Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1461388_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 52)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 15 (Løbenr. 592)
Folketingets Skatteudvalg
Folketinget – Christiansborg
Finansministeren
Christiansborg Slotsplads 1
DK-1218 København K
Tlf. (+45) 33 92 33 33
Fax (+45) 33 32 80 30
E-post [email protected]
Hermed fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende samrådet i Folketingets Skatteudvalg den 2.
oktober 2002, samrådsspørgsmål O, jf. 2001-02, 2. samling alm. del - bilag 496).
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
4. oktober 2002
Besvarelse af spørgsmål 2 (alm. Del – bilag 4) stillet af Folketingets Skatteudvalg den 30. maj 2002
Ad samrådet den 2. oktober 2002 om samrådsspørgsmål O (ECOFIN-rådsmødet den 8. oktober 2002, jf. 2001-02, 2. samling
alm. del - bilag 496).
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet.
Svar
Talegrundlaget følger nedenfor.
samråd
Finansministerens talepunkt til brug for samr d i Folketingets Skatteudvalg den 2. oktober
samråd vedrørende
2002: samr d vedr rende de punkter p dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002, som
er relevante for Skatteudvalget
• Der er en to skattesager p
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461388_0002.png
å
dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002. Det drejer sig om de to store sager, som der
løsning på
skal findes en l sning p ind en udgangen af det danske formandskab, nemlig skattepakken og
energibeskatning.
Rentebeskatningsdirektivet
• ECOFIN skal den 8. oktober modtage en redeg
ørelse
fra Kommissionen om, hvorledes forhandlingerne med Schweiz, USA og andre centrale
relse
går.
tredjelande g r.
• Jeg regner med, at Kommissionen - vedr
ørende
forhandlingerne med Schweiz - m konstatere, at det fortsat g r tr gt. Schweiz vil alene
går trægt.
rende
opkræve
sikre beskatningen af rentebetalinger fra Schweiz til personer i EU-lande ved at opkr ve en
kildeskat af disse betalinger. Schweiz vil deltage i informationsudveksling i
straffesager
om
skattesvig, men kun under betingelse af dobbelt strafbarhed, således at der ogs
å
skal v re tale
være
s ledes
snæver
om skattesvig efter schweizisk lovgivning. Schweiz har samtidig en meget sn ver definition af
sål
skattesvig. Schweiz vil s l edes ikke give oplysninger i en sag, hvor en person i et EU-land har
unddraget sig beskatning ved ikke at oplyse de hjemlige skattemyndigheder om sine
renteindtægter
renteindt gter fra Schweiz.
I mods
ætning
til forhandlingerne med Schweiz har EU haft konstruktive forhandlinger om udveksling af
tning
tilhænger
oplysninger med USA, der traditionelt er tilh nger af informationsudveksling.
De andre tredjelande (Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino) vil kun g
å
med til den l sning, som Schweiz accepterer.
løsning,
De fleste EU-lande ventes fortsat at l
ægge
v gt p , at Schweiz og de andre tredjelande skal deltage i udveksling af oplysninger i civile
gge vægt på,
altså
sk attesager. Der holdes alts fast i mandatet om, at udveksling af oplysninger p det bredest
EU’s
mål
mulige grundlag er EU s endelige m l
å
se, hvad yderligere forhandlinger kan resultere i.
Energibeskatning
• ECOFIN skal den 8. oktober have en dr
øftelse
af energibeskatning. Der arbejdes som bekendt p at f vedtaget et direktiv, der indeb rer
på få
indebærer
ftelse
forhøjelse
dels en forh jelse af de eksisterende minimumsafgifter p mineralolieprodukter (benzin, diesel
indførelse
m.v.) og dels indf relse af m inimumsafgifter p andre energikilder, herunder el og gas samt kul.
• Det danske formandskab har i sit arbejde med energibeskatning taget udgangspunkt i det
forslag til retningslinjer for energibeskatning, som blev dr
øftet
under det spanske formandskab. I forl ngelse heraf har det danske formandskab fre mlagt
forlængelse
ftet
et forslag til et konsolideret energibeskatningsdirektiv, som i
øjeblikket
er genstand for tekniske
jeblikket
drøftelser.
dr ftelser. Formandskabet har endvidere netop fremlagt et kompromisforslag vedrrende de
udestående
spørgsm På
rgsmål.
møde
vanskelige udest ende politi ske sp rgsm l. P det kommende m de i ECOFIN ventes alene en
drøftelse
af de udestående
sp rgsm l.
rgsmål.
dr
ende spørgsm
• De store udest
åe
nde sp
ør
gsm
ål
drejer sig prim
ær
t om
e
r
l
r
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461388_0003.png
• Medlemslandenes mulighed for i visse tilf
ælde
at g under de nye minimumsafgifter
lde gå
• Afgifter p
å
diesel til kommerciel vejtransport
• For s
å
vidt ang r sp rgsm let om
afgift sreduktioner under minimumssatserne
foresl s det, at landene
angår spørgsm
rgsmålet
foreslås
kan g under minimumsafgifterne for energiintensive virksomheder, hvis disse virksomheder
indgår
fører
miljøm ssige måls
lsætninger
indg r aftaler med myndighederne, der f rer til opfyldelse af milj m
æssige
m ls tninger eller
øget
get
Sådanne
altså
energieffektivitet. S danne virksomheder vil alts kunne g under minimumsafgifterne, der for
brændselsolie,
virksomheder f.eks. er 15 euro pe r 1000 kilo tung br ndselsolie, 0,15 euro per gigajoule
nuværende
være
naturgas og 0,5 euro per megawattime elektricitet. Det nuv rende danske system vil v re
bør støtte.
omfattet af dette forslag, som man fra dansk side b r st tte.
• Formandskabet er endvidere kommet med et kompromisforslag til en f
ælles
definition af energiintensive virksomheder. Det er en virksomhed, hvor omkostningen til k b
køb
lles
produktionsværdi,
af energiprodukter er mindst 3 procent af virksomhedens produktionsv rdi, eller en virksomhed,
hvor den nationale energiafgift, som skal betales, overstiger 0,5 procent af virksomhedens
v
ærditilv
kst. Danmark vil med denne definition kunne opretholde sit nuv
ærende
afgiftssystem,
rditilvækst.
rende
rditilv
bør støtte
og fra dansk side b r vi st tte definitionen.
• Efter m
ødet
i den s rlige h jniveaugruppe for energibeskatning den 30. september ventes der at kunne
særlige højniveaugruppe
det
opnås
opn s enighed om forslaget til definition af energiintensiv virksomhed i ECOFIN.
Afgifter p
å
diesel til kommerciel vejtransport
er det vanskeligste sp rgsm l. Situationen er den, at nogle
spørgsm
rgsmål.
særordninger
lande ikke kan leve med de overgangsperioder og s rordninger for visse landes
vejtransportsektorer, som blev lagt op til i det spanske formandskabs forslag til retningslinjer.
• Kommissionen har ogs
å
v ret st rkt imod de hidtidige forslag p
dieselområdet.
Kommissionen har fremlagt et s rskilt
været stærkt
særskilt
det.
lægger
afgiftsindsnævring
fælles
direktivforslag, der l gger op til en gradvis afgiftsindsn vring frem mod en f lles afgift p
kommerciel diesel i 2010. Kommissionens forslag er dog blevet afvist af et bredt flertal af
medlemslandene.
• Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag til en samlet l
øsning
af dieselsp rgsm let. Det foresl
ås,
at minimumsafgiften p diesel fasts ttes til 302 euro
rgsmålet.
fastsættes
sning dieselspørgsm
s,
per
• 1000 liter. Den nuv
ærende
sats er 245 euro per 1000 liter. Det foreslås endvidere, at minimumsafgiften forøges til
rende
foresl s
for ges
gælder for s vel kommerciel som privat diesel.
såvel
330 euro per 1000 liter i 2010. Disse afgifter g
lder
• Kompromisforslaget har ikke betydning for det danske afgiftssystem, idet den danske
dieselafgift svarer til ca. 367 euro per 1000 liter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461388_0004.png
• Formandskabet har for at fremme en aftale foresl
ået
forskellige overgangsperioder samt s rordninger for visse landes vejtransportsektorer.
særordninger
et
• Det foresl
ås
endvidere, at landene gives en generel mulighed for at differentiere mellem kommerciel og
s
så længe
ikke-kommerciel diesel, s l nge det enkelte land ikke anvender en afgift p kommerciel diesel,
fælles
nuværende
der er lavere end den nye f lles minimumssats eller den nuv rende nationale sats i det
p
ågældende
land.
ldende
• Det er formandskabets h
åb,
at vi med dette samlede kompromisforslag kan n en enighed p det vanskelige
b,
dieselområde.
bør støtte
dieselomr de. Fra dansk side b r vi st tte forslaget.
• Formandskabet vil i lyset af medlemslandenes reaktioner p
å
det kommende ECOFIN-m de arbejde videre med henblik p at opn politisk enighed p
ECOFIN-møde
på opnå
ECOFIN den 5. november.