Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1461350_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 91)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2449 ALMINDELIGE ANLIGGENDER den 30. september 2002
Dette rådsmøde (12067/02 Presse 276) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den
26. september 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER,
minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje
(Europaminister) Bertel HAARDER og statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne
PETERSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER; Navnlig opmærksomhed på drøftelserne på
samlingen den 23.-24. september i Rådet (landbrug og fiskeri) vedrørende midtvejsrevisionen af den fælles
landbrugspolitik
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES; Tilslutning til formandskabets udkast til
kommenteret dagsorden
*
UDVIDELSEN; Det Europæiske Råd skal træffe afgørelse om 1) hvilke lande det vil være muligt at afslutte
forhandlinger med i København, 2) de endnu udestående finansielle og budgetmæssige spørgsmål og 3) de institutionelle
spørgsmål, der opstår i forbindelse med EU's udvidelse
*
STATUS OVER KONVENTETS ARBEJDE; Statusrapport fra Giuliano AMATO, næstformand for Det Europæiske
Konvent
*
OVERSVØMMELSER; Drøftelse af udkast til forordning om oprettelse af en EU-solidaritetsfond
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
EKSTERNE FORBINDELSER
EUPM - Aftale mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina; Afgørelse om indgåelse af aftale om Den
Europæiske Unions politimission aktiviteter i Bosnien-Hercegovina (dok.11988/02)
*
Armenien, Georgien og Aserbajdsjan - forberedelse af møderne i samarbejdsrådene; Rådet tilslutter sig EU’s holdninger
*
Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (ICOC) - Rådets konklusioner; Se tekst
*
Dødsstraf og særlig grusomme former for henrettelse - Rådets erklæring; Se tekst
*
HANDELSPOLITIK
EU og USA: Stål - Rådets konklusioner; Se tekst
*
UDVIDELSEN
Tiltrædelsesmøder på ministerplan den 1. oktober 2002; Vedtagelse af fælles holdning (Dok.
12026/02 og 12027/02)
*
ANTIDUMPING
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0002.png
Sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien; Vedtagelse af forordning om ændring af
forordning (EF) 1950/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold (dok.11489/02)
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
FN's konvention om bekæmpelse af korruption; Vedtagelse af fælles holdning vedrørende forhandlingerne i De Forenede
Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption
*
UDVIKLING
Opfølgning af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner; Se tekst
*
BESKIKKELSER
Regionsudvalget; Afgørelse om beskikkelse af Dieter SCHIFFMANN som suppleant
*
ÅBENHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter; Vedtagelse af svar til Den Europæiske Ombudsmand i forlængelse af en klage fra MEP
Jens-Peter BONDE (1015/2002/PB) (Danmark, Holland, Finland og Sverige stemte imod)
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående udenrigsministerrådsmøde den 22. juli 2002:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet (dvs. både 2449 og 2450), herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-
dagsordenen den 26. september 2002, 1. udg.:
18. Forslag om aftrædelsesordninger for ansatte i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet
19. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2002
Bruxelles, den 17. oktober 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
12067/02 (Presse 276)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0003.png
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER*
2449. samling i Rådet
- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -
den 30. september 2002 i Bruxelles
Formand:
Per Stig MØLLER
Kongeriget Danmarks udenrigsminister
* 2450. samling vedrørende eksterne forbindelser er gengivet i en separat pressemeddelelse (12134/02 -
Presse 279).
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
*
UDVIDELSEN
*
STATUS OVER KONVENTETS ARBEJDE
*
OVERSVØMMELSER
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
EKSTERNE FORBINDELSER
EUPM - Aftale mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina
*
Armenien, Georgien og Aserbajdsjan - forberedelse af møderne i samarbejdsrådene
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0004.png
Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (ICOC) - Rådets konklusioner
*
Dødsstraf og særlig grusomme former for henrettelse - Rådets erklæring
*
HANDELSPOLITIK
EU og USA: Stål - Rådets konklusioner
*
UDVIDELSEN
Tiltrædelsesmøder på ministerplan den 1. oktober 2002
*
ANTIDUMPING
Sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
FN's konvention om bekæmpelse af korruption
*
UDVIKLING
Opfølgning af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner
*
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
*
ÅBENHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
Annemie NEYTS
Statssekretær under udenrigsministeren
Danmark:
Per Stig MØLLER
Udenrigsminister
Bertel HAARDER
Minister for flygtninge, indvandrere og
integration samt minister uden portefølje
(Europaminister)
Friis Arne PETERSEN
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Tyskland:
Joschka FISCHER
Udenrigsminister
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOU
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Ana PALACIO VALLELERSUNDI
Frankrig:
Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN
Noëlle LENOIR
Irland:
Brian COWEN
Udenrigsminister
Viceudenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Viceminister under udenrigsministeren, med
ansvar for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0005.png
Italien:
Roberto ANTONIONE
Luxembourg:
Lydie POLFER
Nederlandene:
Jaap de HOOP SCHEFFER
Atzo NICOLAΪ
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Portugal:
António MARTINS DA CRUZ
Carlos COSTA NEVES
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Jari VILÉN
Sverige:
Anna LINDH
Det Forenede Kongerige:
Peter HAIN
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Udenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Forbundsudenrigsminister
Udenrigsminister og minister for de portugisiske
samfund i udlandet
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Minister for udenrigshandel
Udenrigsminister
Viceminister for Europaspørgsmål
***
Kommissionen:
Romano PRODI
Christopher PATTEN
Günter VERHEUGEN
Michel BARNIER
Formand
Medlem
Medlem
Medlem
***
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
***
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
Rådet gjorde status over arbejdet i andre rådssammensætninger som en del af dets varetagelse af den overordnede
koordinering. Formandskabet henledte navnlig Rådets opmærksomhed på drøftelserne på samlingen den 23.-24.
september i Rådet (landbrug og fiskeri) vedrørende midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik, situationen med
hensyn til forslaget til forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt reformen af den fælles
fiskeripolitik.
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
Rådet tilsluttede sig det udkast til kommenteret dagsorden, som formandskabet har udarbejdet, og som skal danne
rammen for det arbejde, der skal udføres op til Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober i Bruxelles (dok. 12375/02). Det
er første gang, der udarbejdes en kommenteret dagsorden efter beslutningerne på Det Europæiske Råd i juni i Sevilla om
forbedring af Rådets og Det Europæiske Råds effektivitet. På dagsordenen for Det Europæiske Råds kommende møde
står udvidelsen og Kaliningrad.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0006.png
UDVIDELSEN
Med hensyn til udvidelsen skal Det Europæiske Råd træffe afgørelse om, hvilke kandidatlande der opfylder København-
kriterierne fra 1993, og som det vil være muligt at afslutte forhandlingerne med på Det Europæiske Råds møde i
december i København. Det skal også træffe afgørelse om de endnu udestående finansielle og budgetmæssige spørgsmål
(på områderne landbrug, strukturfondene og Samhørighedsfonden, interne politikker samt med hensyn til spørgsmålet
om budgetmæssig kompensation), med henblik på at forelægge de relevante fælles holdninger for kandidatlandene i
begyndelsen af november. Det Europæiske Råd skal desuden tage stilling til de institutionelle spørgsmål, der opstår i
forbindelse med EU's udvidelse til en union med op til 25 medlemmer.
Som forberedelse til Det Europæiske Råds møde i Bruxelles så Rådet nærmere på de institutionelle spørgsmål, der opstår
i forbindelse med udvidelsen, samt de finansielle og budgetmæssige bestemmelser på grundlag af optionspapirer og
forslag fra formandskabet.
Med hensyn til de institutionelle spørgsmål drøftede Rådet tærsklen for kvalificeret flertal i Rådet efter den 1. januar
2005, antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i 2004-2009 og disses fordeling mellem medlemsstaterne,
rækkefølgen af formandskaberne efter udvidelsen og overgangsordninger i 2004 med hensyn til tærsklen for kvalificeret
flertal og det samlede antal samt fordelingen af Europa-Parlamentets medlemmer. Formandskabet noterede sig, at der var
bred enighed om de fleste af dets forslag, og bad De Faste Repræsentanters Komité om at arbejde videre med de
udestående spørgsmål med henblik på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 21.-22. oktober.
Med henblik på at forberede den samlede finansielle pakke, der skal vedtages på mødet i Bruxelles, drøftede Rådet de
metoder og parametre, der skal anvendes til at beregne de nye medlemsstaters nettobudgetbalancer, spørgsmålet om
budgetmæssig kompensation og referencegrundlaget for sådanne betalinger af kompensation. Rådet vedtog at vende
tilbage til spørgsmålet på samlingen den 21.-22. oktober.
STATUS OVER KONVENTETS ARBEJDE
Rådet noterede sig en statusrapport fra Giuliano AMATO, næstformand for Det Europæiske Konvent, om arbejdet i
Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid. Efter fremlæggelsen fulgte en kort drøftelse i Rådet, hvor man berørte
spørgsmål som inddragelsen af medlemsstaternes repræsentanter i konventets arbejde, tidsplanen for afslutningen af
konventets arbejde og for den efterfølgende regeringskonference, spørgsmålet om EU's status som juridisk person og
benævnelsen af den tekst, der bliver resultatet af konventprocessen.
OVERSVØMMELSER
Som følge af oversvømmelserne i flere europæiske lande denne sommer drøftede Rådet et udkast til forordning om
oprettelse af en EU-solidaritetsfond på grundlag af det forslag, Kommissionen har forelagt den 20. september. Formålet
er at give Fællesskabet mulighed for hurtigt, effektivt og smidigt at yde støtte til en medlemsstat - eller et land, der
forhandler om tiltrædelse - i tilfælde af en større katastrofe. Fællesskabets støtte i henhold til det foreslåede nye
instrument skal supplere det berørte lands bestræbelser og skal anvendes til at dække en del af de offentlige udgifter, som
skyldes katastrofen.
Rådet gjorde fremskridt i drøftelserne af spørgsmål som instrumentets anvendelsesområde og den tærskel, der skal give
mulighed for at anvende fonden. Rådet blev endvidere orienteret om de kontakter, der havde været mellem Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik på en interinstitutionel aftale om finansiering af den foreslåede fond.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
EKSTERNE FORBINDELSER
EUPM - Aftale mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina
(dok. 11988/02)
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af den aftale, der er forhandlet mellem Den Europæiske Union og Bosnien-
Hercegovina (BiH) om Den Europæiske Unions politimission (EUPM)'s aktiviteter i Bosnien-Hercegovina. I aftalen
fastlægges status for EUPM's personale i Bosnien-Hercegovina, herunder privilegier, immuniteter og yderligere
garantier, der kræves for at EUPM kan gennemføres og fungere godt. Der erindres om, at EUPM blev oprettet den 11.
marts 2002 ved fælles aktion 2002/210/FUSP og vil begynde at fungere fra 1. januar 2003, hvor den afløser FN's
nuværende internationale politistyrke.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0007.png
Armenien, Georgien og Aserbajdsjan - forberedelse af møderne i samarbejdsrådene
I anledning af samarbejdsrådenes forestående møder den 1. oktober 2002 med henholdsvis Armenien, Georgien og
Aserbajdsjan tilsluttede Rådet sig Den Europæiske Unions holdninger med henblik på disse møder (se også
pressemeddelelse 12458/02, 12462/02 og 12459/02)
Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (ICOC) - Rådets konklusioner
"Rådet erindrer om sin udtalte vilje til aktivt at støtte en ad hoc international forhandlingsproces med henblik på en
endelig udformning af den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler, således at den kan
vedtages inden udgangen af 2002.
Rådet kan til fulde støtte den ICOC-tekst, der er blevet udarbejdet i en åben og transparent procedure med adgang for
alle parter. Rådet konstaterer med tilfredshed, at Nederlandene indbyder til en international åbningskonference i Haag
den 25.-26. november med henblik på vedtagelse af ICOC.
Rådet opfordrer alle stater til at undertegne kodeksen for derved at bidrage til ikke-spredningsindsatsen for ballistiske
missilers vedkommende."
Dødsstraf og særlig grusomme former for henrettelse - Rådets erklæring
"Den Europæiske Union er dybt bekymret over den fortsatte anvendelse af dødsstraf i mange dele af verden og rystet
over anvendelsen af særlig grusomme former for henrettelse som f.eks. stening, der indebærer voldsomme lidelser. Den
Europæiske Union henstiller kraftigt, at enhver anvendelse af stening eller anden form for grusom og umenneskelig straf
omgående bringes til ophør.
Henrettelse ved stening er en særlig grusom og umenneskelig straf og er derfor forbudt i henhold til verdenserklæringen
om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen mod
tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Den Europæiske Union gentager, at den længe har været imod og fortsat tager kraftig afstand fra anvendelse af dødsstraf
- en straf, der krænker den menneskelige værdighed, øger graden af brutalitet og på ingen måde virker præventivt.
Dødsstraf er derfor afskaffet i alle EU-lande. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det internationale samfund har
udelukket brugen af dødsstraf ved oprettelsen af internationale straffedomstole med kompetence til at pådømme de mest
grusomme forbrydelser, såsom folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Den Europæiske Union appellerer indtrængende til alle regeringer om at afstå fra at eksekvere nogen som helst form for
dødsstraf, til gradvis at begrænse anvendelsen af dødsstraf, til at indføre og fastholde et moratorium i forbindelse med
henrettelse og til med tiden at afskaffe dødsstraf i deres interne retsorden. Den Europæiske Union finder, at det specielt
ikke kan retfærdiggøres at idømme dødsstraf for ikke-voldelige forbrydelser. Det er Den Europæiske Unions håb, at alle
lande i verden afskaffer dødsstraf såvel i lovgivning som i praksis.
Den Europæiske Union vil fortsat arbejde målrettet mod dødsstraf og tortur i overensstemmelse med sine faste
retningslinjer i disse spørgsmål".
HANDELSPOLITIK
EU og USA: Stål - Rådets konklusioner
"Rådet:
1. er enigt i de synspunkter, Kommissionen giver udtryk for i sin anden rapport af 24. september.
2. mener navnlig, at de produktfritagelser, som USA traf beslutning om i august, har bidraget til at afdæmpe den
negative virkning, som de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger inden for stålsektoren har på samhandelen.
3. beklager imidlertid, at produktfritagelserne repræsenterer mindre end 30% af de amerikanske
beskyttelsesforanstaltningers samlede indvirkning på EU's eksport, og at 40% af EU's samlede ståleksport til USA stadig
er omfattet af USA's protektionistiske foranstaltninger.
4. bekræfter, at EU fortsat er fast besluttet på at anfægte disse foranstaltninger i WTO-regi, og at panelet forventes at
fordømme USA's ulovlige beskyttelsesforanstaltninger i marts 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0008.png
5. opfordrer USA til at trække sine beskyttelsesforanstaltninger tilbage umiddelbart efter, at panelet har aflagt beretning,
uden at søge den endelige afgørelse af ståltvisten uretmæssigt udsat.
6. minder om, at USA i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1031/2002 af 13. juni automatisk vil blive pålagt
rebalanceringsforanstaltninger, hvis de amerikanske foranstaltninger ikke omgående bringes til ophør, når WTO's
endelige afgørelse foreligger.
7. bekræfter, at EU agter at fremme et bredt internationalt initiativ med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som
verdens stålindustri står over for.
8. minder om, at spørgsmålet om kompensation fortsat har stor betydning for hele systemet i bestræbelserne på at undgå
misbrug af beskyttelsesforanstaltninger.
9. opfordrer Kommissionen til fortsat at udøve pres på USA for at få beskyttelsesforanstaltningernes negative virkning
på samhandelen yderligere begrænset gennem flere produktfritagelser og/eller handelskompensation.
10. tager i betragtning, at EU ved sin underretning af WTO den 14. maj har forbeholdt sig ret til efter den 18. juni 2002
at forhøje toldsatserne på et mindre antal produkter med oprindelse i USA.
11. agter at vende tilbage til denne sag på baggrund af en ny rapport fra Kommissionen."
UDVIDELSEN
Tiltrædelsesmøder på ministerplan den 1. oktober 2002
(Dok.
12026/02 og 12027/02)
Rådet vedtog fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Cypern, Malta, Ungarn,
Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien den 1. oktober 2002.
Der er vedtaget fælles holdninger med henblik på følgende kapitler i forhandlingerne: landbrug, miljø, fiskeri, fiskale
bestemmelser, Den Økonomiske og Monetære Union, energi, industripolitik, kultur og audiovisuel politik,
regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne, samarbejde inden for retlige og indre anliggender, toldunionen
og finanskontrol.
ANTIDUMPING
Sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien
(dok.
11489/02)
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1950/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på
importen af sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien.
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
FN's konvention om bekæmpelse af korruption
Rådet vedtog en fælles holdning på grundlag af artikel 34, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union
vedrørende forhandlingerne i De Forenede Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forenede Nationers konvention
om bekæmpelse af korruption.
Kongeriget Danmark forelagde den 29. august 2002 et initiativ med henblik på tredje fælles holdning fastlagt af Rådet
vedrørende forhandlingerne i De Forenede Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forenede Nationers konvention
om bekæmpelse af korruption.
UDVIKLING
Opfølgning af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner
"RÅDET:
1. SOM HENVISER TIL konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001, fra Rådet (miljø)
den 4. marts 2002, fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002, fra Rådet (udviklingssamarbejde) den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0009.png
30. maj 2002, fra Rådet (økonomi og finans) den 4. juni 2002, fra Rådet (almindelige anliggender) den 17. juni 2002, fra
Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og fra Rådet (almindelige anliggender) den 22. juli 2002;
2. SOM HENVISER TIL det mandat, som De Forenede Nationers Generalforsamling har givet Johannesburg-topmødet
til at fastlægge yderligere foranstaltninger til gennemførelse af Rio-aftalerne, opnåelse af resultater og indkredsning af
områder, hvor der er behov for en større indsats og flere handlingsorienterede beslutninger samt til at afdække nye
udfordringer og muligheder;
3. SOM UNDERSTREGER, at gennemførelse af resultaterne af de fire på hinanden følgende konferencer - nemlig
WTO's Ministerkonference i Doha i November 2001, FN-konferencen om finansiering af udvikling i marts 2002 i
Monterrey, verdensfødevaretopmødet - fem år senere - i juni 2002 i Rom og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i
august-september 2002 - sammen med bestræbelserne på at opfylde millenium-udviklingsmålene, Agenda 21 og
resultaterne af andre relevante FN-konferencer vil sætte den multilaterale dagsorden for bæredygtig udvikling i de
kommende år;
4. SOM UNDERSTREGER EU's gentagne tilsagn i Johannesburg og i tiden derefter om at tage udfordringerne op i
forbindelse med både den interne og den globale dimension af bæredygtig udvikling, og som SER MED
TILFREDSHED på den fortsatte dialog med og støtte fra de associerede lande i denne forbindelse og den igangværende
dialog med AVS-landene og andre partnere;
I. VURDERING OG PRIORITETER
5. SER MED TILFREDSHED på den enighed, der blev opnået blandt stats- og regeringscheferne i Johannesburg om den
politiske erklæring og om implementeringsplanen, hvorved det mandat, som konferencen havde fået fra FN's
Generalforsamling, opfyldes, bl.a. ved fastlæggelse af nye udfordringer og muligheder for bæredygtig udvikling, som
f.eks. globalisering, anerkendelse af behovet for udryddelse af fattigdom, ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre samt beskyttelse og forvaltning af naturressourcegrundlaget for økonomisk og social udvikling som
værende de overordnede mål, og ved at understrege det kraftige behov for mål, politikker og foranstaltninger på lokalt,
nationalt og internationalt plan, med henblik på hjælp og vejledning til alle lande, således at de kan reagere effektivt;
Udryddelse af fattigdom
6. NOTERER SIG, at milleniummålsætningen for udvikling blev bekræftet i Johannesburg, og at det desuden blev
bekræftet, at udryddelse af fattigdom er en af de største udfordringer, verden står over for i dag, og et uomgængeligt
krav, for at der kan opnås bæredygtig udvikling gennem en flerdimensional tilgang, der integrerer køns- og
