Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 209
Offentligt
1455410_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 209)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Dansk EU-formandskab:
Udvidelsen er en historisk forpligtelse
En veloplagt Anders Fogh Rasmussen satte ikke overraskende EU's udvidelse i centrum, da han
præsenterede det danske EU-formandskabsprogram i Europa-Parlamentet i Strasbourg onsdag den 3. juli.
Den danske statsminister og rådsformand fastslog, at afslutningen af udvidelsesforhandlingerne er den
vigtigste opgave for det danske EU-formandskab i det kommende halvår. Han understregede, at topmødet i
København i december 2002 skal være endestation for forhandlingerne. "Hvis ikke vi griber chancen nu,
risikerer vi, at udvidelsen bliver væsentligt forsinket", erklærede statsministeren.
Sten på vejen
Anders Fogh Rasmussen fastslog dog, at der stadig er nogle sten på vejen mod udvidelsen, som skal
fjernes. For det første er der spørgsmålet om finansieringen af EU's landbrugsordninger og
strukturfondene. For det andet er der det komplicerede spørgsmål om det delte Cypern.
Statsministeren var optimist med hensyn til at få afsluttet de vanskelige forhandlinger i Ministerrådet om
en fælles holdning til ansøgerlandenes adgang til den direkte landbrugsstøtte. Han fastslog, at EU vil kunne
præsentere ansøgerlandene for en fælles holdning i begyndelsen af november.
Fogh Rasmussen erklærede, at han nægter at tro, at nogle lande vil blokere udvidelsen for pengebeløb, som
svarer til mindre end en promille af værdien af den samlede produktion i de 15 nuværende EU-lande.
I forhold til Cypern-spørgsmålet sagde statsministeren, at det selvfølgelig vil være en
fordel
at finde en
løsning på delingen af Cypern, men at det absolut ikke er en
betingelse
for afslutningen af forhandlingerne
med Cypern. Han henholdte sig her til Det Europæiske Råds beslutning fra december 1999 i Helsingfors.
Ingen skal vente på andre
Statsministeren regner med, at 10 nye lande kan optages i EU i 2004. Han understregede dog, at kun lande,
der er klar til det, vil blive optaget. Ingen lande skal vente på andre. "Hvis kun nogle lande - men ikke alle
de ti lande - er klar til december, skal vi afslutte forhandlingerne i København med dem, der er klar",
erklærede statsministeren. De ti lande som statsministeren regner med at se i første optagelsesbølge er:
Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Slovenien , Estland, Letland, Litauen, Malta og Cypern. Bulgarien og
Rumænien regnes ikke blandt de lande, der optages i første bølge, men i forhandlingerne med disse to
lande er der også gjort fremskridt.
Om mulighederne for den trettende officielle ansøger, Tyrkiet, sagde statsministeren, at EU stadig ikke er
parat til at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Dette skyldes at Tyrkiet endnu ikke overholder de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455410_0002.png
politiske betingelser i københavnerkriterierne. Statsministeren understregede, at det derfor i høj grad er op
til Tyrkiet selv at afgøre, hvornår man ønsker at påbegynde optagelsesforhandlingerne.
De øvrige danske prioriteter:
Statsministeren kom i sin tale også kort ind på de øvrige hovedprioriteter for det danske EU-formandskab,
som er: 1) Udviklingen af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, 2) Bæredygtig
økonomisk, social og miljømæssig udvikling, 3) Sikre fødevarer - herunder en fornyet landbrugs- og
fiskeripolitik og 4) EU's globale ansvar med bl.a. en styrket fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt et
øget samar bejde mellem verdens rige og fattige lande. Bortset fra spørgsmålet om udviklingen af et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kom debatten i Europa-Parlamentet dog ikke til handle
synderligt om nogle af disse emner.
Tale blev vel modtaget af Europa-Parlamentet
Den danske statsministers præsentation af det danske program for EU-formandskabet blev generelt
særdeles vel modtaget af Europa-Parlamentet, hvor opbakningen til den danske linje i forhold til
afslutningen af udvidelsesforhandlingerne var massiv. Formanden for PPE-gruppen, Hans Gert Pöttering,
kaldte Fogh Rasmussens tale en "stor tale, der rummede visioner". Glæden hos Parlamentets liberale
medlemmer over, at have en liberal rådsformand var heller ikk e til at tage fejl af. Som det britiske liberale
medlem Graham Watson retorisk spurgte: "Hvorfor er liberale i dette hus så sikre på, at De
(statsministeren) vil få succes? Det er ikke blot fordi De har forberedt Dem så grundigt, men også fordi De
overtager rådsformandskabet på et tidspunkt, hvor der også sidder liberale formænd i Europa-
Kommissionen og Europa-Parlamentet".
