Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 257
Offentligt
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 257)
(Offentligt)
Til
Til Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske medlemmer af Konventet
Status for drøftelserne i arbejdsgruppe I
om nærhedsprincippet
Som baggrundsmateriale for Europaudvalgets Konventshøring den 20. september 2002 fremsendes hermed
et kort notat om status for drøftelserne i arbejdsgruppe I, der beskæftiger sig med, hvordan der sikres
effektiv kontrol med nærhedsprincippet. Formand for arbejdsgruppen er den spanske
europaparlamentariker Mendez de VIGO (PPE). Gruppens danske medlemmer er Per DALGAARD (DF)
fra Folketinget og Jens-Peter BONDE (JuniBevægelsen) fra Europa-Parlamentet.
For indeværende er der kun planlagt yderligere ét arbejdsgruppemøde, som afvikles torsdag den 19.
september. Herefter affattes gruppens endelige rapport med konklusioner fra diskussionerne. Den
præsenteres for Konventet på plenarmødet den 3.-4. oktober.
Problemstillingen
Arbejdsgruppens mandat hænger sammen med kompetenceafgrænsningen mellem EU og
medlemsstaterne. Nærhedsprincippet indebærer, at det, den mindste enhed kan foretage på tilfredsstillende
vis, ikke skal gennemføres af en større enhed, medmindre den større enhed kan gøre det bedre.
Nærhedsprincippet som et generelt princip blev først indført i EF-traktaten i 1992 med vedtagelsen af
Maastrichttraktaten. Efterfølgende er de r i protokol nr. 30 til Amsterdamtraktaten fastlagt detaljerede
kriterier for anvendelse af nærhedsprincippet af de institutioner, som deltager i lovgivningsproceduren.
Imidlertid har flere af Konventets medlemmer anført, at der bør ses på, hvordan man kan forbedre
kontrollen med nærhedsprincippet og inddrage de nationale parlamenter i denne kontrol. Arbejdsgruppen
har derfor fået til opgave at se på, hvordan der sikres effektiv kontrol med nærhedsprincippet, om der bør
indføres en kontrolprocedure, og om denne procedure skal være af politisk og/eller retlig karakter.
Foreløbige konklusioner forelagt på Konventets møde d. 12. september
Mendez de Vigo har på baggrund af gruppens eksperthøringer og efterfølgende diskussioner udarbejdet et
første udkast til konklusioner, som gruppen diskuterede d. 9. september. Herefter forelagde Mendez de
Vigo mundtligt gruppens foreløbige konklusioner for Konventet på mødet d. 12. september. Herfra kan
følgende foreløbige konklusioner fremhæves:
• Der bør ikke oprettes en ny institution til kontrol af nærhedsprincippet
• Der bør ikke indføres en kommissær til særligt at beskæftige sig med nærhedsprincippet – en såkaldt
"hr. eller fru nærhedsprincip"
• Kontrollen med nærhedsprincippet bør bestå af såvel en politisk som en juridisk del. Der bør
etableres en form for "early warning system", der inddrager de nationale parlamenter i kontrollen
med nærhedsprincippet. De nationale parlamenter skal informeres direkte om lovgivningsforslag,