Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1269
Offentligt
1460197_0001.png
PDF udgave (112 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
1. september 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministe-
riets grundnotat vedrørende forslag til forordning om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om for-
brugerbeskyttelse, KOM(2003) 443 endelig udg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0002.png
2
19. august 2003
/SC-FS
Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lo vgivning om forbrugerbeskyttelse
(KOM(2003) 443 endelig udg.)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0003.png
3
Resumé
Kommissionen  har  den  22.  juli  2003  fremsat  et  forslag  til  forordning  om
samarbejde  mellem  nationale  myndigheder  med  ansvar  for  håndhævelse  af
lovgivning  om  forbrugerbeskyttelse.  Forslagets  bestemmelser  om  gensidig
bistand  mellem  myndigheder  omfatter  overtrædelser  af  EU-lovgivning,  som
beskytter forbrugernes interesser.
Hver medlemsstat skal udpege myndigheder, der kan varetage forpligtelserne
efter forslaget, ligesom der skal udpeges et kontaktpunkt, der sikrer behørig
koordination  mellem  de  udpegede  myndigheder.  Myndighederne  skal  yde
bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket bl.a. omfatter udveks-
ling  af  oplysninger  spontant  og  efter  anmodning,  iværksættelse  af  undersø-
gelser og håndhævelsessanktioner. Myndighederne skal som minimum have
visse håndhævelsesbeføjelser – f.eks. retten til at kræve informationer og få
nedlagt forbud mod en ulovlig handling.  
Forslaget indebærer, at der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor
Kommissionen lagrer indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskri-
dende handlinger, samt at der skal oprettes et udvalg, som skal bistå Kommis-
sionen med at gennemføre forslaget i praksis. Medlemsstaterne pålægges desu-
den at føre statistik om modtagne henvendelser fra forbrugere og informere
Kommissionen herom.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde i oktober 2001 en grønbog om forbrugerbeskyttelse
i Den Europæiske Union (KOM(2001) 531  endelig udg.) samt i juni 2002 en op-
følgningsmeddelelse til grønbogen (KOM(220) 289 endelig udg.). Et af initiativerne
heri  var,  hvordan  håndhævelsen  af  forbrugerdirektiverne og det europæiske myn-
dighedssamarbejde kunne styrkes.
Kommissionen har den 22. juli 2003 fremsat et forslag til forordning om samarbej-
de  mellem  nationale  myndigheder  med  ansvar  for  håndhævelse  af  lovgivning  om
forbrugerbeskyttelse (KOM(2003) 443 endelig udg.).
Hjemlen for forslaget er EU-traktatens artikel 95 om gennemførelsen af det indre mar-
ked og artikel 251, hvorefter Rådet skal træffe beslutning ved kvalificeret flertal i fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.  
Anvendelsesområde
Forordningsforslaget har til formål at etablere et samarbejde mellem de europæiske
håndhævelsesmyndigheder   samt   at   styrke   kvaliteten   og   overensstemmelsen   af
håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreguleringen.  
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0004.png
4
Forslaget finder anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivning, som beskytter forbru-
gernes interesser. De direktiver/forordninger samt forslag, der er eller vil blive omfat-
tet, er oplistet i bilaget til forslaget (f.eks. pakkerejsedirektivet, direktivet om urimelige
kontraktsvilkår og direktivforslaget om urimelig handelspraksis). Forslaget berører ikke
international privatret, domstolenes kompetence, det straffe- og civilretlige samarbejde,
fællesskabslovgivningen om det indre marked og tv-spredningstjenester.
Kommissionen får ikke håndhævelsesbeføjelser eller håndhævelsesansvar i henhold
til forslaget.
Udpegning af myndigheder
Forslaget indebærer, at der i hver medlemsstat skal udnævnes myndigheder, der kan
varetage forpligtelserne efter forslaget. Der skal være tale om offentlige myndighe-
der, ligesom de skal have et minimum af håndhævelsesbeføjelser. Beføjelserne om-
fatter f.eks. retten til at kræve informationer, at få nedlagt forbud mod en ulovlig
handling og via dommerkendelser at få beslaglagt midler.
Medlemsstaterne skal desuden udpege et kontaktpunkt, der sikrer behørig koordi-
nation  mellem  de  udnævnte  myndigheder,  samt  særlige  embedsmænd,  der  kan
fremsætte anmodninger om bistand m.v. Informationer om kontaktpunkt og myn-
digheder skal meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater, ligesom kon-
taktpunkterne skal give hinanden meddelelse om, hvilke embedsmænd der er udpe-
get.  
Gensidig bistand
Ifølge forslaget skal enhver oplysning, der er nødvendig for at afgøre, om der
foreligger en overtrædelse af EU-lovgivningen, udleveres efter anmodning fra
en myndighed i et andet land. Den myndighed, der er anmodet om bistand,
gennemfører  passende  undersøgelser  eller  træffer  andre  nødvendige  foran-
staltninger med henblik på at indsamle oplysninger.
En myndighed, der bliver opmærksom på en overtrædelse, eller finder, at der
er  risiko  for,  at  en  overtrædelse  findes,  skal  underrette  Kommissionen  og
andre  medlemsstaters  myndigheder  herom  samt  udlevere  alle  nødvendige
oplysninger.
En myndighed, der er anmodet om bistand, skal træffe alle nødvendige foranstaltnin-
ger med henblik på at få stoppet en overtrædelse. Myndigheden beslutter selv, hvilke
foranstaltninger  der  på  en  effektiv  måde  kan  sikre,  at  overtrædelsen  stoppes.  Den
myndighed, der har anmodet om bistand, høres under gennemførelsen af håndhævel-
sesforanstaltningerne.
Ifølge forslaget skal myndigheder, der bl.a. bliver klar over, at en overtrædelse skader
forbrugere i mere end to medlemsstater, koordinere deres overvågning, håndhævelse
og anmodninger om gensidig bistand. Kommissionen skal informeres og kan anmodes
om at deltage.
Den myndighed, der anmoder om bistand, skal sikre, at anmodningen indeholder til-
strækkelige informationer til at sætte den an modede myndighed i stand til at imøde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0005.png
5
komme  den.  Anmodningen  skal,  medmindre  andet  er  aftalt,  fremsættes  skriftligt  og
elektronisk og kan sendes til kontaktpunktet, de udpegede myndigheder eller de pågæl-
dende embedsmænd. Oplysninger om sendte  og modtagne anmodninger samt infor-
mationer, der formidles, skal gives til det centrale kontaktpunkt.
Forslaget fastslår, at der som bevis kan påkaldes enhver information, doku-
ment etc., som er videregivet i henhold til forslaget, på samme grundlag som,
hvis det var indhentet i myndighedens eget land. Al information, der er vide-
regivet,  er  fortroligt,  medmindre  den  myndighed,  der  har  videresendt  det,
giver samtykke til offentliggørelse, eller hvis det skal bruges som bevis i f.eks.
en retssag.  
Medlemsstaterne kan som udgangspunkt ikke kræve de udgifter, som de har i forbin-
delse  med  anvendelsen  af  forslaget,  godtgjort.  En  myndighed,  der  anmodes  om  bi-
stand,  kan  i  visse  tilfælde  afslå  at  efterkomme en anmodning, hvis anmodningen vil
medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde sammenlignet med den skade,
overtrædelsen kan afstedkomme, hvis der allerede er indledt en retssag eller afsagt en
afgørelse, eller hvis anmodningen ikke er tilstrækkelig begrundet.  
Databaser, koordinering af håndhævelse og administrativt samarbejde  
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget regelmæssigt give Kommissionen stati-
stiske oplysninger om alle de forbrugerklager, som myndighederne modtager.
Der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor Kommissionen lagrer
indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskridende handlinger. Med-
lemsstaternes myndigheder får adgang til denne.  
Forslaget   omhandler   desuden   koordinering   mellem   medlemsstaterne   og
Kommissionen  om  håndhævelse  –  som  uddannelse  og  udveksling  af  em-
bedsmænd,  oprettelse  af  sektorspecifikke  netværk  m.v.  -  og  aktiviteter,  der
har til formål at informere, rådgive og undervise forbrugere, fremme klage-
muligheder m.v. Det overlades til Kommissionen og medlemsstaterne at be-
stemme, hvilke aktioner der præcist er behov for.
Udvalg og afrapportering
Ifølge forslaget skal der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra
medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Udvalget skal bistå Kommis-
sionen med at gennemføre forslaget i praksis.  
Medlemsstaterne skal aflægge rapport til  Kommissionen hvert andet år om forordnin-
gens anvendelse. Der skal bl.a. afrapporteres om tendenser, midler m.v. i relation til
grænseoverskridende  ulovlige  handlinger,  der  navnlig  har  afsløret  huller  i  forbru-
gerbeskyttelseslovgivningen.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forordningsforslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0006.png
6
3.
Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og pro-
portionalitetsprincippet.  Kommissionen  finder,  at  samarbejde  og  koordinering  bedre
kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene for den påtænkte handling ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Kommissionen finder desuden,
at forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke er mere vidtgå-
ende end, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
Det skønnes, at forordningsforslaget ikke er i strid med nærheds- og proportionalitets-
princippet.
4.
Gældende dansk ret
Der findes en række offentlige myndigheder, som fører tilsyn med forbrugerbeskyt-
telseslovgivningen. Forbrugerombudsmanden fører eksempelvis tilsyn med, at mar-
kedsføringslovens  bestemmelser  overholdes.  I  henhold  til  markedsføringslovens
generalklausul  har  Forbrugerombudsmanden  desuden  mulighed  for  at  gribe  ind
over for overtrædelser af særlovgivningen  (f.eks. forbrugeraftaleloven, kreditaftale-
loven og e-handelsloven), hvor dette ikke er særskilt sanktioneret i den pågældende
lov. Af øvrige myndigheder kan bl.a. nævnes Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn
med overholdelsen af reglerne om humanmedicinske lægemidler, og Finanstilsynet,
der fører tilsyn med finansielle virksomheder.
Retsplejeloven  indeholder  regler  om  foreløbige  retsmidler,  der  kan  anvendes  for  at
forhindre eller bringe en retsstridig adfærd  til ophør eller for at efterforske eller under-
søge, om en sådan adfærd har fundet sted. Som eksempel herpå kan nævnes nedlæg-
gelse af fogedforbud. Retsplejeloven indeholder desuden regler om politiets mulighed
for  at  foretage  indgreb  i  meddelelseshemmeligheden,  ransagning  og  beslaglæggelse.
Derudover har visse tilsynsmyndigheder i medfør af særlovgivningen fået tillagt særlige
kontrolmidler. Finanstilsynet kan f.eks. mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til et pengeinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af bl.a. oplysnin-
ger.
I markedsføringsloven er der specifikke regler om, hvornår der kan gribes ind over for
ulovlig markedsføring. Lovens sanktionssystem, der bygger på et forhandlingsprincip,
indeholder mulighed for administrativt at meddele påbud, anlæggelse af sag om forbud,
påbud og erstatning ved domstolene og nedlæggelse af foreløbigt forbud.  
En  række  myndigheder  –  f.eks.  Forbrugerombudsmanden  og  Lægemiddelstyrelsen  -
har adgang til efter lovgivningen at kræve  informationer, der er nødvendige for udfø-
relsen af deres tilsyn, udleveret af virksomhederne.  
Forbudsloven giver mulighed for at standse ulovlig grænseoverskridende markeds-
føring. Efter loven kan udenlandske myndigheder og organisationer, der er udpeget
hertil, efter retsplejelovens bestemmelser anlægge forbudssager ved danske domsto-
le  mod  danske  virksomheder,  der  har  markedsført  sig  ulovligt  i  myndighedens
hjemland. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen – f.s.v.a. humanmedi-
cinske lægemidler - er udpeget til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0007.png
7
Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder regler om offentlige myndigheders
tavshedspligt samt forpligtelse til at videregive oplysninger.  
5.
Høring
Forordningsforslaget  er  sendt  i  høring.  Der  vil  blive  fremsendt  et  efterfølgende  hø-
ringsnotat.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Den  nationale  lovgivnings  territoriale  anvendelsesområde  omfatter  ifølge  folkeretlige
principper som udgangspunkt alene det pågældende lands territorium. Markedsførings-
loven er f.eks. baseret på dette princip, hvorfor lovens bestemmelser alene finder an-
vendelse på markedsføring, der foretages på det danske marked. Forordningsforslaget
vil betyde, at en række loves territoriale anvendelsesområde skal udvides til også at om-
fatte  den  virksomhed,  som  danske  erhvervsdrivende  foretager  uden  for  det  danske
marked. Denne udvidelse af anvendelsesområdet kendes dog allerede fra en række love
– f.eks. e-handelsloven.
Forslagets krav til, hvilke minimumsbeføjelser en myndighed skal have, skønnes ikke at
medføre lovændringer, da retsplejeloven, markedsføringslovens sanktionssystem samt
øvrige bestemmelser i speciallovgivningen må anses for at opfylde disse krav.
Forslagets forpligtelser til videregivelse af oplysninger og fortrolighed skal vurderes i
forhold til offentligheds- og forvaltningsloven og vil muligvis nødvendiggøre indførelse
af særlig lovhjemmel herom.  
Forslagets bestemmelser om gensidig bistand, herunder betingelserne om, hvornår en an-
modning kan afvises, vil sandsynligvis kræve en ændring af virksomhedsbekendtgørelsen for
Forbrugerombudsmanden, da Forbrugerombudsmanden i relation til grænseoverskridende
sager ikke får samme adgang til at prioritere, som han har i relation til nationale sager.
Forslagets forpligtelser til at yde bistand til øvrige medlemsstaters myndigheder samt
forslagets  bestemmelser  om  fællesskabsopgaver  skønnes  at  få  mindre  statsfinansielle
konsekvenser. Dette skyldes, at myndighedernes arbejdsområde udvides til at omfatte
lovovertrædelser, som finder sted uden for det danske marked, ligesom det fælleseuro-
pæiske  samarbejde  betyder  flere  opgaver  i  form  af  deltagelse  i  informationsopgaver,
uddannelse af embedsmænd, oprettelse af sektorspecifikke netværk m.v.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Styrkelsen  af  håndhævelsen,  kravet  om  oprettelse  af  offentlige  håndhævel-
sesmyndigheder  og  samarbejdet  mellem myndighederne vil sikre retssikker-
hed  og  lige  konkurrencevilkår  for  erhvervslivet  på  det  europæiske  marked.
Faktorer,  der  vil  kunne  øge  konkurrencen  og  medvirke  til  at  skabe  et  øget
udbud af varer og tjenesteydelser på det europæiske marked. Øget konkur-
rence og handel vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget kan desuden være med til at skabe øget tillid hos forbrugerne
til  det  indre  marked,  da  forbrugerne  sikres  en  bedre  retsbeskyttelse  i
relation til grænseoverskridende handlinger. Et vigtigt element til at op-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0008.png
8
nå forbrugernes tillid er, at de oplever, at de fællesskabsretlige forbru-
gerbeskyttelsesregler  gennemføres  korrekt  samt  anvendes  og  håndhæ-
ves ensartet og effektivt i alle medlemsstater.  
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grønbogen  om  forbrugerbeskyttelse  i  den  Europæisk  Union  og  op-
følgningsmeddelelsen  hertil  har  været  forelagt  Folketingets  Europaud-
valg  til  orientering  den  18.  maj  2001,  den  9.  november  2001,  den  22.
februar 2002, den 17. maj 2002 og den 8. november 2002. Grundnota-
ter,  notater  og  høringsnotater  er  fremsendt  den  17.  maj  2001,  den  8.
november  2001,  den  16.  november  2001  (fremsendt  på  ny  den  4.  de-
cember  2002),  den  16.  januar  2002,  den  14.  februar  2002,  den  8.  maj
2002,  den  18.  juli  2002,  den  19.  september  2002  og  den  31.  oktober
2002.  Regeringens  høringssvar  til  grønbogen  og  opfølgningsmeddelel-
sen er fremsendt den 14. februar 2002 og den 18. oktober 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460197_0009.png