Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 731
Offentligt
1461859_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 731)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 259 (Løbenr. 15056)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
22. maj 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde
(udenrigsministre) den 13. maj 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461859_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 21. maj 2002
Rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002.
1. Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer
Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i de øvrige rådsformationer. Der var siden sidste rådsmøde
(udenrigsministre) afholdt rådsmøder for hhv. retlige og indre anliggender samt ECOFIN. Formandskabet
fremhævede i denne forbindelse rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. april 2002 og de gode
fremskridt, der var opnået fsva. minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere, illegal indva ndring, det
retlige samarbejde med USA, tilnærmelse af strafferetlige sanktioner og bekæmpelse af terrorisme. Endvidere
understregede formandskabet betydningen af Det Europæiske Råd i Barcelona for Lissabon-processen,
herunder fremskridtene på rådsmøde (ECOFIN) den 7. maj 2002 vedr. finansielle tjenesteydelser og
energibeskatning.
2. (Evt.) Udvidelsen
Punktet blev taget af dagsordenen.
3. (Evt.) Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461859_0003.png
Punktet blev taget af dagsordenen.
4. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla: Forberedelse af Johannesburg-topmødet
Formandskabet redegjorde for forberedelserne op til Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 mht.
drøftelserne vedr. Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling. Der var enighed i Rådet om, at
Johannesburg-topmødet skulle forberedes bedre end hidtil. Fra dansk side fremhævedes ønsket om global
aftale ("Global Deal") bestående af en politisk erklæring og en handlingsplan. Endvidere redegjord e man fra
dansk side kort for mødet mellem Mbeki og de nordiske statsministre i Molde den 12. maj 2002. Det blev
besluttet at Rådet (udenrigsministre) skulle fortsætte drøftelsen af forberedelserne til Sevilla vedr.
Johannesburg-topmødet i juni måned på grundlag af drøftelsen fra Rådet (udvikling) den 30. maj 2002.
5. Kommissionens årlige politiske strategi 2003
Kommissionen præsenterede de tre hovedprioriteter i den årlige politikstrategi for 2003. Den væsentligste
politiske prioritet for 2003 er gennemførelsen af udvidelsen. Desuden har Kommissionen to sideordnede
politiske prioriteter, sikkerhed og stabilitet samt en bæredygtig og vidtfavnende/åben økonomi. Kommissionen
lagde vægt på den konstruktive dialog om denne strategi med Europa-Parlamentet og Rådet, særligt med
henblik på forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2003 til efteråret. Rådet hilste Kommissionens
valg af hovedprioriteter velkommen.
6. Effektiviteten af Unionens eksterne aktioner: Opfølgning på rådsmødet den 18. februar 2002
Rådet gjorde status for arbejdet med at styrke effektiviteten og sammenhængen i Unionens udenrigspolitiske
indsatser, adfærd herunder bl.a. tværsøjle-koordination, styrkelse af EU’s rolle i internationale organisationer,
finansiering, kvalitet i udviklingsbistanden samt forbedret koordination mellem EU og medlemslandene.
Kommissionen redegjorde for det foreløbige udkomme af pilot-initiativer med henblik på at styrke
vurderingen af EU’s indsats i tredjelande og orienterede endvidere om Kommissionens
decentraliseringsproces, hvor de foreløbige erfaringer var positive.
Der var enighed om behovet for at styrke koordinationen internt i Unionen, mellem EU og medlemslandene
samt mellem EU og relevante internationale organisationer, herunder FN. Den centrale udfordring var at sikre
en forbedret udnyttelse af de eksisterende instrumenter.
Flere lande pegede på behovet for at sikre de fornødne ressourcer til en effektiv fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, herunder til en forlængelse af mandaterne for EU’s særlige repræsentanter i Makedonien og
Afghanistan. Spørgsmålet om en forlængelse af mandaterne forventes drøftet på ny på det næste rådsmøde.
Arbejdet med at effektivisere de eksterne indsatser vil fortsætte under dansk
formandskab.
7. Udkast til mandat til forhandlingerne med AVS-landene
Der opnåedes enighed i Rådet om det videre arbejde med forhandlingsmandatet med henblik på endelig
godkendelse på det næste møde i Rådet i juni måned 2002. Flere medlemslande – herunder Danmark - gav
under drøftelserne udtryk for, at de gerne så et mere ambitiøst forhandlingsmandat for så vidt angik AVS-
landenes markedsadgangsmuligheder i EU. Andre medlemslande udtrykte tilfredshed med det foresl&arin
mandat og tog afstand fra ændringer, der kunne åbne op for yderligere markedsadgangsmuligheder.
