Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 545
Offentligt
1460902_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 545)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 559 (Løbenr. 10546)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde LANDBRUG OG FISKERI nr. 2476 den 16. –20. december 2002 15636/02
(Presse 399)
Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 13. december 2002.
Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mariann Fischer
Boel og Statssekretær Poul Ottosen.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FØDEVARESIKKERHED
*
– FØDEVAREHYGIEJNE; Politisk enighed (enstemmighed) om forslag til forordning om hygiejneregler for animalske
fødevarer.
*
– FODERTILSÆTNINGSSTOFFER; Politisk enighed om forslag til forordning om fodertilsætningsstoffer
(FO)
*
DYREVELFÆRD
*
– OPDRÆTTEDE DYR I TREDJELANDE - Rådets konklusioner; se tekst
*
– GENSIDIG BISTAND - Rådets konklusioner; se tekst
*
– ORIENTERING VED KOMMISSIONEN; Om det forberedende arbejde til direktivforslag om dyrevelfærd under
transport
*
FISKERI
*
REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK; Vedtagelse af tre forslag til reform på grundlag af formandskabets
kompromistekst
(FO)
*
HANDLINGSPLAN FOR BEVARELSE OG BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE I
MIDDELHAVET - Rådets konklusioner; se tekst
*
TAC OG KVOTER FOR 2003; Vedtagelse af forordning på grundlag af kompromistekst fra formandskabet
(FO)
*
GENOPRETNINGSPLANER FOR TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN; drøftelse om forslag
*
VESTLIGE FARVANDE; Notering af Kommissionens fremlæggelse af forslag til forvaltning af fiskeriindsatsen i
vestlige farvande
*
LANDBRUG;
*
ØKOLOGISK LANDBRUG
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0002.png
– ØKOLOGISK PRODUKTIONSMETODE FOR LANDBRUGSPRODUKTER; beslutning udskudt
*
– EUROPÆISK HANDLINGSPLAN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG OG ØKOLOGISKE FØDEVARER; Notering
af fremlæggelse af arbejdsdokument ved Kommissionen
*
KORNIMPORT; Vedtagelse af to afgørelser om handelsaftaler med USA og Canada
(FO)
*
EVENTUELT
*
– Acrylamid i fødevarer; Orientering ved den tyske delegation
*
– Genetisk modificeret udsæd; Orientering ved den italienske delegation
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
LANDBRUG
Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik; Notering af Kommissionens meddelelse (15579/02)
*
Fødevarehygiejne; Vedtagelse af direktiv om dyresundhedsbestemmelser (14503/02)
*
Frø - inspektioner i tredjelande; Vedtagelse af beslutning om ligestilling af markinspektioner
*
Hormoner; Politisk enighed om ændret forslag vedr. forbud mod anvendelse af visse stoffer
*
FISKERI
Dybhavsbestande - fiskerimuligheder*; Vedtagelse af forordning (14461/02 +add 1)
*
Dybhavsbestande - adgangskrav og dertil knyttede betingelser*; Vedtagelse af forordning (14457/02 add 1)
*
EØF - Fiskeriaftaler med Angola og Senegal - fiskerimuligheder og modydelser; Vedtagelse af forordninger om
indgåelse af protokoller (13269/02) og (14459/02)
*
Fællesskabsfarvande; Vedtagelse af forordning (15115/02)
*
"Prestige"; Vedtagelse af forordning (15836/02)
*
DET INDRE MARKED
Aftale med Tyrkiet om prækursorer; Vedtagelse af afgørelse om godkendelse af aftale (14263/02)
*
Typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer*; Vedtagelse af fælles holdning; (10506/02)
*
TOLDUNION
Importkvoter for landbrugs- og industriprodukter; Vedtagelse af forordning (14624/02)
*
"Told 2007-programmet"; Vedtagelse af beslutning om vedtagelse af handlingsprogram (3649/02)
*
INDUSTRI
Reform af Fællesskabets konkurrenceregler*; Vedtagelse af forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne
(14858/02)
*
HELBRED
Humant blod og blodkomponenter*; Vedtagelse af direktiv om fastsættelse af standarder for kvalitet og sikkerhed ved
tapning o. lign.(3652/02)
*
MILJØ
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0003.png
Offentlig adgang til miljøoplysninger*; Vedtagelse af direktiv (3667/02 + 14917/02 add 1 rev 1)
*
Elektrisk og elektronisk udstyr
*
-RoHS-direktivet; Vedtagelse af direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer (3662/02)
*
-WEEE-direktivet* Vedtagelse af direktiv om elektrisk og elektronisk affald (3663/02 +14279/02 add 1)
*
Affald på deponeringsanlæg; Vedtagelse af beslutning om procedurer for modtagelse af affald (14473/02)
*
HANDEL
Cambodja - Aftale om handel med tekstilvarer; Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse (14630/02)
*
Nepal - Aftale om handel med tekstilvarer; Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse (14633/02)
*
EØS, Island, Norge og Schweiz – oprindelsesregler; Vedtagelse af fælles holdninger til udkast til afgørelser (11179/02)
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Landbrug og fiskeri behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående landbrug og fiskeri ministerrådsmøde den 28. november 2002:
Rådsmøde 2473 d.9. december 2002 (alm. del – bilag 514)
Fiskeriaftale mellem EØF og São Tomé og Príncipe; Afgørelse om indgåelse af aftale (11465/02)
Fiskeriaftale mellem EØF og Angola; Afgørelse om indgåelse af aftale (13267/02)
Rådsmøde 2478 d.11. december 2002 (alm. del – bilag 515)
Fiskeriaftale mellem EØF og Senegal; Vedtagelse af afgørelse om indgåelse aftale
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 13.
december 2002 udg. 4:
Ingen
Bruxelles, den 30. januar 2003
Med venlig hilsen
Michala Jessen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0004.png
15636/02 (Presse 399)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2476. samling i Rådet
- LANDBRUG OG FISKERI -
den 16.-20. december 2002 i Bruxelles
Formand:
Mariann FISCHER BOEL
Kongeriget Danmarks minister for fødevarer,
landbrug og fiskeri
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
*
– FØDEVAREHYGIEJNE
*
– FODERTILSÆTNINGSSTOFFER
*
DYREVELFÆRD
*
– OPDRÆTTEDE DYR I TREDJELANDE - Rådets konklusioner
*
– GENSIDIG BISTAND - Rådets konklusioner
*
– ORIENTERING VED KOMMISSIONEN
*
FISKERI
*
REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK
*
HANDLINGSPLAN FOR BEVARELSE OG BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE I
MIDDELHAVET - Rådets konklusioner
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0005.png
TAC OG KVOTER FOR 2003
*
GENOPRETNINGSPLANER FOR TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN
*
VESTLIGE FARVANDE
*
LANDBRUG
*
ØKOLOGISK LANDBRUG
*
– ØKOLOGISK PRODUKTIONSMETODE FOR LANDBRUGSPRODUKTER
*
– EUROPÆISK HANDLINGSPLAN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG OG ØKOLOGISKE FØDEVARER
*
KORNIMPORT
*
EVENTUELT
*
– Acrylamid i fødevarer
*
– Genetisk modificeret udsæd
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik
*
Fødevarehygiejne
*
Frø - inspektioner i tredjelande
*
Hormoner
*
FISKERI
Dybhavsbestande - fiskerimuligheder*
*
Dybhavsbestande - adgangskrav og dertil knyttede betingelser*
*
EØF - Fiskeriaftaler med Angola og Senegal - fiskerimuligheder og modydelser
*
Fællesskabsfarvande
*
"Prestige"
*
DET INDRE MARKED
Aftale med Tyrkiet om prækursorer
*
Typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer*
*
TOLDUNION
Importkvoter for landbrugs- og industriprodukter
*
"Told 2007-programmet"
*
INDUSTRI
Reform af Fællesskabets konkurrenceregler*
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0006.png
HELBRED
Humant blod og blodkomponenter*
*
MILJØ
Offentlig adgang til miljøoplysninger*
*
Elektrisk og elektronisk udstyr
*
-RoHS-direktivet
*
-WEEE-direktivet*
*
Affald på deponeringsanlæg
*
HANDEL
Cambodja - Aftale om handel med tekstilvarer
*
Nepal - Aftale om handel med tekstilvarer
*
EØS, Island, Norge og Schweiz - oprindelsesregler
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Annemie NEYTS-UYTTENBROEK
Minister under udenrigsministeren, med ansvar
for landbrug
Vera DUA
Flamsk miljø- og landbrugsminister
José HAPPART
Landbrugsminister og minister for landdistrikter
(regionen Vallonien)
Danmark:
Mariann FISCHER BOEL
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Poul OTTOSEN
Statssekretær i Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Tyskland:
Renate KÜNAST
Alexander MÜLLER
Grækenland:
Georgios DRYS
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Frankrig:
Hervé GAYMARD
Irland:
Joe WALSH
Dermot AHERN
Italien:
Giovanni ALAMANNO
Paolo SCARPA BONAZZA BUORA
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse,
fødevarer og landbrug
Statssekretær i Forbundsministeriet for
Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug
Landbrugsminister
Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer
Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og
landdistriktspørgsmål
Minister for landbrug og fødevarer
Minister for kommunikation, marine ressourcer
og naturressourcer
Landbrugs- og skovbrugsminister
Statssekretær for landbrug og skovbrug
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0007.png
Luxembourg:
Fernand BODEN
Nederlandene:
Cees VEERMAN
Jan ODINK
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Portugal:
Armando SEVINATE PINTO
Luis FRAZÃO GOMES
Finland:
Jari KOSKINEN
Sverige:
Ann-Christin NYKVIST
Det Forenede Kongerige:
Elliot MORLEY
Minister for landbrug, vinavl og udvikling af
landdistrikterne
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri
Statssekretær for landbrug, naturforvaltning og
fiskeri
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter
og fiskeri
Statssekretær under fiskeriministeren, med
ansvar for fiskeri
Minister for landbrug og skovbrug
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri
Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og
Landdistriktspørgsmål
***
Kommissionen:
Franz FISCHLER
David BYRNE
Medlem
Medlem
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
FØDEVAREHYGIEJNE
Offentlig forhandling
Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om et forslag til forordning om særlige hygiejneregler for animalske
fødevarer på grundlag af formandskabets kompromistekst, som Kommissionen tilsluttede sig. Rådet ville dog ikke
vedtage nogen fælles holdning formelt, før der i drøftelserne om tredje og femte forslag i pakken om
hygiejnebestemmelser var sket tilstrækkelige fremskridt til at sikre sammenhæng mellem pakkens forskellige
bestanddele og gennemførelsesdatoerne herfor, samt til at gøre det muligt at vedtage fælles holdninger til første, andet,
tredje og femte forslag.
Den endelige kompromispakke byggede på følgende hovedpunkter:
– autorisation af virksomheder og sundheds- og identifikationsmærkning; forordningen vil kræve autorisation af de fleste
virksomheder, som håndterer produkter af animalsk oprindelse; gælder kun slagterier og kun for dyrekroppe og primære
udskæringer af rødt kød; andre animalske produkter forsynes med et identifikationsmærke;
– nødslagtning; forordningen indeholder navnlig et krav om, at kød fra nødslagtede dyr skal påføres et særligt mærke og
markedsføres lokalt
– vildtlevende vildt; forordningen vil give jægerne mulighed for at foretage en indledende undersøgelse af vildtet på
stedet;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0008.png
– fiskevarer; forordningen vil tillade, at hele og rensede ferske fiskevarer oplagres og transporteres i kølet vand, både om
bord på skibe og umiddelbart efter landing.
I juli 2000 vedtog Kommissionen en pakke med fem forslag vedrørende fødevarehygiejne. Forordningen om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer supplerer de generelle regler i forordningen om fødevarehygiejne.
FODERTILSÆTNINGSSTOFFER
Offentlig forhandling
Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til forordning om fodertilsætningsstoffer, idet den østrigske delegation dog
oplyste, at den ville stemme imod vedtagelsen af den fælles holdning.
Følgende hovedpunkter i forordningen blev drøftet:
– forbud mod fire antibiotika, således at de udfases gradvis og vil være forbudt fra den 1. januar 2006; to delegationer
ønskede forbud mod disse antibiotika hurtigst muligt;
– Anvendelse af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer: Rådet tilsluttede sig Kommissionens
forslag om, at disse stoffer fortsat skal kunne anvendes uden en sidste gyldighedsdato, men med en kortere frist på fire år
(i stedet for syv år) til fornyelse af godkendelsen. For imidlertid at imødekomme visse delegationers samt Europa-
Parlamentets betænkeligheder skal Kommissionen efter den valgte tekst senest ved udgangen af 2007 fremlægge en
rapport om anvendelsen af disse stoffer som fodertilsætning, og hvis det er relevant tillige et forslag til lovgivning om
yderligere anvendelse. Nogle delegationer ønskede at udfase anvendelse af coccidiostatika og histomonostatika på en
bestemt dato.
Kommissionen forelagde dette forslag for Rådet den 22. april 2002 (7907/02). Formålet med forslaget er at skærpe de
nugældende regler for fodertilsætningsstoffer og gøre dem mere sammenhængende. Europa-Parlamentet afgav sin
udtalelse i november 2002 som led i den fælles beslutningsprocedure.
Den nye ordning skal navnlig baseres på følgende principper:
– kun tilsætningsstoffer, der ikke udgør nogen risiko for mennesker, dyr og miljø, og som ikke vildleder brugeren eller
ændrer animalske produkters særlige kendetegn, godkendes,
– kun tilsætningsstoffer, der er forsynet med en godkendelse i medfør af den kommende forordning, vil efter en
overgangsperiode kunne markedsføres, anvendes eller forarbejdes,
– godkendelsen vil blive meddelt for en tiårig periode efter en centraliseret procedure, der tillægger Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet en væsentlig rolle som den eneste ramme for evaluering af sager for alle
fodertilsætningsstoffer,
– princippet om en positivliste opretholdes og kun de tilsætningsstoffer, der er opført i et EF-register, kan markedsføres,
anvendes eller forarbejdes, i givet fald på særlige betingelser for anvendelsen.
Forslaget bekræfter i øvrigt, at der ikke må forekomme antibiotika i foder, ligesom øvrige antibiotika, der endnu findes
på markedet, og som anvendes som vækstfremmere i foder, gradvis skal udfases og vil være forbudt fra den 1. januar
2006. Anvendelse af coccidiostatika som tilsætningsstoffer skal dog indtil videre fortsat være tilladt.
DYREVELFÆRD
OPDRÆTTEDE DYR I TREDJELANDE - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for
EU på baggrund af kommissær BYRNE's redegørelse på den foregående samling i Rådet (landbrug og fiskeri)
(14350/02). Konklusionerne understreger navnlig Rådets vilje til at opretholde en høj grad af "beskyttelse af
dyrevelfærd", selv om det kan gå ud over industrien. Konklusionerne opfordrer desuden Kommissionen til at tage hensyn
til aspekterne vedrørende tredjelande i relation til mærkning i Kommissionens forslag om dyrevelfærd.
"Rådet
– takker Kommissionen for den meddelelse, den har forelagt, og hvori den fremhæver, at forbrugerne i stigende grad
stiller krav om fremme af dyrevelfærd, anerkender sammenhængen mellem dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0009.png
-kvalitet og understreger, at fællesskabslovgivningen vedrørende dyrevelfærd er på forkant med den generelle udvikling
på dette område,
– erkender - således som det fremgår af meddelelsen - at et højt niveau for beskyttelse af dyrs velfærd har økonomiske
konsekvenser, der kan medføre et tab af konkurrenceevne for den europæiske agroindustri,
– bekræfter i betragtning af forbrugernes og producenternes større bevidsthed om de positive følger af bedre forhold for
dyrene og med det formål at tilbyde forbrugerne produkter, der svarer til deres forventninger, sin vilje til at opretholde et
sådant niveau i overensstemmelse med protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet til EØF-traktaten
ved Amsterdam-traktaten, og til at arbejde for anerkendelse af dette niveau på internationalt plan,
– finder, at Kommissionens bestræbelser på at indarbejde dyrevelfærdsstandarder i bilaterale og multilaterale aftaler,
herunder inden for WTO, bør støttes, og glæder sig i den forbindelse over, at Det Internationale Kontor for Epizootier
(OIE) i forbindelse med sit femårige arbejdsprogram har nedsat en arbejdsgruppe om dyrevelfærd bestående af
repræsentanter for alle geografiske områder under OIE og understreger følgelig nødvendigheden af, at Den Europæiske
Union og dens medlemsstater bidrager med al mulig bistand og til rådighed stående ekspertise til udarbejdelsen af
internationale standarder inden for dette organ,
– finder i den forbindelse, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater aktivt bør støtte det forslag, der er
fremsat af arbejdsgruppen om dyrevelfærd, og som er godkendt af OIE's generaldirektør, hvorefter der i første halvår af
2004 bør indkaldes til en international konference med deltagelse af cheferne for OIE-medlemsstaternes
veterinærtjenester og de ikke-statslige organisationer og erhvervskredse, der er berørt af udarbejdelsen af disse
standarder
– noterer sig med tilfredshed, at OIE - i lighed med Fællesskabet i forbindelse med sin nye strategi, der er fastlagt i
hvidbogen ("fra jord til bord"-konceptet) - har anerkendt, at dyrebeskyttelse er "et spørgsmål af generel interesse, der
omfatter vigtige videnskabelige, etiske, økonomiske og politiske aspekter", og at dette bør integreres i en samlet strategi,
og finder det derfor hensigtsmæssigt at bekræfte den betydning, som det tillægger beskyttelsen af dyrs velfærd som en
integrerende bestanddel af den fælles landbrugspolitik,
– noterer sig, at Kommissionen agter at fortsætte undersøgelsen af de økonomiske konsekvenser af velfærdsregler,
– opfordrer Kommissionen til i alle nye forslag, som den måtte forelægge Rådet på dyrevelfærdsområdet, at tage hensyn
til et afsnit om tredjelande, især med hensyn til mærkning,
– bekræfter, at det vil gennemgå de forslag, som Kommissionen eventuelt måtte fremsætte som led i midtvejsrevisionen
med henblik på at sikre, at de berørte erhvervsdrivende i Europa gennemfører dyrevelfærdsstandarderne mere effektivt."
GENSIDIG BISTAND - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner, som er udarbejdet på grundlag af det danske formandskabs
dyrevelfærdsmemorandum om gensidig bistand i forbindelse med kontrol samt internationale aspekter. Formålet med en
sådan gensidig bistand er at sikre, at der træffes passende foranstaltninger, hvis der konstateres manglende overholdelse
eller overtrædelser af lovgivningen om dyrs velfærd under transport, uanset om dette konstateres i afsendelses-, transit-
eller bestemmelsesmedlemsstaten.
"Rådet
–
der ønsker at fortsætte forbedringen af dyrevelfærd og udbygge det nuværende samarbejde såvel i Fællesskabet som
globalt,
der noterer sig resultatet af de drøftelser, som cheferne for veterinærtjenesterne havde på deres møde i Vejle den 9.-11.
oktober 2002 vedrørende gensidig bistand i forbindelse med beskyttelse af dyr under transport, jf. bilaget –
1) anmoder Kommissionen om at se på muligheden for at oprette et formelt system til at udveksle oplysninger mellem
medlemsstaterne,
2) anser det for vigtigt, at drøftelserne om administrativt samarbejde og andre tekniske spørgsmål i tilknytning til
gennemførelsen af dyrevelfærdslovgivningen videreføres, særlig på veterinærtjenestechefniveau."
ORIENTERING VED KOMMISSIONEN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0010.png
Kommissær Byrne orienterede på formandskabets foranledning Rådet om, hvor langt man er nået med det forberedende
arbejde med et udkast til direktiv om ændring af direktiv 91/628/EØF om dyrevelfærd under transport. Han oplyste, at
Kommissionen agter at forelægge et direktivforslag senest til foråret 2003.
Han takkede formandskabet for at have fulgt dette spørgsmål så nøje og udtrykte tilfredshed med Rådets konklusioner
om opdrættede dyr i tredjelande.
Kommissær Byrne orienterede Rådet om, hvor langt man er nået i forhandlingerne med interessenterne i sektoren med
henblik på at få så mange tilkendegivelser som muligt, inden forslaget udarbejdes. Han gjorde i den forbindelse
opmærksom på de to væsentligste aspekter i forbindelse med konsultationerne, nemlig møder med interessenter og
online konsultationer med et bredere publikum. Det fremgik af konsultationerne, at det ikke vil være acceptabelt blot at
opretholde
status quo,
og at man ville foretrække strengere krav til godkendelse af transportvirksomheder. Han
bemærkede desuden, at der i flere ikke-statslige organisationer er den almindelige opfattelse, at man bliver nødt til at
fastsætte en maksimal transporttid.
Nogle delegationer ønskede at kommentere kommissær Byrne's oplysninger. Det Forenede Kongeriges delegation bifaldt
konsultationerne, men understregede, at der stadig er delte meninger i Rådet om dyretransport, og at der er behov for
grundlæggende ændringer, for at dyrevelfærd under transport kan blive forbedret. Den svenske delegation ønskede at gå
videre i den retning og beklagede, at forslaget ikke forelægges noget før. Den tyske delegation bemærkede, at man kan
gå over til kødtransport i stedet for som nu dyretransport, og gik ligesom den svenske delegation ind for at ophæve
eksportrestitutioner for levende dyr samt for, at der sikres bedre transportvilkår. Den tyske delegation understregede
endvidere, at transport over lange afstande kan medvirke til udbredelsen af sygdomme, og at kontrol og bøder bør få
mærkbare økonomiske følger for transportvirksomhederne.
Den nederlandske delegation var betænkelig ved, at der kunne opstå konkurrenceforvridning mellem på den ene side
EU-medlemsstaterne med deres høje dyrevelfærdsstandarder og på den anden side tredjelande. Den spanske delegation
gik ind for nøje undersøgelse af de økonomiske følger af nye bestemmelser vedrørende dyretransport, før der forelægges
et forslag herom. Den spanske og Det Forenede Kongeriges delegation fastholdt, at den gældende lovgivning skal
anvendes korrekt, og at kontrollen skal forbedres.
Der erindres om, at Rådet havde en offentlig forhandling om dette emne den 23.-24. september 2002 (12048/92)
ligeledes på grundlag af et memorandum fra det danske formandskab.
FISKERI
REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK
Efter langvarige og vanskelige drøftelser vedtog Rådet de tre forslag om reformen af den fælles fiskeripolitik på
grundlag af et kompromis fra formandskabet, som Kommissionen tilsluttede sig. Den tyske og den svenske delegation
stemte imod.
Vedtagelsen af disse forslag udgør en væsentlig ændring i den fælles fiskeripolitik, navnlig med hensyn til:
– afskaffelse af offentlig støtte til fornyelse af flåden efter den 31. december 2004;
– indførelse af genopretningsplaner for bestande under sikre biologiske grænser og forvaltningsplaner for
bestande inden for sikre biologiske grænser:
– øgede præmier for ophugning af fartøjer for at opnå yderligere reduktioner af fiskeriindsatsen, der følger
af genopretningsplaner for perioden 2003-2006.
De vigtigste ændringer af de oprindelige tre forslag, der blev forelagt Rådet den 11. juni 2002 (9557/02) er følgende:
1. Rammeforordningen (forslag til en Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som
led i den fælles fiskeripolitik).
– Bevarelse og bæredygtighed: der indføres forvaltningsplaner for bestande inden for sikre biologiske grænser og
genopretningsplaner for bestande under sikre biologiske grænser i stedet for de oprindelige flerårige forvaltningsplaner
gældende for begge bestande; begrænsning af fiskeriindsatsen skal vurderes for hver enkelt bestand i stedet for efter et
obligatorisk regelsæt.
– Flådepolitik: ny kapacitet, der kommer til med moderniseringsstøtte i løbet af perioden 1. januar 2003 til 31. december
2004, skal respektere et forhold mellem tilgang og afgang på 1:1 for fartøjer på under 100 GT og på 1:1,35 for fartøjer på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0011.png
over 100 GT: alle medlemsstater, som vælger at give nye tilsagn om støtte til fornyelse af flåden efter 31. december
2002, skal opnå en reduktion på mindst i alt 3% om året af deres fiskerflåders samlede kapacitet for perioden 2003-2004;
ændringer i forhold til det oprindelige forslag omfatter udvidelse af offentlig støtte indtil 2004, en variation af forholdet
mellem tilgang og afgang afhængigt af fiskekapaciteten (udtrykt i GT) og et fast tilsagn om nedsættelse af
flådekapaciteten for de næste to år.
– Adgang til farvande og ressourcer: Kommissionen vil forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport inden 31.
december 2011, og Rådet vil inden udgangen af 2012 træffe afgørelse om bestemmelserne vedrørende 12-
sømilezoneordningen.
– Kontrol og håndhævelse: datoen for installation af et fartøjsovervågningssystem (FOS) vil være 1. januar 2004 for
fartøjer med en totallængde på over 18 m, og 1. januar 2005 for fartøjer med en totallængde på over 15 m. Disse
bestemmelser er nu medtaget i Rådets forordning. Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for en
periode på
tre uger,
hvis der konstateres en risiko for, at fiskeri kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende
akvatiske ressourcer. Forlængelsen af disse forebyggende foranstaltninger er begrænset til seks måneder i stedet for tolv
måneder som oprindelig foreslået Rådet. Inspektioner, der udføres af EF-inspektører uden bistand fra inspektører fra den
pågældende medlemsstat, samt af inspektører fra en anden medlemsstat, begrænses under strammere betingelser end i
forordningsudkastet.
2. Strukturforanstaltninger (forslag til en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de
nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet).
– Fornyelse af fiskerfartøjer: der kan ydes offentlig støtte til fornyelse af fiskerfartøjer indtil den 31. december 2004 og
kun for fartøjer på under 400 GT.
– Modernisering og udrustning af fiskerfartøjer: støtte til modernisering vil finde sted indtil det eksisterende program
med det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) ophører i 2006.
– Eksport og blandede selskaber: der kan nu gives præmier for reduktion af fiskerflåden i tilfælde af endelig overførsel af
et fartøj til et tredjeland (hvor der eksisterer en fiskeriaftale med Det Europæiske Fællesskab), herunder inden for
rammerne af et blandet selskab; denne mulighed blev ikke oprindelig omtalt i udkastet til forordning, som kun indeholdt
præmier for ophugning af fartøjer.
3. Ophugningsfond (forslag til en Rådets forordning om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer); EF-
hasteforanstaltningen er indført for ophugning af fiskerfartøjer. Denne foranstaltning skal kun gælde for de ejere af
fiskerfartøjer, der berøres af genopretningsplaner, som vil opnå yderligere reduktion af fiskeriindsatsen på 25% i
perioden 2003-2006. Foranstaltningen omfatter en forhøjelse på højst 20% af den eksisterende præmie. Fællesskabet kan
også deltage i finansieringen med op til 50% af en medlemsstats støtteprogram i form af et finansielt bidrag.
Sigtet med de oprindelige forslag var:
– at forbedre bevarelsen af fiskebestandene ved iværksættelse af flerårige forvaltningsplaner på grundlag af pålidelig
videnskabelig rådgivning; det nuværende forvaltningssystem bygger på, at der ved udgangen af hvert år fastsættes
TAC'er og kvoter for det følgende år.
– at tage fat på EU-flådens overkapacitet ved at begrænse offentlig støtte til foranstaltninger vedrørende sikkerhed om
bord på fartøjerne, hvilket ikke berører kapaciteten i tons eller maskinkraft.
– at hindre EU's udvidelse af fiskeriflåden ved at fjerne tilsvarende kapacitet uden offentlig støtte, før der indføres en ny
kapacitet; den nuværende ordning for flådereduktion bygger på det flerårige udviklingsprogram (FUP).
–
at tage fat på de sociale problemer for fiskere, som må forlade fiskeriet ved udelukkelse af offentlig støtte til overførsel
af fiskerfartøjer, også i forbindelse med blandede selskaber, støtte til bygning af nye fiskerfartøjer og indskrænkning af
støtten til modernisering af fiskerfartøjer med henblik på forbedring af sikkerheden om bord.
– at forbedre kontrol og håndhævelse ved at skabe en fælles inspektionsstruktur.
– at udvikle interessenternes inddragelse i den fælles fiskeripolitik ved at indføre regionale rådgivende råd på lokalt og
regionalt niveau.
HANDLINGSPLAN FOR BEVARELSE OG BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE I
MIDDELHAVET - Rådets konklusioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0012.png
Rådet vedtog følgende konklusioner om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik:
"1. Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik.
2. Rådet noterer sig således med særlig tilfredshed, at Kommissionen anerkender, at Middelhavsfiskeriet har en række
særlige karakteristika, herunder bl.a. ikke-industrialiseret kystnært fiskeri, samt det internationale farvands relativt større
udstrækning i forhold til farvandene under national jurisdiktion; desuden anerkendes Middelhavsfiskeriets
socioøkonomiske betydning. Derfor bør de vigtigste instrumenter være forvaltning af fiskeriindsatsen og forbedring af de
tekniske bevarelsesforanstaltninger. På den baggrund kan visse foranstaltninger måske forvaltes bedre på lokalt eller
nationalt plan end på fællesskabsplan på grund af deres begrænsede grænseoverskridende virkning, uden at dette dog
anfægter Fællesskabets kompetence for så vidt angår bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne. EF-handlingsplanen
bør koncentrere sig om forvaltningen af fælles bestande eller fiskeri.
3. Rådet og Kommissionen vil fremme særlige foranstaltninger for Middelhavet såsom:
– forvaltning af fiskeriindsatsen
– fangstbegrænsninger hvor det er nødvendigt
– forbedrede tekniske foranstaltninger, håndhævelse og kontrol
– bedre inddragelse af interessenterne
– foranstaltninger, der integrerer miljøhensynet i den fælles fiskeripolitik,
og vil ud over disse specifikke foranstaltninger fremme en fælles strategi til vurdering af omkostninger og fordele ved
oprettelse af nye fiskeribeskyttelseszoner i Middelhavsbækkenet.
4. Rådet opfordrer Kommissionen til at fremme et øget videnskabeligt kendskab til de akvatiske ressourcer set i
miljøbeskyttelsessammenhæng og til på dette videnskabelige grundlag at fremme koordinering af den bæredygtige
udnyttelse af disse ressourcer på internationalt plan, navnlig i GFCM og ICCAT.
5. Rådet er klar over, at fiskeri har særlig betydning for landene omkring Middelhavet og erkender behovet for tæt
samarbejde med de andre kyststater i regionen om fiskeriforvaltning samt for en fælles strategi for jurisdiktion over
farvande. På denne baggrund støtter Rådet den internationale konference om fiskeriet i Middelhavet mellem alle berørte
lande, som skal afholdes i december 2003.
6. Rådet og Kommissionen forpligter sig til at gennemføre de initiativer, der er beskrevet i EF-handlingsplanen om
fiskeriet i Middelhavet, og som hører under Fællesskabets kompetence, og til at arbejde hen imod, at EF tager føringen i
de kommende bestræbelser på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet."
TAC OG KVOTER FOR 2003
Efter langvarige og vanskelige drøftelser vedtog Rådet forordningen om TAC og kvoter for 2003 på grundlag af et
samlet kompromis fra formandskabet, som Kommissionen tilsluttede sig. Den tyske og den svenske delegation stemte
imod.
Kompromiset omfatter navnlig en plan for genoprettelse af visse torskebestande. Denne plan finder ikke anvendelse på
små fartøjer (under 10 meter) og dækker fiskeriområderne i Nordsøen, vest for Skotland samt i Skagerrak og Kattegat.
Det Irske Hav, det Keltiske Hav og den østlige del af Kanalen er ikke omfattet af planen. I planen indgår som en
midlertidig foranstaltning en reduktion af torskefiskeriet på ca. 45% og begrænsninger af antal dage på havet i de enkelte
kalendermåneder - fra 0 (i Skagerrak og Kattegat) til 25 - afhængigt af de pågældende fiskeriområder og
fangstredskaber. Der tildeles ekstra dage for at kompensere for sejladsen mellem hjemstavnshavnen og fiskepladserne.
Medlemsstaterne kan tillade, at fiskerfartøjer overfører op til 20% af fiskedagene fra den ene måned til den næste.
Føreren af et fiskerfartøj er forpligtet til at indberette fartøjets landinger (over 1 ton torsk) til den medlemsstat, hvor
landingen skal finde sted, og skal sikre, at der kun foretages landinger (over 2 tons torsk) i udpegede havne. Disse
foranstaltninger finder anvendelse fra den 1. februar 2003.
Detaljerne i forordningen om TAC og kvoter for 2003 fremgår af bilaget til denne pressemeddelelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0013.png
De fleste ændringer retter sig generelt mod de bestande, der i henhold til Kommissionens forslag bør omfattes af
betydelige nedskæringer, fordi de er ved at blive nedfisket. Rådet besluttede at fastsætte nogle af TAC'erne på et højere
niveau end oprindeligt foreslået. Med hensyn til
de bestande, som ifølge eksperternes rådgivning skulle omfattes af
fiskestop
(torsk, kuller, hvilling) er nedskæringerne mindre end oprindeligt foreslået, navnlig for torsk i
fiskeriområderne i Kattegat og det Irske Hav. Nedskæringerne for tunge og rødspætte er ligeledes mindre i det sydlige
Bretagne og den sydlige del af Biscayabugten. For
de bestande, hvor fiskeriet efter forslaget skulle reduceres til det
laveste niveau
(kulmule, hvilling, kuller og tunge i nogle fiskeriområder), blev nedskæringerne mindre: TAC og kvoter
for kulmule øges med 11% i det sydlige Bretagne samt den sydlige, centrale og vestlige del af Biscayabugten. For så vidt
angår
bestande med tilknytning til dem, hvor fiskeriet skulle reduceres til det laveste niveau
(jomfruhummer,
havtaske, glashvarre) er TAC og kvoter højere for glashvarre (+7%), og nedskæringerne for havtaske er ligeledes mindre
end foreslået.
BILAG TAC OG KVOTER FOR 2003
Art (dansk
Art
navn)
(latinsk navn)
Tobiser
Tobiser
Almindelig
havkat
Almindelig
havkat
Polartorsk
Brugde
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Sild
Skolæst
Skolæst
Ammodytidae
Ammodytidae
Anarhichas lupus
Anarhichas lupus
Boreogadus saida
Cetorhinus maximus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Clupea harengus
Coryphaenoides
rupestris
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
Forskel i
forhold til
TAC 2002
(%)
-13%
0%
0%
0%
IV (norske farvande)
IIa, Nordsøen
V, XIV (grønlandske
farvande)
NAFO 0, 1 (grønlandske
farvande)
Grønlandske farvande
(alle områder)
EF-farvande i
underområde IV, VI and
VII
Østersøen
(forvaltningsenhed 3)
Norske farvande syd for
62°N
Skagerrak og Kattegat
I, II
IIIb,c,d (EF-farvande)
undtagen
forvaltningsenhed 3
IIId (estiske farvande)
IIId (litauiske farvande)
Nordsøen nord for 53°
30' N
IVc, VIId
Vb, VIaN, VIb
VIaS, VIIb,c
VIa Clyde
VIIa
VIIe,f
VIIg,h,j,k
V, XIV (grønlandske
farvande)
150 000
863 000
300
300
131 000
863 000
300
300
60 000
60 000
0%
68 830
73 840
106 400
68 830
35 500
74 770
0%
-52%
-30%
2 300
146 327
42 673
35 700
14 000
1 000
4 800
1 000
13 000
2 000
1 350
2 300
224 458
59 542
14 000
1 000
4 800
1 000
13 000
2 000
1 350
0%
53%
40%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0014.png
Coryphaenoides
rupestris
NAFO 0, 1 (grønlandske
farvande)
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
Forskel i
forhold til
TAC 2002
(%)
Skolæst
Almindelig
bars
Europæisk
ansjos
Europæisk
ansjos
Coryphaenoides
rupestris
Dicentrarchus labrax
Grønlandske farvande
(alle områder)
EF-farvande
33 000
8 000
16 355
2 800
13 667
41 620
2 000
46 284
1 300
1 300
4 215
33 000
8 000
16 353
3 773
2 323
13 667
22 659
2 000
500
47 125
650
950
1 100
426
500
4 600
3 200
8 700
1 808
1 950
6 700
-61%
-39%
-23%
-27%
-15%
2%
-17%
0%
-46%
0%
0%
0%
0%
Engraulis encrasicolus VIII
Engraulis encrasicolus
IX, X, CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
I, II (norske farvande)
Skagerrak
Kattegat
I, IIb
IIa (EF-farvande),
Nordsøen
Grønlandske farvande
Vb 1 (færøske farvande)
IIIb,c,d (EF-farvande)
IIId (estiske farvande)
IIId (lettiske farvande)
IIId (litauiske farvande)
Norske farvande syd for
62°N
Vb (færøske farvande)
Vb (EF-farvande), VI,
XII, XIV
VIIa
VIIb-k, VIII, IX, X,
CECAF 34.1.1 (EF-
farvande)
NAFO 2J3KL
NAFO 3NO
NAFO 3M
Atlanterhavet (nord for
breddegrad 5°N)
Atlanterhavet (syd for
breddegrad 5°N)
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Gadus morhua og
Atlantisk torsk
Melanogrammus
og kuller
aeglefinus
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Atlantisk torsk Gadus morhua
Hvid tun
Hvid tun
Germo alalunga
Germo alalunga
28 712
2 663
2 963
11%
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0015.png
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
Forskel i
forhold til
TAC 2002
(%)
Helleflynder
Helleflynder
Nordlig
blæksprutte
Almindelig
sildehaj
Hippoglossus
hippoglossus
Hippoglossus
hippoglossus
Illex illecebrosus
Lamna nasus
V, XIV (grønlandske
farvande)
NAFO 0, 1
(grønlandske farvande)
NAFO-underområde 3
og 4
EF-farvande i
underområde IV, VI og
VII
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-farvande)
Vb (EF-farvande), VI,
XII, XIV
200
200
Glashvarrearter Lepidorhombus spp.
Glashvarrearter Lepidorhombus spp.
2 700
4 360
13 350
1 550
4 000
260
27 060
10 500
4 770
18 600
5 160
4 750
95 985
25 000
2 700
4 360
14 336
1 664
2 400
290
23 001
7 000
3 180
15 810
3 562
4 000
95 985
0%
0%
7%
7%
-40%
12%
-15%
-33%
-33%
-15%
-31%
-16%
0%
Glashvarrearter Lepidorhombus spp. VII
Glashvarrearter Lepidorhombus spp. VIII a,b,d,e
Glashvarrearter Lepidorhombus spp.
Gulhalet ising Limanda ferruginea
Almindelig
ising og
skrubbe
Havtasker
Havtasker
Havtasker
Havtasker
Havtasker
Lodde
Lodde
Lodde
Lodde
Kuller
Kuller
VIIIc, IX, X, CECAF
34.1.1 (EF-farvande)
NAFO 3L,N,O
Limanda limanda og IIa (EF-farvande),
Platichthys flesus
Nordsøen (EF-farvande)
Lophiidae
Lophiidae
Lophiidae
Lophiidae
Lophiidae
Mallotus villosus
Mallotus villosus
Mallotus villosus
Mallotus villosus
Melanogrammus
aeglefinus
Melanogrammus
aeglefinus
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-farvande)
Vb (EF-farvande), VI,
XII, XIV
VII
VIIIa,b,d,e
VIIIc, IX, X, CECAF
34.1.1 (EF-farvande)
V, XIV (grønlandske
farvande)
V, XIV (grønlandske
farvande)
IIb
NAFO 3NO
I, II (norske farvande)
Norske farvande, syd
for 62°N
1 850
2 200
789
19%
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
4 680
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
Kuller
Melanogrammus
aeglefinus
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0016.png
Skagerrak og
Kattegat, IIIb,c,d
(EF-farvande)
Kuller
Kuller
Melanogrammus
aeglefinus
Melanogrammus
aeglefinus
Melanogrammus
aeglefinus
Melanogrammus
aeglefinus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
Merlangius merlangus
IIa (EF-farvande),
Nordsøen
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VII (undtagen
VIIa), VIII, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
VIIa
Skagerrak og
Kattegat
Norske farvande,
syd for 62°N
IIa (EF-farvande),
Nordsøen
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VIIa
VIIb-k
VIII
IX, X, CECAF
34.1.1
(EF-farvande)
32 358
3 500
1 000
31 700
5 600
1 700
12 294
2 000
500
31 700
5 600
1 360
-62%
-43%
-50%
0%
0%
-20%
964
77 935
14 100
39 521
8 675
-49%
-38%
Kuller
9 300
8 185
-12%
Kuller
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Hvilling
Europæisk kulmule
Skagerrak og
Merluccius merluccius Kattegat, IIIb,c,d
(EF-farvande)
IIa (EF-farvande),
Merluccius merluccius Nordsøen (EF-
farvande)
Merluccius merluccius
Vb (EF-farvande),
VI, VII, XII, XIV
813
904
11%
Europæisk kulmule
Europæisk kulmule
Europæisk kulmule
Europæisk kulmule
Blåhvilling
Blåhvilling
946
15 118
10 083
8 000
1 000
1 053
16 823
11 220
7 000
1 000
11%
11%
11%
-13%
0%
0%
Merluccius merluccius VIII a,b,d,e
VIIIc, IX, X,
Merluccius merluccius CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
I, II (norske
farvande)
I, II, V, VI, VII,
XII og XIV (EF-
farvande)
107 281 107 281
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
27 650
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
27 650
0%
Blåhvilling
Micromesistius
poutassou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0017.png
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
Blåhvilling
Blåhvilling
Blåhvilling
Blåhvilling
Blåhvilling
Blåhvilling
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
Micromesistius
poutassou
Microstomus kitt and
Glyptocephalus
cynoglossus
Molva dypterygia
Molva molva
Molva molva
Vb (EF-farvande),
VI, VII
VIII a,b,d
VIIIc, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
V, XIV (færøske
farvande)
Vb (færøske
farvande)
V, XIV
(grønlandske
farvande)
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
EF-farvande i
afsnit VIa (nord for
56°30'N), VIb
Vb (færøske
farvande)
EF-farvande i IIa,
IV, Vb, VI, VII
Skagerrak og
Kattegat
(EF-farvande),
IIIb,c,d (EF-
farvande)
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
Vb (EF-farvande),
VI
VII
VIII a,b,d,e
VIIIc
IX, X, CECAF
34.1.1 (EF-
farvande)
Skagerrak og
Kattegat
3 600
3 240
-10%
15 000
15 000
0%
14 654
30 415
14 654
30 415
0%
0%
Rødtunge og skærising
9 720
8 262
-15%
Byrkelange
Lange
Lange
Jomfruhummer
Nephrops norvegicus
4 500
4 500
0%
Jomfruhummer
Jomfruhummer
Jomfruhummer
Jomfruhummer
Jomfruhummer
Jomfruhummer
Dybvandsreje
Nephrops norvegicus
Nephrops norvegicus
Nephrops norvegicus
Nephrops norvegicus
Nephrops norvegicus
Nephrops norvegicus
Pandalus borealis
16 623
11 340
17 790
3 200
360
800
5 420
16 623
10 773
17 790
3 000
180
600
5 420
0%
-5%
0%
-6%
-50%
-25%
0%
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
4 880
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
4 880
0%
Dybvandsreje
Pandalus borealis
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0018.png
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
Dybvandsreje
Dybvandsreje
Dybvandsreje
Rejer (Penaeus-arter)
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Rødspætte
Lubbe
Lubbe
Lubbe
Lubbe
Lubbe
Pandalus borealis
Pandalus borealis
Pandalus borealis
Penaeus spp.
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pleuronectes platessa
Pollachius pollachius
Pollachius pollachius
Pollachius pollachius
Pollachius pollachius
Pollachius pollachius
Norske farvande
syd for 62°00'N
V, XIV
(grønlandske
farvande)
NAFO 3L
Fransk Guyana
Skagerrak
Kattegat
IIIb,c,d (EF-
farvande)
IIa (EF-farvande),
Nordsøen
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VIIa
VII b,c
VII d,e
VII f,g
VII h,j,k
VIII, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VII
VIII a,b,d,e
VIIIc
IX, X, CECAF
34.1.1 (EF-
farvande)
I, II (norske
farvande) og uden
for national
jurisdiktion
IIa (EF-farvande),
Skagerrak og
Kattegat, IIIb,c,d
(EF-farvande),
Nordsøen
4 108
6 272
1 600
3 200
73 110
1 728
2 400
180
6 700
680
970
560
1 100
17 000
2 100
640
450
4 108
13 014
3 320
3 200
69 282
1 534
1 675
160
5 970
660
582
448
880
17 000
1 680
512
360
0%
107%
108%
0%
-5%
-11%
-30%
-11%
-11%
-3%
-40%
-20%
-20%
0%
-20%
-20%
-20%
1 040
5 675
1 040
5 675
0%
0%
Sej
Pollachius virens
3 240
3 600
11%
Sej
Pollachius virens
66 150
79 200
20%
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
982
Sej
Pollachius virens
Norske farvande
syd for 62°N
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0019.png
Sej
Sej
Sej
Pollachius virens
Pollachius virens
Pollachius virens
Vb (færøske
farvande)
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VII, VIII, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
2 500
14 000
8 710
2 500
0%
8 710
0%
Pighvar og slethvar
IIa (EF-farvande),
Psetta maxima og
Nordsøen (EF-
Scophthalmus rhombus
farvande)
Rajidae
Reinhardtius
hippoglossoides
Reinhardtius
hippoglossoides
Reinhardtius
hippoglossoides
Reinhardtius
hippoglossoides
Salmo salar
Salmo salar
Salmo salar
Salmo salar
Salmo salar
Scomber scombrus
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
I, II (norske
farvande)
V, XIV
(grønlandske
farvande)
NAFO 0,1
(grønlandske
farvande)
NAFO 3LMNO
IIIb,c,d (EF-
farvande)
IIId (estiske
farvande)
IIId (lettiske
farvande)
IIId (litauiske
farvande)
IBSFC-underafsnit
32
(EF-farvande)
IIa (norske
farvande)
IIa (EF-farvande),
Skagerrak og
Kattegat, IIIb,c,d
(EF-farvande),
Nordsøen
Norske farvande
syd for 62°N
IIa (ikke-EF-
farvande), Vb (EF-
farvande), VI, VII,
VIII a,b,d,e, XII,
XIV
6 750
5 738
-15%
Rokker
Hellefisk
Hellefisk
4 848
100
5 455
4 121
100
4 800
-15%
0%
-12%
Hellefisk
Hellefisk
Atlantisk laks
Atlantisk laks
Atlantisk laks
Atlantisk laks
Atlantisk laks
Almindelig makrel
1 620
16 406
1 500
17 226
-7%
5%
2%
339 377 346 918
2 000
15 000
4 000
48 840
14 100
11 000
4 500
40 700
12 020
-27%
13%
-17%
-15%
Almindelig makrel
Scomber scombrus
25 798
22 063
-14%
Almindelig makrel
Scomber scombrus
Almindelig makrel
Scomber scombrus
345 012 310 808
-10%
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
TAC
2003
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0020.png
2002
Almindelig makrel
Almindelig makrel
Scomber scombrus
Scomber scombrus
Vb (færøske
farvande)
VIIIc, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
V, XII, XIV
(grønlandske
farvande)
I, II (norske
farvande)
V, XIV
(grønlandske
farvande)
NAFO 0, 1
(grønlandske
farvande)
Va (islandske
farvande)
Vb (færøske
farvande)
NAFO 3M
NAFO 3LN
NAFO IF
Skagerrak og
Kattegat, IIIb,c,d
(EF-farvande)
II, Nordsøen
Vb (EF-farvande),
VI, XII, XIV
VIIa
VII b,c
VIId
VIIe
VII f,g
VII h,j,k
VIII a,b
VIIIc,d,e, IX, X,
CECAF 34.1.1
(EF-farvande)
Skagerrak og
Kattegat
IIIb,c,d (EF-
farvande)
IIId (estiske
farvande)
IIId (lettiske
farvande)
IIId (litauiske
farvande)
8 000
15 000
6 000
13 000
-25%
-13%
13 883
500
16 000
125
1 100
80
5 200
525
1 070
650
4 000
2 000
46 250
347
15 850
88
1 010
80
5 400
394
1 240
390
3 800
1 600
46 250
-31%
-1%
-30%
-8%
0%
4%
-25%
16%
-40%
-5%
-20%
0%
-18%
4 566
41 100
3 893
35 000
-15%
-15%
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Sebastes spp.
13 883
3 000
26 500
16 452
1 000
25 500
19%
-67%
-4%
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Rødfiskarter
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Almindelig tunge
Brisling
Brisling
Brisling
Brisling
Brisling
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Sebastes spp.
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Solea solea
Sprattus sprattus
Sprattus sprattus
Sprattus sprattus
Sprattus sprattus
Sprattus sprattus
5 500
3 000
7 000
3 100
5 500
3 000
6 300
0%
0%
-10%
149 860 122 468
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0021.png
Art (dansk
navn)
Art
(latinsk navn)
ICES-fiskeriområde
Endelig
TAC
2002
TAC
2003
Forskel i
forhold til TAC
2002 (%)
Brisling
Brisling
Almindelig pighaj
Sprattus sprattus
Sprattus sprattus
Squalus acanthias
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
VIId,e
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
IIa (EF-farvande),
Nordsøen (EF-
farvande)
Vb (EF-farvande),
VI, VII,
VIIIa,b,d,e, XII,
XIV
VIIIc, IX
X, CECAF
Azorerne
X, CECAF
Madeira
X, CECAF De
Kanariske Øer
IIa (EF-farvande),
Skagerrak og
Kattegat, Nordsøen
(EF-farvande)
IV (norske
farvande)
Atlanterhavet (øst
for længdegrad 45°
W) og Middelhavet
Atlanterhavet
Atlanterhavet (nord
for breddegrad 5°
N)
Atlanterhavet (syd
for breddegrad 5°
N)
220 000 240 000
12 000
7 100
9 600
5 640
9%
-20%
-21%
Hestemakrel-arter
Trachurus spp.
49 400
41 667
-16%
Hestemakrel-arter
Hestemakrel-arter
Hestemakrel-arter
Hestemakrel-arter
Hestemakrel-arter
Trachurus spp.
Trachurus spp.
Trachurus spp.
Trachurus spp.
Trachurus spp.
150 000 130 000
57 500
4 000
2 000
2 000
55 000
3 200
1 600
1 600
-13%
-4%
-20%
-20%
-20%
Sperling
Trisopterus esmarki
173 000 173 000
0%
Sperling
Atlantisk tun
Storøjet tun
Sværdfisk
Trisopterus esmarki
Thunnus thynnus
Thunnus obesus
Xiphias gladius
50 000
18 590
26 672
5 073
50 000
19 232
36 840
6 746
0%
3%
38%
33%
Sværdfisk
Xiphias gladius
6 233
6 002
-4%
GENOPRETNINGSPLANER FOR TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN
Rådet havde en sonderende drøftelse om forslaget til genopretningsplaner for torske- og kulmulebestanden. Efter at have
vedtaget en genopretningsplan for visse torskebestande i forbindelse med forordningen om fastsættelse af de samlede
tilladte fangstmængder og kvoter for 2003 (se nedenfor) fremsatte Rådet følgende erklæring:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0022.png
"Rådet erklærer, at en ordning til begrænsning af fiskeriindsatsen skal være en del af genopretningsplanen for torsk og
kulmule. Kommissionens ændrede forslag er ikke taget af bordet og vil fortsat danne grundlag for Rådets drøftelser.
Rådet anmoder Kommissionen om senest den 15. februar 2003 at fremlægge eventuelle yderligere elementer til en
afgørelse, som Rådet skal træffe inden den 31. marts 2003 med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2003."
VESTLIGE FARVANDE
Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af et forslag til forvaltning af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande,
samt nogle delegationers kommentarer hertil. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at foretage en detaljeret
behandling af forslaget, så det kan vedtages, så snart Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.
Kommissær Fischler oplyste, at Kommissionen havde vedtaget forslaget ved skriftlig procedure den 13. december 2002,
og at det er meningen, at det skal træde i stedet for de tidligere forordninger vedrørende vestlige farvande. Forslaget
tager navnlig sigte på at:
▪ kontrollere fiskeriindsatsen for at undgå forskelsbehandling mellem medlemsstaterne,
▪ revidere de gældende lofter for fiskeriindsatsen under hensyn til de seneste syv års indskrænkninger i
fiskerimulighederne
▪ kontrollere fiskerikapaciteten for pelagiske arter og begrænse adgangen til farvande i den yderste periferi.
Kommissær Fischler forelagde dette forslag som en foreløbig løsning med sigte på at undgå stridigheder mellem fiskere
og kontrolmyndigheder.
Den irske delegation tog substansforbehold og gav udtryk for betænkeligheder af juridisk art med hensyn til forslaget,
idet den understregede, at den nuværende ordning fortsat burde finde fuld anvendelse. Den irske delegation var ligeledes
betænkelig med hensyn til forholdet mellem princippet om adgang til farvande og de disponible fiskeressourcer. Den
portugisiske delegation fastholdt, at det er nødvendigt med nye rammebestemmelser for adgang til de vestlige farvande.
Den spanske delegation understregede, at forslaget vil bringe forskelsbehandlingen til ophør, og fremhævede, at det er
vigtigt, at der sker en fair ressourceforvaltning.
Den nuværende ordning omfatter:
▪ dels en begrænsning af samtlige medlemsstaters fiskeriindsats, fastlagt alt efter fiskeriets art og område, og
▪ dels særlige bestemmelser om de maksimale antal fartøjer fra Spanien, som får tilladelse til at fiske i visse irske og
britiske farvande, den såkaldte "irske kasse", samt specifikke grænser for adgang til visse portugisiske og spanske
farvande.
LANDBRUG
ØKOLOGISK LANDBRUG
ØKOLOGISK PRODUKTIONSMETODE FOR LANDBRUGSPRODUKTER
Delegationerne bekræftede de holdninger, de havde indtaget på mødet i Specialkomitéen for Landbrug den 9. december
2002, og Rådet kunne derfor ikke træffe afgørelse om forslaget til Rådets forordning om økologisk landbrug. Da der
hverken var kvalificeret flertal for eller enstemmighed mod teksten, besluttede Rådet, at sagen først skal tages op igen
efter udløbet af den frist på tre måneder, det har til at træffe afgørelse.
Formålet med forordningen er at ændre forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for
landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler. Den tager sigte på at tillade brugen
af syntetiske vitaminer som tilsætningsstoffer til foder til drøvtyggere i en overgangsperiode indtil den 31. december
2005 samt "ølgær" og "æg og ægprodukter" i foder.
Kommissionen forelagde dette forslag for medlemsstaterne i Kommissionens forskriftskomité i henhold til
komitoloigiproceduren. Forslaget kunne ikke vedtages, da fire delegationer stemte imod, og to delegationer undlod at
stemme. Den 16. oktober 2002 blev sagen blev i henhold til komitologibestemmelserne sendt tilbage til Rådet, som
skulle træffe afgørelse inden tre måneder (dvs. inden den 16. januar 2003). Er der ikke truffet nogen afgørelse på denne
dato, kan Kommissionen vedtage de foreslåede bestemmelser.
EUROPÆISK HANDLINGSPLAN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG OG ØKOLOGISKE FØDEVARER
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0023.png
Rådet noterede sig kommissær FISCHLERs præsentation af et arbejdsdokument, som analyserer mulighederne for en
europæisk handlingsplan for økologisk landbrug og økologiske fødevarer. Under den orienterende drøftelse om dette
spørgsmål behandlede Rådet især centrale elementer i analysen og mulige elementer for en fremtidig handlingsplan for
økologisk landbrug og økologiske fødevarer. Delegationerne noterede sig Kommissionens repræsentants oplæg om
Kommissionens fremtidige tidsplan, der indledes med en indgående konsultation med medlemsstater og interessenter om
arbejdsdokumentet, herunder en offentlig høring i foråret 2003. Dette følges op af en orientering af Rådet om arbejdets
forløb inden midten af 2003 og af forslag om yderligere hensigtsmæssige skridt inden udgangen af 2003.
Kommissær FISCHLER understregede behovet for, at Kommissionen får mere udbyggede oplysninger og data fra
medlemsstater, så den kan forelægge forslag på et senere stadium. Han støttede brugen af et obligatorisk EU-logo for
økologiske produkter med henblik på navnlig at lette handelen med tredjelande ved at anbringe dette logo på indførte
produkter, der kan ligestilles med EU-produkter, og understregede, at der bør forskes mere i økologiske
produktionsmetoder. Han noterede sig flere interessenters ønske om, at der indføres harmoniserede inspektioner på
fællesskabsplan.
Generelt hilste alle delegationerne Kommissionens arbejdsdokument om den europæiske handlingsplan velkommen. De
fleste fremhævede nødvendigheden af, at forbrugerne får korrekte og hensigtsmæssige oplysninger om
produktionsnormer, -kontrol og -tilsyn, samt at kontrollen og certificeringsproceduren harmoniseres ligesom de
understregede vigtigheden af forskning i denne sektor. Nogle delegationer nævnte bedre uddannelse af unge landmænd
som et hensigtsmæssigt redskab med henblik på at fremme økologisk landbrug og økologiske produktionsmetoder. De
fleste delegationer støttede et EU-logo, men var betænkelige ved at gøre det obligatorisk.
Idéen med en handlingsplan blev oprindeligt foreslået af Rådet (landbrug) på samlingen den 19. juni 2002. Dette skal ses
i lyset af komitéens drøftelser om konturerne til en fremtidig handlingsplan den 9. september 2002 i Nyborg og
Kommissionens efterfølgende status over situationen på samlingen i Rådet (landbrug) den 23. september 2002.
KORNIMPORT
Rådet vedtog med kvalificeret flertal to afgørelser om handelsaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og De
Forenede Stater og Canada i henhold til artikel XXVIII i GATT om en ændring af indrømmelser for blød hvede af
middel og lav kvalitet og byg. Den svenske, spanske og tyske delegation undlod at stemme, og den danske delegation
stemte imod. Rådet noterede sig også kommissær FISCHLERs forelæggelse af forslaget om ændring af forordning
(EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår beregning af importtold for visse kornarter.
Med de to forslag til afgørelse åbnes der mulighed for et toldkontingent på 2 981 600 t hvede af middel og lav kvalitet
(med en told på 12 EUR/t), heraf 572 000 t for USA og 38 000 t for Canada. Resten af dette kontingent (2 371 600 t) vil
være åbent for andre tredjelande. Over dette kontingent vil tolden udgøre 93 EUR/t. Der vil blive indført yderligere to
kontingenter for byg: et første kontingent på 50 000 t maltbyg (med en told på 8 EUR/t) samt et kontingent på 300 000 t
for andre bygsorter (med en told på 16 EUR/t). Over disse to kontingenter vil den nuværende told på 93 EUR/t blive
opretholdt. De fastlagte toldkontingenter vil blive forvaltet efter først-til-mølle-princippet. Disse afgørelser finder
anvendelse fra den 1. januar 2003 i en overgangsperiode på seks måneder med henblik på ændring af visse bestemmelser
i Rådets forordning nr. 1766/92.
Aftalerne er indgået inden for rammerne af en ændret politik fra Fællesskabets side med hensyn til kornimport for at
imødegå den voksende import af korn fra Sortehavsområdet, især Rusland og Ukraine. I første halvår 2002 henledte
nogle delegationer Rådets og Kommissionens opmærksom på denne import til priser, som lå langt under
verdensmarkedspriserne. Fællesskabet har nu indledt forhandlinger med disse lande, der anmoder om et større
importkontingent for at tage hensyn til EU's nye importmængde.
I henhold til den gældende ordning er importtolden lig med forskellen mellem verdensmarkedsprisen og 155% af
Fællesskabets interventionspris. Dette vil fortsat gælde for andre kornsorter.
Den 26. juli 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at underrette Verdenshandelsorganisationen (WTO) om, at Det
Europæiske Fællesskab havde til hensigt at ændre visse indrømmelser til blød hvede af middel og lav kvalitet, byg, rug
og majs.
EVENTUELT
Acrylamid i fødevarer
Den tyske delegation gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på resultaterne af tyske analyser af
acrylamidindholdet i forskellige fødevarekategorier såsom brød, chips og pommes frites, og oplyste om de nationale og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0024.png
regionale foranstaltninger, der er truffet. Der erindres om, at Europa-Kommissionen den 24. april 2002 via det hurtige
varslingssystem udsendte oplysninger om forekomst af acrylamid i fødevarer i Sverige. Den tyske delegation
fremhævede, at der er risiko for negative følger for forbrugernes sundhed, og den opfordrede til en strategi for at
nedbringe eventuelle risici, der skal omfatte hele EU.
Den tyske delegation, som blev støttet af den belgiske, svenske og danske delegation, ville foretrække, at man indledte
forhandlinger med fødevareindustrien om at nedbringe acrylamidindholdet i fødevarer, at medlemsstaterne udvekslede
oplysninger og forbedrede deres samarbejde og at man holdt muligheden åben for at træffe fælles foranstaltninger på
EU-niveau. Den danske delegation orienterede Rådet om et forskningsprogram vedrørende acrylamid. Den belgiske
delegation bemærkede, at resultaterne af de analyser, der er foretaget af udtagne prøver, endnu ikke har givet anledning
til større betænkelighed i Belgien.
Kommissær Byrne oplyste, at dette spørgsmål allerede har været drøftet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Han bemærkede desuden, at medlemsstaterne og andre interessenter allerede har indledt en indsamling af
data for at nedbringe forekomsten af acrylamid ved fremstilling og tilberedelsen af fødevarer. Han nævnte, at der om
meget kort tid vil blive oprettet en database på grundlag af medlemsstaternes og interessenternes oplysninger, således at
man kan samordne indsatsen og få et mere samlet overblik over forekomsten. Han understregede, at Kommissionens
Fælles Forskningscenter om kort tid vil godkende en metode til acrylamidtest.
Genetisk modificeret udsæd
Den italienske delegation, der blev støttet af den franske, østrigske, tyske, luxembourgske og portugisiske delegation,
henledte Rådets og Kommissionens opmærksomhed på de eventuelle problemer, der opstår på grund af sameksistensen
af traditionelle, økologiske og bioteknologiske landbrugsbedrifter (se dok. 15601/02).
Det Forenede Kongeriges delegation og den danske delegation kunne gå med til en ny gennemgang af tærsklerne for
genetisk modificerede organismer (GMO), der blev vedtaget på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i november
2002, navnlig den minimumstærskel på 0,9% for så vidt angår mærkningsregler, under hvilken produkterne er undtaget
fra mærkningskravene. Disse delegationer understregede imidlertid, at en sådan efterprøvning skal baseres på en sund
videnskabelig metode.
Kommissær FISCHLER erindrede om, at der allerede tages hensyn til spørgsmålet om udsætning af genetisk
modificerede frø i et strategidokument fra Kommissionen. Han sagde, at GMO'er i henhold til den nuværende lovgivning
allerede er genstand for en omfattende vurdering, og at Det Videnskabelige Planteudvalg har afgivet udtalelse om
spørgsmålet. Han anførte, at spørgsmålet om at føje genetisk modificeret udsæd til Fællesskabets fælles sortsliste var
blevet løst, da der allerede var gennemført en risikovurdering af genetisk modificeret udsæd. For så vidt angår tærsklen
på 0,9% understregede han, at det ikke var sandsynligt, at denne grænse bliver overskredet. Vedrørende de mulige risici
ved genetisk modificeret udsæd anførte han, at betingelserne for påberåbelse af beskyttelsesklausulen er meget strenge.
For så vidt angår risici i forbindelse med udsætning af plantemateriale på grundlag af genetisk modificerede frø i
nærheden af traditionelt plantemateriale, påpegede han, at Kommissionen vil undersøge spørgsmålet, så Rådet kan få
forelagt spørgsmålet hurtigt i 2003.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik
Rådet noterede sig status med hensyn til Kommissionens meddelelse om midtvejsrevisionen af den fælles
landbrugspolitik (15579/02).
Fødevarehygiejne
Rådet vedtog et direktiv om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af
animalske produkter til konsum
(14503/02).
På samlingen den 28. november 2002 nåede Rådet til politisk enighed om
denne tekst, som er en del af den "hygiejnepakke", som Kommissionen forelagde i juli 2000.
Frø - inspektioner i tredjelande
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0025.png
Rådet vedtog en beslutning om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om
ligestilling af frø produceret i tredjelande
(15269/02).
Hormoner
Offentlig forhandling
Rådet nåede til politisk enighed - idet dog Det Forenede Kongerige vil undlade at stemme - om et ændret forslag
vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i
husdyrbrug. Formålet med forslaget er at ændre direktiv 96/22/EF, så østradiol 17 ß og esterlignende derivater heraf kun
anvendes til en begrænset række tilfælde efter veterinær indikation. Rådet vedtager sin fælles holdning, når teksten er
udformet endeligt.
FISKERI
Dybhavsbestande - fiskerimuligheder*
Rådet vedtog en forordning om fastsættelse af fiskerimulighederne for dybhavsbestande for 2003-2004
(14461/02 +
ADD 1)
Dybhavsbestande - adgangskrav og dertil knyttede betingelser*
Rådet vedtog en forordning om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande
(14457/02 + ADD 1).
EØF - Fiskeriaftaler med Angola og Senegal - fiskerimuligheder og modydelser
Rådet vedtog
•
en forordning om indgåelse af den protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der
er omhandlet i aftalen mellem EØF og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola, for perioden fra 3. august 2002 til
2. august 2004
(13269/02);
•
en forordning om indgåelse af den protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der
er omhandlet i aftalen mellem EØF og Republikken Senegals regering om fiskeri ud for Senegal, for perioden fra 1. juli
2002 til 30. juni 2006
(14459/02).
Fællesskabsfarvande
Rådet vedtog en forordning om anden ændring af forordning (EF) nr. 2555/2001 om fastsættelse for 2002 af
fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-
farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger
(15115/02).
"Prestige"
Rådet vedtog enstemmigt en forordning om særforanstaltninger for at yde erstatning til den spanske fiskeri-, skaldyrs- og
akvakultursektor for de tab, olieudslippet fra Prestige har forårsaget. Kommissionen forelagde sit forslag den 19.
december. Europa-Parlamentet afgav udtalelse samme dag. Målet med forslaget er med et bidrag fra Fællesskabet at gøre
det lettere at yde erstatning for skaderne. Der ydes økonomisk støtte gennem omfordeling af midler, herunder
omprogrammering af den spanske andel (ca. 80 mio. €) af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF). En
del af budgetmidlerne (ca. 30 mio. €) til omstilling af de spanske fartøjer, der indtil 1999 var afhængige af fiskeriaftalen
med Marokko, vil også blive anvendt til erstatning for de pågældende skader
(15836/02).
DET INDRE MARKED
Aftale med Tyrkiet om prækursorer
Rådet vedtog afgørelsen om godkendelse af aftalen mellem Fællesskabet og Tyrkiet om styrkelse af det administrative
samarbejde med henblik på at forebygge, at prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af
narkotika eller psykotrope stoffer, anvendes til andre formål
(14263/02).
Aftalen fastsætter, at parterne skal yde hinanden gensidig bistand, navnlig med hensyn til overvågning af handel med
disse stoffer og til at sikre, at deres respektive lovgivning om kontrol af handel med sådanne stoffer anvendes korrekt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0026.png
Aftalen indgås for en periode på fem år og kan stiltiende forlænges for perioder af samme varighed, men bortfalder ved
Tyrkiets tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer*
Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv
74/150/EØF om landbrugs- eller skovbrugstraktorer (10506/02), hvorved anvendelsesområdet udvides til at omfatte to
nye typer traktorer samt disses påhængskøretøjer og -redskaber og EF-typegodkendelse bliver obligatorisk. Parlamentet
vil få tilsendt den fælles holdning med henblik på andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.
TOLDUNION
Importkvoter for landbrugs- og industriprodukter
Rådet vedtog forordningen om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter til nedsat sats eller
nulsats for import af visse mængder landbrugs- og industriprodukter
(14624/02)
med henblik på at forbedre
forsyningsvilkårene for den europæiske industri og samtidig undgå enhver form for forstyrrelser af markedet for de
pågældende produkter.
Forordningen, som ændrer forordning 2505/96, forhøjer endvidere en række gældende toldkontingenter og ophæver
toldkontingenterne for visse andre produkter. Eftersom en lang række ændringer træder i kraft den 1. januar 2003,
indeholder forordningen et nyt bilag, som skal træde i stedet for bilag I til forordning 2505/96.
