Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 437
Offentligt
1461009_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 437)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
KUU, Alm. del - bilag 149 (Løbenr. 7830)
UDU, Alm. del - bilag 189 (Løbenr. 8011)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2461 Uddannelse Ungdom og Kultur den 11.-12. november 2002
Dette rådsmøde (13747/02 Presse 340) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den
8. november 2002. Dansk delegationsleder: Kulturminister Brian MIKKELSEN,
Undervisningsminister Ulla Tørnæs, statssekretær Karoline KJELDSEN og
statssekretær Henrik NEPPER-CHRISTENSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET; Vedtagelse af udkast til resolution om gennemførelsen af
arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet, navnlig med hensyn til begrebet "europæisk merværdi" (del I)
og bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor (del II)
*
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: JURYMEDLEMMER FOR 2007; Udnævnelse
*
CINED@YS 2002-INITIATIVET: Oplysninger fra Kommissionen
*
INTERAKTIVT MEDIEINDHOLD I EUROPA Vedtagelse af udkast til Rådets resolution
*
TV UDEN GRÆNSER; Godkendelse af udkast til konklusioner vedrørende direktivet om "tv uden grænser"
*
FORMANDSKABETS AKTIVITETER PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE; Oplysninger fra formandskabet
*
STYRKET SAMARBEJDE OM ERHVERVSUDDANNELSE; Godkendelse af udkast til resolution
*
OPFØLGNING AF RAPPORTEN OM UDDANNELSESSYSTEMERNES MÅL I EUROPA; Orienterende debat på
baggrund af situationsrapporten
*
ERASMUS WORLD (2004-2008); Forelæggelse af et forslag fra Kommissionen
*
RESULTATER OG AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET; Indlæg fra formandskabet
*
DET EUROPÆISKE SPROGÅR 2001; Rapport fra Kommissionen om gennemførelse og resultater
*
KOMMISSIONENS AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET; Kommissionens redegørelse om kommende
rapport
*
EVENTUELT
*
– MOMS på audioplader og –kassetter; Udtalelse fra den franske delegation
*
– Direktørerne for de nationale offentlige arkiver; udtalelse fra den
danske
delegation
*
– Græske mærkesager på det audiovisuelle og kulturelle område; det kommende græske formandskab
*
MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
*
– Europæisk samarbejde på kulturområdet; drøftelse af opfølgningen af arbejdsplanen
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0002.png
– Tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse i relation til GATS; drøftelse af spørgsmålet om tjenesteydelser
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
LANDBRUG
Fiskeriaftale med Angola; Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse af en aftale (11683/02
+ 11393 COR 2)
og
vedtagelse af forordning (11391/02)
*
Mælk; vedtagelse af en forordning om ændring af det system af referencemængder og afgifter (13362/02)
*
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Norge - Forarbejdede landbrugsprodukter; godkendelse af afgørelse om indgåelse af aftale
*
Schweiz - Fri bevægelighed for personer; Godkendelse af Fællesskabets holdning til afgørelse nr. 1/2002
(11678/02)
20
ASSOCIERING MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE
Slovenien - protokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA); Vedtagelse af afgørelse
om undertegnelse af en tillægsprotokol
(11467/02)
20
SOLIDARITETSFOND
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; Vedtagelse af forordning
(13283/02)
*
EKSTERNE FORBINDELSER
Cambodja - Håndskydevåben og lette våben; Vedtagelse af afgørelse om forlængelse og ændring af afgørelse
1999/730/FUSP om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af den destabiliserende ophobning og spredning af
håndskydevåben og lette våben i Cambodja (13464/02) 21
HANDEL
Antidumping- Binde- og pressegarn af polypropylen med oprindelse i Polen, Tjekkiet og Ungarn; Vedtagelse af
forordning om ændring af forordning (13317/02)
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Uddannelse, Ungdom og Kultur behandlet på andre rådsmøder siden
de foregående ministerrådsmøder om Kultur/audiovisuelle spørgsmål d. 23. maj 2002 og Uddannelse og Ungdom
d. 30 maj 2002 :
Rådsmøde 2439 Miljø d. 25. juni.2002 (alm. del – bilag 1022)
Samarbejde på kulturområdet; Vedtagelse af resolution om ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på
kulturområdet (dok 9202/02)
"Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse – hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer?";
Vedtagelse af resolution (dok 9206/02)
Rådsmøde 2456 Landbrug og fiskeri d. 14-15. oktober 2002 (alm. del – bilag 240)
Det europæiske år for uddannelse gennem idræt 2004; vedtagelse af fælles holdning vedrørende et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse med henblik på at gøre 2004 til det Europæiske år for Uddannelse gennem idræt (dok
9605/02)
Revisionsrettens særberetning nr. 272002 om fællesskabshandlingsprogrammerne; se tekst (dok 12183/02)
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 8.
november 2002, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 13. december 2002
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0003.png
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
13747/02 (Presse 340)
(OR. en)
2461. samling i Rådet
- UDDANNELSE, UNGDOM og KULTUR -
den 11.-12. november 2002 i Bruxelles
Formand:
Brian MIKKELSEN
Kulturminister
Ulla TØRNÆS
Undervisningsminister
i Kongeriget Danmark
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0004.png
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: JURYMEDLEMMER FOR 2007
*
CINED@YS 2002-INITIATIVET
*
INTERAKTIVT MEDIEINDHOLD I EUROPA
*
TV UDEN GRÆNSER
*
FORMANDSKABETS AKTIVITETER PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE
*
STYRKET SAMARBEJDE OM ERHVERVSUDDANNELSE
*
opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål i europa
*
ERASMUS WORLD (2004-2008)
*
RESULTATER OG AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
*
DET EUROPÆISKE SPROGÅR 2001
*
KOMMISSIONENS AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
*
EVENTUELT
*
– MOMS på audioplader og -kassetter
*
– Direktørerne for de nationale offentlige arkiver
*
– Græske mærkesager på det audiovisuelle og kulturelle område
*
MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
*
– Europæisk samarbejde på kulturområdet
*
– Tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse i relation til GATS
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Fiskeriaftale med Angola
*
Mælk
*
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Norge - Forarbejdede landbrugsprodukter
*
Schweiz - Fri bevægelighed for personer
*
ASSOCIERING MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE
Slovenien - protokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA)
*
Solidaritetsfond
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
*
EKSTERNE FORBINDELSER
Cambodja - Håndskydevåben og lette våben
*
HANDEL
Antidumping- Binde- og pressegarn af polypropylen med oprindelse i Polen, Tjekkiet og Ungarn
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0005.png
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Paul VAN GREMBERGEN
Minister for indre anliggender, kultur, ungdom
og offentligt ansatte
Pierre HAZETTE
Minister for undervisning på sekundærtrinnet og
for specialundervisning (det franske fællesskab)
Françoise DUPUIS
Minister for højere og videregående uddannelser,
voksenuddannelse samt forskning (det franske
fællesskab)
Danmark:
Brian MIKKELSEN
Kulturminister
Ulla Tørnæs
Undervisningsminister
Karoline KJELDSEN
Statssekretær
Henrik NEPPER-CHRISTENSEN
Statssekretær
Tyskland:
Christina WEISS
Hans ZEHETMAIR
Uwe THOMAS
Ute ERDSIED-RAVE
Grækenland:
Petros ΕFTHYMIOU
Tilemachos CHYTIRIS
Spanien:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Luis Alberto DE CUENCA Y PRADO
Frankrig:
Jean-Jacques AILLAGON
Claudie HAIGNERÉ
Viceminister under forbundskansleren, ansvarlig
i forbundsregeringen for kultur og medier
Viceminister for videnskab, forskning og
humaniora, Bayern (kultur)
Statssekretær, Forbundsministeriet for
Undervisning og Forskning
Minister for uddannelse, videnskab, forskning og
kultur (Schleswig-Holstein)
Minister for undervisning og trossamfund
Statssekretær for presse og massemedier
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Statssekretær for kultur
Minister for kultur og kommunikation
Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og
forskningsministeren, med ansvar for forskning
og ny teknologi
Minister for kunst, sport og turisme
Minister for kulturværdier og kulturelle
foranstaltninger
Statssekretær for undervisning, universiteter og
forskning
Minister for undervisning, erhvervsuddannelse
og sport
Minister for undervisning, kultur og videnskab
Statssekretær for undervisning, kultur og
videnskab
Irland:
John O'Donoghue
Italien:
Giuliano URBANI
Maria Grazia SILIQUINI
Luxembourg:
Anne BRASSEUR
Nederlandene:
Maria van der HOEVEN
Cees van LEEUWEN
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0006.png
Østrig:
Franz MORAK
Portugal:
Nuno MORAIS SARMENTO
David JUSTINO
Pedro LYNCE DE FARIA
José AMARAL LOPES
Finland:
Kaarina DROMBERG
Maija RASK
Sverige:
Marita ULVSKOG
Thomas ÖSTROS
Det Forenede Kongerige:
Baroness BLACKSTONE
Margaret HODGE
Elaine MURRAY
Statssekretær, forbundskanslerens kontor
Minister, premierministerens kontor
Undervisningsminister
Minister for videnskab og videregående
uddannelse
Statssekretær under kulturministeren
Kulturminister
Undervisningsminister
Kulturminister
Undervisningsminister
Vicekulturminister
Viceminister for livslang læring og videregående
uddannelse
Viceminister for turisme, kultur og sport (den
skotske regering)
***
Kommissionen:
Viviane REDING
Medlem
***
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET
Rådet vedtog et udkast til resolution om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet,
navnlig med hensyn til begrebet "europæisk merværdi" (del I) og bevægelighed for personer og værker i den kulturelle
sektor (del II). Resolutionen vil formelt blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende
samling i Rådet.
Delegationerne drøftede resolutionens del II på grundlag af et diskussionsoplæg fra formandskabet. I drøftelserne kom
man ind på medlemsstaternes vilje til at overveje de forskellige foranstaltninger til fremme af bevægelighed for personer,
der er omhandlet i resolutionen, at analysere de nuværende hindringer for bevægelighed og overveje mulighederne for at
indkredse og fjerne sådanne hindringer eller for at forbedre den nuværende situation.
Følgende resolution blev vedtaget:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. "SOM MINDER OM, at Rådet den 25. juni 2002 vedtog en resolution om en arbejdsplan for det europæiske
samarbejde på kulturområdet, og at denne arbejdsplan som prioriterede emner blandt andet omfatter analyse og
udvikling af metoder til identificering og evaluering af merværdien af europæiske aktioner på kulturområdet samt
tilvejebringelse og fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor;
2. SOM FINDER, at europæisk merværdi er et grundlæggende og væsentligt begreb i det europæiske kultursamarbejde
og en overordnet betingelse for Fællesskabets kulturaktioner. Det er derfor også en vigtig forudsætning for det videre
arbejde med arbejdsplanen på kulturområdet;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0007.png
3. SOM FINDER, at yderligere fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor er af stor
betydning for det videre kultursamarbejde, samt at det er et afgørende middel til at opnå europæisk merværdi. Fremme af
bevægelighed for personer og værker vil således bidrage til udviklingen af et fælles kulturelt område for de europæiske
folk;
4. SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at udvidelsen af Den Europæiske Union forøger relevansen og vigtigheden af at
arbejde med både begrebet europæisk merværdi og spørgsmålet om bevægelighed for personer og værker;
I
Europæisk merværdi
5. SOM FINDER, at den europæiske merværdi ved Fællesskabets kulturaktioner i overensstemmelse med EF-traktatens
subsidiaritetsprincip findes i de aktioner, som ikke i tilstrækkelig grad kan gennemføres på medlemsstatsplan, og derfor
på grund af deres omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan;
6. SOM FREMHÆVER, at en tydeliggørelse af begrebet europæisk merværdi har en væsentlig betydning for det videre
europæiske kultursamarbejde ved at gøre kulturaktionerne mere sammenhængende, strukturerede og synlige;
7. SOM ER ENIGT OM, at den europæiske merværdi ved Fællesskabets kulturaktioner generelt forstås som de
synergieffekter, der opstår ved det europæiske samarbejde, og som udgør en karakteristisk europæisk dimension, der
supplerer medlemsstaternes aktioner og politikker på kulturområdet;
8. SOM ER ENIGT OM, at europæisk merværdi er et dynamisk begreb og derfor bør implementeres på en fleksibel
måde;
9. SOM I FORLÆNGELSE HERAF ER ENIGT OM, at den europæiske merværdi ved kulturaktioner kan identificeres
og evalueres kumulativt ud fra følgende kriterier:
i) Aktioner, som fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne.
ii) Aktioner af klar multilateral karakter.
iii) Aktioner med formål og virkninger, der bedre kan realiseres på fællesskabsplan end på medlemsstatsplan.
iv) Aktioner, som primært henvender sig til, når ud til og er til gavn for borgerne i Europa, og som endvidere styrker
kendskabet til hinandens kulturer.
v) Aktioner, som sigter mod at være bæredygtige og udgøre et langsigtet bidrag til udviklingen af samarbejde,
integration og kulturer i Europa.
vi) Aktioner, som sigter mod bred synlighed og tilgængelighed;
10. SOM OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer og
ansvarsområder, at tage hensyn til indholdet af punkt 9, for at opnå og sikre europæisk merværdi ved Fællesskabets
kulturaktioner;
11. SOM ER ENIGT OM, at Rådet indtil udgangen af 2004 bør gøre status over opfølgningen af punkt 9 og 10 ovenfor,
og OPFORDRER Kommissionen til i overensstemmelse med dens kompetencer at deltage i denne proces;
II
Bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor
12. SOM MINDER OM, at Rådet og Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har understreget betydningen af
foranstaltninger til fremme af mobiliteten i den kulturelle sektor - senest i Rådets resolution af 17. december 1999 om fri
bevægelighed og Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om kultursamarbejdet i EU;
13. SOM bl.a. NOTERER SIG rapporten
The Exploitation and the Development of Job Potential in the Cultural Sector
in the Age of Digitalisation
og undersøgelsen
Mobility and Free Movement of People and Products in the Cultural
Sector,
begge offentliggjort af Kommissionen i henholdsvis juni 2001 og juni 2002, samt ekspertseminaret vedrørende
mobilitet i september 2002 i Århus;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0008.png
14. SOM FREMHÆVER, at fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor er afgørende
faktorer for udbredelsen af viden, erfaringer, gensidig inspiration og samarbejde. Bevægelighed for personer og værker
vil således være vigtige redskaber til at formidle mangfoldigheden af kulturerne i Europa og styrke kultursamarbejdet;
15. SOM FREMHÆVER, at kulturindustrien i de senere år har oplevet en omfattende vækst med stadig stigende
betydning for europæisk økonomi og beskæftigelse;
16. SOM FREMHÆVER, at den kulturelle sektor i Europa er karakteriseret ved et stort antal små og mellemstore
virksomheder samt forskellige former for ansættelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, og at den derfor har et særligt
behov for netværk, koordinering og udbredelse af viden og information;
17. SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at visse forhindringer for mobilitet samt visse måder, hvorpå mobiliteten kan forøges,
specifikt vedrører den kulturelle sektor, mens de fleste emner skal håndteres i en bredere og horisontal kontekst, som for
eksempel nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona;
18. SOM UNDERSTREGER, at Fællesskabet - i henhold til EF-traktaten - skal inddrage kulturelle aspekter i sine
aktioner og derfor bør bidrage til at skabe de nødvendige betingelser for øget mobilitet, SOM NOTERER SIG de
relevante aktiviteter, der allerede er iværksat i en række fora på fællesskabsplan, og SOM UNDERSTREGER behovet
for komplementaritet mellem dem;
19. SOM ER ENIGT OM, at emnerne i bilaget danner grundlag for kommende initiativer og aktioner, og at Rådet til og
med 2004 regelmæssigt bør gøre status over arbejdet, og herunder foretage horisontale overvejelser vedrørende det
relevante arbejde på andre politikområder, og OPFORDRER Kommissionen til i overensstemmelse med dens
kompetencer at deltage i denne proces;
20. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL, inden for deres respektive kompetencer og
efter en behørig gennemgang på fællesskabsplan og/eller på medlemsstatsplan at træffe konkrete foranstaltninger, der
kan lette og fremme bevægeligheden for personer og værker i den kulturelle sektor.
BILAG
Mulige foranstaltninger til at øge bevægeligheden for personer og værker i den kulturelle sektor
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under fuld iagttagelse af de ansvarsområder, der er fastsat i den
nationale lovgivning, bør der overvejes foranstaltninger på fællesskabsplan og medlemsstatsplan, der så vidt muligt
anvender de eksisterende strukturer og programmer for at fremme mobiliteten og, hvor det er relevant, fjerne hindringer
for mobiliteten.
Foranstaltninger til fremme af mobiliteten
1. Udvikle nationale informationstjenester ("one-stop-shops") i form af websteder og/eller informationskontorer, som
koordinerer og formidler praktiske oplysninger (på flere sprog) om kontakter, beskæftigelsesmuligheder og betingelser
samt, når det er relevant, lovgivning i de europæiske lande;
2. Etablere link mellem websteder med oplysninger om praktiske og administrative aspekter i forbindelse med mobilitet,
f.eks. via den europæiske kulturportal eller det one-stop-mobilitets-websted, som Kommissionen for øjeblikket er ved at
udvikle;
3. Forbedre mulighederne for at skabe netværk mellem de enkelte kunstnere og kulturelle aktører;
4. Undersøge, hvordan der kan udbredes information om faciliteter såsom indkvartering og workshops for besøgende
kunstnere og kulturelle aktører fra medlemsstaterne, og hvordan disse kan forbedres;
5. Undersøge, hvordan man kan fremme det almindelige publikums, og især børns og unges kendskab til den rigdom og
mangfoldighed, som de forskellige kulturer og kunstarter i Europa repræsenterer;
6. Tilskynde studerende, lærere mv. på kulturområdet til at deltage i Fællesskabets udvekslingsprogrammer;
7. Gøre det lettere for kunstnere og kulturelle aktører at erhverve de færdigheder, de behøver, for at blive mobile,
herunder sprogfærdigheder og iværksætterfærdigheder;
8. Lette samarbejde på tværs af fag- og landegrænser mellem skoler og andre uddannelsesinstitutioner på kulturområdet,
herunder undersøge, hvorledes gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer kan fremmes;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0009.png
9. Lette indsamlingen af statistiske oplysninger om mobilitet inden for kulturområdet; under hensyntagen til retlige og
administrative hindringer;
10. Tilskynde til anvendelse af de eksisterende støtteprogrammer samt undersøge mulighederne for at udvikle nationale
og/eller europæiske støttemekanismer, der kan fremme mobiliteten.
Foranstaltninger til fjernelse af mulige retlige og administrative hindringer for mobilitet
1. Sikre, at borgerne har kendskab til deres rettigheder i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og de eksisterende
gensidige ordninger for social- og sygesikring, når de opholder sig midlertidigt i en anden medlemsstat;
2. at medlemsstaterne efter en behørig undersøgelse træffer de foranstaltninger, de anser for relevante, i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen samt inden for rammerne af deres nationale lovgivning for at sikre, at
personer, der flytter til en anden medlemsstat af professionelle grunde, ikke på grund af deres mobilitet stilles ringere
med hensyn til relevant social beskyttelse, herunder de administrative formaliteter i forbindelse med denne beskyttelse,
f.eks. inden for sundhedspleje og sociale velfærdspolitikker;
3. at medlemsstaterne i det omfang, det er nødvendigt, indleder bilaterale forhandlinger for at sikre afskaffelse af
eventuel dobbeltbeskatning for deres statsborgere inden for Fællesskabet i henhold til traktatens bestemmelser."
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: JURYMEDLEMMER FOR 2007
Rådet udnævnte to af de syv jurymedlemmer for 2007 i forbindelse med fællesskabsaktionen "Den Europæiske
Kulturhovedstad". De to kandidater, José Antonio JÁUREGUI og Julius NØRBO blev foreslået af henholdsvis den
spanske og den danske delegation på samlingen i Rådet (kultur/ audiovisuelle spørgsmål) den 23. maj 2002.
Ifølge afgørelsen om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 opfordres Rådet
til at udpege to af de syv medlemmer af juryen. Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeger to medlemmer hver og
Regionsudvalget ét medlem.
De to kandidaters curricula vitæ kan fås fra Pressetjenesten.
CINED@YS 2002-INITIATIVET
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger vedrørende "CINED@YS 2002-initiativet", der skal gøre offentligheden
generelt, men især de unge, mere bevidst om europæisk filmkunst. Initiativet vil blive indledt i anden halvdel af
november og vil være koncentreret om to større begivenheder: "ugen for den europæiske filmskat" (den 15.-24.
november) og "NetdD@ys2002 - Image" (den 18.- 24. november).
CINED@YS
åbnes formelt den 14. november 2002 i København og organiseres af Det Danske Filminstitut.
INTERAKTIVT MEDIEINDHOLD I EUROPA
Rådet vedtog et udkast til Rådets resolution om interaktivt medieindhold i Europa. Resolutionen vil formelt blive
vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet.
Følgende resolution blev godkendt:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1. "NOTERER
SIG
den store udbredelse af anvendelsen af interaktive medier særlig blandt de yngre generationer, hvis
hverdagsliv, vilkår og uddannelse i stigende grad præges af computere, internet og mobilkommunikation.
2.
NOTERER SIG,
at de færdigheder, der kræves i informationssamfundet ændres fra passiv modtagelse af viden til
aktiv udforskning og problemløsning.
3.
NOTERER SIG,
at interaktive medier kan spille en vigtig rolle for oplysning af den enkelte, fornyelse i den
offentlige og private sektor og kulturel mangfoldighed. Den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa kan og bør
manifestere sig i fremtidens interaktive medieindhold til gavn for den fortsatte udvikling af kulturerne i Europa.
1. NOTERER SIG
, at kreativt interaktivt medieindhold på såvel europæisk som globalt plan udgør et stort og voksende marked.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0010.png
5.
MINDER OM
den strategiske målsætning, som Det Europæiske Råd satte sig i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,
hvorefter EU skal "blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der
kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".
6.
MINDER OM,
at Rådet ved flere lejligheder har understreget den kreative industris betydning - senest i sin resolution
af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet, der som prioriterede emner
omfatter tilskyndelse til udvikling af kulturindustrien og den kreative industri i Fællesskabet samt tilvejebringelse og
fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor.
7.
BIFALDER
de relevante undersøgelser og aktiviteter, der allerede er i gang i Fællesskabet og på medlemsstatsplan.
8.
UNDERSTREGER, HVOR VIGTIGT DET ER
i lyset af vidensamfundets udvikling og udviklingen af kulturelle
og kreative industrier at sikre kvalitet i de nye medieindhold ved at kombinere kunstnerisk frihed, kreativitet,
nytænkning samt kulturel og sproglig mangfoldighed. Der er tale om en politisk udfordring på det kulturelle og
audiovisuelle område, der også kan ses i sammenhæng med en erhvervspolitisk målsætning om at fremme nytænkning
og sikre europæiske virksomheder en rimelig andel af markedet for interaktivt indhold.
9.
UNDERSTREGER BETYDNINGEN
af forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af unge i denne sammenhæng samt
behovet for at fremme alle borgeres adgang til interaktive medier.
10.
ER AF DEN OPFATTELSE,
at da det interaktive indhold er et vækstområde med vidtrækkende kulturelle og
mediepolitiske perspektiver, som dog stadig i vidt omfang finder sig i en begyndelsesfase, når det drejer sig om
investeringer og indtægter, er der såvel inden for den offentlige som den private sektor behov for mere fokus på dette
indhold som et nyt kulturelt, audiovisuelt og erhvervsmæssigt fænomen.
11.
ERKENDER,
at de europæiske industrier, der fremstiller interaktivt indhold, har et stort udviklingspotentiale, har en
høj andel af små og mellemstore virksomheder og vil skulle tiltrække finansieringsmidler for at underbygge deres
potentiale.
12.
ERKENDER
public service-radio- og -tv-virksomheders betydning for udviklingen af interaktivt indhold.
13.
ER AF DEN OPFATTELSE,
at man med henblik på at kombinere den kulturelle mangfoldighed og et
sammenhængende og integreret europæisk marked for interaktivt kulturindhold med fordel blandt andet kan fokusere på
rammer for transnationale europæiske netværk af fagfolk, der bidrager til udbredelse af succeser, erfaringer og
udvikling af kompetence inden for de industrier i Europa, der fremstiller interaktivt indhold,
tilstedeværelse af tilstrækkelige finansieringsmidler til udvikling af kreativt interaktivt medieindhold med henblik på at
styrke markedspositionen for europæiske producenter af interaktivt indhold
distribution og markedsføring af europæisk interaktivt indhold.
14.
OPFORDRER
medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive beføjelser
at indsamle oplysninger og erfaringer og følge udviklingen inden for produktion af interaktivt medieindhold
at overveje, om der på basis af nationale erfaringer og indsatser er behov for initiativer til udveksling af god praksis
med hensyn til interaktivt indholds kulturelle, økonomiske og sociale dimension
at overveje, hvordan industrier, der fremstiller interaktivt indhold, kunne få gavn af øgede muligheder for at networke
med henblik på at udvikle kompetencer
at overveje, om interaktivt indhold stiller særlige krav til eksisterende aktioner på nationalt plan eller fællesskabsplan
inden for udvikling, distribution og markedsføring
at overveje, hvordan interaktivt indhold bør anvendes til at fremme og formidle Europas kulturelle og sproglige
mangfoldighed
at overveje, hvordan der skal tages hensyn til forbrugernes, navnlig de unges, interesser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0011.png
15.
OPFORDRER
Kommissionen til at overveje interaktivt indholds kulturelle, sproglige og økonomiske udfordringer
på europæisk plan og vurdere, om der er behov for justerede, supplerende eller nye fællesskabsaktioner for at sikre den
kulturelle mangfoldighed og sektorens økonomiske udvikling."
TV UDEN GRÆNSER
Rådet godkendte udkastet til konklusionerne vedrørende direktivet om "tv uden grænser". Konklusionerne vil formelt
blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet.
Efter godkendelsen af konklusionerne afholdt delegationerne en politisk drøftelse på grundlag af et diskussionsoplæg
udarbejdet af formandskabet; drøftelserne vedrørte navnlig de lovgivningsmæssige, kulturelle og teknologiske
udfordringer, som Europa står over for på det audiovisuelle område.
Delegationerne noterede sig med tilfredshed formandskabets og Kommissionens indsats for at komme videre med
spørgsmålet og så frem til fremtidige drøftelser under det græske og det italienske formandskab. Det forventes, at
Kommissionen inden dette års udgang offentliggør den fjerde rapport om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet
om tv uden grænser. Denne rapport vil blive ledsaget af en arbejdsplan, som indeholder Rådets konklusioner samt en
redegørelse for fremtidige arbejdsmetoder, temaer til drøftelse og en tidsplan for arbejdet.
Følgende resolution blev godkendt:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1. "HENVISER TIL, at der på Rådets samling den 23. maj 2002 var bred enighed om, at det er nødvendigt med
omfattende forberedelser, inden der eventuelt udarbejdes forslag vedrørende dette direktiv,
2. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at bygge på bl.a. medlemsstaternes erfaringer på dette område, herunder med
hensyn til lovgivning, samregulering og selvregulering,
3. ØNSKER at fremhæve, at det er vigtigt at opretholde tv-mediernes dobbelte kulturelle og økonomiske dimension, og
er af den opfattelse, at det vil være positivt at udveksle synspunkter om de erfaringer, der gøres,
4. ERINDRER OM de grundlæggende principper, som direktivet er baseret på, og hvoraf nogle kan opsummeres
således:
– at sikre den fri bevægelighed for tv-transmissionstjenester i Fællesskabet på grundlag af princippet om oprindelsesland,
– at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og styrke den europæiske audiovisuelle industri,
– at styrke tv-transmissionens uundværlige rolle i samfundets demokratiske, sociale og kulturelle liv,
5. UNDERSTREGER, at det for at skabe lovgivningsmæssige rammer, der er gunstige for sektorens udvikling, og for at
lette borgernes adgang til et bredt udvalg af tv-programmer fra forskellige medlemsstater er vigtigt, at Kommissionen i
sine overvejelser - bl.a. på grundlag af medlemsstaternes erfaringer - ligeledes ser på, om det er nødvendigt at tage andre
udviklinger af betydning for radiospredningssektoren i betragtning, navnlig konsekvenserne af nye måder at levere
audiovisuelt indhold på, f.eks. interaktive medier,
6. SER FREM TIL Kommissionens kommende rapport om anvendelsen af direktivet om tv uden grænser og til
indgående drøftelser i forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af eventuelle kommende forslag vedrørende
direktivet, herunder i det kontaktudvalg, der bl.a. er nedsat for at drøfte spørgsmål i forbindelse med dette direktiv.
7. AGTER jævnligt at gøre status over fremskridtene i disse drøftelser."
FORMANDSKABETS AKTIVITETER PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE
Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om to seminarer, nemlig ét om rammebetingelser for indholdsproduktion
i nye interaktive medier (den 21.-23. juli 2002 i København) og et andet om fri bevægelighed for kunstnere og
kunstværker inden for EU (den 6.-8. september 2002 i Århus).
STYRKET SAMARBEJDE OM ERHVERVSUDDANNELSE
Rådet godkendte et udkast til resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse.
Resolutionen vedtages formelt som A-punkt på en senere rådssamling (punkter vedtaget uden debat).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0012.png
Resolutionen har følgende ordlyd:
"1. Uddannelse og erhvervsuddannelse er uomgængeligt nødvendige midler til at fremme beskæftigelsesegnethed, social
samhørighed, aktivt borgerskab og selvrealisering på det personlige og faglige plan.
2. Erhvervsuddannelsessystemerne spiller en nøglerolle i tilvejebringelsen af kompetencer og kvalifikationer. At udvikle
et videnbaseret Europa er en stor udfordring for erhvervsuddannelsessystemerne i Europa og for alle berørte aktører. I
den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det europæiske arbejdsmarked er åbent og er tilgængeligt for alle.
3. Erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union omfatter en bred vifte af lovgivning, uddannel-ses- og
erhvervsuddannelsesstrukturer og hovedaktører, der omfatter både regeringerne og arbejdsmarkedets parter, og
udvidelsen af EU vil øge denne mangfoldighed . Etableringen af et europæisk vidensområde er en måde at bygge videre
på denne mangfoldighed, men også en måde at befæste og beskytte den.
4. Aktionerne i denne resolution respekterer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig
artikel 14, hvori det hedder, at alle har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og
videreuddannelse.
5. Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 anerkendte uddannelsens vigtige rolle som en integreret del af den
økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken, som et instrument til at styrke Europas
konkurrencedygtighed på verdensplan og som en garanti for sammenhængskraften i vore samfund og for borgernes fulde
udvikling. Det Europæiske Råd satte det strategiske mål for Den Europæiske Union, at den skal blive den mest
dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Udviklingen af erhvervsuddannelse af høj kvalitet er en afgørende og
integreret del af denne strategi, navnlig for så vidt angår fremme af social inddragelse, samhørighed, mobilitet,
beskæftigelsesegnethed og konkurrencedygtighed.
6. I rapporten om "uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål", som Det Europæiske Råd i Stockholm i marts
2001 tilsluttede sig, blev der indkredset nye områder for fælles indsats på europæisk plan for at nå de mål, der blev
opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon. Disse områder bygger på tre strategiske mål i rapporten, dvs. forbedre
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet i EU, lette adgangen for alle til uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne og gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne åbne over for den videre
verden.
7. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende,
personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere og aktionsplanen for mobilitet, som
Det Europæiske Råd i Nice tilsluttede sig i december 2000, opremser en række foranstaltninger, der kan fremme
mobilitet.
8. Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 tilsluttede sig arbejdsprogrammet vedrørende opfølgningen af
målrapporten, der har sat som mål, at EU's uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal være en kvalitetsreference
på verdensplan inden 2010. Endvidere opfordrede det til yderligere tiltag med henblik på at indføre instrumenter, der
skal sikre gennemsigtighed i eksamens- og kvalifikationsbeviser, herunder ved at fremme tiltag på linje med Bologna-
processen, men tilpasset erhvervsuddannelsesområdet.
9. Resolutionen om livslang læring blev godkendt af Rådet (uddannelse og ungdom) på samlingen den 30. maj 2002.
Under prioriteten værdsættelse af læring og som opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og
Barcelona udgør resolutionen et grundlag for initiativet om tættere samarbejde inden for erhvervsuddannelse, bl.a. med
hensyn til gennemsigtighed, anerkendelse og overførsel af kompetence, kvalitet og transnationale projekter. Dette blev
bekræftet i resolutionen om kvalifikationer og mobilitet, der blev godkendt af Rådet (beskæftigelse og social- og
arbejdsmarkedspolitik) den 3. juni 2002.
NOTERER SIG, at overgangen til en videnbaseret økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og
bedre job og større social samhørighed, medfører nye udfordringer med hensyn til udvikling af menneskelige ressourcer.
NOTERER SIG, at unges og voksnes, herunder ældre arbejdstageres, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed stærkt
afhænger af adgangen til en grunduddannelse af høj kvalitet og lejligheden til at ajourføre færdigheder og tilegne sig nye
færdigheder gennem hele arbejdslivet.
NOTERER SIG, at et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse på alle niveauer, herunder formel og ikke-
formel læring, skal fortsætte i den livslange lærings perspektiv, og understreger behovet for passende forbindelser
mellem grunduddannelsen og videreuddannelsen. Disse forbindelser er nødvendige for at imødegå fragmenteringen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0013.png
mellem forskellige former for uddannelsesforanstaltninger og for fuldt ud at kunne udnytte det positive element, som de
mange forskellige former for erhvervsuddannelse, der findes i Europa i øjeblikket, udgør.
NOTERER SIG de relevante aktiviteter, der allerede foregår i en række EU-organer, f.eks. CEDEFOP og Det
Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, uformelle fora på EU-plan, f.eks. møderne mellem generaldirektørerne for
erhvervsuddannelse, de eksisterende fora vedrørende gennemsigtighed og kvalitet samt inden for relevante internationale
organisationer, og understreger behovet for komplementaritet mellem dem.
NOTERER SIG, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i forbindelse med den sociale dialog på europæisk niveau er
blevet enige om en aktionsramme for livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer. De europæiske
arbejdsmarkedsparters medlemsorganisationer vil fremme denne aktionsramme i medlemsstaterne på alle relevante
niveauer og under hensyntagen til national politik og praksis.
NOTERER SIG, at konferencen om "øget samarbejde inden for erhvervsuddannelse" i juni 2002 i Bruxelles med
deltagelse af medlemsstaterne, Kommissionen, kandidatlandene, EØS-landene og arbejdsmarkedets parter satte fokus på
nogle arbejdsprincipper og prioriteter for styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse.
UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at styrke og udvikle et tættere europæisk samarbejde inden for
erhvervsuddannelse for at støtte tanken om, at borgerne frit kan bevæge sig mellem forskellige jobs, regioner, sektorer
og lande i Europa.
UNDERSTREGER, at der er behov for at forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltrækningskraft i Europa.
UNDERSTREGER, at styrket samarbejde bør bygge på bl.a. følgende arbejdsprincipper:
Samarbejdet bør være baseret på det mål for 2010, som Det Europæiske Råd har fastlagt i overensstemmelse med det
detaljerede arbejdsprogram og opfølgningen af målrapporten for at sikre sammenhæng med de mål, der er fastsat af
Rådet (uddannelse).
Foranstaltninger bør være frivillige og fortrinsvis udvikles ved frivilligt bottom-up-samarbejde.
Initiativer skal fokusere på borgernes og brugerorganisationernes behov.
Samarbejdet bør være omfattende og inddrage medlemsstaterne, Kommissionen, kandidatlandene, EFTA-EØS-landene
og arbejdsmarkedets parter.
UNDERSTREGER, at der i dette tættere samarbejde bør tages særlig hensyn til princippet om integration af
ligestillingsaspektet og social inddragelse.
BEKRÆFTER PÅ NY:
1. Sin faste vilje til at styrke samarbejdet om erhvervsuddannelse med henblik på at fjerne hindringerne for
beskæftigelsesmæssig og geografisk mobilitet og fremme adgangen til livslang læring. Dette indebærer, at der tages
skridt til at øge gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer inden for
erhvervsuddannelsessystemerne og til at fremme et tættere samarbejde med hensyn til kvalitet i de europæiske
erhvervsuddannelsessystemer som et solidt grundlag for gensidig tillid.
2. At yderligere samarbejde om erhvervsuddannelse bør forbedres gennem aktioner og politikker, der udvikles først og
fremmest i forbindelse med rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, idet der tages hensyn til
resolutionen om livslang læring, men også i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. Vigtige
instrumenter til at nå disse mål er Fællesskabets uddannelsesinstrumenter, især Leonardo da Vinci-programmet, Den
Europæiske Socialfond og e-Learning-initiativet og fremmedsprogsinitiativet.
ANERKENDER, at følgende bør prioriteres højt:
Europæisk dimension
Styrke den europæiske dimension i erhvervsuddannelsen for at fremme et tættere samarbejde med henblik på at lette og
fremme mobilitet og udvikling af interinstitutionelt samarbejde, partnerskaber og andre tværnationale initiativer med det
samlede formål at højne det europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdes profil i international
sammenhæng, således at Europa bliver anerkendt som en global reference for uddannelsessøgende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0014.png
Gennemsigtighed, information og vejledning.
Øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og
-netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, supplementer til eksamens- og
kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og EUROPASS i en enkelt ramme.
Styrke politikker, systemer og praksis, der støtter information, vejledning og rådgivning i medlemsstaterne på alle
uddannelses- og beskæftigelsesniveauer, navnlig med hensyn til spørgsmål, som vedrører adgang til læring og
erhvervsuddannelse samt mulighederne for overførsel og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer for dermed at
støtte borgernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet i Europa.
Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer
Undersøge, hvordan gennemsigtighed, sammenlignelighed, overførsel og anerkendelse af kompetencer og/eller
kvalifikationer mellem forskellige lande og på forskellige niveauer kan fremmes ved udvikling af referenceniveauer,
fælles certificeringsprincipper, samt fælles foranstaltninger, herunder en ordning for meritoverførsel inden for
erhvervsuddannelse.
Øge støtten til udvikling af kompetencer og kvalifikationer på sektorniveau ved at styrke samarbejde og samordning,
især under inddragelse af arbejdsmarkedets parter. En række EU-initiativer samt bilaterale og multilaterale initiativer,
herunder de initiativer, der allerede er udformet inden for forskellige sektorer med hensyn til gensidigt anerkendte
kvalifikationer, illustrerer denne tilgang.
Udvikle et sæt af fælles principper for validering af ikke-formel og uformel læring med henblik på at sikre bedre
overensstemmelse mellem modeller i forskellige lande og på forskellige niveauer.
