Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 768
Offentligt
1461822_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 768)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 648 (Løbenr. 15817)
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 31.05.02.
J.nr.: 97-1161-2
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. maj 2002 (Alm. del – bilag 597) udbedt sig min
besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 191:
Ministeren anmodes tillige om at redegøre for eventuelle forskelle i forhold til tidligere udspil, der var så langt i
Kommissionens interne behandling, at ministeriet må formodes at være bekendt med det.
Svar:
EU-Kommissionen har den 28. maj 2002 fremsat første pakke af forslag til revision af den fælles fiskeripolitik. Det
drejer sig om en "køreplan" for reformen, tre forslag til rådsforordninger og to meddelelser.
Kommissionen har på et pressemøde præsenteret forslagene og samtidig udtalt, at der ikke er sket substansændringer i
forslagene i forhold til tidligere versioner, der har været behandlet i Kommissionens interne procedure.
Der er tale om meget omfattende og tekniske komplicerede forslag, der kræver en grundig gennemgang, som ministeriet
nu har påbegyndt. Umiddelbart synes der ved en første læsning af forslagene kun at være en substansændring i forslaget
til ny grundforordning. Bestemmelsen om, at flådekapacitet, der er udtaget med støtte efter 1994, skulle fratrækkes i
fremtidige lofter for kapaciteten er ikke taget med i det endelige forslag, hvor bestemmelsen kun g& aelig;lder for
kapacitet, der udtages med støtte i fremtiden.
Kommissionen har også fremlagt en meddelelse ("roadmap"), der indeholder et katalog over de påtænkte
reforminitiativer og tidsplanen for deres fremlæggelse. I forhold til det udkast, der bl.a. har været refereret i Fiskeri
Tidende, er selve tidsplanen revideret og der er foretaget en række redaktionelle ændringer og udbygninger af nogle
afsnit. Afsnittet om industrifiskeri er udbygget og der er foretaget en præcisering af adgangs
betingelserne i EU farvande fra 1. januar 2003. Afsnittet om fiskeripolitikkens sociale dimension er væsentligt
udbygget.
Jeg finder, at Rådet med de 3 forslag til forordninger har fået et godt grundlag at forhandle på og at
Kommissionens meddelelse med reformens tidsplan er et nyttigt og sagligt støttedokument til Rådets arbejde. Jeg
ser frem til, at forhandlingerne nu kan påbegyndes på rådsmødet den 11. juni og at Rådet kan træffe de nødvendige
beslutninger inden udgangen af 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461822_0002.png
Mariann Fischer Boel
/Victor Hjort