PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 764
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 764)

Det Europæiske Råd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

20. marts 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles

den 20.-21. marts 2003 Kommissionens grønbog – En iværksætterkultur i Europa, 5765/03.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FØLGESKRIVELSE

fra:

Sylvain BISARRE, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-

Kommissionen

modtaget den:

27. januar 2003

til:

Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant

Vedr.:

Grønbog

– En iværksætterkultur i Europa

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2003) 27 endelig.

________________________

Bilag

: KOM(2003) 27 endelig

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruxelles, den 21.1.2003

KOM(2003) 27 endelig

Grønbog

En iværksætterkultur i Europa

(forelagt af Kommissionen)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning - Udfordringen for Europa på iværksætterområdet

II. Iværksætterkulturens dynamik

A. Hvad er iværksætterkultur?

i. Udnyttelse af kreativitet eller nytænkning

ii. Iværksættere

iii. Hvor findes iværksætterkultur?

B. Hvorfor er iværksætterkultur vigtig?

i. Iværksætterkultur bidrager til jobskabelse og vækst

ii. Iværksætterkultur er vigtig for konkurrenceevnen

iii. Iværksætterkultur frigør det personlige potentiale

iv. Iværksætterkultur og samfundsinteresser

C. Den Europæiske Unions mangler og potentiale på iværksætterområdet

i. Måling af iværksætterkultur

ii. Udfordringen for Europa

III. Politiske muligheder for iværksætterkultur

A. Hvad kræver det at udvikle flere iværksættere?

i. Adgangshindringer

ii. Risiko og belønning

iii. Fremme af kapacitet og færdigheder

iv. At gøre iværksætterkulturen tilgængelig for alle medlemmer af samfundet

B Hvordan kan virksomhederne geares til vækst?

i. Det lovgivningsmæssige miljø

ii. Beskatning

iii. Adgang til kvalificeret arbejdskraft

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iv. Adgang til finansiering

v. At hjælpe virksomhederne med at udnytte viden og internationale muligheder

vi. Intrapreneurship og ventureprojekter inden for virksomheder

C. Imod et iværksættersamfund

i. En mere positiv holdning til iværksætterkultur

ii. Iværksætterkulturens rolle for opnåelsen af sociale mål

IV. Vejen frem

A. En koordineret fremgangsmåde for iværksætterpolitik

i. Koordinering af iværksætterpolitikken blandt alle de politiske beslutningstagere

ii. At lære af de bedste

B. Tre søjler for indsatsen for et iværksættersamfund

i. At fjerne hindringer for virksomhedernes udvikling og vækst

ii. Afvejning af risici og fordele ved iværksætterkulturen

iii. Et samfund, der værdsætter iværksætterkulturen

I. Indledning - Udfordringen for Europa på iværksætterområdet

Europa skal fremme iværksætterdynamikken mere effektivt. Europa har behov for flere nye og blomstrende virksomheder,

der er villige til at høste fordelene af åbne markeder og etablere kreative eller innovative projekter, der kan udnyttes

kommercielt i større skala.

Midt i sidste århundrede forudsagde økonomerne, at store virksomheder ville komme til at dominere. Man skulle være stor

for at opnå stordriftsfordele, udnytte udenlandske markeder og holde trit med lovgivningen og de nye teknologiske

muligheder. I 1960'erne og 1970'erne dominerede de store virksomheder ganske rigtigt økonomien. Siden da er tendensen

begyndt at gå den anden vej. De store virksomheder rationaliserede gennem omstrukturering, outsourcing eller reduktion af

virksomheden, og antallet af virksomhedsejere i OECD-landene voksede fra 29 til 45 mio. mellem 1972 og 1998.

Strukturelle ændringer i økonomien flyttede Europas komparative fordel hen imod af videnbaserede aktiviteter.

Globaliseringen medførte et øget konkurrencemæssigt pres på fremstillingsvirksomheder i lande med høje omkostninger,

hvilket ikke blot førte til, at produktionskapaciteten blev flyttet til lande med lave omkostninger, men også til øget

produktivitet gennem brug af teknologi. I mellemtiden skabte "informations- og kommunikationsteknologierne" (ikt)

grobund for nye markeder for personlige computere, software og ikt-baserede tjenester, hvilket revolutionerede

produktionsprocesserne inden for mange industrisektorer og førte til vækst i tjenesteydelsessektoren.

Det indre marked, som Den Europæiske Union oprettede, udvikler sig gennem fjernelsen af toldbarrierer samt gensidig

anerkendelse og harmonisering. Det letter handelen på et marked med 380 mio. mennesker, der snart bliver til 450 mio. efter

udvidelsen.

Disse ændringer har medført muligheder for nye iværksætteridéer, navnlig inden for tjenesteydelser. Den større kompleksitet

inden for produktionsprocesserne kræver en række specialiserede produktionsfaktorer. De lavere udgifter til overførsel af

viden over lange afstande gør det relativt billigere at få leverancer fra eksterne leverandører. Den fortsatte åbning af

markederne giver virksomheder inden for nichemarkeder mulighed for i højere grad at operere på europæisk plan eller på

verdensplan.

Evnen til at tilpasse sig økonomiske ændringer er af central betydning for konkurrenceevnen. I 2000 definerede Det

Europæiske Råd i Lissabon sine målsætninger for beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed. Inden 2010

sigter Unionen mod "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der

kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed." I 2001 vedtog Det Europæiske

Råd en strategi for bæredygtig udvikling og tilføjede en miljødimension til Lissabon-strategien. Rådet erkendte behovet for

radikale omlægninger af økonomien med henblik på at skabe 15 mio. nye arbejdspladser inden 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et gunstigt klima for etablering og udvikling af virksomheder er af central betydning for muligheden for at nå disse mål.

Rådet vedtog charteret for små virksomheder, med anbefalinger om hvorledessmå virksomheder kan hjælpes til at udnytte

videnøkonomien fuldt ud. Europa-Kommissionen udvikler initiativer på dette område, herunder årlige

gennemførelsesrapporter om medlemsstaternes og Kommissionens indsats for at nå målene i charteret for små

virksomheder, rapporten om Kommissionens SMV-repræsentants aktiviteter og den kommende meddelelse om

innovationspolitik. Særligt har Kommissionen i december 2002 vedtaget en meddelelse om industripolitik i et udvidet Europa

og diskussionen om Grønbogen må nødvendigvis også ses i denne sammenhæng.

På forårstopmødet i Barcelona i 2002 noterede Det Europæiske Råd sig, at Kommissionen agtede at forelægge en Grønbog

om iværksætterkultur. Iværksætterkulturens betydning er blevet stadfæstet endnu engang i Kommissionens forårsrapport

2003 til Det Europæiske Råds forårsmøde, som lægger særlig vægt på at få gang i investeringer, beskæftigelse og vækst

gennem viden, innovation og virksomhedsdynamik.

II. Iværksætterkulturens dynamik

A. Hvad er iværksætterkultur?

Iværksætterkultur er multidimensional, og selv om den kan forekomme i forskellige sammenhænge, økonomiske eller andre,

og i alle typer af organisationer, fokuserer vi i denne grønbog på iværksætterkultur i en erhvervsmæssig sammenhæng.

i. Udnyttelse af kreativitet eller nytænkning

Iværksætterånd er først og fremmest et udtryk for en holdning. Den dækker en persons motivation og evner, selvstændigt

eller inden for en organisation, til at identificere en mulighed og forfølge den for at skabe nye værdier eller økonomisk succes.

Det kræver kreativitet eller nytænkning at gå ind og konkurrere på et eksisterende marked eller at ændre eller endda skabe et

nyt marked. At gøre en forretningsidé til en succes kræver evne til at kombinere kreativitet eller nytænkning med sund ledelse

og forme en virksomhed med henblik på at optimere dens udvikling gennem alle faser af dens livscyklus. Dette er mere

vidtgående end den daglige ledelse: Det drejer sig om virksomhedens ambitioner og strategi.

ii. Iværksættere

Iværksætterkultur drejer sig om mennesker, deres valg og handlinger, når de starter, overtager eller driver en virksomhed eller

deres engagement i en virksomheds strategiske beslutningstagning. Iværksættere er en heterogen gruppe, der kommer fra alle

mulige samfundslag. Alligevel rummer iværksætternes adfærd visse fælles træk, herunder vilje til at løbe en risiko og lyst til

selvstændighed og selvrealisering. I den britiske husstandsundersøgelse fandt man, at personer, der seriøst overvejer at starte

egen virksomhed, betragter sig selv som forholdsvis mere opfindsomme og kreative end andre.

iii. Hvor findes iværksætterkultur?

