PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 71)

undervisningsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

4. december 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter, der

forud for rådsmødet (uddannelse/ungdom) den 29. november 2001 forventedes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat om møde i Rådet (uddannelse/ungdom) den 29. november 2001

________________________________________________________

1. Udkast til Rådets resolution om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæring af fremmedsprog inden for

rammerne af gennemførelsen af målene af Det Europæiske Sprog-

År (side 3)

-vedtagelse

2. Forslag til Rådets udtalelse vedrørende uddannelses og erhvervsuddannelses emner i forslaget til Rådets afgørelse om

retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2002 (side 5)

vedtagelse

3. Meddelelse fra Kommissionen om realiseringen af et europæisk rum for livslang læring (side 6)

orientering fra Kommissionen

4. Forslag til Rådets konklusioner om opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med

henblik på forberedelse af en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen til forelæggelse på Det Europæiske Råds

forårsmøde i 2002 (side 7)

vedtagelse og debat

5. Meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser

(KOM(2001) 385) (side 10)

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

6. Kommissionens forslag om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension 2004 (KOM (2001) 584) (side

12)

orientering fra Kommissionen

7. Kommissionens Hvidbog om ungdomspolitik (side 14)

1. orientering fra Kommissionen og åben debat

2. orientering fra formandskabet om resultaterne fra konferencen i Gent

8. Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og ungdomsministrene forsamlet i Rådet, om nytteværdien af volontørtjeneste

for unge i forbindelse med fællesskabs aktioner for unge (side 17)

vedtagelse

9. Kommissionens arbejdsdokument: "Ungdom for Europa" og "Europæisk Volontørtjeneste". En evalueringsrapport

(side 19)

orientering fra Kommissionen

1. Udkast til Rådets resolution om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæring af fremmedsprog inden

for rammerne af gennemførelsen af målene af Det Europæiske Sprogår

vedtagelse

A. Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det belgiske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager en resolution om fremme ad den sproglige mangfoldighed og

indlæring af fremmedsprog inden for rammerne af gennemførelsen af målene for Det Europæiske Sprogår. Udkastet skal ses

som en opfølgning på den stigende opmærksomhed om sprogkendskab, der er skabt igennem Det Europæiske Sprogår.

I udkastet understreges det, at kendskab til sprog er en af de nødvendige grundlæggende færdigheder, som alle borgere bør

besidde for at kunne deltage aktivt i vidensamfundet. Sprogkendskab har endvidere betydning for såvel integrationen i

samfundet som for den sociale samhørighed. Desuden kan kendskab til modersmål lette tilegnelsen af andre sprog.

Endvidere har sprogkundskaber betydning for fremme af mobilitet samt for den kulturelle og personlige udvikling. Den

forestående udvidelse af EU gør ligeledes kendskabet til sproglig kompetence nyttig. Det understreges endvidere, at alle

europæiske sprog har samme kulturelle værdi og værdighed.

Medlemsstaterne opfordres som følge heraf til inden for rammerne af og grænserne for deres respektive politiske,

lovgivningsmæssige, budgetmæssige og uddannelsesmæssige systemer, bl.a.:

1. at træffe de foranstaltninger, de anser for nødvendige, for at give elever mulighed for at lære mindst to sprog

2. at befordre en positiv holdning til andre sprog og kulturer

3. at styrke sprogindlæringen i erhvervsuddannelserne

4. at lette integrationen af fremmedsprogede i uddannelsessystemet

5. at styrke den europæiske mobilitet i læreruddannelsen

6. at udarbejde systemer til validering af sprogfærdigheder på grundlag af den fælles europæiske referenceramme for

sprog, som Europarådet har udviklet

7. at stimulere europæisk samarbejde med henblik på at fremme gennemsigtigheden i kvalifikationer og kvalitetskontrol i

sprogundervisningen

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort

for disse principper.

Efter dansk opfattelse er det belgiske formandskabs forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet,

da resolutionen tager udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. Danmarks Lærerforening

henviste her til, at den fælles europæiske referenceramme for sprog udviklet af Europarådet, ikke måtte føre til etablering af

fælles tærskelværdier.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

2. Forslag til Rådets udtalelse vedrørende uddannelses og erhvervsuddannelses emner i forslag til Rådets afgørelse

om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for år 2002

vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Det belgiske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager en udtalelse vedrørende uddannelses og erhvervsuddannelses

emner knyttet til retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forslaget, at Rådet tager følgende i betragtning:

Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 den vigtige rolle, som uddannelse og

erhvervsuddannelse spiller for leve og arbejdsforhold i vidensamfundet samt at Rådet (Uddannelse) skulle bidrage til

Luxembourg og Cardiff processerne.