Kvalitetssikring
Fremme samarbejde om at sikre kvaliteten med særlig opmærksomhed på udveksling af modeller og metoder samt
fremme fælles kriterier og principper for kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Lægge vægt på uddannelsesbehovene hos lærere og undervisere inden for alle former for erhvervsuddannelse.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR RAM-MERNE AF DERES
ANSVARSOMRÅDER:
at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre prioriteterne i denne resolution
at bygge videre på og tilpasse eksisterende strukturer og instrumenter i Europa med relevans for ovennævnte
prioriteter, og hvor det er hensigtsmæssigt oprette forbindelser til arbejde inden for rammerne af Bologna-erklæringen
fuldt ud at inddrage hovedaktørerne, især arbejdsmarkedets parter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse
at inddrage kandidatlandene og EFTA-EØS-landene i denne proces i overensstemmelse med eksisterende mål og
aftaler
at styrke samarbejdet, hvor det er hensigtsmæssigt, med relevante internationale organisationer, navnlig OECD,
UNESCO, ILO og Europarådet, om udvikling af politikker for erhvervsuddannelse og konkrete aktioner
som ønsket af Det Europæiske Råd at aflægge statusrapport på mødet i foråret 2004, som en del af rapporten om
opfølgning med hensyn til uddannelsessystemernes fremtidige mål."
opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål i europa
På baggrund af en situationsrapport fra Kommissionen havde Rådet en orienterende debat om opfølgningen af rapporten
om uddannelsessystemernes mål i Europa, idet det især koncentrerede sig om erhvervsuddannelse.
Kommissionen meddelte Rådet, at de otte grupper, der arbejder med dette spørgsmål, forventes at afslutte deres arbejde
tidsnok til, at der kan udarbejdes en interimsrapport om målene til forelæggelse for Rådet (uddannelse, ungdom og
kultur) på samlingen i november 2003. Denne rapport vil danne grundlag for udarbejdelse af den endelige rapport, der
skal forelægges for Det Europæiske Råd i foråret 2004 i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i
Barcelona (marts 2002).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0015.png
Rådets drøftelser foregik på grundlag af et arbejdspapir fra formandskabet om medlemsstaternes opfølgningsaktiviteter
på nationalt plan og udviklingen af det arbejde, der er nødvendigt for at opnå konkrete resultater så hurtigt så muligt.
Den resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, der allerede var blevet godkendt,
blev også inddraget i drøftelserne.
Delegationerne udtrykte deres tilfredshed med oplysningerne fra Kommissionen og tilkendegav, at de er fast besluttet på
at videreføre samarbejdet på dette område, herunder på erhvervsuddannelsesområdet. De understregede betydningen af
den åbne koordinationsmetode i denne forbindelse og behovet for udveksling af eksempler på god praksis.
ERASMUS WORLD (2004-2008)
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering
af Erasmus World-programmet, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige
forståelse gennem samarbejde med tredjelande.
Programmets foreslåede varighed er fem år (2004-2008), og der foreslås afsat 200 mio. EUR til dets gennemførelse.
Formålet med programmet er at gøre de videregående uddannelser i EU mere attraktive for studerende og undervisere i
tredjelande ved tildeling af stipendier og etablering af ca. 250 "EU masteruddannelser". Programmet giver også
mulighed for europæiske studerende og underviseres mobilitet med tredjelande.
Delegationerne hilste Kommissionens forslag velkommen og understregede det bidrag, det yder til styrkelse af de
europæiske uddannelsessystemer og fremme af kulturel mangfoldighed. De understregede vigtigheden af at sikre den
akademiske uafhængighed og frivillig deltagelse i ordningen. De understregede desuden vigtigheden af at gøre de
europæiske uddannelsessystemer mere attraktive for studerende og undervisere uden for Europa.
Kommissionen fremhævede vigtigheden af, at forslaget vedtages hurtigt, så det sikres, at programmet kan iværksættes
ved begyndelsen af det akademiske år 2004/2005.
RESULTATER OG AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
Formandskabet mindede Rådet om de resultater, der for nylig er opnået på uddannelsesområdet, navnlig vedtagelsen af
den fælles holdning vedrørende afgørelsen om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004 (den 14. oktober
2002) og udsigten til hurtig vedtagelse af en ændring af afgørelsen om iværksættelse af anden fase af Socrates-
programmet.
Formandskabet udtrykte tilfredshed med det initiativ, som medlemmer af Det Europæiske Konvent har taget med
henblik på afholdelse af en "Spring Day" på skolernes sekundærtrin den 21. marts 2003, der giver lærere og elever
mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med konventets arbejde.
Formandskabet erindrede om ministerkonferencen om forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet,
der efter planen skal finde sted den 29.-30. november 2002 i København.
DET EUROPÆISKE SPROGÅR 2001
Rådet noterede sig Kommissionens rapport om gennemførelsen og resultaterne af Det Europæiske Sprogår 2001, der var
et initiativ, som sigtede mod at fremme indlæringen af fremmedsprog i Europa.
Alt i alt levede Det Europæiske Sprogår op til samtlige målsætningerne for programmet, der var at fremme et stort antal
sprog og skabe en ramme til fremme af græsrodsaktiviteter med en fælles europæisk identitet. Budgettet på 11 mio. EUR
skulle dække en lang række projekter og begivenheder i hele EU. I alt var 45 lande inddraget i initiativet, eftersom Det
Europæiske Sprogår blev indføjet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) og blev
gennemført i samarbejde med Europarådet. Det Europæiske Sprogår havde en særlig effekt blandt lærere, elever og
studerende samt politisk ansvarlige.
Efter fortsat høring af alle interesserede parter forventer Kommissionen i midten af 2003 at fremlægge en meddelelse om
en handlingsplan for fremme af sproglig mangfoldighed og sprogindlæring under anvendelse af de ressourcer, som
findes i eksisterende fællesskabsprogrammer og -aktiviteter.
KOMMISSIONENS AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om dens kommende meddelelse vedrørende benchmarking inden for
uddannelse, der skal forelægges som et bidrag til virkeliggørelse af de fælles mål for uddannelsessystemerne som svar på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0016.png
den ambition, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lisssabon om, at Unionen skal blive den mest dynamiske
videnbaserede økonomi i verden senest i 2010.
Kommissionen benyttede ligeledes lejligheden til at orientere Rådet om sin kommende meddelelse om universiteter,
hvor Kommissionen forventes at indkredse de væsentligste udfordringer, som disse institutioner står over for, herunder
spørgsmålet om forskning. En meddelelse om investering i uddannelse er ligeledes under udarbejdelse.
Kommissionen underrettede Rådet om, at det for tiden er i færd med at udarbejde et forslag om e-læring med henblik på
opstilling af et program, der bl.a. skal indeholde forslag om venskabsaftaler mellem skoler, virtuelle campusser og
alternative veje inden for uddannelse.
EVENTUELT
MOMS på audioplader og -kassetter
Rådet noterede sig en udtalelse fra den franske delegation om nedsættelse af merværdiafgift
(moms) på audioplader og -kassetter.
Direktørerne for de nationale offentlige arkiver
Rådet noterede sig en udtalelse fra den danske delegation om betydningen af uformelle samarbejdsaktiviteter blandt
direktørerne for de nationale offentlige arkiver i EU.
Græske mærkesager på det audiovisuelle og kulturelle område
Rådet blev af den græske delegation underrettet om, at der under det kommende græske formandskab (første halvdel af
2003) vil blive lagt særlig vægt på MEDIA-programmet og den fremtidige situation for direktivet om tv uden grænser.
På kulturområdet vil Grækenlands mærkesager også omfatte en drøftelse af traktatens artikel 151 (kultur), navnlig stk. 4
(fremme af kulturel mangfoldighed), forlængelse og midtvejsrevision af Kultur 2000-programmet, handicappedes
adgang til kultur samt yderligere samarbejde i forbindelse med nationale offentlige arkiver. Delegationen benyttede sig
også af lejligheden til at indbyde ministrene til det uformelle kulturministermøde, der finder sted i Thessaloniki den 24.
maj 2003.
MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
Europæisk samarbejde på kulturområdet
Kulturministrene mødtes til frokost den 11. november for at drøfte opfølgningen af arbejdsplanen om europæisk
samarbejde på kulturområdet.
Tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse i relation til GATS
Undervisningsministrene mødtes til frokost den 12. november for at drøfte spørgsmålet om tjenesteydelser i forbindelse
med uddannelse i relation til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) under
Verdenshandelsorganisationen (WTO).
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Fiskeriaftale med Angola
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse af den protokol, der er
omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola.
Protokollen fastsætter fiskerimulighederne for fiskere fra Fællesskabet i farvande henhørende under Angolas
højhedsområde eller jurisdiktion og den finansielle modydelse i henhold til aftalen i perioden fra 3. maj til 2. august
2002. (11683/02
+ 11393 COR 2)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0017.png
Rådet vedtog også en forordning, der for samme periode fastsætter fiskerimulighederne pro rata temporis for hvert af
følgende kategorier af fartøjer: rejefiskerfartøjer, fartøjer til bundfiskeri, notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri,
langlinefartøjer med flydeline, fartøjer til pelagisk fiskeri - for de berørte EF-medlemsstater, nemlig Spanien, Frankrig,
Portugal, Irland, Italien og Grækenland. (11391/02)
Mælk
Rådet vedtog en forordning om ændring af det system af referencemængder og afgifter, der gælder i hver medlemsstat i
henhold til forordning (EØF) nr. 3950/92. Portugals delegation stemte imod. Den vedtagne forordning fritager Madeira
fra dette system for at opretholde det traditionelle opdræt af malkekvæg denne region i Portugal. Referencemængden for
Portugal reduceres derfor med de mængder, producenterne på Madeira nu råder over. Denne forordning gælder fra 1.
april 2001. (13362/02)
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Norge - Forarbejdede landbrugsprodukter
Rådet godkendte en afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på
den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om indrømmelser i form af toldkontingenter for visse forarbejdede
landbrugsprodukter, der er omfattet af protokol nr. 2 til frihandelsaftalen. Ændringerne gælder fra 1. januar 2003.
(11321/02
+ 11320/02)
Schweiz - Fri bevægelighed for personer
Rådet godkendte Fællesskabets holdning til afgørelse nr. 1/2002 truffet af Det Blandede Udvalg EU-Schweiz, der er
nedsat i henhold til aftalen om fri bevægelighed for personer, der trådte i kraft 1. juni 2002. Med afgørelsen, der først
skal vedtages af Det Blandede Udvalg om Fri Bevægelighed for Personer, fastlægges dette udvalgs forretningsorden, og
der nedsættes to arbejdsgrupper, den ene om koordinering af de sociale sikringsordninger og den anden om gensidig
anerkendelse af eksamensbeviser. (11678/02)
ASSOCIERING MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE
Slovenien - protokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA)
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af en tillægsprotokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af
industrivarer (PECA). Denne tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Slovenien på den anden består af rammebestemmelser for alle
de omfattede sektorer samt fire bilag vedrørende følgende sektorer: elektricitetssikkerhed, elektromagnetisk
kompatibilitet, maskiner og gasapparater.
(11467/02)
Solidaritetsfond
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
Rådet vedtog forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.
Dette nye instrument har til formål at yde finansielt tilskud til befolkningen i de regioner, der navnlig er berørt af større
naturkatastrofer. Det giver Fællesskabet mulighed for at handle hurtigt og effektivt for hurtigst muligt at kunne yde
nødhjælp og dække befolkningens umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtigt ødelagt
infrastruktur og således fremme genoptagelsen af økonomisk aktivitet i de katastroferamte regioner.
Som "større katastrofe" betragtes i denne forordning enhver katastrofe, der i mindst ét af de berørte lande forvolder
skade, der anslås til over enten 3 mia. EUR eller 0,6% af bruttonationalindkomsten. Under særlige omstændigheder kan
også en region modtage tilskud fra fonden.
Der erindres om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog at ændre den interinstitutionelle aftale med
henblik på at yde og frigive særlige finansielle ressourcer fra denne fond så hurtigt som muligt. De tre institutioner
vedtog, at fonden årligt maksimalt kan råde over 1 000 mio. EUR til tilskud. (13283/02)
EKSTERNE FORBINDELSER
Cambodja - Håndskydevåben og lette våben
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461009_0018.png
Rådet vedtog en afgørelse om forlængelse og ændring af afgørelse 1999/730/FUSP om Den Europæiske Unions bidrag
til bekæmpelse af den destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Cambodja. Den
Europæiske Union udvider hermed sin støtte med yderligere et år, indtil 15. november 2003. Det finansielle bidrag er
fastsat til 1 580 000 EUR. Den Europæiske Unions fortsatte bidrag indgår i forlængelsen af handlingsprogrammet til
forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben, som blev vedtaget på
De Forenede Nationers konference i juli 2001 i New York. (13464/02)
HANDEL
Antidumping- Binde- og pressegarn af polypropylen med oprindelse i Polen, Tjekkiet og Ungarn
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 603/1999 om indførelse af endelig antidumpingtold på
importen af binde- og pressegarn af polypropylen med oprindelse i Polen, Tjekkiet og Ungarn og om endelig
opkrævning af den midlertidige told. (13317/02)
________________________