Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 776
Offentligt
1461814_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 776)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
KUU, Alm. del - bilag 464 (Løbenr. 16298)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2427 KULTUR/AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL den 23. maj 2002
Dette rådsmøde (8846/02 Presse 140) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den
17. maj 2002. Dansk delegationsleder: Kulturminister Brian MIKKELSEN
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET I FREMTIDEN – Resolution, se tekst
*
KULTUR 2000-PROGRAMMETS FREMTID; Kommissionen orienterede om fremtidplaner med programmet, og der
blev udvekslet synspunkter herom
*
BEVARELSE AF DIGITALT INDHOLD, Tilslutning til resolution, se tekst
*
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER; Rådet noterede sig navnene
på de personer, som den spanske og den danske delegation har indstillet til juryen for næste år inden for rammerne af
fællesskabsaktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad".
*
DIREKTIVET OM "FJERNSYN UDEN GRÆNSER"; Rådet havde en debat om et direktiv om tv-
radiospredningsvirksomhed (direktivet om "fjernsyn uden grænser), som vil blive forelagt med henblik på revision inden
årets udgang
*
FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002; Note fra formandskabet
*
EVENTUELT
"CINEd@ys-INITIATIVET" 2002; Kommissionen orienterede om afholdelsen af CINEd@ys arrangementet. 10
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDVIDELSEN
EU's fælles holdninger med henblik på møder i tiltrædelseskonferencerne; Vedtaget for en lang række punkter for de 12
kandidatlande
*
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet - Fælles principper; Tilslutning til ændring, så der afholdes valg efter principper, der er
fælles for alle medlemsstater, dog således at disse får mulighed for at anvende deres nationale bestemmelser for de
aspekter, der ikke er omhandlet i afgørelsen
*
AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
ØKOFIN
Den Europæiske Centralbank - udnævnelse af næstformanden, Lucas PAPADEMOS udnævnt til næstformand
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0002.png
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. KULTUR OG AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL behandlet på andre
rådsmøder siden det foregående kulturministerrådsmøde den 5. november 2001:
Rådsmøde 2404 d.21. januar 2002 (alm. del – bilag 580)
Rådet vedtog fire tekster
Rådsmøde 2424 d. 7. maj 2002 (alm. del – bilag 771)
Den Europæiske Kulturhovedstad 2005: Rådet vedtog en afgørelse om udpegelse af byen Cork i Irland som Den
Europæiske Kulturhovedstad 2005
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 17. maj
2002, 5.udg. OMTRYK:
Ingen
Bruxelles, den 3. juni 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
8846/02 (Presse 140)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2427. samling i Rådet
- KULTUR/AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL -
den 23. maj 2002 i Bruxelles
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0003.png
Formand:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport i Kongeriget Spanien
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET I FREMTIDEN - Resolution
*
KULTUR 2000-PROGRAMMETS FREMTID
*
BEVARELSE AF DIGITALT INDHOLD
*
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER
*
DIREKTIVET OM "FJERNSYN UDEN GRÆNSER"
*
FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002
*
EVENTUELT
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDVIDELSEN
EU's fælles holdninger med henblik på møder i tiltrædelseskonferencerne
*
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet - Fælles principper
*
AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
ØKOFIN
Den Europæiske Centralbank - udnævnelse af næstformanden
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Rudy DEMOTTE
Danmark:
Brian MIKKELSEN
Tyskland:
Budget-, og kulturminister samt minister for
sport (det franske fællesskab)
Kulturminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0004.png
Julian NIDA-RÜMELIN
Erwin HUBER
Grækenland:
Tilemachos CHYTIRIS
Viceminister under forbundskansleren, ansvarlig
i forbundsregeringen for kultur- og
mediespørgsmål
Viceminister, Bayerns delstatsminister og chef
for delstatsregeringens kontor
Statssekretær for presse og massemedier
(koordinator for kommunikation vedrørende de
olympiske lege)
Generalsekretær for kultur
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Statssekretær for kultur
Minister for kultur og kommunikation
Minister for kunst og kulturarv samt for det
gælisktalende område og øerne
Minister for kulturværdier og kulturelle
foranstaltninger
Statssekretær for kommunikation
Stedfortrædende fast repræsentant
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, forbundskanslerens kontor
Kulturminister
Kulturminister
Kulturminister
Stedfortrædende fast repræsentant
***
Lina MENDONI
Spanien:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Luis Alberto DE CUENCA Y PRADO
Frankrig:
Jean-Jacques AILLAGON
Irland:
Síle de VALERA
Italien:
Giuliano URBANI
Giancarlo INNOCENZI
Luxembourg:
Marc UNGEHEUER
Nederlandene:
Ian DE JONG
Østrig:
Franz MORAK
Portugal:
Pedro ROSETA
Finland:
Suvi LINDEN
Sverige:
Marita ULVSKOG
Det Forenede Kongerige:
Bill STOW
Kommissionen:
Viviane REDING
Medlem
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET I FREMTIDEN - Resolution
Efter en udveksling af synspunkter gav Rådet sin tilslutning til nedenstående resolution om en ny arbejdsplan for
samarbejde på kulturområdet med henblik på vedtagelse på en kommende samling efter endelig udformning af teksten.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL,
at Fællesskabet ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal bidrage til,
at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed, fremme
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0005.png
samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats under fuld
iagttagelse af nærhedsprincippet samt Kommissionens initiativret på områder, hvor Fællesskabet har kompetence,
2.
SOM TAGER I BETRAGTNING,
at datoen den 7. februar 2002 markerede tiåret for undertegnelsen af Maastricht-
traktaten og for indsættelsen af en særlig artikel om kultur i TEF,
3.
SOM TAGER I BETRAGTNING,
at Fællesskabet står over for nye udfordringer i en kontekst, der er meget
forskellig fra den, der gjorde sig gældende, da Maastricht-traktaten blev undertegnet,
4.
SOM TAGER I BETRAGTNING,
at denne nye kontekst især er præget af den forestående udvidelse af EU,
5.
SOM ER OPMÆRKSOM PÅ
den stigende betydning af interkulturel dialog, strømmen af teknologiske innovationer
i viden- og informationssamfundet samt udfordringerne i forbindelse med globaliseringen,
6.
SOM TAGER BEHØRIGT HENSYN TIL
Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om samarbejdet i
EU på kulturområdet,
7.
SOM TAGER HENSYN TIL
det mandat, der er indeholdt i Rådets resolution af 21. januar 2002 om kulturens plads
i Den Europæiske Unions konstruktion, og
8.
SOM NOTERER SIG
debatten på de uformelle kulturministermøder i Falun (den 20.-22. maj 2001), Brugge (den
4.-5. december 2001) og Salamanca (den 18. marts 2002) om gennemførelsen af traktatens artikel 151 og de drøftelser,
der har fundet sted på Kulturforum 2, der blev afholdt af Kommissionen den 21.-22. november 2001 om Fællesskabets
fremtidige kulturpolitik,
9.
FREMHÆVER
behovet for en mere sammenhængende kulturpolitik på fællesskabsplan, og mener, at samarbejdet på
kulturområdet vil blive forbedret, hvis der etableres en struktureret ramme med en arbejdsplan for debatten om
prioriterede emner af fælles interesse og, hvor det er hensigtsmæssigt, opstilles nye strategier,
10.
UNDERSTREGER
behovet for en effektiv synergi med alle andre relevante fællesskabsområder og -aktioner,
11.
VEDTAGER
en arbejdsplan med henblik på at placere kulturen i centrum for europæisk integration og tage højde
for de kulturelle aspekter inden for andre af traktatens bestemmelser, så det sikres, at artikel 151, stk. 4, anvendes i
praksis. Denne arbejdsplan samt en vejledende og ikke-udtømmende oversigt over prioriterede emner, der skal overvejes
under de førstkommende formandskaber, medfølger som bilag. De skiftende formandskaber bør s&ar ing; hurtigt som
muligt gennemføre denne arbejdsplan på koordineret måde i samarbejde med Kommissionen. De skiftende
formandskaber skal derfor snarest muligt i en uformel ramme blive enige om det eller de områder, der er angivet i den
vejledende oversigt, som hvert formandskab skal behandle i løbet af den periode, der er omfattet af arbejdsplanen. Hvert
formandskab skal ved udgangen af formandskabsperioden forelægge resultaterne af sine bestræbelser i denne forbin
delse , idet den vejledende dato for afslutningen af arbejdet ikke må være senere end 2004,
12.