8. Mellemøsten
Hovedemnet på frokostdrøftelsen vedrørende Mellemøsten var EU’s villighed til at modtage 13 militante
palæstinensere. Det blev understreget, at det var EU’s ansvar alene at modtage de 13 palæstinensere der
overførtes til Cypern som led i løsningen af krisen omkring Fødselskirken i Betlehem. USA, Canada eller andre
ville ikke blive søgt inddraget. Spanien, Portugal, Irland, Grækenland, Italien og B tnævnte med et vist
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461859_0004.png
forbehold) gav tilsagn om, at ville modtage enkelte af palæstinenserne. Danmark og Holland afslog, mens
resten angiveligt overvejede deres stilling. Det blev drøftet, hvilken status de 13 ville få, herunder forholdet til
Schengen-reglerne. Rådet hilste tilsagnet fra de nævnte medlemslande om modtagelse af palæstinenserne
velkommen.
9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik:
10. Militær kapacitet (forsvarsministre)
10. Krisestyring (udenrigsministre og forsvarsministre)
Forsvarsministrene mødtes den 13. maj 2002 i rammen af Rådet (udenrigsministre) til det første formelle møde
for EU’s forsvarsministre. Mødet fokuserede på udviklingen af militære kapabiliteter til støtte for den
europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
På mødet gav formandskabet en status på Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan (ECAP). Der blev under
drøftelserne udtrykt tilfredshed med det igangværende analysearbejde i ECAP-regi. Der blev herunder udtrykt
forventning om, at arbejdet ville kunne udmøntes i konkrete kapabilitetsanskaffelsesplaner til efteråret.
Formandskabet foreslog, at de nationale forsvarsmaterieldirektører ville kunne spille en mere aktiv rolle i det
vider e arbejde.
Der skete ikke på mødet et gennembrud vedrørende etablering af en egentlig kapabilitetsudviklingsmekanisme
i EU til understøttelse af udviklingen af militære kapabiliteter og til sikring af sammenhæng med NATO’s
forsvarsplanlægning. Der var således stadigvæk ikke enighed om relationen til NATO’s forsvarsplanlægning.
Formandskabet udtrykte håb om enighed i forbindelse med Det Europæiske Råd i Sevil
Ministrene noterede sig arbejdet vedrørende udvikling af militære kapabiliteter på højt beredskab.
Formaliseringen af forsvarsministermøder i regi af Rådet (udenrigsministre) blev hilst velkommen som et
vigtigt skridt til støtte for EU’s videre kapabilitetsudvikling.
10. Det vestlige Balkan
Rådet fortsatte drøftelsen af Stabiliserings- og Associeringsprocessen (SAP). Rådet understregede, at der er tale
om en langsigtet proces, der skal hjælpe regionens lande i bestræbelserne på yderligere europæisk integration.
Man inviterede Kommissionen til at vurdere fremskridt i den næste årlige revision i marts 2003.
Rådet bemærkede, at Stabiliserings- og Associeringsprocessen var blevet et centralt incitament for
politiske, økonomiske og demokratiske reformer i regionen. Man understregede, at en styrkelse af det
regionale samarbejde var nødvendigt og ville gå hånd i hånd med tilnærmelsen til EU.
Rådet besluttede i samme forbindelse, at etablere et nyt politisk forum – Zagreb-Processen –mellem
EU og SAP-landene. Formålet ville være at synliggøre EU’s aktiviteter i regionen samt at bakke op
om initiativerne i SAP. Rådet konkluderede, at jævnlige møder på ministerniveau ville finde sted
mellem EU og de fem SAP-lande som led i Zagreb-Processen.
Rådet besluttede endvidere, at bemyndige Kommissionen til at påbegynde forhandlinger med
Albanien vedrørende EUMM’s aktiviteter i landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461859_0005.png
11. Iran
Rådet havde en drøftelse af formatet for en kommende aftale. Ingen løsning på hovedspørgsmålene: skal der
sigtes efter en fællesskabsaftale, med anti-terror klausul i en separat brevveksling og en fælleserklæring om
politisk dialog, eller bør disse elementer indgå i aftalen, som derved vil blive underlagt blandet kompetence.
Formanden foreslog, at man søgte en løsning byggende på Kommissionens forslag, men med handel,
menneskerettigheder, terrorismebekæmpelse, politisk dialog etc. som klart forbundne elementer, der skulle
forhandles og færdiggøres som en samlet pakke. Formandskabet vil søge forhandlingsdirektiverne vedtaget i
juni.
12. Angola
På mødet opfordrede EU-kredsen Angolas regering til at sikre fremdrift i fredsprocessen. Endvidere blev det
understreget, at regeringen må samarbejde med IMF og Verdensbanken og selv anvende ressourcer til
humanitær bistand og genopbygning. Herudover orienterede Kommissionen om de fremtidige planer
vedrørende støtte til landet. Det forventes, at støtten vil vægte demokrati og god regeringsførelse snarere end
infrastruktur. Der blev udtrykt håb om, at Angolas olieproduktion kunne øges og blive en positiv økonomisk
drivkraft for hele det sydlige Afrika.
13. Suspension af amerikanske koncessioner (stål)
Punktet blev taget af dagsordenen.
14. Samarbejdsråd med Mexico den 13. maj 2002
Punktet blev vedtaget uden debat.
15. Systematisk tilgang til konfliktforebyggelse
Punktet blev vedtaget uden debat.
16. Eventuelt