Iværksætterkultur kan forekomme inden for alle sektorer og forretningsområder. Det gælder selvstændige og virksomheder i

alle størrelser gennem de forskellige stadier af virksomhedernes livscyklus, fra perioden forud for etablering til vækst,

overdragelse eller ophør og start på ny.

Iværksætterkultur er relevant for virksomheder inden for alle sektorer, teknologiske eller traditionelle, for små og store

virksomheder og forskellige ejerstrukturer som f.eks. familievirksomheder, børsnoterede virksomheder, virksomheder i den

sociale økonomi eller ikke-udbyttegivende organisationer, der ofte har betydelige økonomiske aktiviteter. Ifølge Global

Entrepreneurship Monitor (GEM)-undersøgelsen skaber 7 % af de nye iværksættere en betydelig ny markedsniche eller

økonomisk sektor, hvis deres virksomhed har succes, mens 70 % af de nye virksomheder leverer produkter eller tjenester til

eksisterende markeder, hvor der i forvejen er betydelig konkurrence, og hvor den afgørende teknologi har været tilgængelig i

over et år.

Iværksætterånd er et udtryk for en personlig holdning og en proces, hvor man skaber og udvikler en økonomisk aktivitet, hvor man kombinerer

risikovillighed, kreativitet og/eller nytænkning med forsvarlig ledelse inden for en ny eller en eksisterende organisation.

B. Hvorfor er iværksætterkultur vigtig?

i. Iværksætterkultur bidrager til jobskabelse og vækst

Det er i stigende grad nye og mindre virksomheder snarere end de større, der skaber de fleste nye arbejdspladser. I lande med

store stigningstakter på iværksætterområdet har der efterfølgende været tendenser til faldende arbejdsløshed. I løbet af

1990'erne ydede hurtigtvoksende virksomheder et betydeligt bidrag til jobskabelsen. I Nederlandene skabte 8 % af de

hurtigtvoksende virksomheder f.eks. 60 % af beskæftigelsen i de eksisterende virksomheder i perioden 1994-1998. I USA

skabte 350 000 hurtigtvoksende virksomheder to tredjedele af alle nye arbejdsplader mellem 1993 og 1996. Forskningen tyder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på, at iværksætterkulturen yder et positivt bidrag til den økonomiske vækst, selv om væksten i BNP påvirkes af mange andre

faktorer.

Iværksætterkultur kan også bidrage til at fremme den sociale og økonomiske samhørighed i regioner med udviklingsefterslæb,

til at stimulere den økonomiske aktivitet og jobskabelsen eller til at integrere arbejdsløse eller ugunstigt stillede på

arbejdsmarkedet.

ii. Iværksætterkultur er vigtig for konkurrenceevnen

Nye iværksætterinitiativer, enten start af ny virksomhed eller ændring af en eksisterende (f.eks. efter overdragelse af en

virksomhed til en ny ejer), fremmer produktiviteten. De skærper konkurrencen på markederne og tvinger andre

virksomheder til at reagere ved at forbedre deres effektivitet eller indføre fornyelser. Øget effektivitet og innovation i

virksomhederne, enten med hensyn til organisationen, processer, produkter, tjenester eller markeder, styrker

konkurrenceevnen i økonomien som helhed. Processen giver samtidig forbrugerne fordele gennem et større udvalg og lavere

priser.

iii. Iværksætterkultur frigør det personlige potentiale

Et arbejde er andet og mere end blot en måde at tjene penge på. Mennesker har andre kriterier for deres karrierevalg såsom

sikkerhed, frihedsgrader, variation i opgaverne og interesse for arbejdet. Højere indtægtsniveauer kan tilskynde folk til at

opfylde "vigtigere behov" såsom selvrealisering og uafhængighed ved at blive iværksættere. Ved den britiske

husstandsundersøgelse fandt man, at ud over materielle bevæggrunde (penge og status) valgte folk at blive iværksættere for at

realisere sig selv (frihed, uafhængighed og udfordringer).

For nogle mennesker, som ikke kan finde et almindeligt arbejde, der tilfredsstiller dem, kan beslutningen om at blive

iværksætter være helt eller delvis baseret på en økonomisk nødvendighed. At blive iværksætter kan give disse mennesker

udsigt til en forbedring af deres situation.

Jobtilfredsstillelsen hos iværksættere er højere end blandt ansatte. Ved en undersøgelse gav 33 % af de selvstændige uden

ansatte og hele 45 % af de selvstændige med ansatte udtryk for at være meget tilfredse med deres arbejdssituation imod kun

27 % af ansatte.

iv. Iværksætterkultur og samfundsinteresser

Iværksætterne er markedsøkonomiens drivkræfter, og deres præstationer giver samfundene velstand, arbejdspladser og

valgmuligheder for forbrugerne. Som svar på befolkningens voksende forventninger vedrørende erhvervsaktiviteternes

indvirkning på samfundet og miljøet har mange store virksomheder indført formelle strategier for Virksomhedernes Sociale

Ansvar. Dette omfatter frivillig hensyntagen til samfunds- og miljøspørgsmål i deres erhvervstransaktioner og i deres samspil

med interessenter, i erkendelse af, at en ansvarlig virksomhedsadfærd kan bidrage til virksomhedens succes. En sådan adfærd

kan f.eks. indebære, at de forpligter sig til at producere på en miljøvenlig måde ("økoeffektivitet") eller til at respektere

forbrugernes interesser samt til at drive virksomhed på en forbrugervenlig måde. SMV'er demonstrerer deres "ansvarlige

iværksætterkultur" på en mere uformel måde, men de udgør strukturen og midtpunktet i mange samfund.

Iværksætterkulturen kan også spille en positiv rolle i forbindelse med effektiv levering af sundheds-, uddannelses- og

velfærdsydelser. Virksomhederne i den sociale økonomi tilskynder interessenterne til at deltage i forvaltningen og leveringen

af sådanne tjenester, hvilket fremmer innovation og kundefokusering. En sådan fremgangsmåde kan supplere de offentlige

ressourcer og føre til et bredere servicetilbud til forbrugerne.

C. Den Europæiske Unions mangler og potentiale på iværksætterområdet

Hvordan klarer Den Europæiske Union sig med hensyn til iværksætterkultur? For at besvare det spørgsmål skal vi ikke blot

se på folks holdninger til iværksættere eller det faktiske antal iværksættere, men ligeledes på dynamikken i

iværksætteraktiviteterne og iværksætternes resultater.

i. Måling af iværksætterkultur

Befolkningens præferencer for at være selvstændige

Europæerne foretrækker at være ansatte frem for at være selvstændige ifølge Eurobarometer-undersøgelsen. I Sydeuropa,

Irland og Det Forenede Kongerige er der en forholdsvis højere præference for at være selvstændig. Sammenlignet med

EU-gennemsnittet på 45 % vil hele 67 % af amerikanerne foretrække at være selvstændige.

Befolkningens engagement i iværksætterkulturen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forekomsten af iværksættere, herunder selvstændige og virksomhedsejere, varierer kraftigt rundt om i Europa fra

omkring 6 % i Danmark og Luxembourg til 13 % i Spanien, 15 % i Portugal og over 18 % i Grækenland og Italien. Dette

skal sammenholdes med lidt over 10 % i USA.

Når man ser på deltagelsen i

nye

iværksætterinitiativer viste Eurobarometer-undersøgelsen, at 4,5 % af EU-borgerne i

øjeblikket er på vej til at starte virksomhed, har startet virksomhed eller har overtaget en inden for de sidste tre år, med

variationer inden for EU fra over 6 % i Det Forenede Kongerige og Irland til mindre end 2 % i Frankrig. Med 13 %

ligger denne andel betydeligt højere i USA. Mere end dobbelt så mange europæere som amerikanere opgav forsøget på

at starte virksomhed.

Iværksætterdynamik

Trods tal, der antyder en tilsvarende grad af "udskiftning" (tal for etablering og nedlæggelse af virksomheder) i nogle

europæiske lande og USA, er iværksætterdynamikken mindre udpræget i Europa. De amerikanske virksomheder er i

gennemsnit mindre ved etableringen end europæiske virksomheder, men (beskæftigelses)væksten blandt overlevende

virksomheder i USA er langt højere i de første år efter etableringen. Iværksættere i USA afprøver tilsyneladende

markedet ved at starte i det små, og hvis det går godt, udvider de hurtigt, mens mange forretningsidéer i Europa aldrig

kommer ud på markedet, fordi deres levedygtighed bliver anfægtet, før de bliver afprøvet på markedet. Eurobarometer

viste rent faktisk, at 46 % af europæerne mente, at "man

ikke skal starte virksomhed, når der er risiko for, at det går

galt",

imod kun 25 % af amerikanerne.

For at illustrere væksten inden for iværksætterdynamikken i USA kan det nævnes, at det tog 20 år at udskifte en tredjedel

af de virksomheder, der var på Fortune 500-listen i 1960, mens det tog fire år for virksomhederne på listen i 1998.

Derudover fandtes 8 af USA's 25 største virksomheder slet ikke i 1960, eller også var de kun meget små. I Europa var

alle de største virksomheder i 1998 allerede store i 1960.

Jobskabelse

Trods bestræbelserne på at nedbringe en arbejdsløshed på 11 % først i 1990'erne, og selv om arbejdsløshedsprocenten

varierer fra medlemsstat til medlemsstat, er en gennemsnitlig arbejdsløshed på 7,4 % stadig et alvorligt problem. I anden

halvdel af 1990'erne kunne alle medlemsstaterne registrere et positivt årligt fødselstal for virksomheder, men der er

stadig mulighed for yderligere forbedringer. Europa har ikke udviklet så mange af de hurtigtvoksende, risikovillige

virksomheder, der er en vigtig drivkraft for jobskabelsen. I løbet af de første år af 1990'erne blev 19 % af de mellemstore

virksomheder i USA klassificeret som hurtigtvoksende sammenlignet med et gennemsnit på 4 % i seks EU-lande.

ii. Udfordringen for Europa

Befolkningens holdninger til og engagement i iværksætterkulturen varierer meget blandt EU's medlemsstater, og forskellene

regionerne imellem er endnu større. I gennemsnit mangler Den Europæiske Union ikke virksomhedsejere. Men folks lyst til

at udvikle nye iværksætteridéer i Den Europæiske Union kan blive større. Sammenlignet med USA er der mindre

iværksætterdynamik i Den Europæiske Union. Europæerne involverer sig mindre end amerikanerne i nye

iværksætteraktiviteter, og europæiske virksomheder vokser ikke så meget som i USA.

Den konstant høje arbejdsløshed i Den Europæiske Union, igen et mere presserende problem for nogle medlemsstater end

andre, viser, at der skal gøres en indsats for at udnytte jobskabelsespotentialet i iværksætteraktiviteterne bedre. Ud over at

tilskynde til nye iværksætteridéer skal man frigøre vækstpotentialet i de eksisterende virksomheder i Den Europæiske Union.

De er kernen i EU's økonomi og skaber kontinuitet, arbejdspladser og værdifulde erfaringer. Ud af ca. 20 mio. SMV'er i

Europa erklærer omkring 30 %, at vækst er deres hovedambition.

Udfordringen for Den Europæiske Union består i at identificere nøglefaktorerne for etableringen af et klima, hvor iværksætterinitiativ og

erhvervsaktivitet trives. Gennem politiske foranstaltninger skal man søge at højne iværksætterkulturen i EU ved at anvende den mest

hensigtsmæssige metode til at frembringe flere iværksættere og skabe vækst i flere virksomheder.

III. Politiske muligheder for iværksætterkulturen

Ad politisk vej kan man bidrage til at højne iværksætterkulturen. I GEM-rapporten bemærkes det, at uanset de

makroøkonomiske forholds indflydelse på iværksætterniveauet, lå det de observerede lande imellem mere eller mindre i

samme rækkefølge, hvilket tyder på, at vedvarende nationale forhold også har en vis betydning.

Den Europæiske Union har allerede indført en strategi for vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker,

hvilket er en forudsætning for at skabe et klima, der er fremmende for iværksætterinitiativer. Rådet udsender årlige

"Overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker",

hvori man kommenterer medlemsstaternes nationale politikker. I 2002

anbefalede man i retningslinjerne at fremme iværksætterkulturen, f.eks. gennem skatte- og afgiftsmæssige og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsmæssige rammer for nye og eksisterende virksomheder, reformer af konkurslovgivningen samt udvikling af

effektive finansielle markeder.

Ud over de økonomiske muligheder er mange andre faktorer bestemmende for beslutningen om at etablere virksomhed eller

for iværksætterens ambition om at tage en risiko eller udvide. Flere økonomiske muligheder fører ikke automatisk til flere

iværksættere. Det afhænger også af folks præferencer, evner og mulige alternativer. Selv når folk overvejer at blive

iværksættere, vejer de fordele og ulemper ved iværksættertilværelsen imod de fordele og den sikkerhed, de må give afkald på.

En samlet metode til fremme af iværksætterkulturen skal fungere på tre niveauer - individ, virksomhed og samfund.

• For at motivere

individer

til at blive iværksættere skal de gøres opmærksom på selve "iværksætter"-begrebet, og det

skal fremstilles som en tilstrækkeligt attraktiv valgmulighed. De skal udstyres med de rette færdigheder, så de kan

omsætte deres ambitioner til vellykkede projekter.

• Hvis iværksætterprojekter skal udvikle sig til sunde

virksomheder,

er det vigtigt, at der er gode rammebetingelser til

stede. De skal give virksomhederne mulighed for at udvikle sig og vokse og ikke forringe exitmulighederne

uforholdsmæssigt.

• Iværksætteraktivitetsniveauet afhænger af en positiv holdning til iværksættere i

samfundet.

Iværksætteres succes skal

værdsættes, og stemplingen i tilfælde af fiasko skal gøres mindre dramatisk.

Iværksætterpolitik sigter mod at styrke iværksætternes livskraft ved at motivere iværksætterne og udstyre dem med de nødvendige færdigheder. Et

miljø med opbakning til erhvervslivet er nøglen til at få folk til at starte, lukke og overtage virksomheder og få dem til at trives og overleve.

A. Hvad kræver det at udvikle flere iværksættere?

i. Adgangshindringer

Trods de seneste forbedringer betragter europæerne stadig administrative barrierer som en alvorlig hindring for

start af virksomhed. Nystartede virksomheder har svært ved at få den startkapital og kapital til den første periode,

som de har brug for. En fordeling af risikoen mellem den offentlige og den private sektor kan bidrage til at

tilvejebringe flere finansieringsmuligheder.

Da europæerne i forbindelse med Eurobarometer-undersøgelsen blev bedt om at fremkomme med deres syn på barrierer

ved start af virksomhed, sagde 69 %, at de eksisterende administrative procedurer var komplicerede, og 76 % gjorde

opmærksom på manglende adgang til finansiering.

Man har allerede sat fokus på de administrative procedurer for oprettelse af virksomhed. I en benchmarkingundersøgelse

observerede Kommissionen en positiv tendens med hensyn til den tid, det kræver at starte virksomhed. Der bruges i

gennemsnit 12 arbejdsdage på at oprette en personligt ejet virksomhed og 24 dage for et anpartsselskab; disse tal er

konstant faldende. Men nogle medlemsstater har lang vej endnu med hensyn til at reducere tidsforbrug og omkostninger

ved etablering af virksomhed for at nærme sig de europæiske benchmarks. Der er mulighed for yderligere forbedringer

med hensyn til forskellige procedurer, kontaktpunkter, krævede formularer, licenser og tilladelser samt omkostninger.

Kvikskranke for oprettelse af virksomhed

Portugal

har der siden 1997 eksisteret centre for virksomhedsformaliteter, der skal lette registreringen af nye

virksomheder. På disse centre samles repræsentanter for alle de offentlige instanser, der har ansvaret for de forskellige

formaliteter i forbindelse med registrering af nye virksomheder (f.eks. vedrørende stiftelsesoverenskomst eller erhvervs-

og socialsikringsregistre). Kommende iværksættere kan få rådgivning fra en hjælpetjeneste, der er placeret i samme

center. Samtidig har man forenklet procedurerne. Resultatet er, at den tid, det tager at etablere virksomhed, er faldet

med helt op til 80 % sammenlignet med midt i 1990'erne, og Portugal satser på en yderligere 50 % reduktion i 2003.

Adgangen til finansiering er fortsat en stor hindring for nye iværksættere: De har svært ved at garantere banklån eller

finde risikokapital. Banker ønsker beviser på gode resultater og sikkerhedsstillelse - hvilket nye virksomheder, især

virksomheder, der udvikler videnbaserede aktiviteter, normalt ikke kan fremvise. Nystartede virksomheder oplever også

store problemer med at få dækket deres behov for driftskapital.

Ud over banklån bør nystartede virksomheder have lettere adgang til alternative finansieringskilder. Ud over

risikokapital bør potentialet i uformelle investeringer, f.eks. fra familie, venner eller "business angels", undersøges

yderligere. I GEM-undersøgelsen fandt man, at den uformelle støtte til nystartede virksomheder var fem gange så høj

som andelen af indenlandsk risikokapital, og mens andelen af risikokapital faldt kraftigt mellem 2000 og 2001, var den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uformelle støtte mere stabil. For at øge deres interesser i risikobetonede virksomheder har private investorer givet udtryk

for, at der er behov for incitamenter som f.eks. skattefritagelser.