FREMHÆVER,
at gennemførelsen af denne arbejdsplan ikke må forsinke beslutningsprocessen med hensyn til en
fornyelse eller en forlængelse af Fællesskabets nuværende Kultur 2000-rammeprogram,
13.
FREMHÆVER,
at formandskabet i samarbejde med Kommissionen har den vigtige opgave at gennemføre
arbejdsplanen, navnlig ved at sikre kontinuitet og fremdrift i processen,
14.
UNDERSTREGER,
at denne arbejdsplan skal udmøntes i praksis under fuld iagttagelse af Kommissionens
prærogativer og nærhedsprincippet. Den skal desuden anvendes fleksibelt, under hensyn til udviklingen i den politiske
kontekst, og
15.
FREMHÆVER,
at det er vigtigt, at Europa-Parlamentet regelmæssigt informeres om drøftelser og fremskridt inden
for rammerne af arbejdsplanen.
BILAG
VEJLEDENDE OVERSIGT OVER EMNER TIL ARBEJDSPLANEN
Den arbejdsplan, der er omhandlet i punkt 11, skal uden at udelukke andre emner omfatte følgende områder:
i) nytteværdien af europæiske aktioner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0006.png
analyse og udvikling af metoder til identificering og evaluering af nytteværdien af europæiske aktioner på
kulturområdet
ii) adgang til Det Europæiske Fællesskabs kulturaktioner og disse aktioners synlighed
– forbedring af informationsformidlingen med henblik på at lette borgernes adgang til Det Europæiske Fællesskabs
kulturaktioner
– forbedring af synligheden af Det Europæiske Fællesskabs kulturaktioner
iii) horisontale aspekter
– styrkelse af synergien med andre fællesskabsområder og -aktiviteter, herunder på områderne uddannelse,
erhvervsuddannelse, ungdom, det indre marked, konkurrence, regionaludvikling, forskning og informations- og
kommunikationsteknologi
– gensidig udveksling af god praksis med hensyn til kulturens økonomiske og sociale dimension, herunder kulturelle
aktiviteters bidrag til social inddragelse
– tilvejebringelse og fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor
– analyse af, hvordan der kan tilskyndes til udvikling af kulturindustrien og den kreative industri i Det Europæiske
Fællesskab, herunder navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle mangfoldighed
iv) dialog mellem kulturer
– fremme og formidling af Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed samt af de fælles aspekter ved dets kulturer
– fremme af dialog mellem kulturer
v) samarbejde mellem medlemsstaterne og de nye medlemsstaters deltagelse
– udvikling af strategier med henblik på at fremme inddragelsen og deltagelsen af nye medlemsstater i kulturområdet
– samarbejde mellem medlemsstaterne på kulturforvaltningens forskellige områder, som f.eks. kulturstatistikker og
kulturgoder
vi) internationalt samarbejde på kulturområdet
– intensivering af det konkrete samarbejde med relevante internationale organisationer såsom Europarådet og UNESCO
med henblik på at udnytte synergien
– fremme af samarbejdet med tredjelande.
Man skal jævnlig være opmærksom på andre samarbejdsområder under hensyn til udviklingen i de nærmest kommende
år.
Procedure samt aktører og tidsplan vil blive fastlagt i hvert enkelt tilfælde inden for traktatens rammer."
KULTUR 2000-PROGRAMMETS FREMTID
Rådet blev orienteret om Kommissionens planer med hensyn til Kultur 2000-programmets fremtid og udvekslede
synspunkter i den forbindelse. Formanden gav udtryk for sit ønske om, at Kommissionen tager hensyn til
delegationernes bemærkninger i sit videre arbejde.
De fleste af delegationerne støttede Kommissionens planer om at foreslå en videreførelse af dette program i år 2005 og
2006, så der bliver mulighed for grundige overvejelser med henblik på forberedelse af kommende forslag vedrørende
den fremtidige kulturelle indsats i Europa efter 2006. Man anså det imidlertid for ønskeligt, om visse mangler i det
nuværende program vil kunne afhjælpes; Kommissionen mente, at den vil kunne udbedre diss e mangler ved hjælp af en
ændring af visse elementer ved programmets gennemførelse uden at forelægge det for Rådet og Europa-Parlamentet.
Kultur 2000-programmet, der blev indført som et enkelt instrument for finansiering og planlægning på kulturområdet på
fællesskabsniveau, tilsigter at fremme samarbejdet mellem skabende kunstnere, kulturaktører og andre partnere, samt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0007.png
mellem kulturinstitutioner i medlemsstaterne og andre deltagende stater. Dets budget for perioden 2000-2004 er på 167
mio. EUR.
BEVARELSE AF DIGITALT INDHOLD
Rådet gav sin tilslutning til nedenstående resolution "Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi
digitalt indhold for kommende generationer?" med henblik på vedtagelse på en kommende samling efter endelig
udformning af teksten.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION –
SOM MINDER OM
den strategi, som Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, og
som skal forberede Den Europæiske Unions overgang "til en økonomi og et samfund, der er videnbaserede, ved at føre
en bedre politik for informationssamfundet og for forskning og udvikling", og handlingsplanen
eEuropa
2002, som blev
forelagt for Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000, og hvori der opfordres til øget
digitalisering og brug af internettet, f.eks. i e-handel, i offentlige tjenester, i sundhedssektoren og i kulturinstitutioner;
SOM ERKENDER,
at det europæiske samfund og økonomien som helhed bliver stadig mere afhængige af digital
information, og at arkivering af denne information fremover bliver afgørende for, at der kan dannes et samlet overblik
over Europas udvikling og samlinger;
SOM NOTERER SIG,
at de af vort samfunds kulturelle og intellektuelle værdier, der skabes, er anvendelige og
foreligger i digital form, og som udgør fremtidens hukommelse, afhænger af teknologier, der hurtigt ændrer sig, og af
skrøbelige medier, og de distribueres bredt geografisk; de er derfor i stor fare for at gå uopretteligt tabt, medmindre der
træffes positive foranstaltninger til at bevare dem og gøre dem tilgængelige for fremtid en;
SOM ENDVIDERE NOTERER SIG,
at hukommelsesinstitutioner som f.eks. arkiver, biblioteker og museer skal spille
en central rolle i disse aktioner;
SOM LIGELEDES NOTERER SIG,
at digital bevaring udvider de nuværende omfattende offentlige samlinger, og at
private aktører (som f.eks. udgivere og radio- og tv-virksomheder osv.) også besidder en betydelig mængde digitalt
indhold, hvilket skal tages i betragtning, når situationen analyseres, og der planlægges langsigtede
bevaringsforanstaltninger;
SOM NOTERER SIG,
at femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration omfatter
aktioner, der skal "åbne mulighed for sproglig og kulturel mangfoldighed" og videnskabelige og teknologiske mål som
"adgang til videnskabelige, kulturelle og andre værdier, f.eks. ved at biblioteker, arkiver og museer tilsluttes net";
NOTERER SIG DESUDEN, at forskning i nye informationssamfundsteknologier, der giver bedre adgang til og bevaring
af kulturelle og videnskabelige res sourcer, fortsat vil være afgørende i den nærmeste fremtid;
NOTERER SIG,
at det i Rådets resolution om bevaring og udnyttelse af den europæiske filmskat understreges, at
borgerne, især de kommende generationer, ved hjælp af disse værker vil "få adgang til en af de mest
bemærkelsesværdige kunstneriske udtryksformer i de sidste 100 år samt til en uerstattelig registrering af livet i Europa
og af Europas skikke, historie og geografi", og at der i resolutionen bl.a. gøres opmærksom på, at problemerne er
