Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 263
Offentligt
1455361_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 263)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Status for drøftelserne i arbejdsgruppe IV
om de nationale parlamenters rolle
Som baggrundsmateriale for Europaudvalgets konventshøring den 20. september 2002 omdeles dette notat
om de hidtidige drøftelser i arbejdsgruppe IV under Det Europæiske Konvent, der beskæftiger sig med
spørgsmålet om, hvilken rolle de nationale parlamenter skal spille i fremtidens EU.
Formand for arbejdsgruppen er Gisela Stuart, som repræsenterer de nationale parlamenter i Konventets
Præsidium. Gisela Stuart kommer fra det britiske underhus, hvor hun er valgt for Labour. Henrik Dam
Kristensen (Folketinget) og Lone Dybkjær (Europa-Parlamentet) er danske medlemmer af gruppen.
Arbejdsgruppen mangler ifølge planen at afholde 4 møder, inden arbejdet afsluttes den 22. oktober. Det
forventes, at formanden vil forelægge en foreløbig rapport for arbejdsgruppen den 26. september, som vil
konkludere på:
• nationale parlamenters rolle i forbindelse med overvågningen af nærhedsprincippet
• nationale parlamenters kontrolprocedurer for deres regeringers EU-politik
På de kommende møder forventes arbejdsgruppen at behandle de øvrige problemstillinger,
såsom Konventsformand Giscard d’Estaings idé om at oprette en speciel "Kongres", bestående
af nationale parlamentarikere og europaparlamentarikere, og COSAC- samarbejdets fremtid.
Problemstilling:
Forslaget om at undersøge muligheden for at give de nationale parlamenter en styrket rolle i
fremtidens europæiske arkitektur blev rejst af stats- og regeringscheferne i Nice i december
2000. Ifølge en erklæring til traktaten skal dette spørgsmål behandles på regeringskonferencen i
2004, hvor den kommende EU-traktat skal vedtages.
På topmødet i Laeken i december 2001 blev spørgsmålet om de nationale parlamenters rolle
præciseret til at handle om, hvorvidt de nationale parlamenter:
• skal være repræsenteret i en ny institution ved siden af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
• skal have en rolle på de områder af det europæiske virkefelt, hvor Europa-Parlamentet ikke har nogen
kompetence.
• skal koncentrere sig om kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, f.eks. ved
forudgående kontrol af om nærhedsprincippet overholdes.
Siden har Det Europæiske Konvent selv udbygget mængden af undersøgelsesspørgsmål, så
fokus nu også rettes på, hvordan den nationale parlamentariske kontrol med regeringernes
ageren i Ministerrådet kan forbedres.
Konventets arbejdsgruppe IV fik således i begyndelsen af juni som mandat at undersøge bl.a.,
hvilke muligheder de nationale parlamenter har for at:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455361_0002.png
• kunne drage deres regeringer til ansvar for disses EU-politik – udveksling af bedste praksis og
benchmarking.
• forbedre samarbejdsrelationerne mellem de nationale parlamenter og de europæiske institutioner.
• spille en rolle i forbindelse med kontrollen med nærhedsprincippet. Arbejdsgruppen skal i den
forbindelse drøftes, hvorvidt dette bør være en forudgående eller efterfølgende kontrol.
Men også yderligere en række emner vil som nævnt blive diskuteret i arbejdsgruppen. Det
drejer sig om COSAC-samarbejdets funktion i fremtiden, Giscard d’Estaings forslag om en
Kongres, og om, hvorvidt de nationale parlamenter skal spille en speciel rolle i forbindelse med
anvendelsen af gummiparagraffen i TEF artikel 308, mv.
Tendenser i de foreløbige drøftelser
Hidtil har arbejdsgruppen koncentreret sig meget om drøftelserne om, hvorvidt de nationale
parlamenter bør have del i
overvågningen af nærhedsprincippet
på det europæiske plan, samt
om man kan nå frem til et system for udveksling af bedste praksis med hensyn til
parlamenternes kontrol med deres regeringers ageren i Ministerrådet.
Spørgsmålet om, hvorvidt de nationale parlamenter skal have en rolle på det europæiske plan i
forbindelse med overvågningen af nærhedsprincippet, har været diskuteret parallelt med
drøftelserne i en anden arbejdsgruppe, ledet af den spanske europaparlamentariker Inigo
Mendez de Vigo, som har skullet se på, hvordan man generelt kan styrke nærhedsprincippet.
De to arbejdsgrupper synes at være enige om, at de nationale parlamenter skal have mulighed
for at klage over brud på nærhedsprincippet via en eller anden form for "early warning
mekanisme". Klagemuligheden skal koncentreres om
den tidlige fase af EU’s lovgivningsproces
fra Kommissionens forslag er fremsat til Ministerrådet og Europa-Parlamentet påbegynder
deres lovgivningsarbejde. Der synes ligeledes enighed om at give de nationale parlamenter
mulighe at klage over krænkelser af nærhedsprincippet ved EF-Domstolen
efter
lovgivningen er
vedtaget.
Der er endnu ikke vedtaget nogen endelig skriftlig rapport fra nogen af de to grupper. Så hvilke
konsekvenser en klage fra et eller flere nationale parlamenter skal have, er fortsat helt åbent.
Spørgsmålet om de nationale parlamenters kontrol med deres regeringers ageren i Ministerrådet
har også været debatteret indgående i arbejdsgruppen.
Der synes her enighed om, at det ikke er Konventets opgave at fastlægge regler for, hvordan de
nationale parlamenter skal udøve deres demokratiske kontrol med deres regeringers EU-politik.
Det er et rent nationalt anliggende, som skal aftales mellem de nationale parlamenter og
regeringer.
Gisela Stuart gav dog udtryk for på arbejdsgruppemødet den 11. september, at man godt kan
diskutere muligheden for at opstille en liste af betingelser, som skal være opfyldt, for at de
nationale parlamenter kan udøve deres kontrol så effektiv som muligt. "En stærk national
kontrol med regeringernes EU-politik kan kun styrke EU", erklærede Stuart på mødet.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455361_0003.png
BILAG
Udvalgte dokumenter:
På Konventets hjemmeside
http://european-convention.eu.int
og på Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside om Konventet
www.eu-
konvent.dk
er der adgang til de officielle konventsdokumenter vedrørende arbejdsgruppe IV samt til de
arbejdsdokumenter, som de enkelte medlemmer har oversendt til arbejdsgruppen.
Blandt de vigtigste dokumenter er:
CONV 74/02: Arbejdsgruppens mandat
CONV 67/02
CONV 68/02
CONV 98/02
De officielle referater fra arbejdsgruppens møder er:
CONV 210/02: den 22. juli
CONV 204/02: den 18. juli
CONV 198/02: den 10. juli
CONV 128/02: den 26. juni