PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 295)

miljøministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

29. november 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde

(miljøministre) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Miljøministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat for rådsmøde (miljø) d. 9.-10. december 2002

1. Forslag til direktiv om handel med CO

-kvoter

- politisk enighed om fælles holdning

2. Forordning om sporing og mærkning af GMO

- politisk enighed om fælles holdning

3. Rotterdam Konventionen (PIC)

3a. Forordning om implementering af PIC konventionen

vedtagelse ved 1. læsning

3b. Beslutning om Fællesskabets ratifikation af konventionen

- vedtagelse

4. Forordning om skovovervågning

- status for arbejdet

5. EU´s kemikaliepolitik

5a. Debat om ny kemikalieregulering

• Politisk drøftelse (åben debat)

5b. Globale kemikaliespørgsmål

• Rådskonklusioner

6. Meddelelse om bæredygtig anvendelse af pesticider

- Rådkonklusioner

7. Meddelelse om beskyttelse af det marine miljø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• a. information fra den spanske delegation i anledning af "Prestige"

ulykken samt rådserklæring herom

• b. Præsentation v. Kommissionen,

• c. afrapportering af konference v.formandskabet

8. Revision af direktiv om badevand

- Præsentation v. Kommissionen

9. Direktiv om miljøansvar

status for arbejdet

10. Kommissionens meddelelse om nuklear sikkerhed og forsyningssikkerhed 67

• Præsentation v. Kommissionen

11. (A-punkt) Klima – opfølgning af COP 8

• Rådskonklusioner

Ad punkt 1 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om handel med klimagasser

KOM (2001)581

Revideret notat

Resumé: Forslagets formål er at bidrage til en omkostningseffektiv nedbringelse af EU’s udledning af drivhusgasser og

herigennem bidrage til, at EU kan opfylde sine forpligtelser i forhold til Kyoto-protokollen. Forslaget indebærer i

hovedtræk: At der fra 1. januar 2005 indføres absolutte grænser på de enkelte virksomheders udledning af

drivhusgasser, i starten CO

, at en række virksomheder inden for el-, varme-, olieraffinering, metal-, mineral-, glas-,

papirmasse- og papirindustrien - over en vis minimumsstørrelse (bagatelgrænse) – omfattes, at udstedelse af

udledningstilladelser baseres på en national plan, godkendt af EU, at fordeling af udledningstilladelser i perioden 2005-

2007 foretages gratis af medlemsstaterne, underlagt de almindelige statsstøtteregler, at fordeling af

udledningstilladelser fra 2008 foretages efter en kommende fælles EU-metode, at udledningstilladelser kan handles, at

kontrol med udledningstilladelser og emissioner skal baseres på en kommende fælles EU-metode, at en virksomhed, der

overskrider sin udledningstilladelse skal betale en afgift på 50 Euro pr. ton CO

før 2008 og 100 Euro pr. ton CO

efter

2008; alternativt det dobbelte af markedsprisen på en ton CO

, at medlemslandene skal etablere nationale registre over

udledningstilladelser og udledninger, og at medlemslandene skal vedtage den nødvendige nationale lovgivning senest

31/12 2003.

1. Status

Kommissionen udsendte den 23. oktober 2001 ovennævnte forslag. Forslaget har hjemmel i artikel 175(1) i traktaten og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Kommissionen udsendte i marts 2000 en grønbog om emissionshandel. Folketingets Europaudvalg behandlede

grønbogen den 25. oktober 2000.

Europa-Parlamentets afsluttede sin 1. læsning med vedtagelse af en række ændringsforslag på Parlamentets

plenarforsamling den 9. oktober 2002.

Notat om forslaget er den 29. november 2001 sendt til Folketingets Europaudvalg som en del af

samlenotat forud for Rådsmøde (miljø) den 13. december 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen til orientering den 7. december 2001, d. 1. marts 2002 og d. 21. juni 2002,

samt til forhandlingsoplæg d. 11. oktober 2002.

Punktet var på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 13. december 2001 til orienterende debat, på Rådsmødet (miljø) den

4. marts og Rådsmødet (miljø) d. 25. juni 2002 til formandskabets orientering om status for arbejdet. Forslaget var endvidere

genstand for en politisk drøftelse på Rådsmødet (Miljø) d. 17. oktober 2002. Forslaget er herudover blevet præsenteret på

Rådsmødet (industri og energi) den 4.-5. december 2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 9-10. december 2002 med henblik opnåelse af

politisk enighed om en fælles holdning.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at bidrage til en omkostningseffektiv nedbringelse af EU’s udledning af

drivhusgasser og herigennem bidrage til, at EU kan opfylde sine forpligtelser i forhold til FN’s klimakonvention og Kyoto-

protokollen.

Forslaget indebærer i hovedtræk:

1. At der fra 1. januar 2005 indføres absolutte grænser på de enkelte virksomheders udledning af drivhusgasser, i starten

2. At en række virksomheder inden for el-, varme-, olieraffinering, metal-, mineral-, glas-, papirmasse- og papirindustrien

- over en vis minimumsstørrelse (bagatelgrænse) - omfattes.

3. At udstedelse af udledningstilladelser baseres på en national plan, godkendt af EU.

4. At fordeling af udledningstilladelser i perioden 2005-2007 foretages gratis af medlemsstaterne, underlagt de almindelige

statsstøtteregler.

5. At fordeling af udledningstilladelser fra 2008 foretages efter en kommende fælles EU-metode.

6. At udledningstilladelser kan handles.

7. At kontrol med udledningstilladelser og emissioner skal baseres på en kommende fælles EU-metode.

8. At en virksomhed, der overskrider sin udledningstilladelse skal betale en afgift på 50 Euro pr. ton CO

før 2008 og 100

Euro pr. ton CO

efter 2008; alternativt det dobbelte af markedsprisen på et ton CO

9. At medlemslandene skal etablere nationale registre over udledningstilladelser og udledninger.

10. At medlemslandene skal vedtage den nødvendige nationale lovgivning senest 31. december 2003.

2.1 Europa-Parlamentets 1. læsning

Europa-Parlamentet afsluttede sin 1. læsning af forslaget med vedtagelse af en række ændringsforslag d. 9. oktober 2002.

Parlamentet ønsker, at 15% af udledningstilladelserne skal fordeles ved auktionering både i 1. og 2. periode. Direktivets

anvendelsesområde foreslås udvidet til at omfatte flere sektorer og hurtigst muligt også flere drivhusgasser. Medlemsstaterne

skal kunne anmode Kommissionen om tilladelse til midlertidigt at undtage virksomheder efter nogle nærmere fastlagte

kriterier. Endelig ønsker Parlamentet, at forslaget ikke kobles til de fleksible projektmekanismer under Kyotoprotokollen før i

2. periode, og at kreditterne i givet fald ikke må komme fra sinks eller atomenergikilder.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget afbalancerer hensynet til fælles spilleregler for det indre marked med hensynet til størst

mulig national frihed til fastlæggelse af kvoter. Samtidigt anser Kommissionen forslaget for at være så enkelt som muligt,

hvilket sikrer stor effektivitet i forhold til en situation, hvor de enkelte lande lavede hver deres ordning og herefter forsøgte at

hægte dem sammen.

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at forslaget er afbalanceret m.h.t. enkelhed, effektivitet, nærhed, proportionalitet

og gennemskuelighed. Regeringen er enig heri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til nærhedsprincippet vurderes fælles EU-regler som nødvendige for at sikre lige konkurrence imellem aktører der

er omfattet af begrænsninger på udledning af drivhusgasser.

I forhold til proportionalitetsprincippet vurderes kvoter kombineret med emissionshandel at være et relativt simpelt,

økonomisk effektivt virkemiddel med en stor dækning i forhold til både de danske og EU’s udledning af drivhusgasser.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Danmark har som det første land i Verden en lovgivning om emissionshandel (Lov 376

af 2. juni 1999 om CO

-kvoter for elproduktion). Direktivforslaget vil dog medføre ændring af lovgivningen på en række

punkter samt formentlig udstedelse eller ændring af bekendtgørelser. Behovet for ændringer i lovgivningen skyldes blandt

andet:

• at de danske kvoter kun er fastsat til og med 2003;

• at den danske ordning kun omfatter elsektoren;

• at den nuværende måde at fordele kvoter på næppe kan videreføres uændret, idet den ikke tager højde for eventuelle

nye aktører på markedet;

• at den nuværende strafafgift er væsentligt mindre end den af EU foreslåede;

• at der er behov for at uddybe reglerne i forhold til international emissionshandel.

• at der kan opstå et behov for at se på de eksisterende afgifter og administrative reguleringer i sektorer, der vil blive

omfattet af kvotehandelssystemet.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget medfører en begrænsning i de omfattede virksomheders ret til at

udlede drivhusgasser og har dermed økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Forbrugerpriserne for bl.a. el vil

formentlig stige i EU generelt som følge af omkostninger til reduktion af drivhusgasudledning eller køb af

udledningstilladelser. Niveauet for stigningen i forbrugerpriserne vil bl.a. afhænge af, hvor restriktivt kvotemarkedet indrettes,

og af hvor store reduktionsomkostningerne i praksis viser sig at være for de berørte virksomheder. Under alle

omstændigheder vurderes et kvotemarked at være en af de mest effektive måder at opnå CO2-reduktionerne på, da markedet

bidrager til at finde de billigste CO2-reduktioner.

I og med at Danmark p.t. er det eneste land med kvoter på elproduktion, vil et EU-system medføre en forbedring af de

danske elproducenters konkurrenceevne i forhold til de europæiske konkurrenter.

De forskellige tildelingsmetoder for udledningstilladelser (gratis tildeling eller auktionering) har forskellige økonomiske

konsekvenser for virksomhederne.

Handel med emissioner vurderes at være et alternativ til afgifter. Der vil således være behov for at få vurderet

konsekvenserne for de eksisterende energiafgifter for industrien og for afgifterne på varmeproduktion. Det kan ikke afvises,

at indførelsen af handel med klimagasser afhængigt af den endelige udformning vil kunne have en umiddelbar virkning på

provenuet fra de eksisterende afgifter på energi og CO2.

Der vil være et begrænset forbrug af personaleressourcer i staten (i den gældende lov er afsat 3 årsværk). Amter og

kommuner vil kun blive påvirket i den udstrækning amstlige eller kommunale virksomheder bliver omfattet af

emissionshandel.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i Danmark som i EU

under ét.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos knap 60 interessenter i perioden 9.-19. november 2001. Høringssvar er modtaget fra

Vindmølleindustrien, Energi E2, Elfor, Dansk Energi (DE; høringssvaret dækker også Energi E2 og Elfor), Elsam A/S,

Landbrugsrådet, Energimiljørådet, CO-Industri, Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF), Det Økologiske Råd (DØR),

Elkraft System, NOAH, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune (ingen bem.), Energitilsynet (ingen bem.),

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (ingen bem.) og Dansk Handel og Service (ingen bem.). Høringssvarene sammenfattes

nedenfor.

Generelle bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvarene er generelt positive over for emissionshandel med undtagelse af NOAH, som finder handelsprincippet

problematisk. NOAH frygter, at de rige lande kan købe udledningstilladelser og derved fortsætte deres udledning uhindret.

Desuden mener man, at alle verdensborgere bør have samme ret til at udlede drivhusgasser.

Fordelingsmetode for udledningstilladelser:

DE og Elsam

foretrækker fordeling baseret på historisk emission (grandfathering) i perioden 2005-2007, DE foretrækker

også grandfathering efter den første periode (2005-2007). Vindmølleindustrien og Det Økologiske Råd er fortalere for

auktioneringsmodellen. Elsam mener kvoterne skal tildeles virksomheder.

Frivillighed:

DE og Elsam advarer mod, at systemet udhules af for mange valgfrie optioner.

Bagatelgrænse:

Energimiljørådet mener, at bagatelgrænsen skal gælde for virksomheden og ikke det enkelte anlægs størrelse.

Vindmølleindustrien påpeger at flere kraftvarmeanlæg er under 20 MW, hvilket kan skabe forvridninger hen mod små

produktionsanlæg. DFF finder, at 20 MW er for lav en grænse (den vil betyde at omkring halvdelen af foreningens

værker bliver omfattet), og at den bør være på 50 MW. DFF mener desuden at effekten af systemet skal afvejes mod

administrative omkostninger.

Sektorer:

DE, Landbrugsrådet, Vindmølleindustrien, Elsam og CO-Industri finder, at flere sektorer bør kunne omfattes af

direktivet. Det Økologiske Råd mener, at oliebranchens leverancer af fossile brændsler til opvarmning og transport bør

være omfattet af direktivet. Energimiljørådet mener, at transportsektoren bør inkluderes enten i direktivet eller i en

samlet strategi for reduktionsforpligtigelserne. DE nævner også transportsektoren. Vindmølleindustrien og DØR mener,

at systemet ikke må favorisere teknologier som atomkraft, der afstedkommer andre alvorlige miljøproblemer.

Strafafgift ved overskridelse af udledningstilladelse:

Vindmølleindustrien og DØR ser det som afgørende at strafafgiften er høj. Energimiljørådet støtter direktivforslagets

afgiftsniveau. DE mener der bør være ens afgift i alle lande og mener i øvrigt direktivforslagets afgift er for høj.

Sammenhæng med afgiftssystemet og anden regulering:

DFF finder, at forslaget vil bevirke, at hele den danske varmeforsyningslovgivning skal ændres, idet CO

-kvoter ikke

giver mening i det nuværende system med tvungent brændselsvalg m.v. DE påpeger, at kvoter og afgifter ikke bør

anvendes samtidigt, Elsam fremfører at der bør arbejdes hen imod en fortsat harmonisering af elmarkedet og

miljøregulering i EU og at sektorer der ikke er med i CO2-systemet bør pålægges afgift. Det Økologiske Råd mener, at

kvoter ikke skal erstatte eksisterende CO2- og energiafgifter, men supplere dem.

Dækning:

Inddragelse af flere drivhusgasser (end CO

) med tiden støttes af DE, Vindmølleindustrien og DØR.

Handel:

DE og Elsam ønsker langsigtede kvoteudmeldinger for at aktørerne kan agere optimalt, herunder entydige

opsparingsmuligheder. Elsam fremfører endvidere, at opsparing skal kunne ske fra første periode til perioden efter 2008.

DE og Landbrugsrådet påpeger, at handelen bør ske mellem virksomheder sådan som der lægges op til i direktivet.

JI og CDM:

DE finder det væsentligt at JI og/eller CDM gennemføres for at sikre omkostningseffektive reduktioner, og at der bør

være fælles EU-regler for disse mekanismer. Landbrugsrådet mener, at det er uheldigt hvis direktivet betyder, at der kan

gå en årrække før danske virksomheder kan investere i CO

-reduktion i udlandet. Elsam er også fortaler for JI og CDM,

men finder at et loft for anvendelsen af de fleksible mekanismer bør overvejes. Det Økologiske Råd anfører, at hverken

JI eller CDM skal inddrages i et kvotesystem, idet disse mekanismer vil medvirke til at øge et kvotesystems ustabilitet og

utroværdighed.

Kontrol og rapportering:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energimiljørådet, DE, DØR og Elsam understreger vigtigheden af kontrol og fælles metoder og bagatelgrænser. DE

anfører, at kravet til indberetning ved ændringer af anlæg bør specificeres nærmere, og at sælger bør hæfte for kvotens

gyldighed. Elkraft System mener, at EU- og national rapportering bør ses i sammenhæng.

Tidsaspekter:

DE finder, at kvoter i perioden 2005-2007 kun er relevant hvis alle lande tilslutter sig. Energimiljørådet mener derimod,

at Danmark må fastholde sine kvoter også efter 2003. CO-Industri mener at Danmark bør arbejde for en tidligere

implementering end 2005.

Konsekvensberegninger:

Landbrugsrådet efterlyser analyser af direktivets økonomiske konsekvenser.

Samspil med VE-markedet:

Elsam mener at VE-regulering og CO2-regulering skal være adskilt. DE fremfører at kvotemarked og VE-marked kan

fungere sideløbende, men at kvotehandel gradvist vil reducere behovet for VE-markedet. Vindmølleindustrien lægger

også vægt på samspillet og finder, at CO

-begrænsning ved køb af VE-beviser bør tilfalde køberlandet. Det Økologiske

Råd understreger, at et kvotemarked og et marked for VE-beviser skal kunne fungere sammen.

Sagen har været drøftet på møde i miljøspecialudvalget d. 8. februar, hvor der fremkom følgende bemærkninger: Dansk

Energi anbefalede, at Danmark lægger vægt på, at reglerne for systemet er harmoniserede også i perioden frem til 2008.

Dansk Energi mener endvidere, at strafafgiften bør være lavere.

Det Økologiske Råd støtter en auktionsmodel, hvor kvoterne initialt fordeles ved auktion. Det bør endvidere være et led i

allokeringsmodellen, at kvoterne gradvist nedfases proportionalt over årene.

Elkraft System argumenterede for en højere strafafgift udfra synspunktet om, at dette er forudsætningen for, at systemet

kan virke.

Greenpeace argumenterede for, at der blev anvendt høje strafafgifter.

Forslaget blev drøftet på møde i miljøspecialudvalget d. 4. juni 2002, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace spurgte om forslaget indebar, at de tildelte emissionskvoter til virksomhederne blev aftrappet over tid, og

anførte at det er nødvendigt at sikre en nedtrapning af emissionskvoterne for at nå Kyoto-målene, så virksomhederne får

et incitament til at reducere udledningerne.

Dansk Energi anførte til den danske holdning, at systemet bør være obligatorisk og harmoniseret allerede for 2005, og at

Danmark i givet fald bør forbeholde sig ret til ikke at deltage i systemet. Dansk Energi anførte endvidere, at der burde

være mulighed for at inddrage Joint Implementation allerede fra 2005. Dansk Energi fandt endvidere at strafafgifterne er

for høje.

Dansk Industri fandt, at strafafgiften er for høj, og at den ikke må påvirke markedsprisen.

Greenpeace er kraftig modstander af, at der bliver mulighed for at inddrage CDM og Joint Implementation, da det vil

udhule systemet.

På mødet i miljøspecialudvalget den 25. september 2002 anførte DØR, at man ikke finder at kvoter bør erstatte afgifter

såfremt kvoterne uddeles gratis.

På mødet i miljøspecialudvalget den 20. november 2002 gentog DØR, at man ikke finder at kvoter bør erstatte afgifter,

såfremt kvoterne uddeles gratis. DØR bemærkede endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der i 2. forpligtelsesperiode

opereres med en gradvis nedtrapning over tid af tildelingen af kvoter til de enkelte sektorer. Greenpeace fastholder sin

modstand overfor, at CDM og JI inddrages i kvotehandelssystemet, fordi man finder, at såfremt CO2-kvoter fra projekter

under CDM og JI (fra ikke-EU-lande) integreres i EU’s CO2-handelssystem, så vil reduktioner fra disse ikke bidrage til at

nedbringe hverken Danmarks eller EU’s udledning af drivhusgasser. Herudover stille Greenpeace sig uforstående overfor,

hvorfor man i den danske holdning finder det vigtigt at arbejde for, at kalde strafafgiften for en "administrativ afgift, idet man

er enig i, at den skal være så høj, at der ikke er incitament til at overskride den.

Ad punkt 2 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk

modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og

om ændring af direktiv 2001/18/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2001)182 endelig

Resumé:

Forslagets formål er at fastsætte rammebestemmelser for sporbarhed af GMO’er og fødevarer og foder

fremstillet af GMO’er. Med forslaget fremmes muligheden for at sikre pålidelig mærkning, sundheds- og

miljøovervågning, samt mulighederne for tilbagetrækning af produkter fra markedet i tilfælde af uforudsete risici for

menneskers sundhed eller miljøet.

I forslaget opstilles der forskellige regler for levende GMO’er og forarbejdede GMO’er. Der fastsættes regler for hvilke

informationer, der skal videregives sammen med GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er i hele varekæden.

Endvidere fremgår det, at der vil kunne fastsættes regler for utilsigtet tilstedeværelse af GMO godkendt udenfor

Fællesskabet op til en vis grænse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag til forordning om genmodificerede fødevarer og foderstoffer.

1. Status

Kommissionens forslag er modtaget i Rådet d. 21. august 2001 og oversendt til delegationerne den 30.

august 2001.

Forslaget har hjemmel i artikel 95(1) i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rеdets direktiv 2001/18/EF om udsжtning i miljшet af genetisk modificerede

organismer og om ophжvelse af Rеdets direktiv 90/220/EШF, hvoraf det fremgеr i artikel 4 stk. 6 at medlemslandene skal

trжffe foranstaltninger med henblik pе at sikre sporbarhed i alle stadier af markedsfшringen af GMO’er, der er tilladt i

henhold til direktivets del C. Forslaget er fremsat sammen med forslaget til ny forordning om genetisk modificerede

fшdevarer og foderstoffer, KOM(2001)425, som behandles i Rеdet (landbrug).

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketinget d. 17. september 2001. Sagen er blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering d. 21. september, d. 26. oktober og d. 7. december 2001 samt d. 21. juni og d. 11. oktober 2002.

Forslaget er blevet prжsenteret pе rеdsmшde (indre marked, forbrugere og turisme) d. 27. september 2001 og pе rеdsmшde

(landbrug) d. 22.- 23. oktober 2001.

Forslaget er blevet diskuteret i en еben, orienterende debat pе rеdsmшde (miljш) d. 29. oktober 2001.

Formandskabet redegjorde pе rеdsmшde (miljш) d. 12. december 2001, samt d. 25 juni 2002 og d. 17 oktober 2002 for

forhandlingsstatus.

Europa-Parlamentet har ved sin fшrste lжsning af forslaget den 3. juli 2002 vedtaget 28 жndringsforslag.

Formandskabet har sat punktet pе dagsordenen for rеdsmшde (miljш) den 9-10 december 2002 med henblik pе opnеelse af

politisk enighed om en fжlles holdning.

Formеl og indhold

Forslagets formеl er at fastsжtte rammebestemmelser for sporbarhed af GMO’er og fшdevarer og foder fremstillet af

GMO’er. Med forslaget fremmes muligheden for at sikre pеlidelig mжrkning, sundheds- og miljшovervеgning, samt

mulighederne for tilbagetrжkning af produkter fra markedet i tilfжlde af uforudsete risici for menneskers sundhed eller

miljшet. Kommissionen anfшrer, at sporbarhed kan defineres som muligheden for at spore GMO’er og produkter fremstillet

af GMO’er pе alle stadier i markedsfшringen i hele produktions- og distributionskжden. Kommissionen anfшrer endvidere,

at forslagets formеl er at skabe en harmoniseret fжllesskabsramme, som kan bidrage til et velfungerende indre marked.

I forslaget opstilles der – som det fremgår nedenfor – forskellige regler for levende GMO’er og forarbejdede GMO’er.

Forslaget vedrører således både GMO’er, som defineret i direktiv 2001/18/EF, der udgør eller indgår i et produkt, herunder

frø, såvel som fødevarer og foder fremstillet af GMO’er. Formuleringen

"fremstillet af GMO’er"

henviser til produkter som

består af eller indeholder forarbejdet genmodificeret materiale, men som ikke indeholder levende genetisk modificerede

organismer (f.eks. raffineret sukker fremstillet fra genmodificerede sukkerroer). Forslaget omfatter derimod ikke produkter

fremstillet ved hjælp af GMO – f.eks. kød fra et dyr, der har spist genmodificeret foder.

Forordningsforslaget finder ikke anvendelse på GMO-holdige human- og veterinærmedicinske lægemidler, der er godkendt i

henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til sporbarhed og mærkning af (levende) GMO’er

Kommissionen anfører, at inden forordningens bestemmelser kan træde i kraft, skal Kommissionen indføre

et system til udvikling og tildeling af entydige koder (unique identifiers) til hver GMO. Det vil sige, at der

skal udvikles et system, hvor man knytter en éntydig kombination af tal og/eller bogstaver til hver

godkendt transformationsbegivenhed – dvs. selve den unikke ændring i en organismes genetiske

sammensætning, som gør, at den betegnes som genmodificeret. Dette system skal indføres i EU under

hensyntagen til udviklingen af lignende systemer i internationale fora, herunder nævner Kommissionen

Cartagena-Protokollen om biosikkerhed (om sikkerhed ved handel med levende genmodificerede

organismer) til FNs Biodiversitetskonvention og OECD.

Virksomheder, der sжlger produkter, der bestеr af, eller indeholder GMO’er skal sikre, at virksomhederne, der modtager

produktet, er oplyst om dette. Endvidere gжlder for produkter, der bestеr af eller indeholder GMO’er (men altsе ikke for

produkter fremstillet af GMO), at de relevante entydige koder oplyses til kшber. Kommissionen foreslеr, at for produkter,

der skal anvendes direkte til fшdevarer, foder eller forarbejdning (og altsе ikke udsжttes i miljшet), kan operatшren erstatte

oplysningerne om de konkrete unikke koder for de pеgжldende GMO med en liste over GMOer, som produktet kan

indeholde.

Ved markedsfшring af disse produkter gжlder endvidere, at virksomhederne i samtlige led af varekжden skal sikre, at det pе

mжrkningen fremgеr, at produktet indeholder genetisk modificerede organismer. Oplysningerne om produktet skal

videregives i alle efterfшlgende stadier af markedsfшringen.

Virksomheder, der importerer forsendelser med en ukendt blanding af GMO’er til Fællesskabet, skal selv bestemme

identiteten af GMO’erne. Kommissionen omtaler derfor muligheden for, at opstille fælles retningslinjer for prøvetagning og

prøvning af sådanne bulkvarer i Fællesskabet.

Krav til sporbarhed for fшdevarer og foder fremstillet af GMO’er

Ved markedsfшring af produkter fremstillet af GMO’er sikrer virksomhederne, at oplysninger om hvilke

fшdevareingredienser, fodermidler eller tilsжtningsstoffer der er fremstillet af GMO’er og som er anvendt i fшdevaren eller

foderstoffet, videregives til de virksomheder, der modtager produktet.

Ved transaktioner af GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er, skal virksomhederne i efterfølgende fem år

kunne gøre rede for, fra hvem og til hvem GMO’erne og/eller produkterne er stillet til rådighed.

Kommissionen påpeger at en vis forurening med såvel godkendte som ikke-godkendte GMO’er formentlig

ikke kan undgås. For at sikre at sporbarhed og mærkning kan gennemføres i praksis, anfører Kommissionen,

at, det kan blive nødvendigt at fastsætte tærskelværdier for acceptable spor af GMO’er i fødevarer eller

foderstoffer. I bestemmelserne i Kommissionens parallelle forordningsforslag om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer, KOM(2001)425, fremgår det, at denne tilstedeværelse af GMO under den fastsatte

tærskelværdi skal være utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Såfremt det genmodificerede materiale ikke har en

egentlig EU markedsføringsgodkendelse, skal det have været underkastet en videnskabelig risikovurdering, som

viser, at materialet er uden risici for menneskers sundhed eller for miljøet.

2.1 Europa-Parlamentets 1. læsning.

Parlamentet ønskede i sin 1. læsning at støtte en sammenhæng mellem dette forslag og forslaget om genetisk

modificeret fødevarer og foder, hvorfor læsningen af disse blev foretaget parallelt. Parlamentet vedtog 28

ændringsforslag til forordningen om sporbarhed/ mærkning af GMOer. Parlamentet kunne acceptere det af

Kommissionen

foreslåede

anvendelsesområde.

Derimod

ønsker

Parlamentet

fjerne

undtagelsesbestemmelsen for identifikation (vha. unikke koder) for GMOer til direkte anvendelse som

fødevarer, foder eller til forarbejdning. Konsekvensen heraf er, at operatørerne altid skal oplyse de konkrete

unikke koder for de GMO, som indgår i et produkt. For så vidt angår utilsigtet tilstedeværelse ønsker

Parlamentet at sænke tærskelværdien fra 1% til 0.5% for utilsigtede spor af godkendte GMO’er. Parlamentet

kan ikke acceptere tærskelværdier for utilsigtede spor af ikke-godkendte GMO’ere.

•

Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse principper, men anfører at forslaget er fremsat for at

fastlægge en harmoniseret ramme, der vil øge retssikkerheden og skabe en konsekvent tilgang til området og

dermed bidrage til et velfungerende indre marked. Afvigelser mellem medlemslandenes love og administrative

bestemmelser om sporbarhed af GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er kan skabe uensartede

konkurrencebetingelser.

Kommissionen anfører endvidere, at forslaget sigter mod at erstatte artikel 4, stk. 6 i direktiv 2001/18/EF,

hvoraf det fremgår, at medlemslandene skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre sporbarheden af

GMO i alle stadier af markedsføringen.

Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling og vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Idet forslaget er fremsat som en forordning, vil denne være umiddelbart gyldig og bindende i alle enkeltheder for

medlemslandene. For så vidt angår Miljøministeriets ressort påtænkes der gennem en ændring af Lov om miljø og

genteknologi at skabe den fornødne hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om nationale tilsyns- og

kontrolforanstaltninger, der skal sikre at forordningen efterkommes. Den forslåede forordning vil endvidere kræve ændring

af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 1992 om godkendelse af forsøgsudsætninger og markedsføring

af genetisk modificerede organismer.

For så vidt angår Fødevareministeriets ressort er der i såvel lov om frø, kartofler og planter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, med senere ændringer, som i lov om foderstoffer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000 og i fødevareloven en bred bemyndigelse til at fastsætte regler

med henblik på gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger m.v., herunder

også bemyndigelse for så vidt angår nationale tilsyns- og kontrolforanstaltninger. Vedtagelsen af

ovennævnte forslag, vil derfor for så vidt angår Fødevareministeriets område alene medføre tilpasninger på

bekendtgørelsesniveau.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget vil medføre økonomisk og administrativ belastning af offentlige myndigheder, som skal føre tilsyn og oprette

kontrolforanstaltninger for at sikre forordningens overholdelse.

Forslaget vil formentlig medføre ekstraomkostninger for virksomhederne i forbindelse med skærpede krav til adskillelse ved

transport, oplagring og mærkning. Der må regnes med ekstra omkostninger i forbindelse med prøvetagning i tilfælde, hvor

der ikke foreligger pålidelig dokumentation fra eksporterende tredjelande.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil forbedre det langsigtede beskyttelsesniveau i Danmark såvel som i EU, idet øget sporbarhed øger mulighederne

for at foretage en målrettet overvågning af GMO’ers og produkter fremstillet af GMO’ers potentielle virkninger på sundhed

og/eller miljøet. Herved vil forslaget give bedre muligheder for at tilbagekalde GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af

GMO’er, hvis disse viser sig at have negative effekter på menneskers sundhed og/eller på miljøet.

5. Høring

Forordningsforslaget har været i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.

Der er modtaget i alt 13 høringssvar.

NOAH anfører at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning i EU’s regulering af gensplejsede produkter, men at forslaget

har klare mangler. Animalske produkter fra dyr fodret med gensplejset foder samt enzymer fremstillet vha. gensplejsede

mikroorganismer bør omfattes. Mærkningen skal være tydelig for forbrugerne og skal ske med et tydeligt gen-mærke på

forsiden af varen. Virksomheder skal opbevare oplysningerne om GMO’er i minimum 20 år, idet eventuelle skader på

naturen kan indtræffe årtier efter afgrøden er introduceret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne Familier anfører at mærkningen af produkter indeholdende eller fremstillet af GMO’er skal være tydelig dvs. læsbar

for normalt seende. Hvis der er usikkerhed omkring transformationsbegivenhederne, mener Grønne familier, at det kan være

vanskeligt at sikre sundhed for mennesker samt placere ansvaret for eventuelle skadevirkninger. Grønne familier finder det

desuden væsentligt, at der tages hensyn til det frie forbrugsvalg, herunder også i forbindelse med animalske produkter, som fx

kød fra dyr der er fodret med GM afgrøder.

Danmarks Naturfredningsforening hilser forordningen velkommen men ønsker en skærpelse af teksten således at

mærknings- og sporbarhedsordningen kommer til at omfatte animalske produkter fra dyr som har været fodret med genetisk

modificerede foderstoffer. GMO-mærkningen skal være på linje med andre miljømærkningsordninger, men med modsat

fortegn, hvor forbrugeren bliver i stand til at vælge på baggrund af et produkts oprindelse og miljøpåvirkning og ikke blot en

mærkning, der vedrører produktets indhold. Vedrørende tærskelværdier anser Danmarks Naturfredningsforening det for

naturligt at mærke alle produkter, der indeholder GMO. Det vil sige at undergrænse bliver lig med detektionsgrænsen.

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark

anfører at forslaget om sporbarhed og mærkning pålægger industrien

et meget omkostningstungt og bureaukratisk system, som på mange måder vil give praktiske problemer.

Dansk Toksikologi Center er af den opfattelse at håndteringen af de forslåede sporbarhedsregler kan være et problem for

små og mellemstore virksomheder, idet reglerne vil kræve yderligere administration og dertil knyttede omkostninger.

LO støtter forordningsforslaget.

Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug

støtter forslaget som er en hensigtsmæssig måde at

udfylde de rammer om sporbarhed og mærkning som er fastlagt i udsætningsdirektivet. Organisationerne finder det

vigtigt at retningslinierne for sporbarhed bliver let administrerbare for både producenter, virksomheder og

kontrolmyndigheder. Organisationerne finder ikke der bør stilles krav om mærkning af animalske produkter.

Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug samt Fødevareindustrien understreger vigtigheden af, at

der fastsættes internationale retningslinier for identifikation og ’navngivning’ af GMO’er og at der i dette arbejde med

unikke koder bygges videre på det hidtidige arbejde. Organisationerne ønsker at der hurtigt sikres validerede

prøvetagnings- og analysemetoder for GMO’er med henblik på at sikre både troværdigheden af systemet og

retssikkerheden for virksomhederne.

Fødevareindustrien mener at nærværende forslag samt forslag til forordning om GM fødevarer og GM foder (KOM

(2001)245 endl.) udfra en retlig og reguleringsmæssig synsvinkel bør behandles samlet og vurderes i helhed.

Fødevareindustrien anfører at princippet om teknologibaseret mærkning medfører en række problemer af praktisk,

kontrolmæssig og retssikkerhedsmæssig karakter som bør undersøges til bunds. Fødevareindustrien opfordrer til at

forstærke arbejdet med procedurer for koder, sporbarhed, prøvetagning, analyse mv. i internationalt regi.

Fødevareindustrien anfører at de nye krav til sporbarhed og mærkning kræver afprøvning og verificering og vil kræve

betydelige ressourcer i virksomhederne og hos de tilsynsførende og stiller sig uforstående overfor, at der ikke er udført

grundige beregninger for de meromkostninger, det vil påføre forbrugerne og fødevareproducenterne i EU.

Fødevareindustrien påpeger endvidere at fristelsen for snyd m.h.t identiske varer med og uden GM-oprindelse vil være

tilstede til skade for konkurrencen på markedet. Fødevareindustrien anfører at grænseværdier for utilsigtet iblanding er

nødvendig ud fra de faktiske forhold og bør fastlægges for alle situationer uanset GMO’ens godkendelsesmæssige status.

Grænseværdier bør også gælde for utilsigtet tilstedeværelse af GMO materiale i ikke-GM produkter.

Fødevareindustrien finder, at der bør lægges vurderinger om konkurrencesituationen for fødevareforarbejdning i EU til

grund for forslaget idet ensidige EU tiltag vil medføre forflytning af forarbejdningsaktivitet fra Fællesskabet og øge

risikoen for handelskonflikter med tredjelande. Fødevareindustrien opfordrer til at tiltag på GMO-området projiceres

internationalt. Fødevareindustrien anfører at forslaget vil pålægge virksomhederne betydelige ektraomkostninger på flere

områder og stiller sig endvidere undrende overfor at 0.9 ny faste stillinger er tilstrækkelig til forvaltningen af

forordningen.

Mejeriforeningen støtter regulering af sporbarhed og mærkning af GMO, og mener at der bør koordineres med forslaget

om GM fødevarer og foder. Mejeriforeningen lægger vægt på at reglerne på området bliver så klare og let

administrerbare som muligt.

Danske Slagterier understreger at oprettelse af totale sporbarhedssystemer er meget bekostelige for virksomheder og at

det i visse tilfælde næppe vil være muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation, f.eks. når det drejer som om

meget sammensatte ingredienser, der importeres fra tredjelande. Danske slagterier mener at i tilfælde hvor det ikke er

muligt at have 100% dokumentation bør der indføres en slags tærskelværdi, hvis en producent har gjort alt hvad der står i

hans magt for at fremskaffe denne dokumentation og den på trods heraf ikke foreligger. Alternativt kunne der i sådanne

tilfælde udføres analyser. På foderstofsiden er det væsentligt, at de krav der stilles til den dokumentation, der påhviler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den enkelte landmand, er så ubureaukratisk som muligt. Danske slagterier foreslår, at de eneste oplysninger landmanden

skal opbevare i 5 år er oplysning om de anvendte batches af foder og at yderligere dokumentation kan opbevares af

foderstofleverandøren.

Forbrugerrådet er positiv overfor forordningsforslaget som er i tråd med europæiske forbrugeres ønske om klart at kunne

identificere fødevarer fremstillet med – og især uden – brug af GMO. Forbrugerrådet understreger at positiv mærkning

også bør omfatte animalske produkter hvor dyrene har fået foder fremstillet på grundlag af GMO. Forbrugerrådet advarer

imod at tage det de facto moratorium der eksisterer for udsætning af GMO’er op på grundlag af nærværende forslag som

ikke vurderes i sig selv at være et tilstrækkeligt belæg.

Forslaget har været forelagt specialudvalget (miljø) den 10. oktober 2001, hvor der fremkom følgende

bemærkninger: Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace fandt at forslaget bør udvides til også at

omfatte animalske produkter fra dyr, som har fået genmodificeret foder.

DØR spurgte om en individuel fastsættelse af tærskelværdier for ikke-godkendte GMO’er må forventes at forsinke

processen.

Greenpeace bad om en præcisering af, hvorvidt fastsættelse af tærskelværdier for ikke-godkendte GMO skal ske med

medlemslandenes accept. Greenpeace understregede, at hvert enkelt medlemsland efter organisationens opfattelse burde have

vetoret. Greenpeace lagde lagde endvidere vægt på, at GMO-reglerne skal ses i sammenhæng med et kommende

direktivforslag om miljøansvar. Greenpeace kritiserede, at dette forslag endnu ikke er fremlagt, og opfordrede til, at man ikke

går i gang med udstedelsen af tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO, før der foreligger et tilfredsstillende regelsæt

om miljøansvar.

Dansk Industri bakkede op om Kommissionens forslag, idet det ansås som et skridt på vejen til at få Fællesskabet til at

påbegynde udstedelsen af tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO. DI mente endvidere, at det er nødvendigt at

have grænseværdier for tilstedeværelsen af ikke-godkendt GMO. DI var imod at inkludere animalske produkter. DI påpegede

i øvrigt, at forslaget ikke har været underkastet en erhversøkonomisk konsekvensvurdering.

Landbrugsraadet hilste forslaget velkommen, og fandt at anvendelsesområdet ikke skal udvides til også at

omfatte animalske produkter. Landsbrugsraadet frygtede, at det kunne medføre, at stort set alle produkter

skal mærkes, og fremhævede vanskelighederne ved at lave et effektivt kontrolsystem.

Danmarks Naturfredningsforening fremførte, at accepten af tilstedeværelse af en vis andel ikke-godkendte GMO bryder med

et grundlæggende princip i EU's udsætningsdirektiv (direktiv 2001/18) om, at der kun må dyrkes og markedsføres godkendte

GMO.

Forslaget har endvidere været forelagt specialudvalget (miljø) den 20. november 2001, hvor der fremkom følgende

bemærkninger: Landboforeningerne gentog sin modstand mod at udvide forslaget til at omfatte animalske produkter og

spurgte, om Danmark ville gå enegang og indføre nationale regler, hvis det ikke blev omfattet af forslaget. Dansk

Familielandbrug spurgte om man ville lave særligt lempelige regler for de områder i Italien og Brasilien som er erklæret

GMO-frie. Landbrugsraadet bemærkede at de økonomiske og administrative konsekvenser burde belyses bedre.

Landbrugsraadet så gerne, at forslaget blev behandlet i tæt sammenhæng med forslag til forordning om genmodificerede

fødevarer og foderstoffer.

Pе mшde i specialudvalget (miljш) d. 4. juni 2002 spurgte Greenpeace om der er en begrundelse for, at der ikke i forslaget

skelnes mellem grжnser for utilsigtet tilstedevжrelse i hhv. fшdevarer og foderstoffer.

På mødet i specialudvalget (miljø) den 20. november 2002 udtrykte De Danske Landboforeninger ønske om, at der skal

være generelt gældende regler for godkendelser i EU. Danmarks Naturfredningsforening støttede hovedelementerne i

Parlamentets 1. læsning, bortset fra Parlamentets afvisning af at medtage animalske produkter. Særligt mht

tærskelværdierne opfordrede DN Danmark til at bakke op om Parlamentets holdning. Greenpeace finder det afgørende at

forslaget behandles i sammenhæng med forslaget om GMO i almindelig såsæd ligesom Greenpeace ikke kan støtte, at de

konkrete unikke koder over de GMO, som en vare indeholder, kan erstattes af en liste over GMOér som produktet

kan

indeholde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 3 - Rotterdam Konventionen (PIC - Prior Informed Consent)

Ad 3a Forslag til Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier.

KOM (2001) 803 endelig,

Revideret notat

Resumé: Formålet med den foreslåede forordning er at gennemføre bestemmelserne i Rotterdam-

konventionen om anvendelse af proceduren for forudgående informeret samtykke (Prior Informed

Consent – PIC) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel. Målet med

konventionen er at styrke ansvarsdelingen og samarbejdet mellem parterne i den internationale

handel med visse farlige kemikalier for derigennem at beskytte sundhed og miljø mod potentielle

skader og bidrage til en miljøforsvarlig anvendelse af stoffer. Forordningen gælder for visse farlige

kemikalier, der er omfattet af konventionen, og for visse farlige kemikalier, der er forbudt eller

underkastet strenge restriktioner i Fællesskabet. Endvidere gælder den for klassificering,

emballering og mærkning af alle kemikalier, der eksporteres.

1. Status

Kommissionen vedtog den 24. januar 2002 ovennævnte forslag til forordning. Kommissionen har endvidere den 24.

januar vedtaget et forslag til afgørelse om Fællesskabets ratifikation af Rotterdam Konventionen.

COREPER besluttede enstemmigt på mødet den 30. april 2002, at forordningens retsgrundlag ændres fra art.133

(fælles handelspolitik) til art.175, stk. 1 (miljøpolitikken). Det indebærer at forslaget skal vedtages efter reglerne om

fælles beslutningstagen i art.251 i TEF.

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. april 2002

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på samråd den 21. juni 2002 forud for Rådsmødet

(miljø) den 24./25. juni 2002 og til forhandlingsoplæg på samråd den 11.oktober 2002 forud for Rådsmøde (miljø) den

17. oktober 2002.

Europa-Parlamentets afsluttede sin 1. læsning af forslaget den 24. oktober 2002 med vedtagelse af 48 ændringsforslag.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for Rådsmøde(miljø) den 9-10 december 2002 mhp. politisk enighed om

endelig vedtagelse..

•

Formål og indhold

Formålet med den foreslåede forordning er at gennemføre bestemmelserne i Rotterdam-konventionen om anvendelse af

proceduren for forudgående informeret samtykke (Prior Informed Consent – PIC) for visse farlige kemikalier og pesticider i

international handel.

Den foreslåede rådsforordning afløser Rådets forordning 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier som

samtidig foreslås ophævet. Denne forordning indeholder allerede mange af konventionens principper, som er videreført i

forslaget til den nye forordning. Der har dog vist sig behov for enkelte ændringer, idet konventionen på nogle områder har

strengere bestemmelser end den gældende forordning, herunder regler om tidspunkt for og hyppigheden af

eksportanmeldelser, og omfanget af de oplysninger der skal fremsendes mv.

Forslaget til forordning går samtidig på nogle områder videre end konventionens bestemmelser, idet Kommissionen

vurderer, at det er nødvendigt at bevare eller skærpe nogle af bestemmelserne i den gældende forordning 2455/92, så det

miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau i importlandene, som de nuværende bestemmelser sikrer, ikke sænkes. Konventionen

åbner mulighed for dette, idet konventionen eksplicit nævner, at der er tale om minimumsregulering.

Anvendelsesområdet (art. 2-3)

Anvendelsesområderne i forordningen svarer stort set til konventionens.

Myndighedsstruktur (art 4-5)

Forslagets myndighedsstruktur afspejler det hjemmelsgrundlag, som er blevet valgt af Kommissionen (art. 133), hvilket giver

Fællesskabet enekompetence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen handler på vegne af alle de udpegede nationale myndigheder som eneste og fælles udpeget myndighed i

forbindelse med varetagelsen af opgaverne efter konventionen.

PIC-proceduren (art 12-14)

PIC-proceduren vedrører udveksling af informationer i forbindelse med import og eksport af de stoffer, som er optaget

på konventionens bilag III (PIC_stoffer) i øjeblikket 27 stoffer.

Forslaget er baseret på konventionens bestemmelser om forudgående informeret samtykke, idet der dog er foreslået

enkelte opstramninger.

Import

Når der optages nye stoffer på konventionens bilag III (PIC-listen) modtager Kommissionen oplysningerne om disse

stoffer fra konventionens sekretariat. Oplysningerne sendes straks til medlemsstaterne.

På baggrund af fællesskabslovgivningen træffer Komissionen herefter for de enkelte stoffer en beslutning på

Fællesskabets vegne om, hvorvidt import af stoffet skal kunne tillades og meddeler denne til sekretariatet. Beslutningen

træffes efter, at Kommissionen har rådført sig med et udvalg, der består af repræsentanter fra medlemslandene, hvorefter

Kommissionen træffer beslutning med størst mulig hensyntagen til udvalgets udtalelse. Medlemslandene kan efter dette

forslag til forordning ikke sikre, at der gives meddelelse til sekretariatet om, at et stof optaget på bilag III ikke ønskes

importeret til det pågældende land, fordi stoffet i dette land er forbudt eller strengt reguleret efter særlige nationale

regler.

Eksport

Fællesskabets medlemslande skal overholde andre konventionsparters importbeslutning (en endelig beslutning om

importtilladelse, importforbud, import på særlige vilkår eller et foreløbigt svar). vedr. PIC-stofferne (stofferne optaget på

bilag III).

Efter forordningen skal Kommissionen straks fremsende konventionsparternes beslutninger om importtilladelse m.v. til

medlemsstaterne. Der fremsendes tillige oplysninger hvis der ikke er fremsendt svar fra en konventionspart. Alle

oplysningerne gøres også tilgængelige på Internettet. Medlemslandene videresender svarene til de berørte personer i

landet, hvorefter eksportørerne skal overholde indholdet af importbeslutningerne.

PIC-anmeldeproceduren (art 10-11)

PIC-anmeldeproceduren vedrшrer optagelse af stoffer pе konventionens bilag III, sеledes at disse omfattes af PIC-

proceduren (se ovenfor). Forordningens bestemmelser vedr. PIC-anmeldeproceduren er baseret pе konventionens

bestemmelser.

Anmeldelse til konventionens sekretariat fra Fællesskabet skal ske for kemikalier, der er forbudt eller pålagt strenge

restriktioner i Fællesskabet. Kommissionen foreslås at være eneansvarlig for denne anmeldelse, idet bestemmelsen

eksplicit nævner, at medlemsstaterne ikke forelægger anmeldelser af nationale reguleringsindgreb for konventionens

sekretariat. Dette er en indsnævring af landenes kompetence i forhold til den nuværende forordning, hvor

medlemsstaterne har denne mulighed.

Eksportanmelde-proceduren (art. 7-8).

Eksportanmeldelsesproceduren fastlжgger regler for informationsudveksling i forbindelse med eksport og import af stoffer,

der er nationalt forbudt eller strengt reguleret hos konventionspartnerne , men (endnu) ikke optaget pе bilag III til

konventionen (PIC-stoffer).

Forordningsforslaget viderefører den eksisterende forordnings regler om pligt til forudgående at anmelde eksport af visse

farlige kemikalier, idet reglerne dels er tilpasset konventionens bestemmelser, dels er udbygget.

Eksportanmeldeproceduren i forb. med eksport fra Fællesskabet

Proceduren indebærer, at eksportøren forud for den første eksport ud af Fællesskabet af et af de

kemikalier/kemikaliegrupper omfattet af anmeldeproceduren, skal indsende en række nærmere angivne oplysninger til

den nationalt udpegede myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nationale myndighed skal kontrollere oplysningerne og underetter straks Kommissionen om eksporten. Kommissionen

underetter herefter de ansvarlige myndigheder i det importerende land og rykker for svar, hvis det er nødvendigt.

Pligten til eksportanmeldelse gælder efter forordningen alene for stoffer, der er optaget på bilag I, del 1 til forordningen,

d.v.s. stoffer som er strengt reguleret eller forbudte i fællesskabet, men som (endu) ikke er PIC stoffer.

Eksportanmeldeproceduren i forb. med eksport fra andre konventions parter til Fællesskabet

Kommissionen modtager anmeldelser fra andre konventionsparter, når disse eksporter til Fællesskabet. Kommissionen

bekræfter overfor eksportlandet i overensstemmelse med konventionens regler og offentliggør anmeldelserne på

Internettet.

Forbud mod eksport

Forordningen indfører mulighed for at forbyde eksport af kemikalier.

Parlamentets ændringsforslag

Parlamentet har den 24. oktober 2002 vedtaget 48 ændringsforslag til forordningen. Ændringsforslagene vedrører

følgende hovedområder:

• kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne

• et eksportforbud mod POP stofferne

• tekniske ændringsforslag til definitionerne mm.

Kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne

Parlamentet foreslår, at hjemmelsgrundlaget ændres fra artikel 133 (traktatens handelsbestemmelser) til artikel 175, stk.

1 (traktatens miljøbestemmelser). Denne ændring medfører, at enekompetencen ændres til en delt kompetence mellem

Kommissionen og medlemsstaterne.

Denne ændring følges op af en række ændringsforslag til forordningen, der udmønter fordelingen af kompetencen.

De væsentligste ændringsforslag er her i forordningens artikel 5, hvor Kommissionens arbejdsområder fastlægges.

Det foreslås således at Fællesskabets deltagelse i Konventionen er et fælles ansvarsområde for især de tekniske aspekter.

Det fastslås, at Kommissionen er ansvarlig for de administrative procedurer under konventionen med hensyn til:

• eksportanmeldelser for stoffer forbudt på fællesskabsniveau

• fremsendelse af PIC-anmeldelser

• fremsendelse af information om strenge reguleringer af stoffer, der dog ikke opfylder betingelserne for PIC-

anmeldelse

• fremsendelse af fællesskabets respons på stoffer, der optages under PIC-proceduren.

Bestemmelsen i artikel 10 om, at nationale forbud eller strenge restriktioner ikke længere må anmeldes til PIC-

sekretariatet er foreslået fjernet og der foreslås i stedet en bestemmelse, der fastslår, at medlemsstater, der har forbudt

eller pålagt et kemikalie strenge restriktioner skal fremsende information om dette til Kommissionen. Kommissionen

skal herefter gøre den information tilgængelig for medlemsstaterne. Medlemsstaterne har herefter 4 uger til kommentere

den modtagne information. Medlemsstaten, der har indsendt informationen, skal efter udløb af fristen informere

Kommissionen om, hvorvidt Kommissionen skal fremsende meddelelse om det nationale forbud eller den strenge

restriktion til PIC-sekretariatet, som en PIC-anmeldelse eller som information om en regulering, der ikke opfylder

betingelserne for PIC-anmeldelse.

For så vidt angår Fællesskabets respons på stoffer, der er optaget under PIC-proceduren, er der indført en bestemmelser,

der medfører, at Kommissionen skal tage nationale forbud eller strenge restriktioner med i betragtning, når responsen

fremsendes.

Eksportforbud mod POP stofferne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 14, stk. 2 i forslaget til forordning indeholder en bestemmelse om, at det er muligt at forbyde eksport af visse

kemikalier.

Denne bestemmelse er af Parlamentet foreslået anvendt i forbindelse med Stockholm-konventionen om persistente

organiske forurenere (POP-stoffer), som Danmark underskrev i maj 2001. Konventionen har til formål at forbyde

produktion og brug (samt eventuel import og eksport) af 10 POP-stoffer. Disse stoffer er foreslået optaget på bilag 5 på

forordningen, således at disse stoffer ikke må eksporteres med mindre formålet er i overensstemmelse med

konventionen.

Optagelsen af disse stoffer på bilag 5 medfører en række konsekvensændringer i bilag 1, del 1, idet eksportanmeldelser

ikke længere vil være relevant for stoffer, der ikke må eksporteres.

Tekniske ændringsforslag til definitioner mm.

Parlamentet har foreslået en række tekniske ændringer til artikel 2 vedrørende området for forordningen, samt artikel 3

med hensyn til definitionen. Det anføres i artikel 2, stk. 1, at forordningen omfatter visse farlige kemikalier, der er

forbudt på enten i Fællesskabet eller på nationalt plan. Bestemmelsen i artiklen om undtagelse af kemikalier, der

importeres til forskning og analyser i mængder, der ikke vil kunne skade sundhed og miljø, ændres til at mængderne ikke

må overstige 10 kg.

I artikel 3 indføres en definition på nationale forbud, og artikel 3, stk. 7 ændres således, at kemikalier; der er

kvalificerede til PIC anmeldelse, også omfatter stoffer der er underkastet nationale forbud og strenge restriktioner.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget med ændring af hjemmel fra traktatens artikel 133 til traktatens artikel 175 stk.1 medfører, at der er delt

kompetence mellem medlemsstaterne, samt at ratifikationen af konventionen skal ske både af Fællesskabet og

medlemsstaterne. Forslag med den ændrede kompetencedeling medfører, at nationale forbud fortsat vil være omfattet af

forordningen.

Forslaget vurderes, at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

• Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark, og der forventes ikke umiddelbart behov for ændringer i dansk

lovgivning (kemikalieloven og skattekontrolloven) for at gennemføre forordningen. Det bemærkes dog hertil, at der

næppe er hjemmel efter kemikalielovens § 7 a til at indføre (de frivillige) bestemmelser om gebyr i forbindelse med

eksportanmeldeproceduren.

Der vil formentlig være behov for at ændre den delegationsbekendtgørelse, hvor Miljøstyrelsen udpeges som ansvarlig

myndighed under den eksisterende forordning. Derudover vil der formentlig være behov for at anvende bemyndigelsen i

kemikalielovens § 59 til administrativt at fastsætte regler om straf. Videre vil der kunne blive behov for at ændre visse

administrative regler med henblik på overholdelse af forordningen. Sidstnævnte kan dog først vurderes endeligt, når

retningslinierne for dette system evt. er nærmere fastlagt af Kommissionen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den eksisterende forordning pålægger medlemslandene en række forpligtelser, der har økonomiske og administrative

konsekvenser for staten og for erhvervslivet. Der er tale om beskedne konsekvenser, da forordningen i det hele taget

omfatter få kemikalier/kemikaliegrupper, herunder formentlig kun et enkelt, der eksporteres fra Danmark (Parathion).

Med den ny forordning bygges der i alt væsentligt videre på forpligtelserne i den eksisterende forordning. Der er dog tale om

en udvidelse af antallet af stoffer, idet den ny forordning omfatter yderligere 37 kemikalier/kemikaliegrupper, således at det

samlede antal udgør 68 (i alt ca. 300 individuelle kemikalier). Ud af de 37 nye kemikalier/kemikaliegrupper er de 19 underlagt

både den særlige PIC-anmeldeprocedure og eksport-anmeldeproceduren, mens de 18 alene er underlagt eksport-

anmeldeproceduren. Der er dog stadig tale om relativt få kemikalier set i forhold til det samlede antal kemikalier.

Efter Kommissionens forslag er de danske myndigheders opgaver i forhold til PIC-proceduren og i forhold til

eksportanmeldeproceduren begrænsede og de administrative og økonomiske konsekvenser heraf vurderes at være beskedne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentets ændringsforslag, der betyder en ændret kompetencefordeling mellem Kommissionen og medlemslandene,

vurderes ikke at ændre dette.

Myndighederne pålægges kontrolopgaver i forbindelse med PIC-proceduren, idet det skal kontrolleres, at der ikke importeres

eller eksporteres kemikalier i strid med importbeslutningerne. Endvidere vil der være kontrolopgaver i forbindelse med at

sikre, at der foreligger eksportanmeldelser vedrørende de kemikalier, der er omfattet af forordningens

eksportanmeldelsesregler. Det forventes, at Kommissionen vil fastsætte mere specifikke retningslinier for karakteren af

kontrolopgaverne, se bemærkningerne ovenfor, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive de

administrative og økonomiske konsekvenser nærmere.

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget, at en del af de kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge

restriktioner ikke længere fremstilles i Fællesskabet, samt at der generelt ikke forventes at blive en stigning i de finansielle og

administrative byrder. Navnlig forventes det ikke, at de små og mellemstore virksomheder vil blive berørt, da de generelt ikke

er involveret i fremstillingen af de kemikalier, som forordningen omfatter.

Der forventes på denne baggrund alene beskedne administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

I lighed med den eksisterende forordning vil der ikke være konsekvenser for amter og kommuner.

Beskyttelsesniveau

Gennemførelse af forordningen forventes at forbedre beskyttelsesniveauet i forbindelse med eksport og import af

kemikalier især i udviklingslandene.

Det kan nævnes, at udvidelsen af forordningen til også at omfatte artikler, hvorfra der kan frigives kemikalier omfattet af

PIC-proceduren og PIC-anmeldeproceduren vil kunne medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet.

Det kan også nævnes, at bestemmelsen om udtrykkelig samtykke fra en part eller andet land til import af et kemikalie,

der er underkastet PIC-proceduren eller opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, vil forbedre beskyttelsen, idet det

sikrer, at eksport ikke kan finde sted, blot fordi importlandet ikke afgiver et importsvar eller ikke reagerer på

eksportanmeldelser uanset grunden hertil.

Et yderligere punkt, der vil medvirke til en forbedring af beskyttelsesniveauet, er at eksportanmeldesystemet omfatter

alle lande, uanset om de er part eller ej til konventionen.

Endvidere forventes forslaget om at forbyde eksport af kviksølvholdige sæber, hvis brug er forbudt i Fællesskabet, samt

minimumsstandarder for holdbarheden af eksporterede kemikalier, også at hæve beskyttelsesniveauet.

•

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos en bred kreds af interessenter

Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Apotekerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Planteværn, Københavns

Kommune og Landbrugsrådet har oplyst at de ingen bemærkninger har til forslaget.

LO og SID støtter forslaget, men gør opmærksom på den manglende omtale af arbejdsmiljøet i forslaget.

Det Økologiske Råd hilser forordningsforslaget velkomment og anfører, at der bør arbejdes intensivt på, at langt flere

farlige kemikalier skal omfattes af PIC reglerne.

Forslaget har været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget den 4. juni 2002, hvor der ikke fremkom yderligere

bemærkninger.

På mødet i specialudvalget (miljø) den 20. november 2002 tilkendegav DAKOF at man fandt det afgørende, at der

sikredes klare retningslinier for eksportprocedurerne efter PIC forordningen sammenholdt med procedurerne i

affaldstransportforordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad - 3b. Rådsbeslutning om godkendelse på vegne af Det Europæiske Fællesskab af Rotterdam-konventionen om

proceduren med forudgående informeret samtykke (PIC-proceduren) for visse farlige kemikalier og pesticider i

international handel.

KOM (2001) 802 endelig

2002/0030 (AAC)

Revideret notat

Resumé: Formålet med beslutningen er at muliggøre Fællesskabets ratifikation af Rotterdam-konventionen om

anvendelse af proceduren for forudgående informeret samtykke(Prior Informed Consent –PIC) ved handel med visse

farlige kemikalier. Beslutningen indeholder en bemyndigelse til, at Rådets formand kan udpege de personer, der på

Fællesskabets vegne kan deponere en godkendelse af konventionen hos FN (ratifikation). Beslutningen indeholder

herudover en erklæring, der skal deponeres samtidigt, hvori kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og

Fællesskabet beskrives. Heraf fremgår, at fordelingen af kompetence fremgår af gældende EU-ret, herunder den

implementerende forordning (se dagsordenens punkt 3.a. Forslag til Rådets forordning om eksport og import af farlige

kemikalier.)

1. Status

Kommissionen vedtog den 24. januar 2002 udkast til Rådsbeslutning om Fællesskabets ratifikation af Rotterdam

Konventionen. Kommissionen har endvidere den 24. januar 2002 vedtaget forslag til Rådsforordning om eksport og

import af farlige kemikalier, som bl. a. indeholder de detaljerede regler for gennemførelse af Rotterdamkonventionen jf.

dagsordenens pkt. 3a.

COREPER besluttede enstemmigt på mødet den 30. april 2002, at beslutningens retsgrundlag ændres fra art. 133 (fælles

handelspolitik) til art. 175, stk.1 (miljøpolitikken sammen med reglerne i art. 300, stk. 2 og 3 om indgåelse af aftaler

mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer.

Europaparlamentet vedtog sin udtalelse den 24. oktober 2002.

Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. april 2002.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på samråd den 21. juni 2002 forud for rådsmødet

(miljø) den 24./25. juni 2002.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 9-10 december 2002 mhp. vedtagelse.

2. Formål og indhold

Beslutningen har til formål at sikre Fællesskabets ratifikation af Rotterdam-konventionen.

Beslutningen indeholder en bemyndigelse til, at Rådets formand kan udpege den eller de personer, der på Fællesskabets

vegne kan deponere en godkendelse af konventionen (ratifikation) overfor FN. Den eller de udpegede skal samtidig

deponere en erklæring, hvori det meddeles, at Kommissionen er kompetent vedrørende alle opgaver, som kræves ifølge

konventionen.

Rotterdamkonventionen blev færdigforhandlet i løbet 1998 og blev af medlemsstaterne og Fællesskabet underskrevet

den 11. september 1998.

Konventionen træder i kraft når 50 parter har ratificeret konventionen. Konventionen er på nuværende tidspunkt

ratificeret af 33 parter og underskrevet af 73 parter.

2.1. Konventionen

Målet med konventionen er at styrke ansvarsdelingen og samarbejdet mellem parterne i den internationale handel med

visse farlige kemikalier for derigennem at beskytte sundhed og miljø mod potentielle skader og bidrage til en

miljøforsvarlig anvendelse af stoffer. Konventionen bygger på de frivillige bestemmelser, der blev vedtaget i De

Forenede nationers Miljøprogram (Londonretningslinier for udveksling af oplysninger om kemikalier i international

handel) og på Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens (FAO) internationale adfærdskodeks for distribution og

anvendelse af pesticider. Med disse bestemmelser blev der indført en frivillige procedure for forudgående informeret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtykke (PIC-proceduren). Det Europæiske Fællesskab gjorde i 1992 gennem Rådets Forordning 2455/92 den frivillige

procedure juridisk bindende.

Anvendelsesområdet

Konventionen omfatter kemikalier og pesticider, der er forbudte eller underkastet strenge restriktioner.

PIC-proceduren: Bestemmelser om forudgående informeret samtykke.

PIC-proceduren er konventionens grundlæggende princip. Det indebærer, at eksport af et kemikalie, der er opført på

konventionens bilag III, kun kan finde sted med den importerende parts forudgående samtykke.

Konventionen indeholder en procedure for indhentning af oplysninger om, og offentliggørelse af, importlandenes

beslutninger om, hvorvidt de ønsker at modtage fremtidige forsendelser af et kemikalie, der er optaget på bilag III. Såfremt

landene ikke reagerer inden en bestemt frist, er eksport tilladt, selvom der ikke foreligger et samtykke.

PIC anmeldelsesprocedure: Optagelse af stoffer på bilag III.

Optagelse pе bilag III sker efter en anmeldelsesprocedure, hvor parterne kan anmelde alle nationale forbud eller strenge

restriktioner vedrшrende kemikalier omfattet af konventionens anvendelsesomrеde til konventionens sekretariat men henblik

pе optagelse pе bilag III.

For at igangsætte proceduren skal mindst to (ud af i alt 7) forskellige geografiske regioner have anmeldt det samme kemikalie.

Partskonferencen vil afgøre om kemikaliet skal optages på bilag III og dermed underkastes PIC-proceduren.

Eksport-anmeldeproceduren: Eksport af stoffer, der

anvendelsesrestriktioner men som ikke er opført på bilag III.

nationalt

forbudt

eller

underkastet

strenge

Konventionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem parterne om kemikalier, der er forbudt

eller underlagt strenge restriktioner af en eksporterende part, men som (endnu) ikke er opført på bilag III til

konventionen.

Konventionen fastlægger, at en part, der har planer om at eksportere et sådant kemikalie, skal meddele den importerende

part, at eksporten vil finde sted. Dette skal gøres inden partens første forsendelse af kemikaliet og derefter hvert år, indtil

kemikaliet er optaget på bilag III og underlagt PIC-proceduren.

Ledsagende oplysninger

Konventionen fastlægger endvidere, at eksport af kemikalier, der enten er omfattet af PIC-procedure eller

eksportanmeldekravet, er underlagt et krav om mærkning. Heraf skal eventuelle risici eller farer for sundhed og miljø tydeligt

fremgå

Ratifikation

Konventionen er åben for tiltrædelse både af stater og regionale organisationer såsom Fællesskabet. Konventionen har i

den forbindelse nogle procedureregler for den nærmere afklaring af kompetenceforholdene imellem organisationen og

staterne.

Hvis en eller flere af medlemsstaterne er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af

deres respektive ansvarsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen.

Den regionale organisation skal i godkendelsesinstrumentet angive omfanget af dens kompetence.

2.2. Ændret beslutningsforslag

Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet foreslået ændret bl.a. i lyset af kompromiset mellem

Parlamentet, Kommissionen og Rådet om forordningen som implementere Rotterdamkonventionen. Udover ændringen i

hjemmelsgrundlaget vedrører ændringsforslagene især fordelingen af kompetence imellem Kommissionen på den ene

side og de enkelte medlemslande på den anden side, således at Kommissionen ikke bliver enekompetent i forhold til

forpligtelserne under Konventionen.

I konsekvens heraf er der indsat et nyt bilag (Bilag B) til beslutningen, hvori den nærmere kompetencefordeling fremgår.

I denne henvises der til, at fordelingen af kompetence imellem Kommissionen på den ene side og de enkelte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemslande på den anden side fremgår af gældende EU-ret, herunder den implementerende forordning (se

dagsordenens punkt 3a Forslag til Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier).

I denne forordning, således som den nu foreligger forhandlet, er Kommissionen ansvarlig for at eksportanmelde stoffer,

der er forbudt på fællesskabsniveau, for fremsendelse af PIC-anmeldelser til Sekretariatet, for fremsendelse af

information om strenge reguleringer af stoffer, der ikke opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, og for fremsendelse

af Fællesskabets respons på stoffer, der optages under PIC-proceduren.

Medlemslandene er ansvarlige for, at nationale forbud eller strenge restriktioner anmeldes til PIC-sekretariatet via

Kommissionen. Endvidere er landene ansvarlige for, at der sker eksportanmeldelse af stoffer, der alene er strengt

reguleret under det pågældende lands lovgivning, uden at denne regulering også foreligger på Fællesskabsniveau.

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Beslutningen vedrører Fællesskabets ratifikation af Rotterdam Konventionen, som allerede er undertegnet af alle

medlemslandes regeringer. Med det foreliggende forslag til kompetencefordeling vurderes beslutningen at være i

overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Beslutningen indebærer først og fremmest, at Fællesskabet kan ratificere konventionen. Dette har ikke i sig selv direkte

konsekvenser for Danmark, idet dette som udgangspunkt alene forpligter Fællesskabet, men indirekte får det en række

afledte konsekvenser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Beslutningen om godkendelse af konventionen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

implementeringen af konventionens bestemmelser sker i den implementerende forordning.

Der vil dog være afledte konsekvenser for den danske lovgivning. Når Fællesskabet ratificerer vil samtidig tillige de

enkelte medlemslande skulle ratificere konventionen. Når Danmark ratificerer (efter indhentelse af Folketingets

samtykke) vil Danmark blive forpligtet til at overholde konventionen. På områder med forpligtelser for parterne under

konventionen, som ikke er dækket af den implementerende forordning, vil Danmark selv skulle sikre, at disse

forpligtelser overholdes. Det drejer sig navnlig om de enkeltes landes forpligtelser, som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2.

Det følger heraf, at Danmark vil være forpligtet til selv at leve op til konventionens forpligtelser vedrørende

eksportanmeldelser af pesticider eller industrikemikalier, der er forbudt eller strengt reguleret i Danmark, uden at dette

tillige fremgår af EU-reglerne. Dette er f.eks. tilfældet vedrørende en række plantebeskyttelsesmidler og biocider.

Der forventes, at blive fastsat nye regler i bekendtgørelsesform. Det skal herunder afklares om dette kan ske på baggrund

af eksisterende bemyndigelser i lov om kemiske stoffer og produkter, eller om der skal etableres en ny bemyndigelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Beslutningen vil heller ikke i sig selv have økonomiske eller administrative konsekvenser, idet implementeringen af

konventionens bestemmelser sker i den implementerende forordning.

Den ovenfor nævnte afledte konsekvens vedrørende indførelse af et eksportanmeldesystem vil dog have visse mindre

betydende økonomiske og administrative konsekvenser. Hvad pesticiderne angår bemærkes, at der alene er tale om et

begrænset antal stoffer af den omfattede art, og der sker såvidt vides alene eksport af et af disse midler (parathion). Hvad

industrikemikalierne angår bemærkes, at det efter konventionen alene er selve stoffet/kemikaliet, der er omfattet, ikke

varer eller artikler hvori det indgår. Der er så vidt vides kun få af disse kemikalier, der er forbudt eller strengt regulerede

i Danmark uden at disse tillige er reguleret i Fællesskabet, og der sker såvidt vides ikke eksport af sådanne kemikalier.

5. Høring

Forslaget har den 4 .juni 2002 været sendt i skriftlig høring i EF-specialudvalget vedr. miljø.

Der er ikke indkommet nogen høringssvar. Sagen har endvidere været forelagt på miljøspecialudvalgsmødet den 20.

november 2002, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 4 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rеdets forordning om overvеgning af Fжllesskabets skove og disses samspil

med miljшet (Forest Focus)

Dok. KOM/2002/0164 (COD)

Revidere notat

Resume: Formålet med forslaget er at skabe en ramme for en fællesskabsordning, der kan bidrage til at

beskytte skovøkosystemerne i Fællesskabet gennem overvågning af deres tilstand. Forordningen vil fortsætte

og videreudvikle overvågningsaktiviteter fra to eksisterende forordninger om beskyttelse af skovene i

Fællesskabet mod hhv. luftforurening og brande. Disse udløber begge med udgangen af 2002. Derudover

foreslås - i første omgang på forsøgsbasis - overvågning af biodiversitet, klimaændringer, kulstofbinding og

jordbundsforhold. Programmet foreslås at gælde for perioden 2003 til 2008. I 2003 til 2006 forventes de

statslige udgifter til gennemførelse af ordningen at være uændrede ift. niveauet under den nuværende

forordning, idet en eventuel forsøgsvis overvågning af nye elementer dog vil kunne medføre en mindre

stigning. I 2007 og 2008 vil der generelt kunne blive tale om en stigning i forbindelse med implementering af

nye overvågningsområder - med mindre øvrige aktiviteter kan neddrosles tilsvarende.

1. Status

Kommissionen sendte den 15. juli 2002 ovennжvnte forslag til Rеdet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, stk. 1 og skal

derfor vedtages af Rеdet med kvalificeret flertal efter proceduren om fжlles beslutningstagen i TEF, artikel 251.

Grundnotat om forslaget er ikke tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 9.-10. december 2002 mhp. fremskridtsrapport.

2. Formål og indhold

Den foreslåede forordning vil fortsætte og videreudvikle overvågningsaktiviteter fra to eksisterende forordninger om

beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod hhv. luftforurening og brande (hhv. EØF 3528/86 og EØF 2158/92 med

senere ændringer). Disse forordninger udløber begge med udgangen af 2002. Derudover foreslås, at der under ordningen

kan inddrages nye overvågningsaktiviteter indenfor områderne biodiversitet, klimaændringer, kulstofbinding og

jordbundsforhold. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne – efter nærmere fastsatte regler - forpligtes til at deltage i

overvågningsaktiviteter og tilsende Kommissionen data og nationale rapporter om overvågningen. Samtidig indebærer

forslaget, at Kommissionen refunderer op til 50 % af medlemsstaternes støtteberettigede udgifter. Medlemsstaternes

deltagelse i skovbrandsovervågningen er frivillig.

Hovedformålet med den foreslåede forordning er at skabe en ramme for en fællesskabsordning, der kan bidrage til at

beskytte skovøkosystemerne i Fællesskabet gennem overvågning af deres tilstand.

Der opstilles følgende delmål:

1. fortsat overvågning og beskyttelse af skovene mod luftforurening,

2. fortsat overvågning og beskyttelse af skovene mod brande,

3. inddragelse af ny skovovervågning i Fællesskabet inden for områderne biodiversitet, klimaændringer,

kulstofbinding og jordbundsforhold samt

4. løbende evaluering og videreudvikling af alle overvågningsaktiviteter under forordningen.

Skovdefinition

Ordningen tager sigte på overvågning af "skovøkosystemer", hvorunder der tages udgangspunkt i FAOs

definitioner af "skove" og "andre træbevoksede områder". Begge FAO-kategorier inkluderes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De gældende forordninger om beskyttelse af skovene mod luftforurening og brande indeholder ikke en tilsvarende

harmoniseret skovdefinition.

Definitionen omfatter ikke blot områder med tæt bevoksning af højstammede træer, som er typisk for de fleste

danske skove, men også andre træbevoksede områder, herunder arealer med egentlig trævegetation helt ned til

5-10 % kronedække eller mere buskvegetation med mere end 10 % kronedække. Sidstnævnte kategorier af mere

spredt bevoksede områder kan være hyppigt forekommende især i sydligere EU-lande og i højt beliggende skove,

fx i Alperne og Skandinavien. Forslagets definition har en mindre, formentlig utilsigtet, afvigelse fra FAO's

definition, idet det ikke har nogen nedre arealgrænse for "andre træbevoksede områder"; forholdet ventes afklaret

under forhandlingerne.

Overvågningsmetoder

På grundlag af resultaterne fra den gamle forordning om beskyttelse af skovene mod luftforurening (EØF) 3528/86

foreslås det, at den nye ordning:

5. viderefører og videreudvikler et systematisk net af observationspunkter, som kan give repræsentative oplysninger

om skovøkosystemernes tilstand (Danmark har med støtte under den gældende forordning overvågning i 26

punkter i et 16x16 km net, det såkaldte "Niveau 1-net") og

6. viderefører og videreudvikler et net af observationsflader, hvor der gennemføres intensiv og kontinuerlig

overvågning (Danmark har med støtte under den gældende forordning overvågning i 8 observationsflader, alle i

statsskove, det såkaldte "Niveau 2-net")

Pе grundlag af resultaterne fra den gamle forordning om beskyttelse af skovene mod brande (EШF) 2158/92 foreslеs det, at

den nye ordning:

viderefшrer og videreudvikler et informationssystem til indsamling af sammenlignelige oplysninger om skovbrande pе

fжllesskabsplan og

giver adgang for medlemsstaterne til at gennemfшre undersшgelser til kortlжgning af еrsagerne til skovbrande og disses

dynamik samt skovшkosystemernes reaktion pе brande.

Medlemsstaterne kan pе anmodning deltage i foranstaltninger relateret til overvеgning og bekжmpelse af brande (Danmark

deltager ikke i foranstaltninger under den gжldende skovbrandsforordning).

For at kunne videreudvikle skovovervеgningen til ogsе at omfatte biodiversitet, klimaжndringer, kulstofbinding og

jordbundsforhold gennemfшrer Kommissionen undersшgelser, forsшg og demonstrationsprojekter. Kommissionen kan i

den forbindelse anmode medlemsstaterne om at bidrage med undersшgelser mv. Ved videreudviklingen og ivжrksжttelsen af

nye overvеgningsaktiviteter skal Kommissionen tage hensyn til sеvel videnskabelige som finansielle behov og begrжnsninger.

Kommissionen gennemfшrer tillige undersшgelser, forsшg og demonstrationsprojekter for at fremme harmoniseret

dataindsamling og -hеndtering samt for at forbedre datakvalitet og datavurdering pе fжllesskabsplan.

Nationale Programmer, koordinering og samarbejde

Medlemsstaternes aktiviteter foreslеs gennemfшrt som led i nationale programmer, der udarbejdes for perioder af 3 еr.

Programmerne skal godkendes af Kommissionen og kan lшbende justeres, navnlig under hensyntagen til ordningens

videreudvikling og inddragelsen af nye overvеgningsomrеder.

Kommissionen foreslеs at spille en central rolle bl.a. i henseende til koordinering, opfшlgning og videreudvikling af

ordningen samt vurdering af data pе fжllesskabsplan. Til det formеl foreslеs oprettet et videnskabeligt koordineringsorgan

som kan placeres ved Det Fжlles Forskningscenter i Kommissionen og som kan bistеs af decentrale tematiske centre.

Kommissionen kan indgе kontrakter med forskningsinstitutioner og eksperter om lшsning af dele af disse opgaver. Det

Europжiske Miljшagentur forudsжttes at bistе Kommissionen med rapportering.

For at sikre en harmoniseret dataindsamling og -bearbejdning forudsжttes der udarbejdet manualer med obligatoriske

parametre, metoder og formater, som skal bruges ved overfшrsel af data.

Kommissionen forudsжttes at samarbejde med andre internationale instanser for at fremme mеlet om beskyttelse og

bжredygtig forvaltning af fжllesskabets skove, og sжrligt hvad angеr beskyttelse af skovene mod luftforurening forudsжttes et

samarbejde med Det Internationale Samarbejdsprogram for vurdering og overvеgning af luftforureningens virkninger pе

skove (ICP Forest).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemfшrelsesperiode og finansiering

Ordningen lшber over en periode pе 6 еr fra den 1. januar 2003 til 31. december 2008.

Fжllesskabets finansiering af medlemsstaternes aktiviteter vil kunne udgшre op til 50 % af de stшtteberettigede udgifter,

mens Kommissionens egne aktiviteter til undersшgelser, forsшg mv. forudsжttes finansieret 100% af Kommissionen.

Kommissionen vil tillige kunne yde stшtte til ICP Forest.

Den samlede finansieringsramme for perioden 2003 til 2006 er fastsat til 52 mio. Euro, eller 13 mio. Euro еrligt (hhv. 386

mio. kr. og 96,5 mio. kr. еrligt). For perioden 2007-2008 forventes en budgetudvidelse, idet det anfшres i forslaget, at de

nшdvendige finansielle ressourcer - ud over de 13 mio. Euro еrligt - bliver stillet til rеdighed forudsat at de godkendes af

budgetmyndigheden. Den eventuelle budgetudvidelse skal ses i sammenhжng med den foreslеede inddragelse af ny

skovovervеgning i Fжllesskabet inden for omrеderne biodiversitet, klimaжndringer, kulstofbinding og jordbundsforhold.

Gennemfшrelse, rapportering fra medlemsstaterne, Den Stеende Skovbrugskommitte.

Medlemsstaterne udpeger de institutioner, der skal forvalte aktiviteterne i de nationale programmer. Hvis det er private

instanser, krжves Kommissionens godkendelse. Hver medlemsstat udpeger et nationalt center, som er ansvarligt for

koordinering af det nationale program.

Medlemsstaterne tilsender еrligt Kommissionen de data, der indsamles som led i ordningen. Data skal vжre georefererede,

dvs. referere til et bestemt geografisk punkt eller omrеde, og de skal ledsages af en rapport. Kommissionen fastsжtter

formater og nжrmere bestemmelser for dataoverfшrslen (det kunne fx vжre en nжrmere specifikation af, hvordan de omtalte

georeferencer skal vжre). Medlemsstaterne skal videreformidle data med anvendelse af fжlles standarder og formater og via

elektroniske databaser, hvortil offentligheden har let adgang. Kommissionen forudsжttes at have ubegrжnset ret til at

anvende og formidle de data, der indsamles som led i ordningen.

Hver medlemsstat udarbejder hvert 3. еr fra og med 2005 en rapport over skovenes sundhedstilstand. Medlemsstater, der

deltager i overvеgningen af skovbrande, udarbejder hvert еr en rapport om resultaterne deraf. Rapporterne tilsendes

Kommissionen senest den 31. december i afrapporteringsеret. For шvrige overvеgningsaktiviteter, som mеtte blive udviklet

med tiden, udarbejdes nationale rapporter i tidsspand, der fastlжgges efter drшftelser i Den Stеende Skovbrugskomite.

Kommissionen foreslеs bistеet af Den Stеende Skovbrugskomite efter den sеkaldte forvaltningsprocedure.

Forvaltningsproceduren medfшrer, at Komitйen udtaler sig med kvalificeret flertal af vжgtede stemmer, jf. traktatens artikel

205, stk. 2. Hvis Kommissionen vedtager foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med komitйens udtalelse,

meddeles disse til Rеdet, som derefter kan trжffe anden afgшrelse inden for en periode pе to mеneder.

Der er tale om en rammeforordning, således at medlemsstaternes præcise forpligtelser vedr. skov-overvågning, udformning

af nationale overvågningsprogrammer, afrapportering mv. vedtages af Den Stående Skovbrugskomite på forslag fra

Kommissionen efter ovennævnte retningslinier.

Rapportering fra Kommissionen, revurdering, kandidatlande ikrafttrжdelse

Pе grundlag af de nationale rapporter forelжgger Kommissionen med bistand fra Det Europжiske Miljшagentur en rapport

over ordningens gennemfшrelse samt en midtvejevaluering af ordningen. Rapporten og midtvejsevalueringen forelжgges

senest 6 mеneder efter fristen for udarbejdelse af de nationale rapporter om skovшkosystemernes tilstand (31. december

2005) og sendes til Europa-Parlamentet og Rеdet. Inden ordningens udlшb den 31. december 2008 forelжgger

Kommissionen Europa-Parlamentet og Rеdet en samlet rapport over ordningens gennemfшrelse, under hensyn til

ovennжvnte midtvejsevaluering.

Ordningen forudsжttes at vжre еben for deltagelse af kandidatlande i Central- og Шsteuropa i henhold til de betingelser, der

er fastsat i Europaaftalerne (med tillжgsprotokoller) og i de afgшrelser, der er truffet af de relevante associeringsrеd.

Ordningen forudsжttes tillige at vжre еben for deltagelse af Cypern, Malta og Tyrkiet pе grundlag af bilaterale aftaler, som

skal indgеs med disse lande.

Forordningen forudsжttes at trжde i kraft pе trediedagen efter offentliggшrelsen i De Europжiske Fжllesskabers Tidende.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Skovbruget som sеdan er i EU - i modsжtning til landbruget - ikke omfattet af en fжlles politik, hvilket er en direkte fшlge af

EF-Traktaten, som ikke oplister skovbrug blandt de omrеder og sektorer, som er omfattet af en fжlles politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovbruget og skovene har imidlertid betydning for en rжkke af de шvrige sektorer, der er omfattet af traktatens fжlles

politikker, ligesom fжllesskabets regulering pе disse omrеder kan have - og har - vжsentlig betydning for skovbruget og

skovene, herunder ikke mindst inden for landbrugs-, industri- og handelspolitikken sеvel som miljшpolitikken.

Den foreslеede forordning om overvеgning af skovene og disses samspil med miljшet skal ses som led i forvaltningen af

fжllesskabets politikker indenfor disse шvrige sektorer, idet overvеgningen forudsжttes at tilvejebringe relevante og pеlidelige

informationer som basis for eventuelle politiske beslutninger om indgreb.

For overvеgningen af skovenes sundhedstilstand og risikoen for skovbrand vil der vжre tale om en fortsжttelse og

videreudvikling af praksis med fжllesskabsovervеgning under forordningerne (EШF) 3528/86 og 2158/92. For de nye

overvеgningsomrеder, der foreslеs inddraget, herunder biodiversitet, kulstoflagring, klimapеvirkninger og jordbundsforhold,

har der ikke tidligere vжret gennemfшrt systematisk skovovervеgning i fжllesskabsregi. Bеde biodiversitet og klimaforhold er

centrale elementer i internationale skovdrшftelser, og bеde еrsagssammenhжnge og virkninger krydser over grжnserne. I den

henseende virker det naturligt, at der ogsе i EU-sammenhжng etableres et system, der giver fжllesskabet et dжkkende og

йnsartet billede af situationen. Forslaget vurderes pе denne baggrund at vжre i overensstemmelse med nжrheds- og

proportionalitetsprincippet, men der bшr i overensstemmelse med nжrhedsprincippet under ordningens tilrettelжggelse tages

hшjde for, at en del af den for fжllesskabet nшdvendige information vil kunne tilvejebringes via harmoniserede nationale

statistikker og overvеgninger.

4. Forslagets konsekvenser for Danmark

4.1 Lovgivningsmжssige konsekvenser

Det er i forslaget til ny EU-forordning om skovovervеgning uklart, i hvilket omfang medlemsstaterne i de efterfшlgende

udmшntende bestemmelser vil vжre forpligtede til at levere data fra hver eneste observationspunkt og -flade i de

overvеgningsnet, der udvikles som led i ordningen. Der er i Danmark ikke hjemmel til, uden ejerens tilladelse, at gennemfшre

registreringer og overvеgningsaktiviteter pе private arealer i skove - dog undtaget overvеgning af visse naturtyper, som er

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Den hidtidige forordning om overvеgning af skovenes sundhedstilstand har kunnet

gennemfшres i kraft af frivillige aftaler, der er indgеet med de enkelte implicerede skovejere, og det er muligt, at den

foreslеede nye forordning vil kunne gennemfшres pе samme grundlag. I sе fald er der ikke behov for lovжndring i Danmark.

Den foreslеede forordning vil ikke i sig selv medfшre behov for dansk lovжndring. Det vurderes dog som sandsynligt, at

gennemfшrelsen af de efterfшlgende udmшntende bestemmelser vil kunne indebжre behov for en dansk lovжndring, som

sikrer hjemmel til gennemfшrelse af den omhandlede overvеgning.

Forordningsforslaget lжgger op til, at Kommissionens ret til at anvende og formidle de til Kommissionen leverede data skal

vжre ubegrжnset. Samtidig forudsжttes, at data skal vжre georefererede - uden at det angives prжcist, hvilken nшjagtighed

den geografiske reference skal have. Sеfremt kravet om georeference indebжrer mulighed for identifikation af oplysninger pе

ejendomsniveau er der mulighed for, at oplysningerne vil vжre omfattet af Persondataloven, som fastsжtter nжrmere regler

for omgang med og formidling af data omfattet af loven. Det er uklart, om forordningens gennemfшrelse i Danmark vil vжre

fuldt forenelig med Persondataloven, idet der kan opstе konflikt, hvis den forudsatte ubegrжnsede ret til at anvende og

formidle data strider mod шnsket fra implicerede private ejere. Hvis ejerne har givet tilladelse vil der imidlertid ikke vжre

konflikt.

4.2 Шkonomiske konsekvenser

Danmark budgetterer i 2002 med sammenlagt ca. 2,6 mill. kr. i statslige udgifter til overvеgnings- og udviklingsaktiviteter

indenfor de omrеder, der er dжkket af den gжldende forordning om skovovervеgning (EШF) 3528/86. Heraf refunderer EU

50 %.

For perioden 2003 til 2006 lжgger forslaget op til en viderefшrelse af de EU-tilskudsmidler, der hidtil har vжret anvendt til

gennemfшrelse af fжllesskabets gamle forordninger om beskyttelse af skovene mod luftforurening og brande. For denne

periode ventes forslaget ikke at жndre vжsentligt pе de danske udgifter til gennemfшrelse af fжllesskabets skovovervеgning,

og der vil for hele perioden som udgangspunkt kunne forventes en EU-refusion pе 50 % for de nationale udgifter.

For perioden 2007 til 2008 forventes en EU-budgetudvidelse, idet det anfшres i forslaget, at de nшdvendige finansielle

ressourcer, ud over det еrlige belшb pе 13 mill. Euro, der budgetteres med i 2003-2006, vil blive stillet til rеdighed, forudsat

at de godkendes af Budgetmyndigheden. Den forventede budgetudvidelse, skal ses i sammenhжng med den foreslеede

inddragelse af nye overvеgningsomrеder. Det er ikke muligt at forudsige prжcist, hvor stor den danske mйrudgift til

gennemfшrelse af nye danske overvеgningsaktiviteter i givet fald vil blive - et skшn vil vжre, at det vil kunne ligge inden for

en ramme pе op til 1-2 mill. kr. еrligt, hvoraf 50 % vil kunne ventes refunderet af EU.

De danske overvågningsaktiviteter, der vil blive gennemført i medfør af ordningen, forventes som hidtil at blive varetaget af

staten. Forslaget ventes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for hverken amter, kommuner eller private.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget ventes at have en positiv miljшeffekt, idet fortsat og videreudviklet overvеgning af skovшkosystemernes tilstand og

disses samspil med miljшet vil kunne forbedre grundlaget for at trжffe beslutninger, der fremmer bжredygtig drift af bеde

EU's og Danmarks skove.

5. Høring

Forslaget er af Skov- og Naturstyrelsen sendt i hшring til en rжkke interesseparter med frist for afgivelse af bemжrkninger

senest den 2. september 2002.

Forslaget har vжret forelagt miljшspecialudvalget den 26. august 2002.

Landboforeningerne

har bemærket, at Danmark allerede har en national skovovervågning, og at der lige er udpeget et

landsdækkende registreringsnet i forbindelse med de fremtidige skovtællinger. Et nyt registreringsnet bør så vidt muligt

koordineres med eksisterende registreringer og overvågning.

Det er endvidere vigtigt at få fastlagt rammerne for, hvordan EU-Kommissionen kan anvende de indkomne data og at

lodsejerne har kendskab til, hvordan data anvendes og formidles. Kommissionen skal derfor ikke, have ubegrænset ret til

at anvende og formidle data indhentet fra private skovdistrikter. Der må derfor som minimum være krav om, at data fra

private skove kun bliver offentligt tilgængelige, hvis de er renset for oplysninger, der kan føres tilbage til det enkelte

distrikt. Det skal desuden sikres, at oplysninger indhentet om skove kun sker efter aftale med skovejeren og ikke med

hjemmel i ny lovgivning. Endelig bemærkes det, at definitionen af skov med kronedække på ned til 5-10 pct. ikke er ret

meget, og der spørges til om definitionen derfor også vil kunne omfatte engarealer under - måske midlertidig –

tilgroning.

Dansk Skovforening har flere bemærkninger til forslaget. For det første bemærkes det, at der er en indbygget konflikt i

forslaget, idet den foreslåede forordning anføres at have hjemmel i artikel 175 (majoritetsbeslutninger), mens beslutninger om

katastrofeforanstaltninger har hjemmel i artikel 308 (beslutninger træffes ved enstemmighed). For det andet finder foreningen

det betænkeligt, såfremt opfølgende foranstaltninger, der sker som konsekvens af forslaget, fører til en forrykning i balancen

mellem bæredygtighedskriterienes tre "ben" (sociale, økonomiske og økologiske/miljømæssige). Foreningen mener, at der vil

ske en for ensidig fokusering på den økologiske bæredygtighed. For det tredje bemærkes det, at fællesskabets skove er

forskellige, hvorfor fælles registrering ikke nødvendigvis fører til en bedre dokumentation af skovenes beskyttelse og

bæredygtighed. For det fjerde påpeges, at der allerede i dag er forskellige former for registreringssystemer, som bør udnyttes

fuldt ud inden nye opfindes. For det femte finder foreningen det udokumenteret, at der er behov for en

fællesskabsforanstaltning.Foreningen finder, at der kan være behov for opfølgende fællesskabsforanstaltninger, der måtte

være nødvendiggjort af grænseoverskridende påvirkninger, mens selve overvågningen sagtens kan gennemføres af de enkelte

medlemsstater. For det sjette finder foreningen det uacceptabelt, såfremt indsamlede data i de enkelte lande gøres til genstand

for almindelig offentliggørelse på ejendomsniveau. For det syvende bemærkes det, at forslagets økonomiske konsekvenser er

uforudsigelige. For det ottende påpeger foreningen som et problem, at Kommissionens forslag ikke kan gennemføres under

de forudsætninger, der er lagt til grund for udarbejdelsen af en kommende dansk skovstatistik. Foreningen henviser til, at det

for arbejdet med denne statistik, som vil blive stikprøvebaseret, er forudsat dels, at oplysningerne ikke videregives, dels, at

oplysningingerne ikke må kunne identificeres på ejendomsniveau. Da Kommissionens forslag ikke opfylder de

forudsætninger, finder foreningen, at det kan blive svært at opnå skovejernes accept til gennemførelse af forslaget som led i

den danske statistik. Omvendt finder foreningen, at det både omkostningsmæssigt og forklaringsmæssigt vil være

uhensigtsmæssigt at foretage dobbeltregistrering, dels i nationlat regi og dels i EU-regi.Dansk Skovforening finder derfor, at

der bør udarbejdes en dansk skovstatistik tilpasset de elementer man i EU-regi gerne ser registrerede, men stadig byggende på

de forudsætninger, der er lagt til grund for statistikken. Foreningen finder, at kun den færdige statistik, skal videregives til EU,

således at der ikke sker en videregivelse og offentliggørelse af ejendoms- specifikke data. Afslutningsvist anføres, at

Skovforeningen ikke kan tilslutte sig en positiv dansk holdning til forslaget, idet der henvises dels til subsidiaritetsprincippet

på skovområdet, dels til, at den foreslåede forordning vil føre til en manglende helhedsvurdering af Fællesskabets skove

På mødet i miljøspecialudvalget den 20. november 2002 var der ingen bemærkninger til forslaget.

Ad punkt 5 – Debat om ny kemikalieregulering samt rådskonklusioner om globale kemikaliespørgsmål

Ad 5a: Debat om EU’s kemikaliepolitik

1. Status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet ønsker på Rådsmødet en åben debat om EU’s kemikaliepolitik. Formandskabet havde håbet på at

debatten kunne tage udgangspunkt i Kommissionens præsentation af et nyt forslag til kemikalieregulering, som har været

undervejs længe. Kommissionens forslag vil ikke blive fremsat forud for rådsmødet, hvorfor formandskabet har valgt at

basere diskussionen på tre spørgsmål, der skønnes centrale for udformningen af den fremtidige kemikalieregulering.

• Formål og indhold

På rådsmødet den 7.-8. juni 2001 vedtog miljøministrene rådskonklusioner, hvori man opfordrede Kommissionen til

inden udgangen af 2001 at fremlægge sine forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på at

iværksætte den kemikaliestrategi, som Kommissionen havde præsenteret i form af en hvidbog. Miljøministrene

opfordrede Kommissionen til i forbindelse med dette arbejde:

• at undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde

• at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt/simpelt register, der skal omfatte stoffer, der

produceres i mængder under 1 ton

• at undersøge, hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt

skadelige egenskaber

• at undersøge, hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier

• nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons

• at udvikle procedurer, der kan anvendes af myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af

undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg

• at undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed

• at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og stærkt

bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der hører under authorisationsordningen

• at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af authorisationsordningen, når der er fastlagt

videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier

• at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede risikoklassificeringssystem- og

etiketteringssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen

• at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres

• at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler, der skal være klare når systemet gennemføres , gennem hvilke

industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige

• at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

Formålet med en debat om kemikaliepolitikken på nuværende tidspunkt er at understrege vigtigheden af, at EU’s regulering

på dette område strammes op og at "guide" Kommissionens videre arbejde med forslaget på tre udvalgte områder:

• spørgsmålet om omfanget af den kommende autorisationsordning, herunder om den skal omfatte de persistente,

bioakkumulerbare persistente stoffer og de meget persistente og bioakkumulerbare toksiske stoffer samt om

hormonforstyrrende stoffer skal være omfattet.

• spørgsmålet om sanktioner, herunder hvordan en generel regel om "no data – no marketing" kan praktiseres og

• spørgsmålet om hvordan den kommende regulering skal indrettes i forhold til kemiske stoffer i produkter

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kemikaliepolitikken er en væsentlig del af det indre marked i EU, og debatten om en fælles ny regulering af kemikalier

er derfor i fuld overensstemmelse med såvel subsidaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet.

•

Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En debat om den fremtidige kemikaliepolitik har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, hverken økonomisk,

lovgivningsmæssigt eller med hensyn til beskyttelsesniveauet.

• Høring

Formandskabets forslag til spørgsmål for debatten i Rådet har ikke været sendt i høring.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 20. november 2002, hvor Greenpeace fandt, at den danske regering

bør sende et klart signal til Kommissionen om at der ikke kan accepteres en udvanding af de kommende forslag i forhold

til hvad der har været lagt frem i Kommissionens hvidbog fra februar 2001.

Ad 5b: Rådskonklusioner om globale kemikaliespørgsmål

1. Status

Formandskabet har den 30. oktober 2002 fremlagt udkast til rådskonklusioner om globale kemikaliespørgsmål.

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til Folketinget.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 9. – 10. december med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Formålet med konklusionerne er at fastlægge en overordnet EU holdning til de kemikalieemner, som er på dagsordnen for

det 22. møde i UNEP’s (United Nations Environment Programme) styrelsesråd i februar 2003.

Indledningsvist bekræfter konklusionerne en række relevante internationale beslutninger vedrørende sikker

kemikaliehåndtering, som Fællesskabet har tilsluttet sig, bl.a. konklusionerne fra juni 2001 om den fremtidige EU-

kemikaliepolitik, det 6. miljøhandlingsprogram og resultatet af Verdenstopmødet, for så vidt angår kemikalier.

Konklusionerne fastlægger holdningen i forhold til tre emner:

• At der i UNEP-regi etableres procedurer for regelmæssige statusopgørelser i forhold til forpligtelsen om, at kemikalier

skal anvendes og produceres på en måde, som fører til en minimering af væsentlige bivirkninger på menneskers

sundhed og miljøet i 2020, som blev vedtaget på Verdenstopmødet i Johannesborg;

• At den Strategiske Tilgang til Kemikaliehåndtering udvikles inden 2005, som også blev vedtaget på Topmødet, og at

strategien skal fremme og understøtte konkrete internationale initiativer og handlinger, og

• At medlemsstaterne skal arbejde for en beslutning om, at der skal udvikles et internationalt bindende instrument om

kviksølv.

En mere detaljeret EU holdning vil senere blive drøftet inden rammen af konklusionerne under det danske formandskab.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Der er med konklusionerne tale om at afstikke retningslinier for en fælles EU indsats i UNEP mhp at følge op på

beslutningerne fra Johannesborg, hvorfor det vurderes, at såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet er imødekommet.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget til konklusioner har ingen selvstændige konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Konklusionerne har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt på Miljøspecialudvalget den 20. november 2002. DN og Det Økologiske Råd støtter den danske

holdning. Det økologiske råd gør opmærksom på, at GHS systemet (Globally Harmonised System) kan indebære en

svækkelse i forhold til gældende EU regler, når det angår test på produkter og præparater. Greenpeace finder at sprogbrugen i

konklusionsafsnittet om regelmæssige statusopgørelser ikke lever op til de mere visionære formuleringer i regi af OSPAR- og

Stockholmkonventionen.

Ad punkt 6 – Konklusioner om kommissionens meddelelse vedrørende en strategi for bæredygtig anvendelse af

pesticider

KOM (2002) 349 endelig

Nyt notat

Resumé: Formålet med meddelelsen et at give en beskrivelse af Kommissionens ideer til indholdet af den kommende tematiske strategi for en

bæredygtig anvendelse af pesticider, jf. Fællesskabets 6. Miljøhandlingsprogram. Meddelelsen indeholder forslag til en lang række foranstaltninger

for hver af hovedområderne for den tematiske strategi, der er beskrevet i det 6. Miljøhandlingsprogram. Der kan nævnes nationale planer til

nedbringelse af farer, risici og afhængigheden af kemiske bekæmpelsesmidler, bedre kontrol med anvendelse og distribution af bekæmpelsesmidler,

substitution af farlige bekæmpelsesmidler med mindre farlige, udvikling af alternative metoder til de kemiske metoder, samt et system for

rapportering og overvågning af fremskridtene med strategierne. Kommissionen vil på baggrund af resultaterne af den offentlige diskussion af

meddelelsen udarbejde den tematiske strategi for en bæredygtig anvendelse af pesticider, der forventes offentliggjort i begyndelsen af 2004.

1. Status

Kommissionen oversendte den 1. juli 2002 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa Parlamentet.

Meddelelsen har baggrund i 6. Miljøhandlingsprogram, der fastlægger, at der skal udarbejdes

en Tematisk Strategi for bæredygtig

anvendelse af pesticider.

Meddelelsen behandler en række områder, som vil indgå i den tematiske strategi.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2002

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 9. – 10. december 2002 med henblik på vedtagelse

af konklusioner.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Formålet med meddelelsen er at give en beskrivelse af Kommissionens ideer til indholdet af den kommende tematiske

strategi for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Kommissionen vil i 2003 på baggrund af en gennemført høring og Rådets og Parlamentets konklusioner videreudvikle

den tematiske strategi og heri beskrive påtænkte foranstaltninger. Temastrategien vil blive forelagt Rådet og Europa-

Parlamentet til godkendelse i begyndelsen af 2004.

Meddelelsen indeholder en beskrivelse af en række mulige foranstaltninger, der kan indgå i den kommende temastrategi.

Disse foranstaltninger er inddelt efter de hovedemner for temastrategien, der er fastlagt i 6. Miljøhandlingsprogram.

Kommissionen har herudover inddraget forslag til foranstaltninger vedrørende kandidatlandene og det internationale

samarbejde.

De ovennævnte hovedemner i 6. Miljøhandlingsprogram er følgende:

1. foranstaltninger til nedbringelse af farer og risici for sundheden og miljøet i forbindelse med pesticidanvendelsen

2. forbedret kontrol med anvendelse og distribution af pesticider

3. nedbringelse af koncentrationerne af farlige aktive stoffer bl.a. ved at substituere de farligste stoffer med sikrere

(herunder ikke-kemiske) alternativer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. tilskyndelse til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge forbrugernes bevidsthed,

fremme af kodekser for god praksis og fremme af overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter

5. et gennemskueligt system til rapportering og overvågning af fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder

udvikling af passende indikatorer

Kommissionen foreslår for hver af disse hovedemner en række potentielle tiltag.

Ad. 1. Foranstaltninger til nedbringelse af farer og risici for sundheden og miljøet i forbindelse med pesticidanvendelsen .

Her foreslår Kommissionen følgende:

• at alle medlemsstater indenfor 2 år udarbejder nationale planer til nedbringelse af farer, risici og afhængigheden af

kemiske bekæmpelsesmidler. Der skal tillige udarbejdes planer for offentligt forvaltede områder

• at der i forbindelse med den fælles gennemførselsstrategi for vandrammedirektivet indføres bedste praksis ved

forvaltning af vandområder, såsom obligatoriske mellemrum mellem marker eller særlige aftaler mellem

vandforsyningsselskaber og landbrugere

• at medlemsstaterne indfører foranstaltninger, som øger beskyttelsen af miljøfølsomme områder, som defineret i

Direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ved at nedbringe anvendelsen af

plantebeskyttelsesmidler generelt og ved at udpege områder, hvor der ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler

• at der indføres et generelt forbud mod sprøjtning fra luften

• at medlemsstaterne iværksætter mellem til langfristede undersøgelser, herunder evt. forskningsprogrammer finansieret

af Kommissionen, vedrørende risici for brugere af plantebeskyttelsesmidler, såsom landmænd, og bredt anlagte

undersøgelser og overvågningsprogrammer vedrørende pesticidrestkoncentrationer i særligt udsatte grupper af

befolkningen

• at medlemsstaterne, hvis nødvendigt opretter nye eller ændrer eksisterende indberetningsordninger vedrørende data

om hændelser, som har konsekvenser for arbejdstageres og private brugeres helbred og miljø

• at støtte yderligere indsamling af data vedrørende fordele og ulemper ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler samt

alternativer

• yderligere forskning i udbringnings- og håndteringsmetoder, integreret plantebeskyttelse, forbedrede

forsikringsordninger ved evt. mindre udbytte, potentielle synergieffekter og antagonistiske virkninger af

plantebeskyttelsesmidler, kvantificering af punktkildeforurening og løsning på dette samt forbedrede metoder til

vurdering af kroniske og akutte risici fra restkoncentrationer for spædbørn og børn. Industrien opfordres til at bidrage

til aktiviteterne.

Ad2. Forbedret kontrol med anvendelse og distribution af pesticider.

Kommissionen vil inden to år efter vedtagelsen af den tematiske strategi fremsætte obligatoriske krav vedrørende følgende:

• plantebeskyttelsesmiddelproducenters og –distributørers indberetning af produktionsmængder og import

• styrkelse af den igangværende indsamling af oplysninger vedrørende anvendelser, herunder anvendelse af

sprøjtejournaler

• styrkelse af systemet, der bygger på artikel 17 i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,

herunder inspektioner/overvågning af anvendelse og distribution af plantebeskyttelsesmidler hos grossister,

detailhandlere og landbrugere på en koordineret måde

• indførelse af et system til regelmæssig og sikker indsamling, eventuelt genbrug, og kontrolleret bortskaffelse af

emballage til plantebeskyttelsesmidler og ikke anvendte produkter

• indførelse af et system med jævnlige tekniske inspektioner af udbringningsudstyr.

Ad 3. Nedbringelse af koncentrationerne af farlige aktive stoffer bl.a. ved at substituere de farligste stoffer med sikrere

(herunder ikke-kemiske) alternativer.

Kommissionen foreslår, at direktiv 91/414/EØF ændres, så det bl.a. kommer til at indeholde substitutionsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 4. Tilskyndelse til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge forbrugernes bevidsthed,

fremme af kodekser for god praksis og fremme af overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter

Kommissionen ønsker at fremme følgende:

• udvikling af alternativer til kemisk bekæmpelse herunder undersøgelse af eventuel brug af genteknologi

• udvikling af retningslinier for god landbrugspraksis så integreret skadedyrsbekæmpelse indarbejdes heri

• yderligere allokering af midler i medlemsstaterne til miljøvenlige ordninger og tilskyndelse til landmænds anvendelse af

foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig miljøvenlige ordninger, som fremmer begrænset brug af

pesticider og går ud over god landbrugspraksis (økologisk landbrug, mm), men også uddannelse og andre relevante

foranstaltninger

• sanktioner over for brugere i form af nedsat eller ingen støtte under støtteordninger, når miljøkrav ikke overholdes.

Det ovennævnte skal fremmes ved at benytte de allerede eksisterende bestemmelser fuldt ud og mere stringent.

Kommissionen vil i den forbindelse inddrage pesticidspørgsmål i debatten om den fremtidige udvikling af god

landbrugspraksis.

Kommissionen vil ikke fremsætte forslag om en EU-dækkende ordning for afgifter på plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås,

at der skal gennemføres yderligere forskning i de fulde omkostninger og fordele ved at anvende plantebeskyttelsesmidler eller

alternative metoder.

Kommissionen foreslår endvidere, at harmoniseringen af momssatsen på det normale fællesskabsniveau bør overvejes som et

nødvendigt første skridt på vej mod overholdelsen af indre markeds krav og for at begrænse risikoen for illegal import.

Ad 5. Et gennemskueligt system til rapportering og overvågning af fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder

udvikling af passende indikatorer.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne jævnligt indberetter udviklingen i de nationale risikobegrænsningsprogrammer

ved hjælp af de mest hensigtsmæssige indikatorer, der for nærværende findes. Endvidere foreslås at Kommissionen og

medlemsstaterne aktivt bidrager til den internationale udvikling af indikatorer og deres efterfølgende anvendelse.

Udover de ovennævnte fem hovedelementer foreslår Kommissionen for kandidatlandene, at der i nært samarbejde med

kandidatlandene udarbejdes særlige støtteprogrammer, som er målrettet mod håndteringen af lagre af forældede

plantebeskyttelsesmidler og sikker bortskaffelse af dem. Medlemsstaterne bør bistå med teknisk (og om nødvendigt

finansiel) støtte til at opbygge den nødvendige administrative kapacitet til at udvikle og forvalte sådanne

bortskaffelsesprogrammer.

Kommissionen foreslår også fortsat at støtte kandidatlandene i forbindelse med pilotprojekter indenfor miljøvenlige

ordninger.

Kommissionen anfører endelig vedrørende de internationale aspekter, at Kommissionen inden for kort tid agter at

fremsætte de nødvendige forslag vedrørende ratificering og gennemførelse af Stockholm-konventionen om persistente

organiske miljøgifte.

Kommissionen og medlemsstaterne vil skulle bidrage til den tekniske og finansielle støtte til u-landene, som

konventionerne lægger op til foruden støtte i forbindelse med særlige bilaterale aftaler.

Kommissionen og medlemsstaterne vil fortsat deltage i arbejdet med fastsættelse af maksimalgrænseværdier for

pesticider under Codex Alimentarius

Kommissionen anfører at gennemførelsen af strategien kan baseres på mange forskellige instrumenter:

• retligt bindende foranstaltninger

• økonomiske incitatmenter

• forskningsprojekter

• frivillige tiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres, at hovedparten af de ovenfor foreslåede foranstaltninger ligger inden for medlemsstaternes

kompetenceområde i øjeblikket, men at der for nogle af foranstaltningerne vil være nødvendigt at fastlægge

minimumskrav på fællesskabsniveau, såfremt at der ønskes harmonisering.

Udkast til rådskonklusioner.

I det foreliggende udkast til rådskonklusioner anføres, at Rådet finder:

• at meddelelsen indeholder omtale af en række mulige tiltag, der kan bidrage til en bæredygtig anvendelse af

pesticider for alle anvendelsesområder

• at Kommissionen, når den fremsætter den tematiske strategi i begyndelsen af 2004, skal:

• understrege, at de nationale planer for bæredygtig anvendelse af pesticider skal indeholde en række nationale

tiltag, herunder kvantificerbare mål, tiltag for at nå disse mål, såsom information, rådgivning og uddannelse, samt

procedurer for løbende at følge op på målopfyldelsen. Kommissionen skal udarbejde minimums - retningslinier for

de nationale tiltag. De nationale tiltag skal tilgodese specielle nationale forhold for landbrugsproduktionen

• indbygge et forslag til EU-rammer for udviklingen af Integreret Kontrol af Skadevoldere (IPM) og Integreret

Plantebeskyttelse (ICM) som tiltag i de nationale planer for senere at nå en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Rammerne skal give mulighederne for senere at udvikle EU-harmoniserede retningslinier indeholdende bl.a.

definitioner og kriterier for de vigtigste krav til IPM/ICM, samt tage hensyn til regionale og nationale forhold samt

internationale aftaler.

• understrege betydningen af økologisk landbrug

• tage nationale forskelle i betragtning, når der etableres krav til træning, uddannelse og rådgivning for

erhvervsmæssige brugere af pesticider og informationskampagner overfor private brugere.

• identificere tiltag, der skal anvendes på fællesskabsniveau, samt tiltag der kan anvendes nationalt

• understrege økonomiske tiltag som en af måderne for at nå en bæredygtig anvendelse af pesticiderne

• indbygge en vurdering af konsekvenserne af fællesskabstiltag med henblik at beslutte, hvilke tiltag der skal vælges

• præcisere forskellige interessenters, såsom pesticidproducenter, forhandlere, erhvervsmæssige brugere og

forbrugeres, opgaver i forbindelse med en bæredygtig anvendelse af pesticider og i særdeles åbenhed omkring

anvendelsen af pesticider

• udvikle anvenvendelige indikatorer for at måle fremskridtene i nationale handlingsplaner. Sådanne indikatorer bør

tage arbejdet udført i medlemsstaterne og i OECD i betragtning. Indikatorerne kan også afspejle specielle risici

ved plantebeskyttelsesmidler og nationale risiko minimeringsmetoder.

• udvikle et harmoniseret system for statistik over pesticidanvendelsen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Meddelelsen er et led i implementeringen af 6. Miljø handlingsprogram. Forslaget til konklusioner vurderes at være i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Meddelelsen og konklusionerne har hverken lovgivningsmæssige, økonomisk administrative eller miljømæssige konsekvenser

for Danmark.

1. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.

Meddelelsen har været til høring i specialudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug udtaler, at de to organisationer lægger stor vægt på harmonisering af

reglerne indenfor miljøreguleringen således at man undgår urimelig konkurrence-forvridning.

Organisationerne er af den opfattelse, at der ikke bør være særlige planer for offentligt forvaltede arealer, som anvendes

til landbrugsformål. Disse arealer skal kunne dyrkes på normale betingelser ligesom øvrige landbrugsarealer i området

(punkt 1a side 30)

Organisationerne finder, at det er helt unødvendigt, at man på EU-plan går videre end i den danske lovgivning m.h.t.

kontrolforanstaltninger. Organisationerne i er imod en indberetningspligt og offentlig kontrolinspektion, der er mere

omfattende end den Danmark har på nuværende tidspunkt.

Organisationerne tage afstand fra den foreslåede form for cross-compliance – dvs. at over-holdelsen af regler skal

sammenkobles med udbetalingen af støtte.

Med hensyn til Kommissionen, holdning vedr. afgifter på pesticider, finder organisationerne, at der bør ske en

harmonisering af de afgifter, der allerede findes i de forskellige medlemslande, Med hensyn til moms gøres samme

synspunkter gældende, således pesticider underlægges samme momssats i alle medlemslande.

Danmarks Naturfredningsforening er yderst tilfredse med sammenkoblingen mellem ulovlig eller uhensigtsmжssig

pesticidanvendelse og tildelingen af landbrugsstшtte. Foreningen mener mener det er klart og godt signal om

sammenkoblingen mellem miljшhensyn og udbetalingen af store skatteyderfinansierede belшb til landbrugserhvervet.

Foreningen mener desuden, at begrebet god landbrugspraksis er et dynamisk begreb, hvor det er vigtigt at sikre, at

udviklingen går hen imod gradvis at få reduceret pesticidforbruget. I formuleringen af god landbrugspraksis er det

ønskværdigt, at NGOer inddrages i processen.

På mødet i specialudvalget (miljø) den 20. november 2002 tilkendegav Det økologiske råd (DØR), at revisionen af

direktiv 91/414 bør indarbejde substitutionsprincippet, at traktatgrundlaget for direktivet bør ændres således, at direktivet

skal forhandles på grundlag af den fælles beslutningsprocedure med Europa Parlamentet samt at der i strategien bør

lægges større vægt på anvendelsen af retlige styringsmidler. De danske landboforeninger (DDL) fandt, at udpegningen af

områder, hvor der ikke må anvendes pesticider bør ske på et fagligt objektivt grundlag samt, at anvendelsen af

substitutionsprincippet ikke bør resultere i at, der kun må markedsføres ganske få midler til bekæmpelse af specifikke

skadegørere. DAKOFA tilkendegav, at der inden for rammerne af 6. miljøhandlingsprogram bør være en kobling mellem

pesticid strategien og jordstrategien. Danmarks naturfredningsforening støttede ønsket om anvendelse af retlige

virkemidler og fandt specielt, at der var behov for et EU direktiv om pesticidreduktion. Greenpeace tilkendegav, at man

var fundamentalt uenig i formuleringen "bæredygtig anvendelse af pesticider", som man opfatter som misbrug af

begrebet bæredygtighed. Formuleringen bør erstattes med formuleringen "reduceret anvendelse af pesticider".

Ad punkt 7 – Meddelelse om beskyttelse af det marine miljø

Ad 7a – "Prestige" ulykken

Nyt notat

1. Status

Der foreligger endnu ikke dokumenter til dette punkt.

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til Folketinget.

Europaparlamentet skal ikke udtale sig.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 9.-10. december 2002 med henblik på en forventet spansk

redegørelse for tankskibsulykken ud for den spanske Atlanterhavskyst og vedtagelse af en rådserklæring herom.

Der forventes vedtaget Rådskonklusioner i anledning af ulykken på rådsmøde (Transport, Telekommunikation og

Energi) den 5.-6. december 2002.

2. Baggrund og indhold

Den 19. november forliste det enkeltskrogede olietankskib PRESTIGE ud for den spanske nordvest kyst. En uge forinden

havde PRESTIGE fеet en lжkage under et stormvejr. Omkring 11.000 tons af de i alt 77.000 tons olie, som var i skibets

tanke, lжkkede ud i havet. De nжrmere omstжndigheder omkring forliset kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PRESTIGE var under Bahamas flag pе vej fra Ventspils i Letland til Singapore og sejlede igennem de danske farvande med

lods den 6. november.

PRESTIGEs forlis og den efterfшlgende olieforurening af den spanske kyst har fеet betydelig politisk opmжrksomhed sеvel

internationalt som nationalt.

EU’s transportkommissær har over for det danske formandskab og de øvrige EU lande påpeget behovet for hurtigere

gennemførelse af maritim EU regulering, der er vedtaget, men som først træder i kraft på et senere tidspunkt. Dette

støttes af blandt andre den spanske premierminister, som derudover har foreslået Kommissionen og formandskabet en

række konkrete tiltag.

Pе Rеdsmшde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 5.-6. december 2002 forventes vedtaget konklusioner i

anledning af ulykken. Det danske formandskab fremlagde den 25. november 2002 et udkast til rеdskonklusioner. I

konklusionerne indgеr blandt andet шnsker om en hurtigere udfasning af enkeltskrogede olietankskibe; en hurtigere

etablering af sжrlige nшdomrеder samt af den allerede vedtagne skжrpede havnestatskontrol med de dеrligste skibe; en

жndring af havnestatskontroldirektivet for at nedsжtte kontrolfristerne for skibe, som udgшr en sжrlig risiko; en udvidelse af

lodsernes anmeldelsespligt til ogsе at omfatte skibe i transit i EU; en industriaftale om at afstе fra at bruge gamle, enkelt-

skrogede skibe til transport af de mest miljшskadelige olier og endelig forslag til at nedsжtte havneafgiften for skibe med

dobbeltskrog.

Det danske formandskab har sat sagen om PRESTIGE på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 9. – 10. december

2002. Formandskabet agter i den anledning, og i lyset af hvad der kan opnås enighed om blandt EU´s transportministre,

at udarbejde et udkast til en erklæring. I

erklæringen

forventes EU´s miljøministre fundamentalt at støtte op om

transportrådets konklusioner og de transportpolitiske tiltag, der her efterspørges med henblik på at forebygge hændelser

som PRESTIGE-ulykken.

Særligt for så vidt angår miljøministrenes ansvarsområde forventes erklæringen at fremhæve vigtigheden af, at

medlemslandene udpeger særlige følsomme havområder, hvilket vil sige, at der i disse områder gælder særligt restriktive

regler for sejlads og udtømning. Og ikke mindst at der i EU sker en koordineret indsats ved udpegning af særligt

følsomme havområder så det i videst muligt omfang undgås at få et "kludetæppe" af særlige områder, hvor der gælder

forskellige restriktive regler.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Rådserklæringen skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. konsekvenser for Danmark

Rådserklæringen vil hverken have lovgivningsmæssige, økonomiske, eller miljømæssige konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Der foreligger endnu ikke noget udkast til erklæring

Ad 7b og 7c – Kommissionens prжsentation af meddelelsen {{CCH}}Hen imod en strategi for beskyttelse af det marine

miljш{{CCH}} samt dansk afrapportering fra havmiljшkonferencen i Danmark 4.-6. december 2002.

Kom (2002) 539 endelig

Nyt notat

Resume: Formålet med meddelelsen er, som led i opfølgningen på 6. miljøhandlingsprogram, at påbegynde udvikling af

en europæisk strategi for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. EU har ikke en helhedsorienteret politik for havmiljøet,

og den eksisterende EU-lovgivning er ikke designet med beskyttelse af havmiljøet for øje. Meddelelsen forsøger derfor at

beskrive havmiljøpolitikken som den ser ud fra EU og internationale konventioner, at give et overblik over truslerne

overfor havmiljøet, at samle og opstille målsætninger samt at identificere foranstaltninger til hvordan disse kan nås.

Kommissionen forventer at strategien kan vedtages i foråret 2004.

•

Status

Kommissionen sendte den 8. oktober 2002 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europaparlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen er et led i Kommissionens opfølgning på EU’s 6. miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget i marts 2002,

og som sådan et første skridt på vej mod at udvikle en europæisk strategi for havmiljøet.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. november 2002.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 9.-10. december 2002 mhp. Kommissionens

præsentation af meddelelsen.

Det danske formandskab er sammen med Kommissionen vært for en konference i Danmark om strategien d. 4.-6. december.

Resultatet af konferencen forventes præsenteret på Rådsmøde (miljø) den 9. – 10. december 2002.

•

Formål og indhold

Meddelelsen er et led i Kommissionens opfølgning på EU’s 6. miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget i marts 2002.

Heri er målsætningen bl.a. at beskytte og genoprette natursystemernes normale funktion og standse nedgangen i

biodiversitet i Den Europæiske Union og globalt. Samtidig skal der sikres en bæredygtig udnyttelse af fornybare, marine

ressourcer. Det indgår i miljøhandlingsprogrammet at beskyttelsen af havmiljøet skal prioriteres højere og at der skal

udvikles tematiske strategier, herunder en integreret strategi for beskyttelse af havmiljøet.

I konklusionerne fra Det europæiske Råds møde i Gøteborg i juni 2001 indgår tilsvarende, at der skal sikres en

opretholdelse af biodiversiteten og bevarelse af økosystemerne. Målsætningen er således at bringe forringelsen af

biodiversiteten til ophør inden 2010. Ligeledes opfordrer Johannesburg topmødet bl.a. til i 2010 at anvende en

økosystembaseret tilgang i forvaltningen af havenes ressourcer, og til at der i 2010 skal ske en væsentlig nedgang i tabet

af biodiversitet.

Formålet med meddelelsen er:

1. at påbegynde en proces om at udvikle en fællesskabsstrategi for beskyttelse og bevarelse at havmiljøet,

2. at identificere og retfærdiggøre behovet for en indsats,

3. at opstille ambitiøse målsætninger og identificere de første skridt i en indsats for at gennemføre disse

målsætninger, og at identificere den indsats der bør iværksættes i samarbejde med andre organisationer, og

4. at identificere de vigtigste involverede parter, for der igennem,

5. at lægge op til en diskussion om de aktiviteter som skal indgå i det videre arbejde, og

6. at etablere grundlaget hvorpå en tematisk havmiljø strategi kan opbygges.

Kommissionen mener, at selv om 30 års arbejde med beskyttelse af havmiljøet har givet væsentlige resultater og har

bragt mange forbedringer i havmiljøets tilstand, er der fortsat grund til bekymring for tabet af biodiversitet og habitater.

Der er endvidere grund til bekymring over ændringer i den økologiske balance samt forurening fra miljøfarlige stoffer og

næringssalte. De menneskeskabte påvirkninger i relation hertil omfatter fiskeri, olie- og gasudvinding, skibsfart,

herunder risikoen for ulykker til søs, tilførsler af næringssalte og miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, dumpning af

affald, fysisk nedbrydning af habitater, råstofindvinding mv.

Kommissionen nævner en række særlige forhold, som gælder for havmiljøet. Det er bl.a., at et antal regionale

konventioner og internationale organisationer arbejder med beskyttelse af havmiljøet, at den hidtidige indsats har været

udviklet sektor for sektor, og at der på EU-niveau ikke eksisterer nogen sammenfattende, integreret politik for

beskyttelsen af havmiljøet. EU har imidlertid i udstrakt grad programmer og lovgivning, som direkte eller indirekte har

indflydelse på kvaliteten af havmiljøet. Imidlertid er hovedparten af den EU-lovgivningen, der kan bidrage til

beskyttelsen af havets miljø- og naturtilstand (eksempelvis Spildevandsdirektivet, Nitratdirektivet og Habitatdirektivet)

ikke i sig selv målrettet til dette formål. På den anden side kan havkonventionernes målrettede foranstaltninger generelt

set ikke håndhæves selvom de i nogle tilfælde er juridisk bindende.

Kommissionen anfører, at den institutionelle og lovgivningsmæssige kompleksitet vedrørende beskyttelse af havmiljøet

er en af hovedudfordringerne i udviklingen af en EU-strategi.

Kommissionen anfører endvidere, at den nødvendige information for at udvikle en endelig og helhedsorienteret politik

for beskyttelse af havmiljøet endnu ikke til stede. Meddelelsen er det første skridt i udviklingen af en strategi for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havmiljøet og derfor afgrænset til at være handlings- og sektororienteret med henblik på i første omgang at beskrive

kompleksiteten på området for derigennem at skabe grundlag for det videre arbejde med udvikling af en egentlig strategi.

Meddelelsen indeholder således:

1. En gennemgang af den nuværende information vedrørende miljøtilstanden af havområderne og identifikation af de

største trusler.

2. En gennemgang af den nuværende situation i relation til udvikling og gennemførelse af politikker for regulering af

truslerne, både inden for EU og på regionalt og internationalt niveau.

3. Identifikation af manglende viden og en gennemgang af den nuværende situation vedrørende overvågning,

miljøvurdering og forskning.

4. Operationelle konklusioner vedrørende behovet for indsats til forbedring af havmiljøet i relation til:

• EU og regionale/internationale foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet.

• Overvågning og vurdering af påvirkninger og miljøtilstand, rapporteringer samt forskning.

• Fastsættelse af målsætninger og indsats for at nå disse.

1. Identifikation af behørige operationelle og institutionelle målsætninger for EU.

2. Handlingsplan og arbejdsprogram for Kommissionen, medlemsstaterne, ansøgerlande og alle relevante parter med

henblik på i 2004 at have defineret og udviklet en tematisk strategi for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af

havmiljøet.

Målsætninger

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at havmiljøstrategien bør fastlægge et ambitiøst, klart og sammenhængende sæt

af målsætninger samt at de aktiviteter der iværksættes for at opfylde målsætningerne bør indeholde følgende elementer:

• Udvikling af en sammenhængende havmiljøpolitik, idet der tilstræbes en økosystem-baseret tilgang der bygger på de

eksisterende politikker.

• En forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen af både eksisterende og ny lovgivning på en integreret måde.

• Mekanismer og indsats med henblik på at fremme koordinering af indsatsen blandt de forskellige organisationer og

andre parter.

• Initiativer til at forbedre viden om tidligere udviklinger og sandsynlige fremtidige scenarier for tilstanden i de

europæiske havområder samt procedurer og metoder til at vurdere denne information.

• Anvendelse og forbedring af koordineringen mellem de forskellige økonomiske støtteinstrumenter til beskyttelse af

havmiljøet.

• Anvendelse af disse strategielementer både regionalt og globalt.

Kommissionens forslag til målsætninger bygger på det relativt høje ambitionsniveau, som bl.a. findes i traktaten, i EU

lovgivningen, i de internationale havkonventioner, det 6. miljøhandlingsprogram og i formandskabets erklæring fra topmødet

i Göteborg.

Heri indgår for eksempel målsætningen om stop for forringelse af biodiversiteten i 2010, generationsmålsætningen om

miljøfarlige stoffer og anvendelse af en økosystem-baseret tilgang i forvaltningen af havets ressourcer. Desuden indgår

målene i topmødeerklæringen fra Johannesburg. Her blev der vedtaget målsætninger om inden 2015 at genoprette og regulere

fiskebestande, som kan sikre et bæredygtigt fiskeri. Der blev også vedtaget målsætninger om inden 2020 at sikre at brugen og

produktionen af kemikalier har et absolut minimum af risici og effekter på sundhed og miljø, og at man inden 2010 vil

reducere tabet af biodiversitet væsentligt.

Den overordnede målsætning om bæredygtig anvendelse af havet og bevarelse af havets økosystemer foreslås gjort

operationel ved indtil videre at fastlægge 14 målsætninger på 11 sektor- eller emneområder:

1. Stop for tab af biodiversitet i 2010;

2. Bæredygtig udnyttelse af biodiversitet ved beskyttelse af habitater, flora og fauna;

3. Fiskeriforvaltningen skal vende reduktionen af fiskebestandene og sikre bæredygtigt fiskeri – i Europa og globalt;

4. Miljøfarlige stoffer - generationsmålet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Eutrofiering – eliminere menneskeskabte eutrofieringsproblemer i 2010;

6. Radioaktive stoffer – baggrundsniveauer eller tæt på baggrundsniveauer i 2020;

7. Olieforurening – overholde eksisterende aftaler om udledningsgrænser i 2010 og fjerne udledningerne i 2020;

8. Affald – ingen illegale affaldsudledninger i 2010;

9. Skibsfart – de miljømæssige påvirkninger reduceres ved udvikling af "Clean Ship" konceptet;

10. Sundhed og miljø – forureningsniveauet skal være så lavt, at væsentlige sundhedsmæssige effekter undgås;

11. Klimaforandring – gennemførelse af Kyoto protokollen;

12. Udvidelse af koordinering og samarbejde;

13. Gennemførelse af strategien også på globalt niveau, bl.a. gennem konventioner og adfærdskodex’er;

14. Udvidelse af vidensgrundlaget.

Handlingsplan

I lyset af at der er behov for yderligere viden på området og at en række involverede parter uden for fællesskabsregi har

en rolle at spille, finder Kommissionen det for tidligt at specificere alle indsatsområder. Der fremlægges derfor et oplæg

til en diskussion om en handlingsplan, som Kommissionen har til hensigt at følge i sit videre arbejde. På de 11 sektor og

emnebestemte områder indeholder handlingsplanen 23 handlingspunkter med tidsplan. Handlingspunkterne reflekterer

på hvert område og i større eller mindre omfang de elementer, som sammenfattende er anført ovenfor. Der fremlægges

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt nogen samlet analyse af om disse handlinger sammen med eksisterende

politikker og reguleringer vil være tilstrækkeligt til at opnå målsætningerne. Det forudsættes derimod at listen over

handlinger løbende suppleres med yderligere nødvendige indsatser, som led i realiseringen af strategien.

Selve strategien skal efter kommissions tidsplan kunne vedtages i foråret 2004. Tidsrammen for de aktiviteter, der ind til

videre indgår i strategien, har hovedvægt på strategiens første år. En række aktiviteter rækker længere ud i fremtiden, fx

implementeringen af Vandrammedirektivet og af Kyoto-protokollen samt forskningsaktiviteter. Kommissionen

forudsætter desuden løbende evaluering af eksisterende virkemidler og indsatser på såvel europæisk som globalt plan.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen forholder sig generelt til at beskyttelsen og bevarelsen af havmiljøet og havets ressourcer er et anliggende der

har såvel national, fællesskabs- og global karakter, og at en europæisk tematisk strategi for havmiljøet bør etableres ved at

inddrage alle disse aspekter. Kommissionen anfører, at meddelelsens formål er at følge op på tilsagnet i det 6.

miljøhandlingsprogram for herigennem at varetage Fællesskabets ansvar for beskyttelsen af havmiljøet. Meddelelsen vurderes

at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Danmark.

Miljømæssige konsekvenser

Meddelelsen i sig selv har ikke umiddelbar indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet meddelelsen i forslag til målsætninger

hovedsageligt tager udgangspunkt i eksisterende fællesskabslovgivning og allerede indgåede internationale aftaler. Men det

vurderes at den øgede fokus, som en kommende EU-havmiljøstrategi vil få på gennemførelsen af internationale aftaler, vil

kunne øge beskyttelsesniveauet.

Mere detaljeret vurdering af konsekvenser vil kunne gennemføres i takt med at Kommissionen specificerer sin indsats i det

videre arbejde med udviklingen og gennemførelsen af strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Notat om forslaget har være i skriftlig høring i EU-specialudvalget for miljø.

Danmarks Fiskeriforening bemærker med henvisning til identifikation af manglende viden, at visse specifikke aspekter bør

medtages. Desuden støttes, at udviklingen af strategien foreslås i et tæt samspil med interessenterne.

SID foreslår at "Offshore, herunder brugen af kemikalier ved boringer og vandinjektioner, seismiske skydninger og

undersøgelser samt direkte udledninger fra platforme" tilføjes som emne i forhold til de 14 målsætninger på 11 sektor- eller

emneområder. Desuden opfordres til at aqvakultur og havvindmøller også inddrages. Endelig udtrykkes undren over at

arbejdsmarkedets parter fra det udøvende fiskerierhverv ikke er indraget i arbejdet.

Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne

udtrykker støtte til den overordnede målsætning om at beskytte og

genoprette natursystemerne og standse nedgangen i biodiversitet i de europæiske og globale farvande. Samtidig

vurderes, at påvirkninger fra landbaserede eller havbaserede menneskelige aktiviteter, herunder særlig menneskeskabt

eutrofiering, i vist omfang må accepteres og at det ikke vil være til hinder for den overordnede målsætning. Desuden

peges på behov for konsekvensanalyser for erhvervene.

Dansk Vand- og Spildevandsforening, som også støtter de overordnede intentioner om en integreret strategi, fremhæver

særlig eutrofiering, idet der peges på målsætningen og behovet for at problemløsningen indrager både miljø og økonomi.

Desuden tilkendegives, med henvisning til afsnittet om samarbejde, ønske og tilsagn om indragelse i det fremtidige

arbejde.

På mødet i Specialudvalget (miljø) den 20. november 2002 fremkom følgende bemærkninger.

Landboforeningerne fremførte, at der i tilknytning til opstilling af målsætninger også skulle gennemføres økonomiske og

miljømæssige konsekvensvurderinger af målsætningerne. Desuden ønskede man harmoniserede indikatorer,

måleparametre og moniteringsmetoder på EU plan.

Dansk familielandbrug bemærkede om målsætningerne om biodiversitet og eutrofiering, at menneskeskabt eutrofiering i

vist omfang må accepteres, og at det ikke vil være til hinder for den overordnede målsætning om at beskytte og

genoprette natursystemerne og standse nedgangen i biodiversitet i de europæiske og globale farvande - en målsætning

som foreningen støtter.

Rederiforeningen tilkendegav synspunktet om at skibsfart ikke egner sig for regional regulering, men bør reguleres

globalt.

Det økologiske Råd og DN støttede regionale EU intiativer, herunder at der skal være plads til at EU går foran som

"international frontrunner".

Mere generelt udtrykte DN dog frygt for at en europæisk EU fokus på havmiljøbeskyttelsen ville reducere muligheden for at

fortsætte det hidtil frugtbare arbejde som skete i regionale havkonventioner for beskyttelsen af havmiljøet.

Ad punkt 8 – Forslag til revision af direktiv om kvaliteten af badevand

Kom (2002) 581 endelig

Resume: Formålet med forslaget er at skabe en ramme for regulering og forvaltning af badevandskvaliteten i EU. Forslaget skal afløse det

eksisterende badevandsdirektiv fra 1976 og indeholder en række stramninger i forhold til bl.a. beskyttelsesniveau, den opfølgning der skal ske når

en overtrædelse finder sted samt bedre og tidligere oplysninger til offentligheden om badevandskvaliteten.

1. Status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen sendte den 24. oktober 2002 ovennævnte forslag til Rådet og Europaparlamentet. Forslaget har hjemmel i

traktatens artikel 175(1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i

traktatens artikel 251.

Direktivet skal erstatte direktiv 1976/160 om kvaliteten af badevand.

Kommissionen fremlagde i 1994 et forslag til revision af 1976-direktivet. Forslaget blev førstebehandlet i Europa-

Parlamentet, men blev aldrig forhandlet videre i Rådet, da stort set alle lande kritiserede forslaget for ikke at være baseret på

den seneste videnskabelige udvikling, og medlemsstaterne ønskede at få vandrammedirektivet på plads først. Kommissionen

foretrak derfor at udarbejde et nyt direktiv.

I december 2000 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om "Udarbejdelse af en ny

Badevandspolitik". Rådet tog stilling til meddelelsen på Rådsmødet den 8.marts 2001. Europa-Parlamentet vedtog ikke nogen

betænkning om Kommissionens meddelelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Notat om forslaget er ikke tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø), den 9. - 10. december 2002 mhp. at Kommissionen

præsenterer forslaget .

2. Formål og indhold

Det gældende badevandsdirektiv 1976/160 indeholder en række bestemmelser om overvågning af badevandet og

overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er imidlertid forældet, både hvad angår parametre,

der undersøges, beskyttelsesniveauet og den opfølgning, der skal finde sted når overskridelser registreres.

Kommissionen angiver at forslaget til et revideret badevandsdirektiv er baseret på følgende:

• Overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling, med det 6. miljøhandlingsprogram og med de

målsætninger, som Det Europæiske Råd har sat for den fremtidige udvikling på højtprioriterede områder, såsom

"folkesundhed" og "naturressourcer".

• Overensstemmelse med anden vandrelateret EU-lovgivning, der er vedtaget siden 1976, navnlig med

vandrammedirektivet.

• De anvendte parameterværdier skal revideres og strømlines med fokus på robuste mikrobiologiske indikatorer og

under hensyntagen til det overvågningssystem, der blev fastlagt med vandrammedirektivet; parametre og værdier

skal baseres på de nyeste videnskabelige resultater og på et højt beskyttelsesniveau, også med hensyn til udsatte

grupper såsom børn.

• Badevandspleje skal udvikles fra blot prøvetagning og overvågning til integreret kvalitetsstyring.

• Der skal gives bedre og tidligere oplysninger til offentligheden ved brug af både lokalt og regionalt tilgængelige

faciliteter og teknologi, såsom internettet og geografiske informationssystemer.

• Der skal tilskyndes til større inddragelse af offentligheden, især de lokale og regionale organer, berørte parter og

ikke statslige organisationer og det videnskabelige miljø.

• Revisionen skal også give endnu et eksempel på god forvaltning i Europa som skitseret i Kommissionens hvidbog

fra oktober 2001.

Anvendelsesområde

Det gældende badevandsdirektiv regulerer badevandskvaliteten i naturlige vandområder, og fokuserer på traditionel badning

og svømning. Det nye forslag inddrager også vandkvaliteten i tilknyttede områder, hvor der anvendes kano, kajak, sejlbåde og

brætsejlads i bedømmelsen af et badeområdes klassificering.

Parametre

Til vurdering af badevandskvaliteten fastlægger 1976-direktivet 19 parametre. Det nye forslag reducerer antallet til to

mikrobiologiske parametre suppleret af visuel inspektion (algevækst, olie) samt pH-måling i ferskvandsområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er to grunde til dette. For det første er mikrobiologisk forurening i langt de fleste tilfælde den faktor, der begrænser

muligheden for at opnå en god badevandskvalitet, og for det andet har vandrammedirektivet fastlagt en omfattende kemisk

og biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra udgangen af 2006.

De to fækale indikatorparametre (mikrobiologiske), der er medtaget i det reviderede direktiv, er intestinale enterokokker (IE)

og Escherichia coli (EC), der giver den bedst tilgængelige angivelse af fækal forurening og sundhedsvirkninger i vandområder,

der anvendes til fritidsaktiviteter. IE parameteren og EC parameteren svarer til henholdsvis parameteren fækale

streptokokker og fækale colibakterier i 1976-direktivet. I Danmark undersøges badevandet dog ikke rutinemæssigt for fækale

streptokokker. Parameteren totale coliforme bakterier er fjernet som parameter i det nye direktiv.

Endvidere omfatter direktivet som noget nyt algevækst, mens direktivet bibeholder en vurdering af om badevandet er

belastet med mineralske olier, tjærerester og affald foruden – for ferskvande – pH-værdien.

Forslaget åbner op for, at der efter forskriftsproceduren kan fastsættes krav til indholdet af virus, når egnede metoder til

påvisning af vira er udviklet og valideret.

Parameterværdier

Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for

'God kvalitet'

og en vejledende værdi for

'Udmærket kvalitet'

for

koncentrationer af intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand, som vist i følgende tabel:

Mikrobiologiske parametre

Udmærket kvalitet

(vejledende)

Intestinale enterokokker

(I.E.) i cfu/100 ml

Escherischia coli

(E.C.) i cfu/100 ml

Den bindende værdi i 1976 direktivet er for E. Coli 2000/100 ml, mens Danmarks nationale krav er 1000 E.coli/100 ml

badevand.

Badevandet foreslås vurderet ud fra de sidste tre års prøveresultater, som indsættes i en logaritmisk funktion, hvorefter

det vurderes, om vandet i mindst 95% af tiden overholder de bindende værdier.

Vandet må ikke indeholde algevækst, tjærerester, affald, og pH-værdien i ferske vande skal være mellem 6 og 9. Disse

forhold indgår dog ikke i klassificeringen af badevand.

Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som "ringe", "godt" eller

"udmærket".

Selve værdierne er således strammere end de danske, men dette modvirkes af at badevandet nu skal vurderes på

baggrund af 3 års data og ikke som det danske kun på basis af et års data. Der må derfor en nøjere vurdering til før det

kan afgøres, om der reelt er tale om en stramning.

Fra kontrol til forvaltning af badevand

Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand. Badevandsprofiler for de enkelte

badeområder skal udvikles, potentielle kontaminationskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvises, prøver af

badevandskvaliteten skal indsamles, analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af offentligheden, især når badning ikke

er tilrådelig. Myndighederne skal ligeledes sætte ind, når badevandet ikke er godt. Reglerne i det nye direktiv er på dette

område væsentligt mere detaljerede end i det gældende direktiv.

Kontrol af badevand

Forslaget lader antallet af kontrolprøver på det enkelte badested afhænge af erfaringer med badevandskvaliteten på det

pågældende badested. Indtil klassificering har fundet sted, skal der mindst tages 2 prøver per måned. Antallet af obligatoriske

prøver varierer mellem 3 per sæson og 2 per måned i badesæsonen. Det gældende direktiv kræver 2 prøver per måned, med

mulighed for at nøjes med en 1 prøve per måned, hvis badevandet erfaringsmæssigt er meget godt.

250

500

100

God kvalitet

(bindende)

200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår ikke klart, om der konsekvent ud over den visuelle kontrol skal foretages en måling af art og mængde af

algeforekomst.

Konsekvenser ved badevand, der karakteriseres som ringe

Som udgangspunkt skal alle badesteder opfylde kriterierne for at kunne blive klassificeret "godt" eller "udmærket". Et

badested, der karakteriseres som "ringe", betragtes dog som værende i overensstemmelse med direktivet, hvis der i

badesæsonens løb er truffet foranstaltninger for at forebygge, mindske eller fjerne forureningen, og der er truffet

foranstaltninger for at undgå, at mennesker udsættes for forureningen, herunder at offentligheden er blevet orienteret. Hvis

badevandet inden tre år ikke kan klassificeres som godt, anses det ikke for at være i overensstemmelse med direktivet.

For at være i overensstemmelse med Direktivet er eneste mulighed herefter, at der indføres badeforbud.

Hvis målinger af algevækst viser forekomst af giftige alger, pålægger direktivet at forholdene udbedres i nødvendigt omfang.

Standarder for håndtering af prøver

Forslaget indeholder specifikke krav til udførelse af prøver. Kravene kan justeres i henhold til den etablerede

forskriftsprocedure.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen angiver, at det er nødvendigt at definere overordnede miljø- og sundhedsmålsætninger på EU-plan såvel som

sammenlignelige metoder for prøveudtagning, analyse og vurdering, og samtidig sikre smidighed i spørgsmål som

kontrolhyppigheder og styringsindsats for at løse problemer med badevandskvalitet under hensyntagen til lokale og regionale

forhold og med bedst mulig anvendelse af den viden og erfaring, der er til rådighed i en bestemt region. Ved gennemførelsen

af direktivet lægges der op til en bred inddragelse af nationale myndigheder, regionale og lokale organer, berørte parter, ikke-

statslige organisationer og Kommissionen. Forslaget vurderes, at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets

princippet.

Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære, at bekendtgørelse nr. 292 af 23. juni 1983 om badevand og badestrand med senere ændringer skal

revideres.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer umiddelbart omkostninger til at fastsætte badevandsprofiler. Kommissionen anslår, at dette i alt vil

koste 13 mio. € pr år. Forholdsmæssigt vil dette for Danmark betyde øgede årlige udgifter på 6,5 mio. kr. per år.

Umiddelbart virker dette dog som et meget højt skøn.

Selvom antallet af parametre er blevet kraftigt reduceret, vil det reelle antal parametre, der fordrer laboratorietest, og som

derfor er omkostningskrævende, være nogenlunde uændret. Hvis der konsekvent skal undersøges for giftige alger og

også tages prøver selv om algevæksten ikke kan ses umiddelbart, øges omkostningerne per prøvetagning mærkbart.

Omkostningerne er meget afhængig af prøvetallet. Hvis prøvetallet reduceres til det niveau, der foreslås, vil der være

væsentlige besparelser. Hvor meget vides ikke på nuværende tidspunkt. Imidlertid vil en sådan indskrænkning i prøvetallet

betyde en væsentlig forringet overvågning.

Endelig vil der være omkostninger i det omfang, det er nødvendigt at etablere foranstaltninger for at udbedre forholdene i de

badeområder, som ikke lever op til direktivets krav. Et alternativ er dog at forbyde badning på de pågældende steder. Der er

ikke foretaget vurderinger af, hvor mange badesteder, der ikke vil kunne overholde de strengere krav.

Kommissionen har gennemført beregninger, som viser, at svigt i turistindtægter som følge af forringet badekvalitet langt kan

overskride omkostningerne ved forbedret rensning af spildevand. Der er dog ikke her taget højde for, at forslaget indebærer

at kravene til badevand øges. En engelsk undersøgelse viser en betalingsvillighed for den foreslåede reduktion af

sundhedsrisikoen på mellem 200 og 350 kr. om året per person. Resultaterne af en række case-studies, som Kommissionen

gennemførte i 2000, viste, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at få forbedret badevandskvaliteten, og at opnåelsen

af de standarder, der følger af det gældende direktiv, vil betyde lavere omkostninger end de forventede fordele.

Kommissionen angiver, at de strengere standarder vil give et netto overskud i områder med omfattende turisme.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For de områder, som ikke overholder de foreslåede værdier for badevandets kvalitet, vil direktivet betyde et forhøjet

beskyttelsesniveau, hvis der iværksættes foranstaltninger for at reducere forureningen i badevand.

Kommissionen angiver, at niveauet betyder, at 5% af personer, der bader 20 gange i en vandkvalitet, der ligger på grænsen til

de bindende værdier, vil få flere mave/tarmsygdomme end dem, der ikke bader, og at 2,5% af de badende personer vil få

problemer med luftvejene. Til sammenligning nævner Kommissionen, at badevandsområder, der overholder de bindende

standarder fra 1976-direktivet, indebærer en baderisiko på omkring 12% til 15%. Størstedelen af badevandsområderne har

dog væsentlig bedre badevandskvalitet.

Direktivets skrappere regler om beredskab svarer stort set til de regler, der allerede gælder i Danmark, og vil derfor ikke

betyde en forbedret sundhed. For turister der besøger andre EU-lande, hvor tilsvarende system ikke er etableret, vil det

forøgede beredskab selvfølgelig betyde en lavere sygdomsfrekvens.

Det gældende danske krav for E.coli ligger midt mellem det foreslåede nye niveau og kravet i 1976 direktivet.

En lavere grænse i forhold til vores nuværende praksis for udstedelse af badeforbud, vil betyde en lavere sygdomsfrekvens.

Det forudsættes dog, at forbuddet respekteres af borgerne. Der er imidlertid en risiko for at nedlagte badeforbud i mindre

grad respekteres, hvis de udstedes uden at badevandet vurderes at udgøre en uacceptabel sygdomsrisiko, men alene som

opfølgning på dårlige resultater fra tidligere år.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos offentlige myndigheder og interesseorganisationer med frist for afgivelse af kommentarer den

13. december 2002.

På mødet i specialudvalget for miljøspørgsmål den 20. november 2002 var der ingen bemærkninger til forslaget.

Ad punkt 9 - Forslag til direktiv om ansvar for forebyggelse og genopretning af miljøskader

KOM (2002) 17

Resumé: Forslagets formål er overordnet set at etablere et regelsæt, så skader på miljøet kan blive forebygget eller genoprettet. Forslaget retter sig mod

tre typer skader på miljøet: Skader på biodiversiteten, skader på vandmiljøet samt skader på jorden. Det foreslås, at myndigheden, kan påbyde

forureneren at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger eller, når skaden er sket, genopretningsforanstaltninger. Forslaget indebærer, at der

som hovedregel indføres et objektivt ansvar, dvs. ansvar, selvom skadevolderen ikke har begået en fejl, når skaden eller den overhængende trussel om

en sådan skade er forvoldt ved visse aktiviteter, der efter direktivet anses for at udgøre en potentiel eller aktuel risiko for mennesker eller miljø.

Såfremt forureneren-betaler-princippet ikke kan håndhæves, skal myndighederne selv foretage de nødvendige forebyggelses- og

genopretningsforanstaltninger. Myndighederne skal søge omkostningerne herved dækket hos den forurener, der havde pligt til at iværksætte de

pågældende foranstaltninger. Med henblik på blandt andet at begrænse myndighedernes økonomiske forpligtelser i forbindelse med forebyggelses- og

genopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne dog "anspore" driftsherrerne til at tegne forsikring eller sørge for andre former for

sikkerhedsstillelse.

1. Status

Kommissionen oversendte nærværende forslag til Rådet den 22. februar 2002. Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Kommissionen offentliggjorde den 9. februar 2000 en hvidbog om erstatningsansvar for miljøskader. Den 11. juli 2000

fremsendte regeringen sit høringssvar om hvidbogen. I juli 2001 udsendte Kommissionen et arbejdspapir om et direktiv om

forebyggelse og genopretning af betydelige miljøskader. Regeringen fremsendte den 21. september 2001 sit høringssvar til

Kommissionen.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2002. Aktuelt notat er oversendt den 13.

juni og den 4. oktober 2002.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været genstand for en orienterende debat på rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002. Forslaget blev endvidere

drøftet på rådsmødet (miljø) den 25. juni 2002. Der blev givet en fremskridtsrapport på rådsmødet (miljø) den 17. oktober og

punktet er også sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 9.-10. december 2002 med henblik på en fremskridtsrapport.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget, at forureneren-betaler princippet er en af grundpillerne i Fællesskabets

miljøpolitik, hvorfor nærværende forslag er fremlagt med henblik på, at der med tiden kan vedtages en omfattende EU-

ordning for forebyggelse og genopretning af miljøskader. Som begrundelse for at gennemføre lovgivning på fællesskabsplan

anfører Kommissionen, at ikke alle medlemsstater har lovgivning til regulering af problemet, at de fleste af medlemsstaternes

lovgivning ikke sikrer, at myndighederne har beføjelser til at sørge for, at der faktisk sker oprydning først og fremmest på

herreløse ejendomme, og at de økonomiske aktører uden en harmoniseret lovgivning kan udnytte de indbyrdes afvigelser i

medlemsstaternes lovgivning for at undgå ansvar.

Kommissionen bemærker, at de to vigtigste EU-retsakter til beskyttelse af biodiversiteten, nemlig habitatdirektivet og

direktivet om vilde fugle, mangler erstatningsbestemmelser. Da kun få - om overhovet nogle - medlemstater har regler om

erstatningsansvar for skader på biodiversiteten, er det nødvendigt med en regulering på fællesskabsplan, der sikrer

forebyggelse og genopretning af skader på biodiversiteten.

De nærmere regler, der skal sikre, at der faktisk sker forebyggelse og genopretning, enten ved at forureneren pålægges at

iværksætte forebyggelse eller genopretning eller ved at myndighederne selv gør dette på forurenerens regning, er overladt til

medlemsstaterne.

2.1. Anvendelsesområdet, omfattende skader mv.

Kommissionens forslag til direktiv er et minimumsdirektiv. Direktivet hindrer således ikke, at medlemsstaterne opretholder

eller vedtager strengere bestemmelser på området.

Forslaget omfatter skade på miljøet og overhængende fare for sådan skade. Ved en miljøskade forstås efter forslaget:

Skade på biodiversiteten,

dvs. en skade, som medfører en alvorlig negativ påvirkning af biodiversitetens bevaringsstatus, idet der

ved biodiversitet i forslaget forstås naturtyper og arter opført i bilag I til direktiv 79/409/EØF (fuglebeskyttelsesdirektivet)

og i bilag I, II og IV til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) eller naturtyper og arter, som ikke er omfattet af disse

direktiver, og for hvilke der er udpeget beskyttelses- eller bevaringsområder i henhold til medlemsstaternes lovgivning om

naturbeskyttelse.

Skade på vandmiljøet,

dvs. en skade, som medfører en negativ påvirkning af de pågældende vandressourcers økologiske tilstand,

økologiske potentiale og/eller kemiske tilstand i en sådan grad, at denne tilstand vil eller kan forventes at blive forværret i

forhold til en af de i vandrammedirekivet (direktiv 2000/60/EF) definerede kategorier med undtagelse af de negative

påvirkninger, der er omfattet af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet.

Skade på jorden,

dvs. en skade, der medfører betydelige potentielle eller aktuelle negative virkninger for folkesundheden som

følge af forurening af jord og undergrund.

Forslaget omfatter kun skader, der er målelige, og som direkte eller indirekte er forårsaget af en aktivitet, som er omfattet af

direktivet. Endelig gælder det kun for miljøskade, der er forvoldt efter direktivets gennemførelse. Det påhviler myndigheden

at fastslå, at det er "overvejende sandsynligt", at en skade er forvoldt efter direktivets ikrafttræden.

Direktivet omfatter ikke traditionelle skader, det vil sige personskader og tab af forsørger, tingsskade og andet formuetab.

Endvidere gælder det ikke for miljøskader og fare herfor, der er reguleret gennem en række internationale aftaler, herunder

skader i forbindelse med søtransport samt miljøskader eller fare herfor i forbindelse med aktiviteter på det nukleare område.

Uden for direktivet falder også aktiviteter, der tjener det nationale forsvar.

2.2 Grundlaget for meddelelse af påbud mv.

Det foreslås, at myndigheden, når skaden er sket, kan påbyde driftsherren (forureneren) at træffe de nødvendige

genopretningsforanstaltninger. Myndigheden kan dog vælge selv at træffe sådanne foranstaltninger. Endvidere skal der

pålægges forureneren en pligt til uden forudgående påbud at afværge en overhængende fare for miljøskade, som forureneren

har eller burde have kendskab til.

Direktivet omfatter kun skader forårsaget ved erhvervsmæssig aktivitet og såfremt der er årsagssammenhæng mellem skaden

og den pågældende aktivitet. Diffuse skader, der er opstået f.eks. som følge af luftforening, er i de tilfælde, hvor en sådan

årsagssammenhæng ikke kan fastslås, ikke omfattet af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres et ubetinget forureneransvar (objektivt ansvar) for visse typer af virksomhed og aktiviteter. Det betyder, at

myndigheden, uden at der foreligger uforsvarlig adfærd, kan påbyde en virksomhed at foretage genopretning eller ved

overhængende fare for en miljøskade, kan påbyde virksomheden at træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af

faren.

Omfattet af det ubetingede forureneransvar er visse forurenende virksomheder, som indebærer en risiko for miljø og

sundhed, og som er reguleret af en række EU-direktiver. Disse direktiver fremgår af et bilag til direktivforslaget og omfatter

følgende virksomheder og aktiviteter:

IPPC-virksomheder (direktiv 96/61/EF), udledning af farlige stoffer i vandmiljøet og indvinding og opmagasinering af vand,

der kræver godkendelse efter vandrammedirektivet, virksomhed omfattet af direktiv om luftforurening fra industrianlæg

(direktiv 84/360/EØF), fremstilling, anvendelse, oplagring og transport eller udledning til miljøet af farlige stoffer og

præparater (direktiv 67/548/EØF og direktiv 1999/45/EF), plantebeskyttelsesmidler (direktiv 91/414/EØF) og

biocidholdige produkter (direktiv 98/8/EF), transport af farligt gods (direktiv 94/55/EF), håndtering af affald og farligt

affald (direktiv 75/442/EØF og direktiv 91/689), drift af deponeringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg (direktiv

1999/31/EF og direktiv 2000/76/EF) samt indesluttet anvendelse og udsætning i miljøet samt transport af genetisk

modificerede organismer (GMO) (direktiv 90/219/EØF og direktiv 2001/18/EF).

Virksomheder og aktiviteter, der ikke er omfattet af disse direktiver, er kun forpligtet til at bære omkostningerne til

genopretning eller forebyggelse i tilfælde, hvor der er forvoldt skade på biodiversiteten, eller der er en overhængende fare

herfor, hvis virksomheden har begået fejl eller forsømmelse (culpa ansvar).

Hvis myndigheden selv har iværksat forebyggelses- og genopretningsforanstaltninger og undersøgelser, skal den driftsherre,

der var forpligtet til at efterkomme påbudet, erstatte myndigheden dens omkostninger. Hvis flere driftsherrer er ansvarlige,

kan myndigheden bestemme, at driftsherrerne hæfter solidarisk eller efter en rimelig fordeling, medmindre en driftsherre er i

stand til at fastslå, at han kun er skyld i en del af forureningen (pro rata).

2.3 Myndighedernes undersøgelses- og genopretningspligt mv.

Hvis forureneren ikke efterlever et påbud eller ikke kan identificeres, eller hvis forureneren ikke efter direktivet kan mødes

med påbud, skal myndighederne selv foretage de nødvendige forebyggelses- og genopretningsforanstaltninger.

Myndighederne skal søge omkostningerne herved dækket hos den forurener, der havde pligt til at iværksætte de pågældende

foranstaltninger. Endvidere har myndighederne pligt til at iværksætte "passende undersøgelser" for at udføre sine opgaver og

indhente oplysninger for at kunne afgøre, om der skal meddeles påbud om forebyggelses- og genopretningsforanstaltninger.

Medlemsstaterne skal sørge for, at den kompetente myndighed kan delegere de nødvendige foranstaltninger til en tredjepart

eller kræve, at denne udfører de pågældende foranstaltninger.

2.4 Niveauet for genopretning

Forslaget definerer genopretning som en pligt til at genoprette, genskabe eller erstatte naturressourcer eller

udnyttelsesmuligheder eller til at erhverve hertil svarende naturressourcer eller udnyttelsesmuligheder. I tilknytning hertil

fastlægges der i bilag II til forslaget retningslinier for genopretningsmål og rimelige genopretningsforanstaltninger. Hvis flere

foranstaltninger har samme værdi, skal den mindst omkostningskrævende foretrækkes (et udtryk for

proportionalitetsprincippet).

Genopretning omfatter for det første

"primær genopretning"

i form af en foranstaltning, herunder naturlig retablering, hvorved

de skadede naturressourcer eller udnyttelsesmuligheder bringes tilbage til deres hidtidige tilstand.

Genopretning omfatter for det andet

"kompenserende genopretning".

Denne er dog i den af formandskabet reviderede

direktivtekst opdelt i

supplerende

kompenserende afhjælpning.

Ved supplerende afhjælpning

forstås, at der skal iværksættes genopretningsforanstaltninger, der træffes i relation til

naturressourcer eller disses udnyttelsesmuligheder på en anden lokalitet end der, hvor skaden er sket, når miljøet ikke kan

føres tilbage til den hidtidige tilstand.

Kompenserende afhjælpning

er foranstaltninger, der træffes for at udligne midlertidige tab af

naturressourcer eller udnyttelsesmuligheder, som forekommer i tidsrummet, fra skaden er sket, og indtil naturressourcerne

eller disses udnyttelsesmuligheder er bragt tilbage til deres hidtidige tilstand.

Genopretning af skade på biodiversiteten og vandforurening skal som udgangspunkt ske ved, at miljøet bringes tilbage til sin

hidtidige tilstand. Med hensyn til forurenet jord, der udgør en fare for sundheden, er det dog tilstrækkeligt at foretage

genopretning, der sikrer, at de forurenende stoffer skal bekæmpes, indesluttes, mindskes eller fjernes, så den forurenede jord

ikke indebærer en alvorlig fare eller alvorlig potentiel fare for menneskers sundhed, som er uforenelig med det pågældende

areals nuværende anvendelse eller gældende forskifter om arealets fremtidige anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis myndigheden vælger at meddele påbud om "primær genopretning" eller foretage selvhjælpshandlinger, som ikke fuldt

ud genopretter den skadede biodiversitet eller vandressource til den hidtidige tilstand, skal myndigheden selv iværksætte

supplerende og kompenserende foranstaltninger. Det gælder dog ikke, når der er tale om jordforening, der ikke har medført

skade på vandressourcer eller biodiversitet.

Forslaget definerer, hvilken "værdi" naturressourcer eller udnyttelsen af disse skal tillægges, som en naturtype eller en arts

samlede værdi, og det er den værdi, som enkeltpersoner opnår ved deres direkte anvendelse af den pågældende

naturressource, eller den værdi, som enkeltpersoner tilkender naturtyperne eller arterne. Ved værdi forstås bl.a. den mængde

varer, tjenester eller penge, som en enkelt person er rede til at give afkald på for at opnå den pågældende vare eller tjeneste - i

dette tilfælde en naturressource.

2.5 Ansvarsfrihedsgrunde og andre undtagelser

Forslaget undtager skader og overhængende fare for sådanne skader i forbindelse med væbnede konflikter mv. og

usædvanlige naturbegivenheder mv.

Endvidere er skader, der er forårsaget af emissioner eller begivenheder, som er tilladt i medfør af lovgivningen eller en

tilladelse, og emissioner, der ikke ansås for skadelige ifølge den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor

emissionen fandt sted (udviklingsskader), undtaget, med mindre driftsherren har begået fejl eller forsømmelse

En driftsherre er endvidere ikke forpligtet til at bære omkostningerne ved forebyggelse og genopretningsforanstaltninger,

hvis tredjemand forsætligt har forvoldt skaden, og hvis den pågældende skade eller fare herfor er indtrådt til trods for

tilstedeværelsen af passende sikkerhedsforanstaltninger, eller hvis skaden eller den overhængende fare herfor skyldes, at

driftsherren blot har overholdt et tvingende påbud eller obligatoriske forholdsregler udstedt af en myndighed.

2.6 Finansiel sikkerhed

Medlemsstaterne skal "anspore" driftsherrerne til at tegne forsikring eller sørge for andre former for sikkerhedsstillelse med

henblik på bl.a. at begrænse myndighedernes økonomiske forpligtelser i forbindelse med forebyggelses- og

genopretningsforanstaltninger. Men der er ingen pligt for virksomhederne til at stille sikkerhed eller tegne forsikring.

2.7 Klage

Personer, der påvirkes eller kan blive påvirket negativt af miljøskader, samt "kvalificerede organer" kan forlange, at

myndighederne træffer foranstaltninger i henhold til direktivet. Et "kvalificeret organ" defineres som en fysisk eller juridisk

person, der efter national lovgivning har en interesse i at sikre, at miljøskader genoprettes, herunder organisationer, der efter

deres vedtægter har til formål at beskytte miljøet, og som opfylder de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning. Hvis

den kompetente myndighed ikke efterkommer en anmodning, skal den pågældende person eller det kvalificerede organ

kunne indbringe sagen for en domstol eller et uafhængigt organ med henblik på at få prøvet lovligheden af myndighedens

afgørelse.

2.8 Forældelse

Ifølge forslaget skal myndighederne gøre krav om dækning af afholdte omkostninger gældende inden 5 år fra datoen for

gennemførelsen af foranstaltninger efter direktivet.

3. Europa-Parlamentet

I Europa-Parlamentet er både retsudvalget, miljøudvalget og det økonomiske udvalg involveret i behandlingen af forslaget.

Retsudvalget er udpeget som hovedansvarlig. Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Regeringen er enig med Kommissionen i at der med forslaget vil kunne skabes en fælles rammelovgivning, der væsentligt vil

kunne bidrage til, at de økonomiske aktører ikke vil kunne udnytte indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes regler. Det

vil sikre en mere konsekvent gennemførelse af forureneren-betaler princippet på fællesskabsplan og at virksomhederne i

fællesskabet konkurrencemæssigt bliver mere ligestillet. I den forstand kan direktivet bidrage til løsning af de

grænseoverskridende problemer, som medlemstaternes forskellige lovgivninger om miljøskader giver anledning til.

Kommissionen har videre anført, at Fællesskabet rummer mange forurenede arealer, der indebærer betydelige sundhedsrisici,

og der er i de seneste årtier sket et mærkbart fald i biodiversiteten. En indsats fra medlemsstaterne selv er ikke tilstrækkelig.

Hvis der ikke gribes ind, vil det i fremtiden kunne resultere i yderligere jordforurening og tab af biodiversitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i Kommissionens begrundelse[ og at den nærmere udformning af lovgivningen, der skal sikre forebyggelse

og genopretning i overensstemmelse med forureneren-betaler princippet, med fordel kan overlades til medlemsstaterne.

5. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at gennemførelse af forslaget vil kræve lovændringer, der omfatter miljøbeskyttelses-, jordforurenings-, råstof-,

havmiljø- og naturbeskyttelsesloven, lov om miljø og genteknologi og søloven. Der er endnu ikke taget stilling til om

gennemførelsen bør ske ved ændring af de enkelte love eller ved en samlet lov.

Gennemførelse af forslaget vil mest hensigtsmæssigt kunne ske ved, at der tilvejebringes de tilstrækkelige hjemler i

lovgivningen til, at myndighederne som et første skridt kan meddele påbud til den ansvarlige, og at myndighederne, hvor

påbudet ikke efterleves eller ikke kan meddeles den ansvarlige, kan få dækket udgifter til selvhjælpshandlinger. Sådanne

indgrebsmuligheder er i nogen omfang allerede i dag hjemlet i lovgivningen.

Herudover vil lovændringerne først og fremmest nødvendiggøre en udbygning eller præcisering af bestemmelserne om

- hvilke typer af miljøskader, herunder biodiversitetsskader og skader forårsaget af anvendelse af gødning, pesticider og slam

til jordbrugsformål, der skal være omfattet af påbudsbestemmelserne og bestemmelserne om det offentlige

selvhjælpshandlinger,

- meddelelse af påbud om forebyggelse og det offentliges selvhjælpshandlinger i tilfælde, hvor der er fare for skade på miljøet,

- meddelelse af påbud om genopretning og det offentliges selvhjælpshandlinger ved manglende efterkommelse af sådanne

påbud, herunder om kompenserende genopretning på anden lokalitet end den forurenede ejendom,

- meddelelse af påbud til tredjemand om at tåle, at der gennemføres genopretningsforanstaltninger på dennes ejendom

(tålepåbud),

- forurenerens pligt til ubetinget at dække myndighedernes omkostninger til selvhjælpshandlinger og visse andre

omkostninger i den forbindelse, hvor der lovligt har været eller kunne være udstedt et påbud til den ansvarlige virksomhed

om at foretage afhjælpende foranstaltninger, og

- forurenerens pligt til at underrette myndighederne om skader på miljøet eller hvor der er fare herfor,

Herudover vil forslaget medføre behov for ændringer med henblik på at sikre visse borgere og organisationer ret til at

anmode myndigheder at tage sager op i tilfælde, hvor der er sket eller er fare for at der vil ske en miljøskade, og sikre

mulighed for at klage over disse afgørelser til et uafhængigt organ, det vil sige domstolene eller et uafhængigt klagenævn

(Miljøklagenævnet eller Naturklagenævnet). Den eksisterede afskæring af klage vil således ikke kunne opretholdes med

hensyn til de sager, der er omfattet af forslaget. Det er ikke hensigten i forbindelse med gennemførelse af direktivet at

foretage ændringer i de almindelige regler om, hvem der kan anlægge sag ved domstolene (reglerne om

søgsmålskompetence ).

Endelig vil de forældelsesfrister, herunder den 30-årige absolutte forældelsesfrist i jordforureningsloven, der begrænser

myndighedernes muligheder for at meddele påbud eller gøre erstatningskrav gældende overfor en ansvarlig virksomhed, ikke

kunne opretholdes.

Det bemærkes, at reglerne i miljøerstatningsloven om erstatning for "egentlige miljøskader", forventes at få mindre praktisk

betydning på grund af forslaget, da sådanne skader i vidt omfang vil være omfattet af de regler, som gennemfører direktivet.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

De nedenfor nævnte vurderinger af de økonomiske og administrative konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed.

6.1. Konsekvenser for det offentlige

6.1.1. Generelt

Der er på den ene side en risiko for, at direktivet medfører merudgifter for det offentlige, først og fremmest som følge af

forslagets krav til genopretning af skader på biodiversitet og kompenserende/supplerende foranstaltninger og de hermed

afledte udgifter. Det skyldes, at de afhjælpende foranstaltninger, som ifølge forslaget skal iværksættes (herunder

genopretning af biodiversitetsskader og supplerende og kompenserende foranstaltninger), går væsentligt ud over de

foranstaltninger, som myndigheder efter de danske bestemmelser normalt iværksætter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den kompetente myndighed (amt/kommune) vil også skulle afsætte ressourcer til at behandle sager i forbindelse med

forslagets bestemmelser om sagsrejsning og klage. Miljøministeriet vil skulle afsætte ressourcer til behandling af klagesager i

klagenævnene og eventuelt Miljøstyrelsen.

Der er på den anden side flere forhold der trækker i retning af, at merudgifterne til selvhjælpshandlinger og administration vil

kunne begrænses.

Det er således direktivets klare udgangspunkt, at omkostningerne til forebyggelse og genopretning skal pålægges forureneren

og altså ikke skal betales af det offentlige. I de tilfælde, hvor det offentlige iværksætter selvhjælpshandlinger, og der er

mulighed for gennemtvinge betalingskravet overfor forureneren, giver forslaget formentlig myndighederne ret til at kræve

flere typer af omkostninger dækket hos den ansvarlige virksomhed end lovgivningen i dag giver mulighed for.

Hertil kommer, at medlemsstaterne allerede efter habitatdirektivet, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet er

pålagt visse forpligtelse til at foretage genopretning, hvis der sker skade på miljøet. Disse forpligtelser er endnu ikke endeligt

fastlagt i dansk lovgivning.

Også bestemmelserne om kommunernes og amternes tilsyn og håndhævelsen pålægger myndighederne en pligt til at foretage

visse afhjælpende foranstaltninger, hvis det af sundhedsmæssige hensyn er nødvendigt at afværge væsentlig forurening eller

udbredelsen heraf. Da de skader, som direktivet omfatter, er ganske betydelige, vil den eksisterende pligt for myndighederne

til at iværksætte foranstaltninger formentlig være aktuel i langt de fleste sager.

Endelig har kommuner og amter som led i deres tilsyn pligt til at tage sager op, når borgere og virksomheder retter

henvendelse til myndighederne, og der er sket eller kan være en vis sandsynlighed for, at der er sket en miljøskade eller er fare

for at det sker.

6.1.2 Merudgifter til forebyggelse og afhjælpning af biodiversitetsskader

Det er meget vanskeligt at give et realistisk skøn over de mulige årlige omkostninger i forbindelse med afhjælpning af skader

på naturressourcer og biodiversitet. I tilfælde af forurening og efterfølgende afhjælpning af skader på biodiversiteten i store

naturområder med eventuel nødvendig arealerhvervelse til brug for foranstaltninger til kompenserende afhjælpning, vil de

samlede omkostninger hertil i værste fald kunne udgøre store millionbeløb. Størstedelen af de naturgenopretningsprojekter,

som hidtil er gennemført, har imidlertid ikke medført omkostninger i denne størrelsesorden (der har her udelukkende været

tale om genopretning uden forudgående oprensning), men muligheden for, at biodiversitetsskader af større omfang kan

indtræffe, kan ikke udelukkes.

6.1.3 Merudgifter til forebyggelse og afhjælpning af skader på jord og vand

Det er sandsynligt, at der ikke vil komme mange sager om miljøskader forårsaget af aktiviteter, der har fundet sted efter

direktivforslagets ikrafttræden. Når der alligevel forventes merudgifter, skyldes det forslagets handlepligt og udvidede

genopretningspligt i modsætning til det danske prioriteringssystem i jordforureningsloven. Det anslås, at forslaget vil medføre

en forrykkelse af ressourcernes anvendelse, således at i størrelsesordenen 15-20% af ressourcerne vil gå fra den prioriterede

offentlige indsats, som navnlig sker i forhold til de gamle forureninger, og over til de nye forureninger, som amtet ifølge

direktivet skal afværge i den rækkefølge, skaderne opstår

Når antallet af nye sager dog vurderes lavt, skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at kommuner og amter i de senere år har

opbygget et stadig mere fintmasket og effektivt tilsyn, der sikrer, at sager hvor der sker betydelige skader på miljøet eller

situationer, hvor der er overhængende fare herfor, i stadig sjældnere tilfælde forekommer. Det kan i den forbindelse nævnes,

at personer og selskaber med en gæld på 100.000 kr. eller mere til det offentlige, som skyldes manglende betaling af

myndighedernes omkostninger til selvhjælpshandlinger, siden 1997 har skullet opføres i et register. Registeret blev etableret i

forbindelse med den daværende regerings såkaldte "lov og orden pakke", og der er til dato ikke registreret nogen skyldnere.

Med hensyn til de

administrative konsekvenser,

må der forventes et øget ressourcetræk hos miljømyndighederne i forbindelse

med først og fremmest behandlingen af nye klagesager og tilsyn og håndhævelse af reglerne, men i mindre grad som følge af

sagsrejsning. De kommunale myndigheder har således i forvejen pligt til at følge op på begrundede henvendelser fra

offentligheden som led i et aktivt miljøtilsyn. Antallet af sager, som kommuner og amter skal behandle, begrænses desuden i

kraft af de oplysningskrav, direktivet stiller til den, der rejser en sag overfor myndigheden.

6.2 Konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen har i begrundelsen for direktivet foretaget et regnestykke med henblik på at vurdere de samfundsmæssige

udgifter ved gennemførelse af forslaget. Kommissionen finder ud fra en samlet vurdering, at udgifterne vil være mindre end 4

euro pr. indbygger i EU eller under 1,5 % af de samlede udgifter i Fællesskabet til miljøbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultatet af den offentlige høring i Danmark har kun afstedkommet få og generelle kommentarer, og de giver ikke grundlag

for en mere præcis vurdering af de erhvervsmæssige konsekvenser i Danmark. Det forhold, at direktivet giver myndighederne

ret og pligt til i nogle forureningssager, at pålægge virksomhederne at foretage genopretning eller erstatte myndighedernes

omkostningerne til genopretning, vil medføre merudgifter for virksomhederne. Omvendt vil omfanget af disse merudgifter

afhænge af, i hvor mange tilfælde virksomheder forårsager skade på miljøet og naturen, der er dækket af direktivet.

Med hensyn til aktiviteter, som f.eks. består i håndtering af visse miljøfarlige stoffer (direktivforslagets bilag I), bør det

bemærkes, at direktivet givetvis vil omfatte et meget stort antal – små og større – virksomheder, herunder forhandlere og

transportører af produkterne.

6.3 Miljø- og samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få en betydelig positiv effekt på beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU. Forslaget

indebærer generelt i forhold til dansk lovgivning en udvidelse af de forpligtelser til at forebygge og genoprette skader på

miljøet, som kan pålægges forureneren eller som hviler på det offentlige, hvis forureneren ikke kan gøres ansvarlig.

Det må forventes, at direktivet vil få en betydelig generelt præventiv effekt, idet det påregnes at øge virksomhedernes

incitamenter til forebyggelse. Det vil i sidste ende kunne forhindre eller begrænse tab af naturressourcer og spare samfundet

for omkostninger til genopretning. Direktivet vil i den forstand også samfundsøkonomisk kunne få en positiv virkning.

7. Høring

7.1. Den offentlige brede høring

Forslaget har været i offentlig høring hos en række organisationer og myndigheder fra den 11. marts 2002 til 8. april 2002.

Nedenfor gengives organisationernes hovedsynspunkter.

7.1.1. Anvendelsesområde, omfattede skader mv.

Et stort antal organisationer, herunder Landboforeningerne, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening støtter

indførelse af regler på fællesskabsplan om ansvar for miljøskader. Der er blandt organisationerne forskellig opfattelse af, om

reglerne skal udformes som minimumsbestemmelser - der tillader medlemsstaterne at stille skrappere krav (Danmarks

Naturfredningsforening og Landboforeningerne) - eller om bestemmelserne af hensyn til konkurrencen bør medføre en total

harmonisering af lovgivningen om miljøsvar i EU (Dansk Industri).

Landboforeningerne

Forsikring og Pension

peger på behovet for en klarere definition af begrebet miljøskade, mens

Københavns

Kommune

finder definitionen for snæver.

Affaldsteknisk Samarbejde

efterlyser en præcisering af den "hidtidige tilstand".

Landboforeningerne

Rederiforeningen

peger bl.a. på,

at direktivets definition af omkostninger, og dermed også de udgifter, myndighederne kan kræve dækket hos forureneren, er

for vidtgående og upræcis.

Københavns Kommune

peger på, at værdisætning af rekreative værdier kan være problematisk.

opfordrer til en fastere afgrænsning af direktivets anvendelsesområde, der potentielt kan omfatte hovedparten af EU’s

areal. Ansvar for skader forårsaget af GMO bør tillige begrænses til særlige, fast afgrænsede områder, mens direktivet bør

omfatte flere typer af skader, der medfører en negativ påvirkning af natur og miljø.

NOAH

mener, at forslaget også bør omfatte skader på person og ejendom (traditionelle skader).

Rederiforeningen

finder det vigtigt, at direktivets undtagelser vedrørende de søretlige konventioner også gælder med hensyn til

konventioner, der endnu ikke er trådt i kraft, navnlig HNS-konventionen, og at undtagelsen også gælder i EU lande, der ikke

har ratificeret den pågældende konvention. Endvidere mener foreningen, at direktivet bør have en reference til

Globalbegrænsningskonventionen, der tillader redere at begrænse deres økonomiske ansvar.

DI, Landboforeningerne, Dansk Skovforening m.fl.

lægger stor vægt på, at det fastholdes, at det ubetingede forurener ansvar ikke

finder anvendelse på miljøskader forårsaget af tilladte emissioner og begivenheder og emissioner, der ikke ansås for skadelige

ifølge den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor emissionen fandt sted (udviklingsskader) samt diffus

forurening.

Skov og landbrugsorganisationerne

finder, at det bør præciseres, at den lovlige anvendelse af pesticider, kvælstof og

slam samt landmandens lovlige anvendelse af GMO-afgrøder tilsyndeladende ikke omfattes af direktivforslaget.

Danske Vandværkers Forening

lægger stor vægt på, at den af Kommissionen foreslåede undtagelse fra direktivet hvad angår

miljøskader, der er forårsaget af tilladte emissioner, gælder for vandværker og spildevandsanlæg, der overholder lovgivningen.

NOAH

er derimod ikke enig i de af Kommissionen foreslåede undtagelser med hensyn til tilladte emissioner og

udviklingsskader.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Vandværkers Forening

finder det yderste beklageligt, at diffus forurening, herunder landbrugets forurening med kvælstof

og pesticider ikke er omfattet.

Affaldsteknisk Samarbejde

finder det også betænkeligt, at diffus forurening er undtaget.

Dansk Energi

finder det væsentligt, at der skal være dokumenteret en årsagssammenhæng for, at en virksomhed kan blive gjort

ansvarlig og at kun skader, som er et resultat af aktiviteter udført efter direktivets ikrafttræden, kan medføre ansvar.

7.1.2. Grundlaget for meddelelse af påbud mv.

opfordrer bl.a. til en indsnævring af hvilke virksomheder og aktiviteter, der er omfattet af det ubetingede forureneransvar,

og til, at der sker en geografisk afgrænsning. Der skal ikke kunne rettes påbud mod driftsherrer for alle typer af virksomheder,

der ikke selv har forårsaget skaden. Muligheden for solidarisk hæftelse bør af denne årsag tages ud af forslaget, da det ellers

vil kunne føre til en skævvridning mellem driftsherrer afhængig af deres forsikringsforhold, og da det generelt ikke lader sig

gøre at fastsætte forsikringspræmier for denne type ansvar.

mener desuden, at introduktionen af biodiversitetskader kan

vanskeliggøre mulighederne for at opnå forsikringer til en rimelig præmie.

Landboorganisationerne

er betænkelige ved indførelsen af et objektiv ansvar og opfordrer til en nøjere gennemgang af hvilke

typer af virksomheder, der bliver omfattet af direktivet.

7.1.3 Myndighedernes undersøgelses- og genopretningspligt mv.

finder at direktivet medfører en væsentlig skærpelse af myndighedernes nuværende forpligtelser til at afværge miljøskade.

Københavns Kommune

mener, at forslagets introduktion af privatretlige og civilprocesretlige elementer i form af erstatningsret

og øget vægt på domstolsbehandling kan betyde, at reglerne bliver mere komplicerede og håndhævelsen dyrere, langsommere

og mere usikker og at de økonomiske konsekvenser for kommunerne kan blive meget betydelige.

Amtsrådsforeningen

finder

kravet til offentlig genopretning meget vidtgående og ikke tilstrækkeligt beskrevet, samtidig med at det er svært at vurdere,

hvorvidt proportionalitetsbetragtninger får betydning. Foreningen finder på den baggrund, at det ikke er muligt at foretage en

vurdering af de økonomiske forhold.

DI og OFR

mener, at der bør være en henvisning til proportionalitetsprincippet, således at det undgås, at uforholdsmæssigt

omfattende foranstaltninger iværksættes (på forurenerens regning).

7.1.4. Finansiel sikkerhed

finder det rimeligt, at der stilles krav til økonomisk sikkerhedsstillelse, og at det er afgørende, at den enkelte kommune

ikke sidder tilbage med regningen.

NOAH og DN

støtter også indførelsen af en obligatorisk sikkerhedsstillelse, men peger

som alternativ til forsikring også på muligheden af, at der etableres fonde, der dækker omkostninger til genopretning.

Landboorganisationerne

er tilfredse med, at der ikke stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.

Forsikring og Pension

peger bl.a. på behovet for større klarhed med hensyn til direktivets anvendelsesområde, især mht.

direktivets definitioner og spørgsmålet om tilbagevirkende kraft, idet det har stor betydning for vurderingen af, i hvilket

omfang virksomhederne på kortere eller længere sigt kan tilbydes at tegne egnede forsikringer, der dækker miljøansvaret og

de betingelser, hvorunder sådanne forsikringer kan tegnes.

7.1.5. Klage

NOAH

støtter, at der indføres en klageadgang for organisationerne.

OFR

er imod og

Affaldsteknisk Samarbejde

betænkelig.

KL og Landboorganisationerne

mener, at det bør være myndighederne der afgør, om der skal træffes foranstaltninger.

Landboorganisationerne

mener, at retten til at få prøvet en sagen ved domstolene/nævn bør begrænses.

Bryggeriforeningen

foreslår,

at organisationerne i stedet får lejlighed til at kommentere en påtænkt genopretning.

mener, at direktivet bør indeholde

klare og ens krav til, hvilke typer af "kvalificerede organer" der skal kunne rejse sager.

Københavns Kommune

bemærker,

at de administrative konsekvenser af forslaget kan blive betydelige.

7.1.6. Forældelse

Flere organisationer er betænkelige ved den foreslåede 5-årige forældelsesfrist, der først løber fra det tidspunkt, hvor der er

iværksat foranstaltninger.

Landboorganisationerne, Dansk Industri, Rederiforeningen, Forsikring og Pension og Dansk Skovforening

ønsker

desuden, at der indføres en absolut forældelsesfrist, således at skadevolderen ikke i en ubegrænset periode kan mødes med

krav i anledning af en tidligere forvoldt miljøskade.

7.2. Høring i Specialudvalget for miljø

Forslaget blev drøftet på møde i specialudvalget for miljøspørgsmål d. 4. juni 2002, hvor der fremkom følgende supplerende

bemærkninger i forhold til den tidligere høring:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skadesbegrebet og genopretning

udtrykte bekymring over den danske holdning for så vidt angår ønsket om, at forskrifterne for genopretning af

biodiversitetstab bør være vejledende, at der i forbindelse med niveauet for genopretning for jordskader fokuseres på

sundhed og derfor ikke tages tilstrækkeligt hensyn til miljøet, samt at der er for stor fleksibilitet i ønsket om, at genopretning

kun skal foretages i ’rimeligt’ omfang.

ønskede, at det danske krav om, at skaderne skal være ’konkrete og målelige’

erstattes med et krav om, at de skal være ’iagttagelige’.

foreslog, at man etablerede et katalog med satellit-fotos af

eksisterende nationale naturbeskyttelsesområder for at skabe grundlag for overvågningen.

GMO-skader

Greenpeace

var stærkt utilfredse med, at forslaget ikke indeholdt generelle regler om erstatning for GMO-skader, og

bemærkede, at dette spørgsmål ikke var kommet med i revisionen af direktiv 2001/18 om udsætning af GMO netop med

henvisning til dette forslag.

fandt, at den danske holdning er svækket på GMO-området.

Greenpeace

ønskede traditionelle

skader omfattet af direktivet, således at et konventionelt eller økologisk landbrug ville kunne få dækket et eventuelt tab af

indtægt som følge af spredning af GMO-afgrøder fra en nærliggende mark.

Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne

støttede, at forslaget ikke indeholdt sådanne regler, idet det var foreningernes opfattelse, at problemerne omkring spredning

af GMO’er skulle løses i regi af Fødevareminsteriets regulering (’frøpakken’) som led i fastsættelsen af krav i forbindelse med

optagelse på sortlisterne.

Ansvarsfrihed

DN, Det Økologiske Råd

Greenpeace

bifaldt det danske synspunkt om, at reglen om ansvarsfrihed i forbindelse med lovlige

emissioner bør udgå.

Dansk Industri, Landboforeningerne

Danmarks Rederiforening

ønskede at fastholde reglen om

ansvarsfrihed.

Dansk Familielandbrug

stillede spørgsmål om, hvorvidt jordbrug var omfattet, f.eks. i forhold til anvendelsen af

lovlige pesticider.

Forsikring og Pension

undrede sig over, at DK støtter, at undtagelserne for ansvaret er slettet, idet man i

forsikringsbranchen også på europæisk niveau har lagt vægt på, at disse ikke blev slettet.

Klageadgang

fremførte, at der bør være adgang til retlig prøvelse via domstolene.

Sagen blev forelagt specialudvalget (miljø) på mødet den 25. september 2002:

Forsikring og Pension

(FP) finder spørgsmålet om

forsikringspligt centralt. FP finder, at indførelse af en obligatorisk forsikringspligt ikke nødvendigvis er en god ide, idet det

man risikerer, at forsikrede virksomheder slækker på sine miljøstandarder. Ydermere er det et problem med forsikringer, at

dem der "har orden i sagerne" kommer til at betale lige så meget, som dem, der ikke har, idet der må forventes at ske en vis

standardisering af præmierne/forsikringsbetingelserne. Samtidig er det vigtigt, når ansvarsområdet defineres klart i direktivet,

at dette område ikke beskrives for præcist for at give forsikringsselskaberne noget fleksibilitet.

Dansk Industri

(DI) udtrykte

støtte over for F&P´s synspunkter og fandt det endvidere afgørende, at ansvaret bliver afgrænset yderligere, ligesom DI

finder det vigtigt, at der indføres en pligt for myndighederne til i et eller andet omfang at sikre, at der sker genopretning, hvis

forureneren ikke kan ansvarliggøres eller identificeres.

Landboforeningerne

fandt det uklart, hvorvidt landbruget var omfattet

eller ej og ligeledes om man kunne pådrage sig et ansvar ved diffus forurening. Foreningen forslog endvidere, at man ved

opgørelse af de økonomiske omkostninger ved genopretning anlagde en cost-effectiveness analyse.

Økologisk Råd

fandt, at

direktivforslaget må kunne medføre færre udgifter for det offentlige end tilfældet er i dag pga. ansvarsreglerne og idet det

offentlige allerede i dag rydder op i tilfælde, hvor forureneren ikke kan gøres ansvarlig.

På møde i specialudvalget den 20. november 2002 tilkendegav

Danmarks Rederi Forening

(DFR), at foreningen ønsker

skibstrafik undtaget fra ansvarsområdet, også fra en evt. forsikringspligt og tog et forbehold over for værdisætningsbegrebet.

Landboforeningerne

ønsker diffus forurening, herunder luftforurening undtaget fra direktivet.

fandt det ærgerligt, at DK

arbejder for delvist at genindføre undtagelsen for tilladte aktiviteter.

Ad punkt 10 - Kommissionens meddelelse om nuklear sikkerhed og forsyningssikkerhed

Nyt notat

1. Baggrund og indhold

Kommissionen vedtog den 6. november d.е. en meddelelse indeholdende foranstaltninger inden for rammerne af Euratom-

traktaten, som sigter mod at gennemfшre en fжllesskabsordning for nuklear sikkerhed og mod at styrke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsyningssikkerheden. Meddelelsen var ledsaget af to udkast til direktivforslag om sikkerhed og forvaltningen af radioaktivt

affald og vil blive suppleret med et udkast til afgшrelse om en aftale mellem Euratom og Den Russiske Fшderation om

handel med nukleart materiale. Pе Rеdsmшde (Transport, telekommunikation og energi) den 25. november prжsenterede

Kommissionen for fшrste gang denne pakke for Rеdet. Efterfшlgende vil Kommissionen prжsentere pakken pе Rеdsmшde

(miljш) den 9.-10. december.

Notat om meddelelsen er den 14. november 2002 sendt til Folketingets Europaudvalg som en del af aktuelt notat forud for

Rеdsmшde (Transport, telekommunikation og energi) den 25. november 2002.

Af Kommissionens meddelelse fremgеr det, at EU inden for rammerne af Euratom-traktaten, der blev underskrevet i 1957,

har gennemfшrt en betydelig lovgivning pе traktatens omrеde, bl.a. med etableringen af en tjeneste for tilsyn med

kontrolanlжg for udslip pе nukleare anlжg pе EU-niveau. Der er derimod ikke tidligere udarbejdet normer for nuklear

sikkerhed. I forbindelse med den forestеende udvidelse har Rеdet i Kцln i juni 1999 opfordret Kommissionen til at sikre, at

der anvendes hшje standarder for sikkerhed i Central- og Шsteuropa. Det Europжiske Rеd i Laeken anmodede i december

2001 om regelmжssigt at fе forelagt rapporter om den nukleare sikkerhed i EU.

De to udkast til direktivforslag er baseret pе Euratom-traktatens artikel 31. I denne artikel er det fastsat, at Kommissionen

udarbejder grundlжggende normer, efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af det Videnskabelige og Tekniske Udvalg

blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter og efter udtalelse fra Det Шkonomiske og Sociale Udvalg. Nеr forslagene

er forelagt Rеdet, vedtager dette normerne med kvalificeret flertal efter hшring af Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke

tale om officielle forslag fra Kommissionen til Rеdet.

2. Europa-Parlamentets holdning

Da forslagene endnu ikke er officielt fremsatte, foreligger Europa-Parlamentets udtalelse ikke.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er endnu ikke tale om officielt fremsatte forslag.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Vurderingen

af konsekvenserne af de to direktivforslag afventer den officielle fremsættelse.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Vurderingen af

konsekvenserne af de to direktivforslag afventer den officielle fremsættelse.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i specialudvalget for miljø, hvor Greenpeace har anført undren over at der angiveligt

ikke er fremkommet officielle forslag fra Kommissionen, al den stund forslagene er lagt ud på Kommissionens

hjemmeside. Greenpeace vil snarest fremkomme med en mere substantiel kritik af Kommissionens pakke af forslag på

området, som man finder bl.a. involverer en uacceptabel forstærket subsidiering af den europæiske kærnekraft industri.

Ad punkt 11- Rådskonklusioner til opfølgning på Klimakonventionens 8. partskonference (COP 8)

Dok 14822/02

Nyt notat

1 Status

Formandskabet har d. 25. november 2002 fremlagt udkast til rеdskonklusioner om opfшlgningen pе Klimakonventionens 8.

Partskonference (COP 8).

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til Folketinget.

Europaparlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet er sat pе dagsordenen for Rеdsmшdet (Miljш) d. 9-10. december med henblik pе vedtagelse af rеdskonklusioner.

2 Formеl og indhold

Formandskabet har til opfølgning på COP 8 foreslået rådskonklusioner, som understreger EU’s syn på de opnåede

resultater, og fremhæver behovet for yderligere handling ("further action") med henblik på at realisere

Klimakonventionens ultimative mål og opfordrer konventionens parter til at indgå i en fælles og åben proces for at drøfte

emnet efter Kyoto-protokollens ikrafttræden. Konklusionerne bekræfter også den grundlæggende betydning, som EU

tillægger ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen. Konklusionerne byder endvidere den kommende "World Climate Change

Conference" i Moskva i efteråret velkommen, og understreger EU's støtte til den såkaldte "Vedvarende Energi

Erklæring" fra de ligesindede lande fra Johannesborg-topmødet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Rådskonklusionerne skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser

Rеdskonklusionerne har ikke administrative eller шkonomiske konsekvenser for Danmark.

5. Hшring

Udkastet til rеdskonklusioner har ikke vжret i hшring.