tværfaglige, at der er mangel på specialiseret faguddannelse, og at problemerne må løses på tværs af grænserne;
SOM MINDER OM,
at Rådet i sin resolution om kultur og vidensamfund af 21. januar 2002 opfordrer Kommissionen
og medlemsstaterne til bl.a. at "bistå med digitalisering af kulturelt indhold og med interoperabilitet af dertil hørende
systemer for at bevare, beskytte og udbrede kendskabet til den europæiske kulturarv og den europæiske kulturelle
mangfoldighed";
SOM NOTERER SIG
de omfattende ændringer i metoderne for oprettelse, lagring og bevaring af registre, dokumenter
og arkiver, især i digital form, og UNDERSTREGER, at der fortsat skal udvikles metoder og retningslinjer for langsigtet
bevaring af disse registre, dokumenter, samlinger og arkiver, der er afgørende for, at Europas kulturarv sikres;
SOM ER OVERBEVIST OM,
at det derfor er afgørende at satse på praktiske foranstaltninger, som alle
medlemsstaterne deltager i, og som vil afhjælpe den store spredning i metoderne, der gør sig gældende på de forskellige
kulturelle områder, og tage hensyn til ikke alene de teknologiske udfordringer men også de bredere socioøkonomiske
følger;
SOM NOTERER SIG
behovet for en langsigtet indsats for digital bevaring, hvori der tages hensyn til det, der allerede
er gennemført eller skal gennemføres i forskellige internationale net og organisationer, navnlig Europarådet;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0008.png
FORESLÅR
følgende mål og vejledende foranstaltninger med henblik på yderligere analyse:
• stimulering af udviklingen af politikker for bevaring af den digitale kultur og arv samt deres tilgængelighed
gennem
– oprettelse af samarbejdsrammer og -mekanismer mellem [...] medlemsstaterne med henblik på udveksling af erfaringer
vedrørende politikker, programmer og dertil knyttede lovgivningsmæssige spørgsmål og på udvikling af fælles metoder;
– kollektiv og individuel støtte til de relevante lagringsorganisationer (f.eks. arkiver, biblioteker og museer) i forbindelse
med deres ansvar for at indsamle digitalt indhold og sikre dets tilgængelighed fremover;
– undersøgelse af, hvilke organisatoriske infrastrukturer og tekniske standarder der er behov for til at støtte stabile og
kompatible net af pålidelige lagre.
• øget oplysning og bevidstgørelse gennem net, der støtter deling af erfaringer og fremskridt, vedtagelse af passende
standarder og måling og formidling af god praksis;
• undersøgelse af passende investeringer og analyse af omkostninger og virkninger for nuværende og fremtidig
finansiering samt mulighederne for synergi mellem offentlig og privat investering;
• forbedring af færdighedsbasen ved at skabe mekanismer til udveksling af viden og færdigheder og til fortsat
kortlægning af nye færdighedskrav og uddannelsesbehov;
• fremme af forskning i problemer og løsninger gennem udvikling af forskningsprogrammer, teknologitests og
større eksperimentelle applikationer.
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE
til i relevant omfang og inden for deres respektive
kompetenceområder og med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet at træffe eller udvikle disse foranstaltninger eller
undersøge, om de kan gennemføres;
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
– i samarbejde med medlemsstaterne at vurdere situationen
– aflægge rapport til Rådet (i princippet hvert andet år efter vedtagelsen af denne resolution) og
– at udarbejde en passende handlingsplan."
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER
Rådet noterede sig navnene på de højtstående personer, som den spanske og den danske delegation har indstillet med
henblik på udnævnelse af to ud af syv jurymedlemmer for næste år inden for rammerne af fællesskabsaktionen
vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad". Rådet vil officielt udpege de to medlemmer i løbet af andet halvår af
2002.
De to kandidater er: José Antonio JÁUREGUI (spansk indstilling) og Julius NØRBO (dansk indstilling).