Risikodeling mellem banker og investorer i den private sektor og offentlige finansieringsinstitutter, der har specialiseret

sig i SMV'er, eller gennem gensidige garantiselskaber er en effektiv metode til at supplere de knappe offentlige midler

og har vist sig at være velegnet med henblik på at øge finansieringen til nystartede virksomheder.

ii. Risiko og belønning

I Europa opvejes risikoen ved at være iværksætter ikke i tilstrækkelig grad af udsigten til belønning. Dette kræver

en justering af balancen mellem de forskellige risici og belønningen ved at være iværksætter.

Hvis projektet slår fejl, stemples iværksætteren som en fiasko. Da man i forbindelse med Eurobarometer-undersøgelsen

bad europæerne pege på deres største bekymring vedrørende risikoen ved iværksætterprojekter, nævnte de især risikoen

for konkurs og for at miste deres personlige ejendom. Ud over den sociale stempling har en personlig konkurs alvorlige

juridiske konsekvenser. Afviklingen af gælden kan tage mange år, fallenter kan miste deres ejendom og blive underlagt

forskellige restriktioner. Sådanne konsekvenser er berettigede i tilfælde af svig eller uærlighed, men konkurser er et

indbygget aspekt ved økonomisk aktivitet, og en del af iværksætterne går konkurs, fordi de ikke kan konkurrere på

markedet. Konkurslovgivningen kan revideres med henblik på at reducere hindringerne for, at ærlige iværksættere kan

starte på ny. Dette må naturligvis ikke medføre uforholdsmæssige konsekvenser for kreditorernes interesser, hvilket vil

kunne øge deres tilbageholdenhed over for at investere i små og nye projekter.

Konkurslovgivning

Belgien

har tilpasset sin konkurslovgivning med henblik på at give iværksættere mulighed for at forsøge at redde deres

virksomheder, når de står over for forbigående problemer, og på at afvikle ikke-levedygtige virksomheder hurtigst

muligt. Domstolene kan erklære, at redelige iværksættere, der er gået konkurs, er "undskyldt" og give dem mulighed for

at starte på en frisk i erhvervslivet.

Folk ville sandsynligvis være mere villige til at acceptere risikoen som iværksætter, hvis den opvejedes af udsigten til

belønning, hvis projektet bliver en succes. På det seneste har man kunnet iagttage en tendens til at sænke skatteniveauet

for selvstændige og mindre virksomheder i Den Europæiske Union, og der tages skridt til at lempe skattebyrden for

potentielle selvstændige. Alligevel er disse skattesatser fortsat høje i nogle medlemsstater, hvilket hæmmer

iværksætternes muligheder for at skabe og bevare deres velstand. Når man bliver selvstændig, er man ofte tvunget til at

vælge en ringere social beskyttelse. Et socialt sikringssystem, der er skræddersyet til iværksætternes behov, kan gøre det

mere attraktivt at blive iværksætter.

Sænkning af omkostningerne ved at blive iværksætter

Den

franske

regering har til hensigt at lette overgangen fra at være ansat til at være iværksætter. Denne foranstaltning,

som er et led i et omfattende initiativ, der skal øge antallet af nye virksomheder, omfatter tiltag, der skal reducere

hindringerne for ansatte, der ønsker at starte virksomhed, enten alene eller sammen med deres arbejdsgiver. Den vil

også føre til afskaffelsen af diskriminerende skatter og sociale afgifter på vordende iværksættere, der stadig har status

som ansatte.

Mere end dobbelt så mange europæere foretrækker at starte en virksomhed frem for at overtage en eksisterende. Men at

overtage en virksomhed kan være et attraktivt alternativ med en mindre grad af risiko. I Østrig overlever 96 % af de

vellykkede virksomhedsoverdragelser f.eks. de første fem år efter overdragelsen imod 75 % af de nystartede

virksomheder. Omkring en tredjedel af virksomhederne i Den Europæiske Union ventes at få behov for nye ejere inden

for de kommende 10 år, enten på grund af pensionering eller af andre grunde. Dette vil skabe mange muligheder for at

overtage eksisterende virksomheder.

iii. Fremme af kapacitet og færdigheder

Uddannelse bør bidrage til at fremme iværksætterkulturen ved at styrke den rette tankegang, bevidstheden om

karrieremuligheder som iværksætter samt kvalifikationer.

Eurobarometer-undersøgelsen viste, at 37 % af europæerne overvejer eller har overvejet at blive iværksættere, men kun

15 % har gjort deres planer til virkelighed. Undersøgelser synes at bekræfte, at kendskab til, hvordan man starter

virksomhed, øger sandsynligheden for, at man bliver iværksætter. Respondenter i Eurobarometer-undersøgelsen med

selvstændige forældre viste sig at være mere "iværksætter-orienterede" end respondenter, hvis forældre var ansat. Ved

GEM-undersøgelsen fandt man, at mennesker, der har tillid til egne kvalifikationer og erfaringer, har mellem to og syv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gange så stor sandsynlighed for at blive involveret i etablering eller drift af ny virksomhed; for mennesker, der kender

nogen, der har startet virksomhed for nylig, er sandsynligheden mellem tre og fire gange så høj. Ved den britiske

husstandsundersøgelse fandt man, at mennesker, der tidligere har været vidne til iværksætteraktiviteter (gennem venner,

familie eller uddannelse), med større sandsynlighed vil overveje at starte virksomhed. Uddannelsessystemet kan levere

både kvalifikationer og eksponering som et bidrag til at fremme iværksætterkulturen.

En virtuel virksomhed på skolen

Virtuelle virksomheder bruges som undervisningsmiddel for studerende på Sivitanidios' tekniske skole i Athen i

Grækenland.

De studerendes tid er fordelt mellem teoretiske kurser og drift af en virtuel virksomhed. Programmet vil

blive udvidet til alle tekniske skoler på grund af de meget positive resultater. Læseplanen er ligeledes blevet suppleret

med et kursus i iværksætterkultur, som kommer til at omfatte iværksætterteori og praktisk vejledning i udarbejdelsen af

forretningsplaner. Kontaktpersoner vil sikre, at de studerende får rådgivning og støtte vedrørende deres

karrieremuligheder som iværksættere.

Start af virksomhed kræver dynamik, kreativitet og vedholdenhed, mens udviklingen af en virksomhed gradvis kræver

mere ledelsesbetonede færdigheder som dygtighed, effektivitet og troværdighed. Eftersom både personlighed og

ledelsesfærdigheder er nøgleelementer for at få succes, skal der fra et tidligt tidspunkt undervises i de personlige

færdigheder, der er relevante for iværksættere, og de skal fastholdes op til universitetsniveau, hvor der kan sættes fokus

på udvikling af lederevner. Kommissionen fandt, at de fleste medlemsstater i forskellig grad nu lægger vægt på at

prioritere undervisningen i iværksætterkultur i deres uddannelsessystemer.

På universiteterne skal iværksætteruddannelserne ikke være forbeholdt MBA-studerende, men også være tilgængelige

for studerende på andre områder. På tekniske universiteter kan iværksætteruddannelser f.eks. bidrage til at bringe

iværksætterpotentiale og teknologisk potentiale sammen. Iværksætteruddannelse kombineret med offentlige

forskningsprogrammer rummer alle ingredienser, så man kan kombinere avanceret videnskab med markedsføring af

resultaterne.

Støtte til nye iværksættere inden for de højere læreanstalter

Enterprise

Ireland

gennemfører en strategi for udvikling af nystartede virksomheder med stort vækstpotentiale gennem

en fokuseret støttepakke, der sigter mod at øge antallet og intensiteten af nye virksomheder inden for de højere

læreanstalter. Programmet er et led i den irske regionale vækststrategi og omfatter et etårigt "udklæknings"-program for

kandidater, der ønsker at starte virksomhed, hvor der ydes praktisk og ledelsesmæssig støtte. Under Campus Company-

programmet kan akademikere opnå økonomisk støtte til at omsætte deres forskningsresultater til forretningsmæssig

virkelighed.

Erhvervsinkubatorer er en effektiv metode til levering af støtte til nye iværksættere. Virksomheder i inkubatorer har

større chance for overlevelse end virksomheder udenfor, og inkubatorer er et omkostningseffektivt instrument til fremme

af det offentliges politiske målsætninger. Denne succes forklarer, hvorfor deres antal stiger kraftigt; der findes nu over

850 erhvervsinkubatorer i Den Europæiske Union.

iv. At gøre iværksætterkulturen tilgængelig for alle medlemmer af samfundet

Iværksætterkulturen bør fremmes overalt med særligt fokus på kvinder og andre underrepræsenterede grupper.

Etniske mindretal udviser stor flair for iværksætterkulturen og et endnu større potentiale. De tilgængelige

erhvervsfremmetjenester synes at reagere mindre hensigtsmæssigt på deres specifikke behov.

Antallet af kvindelige iværksættere i Europa er betydeligt lavere end antallet af mandlige, med variationer i andelen af

selvstændige kvinder de enkelte EU lande imellem fra 16 % i Irland til 40 % i Portugal. Kvindelige iværksættere står

over for de samme problemer, som alle andre iværksættere, men i visse tilfælde synes problemerne, f.eks. adgang til

kapital, at være større for dem. Kvinder mangler ofte også den nødvendige selvtillid og de nødvendige kvalifikationer til

at etablere og drive en virksomhed med succes. Dette har en række forskellige årsager, herunder valget af

erhvervsaktivitet, manglende informationer, oplevelse af diskriminering, manglende netværk eller problemer med at

kombinere arbejdet med de familiemæssige forpligtelser.

Kommissionen har støttet udveksling af god praksis om politikker til fremme af iværksætterkulturen blandt kvinder

gennem "WES Netværket", der består af embedsmænd med ansvar for støtte til kvindelige iværksættere.

Kvindelige konsulenter til kvindelige iværksættere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NUTEK i

Sverige

startede projektet Business Consultants for Women, hvor kvindelige konsulenter yder rådgivning og

ikke-økonomisk bistand til kvindelige iværksættere. Dette er i tråd med oplysninger, der viser, at mange kvinder

foretrækker at henvende sig til andre kvinder for at få råd i forbindelse med virksomhedsdrift. Konsulenterne rådgiver

om erhvervsspørgsmål og andre spørgsmål, f.eks. hvordan man kombinerer sit familieliv med det at drive virksomhed.

NUTEK tilbyder uddannelse og erfaringsudveksling til konsulenterne.

Virksomheder drevet af etniske mindretal i Europa kendetegnes af en stærk iværksætterevne og et stort potentiale.

Etniske iværksættere er en heterogen gruppe hvad angår sprog, socioøkonomisk stilling og kultur, hvilket afspejles i

arten af deres forretningsaktiviteter. En stor del er koncentreret inden for aktiviteter med lave adgangskrav og har svært

ved at bryde ud af disse. De etniske iværksættere står normalt over for de samme problemer som alle andre iværksættere,

men de har tilsyneladende mindre gavn af offentlige erhvervsfremmetjenester end gennemsnittet og deltager ikke i så

stort omfang i erhvervsorganisationer.

Der er fremsat forslag om et europæisk netværk af etniske iværksættere med henblik på at lette udvekslingen af

erfaringer blandt disse og foreslå løsninger på de konstaterede problemer. I forbindelse med sin immigrationspolitik har

Kommissionen fremsat to forslag til direktiver, der skal bidrage til at gøre det lettere for iværksættere fra tredjelande at

starte egen virksomhed.

B Hvordan kan virksomhederne geares til vækst?

Iværksættere står over for mange forhindringer. Opfyldelse af administrative bestemmelser og de dermed forbundne udgifter

er fortsat en betydelig byrde. Adgang til kvalificeret arbejdskraft, graden af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og hensigtsmæssig

finansiering er også bestemmende for virksomhedernes resultater. Desuden skal virksomhederne have hjælp til at udnytte

mulighederne på det indre marked bedst muligt og til at innovere.

i. Det lovgivningsmæssige miljø

Trods den stadige indsats for at gennemføre forbedringer peger iværksætterne stadig på bureaukratiet som en stor

forhindring for virksomhedsdrift, navnlig for virksomheder, der ønsker at operere og vokse inden for det indre

marked.

Lovgivningen er normalt ikke differentieret i henhold til virksomhedsstørrelse og rammer derfor ofte mindre

virksomheder uforholdsmæssigt hårdt. De offentlige myndigheder skal tilskyndes til at "tænke småt først" og gøre

reglerne så enkle og hensigtsmæssige som muligt. For at mindske den administrative byrde har en række medlemsstater

indført undtagelser for SMV'er eller oprettet administrative tjenester for at støtte dem. Information og støtte kan hjælpe

iværksætterne med at håndtere bureaukratiet.

LetLøn

Danmark

har indført et nyt system til lønindberetning. Ved at tilmelde sig LetLøn, en ordning, som er frivillig og gratis,

kan arbejdsgiverne nøjes med at indsende oplysninger om løn og ansatte til et enkelt sted. Oplysningerne sendes derefter

videre til alle relevante myndigheder. LetLøn er en del af "E-administration"-initiativet, som også omfatter

www.indberetning.dk, hvor alle de formularer fra offentlige myndigheder, der er relevante for virksomhederne,

indsamles elektronisk, og Webreg, hvor man kan registrere nye virksomheder med begrænset hæftelse online.

Registrering via Webreg gøres juridisk bindende ved hjælp af digitale signaturer.

Virtuel hjælp med administrative procedurer

Østrig

har oprettet et websted (www.help-business.gv.at), hvor iværksættere tilbydes konkrete oplysninger om

administrative procedurer. Alle procedurer, der kan gennemføres online, er tilgængelige via et enkelt administrativt

værktøj (@mtsweg online). Iværksætterne kan udfylde deres indberetninger vedrørende kommuneskat med et værktøj ved

navn HELP, hvorefter oplysningerne sendes til den kompetente myndighed. Webstedet indeholder også omfattende

oplysninger om forskellige aspekter af virksomhedsdrift, lige fra "registrering af ansatte" til "ferie".

Efter en undersøgelse blandt europæiske virksomheder vedrørende kvaliteten af deres administrative miljø skønnede

Kommissionen, at der kan spares 50 mia. EUR ved at indføre lovgivning af bedre kvalitet. Kommissionen er fast

besluttet på at forbedre lovgivningens kvalitet og har derfor taget en række initiativer på EU-plan, herunder en

handlingsplan for bedre lovgivning, minimumsstandarder for høring vedrørende nye politikker og en systematisk metode

til konsekvensvurdering. Kommissionen er også i færd med at udvikle mekanismer til høring af virksomhederne under

initiativet om interaktiv politikudformning og har oprettet en platform, hvor medlemsstaterne kan udveksle synspunkter

om deres egne systemer for erhvervskonsekvensvurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2002 udnævnte man inden for Kommissionen en repræsentant for SMV-aktiviteter, der skal fungere som et aktivt

bindeled til erhvervslivet og sikre, at SMV'ernes interesser identificeres og tages i betragtning inden for alle relevante

tjenestegrene i Kommissionen. Tilsvarende initiativer er taget i nogle af medlemsstaterne.

Det indre marked har medført en betydelig reduktion af hindringerne for virksomhedsdrift i Den Europæiske Union.

Unionen har fortsat gjort store fremskridt med udvidelsen af det indre marked (f.eks. inden for den finansielle sektor),

men der findes stadig en kløft mellem visionen om en integreret europæisk økonomi og den virkelighed, som

leverandører og brugere oplever. I strategien for det indre marked, et femårigt program, fokuserer man på de områder,

hvor der er størst behov for fremskridt såsom intellektuel ejendomsret, regler for offentlige indkøb samt hindringer for

levering af tjenesteydelser. De europæiske iværksættere har interesse i en yderligere harmonisering for at styrke

forbrugerbeskyttelsen, idet grænseoverskridende erhvervsaktiviteter vil have fordel af et indre marked, der er attraktivt

for forbrugerne.

ii. Beskatning

Hensigtsmæssige foranstaltninger på skatte- og afgiftsområdet kan bidrage til virksomhedernes udvikling, vækst

og overlevelse.

Skattesystemets struktur, herunder indkomst- og virksomhedsskat, beskatning af arbejdskraft og moms, påvirker

virksomhedernes muligheder for at blive større. Skattesystemernes kompleksitet er i sig selv en administrativ byrde for

iværksætterne. Kommissionen har identificeret en række skatte- og afgiftsmæssige hindringer for grænseoverskridende

aktiviteter på det indre marked og har fremhævet en række løsninger, som nu undersøges nærmere.

Når marginalskatten på indkomster stiger, er der tendens til, at iværksætterne udvider deres virksomheder langsommere,

investerer mindre og ansætter færre medarbejdere. Niveauet af skatten på arbejdskraft kan også påvirke virksomhedernes

beslutninger om at ansætte medarbejdere. Skattereformer har i de senere år bidraget til en tydelig tendens i retning af en

lavere skattebyrde i Den Europæiske Union, selv om skatten på arbejdskraft fortsat er høj i en række medlemsstater.

Med hensyn til nationale aktiviteter har Kommissionen fremsat henstillinger, der specifikt vedrører SMV'er, for at

fremme overdragelse af virksomheder, f.eks. gennem fritagelse for registreringsafgifter eller udsættelse af betaling, men

der er kun sket begrænsede fremskridt. Den skattemæssige behandling af virksomhedsoverdragelser har særlig betydning

for familievirksomheder, som udgør en betydelig del af Europas virksomheder. Pensionering og arveoverdragelse kan

hæmmes af uhensigtsmæssige eller komplicerede skattebestemmelser. De kan i værste fald betyde en umiddelbar

lukning af sådanne virksomheder eller skade virksomhedens fremtidige overlevelse.

Sænkning af arve- og gaveafgifter

Spanien

kan der i visse tilfælde indrømmes et 95 % nedslag i det skattepligtige beløb ved overdragelse på grund af

dødsfald eller mellem levende personer af en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller andele i selskaber under

forudsætning af, at donataren beholder det overdragede i 10 år og er berettiget til fritagelse for arveafgift i samme

tidsrum (sidstnævnte gælder kun ved overdragelse mellem levende personer).

iii. Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Flaskehalse på arbejdsmarkedet skaber hindringer for væksten, og der er behov for en intensivering af

bestræbelserne på at udvikle arbejdstagernes kvalifikationer.

Selv om arbejdsløsheden fortsat er en stor udfordring for Den Europæiske Union, har man i de senere år også oplevet

stigende vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere i nogle regioner og sektorer. Sidst i 1990'erne gik de fleste nye

arbejdspladser til mellem- til højtkvalificerede arbejdstagere, mens beskæftigelsen for arbejdstagere med et lavt

færdighedsniveau faldt. Væksten i efterspørgslen efter højtkvalificerede arbejdstagere har overhalet væksten i udbuddet.

Rådet har understreget behovet for at sikre, at arbejdsstyrkens kvalifikationer svarer til den økonomiske og teknologiske

udvikling. Livslang læring er et effektivt middel til opbygning af sådanne færdigheder. I dag deltager mange europæere i

livslang læring, men det sker i varierende udstrækning. Andre flaskehalse, der påvirker arbejdsmarkedets fleksibilitet,

skal ligeledes tages op.

Virksomhederne reagerer allerede på kvalifikationskløften, f.eks. ved at tilbyde deres medarbejdere formel eller uformel

uddannelse. Ved en undersøgelse gav 46 % af respondenterne udtryk for, at de ville overveje at ansætte (flere)

medarbejdere fra andre lande, navnlig til faglærte stillinger. Blandt de største hindringer nævnes sprogfærdigheder,

arbejdstilladelser og administrative komplikationer. Næsten alle virksomheder i EU forventede, at udvidelsen vil få en

positiv eller neutral indvirkning på virksomhedens muligheder for at skaffe arbejdskraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vedtog i 2002 en handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet med henblik på at forbedre den

erhvervsmæssige og geografiske mobilitet. I 2001 vedtog Kommissionen et forslag om at lette ansættelse af borgere fra

tredjelande, når der findes et bevisligt økonomisk behov for arbejdskraft inden for en bestemt branche eller sektor, der

ikke kan opfyldes inden for Den Europæiske Union (f.eks. ved at samle opholds- og arbejdstilladelser til en enkelt

tilladelse).

Incitamenter til forvaltning af virksomheder

Den

britiske

regering skaber incitamenter for at hjælpe små højrisiko-virksomheder med at rekruttere og fastholde de

medarbejdere, de behøver for at kunne udnytte deres vækstpotentiale. Denne ordning giver virksomhederne mulighed for

at udstede skattebegunstigede aktieoptioner til deres nøglemedarbejdere.

iv. Adgang til finansiering

Adgangen til finansiering er uundværlig for væksten, men mange SMV'er har problemer, fordi markedet for

risikokapital er underudviklet og bankerne i stigende omfang undgår risikoprægede udlån.

Omkring 20 % af de små virksomheder melder om problemer med at skaffe langfristet finansiering. Trods forskelle

medlemsstaterne imellem udgør lån fortsat hovedparten af SMV-finansieringen i Den Europæiske Union. Bankerne

bruger i stigende grad mekanismer til at risikovurdere SMV'erne, hvilket betyder, at låneomkostningerne tilpasses det

risikoniveau, der er gældende for de enkelte SMV'er. Desuden betyder de høje faste omkostninger til små lån, at de ikke

er attraktive for bankerne.

Europa bør fortsætte med at udvikle sine markeder for risikokapital som et alternativ til bankernes udlån. Amerikanske

virksomheder har generelt en stærkere balance end de europæiske (med gennemsnitlig 50 % i egenkapital mod kun

omkring 30 % i Europa). Selv om omkring 7 000 europæiske virksomheder modtog kapital i opstartsfasen eller til

udvidelse fra risikokapitalfonde i 2001, var dette oftest højteknologiske virksomheder med høj vækstrate.

For at kunne fungere som katalysatorer for private investorer og øge udbuddet af garantier til SMV'er har offentlige

institutioner udviklet programmer til støtte for SMV'er, der omfatter en række instrumenter lige fra mikrokreditter til

risikokapital. På EU-niveau forvalter Den Europæiske Investeringsfond en række finansielle instrumenter under det

flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd. Inden for strukturfondene har Kommissionen bedt

medlemsstaterne give prioritet til finansieringen af risikokapital; dette har ført til en fordobling af denne form for

finansiering under disse programmer.

Adgang til mikrolån

Finnvera, den offentlige finansieringsinstitution for SMV'er i

Finland,

har et program med mikrolån til eksisterende og

nye mikrovirksomheder, hvorigennem man har finansieret investeringer, driftskapital og virksomhedsudvikling for 2 741

iværksættere for i alt 45,5 mio. EUR i 2001. Man dækker op til 75 % af det samlede finansieringsbehov. Lånene har en

størrelse på mellem 3 400 og 35 000 EUR. Programmet kombinerer statslige garantier og garantier fra EU's

Regionalfond imod tab, og indeholder et værktøj til vurdering afvirksomheder, der har til formål at fremme en høj

overlevelsesprocent blandt iværksættervirksomhederne.

Iværksætterne skal have hjælp til at overvinde deres modvilje mod at acceptere investorer udefra. Investorerne har brug

for kvalitetsoplysninger om virksomhederne, som iværksætterne skal kunne levere.

v. At hjælpe virksomhederne med at udnytte viden og internationale muligheder

For at kunne høste fordel af det indre marked og klare udfordringen med den skærpede konkurrence skal

iværksætterne tilskyndes til fornyelse og internationalisering. I den forbindelse skal de have adgang til viden,

relevante kontakter, uddannelse og erhvervsfremmetjenester af høj kvalitet.

SMV'er mener, at det indre marked har ført til øget konkurrence, men også til nye muligheder for ekspansion. Skærpet

konkurrence får virksomhederne til løbende at udnytte viden og innovation. Virksomhederne kan innovere på forskellig

vis, herunder gennem teknologisk udvikling, kvalitetsstyring, nye metoder til tilrettelæggelse af arbejdsgange og

distributionskanaler, varemærker og design. Den menneskelige kapital er af central betydning for at skabe kreative eller

nyskabende idéer. Virksomhederne kan have fordel af at kapitalisere den uformelle viden og de uformelle kompetencer

og netværk, der findes hos deres egne medarbejdere. Dette kræver, at man tilskynder medarbejderne til at indtage en

iværksætterholdning, hvilket kan opnås gennem tilbud om økonomisk deltagelse. Kommissionen vedtog for nylig en

meddelelse om økonomisk deltagelse. Iværksætterholdningen hos medarbejderne kan fremmes yderligere, når den

økonomiske deltagelse ledsages af, at medarbejderne opnår større indflydelse på virksomhedens beslutningsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Industridistrikter

Det økonomiske landskab i

Italien

er kendetegnet af et stort antal industridistrikter (klynger), som er grupper af små

virksomheder, der er specialiserede inden for en enkelt sektor. I distrikterne er der både tale om konkurrence og

samarbejde mellem virksomhederne med henblik på at styrke deres overordnede resultater. På nationalt plan findes der

en lov om industridistrikter, mens støtten og politikken hovedsagelig iværksættes på regionalt plan (f.eks. Veneto,

Lombardia, Emilia Romagna). For at øge deres kvalitet og effektivitet er en række distrikter organiseret i "Club dei

Distretti Industriali", der omfatter 40 % af alle distrikter svarende til 30 000 virksomheder og 250 000 arbejdspladser.

Klubben har til formål at udvikle et netværk blandt italienske og udenlandske industridistrikter med henblik på at

udveksle oplysninger, fremme adgangen til forskning og repræsentere distrikternes interesser.

SMV'erne skal have bedre muligheder for internationalisering. Mens omkring en tredjedel af SMV'erne i Det

Europæiske Observationscenter for SMV's undersøgelse meldte om en stigning i deres internationale kontakter i løbet af

de sidste fem år, fandt man ved European Business Survey, at der ikke er større sandsynlighed for, at de opererer på det

større indre marked end for 10 år siden. SMV'erne foretrækker at operere selvstændigt, når de internationaliserer, men de

benytter sig alligevel af rådgivning, gennem lokale og regionale netværk, fra andre, især store, internationale,

virksomheder, personlige kontakter og formidlere. Fremme af regionale netværk eller klynger kan ikke blot hjælpe

iværksættere med at dele erfaringer vedrørende ekspansion, men også med at få adgang til viden, partnere og rådgivning.

Iværksætterne skal ajourføre og udvikle deres ledelsesfærdigheder for at holde sig foran i en økonomi i forandring, men

lange arbejdsdage gør det vanskeligt for de fleste af dem at deltage i kurser. Alternative undervisningsværktøjer såsom

fjernundervisning for ledere eller mentorordninger, hvor iværksætterne kan lære af hinanden, bør undersøges nærmere.

Ikt-baserede undervisningsværktøjer, der er skræddersyet til SMV'ernes behov, skal videreudvikles for at stimulere

iværksætternes forståelse af og indførelsen af sådanne værktøjer.

For at kompensere for manglende personlig ekspertise inden for de stadig mere varierede kvalifikationer, der er

nødvendige for at drive virksomhed, skal iværksætterne have adgang til erhvervsfremme af højeste kvalitet. I dag gør

mindre end 20 % af de mindre virksomheder brug af offentlige erhvervsfremmetjenester. Generelt skal sådanne tjenester

udvikles yderligere med hensyn til kundefokusering, ikt-faciliteter og faglige standarder. Kommissionen yder allerede

økonomisk støtte gennem strukturfondene for at udvikle forskellige typer af erhvervsfremmetjenester.

vi. Intrapreneurship og ventureprojekter inden for virksomheder

"Intrapreneurship" og ventureprojekter inden for virksomheder er en effektiv metode til udvikling af

iværksættermuligheder, der ellers ikke ville blive udnyttet.

Resultater af F&U eller innovation i store virksomheder, på universiteter eller forskningsinstitutter, som de ikke ønsker

at udnytte selv, kan markedsføres gennem selvstændige virksomheder ("spin-offs"), der ledes af tidligere medarbejdere:

en praksis, der betegnes "intrapreneurship". I Nederlandene har næsten en fjerdedel af de større virksomheder f.eks.

hjulpet medarbejdere med at starte egen virksomhed inden for de sidste fem år. Selv om de fleste virksomheder stiller sig

positivt til intrapreneurship, overlades initiativet oftest til medarbejderne. Mange arbejdsgivere yder ikke desto mindre

støtte, når spin-off-virksomheden er etableret, f.eks. i form af viden, kontakter, arbejdskraft eller finansiering.

Sammenlignet med andre SMV'er har spin-off-virksomheder haft en højere grad af innovation og vækst end

gennemsnittet.

Regionale netværk til fremme af iværksætterkultur

EXIST-programmet i

Tyskland

blev startet af forbundsministeriet for uddannelse og forskning for at fremme det

regionale samarbejde mellem universiteter, tekniske universiteter, erhvervslivet og andre partnere. Det samler aktører,

der ellers ikke ville have samarbejdet, om i fællesskab at skabe en mere iværksætterpræget mentalitet på de højere

læreanstalter og forskningsinstitutter med henblik på at fremme udbredelsen af viden og for at kapitalisere på det

eksisterende potentiale af idéer og iværksættere. Dette vil føre til mere innovative nye virksomheder og nye

arbejdspladser.

Det er naturligt, at virksomheder af alle størrelser samarbejder til fælles bedste. Alliancer mellem store og små

virksomheder får stadig større betydning og fører til den fleksibilitet, der er nødvendig i en innovationsøkonomi, og den

kritiske masse for at erobre markeder i større skala. Større virksomheder opnår adgang til nye markeder, teknologi og

innovation, og mindre virksomheder kan nyde godt af lettere adgang til finansiering, viden og netværk.

C. Imod et iværksættersamfund

i. En mere positiv holdning til iværksætterkulturen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opbygningen af et iværksættersamfund involverer alle. Holdningen til iværksætterinitiativer, også fejlslagne, skal

gøres mere positiv. De instanser, som de nuværende og kommende iværksættere afhænger af, spiller en central

rolle for opnåelsen af dette.

Rådet har påpeget, at iværksætterkulturen er værdig til fremme, fordi iværksætterfærdigheder og iværksætterholdninger

giver samfundet fordele, også ud over de, der direkte relateres til erhvervsaktiviteter. For at kunne sætte pris på

iværksættere skal samfundet værdsætte og hylde succesfulde iværksættere og tolerere fiasko. En positiv holdning til

iværksætterkulturen er særligt vigtig hos de instanser, som nuværende og kommende iværksættere er afhængige af,

såsom skoler, universiteter, investorer, lokalsamfund, regioner, erhvervsorganisationer, erhvervsrådgivere og medierne.

En af metoderne til at stimulere sådanne positive holdninger er at sørge for rollemodeller gennem fremhævelse af

succeshistorier.

Fremhævelse af iværksættere

Luxembourg

har indført to priser for at belønne vellykkede erhvervsprojekter. Chambre des Métiers uddeler med støtte

fra Europa-Kommissionen en pris til unge iværksættere. Ministeriet med ansvar for ligestilling mellem kønnene uddeler

en pris til succesfulde virksomheder, der drives af kvinder. En højtprofileret pris for innovative virksomhedsprojekter

tiltrækker betydelig opmærksomhed blandt målgruppen af repræsentanter for erhvervslivet og unge forskere.

Uddannelse af lærere

På University of Strathclyde i

Det Forenede Kongerige

udbyder man et program til fremme af en positiv holdning til

iværksætterkultur blandt lærerne. Programmets indhold er fleksibelt, og der fokuseres på "indlæring gennem praktiske

opgaver". Opgaverne omfatter udfærdigelse af en forretningsplan og ledelsesbeslutninger med bistand fra en tutor.

Underviserne lærer om iværksætterevner og -holdninger, men også om, hvordan de kan anvende disse erfaringer på

virksomhedsuddannelser på deres skoler.

Trods beviser for, at mislykkede iværksættere kan lære af deres fejl og klare sig bedre i deres næste virksomheder,

stemples de alligevel som fiaskoer. De konfronteres med manglende tillid hos forbrugerne og skal ofte stille yderligere

garantier over for investorer og forretningspartnere. 45 % af de europæiske borgere sagde ved Eurobarometer-

undersøgelsen, at de ville være mindre interesserede i at afgive en ordre til en sådan virksomhed. Samfundet bør hellere

give mislykkede iværksættere mulighed for at starte på ny.

ii. Iværksætterkulturens rolle for opnåelsen af sociale mål

Den sociale økonomi og de sociale virksomheder anvender forretningsmæssige principper og effektivitet til at nå

sociale og samfundsmæssige mål. Sådanne virksomheder står over for særlige udfordringer med hensyn til

finansiering, lederuddannelse og rådgivning.

Den sociale økonomi består af virksomheder, herunder kooperativer (andelsselskaber), gensidige virksomheder,

foreninger og fonde, hvis primære opgave det er at levere tjenester til deres medlemmer eller til en større gruppe.

Virksomheder i den sociale økonomi tegner sig for næsten 8 % af arbejdspladserne i den private sektor i Europa og er

ofte i stand til at overleve og levere tjenester af høj kvalitet under forhold, som "investordrevne" virksomheder ville finde

mindre lukrative. Men deres særlige ledelsesstrukturer, interessentgrupper og kapitalstrukturer kræver hensigtsmæssige

færdigheder hos ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Mange lokale myndigheder har forsøgt at kombinere de positive aspekter ved den private og den offentlige sektor for at

øge effektiviteten ved levering af offentlige tjenester. Dette forklarer til dels de "sociale virksomheders" voksende

betydning med deres hovedsageligt sociale eller samfundsrelaterede mål. De har nu 3,5 mio. ansatte i Den Europæiske

Union.