"Told 2007-programmet"
Offentlig forhandling
Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF
(Told 2007)
(3649/02)
for herved at give alle toldmyndighederne i det kommende udvidede Fællesskabet mulighed for at
optræde som én enkelt administration. Beslutningen blev vedtaget, men Det Forenede Kongeriges delegation stemte
imod.
Det nye program udvider de foranstaltninger, der blev indført under de foregående to programmer, hvormed man
opnåede positive resultater med ensartet anvendelse af Fællesskabs- eller EU-lovgivning på toldområdet. Det tager sigte
på at få det indre marked til at fungere endnu mere tilfredsstillende fremover og på at få de kommende nye
medlemsstater fuldstændig integreret på dette område. Der er afsat et budget på 133 mio. EUR til perioden fra 1. januar
2003 til 31. december 2007.
INDUSTRI
Reform af Fællesskabets konkurrenceregler*
Rådet vedtog den forordning om en ny ordning til gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82,
som der blev opnået enighed om på samlingen den 26. november
(14858/02).
Forordningen tager sigte på at muliggøre en mere effektiv anvendelse af Fællesskabets konkurrencelovgivning - idet en
decentraliseret ordning tillader såvel Kommissionen som medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og domstole at
gennemføre den - samtidig med at Kommissionen fortsat spiller en særlig rolle med hensyn til gennemførelsen.
Den indfører navnlig en ordning med undtagelse fra retspraksis baseret på princippet om, at aftaler, som ikke er i strid
med konkurrencereglerne, automatisk anses for lovlige, og den træder i stedet for den gældende ordning, der er baseret
på princippet om forbud. Forordningen tilsigter således at lette Kommissionens arbejdsbyrde, navnlig ved at ophæve
kravet om, at Kommissionen skal underrettes om individuelle aftaler, således at den nu kan koncentrere sig om de
vigtigste sager.
De nye regler træder i kraft den 1. maj 2004. Rådet optog desuden en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen for at
præcisere, hvordan det fremtidige net af konkurrencemyndigheder skal fungere, således at der sikres effektiv og
sammenhængende anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler.
HELBRED
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0027.png
Humant blod og blodkomponenter*
Offentlig forhandling
Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved
tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter
(3652/02)
i
overensstemmelse med den fælles tekst, der blev udarbejdet under forligsproceduren med Europa-Parlamentet den 4.
november.
Direktivet, som ændrer 2001/83/EF, fastsætter kvalitets- og sikkerhedsstandarder, der skal anvendes på størstedelen af
blodtransfusionskæden fra prædonation til distribution af blod og blodkomponenter til terapeutisk brug.
MILJØ
Offentlig adgang til miljøoplysninger*
Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger
(3667/02 + 14917/02
ADD1 REV1).
Det nye direktiv ophæver direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger.
Det indeholder de grundlæggende vilkår og betingelser for at give adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige
myndigheders besiddelse eller opbevares for dem, og har til formål, at sådanne oplysninger så vidt muligt systematisk
stilles til rådighed for og udbredes til offentligheden.
Det sigter desuden imod at tilpasse EF's lovgivning til bestemmelserne i konventionen fra De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europa om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang
til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (den såkaldte "Århus-konvention") med henblik på, at den ratificeres af
Fællesskabet. Konventionen blev vedtaget den 25. juni 1998 i Århus (Danmark). Seksten lande skal ratificere, godkende,
acceptere eller tiltræde konventionen, for at den kan træde i kraft.
Direktivet indeholder følgende hovedelementer:
– Offentliggørelse af oplysninger er hovedreglen, medmindre der en mere tungtvejende offentlig interesse i at nægte den.
– Adgang til oplysninger på er i princippet gebyrfri, men offentlige myndigheder kan under visse omstændigheder kræve
et gebyr for at udlevere miljøoplysninger, så længe dette ikke overskrider et rimeligt beløb.
– Oplysninger om kontaminering af fødekæden er, hvor det er relevant, også omfattet af direktivets anvendelsesområde.
– Anmodninger om oplysninger skal besvares inden for en måned efter modtagelsen, med mulighed for at denne tidsfrist
udvides med yderligere en måned, om nødvendigt.
– Ved besvarelse af anmodninger om oplysninger skal de offentlige myndigheder informere om de forskellige
fremgangsmåder, der er anvendt ved indsamlingen af oplysningerne, eller henvise til anvendte standardprocedurer.
Der gøres opmærksom, at Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om direktivudkastet den 6. november 2002 på
mødet i Forligsudvalget (for yderligere detaljer se venligst vores pressemeddelelse af 7. november 2002 -
dok.
13969/02).
Elektrisk og elektronisk udstyr
– RoHS-direktivet
Offentlig forhandling
Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk
og elektronisk udstyr (det såkaldte RoHS-direktiv)
(3662/02).
Formålet med direktivet er at beskytte jord, vand og luft mod forurening gennem begrænsning af anvendelsen af visse
stoffer så som bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom og visse bromerede flammehæmmere (f.eks. polybromerede
biphenyler eller polybromeret diphenylether) i denne type udstyr.
Det fastsætter bestemmelser for at sikre, at nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres fra 1. juli 2006, ikke
indeholder nogen af de ovennævnte stoffer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0028.png
Der gælder visse undtagelser, bl.a. for anvendelse af kviksølv i kompakt-lystoflamper og lysstofrør til almindelige
formål, samt anvendelse af bly i forskellige typer loddematerialer og som legeringselement.
Det indeholder forbud mod andre farlige stoffer, samt krav om, at de erstattes af mere miljøvenlige alternativer, så snart
ny videnskabelig dokumentation er til rådighed, på grundlag af et nyt forslag fra Kommissionen.
Der gøres opmærksom på, at Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om direktivudkastet den 11. oktober 2002
på mødet i Forligsudvalget (for yderligere detaljer se venligst vores pressemeddelelse af 11. oktober -
dok. 13027/02).
– WEEE-direktivet*
Offentlig forhandling
Rådet vedtog et Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (det såkaldte
WEEE-direktiv) (dok. 3663/02 + 14279/02 ADD1) Det har til formål at beskytte jord, vand og luft imod forurening
gennem bedre bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
Direktivet indeholder bestemmelser om:
– Et bindende årligt indsamlingsmål på fire kg. WEEE pr. person fra private husholdninger.
– Gratis indsamlingsfaciliteter på medlemsstatsniveau.
– Producenternes mulighed for at iværksætte individuelle eller kollektive finansieringsordninger for indsamling af
WEEE fra private husholdninger.
– Producenternes finansiering af omkostningerne til indsamling, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af WEEE fra
andre brugere end private husholdninger (denne bestemmelses finansielle virkning på producenterne forventes at blive
nøje overvejet af Kommissionen).
– Producenternes eller andre brugere end private husholdningers finansiering af omkostningerne ved håndteringen af
"historisk affald" (WEEE fra produkter, der markedsføres mellem nu og 2005).
– Producenternes tydelige mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr for at lette identificering og datering af
apparaterne, samt den senere behandling og bortskaffelse af WEEE.
– Vedtagelse af foranstaltninger på medlemsstatsniveau med henblik på at minimere bortskaffelsen af WEEE sammen
med andre former for affald.
Der gøres opmærksom på, at Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om direktivudkastet den 11. oktober 2002
på mødet i Forligsudvalget (for yderligere detaljer se venligst vores pressemeddelelse af 11. oktober 2002 -
dok.
13027/02).
Affald på deponeringsanlæg
Rådet vedtog en beslutning om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg
(dok.
14473/02).
Beslutning behandler udførligt de foreløbige kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i
henhold til bilag II i direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (det såkaldte deponeringsdirektiv).
Beslutningen opstiller:
Procedurerne for karakterisering af affaldet, for kontrol med affaldets overensstemmelse med modtagelseskriterierne og
for kontrol, der udføres på stedet for at fastslå, om det affald, der modtages på deponeringsanlægget, er identisk med det,
der beskrives i dokumenterne.
Modtagelseskriterierne og grænseværdierne for inert affald, for bestemte typer ufarligt affald, for stabilt, ureaktivt farligt
affald, der modtages på deponeringsanlæg til ufarligt affald, for farligt affald og for underjordisk opbevaring.
De prøvningsmetoder, der skal benyttes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460902_0029.png
Affald fra prospektering, udvinding, behandling og oplagring af mineralressourcer fra minedrift omfattes ikke af denne
beslutning, når det opbevares på stedet.
HANDEL
Cambodja - Aftale om handel med tekstilvarer
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den aftale om handel med tekstilvarer mellem
Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja, der paraferedes den 18. oktober 2002 i Phnom Penh
(14630/02).
Under forudsætning af gensidighed vil aftalen blive anvendt midlertidigt fra den 1. januar 2003 i afventning af den
formelle indgåelse. Der erindres om, at Kommissionen har ført forhandlinger om fornyelse af aftalen efter den 15.
oktober 2002 at have fået et mandat fra Rådet.
Nepal - Aftale om handel med tekstilvarer
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den aftale mellem Det Europæiske Fællesskab
og Kongeriget Nepal om handel med tekstilvarer, der paraferedes den 23. oktober 2002 i Bruxelles
(14633/02).
Under
forudsætning af gensidighed vil aftalen blive anvendt midlertidigt fra den 1. januar 2003 i afventning af den formelle
indgåelse. Der erindres om, at Kommissionen har ført forhandlinger om fornyelse af aftalen efter den 15. oktober 2002 at
have fået et mandat fra Rådet.
EØS, Island, Norge og Schweiz - oprindelsesregler
Rådet vedtog Fællesskabets holdninger til udkastene til afgørelser truffet af de respektive Blandede Udvalg
(11179/02)
om ændring og konsolidering af protokollerne om definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og metoder for
administrativt samarbejde med EØS (11202/02), Island
(11179/02),
Norge
(11176/02)
og Schweiz
(11198/02).
Formålet
hermed er at samle de forskellige ændringer, der er foretaget i protokollerne, i nye konsoliderede tekster, som skal træde
i stedet for de gældende.
________________________