemænd.
DKK mener, at navnlig kravet om kontraktsliggørelse af et internt forhold i en offentlig myndighed strider mod almindelige
forvaltnings- og kontraktretlige principper i Danmark.
DKK anfører i øvrigt følgende:
1. Artikel 6a (om indholdet af kontrakter om offentlig service) bør konsekvensrettes i forhold til kriterierne for valg af
tilbud i artikel 4a.
2. DKK støtter Europa-Parlamentets forslag om, at bestemmelserne i forslaget skal have forrang i forhold til EU’s
udbudsdirektiver.
3. Forslagets betragtning 8, der omtaler fordelene ved kontrolleret konkurrence inden for offentlig transport, er for
ensidigt positiv, idet en række rapporter viser, at udlicitering af busdrift har medført forringet arbejdsmiljø.
4. Forslagets betragtning 50, hvor det bl.a. udtrykkes, at de kompetente myndigheder bør sikre, at operatørerne
fuldstændigt opfylder de sociale forpligtelser, bør gøres forpligtende.
• Muligheden for udvikling af serviceydelser og udvikling af arbejdspladser i kontraktperioden bør
inddrages i indgå i udvælgelseskriterierne i forbindelse med udbud (art. 4a) og i kravene til
kontrakterne (art. 6).
Kommunernes Landsforening
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0006.png
KL mener, at beslutningen om, hvorvidt trafikbetjeningen skal udføres af de offentlige myndigheder selv uden udbud bør
være et regionalt/lokalt anliggende.
KL mener endvidere, at forslagets konsekvenser for støtte til kollektive trafiksamarbejder er uklare.
Endelig mener KL, at det bør præciseres i forslaget, at takster og takstniveau kan fastsættes af de kompetente myndigheder.
Odense Kommune
Odense Kommune mener, at kravet om udlicitering af offentlig støttet passagertrafik inden for 8 år efter forslagets eventuelle
vedtagelse er klart utilfredsstillende.
Statsansattes Kartel
Statsansattes Kartel henviser til bemærkninger fra HK/STAT Trafik & Jernbane. Disse bemærkninger er ikke modtaget i
Trafikministeriet.
4. Lovgivningsmæssige-, statsfinansielle- og samfundsøkonomiske konsekvenser
Hvis forslaget gennemføres, vil der være behov for mindre justeringer i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik
og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet.
Det forventes, at udbud af jernbanetrafik virker i retning af lavere omkostninger. Et relativt hurtigt udbud af hele
togtrafikken vil dog forudsætte en betydelig omstilling, hvis økonomiske konsekvenser kan være vanskelige at vurdere.
Erfaringerne viser, at udbud af bustrafik umiddelbart medfører relativt store besparelser for kommuner og amter, som dog
reduceres lidt i løbet af nogle år.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen nævner ikke proportionalitetsprincippet.
Kommissionen nævner nærhedsprincippet i forbindelse med spørgsmålet om fastsættelse af grundlæggende fælles
procedurer, der skal overholdes af de kompetente myndigheder, når de indgår kontrakter om offentlig trafikbetjening eller
fastsætter minimumskriterier for varetagelsen af offentlig transport. Det nævnes, at sådanne grundlæggende fælles procedurer
bør levne de kompetente myndigheder i medlemss taterne mulighed for at indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening eller
fastsætte minimumskriterier for varetagelsen af offentlig transport under hensyntagen til særlige nationale eller regionale
omstændigheder, hvad enten disse er retlige eller konkrete.
Kravet om en "fornøden offentlig personbefordring" og bestemmelserne om, hvilke faktorer, der skal tages i betragtning ved
indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening, forekommer unødigt detaljerede i relation til nærhedsprincippet. Det bør
således i højere grad være op til landene selv at definere disse krav svarende til den kompetencefordeling, der i almindelighed
gælder i henseende til offentligt forbrug, s&ar ing; længe kravene er fastsat på en måde, så indkøb af de pågældende
tjenesteydelser kan ske på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde.
6. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen blev nævnt i Folketinget Europaudvalg til orientering den 15. december 2000, den 30. marts 2001, den 22. juni 2001 og
den 22.marts 2002 til orientering. Endvidere var der samråd om sagen i Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2001.
Grundnotat vedrørende det oprindelige forslag er sendt den 8. november 2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461950_0007.png