PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 590
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 590)

arbejds- og socialministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

12. februar 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets grundnotat om

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Den Sociale og Økonomiske Komité og Den

Regionale Komité om den fremtidige beskæftigelsesstrategi (EES): "En strategi for fuld beskæftigelse og bedre

jobs for alle".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse til Rådet, EuropaParlamentet, Den

sociale og økonomiske komite og Den regionale komite

den fremtidige beskæftigelsesstrategi (EES)

"En strategi for fuld beskæftigelse og bedre jobs for alle".

1. Baggrund

Kommissionen har den 14. januar 2003 fremlagt meddelelsen "En strategi for fuld beskæftigelse og bedre jobs for alle" COM

(2003) 6 final.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi blev vedtaget på Det europæiske Råds møde i Luxembourg i 1997 på baggrund af

kapitlet om beskæftigelse i traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlagde i meddelelsen af 17. juli 2002 dels en evaluering af de første fem år med beskæftigelsesstrategien

dels et oplæg til diskussion om den fremtidige strategi. ECOFIN og Rådet (beskæftigelsesministre) endosserede i den

forbindelse en fælles udtalelse fra beskæftigelseskomiteen og den økonomisk-politiske komite om revision af

beskæftigelsesstrategien.

Med baggrund i Kommissionens meddelelse om strømlining af processerne fremlægges denne meddelelse "En strategi for

fuld beskæftigelse og bedre jobs for alle" COM (2003) 6 final til en åben diskussion af indhold i en revideret strategi.

Retningslinierne for beskæftigelse for 2003 fremlægges til april på baggrund af en debat herom på Det europæiske Råds

forårsmøde om vækst og beskæftigelse.

2. Indhold

Kommissionen understreger indledningsvis, at den reviderede beskæftigelsesstrategi skal være et redskab for

Lissabonstrategien.

Kommissionen fremhæver, at der er sket strukturelle forbedringer på EU arbejdsmarkederne, men understreger samtidig, at

der fortsat er svagheder, som kræver en fortsat reformindsats. Ledigheden bl.a. for unge, ældre og kvinder, flaskehalse i

regioner og sektorer, kønsligestillingen samt diskrimination er alle væsentlige områder i den forbindelse.

Dertil kommer de udfordringer, der følger af den demografiske udvikling, globaliseringen, udviklingen i retning af

videnssamfund m.m.

Beskæftigelsesstrategien skal være det politiske svar på disse udfordringer under hensyn til Lissabonmålsætningerne om fuld

beskæftigelse, kvalitet i arbejdet ("bedre jobs") og social inklusion (rummelighed).

Kommmissionen peger på, at retningslinierne er blevet meget komplekse i løbet af den femårige periode siden 1997, og

lægger derfor vægt på, at de de nye retningslinier bliver forenklede, stabile og resultatorienterede.

Kommissionen foreslår som udgangspunkt følgende målsætninger og struktur for et nyt sæt retningslinier:

Med afsæt i Lissabonstrategien skal retningslinierne fremme følgende overordnede målsætninger: fuld beskæftigelse, kvalitet i

arbejdet og øget produktivitet samt et rummeligt arbejdsmarked.

I forlængelse heraf lægges op til følgende 11 prioriterede områder:

• En aktiv og forebyggende indsats over for ledige og inaktive

• Det skal kunne betale sig at arbejde

• Fremme af iværksætterånd for at skabe flere og bedre job

• Bekæmpelse af sort arbejde

• Fremme af aktiv aldring

• Immigration

• Fremme arbejdsmarkedets tilpasningsevne (adaptability)

• Investering i human kapital og strategi for livslang læring

• Ligestilling mellem kvinder og mænd

• Fremme af integration og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet

• Bekæmpelse af regionale uligevægte.

Meddelelsen indeholder afslutningsvis et afsnit om den nationale forankring og de involverede aktører, herunder

arbejdsmarkedets parter, nationale parlamenter og NGO'ere. m.fl.

Endelig indeholder et bilag en oversigt over mulige indikatorer og mål for strategien, idet det understreges, at forslag til

endelige mål afventer debatten på forårstopmødet.

3. Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der eksisterer ikke tilsvarende bestemmelser.

4. Nærheds - og proportionalitetsprincippet

Beskæftigelsesstrategien sigter på at udnytte de gevinster, der er ved at koordinere medlemslandenes politikker, som inden for

rammerne af de overordnede økonomiske retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar. Nærheds-

og proportionalitetsprincippet er derfor ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens Meddelelse har været til høring i EU-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er

modtaget følgende høringssvar:

Amtsrådsforeningen

(ARF) hilser en forenkling af retningslinierne til fremme af beskæftigelsesmålsætningerne for EU

velkommen. ARF kan især tilslutte sig, at en af de overordnede målsætninger er, fremme af indsatsen for et rummeligt

arbejdsmarked.

Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag til prioriterede områder omfatter en aktiv og forebyggende indsats overfor

ledige, fremme af integration og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet, samt bekæmpelse af regionale uligevægte.

På alle områder er det vigtigt for forankringen af en fremtidig beskæftigelsesindsats, at såvel arbejdsmarkedets parter som

regionale og lokale myndigheder kommer til at spille en væsentlig rolle, når den nationale beskæftigelsesstrategi skal

formuleres og implementeres. Derfor er det også positivt, at Kommissionen er indstillet på at intensivere den sociale dialog

for derigennem at sikre en effektiv konsultationsproces på arbejdsmarkedsområdet.

Hvad angår implementeringen af den fremtidige beskæftigelsesstrategi gennem de nationale handlingsplaner (NAP’er), er det

vigtigt, at der sker en afklaring af, hvilke af de prioriterede områder, der henhører under henholdsvis NAP-beskæftigelse og

NAP-inclusion. Men en sådan afklaring må under ingen omstændigheder føre til, at områder, som ligger på grænsen mellem

de to nationale handlingsplaners felter, bliver overset eller nedprioriteret. Derfor er det hensigtsmæssigt med en langt højere

grad af koordinering mellem NAP-beskæftigelse og NAP-inclusion.

Kommunernes Landsforening

(KL) har overordnet ingen bemærkninger til selve strategien. KL vil dog særligt tilkendegive

tilfredshed med den foreslåede nedsættelse af antallet af retningslinier.

I afsnit 2.2.2 i meddelelsen anføres det, at "Både den arbejdssøgende og arbejdsgiveren bør tilstræbe at opfylde målsætningen

om, at det skal kunne betale sig at arbejde". KL finder, at spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, afhænger i

højere grad af skattesystemet og det sociale system end det afhænger af arbejdsgiverens løntilbud, og det er derfor

problematisk at fo-restille sig, hvordan arbejdsgiveren i praksis skal kunne opfylde denne målsætning.

Flere steder i den danske oversættelse af meddelelsen (fx meddelelsen s. 14, overskrift 2.2.8 og det første store afsnit

herunder samt på s. 16, 2. afsnit) bruges betegnelsen "livslang uddannelse", hvorimod der i den engelske version bruges

ordene "lifelong learning". KL vil henstille til, at man fra dansk side lægger vægt på at bruge betegnelsen "lifelong learning"

som en betegnelse for "livslang læring".

På s. 9 i meddelelsen anføres det, at en del af strategien om flere og bedre jobs bl.a. omfatter "tilfredshed med lønnen". På s.

16 anføres det i 4. afsnit, "I mange medlemsstater skal der i lønaftalerne tages mere højde for de regionale forskelle i

produktivitet og arbejdsmarkedsvilkår". KL skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på EU-traktatens art. 137,

hvorefter lønforhold ikke er en del af EU's kompetenceområde.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund

(FTF)

og Landsorganisationen i Danmark

(LO) er overordnet enig i behovet for at

gøre beskæftigelsesretningslinjerne enklere, mere stabile og resultatorienterede.

Man er ligeledes enig i den fokusering af beskæftigelsesretningslinjerne, som opstillingen af de tre overordnede målsætninger

og en række prioriterede områder er udtryk for. Antallet af prioriterede områder synes med Kommissionens forslag at have

nået en overgrænse i forhold til reelt at prioritere indsatsen.

FTF og LO finder, at den reviderede beskæftigelsesstrategi må sætte øget fokus på implementeringen af de vedtagne

retningslinjer gennem udarbejdelsen og opfølgningen på de nationale handlingsplaner, der fortsat bør udgøre krumtappen i

beskæftigelsesstrategien.

FTF og LO pege endelig på, at en øget inddragelse af arbejdsmarkedets par-ter på såvel europæisk som nationalt plan fortsat

er en væsentlig del af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Det er væsentligt, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter ses

som en integreret del af beskæftigelsesstrategien. Der er således ikke behov for etablering af nye selvstændige partsprocesser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) finder det positivt, at Kommissionen med denne meddelelse lægger sine overvejelser frem til

diskussion. Det er DA’s vurdering, at beskæftigelsesstrategien skal bidrage til at sætte fokus på de nødvendige

reforminitiativer, som kan øge befolkningernes erhvervsdeltagelse og dermed imødegå de udfordringer, som bl.a. EU’s

aldrende befolkning medfører. DA kan derfor støtte, at Kommissionens grundlæggende mål for den fremtidige strategi er

knyttet tæt op på at realisere Lissabonmålsætningerne.

DA finder, at de vigtigste strategiske mål må være målet om fuld beskæftigelse og initiativer, der kan bidrage til et øget og

mere mobilt og fleksibelt arbejdsudbud. Det er derfor DA’s vurdering, at Kommissionen med sit forslag til hele 11

prioriterede områder spreder sig over for mange områder, således at det strategiske udgangspunkt svækkes. DA finder, at

områder som, at indrette forsørgelsessystemer så det kan betale sig at arbejde, at fremme mobilitet på det europæiske

arbejdsmarked samt en aktiv indsats for at hjælpe ikke beskæftigede ind på arbejdsmarkedet bør have første prioritet. Hermed

kan det ligeledes sikres, at antallet af indikatorer til at dokumentere indsatsen kan bringes ned.

I relation til den aktive beskæftigelsespolitik lægger Kommissionen op til, at de nuværende retningsliniers krav om et

aktiveringsomfang på 20 pct. øges, set i lyset af, at de fleste medlemslande allerede har nået målet. DA finder, at

Kommissionen hermed tager et forkert udgangspunkt. Fokus bør ikke være på et kvantitativt mål, men baseres på et krav

knyttet til effekten af indsatsen. Der er brug for, at vi fra dansk side går konstruktivt ind i en dialog om en revision af

beskæftigelsesretningslinierne med henblik på at opnå retningslinier, som er mere enkle, og som har fokus på de

grundlæggende strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

DA er positiv overfor, at der med Kommissionens forslag lægges op til en større involvering af arbejdsmarkedets parter.

Involveringen bør på europæisk plan ske gennem UNICE og EFS og i det årligt trepartstopmøde. Det er afgørende for DA,

at det sikres, at medlemsstaterne i langt højere grad bliver forpligtet til at inddrage arbejdsmarkedets parter i den nationale

strategi til frem-me af beskæftigelsen.

DA har noteret sig, at Kommissionen lægger op til, at parternes suverænitet respekteres. Efter DA’s vurdering betyder det, at

det i den nationale udmøntning af beskæftigelsespolitikken respekteres og anerkendes, at aftaler mellem parterne sker som led

i en forhandling, som gør det vanskeligt, at parterne på forhånd kan forpligte sig på bestemte strategier.

6. Tidligere forelæggelse

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.