Der erindres om, at der i henhold til afgørelse 1419/1999/EF om "Den Europæiske Kulturhovedstad" for perioden 2005-
2019 udpeges en Europæisk Kulturhovedstad for et år ad gangen på skift mellem medlemsstaterne i en på forhånd
fastlagt rækkefølge. Senest fire år før starten på det pågældende arrangement forelægger den pågældende medlemsstat
byens eller byernes ansøgning(er), eventuelt ledsaget af sin anbefaling.
Kommissionen indkalder hvert år en jury, som udarbejder en rapport om ansøgning(en)(erne). Denne jury består af syv
uafhængige højtstående personer, som er eksperter med baggrund inden for den kulturelle sektor, hvoraf to udpeges af
Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en af Regionsudvalget. Europa-Parlamentet kan herefter afgive
udtalelse om ansøgningen eller ansøgningerne inden for en frist på 3 måneder, og Rå det, der træffer afgørelse på
grundlag af en henstilling, som Kommissionen udarbejder i lyset af Europa-Parlamentets udtalelse og juryens rapport,
udpeger officielt byen som Europæisk Kulturhovedstad for det pågældende år.
I henhold til afgørelse 2000/C 9/01 om Rådets udpegelse af to jurymedlemmer har de to medlemsstater, der varetager
formandskabet i løbet af indeværende år, hver foreslået en højtstående person med henblik på udpegelse af Rådet med
simpelt flertal for det kommende år.
Den nylige udpegelse af byen Cork (Irland) for 2005 er den første i henhold til den nye fællesskabsordning, der blev
indført med afgørelse 1419/1999/EF. Udpegelsen af Brugge (Belgien) og Salamanca (Spanien) for 2002, Graz (Østrig)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0009.png
for 2003 og Genova (Italien) samt Lille (Frankrig) for 2004 var allerede blevet foretaget som led i den mellemstatslige
aktion "Europas Kulturby".
DIREKTIVET OM "FJERNSYN UDEN GRÆNSER"
Rådet havde en debat om direktiv 89/552/EØF om tv-radiospredningsvirksomhed (direktivet om "fjernsyn uden
grænser", ændret ved direktiv 97/36/EF), som vil blive forelagt med henblik på revision inden årets udgang. Formanden
udtrykte i sine afsluttende bemærkninger ønske om, at Kommissionen tager hensyn til delegationernes bemærkninger i
sit videre arbejde, og oplyste, at Rådet vil tage spørgsmålet op til fornyet behandling på en af sine kommende samlinger.
Debatten vedrørte navnlig: de erfaringer, der er indhøstet som led i anvendelsen af direktivet, de væsentligste
udfordringer for national og europæisk lovgivning på det audiovisuelle område samt udviklingen i de nationale
lovgivninger på området.
Kommissionen oplyste, at et flertal blandt de berørte parter, som den havde hørt i forbindelse med sin evaluering af
direktivet, blandt de valgmuligheder, der var blevet fremlagt, havde sagt, at de ville foretrække, at der udarbejdes et
arbejdsprogram med henblik på ændring af direktivet på et senere tidspunkt. Der var bred tilslutning til denne
fremgangsmåde blandt delegationerne.
I direktivets artikel 26 fastslås det, at Kommissionen senest den 31. december 2000 og derefter hvert andet år skal
forelægge en beretning om gennemførelsen og eventuelt fremsætte yderligere forslag for at tilpasse det, specielt på
baggrund af den teknologiske udvikling.
Som led i den igangværende evaluering har Kommissionen igangsat undersøgelser af:
- den teknologiske og markedsmæssige udvikling i denne sektor
- de nye reklameteknikker
- virkningen af foranstaltningerne til fremme af udbredelse og produktion af europæiske værker.
Direktivet tager sigte på at sikre fri bevægelighed for tv-radiospredningstjenester i det indre marked, samtidig med at
visse vigtige målsætninger af samfundsmæssig betydning beskyttes, f.eks. kulturel mangfoldighed, berigtigelsesret,
forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mindreårige. Det omfatter harmoniserede bestemmelser, der skal sikre en
lovgivning af et rimeligt omfang, som skal udgøre det mindstemål af regulering, der er nødvendigt for at ti lgodese disse
målsætninger af samfundsmæssig betydning.
FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002
Rådet noterede sig en orienterende note fra formandskabet om formandskabets aktiviteter inden for kultur og
audiovisuelle spørgsmål i første halvår af 2002.
EVENTUELT
"CINEd@ys-INITIATIVET" 2002
Kommissær Viviane REDING orienterede Rådet om afholdelsen af "CINEd@ys 2002", som er et pædagogisk initiativ
fra Kommissionen rettet til borgerne i Europa, navnlig de unge, vedrørende billeder og europæisk film. De to centrale
begivenheder i forbindelse med dette initiativ bliver den uge for den europæiske filmskat, der arrangeres i mere end 50
europæiske byer den 15.-24 november 2002, og "NetD@ys 2002 - Image", der er et årligt tilbagevendende initiativ
vedrørende ny informationsteknologi, og som i år finder sted den 18.-24. november.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
UDVIDELSEN
EU's fælles holdninger med henblik på møder i tiltrædelseskonferencerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0010.png
Rådet vedtog Den Europæiske Unions fælles holdninger vedrørende en række forhandlingskapitler med henblik
tiltrædelseskonferencerne på ministerplan den 10.-11. juni 2002 med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien,
Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien.
Rådet vedtog fælles holdninger om følgende kapitler:
▪ Kapitel 1 (frie varebevægelser) med Rumænien
▪ Kapitel 2 (fri bevægelighed for personer) med Polen, Rumænien og Estland.
▪ Kapitel 4 (frie kapitalbevægelser) med Malta, Polen og Rumænien
▪ Kapitel 7 (landbrug) med Cypern og Bulgarien
▪ Kapitel 9 (transportpolitik) med Ungarn, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien
▪ Kapitel 10 (fiskale bestemmelser) med Cypern, Polen, Slovakiet og Litauen
▪ Kapitel 11 (Den Økonomiske og Monetære Union) med Bulgarien
▪ Kapitel 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse) med Rumænien og Bulgarien
▪ Kapitel 14 (energi) med Rumænien og Litauen
▪ Kapitel 15 (industripolitik) med Bulgarien
▪ Kapitel 19 (telekommunikation og informationsteknologi) med Letland
▪ Kapitel 21 (regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne) med Cypern, Rumænien, Estland,
Litauen og Den Tjekkiske Republik
▪ Kapitel 22 (miljø) med Rumænien
▪ Kapitel 24 (samarbejde om retlige og indre anliggender) med Malta, Rumænien, Slovakiet, Estland,
Litauen og Bulgarien
▪ Kapitel 25 (toldunionen) med Estland
▪ Kapitel 28 (finanskontrol) med Slovakiet og Litauen
▪ Kapitel 29 (finansielle bestemmelser og budgetbestemmelser) med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland,
Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien
▪ Kapitel 30 (institutioner) med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen,
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien.
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet - Fælles principper
Rådet gav sin tilslutning til et udkast til afgørelse om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i
Europa-Parlamentet af 20. september 1976 (afgørelse 76/787/EKSF,EØF,Euratom). Formålet med de planlagte
ændringer er at give mulighed for at afholde valg efter principper, der er fælles for alle medlemsstater, dog således at
disse får mulighed for at anvende deres nationale bestemmelser for de aspekter, der ikke er omhandlet i afgørelsen (dok.
8964/02).
Rådet vil forelægge udkastet for Europa-Parlamentet, så Parlamentet kan afgive samstemmende udtalelse inden
vedtagelsen af disse bestemmelser, der i henhold til traktatens artikel 190, stk. 4, skal vedtages af medlemsstaterne i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
ØKOFIN
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461814_0011.png
Den Europæiske Centralbank - udnævnelse af næstformanden
På baggrund af Rådets henstilling og udtalelserne fra Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske
Centralbank udnævnte stats- og regeringscheferne for de medlemsstater, der har indført euroen, Lucas PAPADEMOS til
næstformand for Den Europæiske Centralbank for en periode på otte år med virkning fra den 1. juni 2002.