Det Europæiske Råds bekræftede på sit møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001 denne rolle samt anmodede Rådet

(Uddannelse) og Kommissionen om at præsentere en fælles rapport til forårsmødet i Det Europæiske Råd indeholdende et

detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen på rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

Den udtalelse om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001, der blev vedtaget af Rådet

(Uddannelse) på mødet den 11. november 2001.

Rådsresolutionen af 13. juli 2001 om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de beskæftigelsesrettede politikker.

I udkastet bemærkes, at introduktionen af en horisontal målsætning om livslang læring i retningslinierne for 2001 har styrket

placeringen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik. Det bemærkes samtidig, at livslang læring er blevet en klar

målsætning i de nationale beskæftigelsespolitikker samt at de aktører, der har ansvar for uddannelse og erhvervsuddannelse,

er blevet involveret mere i processen.

Det foreslås i udkastet, at Rådet (Uddannelse):

1. understreger, at det i stigende omfang vil bidrage til både Luxembourg og Cardiff processerne samt til omstillingen til

et vidensbaseret samfund gennem egne processer og instrumenter, hvorfor der også er et stigende behov for

samarbejde og synergi mellem de forskellige processer på Rådets (Uddannelse) område.

2. noterer sig, at medlemsstaterne og Kommissionen i øjeblikket gennemfører en evaluering af den europæiske

beskæftigelsesstrategi, hvorfor der opfordres til at inddrage de ansvarlige myndigheder for uddannelse og

erhvervsuddannelse i denne evaluering.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort

for disse principper.

Efter dansk opfattelse er det belgiske formandskabs forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet,

da forslaget er et supplerende bidrag til den beslutningsproces, der er knyttet til Luxembourg-processen.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Meddelelse fra Kommissionen om realisering af et europæisk rum for livslang læring

orientering fra Kommissionen

A. Baggrund og indhold

Kommissionen forventes på sit møde den 21. november 2001 at vedtage en meddelelse om realisering af et europæisk rum

for livslang læring. Kommissionen vil som følge heraf foretage en præsentation af meddelelsen på rådsmødet, hvorefter der

vil være en udveksling af synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vedtog den 30. oktober 2000 et memorandum om livslang læring. Der blev som følge heraf gennemført

nationale høringer om memorandummet i alle medlemsstater i foråret 2001. De danske konklusionerne herpå blev

sammenskrevet i en rapport, som undervisningsministeren, på vegne af arbejdsministeren og socialministeren, fremsendte til

Kommissionen den 2. juli 2001.

Ved iværksættelsen af de nationale høringer oplyste Kommissionen, at resultaterne herfra skulle udgøre grundlaget for

meddelelsen.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Stillingtagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet må afvente offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Stillingtagen til lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser må afvente offentliggørelsen af Kommissionens

meddelelse.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. Danmarks Lærerforening

ønskede, at spørgsmålet om livslang læring blev set i sammenhæng med opfølgningen på målsætningsrapporten.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4. Forslag til Rådets konklusioner om opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige

mål med henblik på forberedelse af en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen til forelæggelse på Det

Europæiske Råds forårsmøde i 2002

vedtagelse og debat

A. Baggrund og indhold

Det belgiske formandskab har foreslået, at Rådet vedtager en konklusion om opfølgning af rapporten om

uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med henblik på forberedelse af en fælles rapport fra Rådet og

Kommissionen til forelæggelse på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002. Konklusionen har karakter af en

interim rapport. Til rapporten er der udarbejdet et anneks med gennemgang af hver af de 13 konkrete

målsætninger.

Det fremgår af forslaget, at Rådet tager følgende i betragtning:

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor der blev opstillet et nyt strategisk

mål for det næste tiår, og hvor den fundamentale rolle for uddannelse og erhvervsuddannelse fremhæves som afgørende for

en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Desuden blev Rådet (uddannelse) anmodet

om at bidrage til Luxembourg- og Cardiff-processen.

Rådet (Uddannelse) vedtog den 12. februar 2001 rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med

henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Det Europæiske Råds anmodede på sit møde i Stockholm Rådet (Uddannelse) og Kommissionen om at præsentere en fælles

rapport til forårsmødet i Det Europæiske Råd indeholdende et detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen på rapporten om

uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

Rådsresolutionen af 13. juli 2001 om opfølgning på rapporten om de konkrete fremtidige mål som understregede, at arbejdet

skulle iværksættes straks på 3 områder (1. grundlæggende færdigheder, 2. IKT, 3. matematik, naturvidenskab og teknologi).

Kommissionens meddelelse om et udkast til opfølgning på rapporten om de konkrete fremtidige mål af 7. september 2001,

som Kommissionen præsenterede som konsekvens af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget understreges det, at der er behov som at skabe synergi mellem denne aktivitet og andre initiativer på europæisk

niveau, herunder den europæiske beskæftigelsesstrategi, Kommissionens high-level arbejdsgruppe om færdigheder og

mobilitet, Kommissionens kommende meddelelse om livslang læring m.v.

Desuden understreges, at uddannelse og erhvervsuddannelse har en særlig rolle i den øjeblikke internationale situation,

herunder bekæmpelse af fremmedhad, racisme og diskrimination og fremme af borgerskab, tolerance og respekt for

menneskerettigheder.

Det foreslås endvidere, at:

1. Rådet og Kommissionen i fællesskab har ansvaret for opfølgningsarbejdet inden for hver deres ansvarsområder.

Imidlertid skal Rådet have ansvaret for beslutninger knyttet til hovedemnerne for målsætningerne. Rådets skal

endvidere også tage beslutning om, hvordan og hvorledes de enkelte instrumenter (indikatorer, peer-reviews,

udveksling af god praksis og benchmarks) skal anvendes

2. de enkelte målsætninger bør gøres mere operationelle, hvilket er afspejlet i annekset

3. sammenlignelige data er en forudsætning for anvendelse af indikatorer og benchmarks

4. i opfølgning bør man i videst muligt omfang bruge eksisterende netværk og processer

5. ansøgerlandene skal inddrages i arbejdet når dette er muligt.

Formandskabet foreslår desuden følgende tidsplan for arbejdet:

1. rapporten til Det Europæiske Råds forårsmøde skal indeholde en tidsplan for de rapporter, der skal udarbejdes i

relation til de enkelte målsætninger

2. arbejdet på alle målsætninger skal være startet i 2004

3. arbejdet skal organiseres i 3 faser, hvoraf den første fase er startet

4. i første halvår af 2002 skal arbejdet startes i fem nye områder

5. i 2004 skal der gennemføres en status af arbejdet.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort

for disse principper.

Efter dansk opfattelse er det belgiske formandskabs forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet,

da der i opfølgningen på målsætningsrapporten tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. Gymnasieskolernes

Lærerforening, at Danske Uddannelsesorganisationers Samråd (DUS) havde diskuteret målsætningsrapporten, og ønskede at

blive inddraget nærmere i forbindelse med arbejdet med indikatorer. I forbindelse med målsætning 3.3. om sprogindlæring

bemærkede Kommunernes Landsforening, at private sk oler havde mulighed for at starte sprogindlæring på et tidligt

tidspunkt. Danmarks Lærerforening bemærkede i forbindelse med samme målsætning, at den nuværende opstart på

fremmedsprogsundervisning i 4. klasse var passende.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår den vedtagne rapport om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne blev den behandlet af

Rådet (Uddannelse/Ungdom) den 9. november 2000 og den 12. februar 2001.

Rådsresolutionen om opfølgning på rapporten blev vedtaget den 13. juli 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 30. oktober 2000, den 2.

februar 2001 og den 16. maj 2001. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møde den 3. november 2000, den 9.

februar 2001 og den 23. maj 2001.

5. Meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående

uddannelser (KOM(2001) 385)

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 18. juli 2001 vedtaget en meddelelse om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de

videregående uddannelser.

Det fremgår heraf, at traktatens artikel 149 fastslår, at Fællesskabet og medlemslandene fremmer samarbejde med tredjelande.