Asylpolitik i centrum for kritik
Midt i den massive støtte løb statsministeren dog ind i modvind fra den venstre side af parlamentssalen i
spørgsmålet om asyl- og indvandrerpolitikken. De europæiske socialister (PSE) hældte lidt malurt i
bægeret, da gruppens formand, spanieren Enrico Baron Crespo, og den svenske næstformand, Jan
Andersson, kritiserede den danske regerings udlændingepolitik. Endnu kraftigere lød kritikken fra bl.a.
Pernille Frahm, Ole Krarup og svenskere n Per Gahrton fra Europa-Parlamentets Venstrefløjsgruppe
GUE/Nordic Green Left.
Den danske europaminister, Bertel Haarder, afviste kritikken og garanterede, at den danske regerings
politik overholder alle internationale forpligtelser - og lidt til. Bertel Haarder tilføjede, at den danske
regering i det kommende halvår vil arbejde ihærdigt for at gennemføre en fælles EU-politik om asyl og
indvandring. Han lovede, at det danske formandskab oven i købet vil forsøge at gå endnu hurtigere frem,
end Det Europæisk Råd har lagt op til i Sevilla. Europaministeren kunne afsløre, at det danske EU-
formandskab har udarbejdet et "roadmap" for en sådan accelereret gennemførelse af beslutningerne fra
Sevilla, som både omfatter repatriering, tilbagesendelse og grænsekontrol. Europaministeren lovede, at
dokumentet snarest vil blive oversendt til Europa-Parlamentet.
Endeligt garanterede Bertel Haarder, at det danske forbehold på det retspolitiske område ikke vil svække
EU's indsats på asyl- og indvandrerområdet med Danmark i formandsstolen. Han mente, at selvom
Danmark har forbeholdet, vil man som en upartisk mægler kunne presse aftaler igennem mellem de 14
øvrige EU-lande. Han lovede, at Danmark derefter vil forsøge at tilpasse sig de fælles regler.
Åbenhed
På åbenhedsområdet havde den danske EU-formand til gengæld medvind.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455410_0003.png
Statsministeren indkasserede ros fra bl.a. Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen, der mente, at han og
statsministeren har et fælles projekt med ønsket om større åbenhed i EU. Også andre
europaparlamentsmedlemmer såsom Hans Gert Pöttering, Graham Watson og Hanja Maij-Weggen
opfordrede den danske statsminister til at gøre optimalt brug af beslutningen fra Det Europæiske Råd i
Sevilla om at indføre åbne rådsmøder i den indledende og den afsluttende fase af Rådets behandling.
Anders Fogh Rasmussen svarede bekræftende, at han vil administrere de nye regler således, at
der bliver tale om den mest vidtgående åbenhed, som overhovedet er muligt. Statsministeren
tilføjede, at han såmænd gerne var gået endnu videre end Det Europæiske Råd i Sevilla.
Den irske folkeafstemning om Nicetraktaten
I kølvandet på den seneste tids pressedebat om, hvorvidt Nicetraktaten er en forudsætning for
udvidelsen, fastslog statsministeren, at et nyt nej i Irland til Nicetraktaten til efteråret vil bringe
hele udvidelsesprocessen i fare. "Nicetraktaten er en forudsætning for, at udvidelsen kan blive
gennemført indenfor de fastsatte tidsfrister", sagde Fogh Rasmussen.
Statsministeren tilkendegav endeligt, at han håbede, at erklæringen fra Det Europæiske Råd i
Sevilla om irsk neutralitet vil give et nyttigt positivt signal til det irske folk, som kan bane vejen
for en irsk ratifikation af Nicetraktaten.
Massiv dansk tilstedeværelse af ministre i Europa-Parlamentet
Statsministeren annoncerede en massiv tilstedeværelse af danske ministre i Europa-Parlamentet
i det kommende halve år. Bl.a. vil statsministeren selv møde op både i forbindelse med
afrapporteringen fra Det Europæiske Råds møder i oktober og december og til Europa-
Parlamentets store debat om udvidelsen den 19. november. Adskillige andre danske ministre vil
desuden optræde både på parlamentets sessioner og i dets mange udvalg i det kommende halvår.
Anders Fogh Rasmussen erklærede endeligt, at det danske EU-formandskab - som noget nyt -
planlægger at afholde "topmøder" med Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen forud for
de to møder i Det Europæiske Råd under det danske EU-formandskab.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen