Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 48
Offentligt
1455551_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 3. maj 2001
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Finansieringsaftale skal afslutte centrale
udvidelsesforhandlinger om landbrug,
strukturpolitik og budget
Landene fra Øst- og Centraleuropa kommer ikke til at deltage fuldt ud i
den fælles landbrugspolitik fra den første dag i den europæiske union.
Ansøgerlandene skal gradvist indfases i EU’s fælles landbrugspolitik.
Det gælder specielt adgangen til at få del i den
direkte støtte,
som i dag
gives til EU’s landmænd via en række af EU’s fælles markedsordninger,
bl.a. i form af hektar-støtte, kreaturpræmier, mv.
1
.
Ifølge et nyt forslag fra Kommissionen skal landmændene fra de øst- og
centraleuropæiske lande kun have adgang til 25% direkte støtte i 2004,
30% i 2005 og 35% i 2006. I 2013 forventes de nye lande at blive lige-
stillet med deres kolleger fra de nuværende EU-lande.
Landenes regeringer får dog mulighed for at supplere denne støtte med
et national bidrag i op til tre år, så den samlede direkte støtte til ansøger-
landenes landmænd kan holdes på samme niveau som før optagelsen i
EU
2
.
Dette forslag blev præsenteret af den tyske udvidelseskommissær Gün-
ther Verheugen efter, at Kommissionen onsdag den 30. januar havde
vedtaget det
3
.
Forslaget skal bane vejen for en fælles EU-holdning blandt medlemssta-
ternes regeringer i forhandlingerne om tre af de vigtigste kapitler, som
skal afsluttes under forårets spanske EU-formandskab:
landbrug, struk-
turpolitikker, budget, mv..
Verheugen afviser, at forslaget gør landene til andenklassesmedlemmer
af EU. Tværtimod mener den tyske kommissær, at det ikke engang ville
være i landenes økonomiske interesse at modtage 100% direkte støtte fra
1
ca. 60% af EU’s landbrugsudgifter udbetales som direkte støtte til landmændene.
2
Dog må den samlede direkte støtte ikke være større end den som de nuværende EU-landes landmænd
modtager.
3
SEK(2002)102, 30. januar 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455551_0002.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
den første medlemsdag. ”I Polen ville resultatet være, at man forrykkede
hele den sociale balance. Landbrugere ville få højere indkomster end al-
le andre. Det er ikke i Polens interesse. Overgangsordninger for nye
medlemsstater er helt normalt”, erklærede den tyske EU-kommissær, da
han fremlagde forslaget i Europa-Parlamentet den 30. januar. Verheugen
forsvarede desuden forslaget med, at der i den oprindelige aftale fra Ber-
lin slet ikke var tænkt på, at ansøgerlandene skulle have del i den direkte
støtte i budgetperioden 2002-2006.
Kommissionens forslag
Forslaget til en ny finansiel ramme er baseret på udgiftsloftet vedtaget af
Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999, men har alligevel måtte un-
dergå nogle enkelte justeringer. Det skyldes ifølge Kommissionen
mindst to forhold. I Berlin var der kun taget højde for optagelsen af seks
lande. Til gengæld var der afsat ressourcer til optagelsen af disse lande
allerede fra 2002.
I Berlin prissatte man udvidelsen til et beløb stigende fra 47.99 mia. kr.
(6.45 mia. euro) i 2002 til 124.84 mia. kr. (16.78 mia. euro) i forpligtel-
sesbevillinger i 2006
4
. I kommissionens nye forslag går man ud fra
80.31 mia. kr. (10.794 mia. euro) i 2004 og 118.79 mia. kr. (15.966 mia.
euro) i 2006. Forskellen på 99-tallene og de nye tal skyldes, at Kommis-
sionen vurderer, at landenes evne til at ”absorbere” bevillingerne vil væ-
re dårligere i de første år efter udvidelsen. Tallene for 2004-2006 er der-
for baseret på det beløb, der var afsat for perioden 2002-2004 i Berlinaf-
talen og ikke på tallene for 2004-2006.
Finansielle ramme for udvidelsen 2004-2006 (mio. kr. i 1999 priser)
Scenario: 10 nye medlemsstater
kommer med i EU i 2004
Forpligtelsesbevillinger
Landbrug
Strukturforanstaltninger
Interne politikker
Administration
Samlede forpligtelsesbevillinger
Samlede forpligtelsesbevillinger (i Berlin
1999 scenario)
Betalingsbevillinger (udvidelsen)
Betalingsbevillinger (Berlin 1999 scena-
rio)
PM budgetkompensation
2004
2005
2006
15237
52578
8749
3742
80307
86378
42303
66141
6071
26754
60636
8154
4152
99696
105648
78068
85114
5952
29262
77004
7968
4553
118787
124843
88090
105797
6056
4
Man skelner i EU’s budget mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelses-
bevillinger dækker de retlige forpligtelser, der indgås i det pågældende regnskabsår i forbindelse
med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over flere år, mens betalingsbevillinger er
de udgifter, som følger af opfyldelsen af forpligtelsen det pågældende år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455551_0003.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Differencen på ca. 5.96 mia. kr. (800 mio. euro) om året,
kan
i stedet
udbetales som kompensation til lande, som ellers risikerer at blive netto-
indbetalere fra første dag i EU. Alle de nye lande kommer til at deltage
fuldt ud i finansieringen af EU’s budget fra dag 1.
Landbrugspolitikken:
På landbrugsområdet er der afsat et beløb på ca. 14.88 mia. kr. (2 mia.
euro) i 2004, 26.04 mia. kr. (3.5 mia.) i 2005 og næsten 29.76 mia. kr. (4
mia.) i 2006 til de nye landes landmænd.
Landene vil fra den første dag have fuld adgang til alle markedsforan-
statltninger herunder eksportrestitutioner.
Der vil ske nogle mindre justeringer af støtten til udviklingen af Unio-
nens landdistrikter. Bl.a. foreslår Kommissionen, at EU-andelen af den-
ne type støtte under den
europæiske udviklings- og garantifond
finansie-
res helt op til 80%.
Endeligt vil landene som allerede nævnt skulle igennem en gradvis ind-
fasning på ti år, før de får fuld adgang til den direkte støtte.
Strukturforanstaltninger:
På strukturområdet foreslår Kommissionen, at en større del af struktur-
midlerne til de nye lande formidles via Samhørighedsfonden, end det er
tilfældet for de nuværende EU-lande. Kommissionen ønsker, at hele
30% af strukturfondsmidlerne til de nye lande udbetales fra Samhørig-
hedsfonden. De nuværende fire modtagere af samhørighedsfondsmidler,
Spanien, Portugal, Grækenland og Irland, modtager kun 18% af struk-
turstøtten ad denne vej. Kommissionens mener, at Samhørighedsfonds-
midler bedre kan ”absorberes” i de nye lande end øvrige strukturfonds-
midler, fordi de i højere grad går til miljø og infrastrukturprojekter, hvor
der allerede er et betydeligt finansieringsbehov. Samtidig er der en høje-
re grad af EU-betaling af samhørighedsfondsmidler (85%) end for de
øvrige strukturfondsmidler (mål 1 midler) (80%) og dermed også mindre
behov for egenfinansiering for ansøgerlandene.
Ansøgerlandenes landmænd vil også kun få begrænset adgang til struk-
turmidler i forhold til deres rigere kolleger i Spanien, Portugal, Græken-
land og Irland . Dette skyldes, at landene ikke må modtage mere i struk-
turstøtte end, hvad der svarer til 4% af deres BNP
5
. De nye medlemslan-
5
4%-loftet af BNP blev indført i Berlin-aftalen fra marts 1999, pkt. 46 i konklusionerne fra DER i
Berlin.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
de vil derfor kun modtage en støtte på 1.019 kr. (137 euro) pr. indbyg-
ger, mens de nuværende fire modtagere af samhørighedsfondsmidler vil
få 1.719 kr. (231 euro) pr. indbygger.
Nuklear sikkerhed:
Kommissionen afsætter også midler til forbedringen af sikkerheden om-
kring en række atomkraftværker i ansøgerlandene. Bl.a. regner man med
at fortsætte den førtiltrædelsesbistand, som EU via PHARE har givet til
Slovakiet i forbindelse med afviklingen af atomkraftværket Bohunice.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 148.8 mio. kr. (20 mio. euro) år-
ligt til dette formål i perioden 2004-2006.
Også nedlæggelsen af Ignalina-værket i Litauen vil modtage støtte fra
EU, 781.2 mio. kr. (105 mio. euro) i 2004 samt 520.8 mio. kr. (70 mio.
euro) i 2005 og 2006.
Støtte til omstilling af administrativ kapacitet i nye lande
Kommissionen foreslår desuden, at der afsættes penge til at støtte om-
stillingen af de nye landes administrative kapaciteter, så de kan imple-
mentere og håndhæve EU-reglerne effektivt. Ansøgerlandene har allere-
de i en periode modtaget førtiltrædelsesstøtte fra bl.a. PHARE-
programmet til dette formål.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 1.49 mia. kr. (200 mio. euro) i
2004, 892.8 mio. kr. (120 mio. euro). i 2005 og 446.4 mio. kr. (60 mio.
euro) i 2006.
Nord-Cypern
Endeligt foreslår Kommissionen, at man afsætter en speciel bevilling til
den nordlige del af Cypern, som der ikke var taget højde for i Berlin-
aftalen.
Kommissionen foreslår, at der til dette formål afsættes 290.2 mio. kr. (39
mio. euro) i 2004, mens beløbet stiger til 498.5 mio. kr. (67 mio. euro) i
2005 og 744 mio. kr. (100 mio. euro) i 2006.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen