Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 605
Offentligt
1460844_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 605)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
18. februar 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. februar 2003 vedlægges Fødevareministeriets notat
vedrørende første udkast til modaliteter på landbrugsområdet i forhandlingerne i WTO fra formanden for
landbrugskomiteen (Harbinson).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460844_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
17. februar 2003
FVM 015
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003
(EVT.) 7.
Første udkast til modaliteter på landbrugsområdet i forhandlingerne i WTO fra
formanden for landbrugskomiteen (Harbinson)
KOM dok. foreligger ikke
Drøftelse
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460844_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
DEN 20. FEBRUAR 2003
7. Første udkast til modaliteter på landbrugsområdet i forhandlingerne i WTO fra formanden for
landbrugskomiteen (Harbinson)
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
I henhold til konklusionerne fra WTO’s ministerkonference i Doha vedtaget den 14. november 2001 skal der træffes
beslutning om de såkaldte modaliteter på landbrugsområdet inden udgangen af marts 2003.
Formanden fra WTO’s landbrugskomité (Stuart Harbinson) har i overensstemmelse hermed fremlagt et udkast til modaliteter
den 17. februar 2003 med henblik på drøftelse i WTO’s landbrugskomité den 24.-28. februar 2003.
Forslaget forventes nu drøftet på det kommende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der ikke er tale om et EU-forslag.
Formål og indhold
De væsentligste elementer i det første samlede udkast til modaliteter på landbrugsområdet i WTO er følgende:
Markedsadgang
Told
Toldreduktioner foreslås gennemført som et simpelt gennemsnit for alle landbrugsprodukter og med et minimum per enkelt
toldlinje. Udgangspunktet er WTO-medlemmernes bundne toldsatser, som opgjort i det enkelte medlemslandelister.
Toldreduktionerne foreslås gennemført i tre enheder, hvorved de nuværende højeste toldsatser får de største toldreduktioner:
1. Toldsatser over 90 % reduceres gennemsnitligt 60 % og minimum 45 % pr. toldlinje.
2. Toldsatser mellem 90 % og 15 % reduceres gennemsnitligt 50 % og minimum 35 % pr. toldlinje.
3. Toldsatser på 15 % og derunder reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 25 % pr. toldlinje.
Toldreduktionerne skal gennemføres over 5 år med lige store reduktioner hvert af årene.
Udviklingslande får mulighed for at erklære et vist antal landbrugsprodukter som "strategiske produkter" ud fra hensyn som
bl.a. fødevareforsyningssikkerhed og landdistriktsudvikling m.v. Sådanne strategiske produkter kan, bortset fra en
gennemsnitlig toldreduktion på 10 % og minimum 5 % pr. toldlinje, undtages fra WTO-reglerne. For alle andre landbrugs-
produkter fra udviklingslandene i WTO gælder følgende toldreduktioner gennemført i tre enheder:
1. Toldsatser større end 120 % reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 30 % pr. toldlinje.
2. Toldsatser mellem 120 % og 20 % reduceres gennemsnitligt 33 % og minimum 23 % pr. toldlinje.
3. Toldsatser på 20 % og derunder reduceres gennemsnitligt med 27 % og minimum 17 % pr. toldlinje.
Toldreduktionerne for udviklingslandene skal gennemføres over 10 år.
Toldkvoter
I udkastet foreslås en forøgelse på i gennemsnit 10 % af toldkvoterne gennemført over 5 år. Udviklingslandene skal ikke
gennemføre en forøgelse af toldkvoterne for de undtagne "strategiske produkter", mens de skal gennemføre en mindre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460844_0004.png
toldkvoteforøgelse for øvrige ikke-undtagne landbrugsprodukter. Endvidere foreslås en disciplinering af administrationen af
toldkvoterne.
WTO-landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.
I udkastet foreslås, at landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul udløber enten umiddelbart efter udløbet af
implementeringsperioden eller 2 år efter denne periodes udløb. For så vidt angår "strategiske produkter" vil
udviklingslandene fortsat kunne anvende landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.
Importstatshandelsselskaber
Importstatshandelsselskaber skal ifølge udkastet underkastes disciplin.
Eksportkonkurrence
Eksportsubsidier
For landbrugsprodukter, der repræsenterer minimum 50 % af det samlede loft for et WTO-medlems tilladte niveau for
eksportstøtte, foreslås en gradvis reduktion over 5 år af de ydede eksportsubsidier, således at disse er udfaset efter 6 år. For
øvrige landbrugsprodukter foreslås en udfasning over 9 år. Udfasningen foreslås gennemført ved anvendelse af en
reduktionsformel, der vil give en hurtig afviklingstakt i de første år af implementeringsperioden. For udviklingslandenes
vedkommende foreslås samme reduktionsformel og fremgangsmåde, men med en udfasning over 10 år.
Eksportkreditter
I udkastet foreslås, at eksportkreditter og eksportkreditgarantier skal disciplineres under WTO-landbrugsaftalen. Der er ikke
noget forslag om reduktion i "støtteværdien" af eksportkreditterne.
Fødevarehjælp
I udkastet foreslås, at fødevarehjælp skal disciplineres under WTO-landbrugsaftalen, og som hovedregel kun ydes i ren
gaveform som katastrofe og nødhjælp.
Intern støtte
Grøn boks
Landbrugsaftalens grønne boks foreslås bevaret, og forudsættes fortsat ikke inkluderet i medlemsstaternes
reduktionsforpligtigelse dog foreslås kriterierne for støtteudbetalinger under den grønne boks strammet op.
Blå boks
Indholdet af WTO-landbrugsaftalens blå boks foreslås ikke ændret. Men udbetalingerne under blå boks foreslås reduceret
med 50 % over en periode på 5 år med udgangspunkt i et gennemsnit af medlemsstatens notificerede støtteniveau 1999-
2001. Alternativt kan støtten indregnes i medlemsstaternes reduktionsforpligtelse for den gule boks. Udviklingslandenes
udbetalinger under den blå boks foreslås reduceret med 33 % over en periode på 10 år.
Gul boks
Indholdet af WTO-landbrugsaftalens gule boks foreslås ikke ændret, men den handelsforvridende interne støtte (Aggregate
Measurement of Support (AMS)) foreslås reduceret med 60 % over 5 år. På produktniveau foreslås det, at støtten ikke må
overstige gennemsnittet af det pågældende niveau ud fra basisperioden 1999-2001. Udviklingslandene skal ifølge forslaget
reducere deres AMS med 40 % over en periode på 10 år. Endelig foreslås en inflations-sikring af medlemslandenes AMS-
reduktionsforpligtelse.
WTO-landbrugsaftalens art. 6.4 (de minimis)
Støtte undtaget fra reduktionsforpligtelser jf. de minimis undtagelsen er baseret på, at udgifter under et vist niveau (defineret
som 5% af produktionsværdien for de enkelte vareområder for industrilandene og 10 % for udviklingslandene) er så små, at
de ikke behøver at blive inkluderet i nedsættelsesberegningerne. De minimis adgangen i landbrugsaftalen foreslås for de
industrialiserede medlemslande reduceret med 0,5 % årligt over 5 år fra det nuværende niveau på 5 %. Udviklingslandenes
nuværende niveau på 10 % i de minimis undtagelse foreslås opretholdt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460844_0005.png
Mindst udviklede lande
Det foreslås, at de mindst udviklede lande slet ikke skal underlægges reduktionsforpligtelser i nogen form. Endvidere foreslås
det, at industrialiserede medlemslande skal give told- og kvotefri adgang for import fra de mindst udviklede lande.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet.
Konsekvenser
Der foreligger p.t. ingen vurdering af konsekvenserne af udkastet.
Høring
EU’s eget udspil til modaliteter på landbrugsområdet har tidligere været sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og
WTO-Beach-Club udvalget, jf. aktuelt notat af 20. januar 2003.
Det foreliggende udkast fra formanden for WTO’s landbrugskomité vil blive sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er den 20. januar 2003 fremsendt aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg om EU´s forslag om modaliteter på
landbrugsområdet i forbindelse med rådsmødet (landbrugs- og fiskeri) den 27.-28. januar 2003.