Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
S 2935
Offentligt
1457134_0001.png
Spm. nr. S 2935
Til integrationsministeren (20/8 02) af:
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
»Vil en dansk statsborger, bosiddende i Sverige, kunne vende hjem til Danmark med sin udenlandske ægtefælle, hvis
denne har fået opholds- og arbejdstilladelse i Sverige og hvad er forklaringen på, at Sverige og Danmark udlægger EU-
lovgivningen forskelligt, hvad angår retten for EU-borgere til at leve sammen med deres familie?«
Svar (4/9 02)
Integrationsministeren
(Bertel Haarder):
De EU-retlige regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. finder ikke anvendelse på
rent interne forhold. Det betyder, at ægtefæller til personer med dansk indfødsret som udgangspunkt ikke kan opnå
opholdstilladelse i Danmark i medfør af EU-rettens regler om ægtefællesammenføring.
Det følger dog af EF-domstolens praksis, at en EU- eller EØS-borger ikke i alle tilfælde er afskåret fra at påberåbe sig at
være omfattet af EU-reglerne i sit eget land, hvis den pågældende har gjort brug af retten til fri bevægelighed, jf. EF-
domstolens dom i sag C-370/90, Singh, Saml. 1992 I-4265.
Singh-dommen vedrørte et tilfælde, hvor ægteparret Singh havde været beskæftiget i Tyskland som arbejdstagere og
derefter rejste tilbage til Storbritannien for at drive selvstændig virksomhed. Fru Singh var britisk statsborger og hr.
Singh var indisk statsborger. Storbritannien inddrog hr. Singhs opholdstilladelse, men EF-domstolen fastslog, at fru
Singh som statsborger i en medlemsstat havde ret til at lade sig ledsage af sin ægtefælle, da hun vendte tilb age til sit
hjemland for at udøve selvstændig virksomhed efter at have været beskæftiget som arbejdstager i en anden medlemsstat.
Domstolen lagde vægt på, at en statsborger i en medlemsstat kunne opgive at gøre brug af retten til fri bevægelighed,
hvis statsborgeren ikke havde ret til at tage sin ægtefælle og børn med tilbage til sit hjemland på samme vilkår som dem,
sådanne personer har krav på i en anden medlemsstat.
Det bemærkes, at Storbritannien gjorde gældende overfor Domstolen, at en sådan ret til ophold for ægtefæller ville
medføre en større risiko for den form for misbrug, der er knyttet til proformaægteskaber. Hertil bemærkede Domstolen,
at personer, der er omfattet af traktathjemlede rettigheder, ikke kan påberåbe sig disse med henblik på uretmæssigt at
unddrage sig en anvendelse af national lovgivning, ligesom disse rettigheder ikke er til hinder for, at medlemsstaterne
træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre misbrug af denne art.
Det følger således af dommen, at en dansk statsborger, der har arbejdet i en anden medlemsstat, som udgangspunkt vil
have ret til at medtage sin ægtefælle, hvis han eller hun vender tilbage til Danmark for at arbejde eller drive selvstændig
virksomhed.
Jeg har ikke noget grundlag for at bekræfte spørgerens opfattelse af, at Sverige og Danmark udlægger EU-retten
forskelligt.