IV. Vejen frem

A. En koordineret fremgangsmåde for iværksætterpolitik

i. Koordinering af iværksætterpolitikken blandt alle de politiske beslutningstagere

Iværksætterkulturen kræver en koordineret fremgangsmåde på grund af sin horisontale natur. Politikken skal omfatte alle de

betydende elementer på de relevante politikområder for at give disse mulighed for at fungere og gensidigt forstærke

hinanden. Inden for de offentlige myndigheder kan koordineringstjenester skabe kontakter mellem forskellige afdelinger samt

regionale og lokale myndigheder for at identificere prioriteringer og sikre en konsekvent fremgangsmåde. Kommissionen kan

påtage sig en sådan koordineringsrolle på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En koordineret metode

I Nederlandene har man indført en koordineret tilgang til iværksætterkulturen, og de omfatter et samspil mellem forskellige ministerier, offentlige

agenturer og virksomhedsejere. Man anså det for væsentligt at inddrage regionerne, som medvirker direkte til gennemførelsen af

iværksætterpolitikken. Regionerne aftalte med økonomiministeriet, at de i fællesskab skulle gennemføre foranstaltninger vedrørende centrale

spørgsmål såsom stimulering af iværksætterånd på de videregående uddannelser og fremme af udviklingen af integrerede støttetjenester.

ii. At lære af de bedste

Inden for mange aspekter af iværksætterkulturen er nogle medlemsstater langt foran andre og kan tjene som

inspirationskilder. Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at lære af hinanden på baggrund af "den åbne

koordineringsmetode", hvor Kommissionen opretter platforme, hvor medlemsstaterne selv kan udveksle god praksis og

benchmarkingresultater.

Der bør gennemføres yderligere benchmarking inden for områder, der identificeres som værende af vital betydning for

fremme af iværksætterkulturen. Man skal huske på, at forskellige nationale eller regionale sammenhænge vil påvirke

effektiviteten af de politiske foranstaltninger, og når et land eller en region skal identificere prioriteringer eller gennemføre

politikker, skal der tages hensyn til den specifikke sammenhæng. De fælles retningslinjer bør tilpasses de nationale eller

regionale omstændigheder. Eftersom adgangen til sammenlignelige og relevante indikatorer er en forudsætning for, at

sådanne projekter kan blive vellykkede, bestræber Kommissionen sig på aktivt at koordinere udarbejdelsen af de nødvendige

statistiske oplysninger.

⇒

Hvilke hovedmålsætninger skal en dagsorden for iværksætterkultur i Den Europæiske Union have, og hvordan skal de knyttes sammen med

andre politiske ambitioner? Hvordan kan vi skabe en model for iværksætterkultur i et udvidet Europa?

B. Tre søjler for indsatsen for et iværksættersamfund

i. At fjerne hindringerne for virksomheders udvikling og vækst

Man har fastsat europæiske benchmarks for den tid og de udgifter, det kræver at starte virksomhed, som myndighederne

gerne skulle nå. I den forbindelse skal de sikre, at befolkningen gøres opmærksom på, at de bestræber sig på at mindske

hindringerne for etablering af virksomhed.

De igangværende bestræbelser på at forbedre det indre markeds funktion og mindske bureaukratiet skal føre til en fortsat

begrænsning af hindringerne for at drive virksomhed, og "tænk småt først"-princippet skal fremmes. Desuden skal indsatsen

for at forbedre adgangen til finansiering og faglært arbejdskraft intensiveres. Iværksættere skal have støtte til at udvikle de

færdigheder, der er nødvendige, for at de kan tilpasse deres virksomhed til de ændrede forhold. Udveksling af erfaringer og

samarbejde, i klynger eller netværk, kan hjælpe iværksætterne med at hente inspiration og få rådgivning, opnå adgang til

teknologi eller identificere partnere. Fremme af netværk vil være et særligt effektivt middel til at støtte visse sektorer eller

grupper af iværksættere som f.eks. virksomheder, der drives af etniske mindretal.

⇒

Hvordan kan vi forbedre adgangen til finansiering (skattemæssige foranstaltninger, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor,

stærkere balancer, garantier), og hvilke alternativer til banklån bør fremmes (finansiering fra business angels, leasing, factoring og mikrolån fra

andre långivere end banker)? Hvordan kan iværksætterne hjælpes med at skaffe ekstern finansiering?

⇒

Hvilke faktorer udgør den største hindring for vækst ((manglende) gensidig anerkendelse og EU-regler eller deres (manglende) gennemførelse på

nationalt plan, nationale skatteregler eller situationen på arbejdsmarkederne)? Hvilke foranstaltninger er bedst egnede til at støtte vækst og

internationalisering (handelsdelegationer, markedsanalyser, klynge- og netværkssamarbejde, informations- og konsulenttjenester)?

⇒

Hvis man ønsker at sikre virksomheder af høj kvalitet, hvilken uddannelse og støtte skal man da tilbyde ved etablering af virksomhed

(grundlæggende uddannelse - obligatorisk eller frivillig, inkubatorer, mentorordninger) og virksomhedsudvikling (netværk, kurser, mentorordninger,

fjernundervisning, f.eks. e-learning)? Skal der oprettes tjenester, der er skræddersyet til bestemte gruppers behov (kvinder, etniske mindretal,

arbejdsløse eller socialt dårligt stillede personer) eller virksomheder (videnbaserede aktiviteter)? Skal kvaliteten af støttetjenester forbedres (ved hjælp

af ikt, faglige standarder)?

⇒

Er hindringerne for og incitamenterne til virksomhedsudvikling og vækst i Den Europæiske Union de samme som i kandidatlandene, og

medfører den forestående udvidelse et behov for særlige foranstaltninger i kandidatlandene?

ii. Afvejning af risici og fordele ved iværksætterkulturen

Det skal belønnes og ikke straffes, at man er villig til at løbe en risiko. Bestemmelserne vedrørende socialsikring og

beskatning skal vurderes på ny i lyset af deres betydning for iværksætternes vilje til at løbe risikoen ved at starte en

virksomhed eller udvide den. Der bør tilskyndes til, at man overtager en eksisterende virksomhed, og potentialet ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"intrapreneurship" kan udnyttes yderligere. For at mindske de negative konsekvenser ved konkurs bør man overveje at

indføre hensigtsmæssige foranstaltninger såsom hurtigere gældssanering, bevarelse af bestemte aktiver eller lempelse af

bestemte restriktioner over for fallenter.

⇒

Hvad kan EU's medlemsstater gøre for at gøre balancegangen mellem risiko og belønning mere fordelagtig med henblik på at fremme

iværksætterkulturen (mindskelse af negative virkninger ved konkurs, at give iværksættere adgang til flere sociale ydelser, nedsættelse af skattebyrden

enten med hensyn til administration eller satser)?

⇒

Hvordan kan flere vordende iværksættere tilskyndes til at overveje at overtage en eksisterende virksomhed i stedet for at starte en ny (databaser

eller børser for købere og sælgere, specialuddannelser til familieejede virksomheder, ledelsesopkøb eller medarbejderopkøb)?

⇒

Hvordan kan "spin-off"-virksomheder gøres mere attraktive (ledelsesopkøb, fremhævelse af eksempler, specialrådgivning, skatteregler eller

andre bestemmelser for medarbejdere og deres arbejdsgivere i forbindelse med start af virksomhed)?

iii. Et samfund, der værdsætter iværksætterkulturen

Selv om mange mennesker giver udtryk for, at de ønsker at blive iværksættere, savner mange samtidig den tillid og de

kvalifikationer, der skal til for at omsætte deres ambitioner til praksis. De unge skal præsenteres for iværksætterkulturen og

støttes, sammen med deres undervisere, i udviklingen af iværksætterevner. Kampagnerne kan levere rollemodeller og

succeshistorier for at fremhæve iværksættere og fokusere på de fordele, som de kan give samfundet. Der skal navnlig

fokuseres på de instanser, der kan spille en central rolle som støtte for vordende iværksættere, såsom skoler, universiteter,

investorer, lokalsamfund, regioner, erhvervsorganisationer, rådgivere og medier.

⇒

Hvordan kan man gennem uddannelse støtte udviklingen af den bevidsthed og de færdigheder, der er nødvendige for at udvikle en

iværksættertankegang og iværksætterfærdigheder (iværksætteruddannelse som led i skolernes læseplaner, iværksættere som gæsteundervisere,

praktikophold, hvor studerende kan arbejde sammen med erfarne iværksættere, mere iværksætteruddannelse på universiteterne, flere MBA-

programmer, kombination af iværksætteruddannelser og offentlige forskningsprogrammer)?

⇒

Hvad kan erhvervsorganisationer, medier og offentlige myndigheder gøre for at fremme iværksætterkulturen (rollemodeller, mediekampagner,

åbent hus i virksomheder, priser for iværksættere) og på hvilket niveau (europæisk, nationalt, regionalt eller lokalt)?