Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 256)
(Offentligt)
Til
Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter i Konventet
Konventsarbejdsgruppe: Nationale parlamenter skal kunne klage
over brud på
nærhedsprincippet
Nationale parlamenter skal kunne klage, hvis EU-lovgivningen ikke overholder nærhedsprincippet. Klagen
skal enten fremsættes til Europa-Kommissionen i den tidlige fase af EU’s lovgivningsproces indenfor en
nærmere fastlagt tidsfrist eller til EF-Domstolen, efter at lovgivningen er endeligt vedtaget.
Til gengæld skal de nationale parlamenter ikke kunne blande sig, når Ministerrådet og Europa-Parlamentet
går i gang med den egentlige lovgivningsproces.
Således lød den foreløbige konklusion fra arbejdsgruppen under Det Europæiske Konvent om nationale
parlamenter på et møde onsdag den 11. september. Konklusionerne er, ifølge arbejdsgruppens britiske
formand Gisela Stuart, afstemt med Konventets arbejdsgruppe om nærhedsprincippet, der ledes af det
spanske europaparlamentsmedlem Mendez de Vigo. De Vigos arbejdsgruppe fremlægger allerede sin
endelige rapport om "nærhedsprincippet" for Det Europæiske Konvent den 3.-4. oktober.
Gisela Stuarts arbejdsgruppe forventes på et møde 26. september at fremlægge en foreløbig rapport om de
nationale parlamenters rolle i forbindelse med overvågningen af nærhedsprincippet
samt om
den
nationale kontrol med regeringernes EU-politik.
Stuart sagde, at der selvfølgelig stadig kan komme mindre
ændringer i forhold til delen vedrørende nærhedsprincippet, men at hun i det store hele vurderede, at
hendes arbejdsgruppe vil følge samme kurs som Mendez de Vigos arbejdsgruppe.
Nationale parlamenters kontrol med regeringers EU-politik
Ellers handlede mødet mest om, hvordan de nationale parlamenter kan udøve en effektiv parlamentarisk
kontrol med deres regeringers EU-politik hjemme i hovedstæderne. Specielt det danske, svenske og finske
system blev livligt diskuteret. Henrik Dam Kristensen præsenterede det danske system med
Europaudvalgets mandatgivning, mens tilsvarende svenske, finske og franske bidrag blev fremlagt af
henholdsvis Sören Lekberg (den svenske Riksdag), Kimmo Kiljunen (det finske parlament ) og Hubert
Haenel (det franske senat) .
Der syntes i arbejdsgruppen enighed om, at Konventet ikke kan fastsætte regler for, hvordan de nationale
parlamenter skal udføre deres demokratiske kontrol med regeringers EU-politik. Det kan kun de nationale
parlamenter og regeringer. Gisella Stuart mente dog godt, at man kan opstille en liste af betingelser, som
skal være opfyldt, for at de nationale kan udøve deres kontrol så effektivt som muligt.
"En stærk national kontrol med regeringernes EU-politik vil kun styrke EU", erklærede Stuart.
De kommende møder i arbejdsgruppen
De kommende møder i arbejdsgruppen vil blive brugt til at drøfte nogle af de udestående spørgsmål, som
arbejdsgruppen endnu ikke har fået behandlet. Det gælder f.eks. spørgsmålene: