Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
1461152_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 292)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
28. november 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat om afslutning af
forligsprocedure vedrørende Europa-Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af anvendelse af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), KOM(2000) 347.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461152_0002.png
MILJØstyrelsen
21. novembesr 2002
Internationalt kontor mse/6.
MEM 450 MST
NOTAT
til Folketingets Europaudvalg om afslutning af forligsprocedure vedrørende Europa-Kommissionens forslag til
direktiv om begrænsning af anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) (KOM
(2000) 347)
1. Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen præsenterede på rådsmødet (miljø) den 10. oktober 2000 forslag til direktiv om begrænsning af
anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 95 (indre
marked), jf. artikel 251, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Parlamentet.
Formålet med direktivforslaget er at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening afstedkommet af elektronisk
og elektrisk udstyr samt harmonisere eller afvikle afvigelser i medlemslandenes konkurrencevilkår. Anvendelsen af bly,
kviksølv, cadmium, hexavalent chrom og de bromerede flammehæmmere PBB (polybromerede biphenyler) og PBDE
(polybromerede diphenylethere) skal være substitueret i elektrisk og elektronisk udstyr den 1. januar 2008. En række
produkter og komponenter er dog undtaget fra substitutionskravet. Ifølge forslaget skal direktivet desuden ikke finde
anvendelse på medicinsk udstyr, overvågnings- og reguleringsinstrumenter og salgsautomater.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. oktober og den 15. december 2000, den 1. marts
2001 og med henblik på forhandlingsoplæg den 1. juni 2001.
Grundnotat er oversendt den 23. september 2000. Aktuelt notat er oversendt den 8. december 2000, den 23. februar og den
22. maj 2001.
Den 7. juni 2001 blev der opnået politisk enighed om forslaget. Den fælles holdning blev vedtaget af Rådet den 4. december
2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461152_0003.png
Europa-Parlamentet vedtog den 10. april sin 2. udtalelse om forslaget, som indeholder 9 ændringsforslag. De væsentligste
ændringsforslag er gentaget i forhold til Kommissionens oprindelige forslag og Europa-Parlamentets 1. udtalelse herom.
Europa-Parlamentet foreslår blandt andet at skærpe tidsfristen for udfasning af farlige stoffer (stofforbuddet) til en fast dato,
nemlig den 1. januar 2006, at give mulighed for en udvidelse af stofforbuddet ved en tidligere revision af direktivet og for at
undtage fra stofforbuddet reservedele, der markedsføres før 1. januar 2006, og tillade genbrug af komponenter markedsført
før 1. januar 2006 i nyt elektrisk og elektronisk udstyr.
Rådet har gennem skriftlig procedure truffet beslutning om at afvise de ændringer, som Europa-Parlamentet har foreslået, og
direktivforslaget er nu i forligsprocedure. Det første forligsudvalgsmøde blev afholdt den 12. september i henhold til artikel
251,stk. 3 i Traktaten. Mødet var af en meget indledende og formel karakter og RoHS blev ikke berørt. Det næste
forligsudvalgsmøde blev afholdt den 10. oktober 2002, hvor et forlig blev opnået. Dette forligsresultat skal nu bekræftes
formelt af såvel Rådet som Parlamentet inden for 6 uger.
Fra dansk side deltog man i forligsdrøftelserne på grundlag af det forhandlingsoplæg, som Europaudvalget tiltrådte den 1.
juni 2001.
2. Forligsresultat
Ikrafttrædelsen af stofforbuddet blev fremrykket med et år til den 1. juli 2006 med mulighed for indtil den dato at fastholde
strengere nationale regler, som er blevet vedtaget i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning.
Reservedele til genbrug i udstyr markedsført før den 1. juli blev undtaget fra stofforbuddet.
Det blev desuden præciseret, at revisionen af direktivet og tilpasningen af listen over forbudte stoffer skal tage sigte på at
udvide stofforbuddet til andre stoffer.