På EU niveau er der af instrumenter hertil p.t. to aftaler med henholdsvis USA og Canada samt Tempus-programmet (de

ikke associerede lande i Østeuropa, Kaukasus, Centralasien og det vestlige Balkan) og Alfa-programmet (Latinamerika).

Kommissionen anfører, at et øget samarbejde med tredjelande er nødvendigt, da der er en stigende efterspørgsel efter

internationale uddannelser og studentermobilitet. Hovedparten søger imidlertid mod USA. På sigt kan dette udgøre en

barrierer for Europas politiske og handelsmæssige succes på verdensplan, hvis fremtidens beslutningstagere i tredjelande ikke

får en god forståelse af, og stifter nærmere bekendtskab med, Europa.

På denne baggrund finder Kommissionen for det første, at Fællesskabets uddannelsesaktiviteter mere systematisk bør

indeholde en international dimension. For det andet bør EU gøre sin indsats på dette område mere synligt for at fremme

Europa som et ekspertisecenter samt for at tiltrække studerende, der ønsker en international uddannelse.

I sit samarbejde med tredjelande bør EU forfølge to mål:

1. udvikling af menneskelige ressourcer af høj kvalitet i partnerlandene og inden for EU via gensidig udvikling af

menneskelige ressourcer,

2. fremme EU som et verdensomspændende ekspertisecenter for almen/faglig uddannelse samt for videnskabelig og

teknologisk forskning.

Kommissionen understreger, at det primært er kortsigtet mobilitet, der ønsker styrket, dvs. generelt ikke mere end et

akademisk år. Der skulle således ikke være mulighed for, at et øget samarbejde skulle generere en stigende "hjerneflugt" fra

samarbejdslandene.

I meddelelsen foreslås, at der etableres et pilotprogram for Latinamerika, der bygger på erfaringerne fra Alfa-programmet.

Midlerne til det udvidede samarbejde skal, hvor det er muligt, nås via eksisterende programmer og lovbestemmelser. Hvis det

skulle vise sig muligt og ønskeligt at gennemføre nye bilaterale aftaler i stil med de eksisterende samarbejdsaftaler med USA

og Canada, vil der blive foreslået specifikke lovrammer i henhold til de vanlige procedurer.

Kommissionen vil i 2003 fremlægge en evaluering af de opnåede resultater og en mere dybdegående analyse af de

udfordringer, Europa står overfor som følge af den globale udvikling inden for de videregående uddannelser.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et initiativ fra Kommissionen, hvori der ikke er

redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er Kommissionens meddelelse i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da

meddelelsen har til sigte at styrke den samlede europæiske profil på de videregående uddannelsers område i forhold til

tredjelande.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. Rektorkollegiet

bemærkede, at et øget samarbejde med tredjelande også nødvendiggjorde tilførsel af flere ressourcer til aktiviteterne.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

6. Forslag fra Kommissionen til afgørelse om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension 2004

(KOM(2001) 584)

orientering fra Kommissionen

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 16. oktober 2001 vedtaget et forslag til afgørelse om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske

Dimension 2004.

Da forslaget er blevet fremlagt så kort tid før rådsmødet den 29. november 1999, vil Kommissionen orientere Rådet om

forslaget.

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til artikel 149 TEF.

Ifølge artikel 149 vedtager Rådet med kvalificeret flertal efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen

form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Målene for Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension er

1. at motivere uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer til at arbejde sammen i betragtning af idrættens

opdragende betydning som samfundsfænomen i kraft af dens store muligheder for at nå alle samfundslag, navnlig

de unge

2. at udnytte de værdier, som idrætten indebærer

3. at anvende det frivillige arbejdes positive bidrag til den parallelle, uformelle undervisning af især unge samt til

udvikling af idrætsbevægelsen

4. at fremme den pædagogiske værdi af mobilitets- og udvekslingsmuligheder for skolelever navnlig i et

multikulturelt miljø

5. at tilskynde til overvejelser og diskussion om foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme ugunstigt stillede

gruppers sociale integration via idrætsstævner inden for uddannelsessystemerne

6. at tilskynde til idrætsaktiviteter i skoleforløbet for at modvirke skoletilværelsens stillesiddende karakter og således

bidrage til en forbedring af elevernes fysiske kondition

7. at overveje de problemer, der er knyttet til uddannelsen af unge idrætsfolk, som i en stadig yngre alder indleder en

sportskarriere.

For at nå disse mål foreslås det, at der iværksættes en lang række aktioner, møder, arrangementer og

informationskampagner.

Kommissionen har foreslået, at finansieringsrammen for gennemførelsen af aktioner for perioden 1. januar til 31.

december 2004 fastsættes til 8 mio. euro (60 mio. kr.) Der foreslås desuden anvendt 3,5 mio. euro (26 mio. kr.) til

forberedelse af Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension i 2003.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet fremgår det af forslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

disse principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke gennemført substantielle drøftelser af forslaget på nuværende tidspunkt. Efter en foreløbig vurdering er

Kommissionens forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da forslaget ikke ses at påvirke

kompetenceforholdet mellem fællesskabsniveau og nationalt niveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser. Der må dog forventes afholdt nogle udgifter i

forbindelse med den nationale administration af Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Kommissionen Hvidbog om ungdomspolitik

orientering fra Kommissionen og åben debat

orientering fra formandskabet om resultaterne fra konferencen i Gent

A. Baggrund og indhold

Kommissionen forventes på sit møde den 21. november 2001 at vedtage en Hvidbog om det fremtidige europæiske

samarbejde om ungdomsspørgsmål.

Ligeledes vil formandskabet orienterer om resultaterne fra konferencen i Gent om det fremtidige europæiske samarbejde

på ungdomsområdet.

Der vil på baggrund heraf blive afholdt en åbent debat.

Kommissionen har på møde i EU’s Ungdomsgruppe den 30. oktober 2001 oplyst følgende om struktur og indhold i

Hvidbogen:

Struktur

Hvidbogen vil bestå af 2 dele.

Første del vil blive politisk og indeholde Kommissionens forslag til kommende aktioner på ungdomsområdet. Denne del

vil være på ca. 20 sider.

Anden del vil indeholde en oversigt over konsultationsprocessen med medlemslandene og en analyse af de eksisterende

aktiviteter på området. Denne del vil være på ca. 40 sider.

Indhold

I Hvidbogen vil det fremgå, at der overvejende er 5 store fremtidige udfordringer for EU og medlemslandene på

ungdomsområdet;

1. Den demografiske udvikling.

2. De unges ændrede livsmønstre.

3. Beskæftigelse og deltagelse.

4. Europæisk integration af unge.

5. Globaliseringsaspektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil noterer sig, at der allerede på fællesskabsplan er taget mange initiativer på ungdomsområdet. Men der

eksisterer efter Kommissionens opfattelse stadig store udfordringer og behov for at udvikle samarbejdet på området

I Hvidbogen vil Kommissionen derfor fremlægge en række forslag til fremtidige aktioner.

De prioriterede forslag vil blive;

1. Udvikling af en fælles metode til tættere samarbejde på ungdomsområdet.

2. Udvikling af IKT - strategier.

3. Frivilligt arbejde – sikre nytteværdien af volontørtjeneste for unge.

4. Aktioner til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

5. Mere viden om unge samt metoder hertil.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Stillingtagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet må afvente offentliggørelsen af Kommissionens Hvidbog.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Stillingtagen til lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser må afvente offentliggørelsen af Kommissionens

Hvidbog.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår hvidbogsprocessen blev den behandlet af Rådet (Uddannelse/Ungdom) den 28. maj 2001.

I forbindelse med rådsmødet blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2001. Sagen

blev forelagt på Europaudvalgets møde den 23. maj. 2001.

8. Udkast til resolution fra Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om

nytteværdien af volontørtjeneste for unge i forbindelse med fællesskabets aktioner for unge

vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Det belgiske formandskab har fremlagt et forslag til resolution fra Rådet og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om nytteværdien af volontørtjeneste for unge i forbindelse med fællesskabets aktioner for

unge.

Det fremgår af forslaget, at de forskellige former for volontøraktiviteter har en samfundsmæssig merværdi, da de:

1. formidler universelle værdier vedrørende menneskerettigheder, demokrati, anti-racisme, solidaritet og bæredygtig

udvikling

2. fremmer samfundsmæssig deltagelse, frivillig engagement, aktivt borgerskab og styrker civilsamfundet på alle

niveauer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. fremmer social inklusion af unge mennesker, bidrager til udvikling af unge menneskers kreativitet, entreprenørånd

og samfundsmæssig innovation.

Endvidere fremhæves, at unges volontøraktiviteter udvikler såvel deres personlige som erhvervsrelaterede færdigheder,

hvorved de både erhverver en større beskæftigelsesegnethed og en bedre mulighed for at deltage i samfundslivet

generelt. NGO’er, ungdomsorganisationer alle andre organisationer aktive inden for dette område spiller en vigtig rolle

som miljøer, hvor unges volontøraktiviteter kan finde sted – på tionalt og europæiske niveau.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til:

1. at tage de foranstaltninger, som de finder passende, for at fjerne juridiske og administrative forhindringer, for

derved at tilvejebringe alle muligheder for ungdomsvolontøraktivitet i national og international kontekst

2. at forhindre, at volontøraktivitet for unge mennesker bliver brugt som, eller erstatter, potentiel eller eksisterende

betalt beskæftigelse.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres, inden for hver deres respektive kompetenceområder, bl.a. til:

1. at tage foranstaltninger for at styrke og videreudvikle volontøraktivitet for unge mennesker, og i denne forbindelse,

hvor det er hensigtsmæssigt, bruge de strategiske målsætninger formuleret af FN inden for rammerne af Det

Internationale Volontør År.

2. at udvikle en politik vedrørende unges volontøraktiviteter og styrke europæisk samarbejde på området

3. at anerkende vigtigheden af erfaring opnået fra unges volontøraktiviteter

4. at støtte alle involverede parter i implementeringen af unges volontøraktivitet, såvel de unge selv som involverede

organisationer

5. at fremme og støtte forskning på området.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er

redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er det belgiske formandskabs forslag i overensstemmelse med nærheds-

proportionalitetsprincippet, da forslaget tager udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

9. Kommissionens arbejdsdokument: "Ungdom for Europa" og "Europæisk Volontørtjeneste". En

evalueringsrapport (SEC(2001) 1621)

orientering fra Kommissionen

A. Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 9. oktober 2001 vedtaget et arbejdsdokument om evaluering af "Ungdom for Europa" og

"Europæisk Volontørtjeneste", som den vil orientere Rådet om.

Det fremgår af dokumentet, at den tredje fase af "Ungdom for Europa" programmet og Fællesskabets handlingsprogram

"Europæisk Volontørtjeneste", der blev etableret ved afgørelse af Europa-Parlamentet og Rådet henholdsvis den 14.

marts 1995 og den 20 juli 1998, blev afsluttet den 21. december 1999.

Næsten 450.000 unge tog del i disse programmer, der var baseret på udvikling af ikke-formel uddannelse inden for

rammerne af det politiske samarbejde på ungdomsområdet.

Evalueringerne blev gennemført i 2000 og 2001.

I dokumentet fremhæves, at for så vidt angår "Ungdom for Europa", så har det faktiske deltagerantal været begrænset,

men via multiplikatoreffekter har der været et bredere gennemslag. For de involverede har deltagelse haft stor personlig

– og samfundsmæssig – betydning. Vedrørende "Europæisk Volontørtjeneste" fremhæves, at aktiviteterne har bragt en

europæisk dimension og nye pe il mange lokalmiljøer og støttet disse. Aktiviteterne har stimuleret til dannelse af

partnerskaber og udveksling af god praksis samt givet en ny vinkel til mange eksisterende projekter.

De generelle konklusionerne peger på behov for at styrke indsatsen for:

1. mere enkle procedurer

2. en øget decentralisering af aktiviteterne

3. behov for stigende opmærksomhed mod de multilaterale aktiviteter

4. en særlig indsats i forhold til unge med særlige behov

5. en øget synlighed af aktiviteterne

6. udvikling af en mere systematisk ramme for opfølgning og evaluering af aktiviteter.

Det fremhæves endvidere, at konklusioner og anbefalinger i vid udstrækning allerede er implementeret i det nye program

på ungdomsområdet – "Ungdom".

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et arbejdsdokument fra Kommissionen, hvori der

ikke er redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er Kommissionens arbejdsdokument i overensstemmelse med nærheds-

proportionalitetsprincippet, da dokumentet tager udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dokumentet vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

Sagen blev mundtlig drøftet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 14. november 2001. De i specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen nævneværdige bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.