Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 608
Offentligt
1460841_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 608)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 352 (Løbenr. 12674)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
18. februar 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. februar 2003 – vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 17.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460841_0002.png
Danmarks Statistik, 21. kontor 17. februar 2003
Internationalt Sekretariat SSA/-
Akt.nr. 0018
Aktuelt notat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om produktion og
udvikling af Statistik vedrørende videnskab og teknologi, jf. KOM(2001) 490 endelig
1. Baggrund og indhold
Fremsættelsesdato:
27. august 2001
Beslutningsprocedure:
Forordningen har hjemmel i traktatens artikel 285 vedrørende fællesskabsstatistikker, og behandles efter proceduren om
fælles beslutningstagen (co-decision), jf. traktatens artikel 251.
Tidl. behandling i rådsregi:
Forslaget har ikke tidligere været behandlet i Rådet. Rådets fælles holdning er i efteråret 2002 forberedt på to møder i Rådets
arbejdsgruppe Indre Marked (statistik). Det foreliggende forslag til Rådets fælles holdning ventes vedtaget som a-pkt. på et
snarligt kommende Rådsmøde.
Europa-Parlamentet
Ved 1. læsning i Europa-Parlamentet i juli 2002 blev der fremsat fire ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag:
1. Det første, som vedrørte, at statistikken i muligt omfang skal opdeles efter regioner, er indarbejdet i forslaget til Rådets
fælles holdning.
2. Det andet, som vedrørte øget samarbejde med OECD, er indarbejdet med en ændret ordlyd.
3. Det tredje, som vedrørte samarbejde med den såkaldte "Helsinki-gruppe", er ikke indarbejdet af formelle/juridiske
årsager, da Helsinki-gruppen ikke har et juridisk grundlag. Dog er der i betragtningerne udtrykt direkte anerkendelse af
gruppens arbejde og en hensigt om at fortsætte samarbejdet.
4. Det fjerde, som vedrørte en hurtigere og hyppigere rapportering fra Komissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, er
indarbejdet i forslaget til Rådets fælles holdning.
Formål og indhold:
Formålet med rådsbeslutningen er at skabe en lovgivningsmæssig ramme for vedligeholdelsen og udviklingen af fællesskabets
statistiksystem vedrørende videnskab, teknologi og innovation. Forslaget peger på følgende indsats-områder:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460841_0003.png
1. Fortsat produktion af løbende statistik vedrørende videnskab og teknologi, herunder forbedring af datakvalitet,
sammenlignelighed og rettidighed.
2. Udvikling af nye statistiske indikatorer til måling af resultaterne af aktiviteter inden for videnskab og teknologi samt
spredning af viden. Højt prioriterede områder for udvikling af nye indikatorer er:
3. innovation
4. anvendelsen af menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi
5. patenter
6. højteknologi
7. ligestillingsaspekter vedrørende videnskab og teknologi.
• Forbedring og opdatering af eksisterende standarder og manualer, der beskriver anvendte begreber og metoder,
specielt med henblik på begrebernes anvendelse i relation til servicesektoren samt koordinering af metoder til måling af
Forsknings- og Udviklingsaktivitet.
• Forbedring af datakvalitet, herunder specifikt med hensyn til sammenlignelighed, præcision og rettidighed.
Forbedret udbredelse, tilgængelighed og dokumentation af statistiske informationer.
Gennemførelse:
I henhold til forslaget skal de for implementeringen nødvendige tiltag besluttes i Komitéen for det statistiske program (SPC)
under anvendelse af forskriftsproceduren.
Efter forslaget er det hensigten, at der over en femårig periode (2003-2007) stilles 7 mill. Euro til rådighed for Eurostat
(fællesskabernes statistiske kontor) og medlemslandene med henblik på etablering og udvikling af dette statistikområde, heraf
2,7 mill. Euro til medlemslandene.
Den foreslåede beslutning viderefører den tidligere rådsbeslutning om et flerårligt program for statistik om forskning,
udvikling og innovation (94/78/EC, Euratom af 24. januar 1994), der udløb i 1997.
Statistik vedrørende forskning, udvikling og innovation indsamles i dag af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
som et led i den generelle varetagelse af dette ministerområdes opgaver. Opgaven er delegeret til Analyseinstitut for
Forskning.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens begrundelse:
I forslaget begrundes overholdelsen af nærhedsprincippet med, at en fællesskabslovgivning, som specificerer hvilke variable,
der skal indsamles, indsamlingsfrekvensen, anvendte metoder og definitioner mv., bedre end national lovgivning vil kunne
sikre opnåelsen af en harmoniseret og sammenlignelig statistik, samt den fornødne udvikling af nye indikatorer og metoder.
Vurdering:
Det fremlagte forslag vurderes at være i overensstemmelse med hhv. nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk lovgivning
Der er ingen særskilt dansk lovgivning på dette område.
4. Høring
Hørte parter:
Følgende parter blev hørt i forhold til Kommissionens forslag: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut,
Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport & Service, Danmarks Nationalbank, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Management Råd, Det Danske Handelskammer, Det
Økonomiske Råd, DRUID, Erhvervsministeriet, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, IT-brancheforeningen, IT- og
Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Teknologisk Institut,
Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460841_0004.png
Høringssvar:
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (daværende IT- og Forskningsministeriet)/Analyseinstitut for Forskning
tilkendegav støtte til forslaget:
"Forslaget fastsætter rammerne for de nuværende aktiviteter på området, dvs. forslaget får formaliseret det nuværende
samarbejde omkring fælles innovationsundersøgelser (CIS-undersøgelserne) og omkring benchmarkingen af de nationale
forskningspolitikker. Der er ved de første CIS-undersøgelser ydet støtte til ekstraudgifterne. Denne støtte fastholdes i
forslaget.
Forslaget indeholder desuden rammerne og temaerne for den fremtidige udvikling af statistik vedrørende videnskab og
teknologi. Disse rammer og temaer kan IT- og Forskningsministeriet/Analyseinstitut for Forskning tilslutte sig.
Afhængig af tempoet i udviklingen af disse nye mål vil det dog kræve ekstra ressourcer, hvis Danmark skal indgå i disse
udviklingsarbejder. Det skal desuden bemærkes, at det er vigtigt, at arbejdet bliver koordineret med arbejdet i OECD-
regi omkring forsknings- og udviklingsstatistik, så sammenligneligheden med de øvrige lande i OECD fastholdes."
Erhvervsministeriet oplyste, at man støtter forslaget om at producere og udvikle statistik inden for videnskab og teknologi.
Amtsrådsforeningen tilkendegav, at man er meget tilfreds med det nye initiativ vedrørende rammer for vedligeholdelse og
udvikling af EUs statistiksystem om videnskab, teknologi og innovation. Desuden anførtes følgende:
"Tilgængelighed til data ønskes højnet. Dvs. ud over EUs muligheder for indsamling og dataproduktion – så ønskes det
også, at nationalt, regionalt, lokalt niveau – samt borgerniveau får en klart øget grad af elektronisk adgang til data fra
Fællesskabet.
Muligheden for sammenlignelighed ønskes højnet. I artikel 2, næstsidste pind lægges op til øget grad af
sammenlignelighed, hvilket er godt. Ikke alene ønskes de traditionelle nationale sammenligninger bibeholdt – men det
vil være interessant med øgede muligheder for regionale sammenligningsmuligheder – med alle regioner i fællesskabet."
IT- Brancheforeningen anførte, at der er behov for at udvikle en ny generation af statistiske variable, og foreslår, at
beslutningsforslagets Artikel 2, som peger på en række specifikke statistiske aktioner, udvides med statistiske opgørelser
vedrørende følgende:
"Der findes en række programmer, som virksomheder, der opfylder programmets kriterier, kan søge økonomisk støtte
fra. Det ville være interessant at etablere et statistisk materiale, der viser hvor mange programmer der findes, hvor mange
ansøgninger der er indsendt, og endelig hvor mange og hvilke typer af virksomheder, der har opnået støttet fra disse
programmer.
Det statistiske materiale vedrørende menneskelige ressourcer bør vise arbejdsstyrkens mobilitet, således at det
synliggøres om visse lande i højere grad end andre tiltrækker arbejdskraft med bestemte kvalifikationer inden for
videnskab og teknologi.
Information vedrørende antallet af nystartede virksomheder, hvilke produkter, de udvikler/sælger, hvor mange ansatte de
har efter 1, 2, 3 år etc. Hvis muligt også hvilke lande, de er etableret i og i hvilken grad de internationaliseres."
Desuden pegede IT-Brancheforeningen på, at man bør udnytte muligheden for brugervenlig og elektroniske indberetning.
Endelig er det foreningens opfattelse, at der bør oprettes et ’review body’ med henblik på at validere de statistiske data, bl.a.
med repræsentater fra virksomheder i forskellige lande.
Dansk Handel & Service oplyste, at forslaget synes at være i overensstemmelse med Dansk Handel & Service's synspunkter,
og at man derfor ikke har konkrete kommentarer til forslaget.
5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Administrative konsekvenser:
Forslaget har ingen administrative konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460841_0005.png
Statsfinansielle konsekvenser:
Det foreliggende forslag har karakter af en "rammeretsakt", der lægger op til at fastholde det nuværende niveau for EU-
finansiering af aktiviteter. Forslaget kan dog få økonomiske konsekvenser, fx i forbindelse med iværksættelse af egentlig ny
dataindsamling, eller i forbindelse med en videre bearbejdning af eksisterende data i tilknytning til udviklingen af nye
indikatorer. Størrelsesordenen heraf kan ikke skønnes på baggrund af det foreliggende forslag, men vil afhænge af
gennemførelseslovgivningen på EU-niveau, jf. ovenstående.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Forelæggelse i Folketinget
Folketingets Europaudvalg er orienteret ved grundnotat FEU-nr. DST0017 af 25. september 2001 samt supplerende notat af
6. november 2001.