miljøspørgsmål og sikrer adgang til vand, sanitet, energi, sundhedspleje, uddannelse, jord og en passende bolig samt
indkomstskabende aktiviteter baseret på anstændig beskæftigelse, samt katastrofeforebyggelse, og GENTAGER EU's
tilsagn om at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker, herunder dens programmer for
udviklingsbistand, for at nå dette mål; ER ENIGT OM AT FREMME fødevaresikkerhed og udvikling i landdistrikterne i
overensstemmelse med ånden i erklæringen fra verdensfødevaretopmødet - fem år senere - i Rom;
Nye mål for bæredygtig udvikling
7. SER MED TILFREDSHED PÅ Johannesburg-aftalerne om nye mål, tidsplaner og særlige arbejdsprogrammer på
områderne vand og sanitet, fiskebestande, havområder, kemikalier, biologisk mangfoldighed, energi, bæredygtige
produktions- og forbrugsmønstre og strategier for bæredygtig udvikling;
8. BEKRÆFTER PÅ NY EU's forpligtelse til, dels i de interne, dels i de eksterne politikker, at opfylde de mål, der blev
nedfældet i Johannesburg-implementeringsplanen, ved inden 2015 at halvere antallet af mennesker uden adgang til
sikkert drikkevand og grundlæggende sanitet, ved at genoprette udtømte fiskebestande snarest og om muligt senest i
2015, ved at etablere repræsentative netværk af beskyttede havområder senest i 2012, ved at tilstræbe at minimere
signifikante negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet som følge af anvendelsen og produktionen af
kemikalier senest i 2020, på videnskabeligt grundlag, og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, ved at reducere
tabet af biodiversitet inden 2010 og vende den nuværende udvikling med hensyn til nedbrydelse af naturressourcerne så
hurtigt som muligt, idet målet er i væsentlig grad at øge den globale andel af vedvarende energikilder, ved at gennemføre
fælles aktioner til tilvejebringelse af energi i tilstrækkeligt omfang til at understøtte opfyldelsen af millenium-
målsætningen og fremme en reform af de offentlige tilskud, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet og er
uforenelige med bæredygtig udvikling, samtidig med fremme og udvikling af en tiårsramme for programmer til støtte for
bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;
9. BEKRÆFTER PÅ NY EU's fortsatte vilje til at gennemføre de opstillede EU-mål og -målsætninger ud over de krav,
der blev opnået global enighed om i Johannesburg;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0010.png
Beskyttelse af atmosfæren
10. SER MED TILFREDSHED PÅ, at viljen til at nå de ultimative mål i De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer for så vidt angår stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren blev bekræftet i
Johannesburg, og på den indtrængende opfordring til de stater, der endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, om at
gøre dette rettidigt, og hilser det også velkomment, at adskillige andre lande har erklæret, at de vil ratificere Kyoto-
protokollen;
Den sociale dimension
11. NOTERER SIG, at der i Johannesburg var enighed om, at det er nødvendigt at tage fat om årsagerne til dårligt
helbred, herunder de miljømæssige årsager, og deres indvirkning på udviklingen, og at støtte sociale
beskyttelsessystemer samt yde grundlæggende sundhedstjenester til alle på en effektiv måde, og på en sådan måde, at
ydelserne er tilgængelige til en overkommelig pris med det formål at forebygge, få kontrol med og behandle overførbare
sygdomme, især HIV/AIDS, og at fremme den sociale dimension af bæredygtig udvikling ved at bygge på det sociale
topmøde i København og navnlig ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, og
BEKRÆFTER EU's vilje til at fremme bæredygtig udvikling i både dens interne og dens eksterne politikker ved hjælp af
en integreret tilgang til økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse;
God regeringsførelse og menneskerettigheder
12. SER MED TILFREDSHED PÅ, at det i Johannesburg blev bekræftet, at god regeringsførelse, større inddragelse af
civilsamfundet og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er afgørende for
bestræbelserne for at opnå en bæredygtig udvikling; UNDERSTREGER, at kvinder bør kunne deltage fuldt ud og på lige
fod i formuleringen af politikker og beslutningstagning samt få fuld og lige adgang til økonomiske muligheder, herunder
ret til at eje jord og ret til at arve, og GENTAGER, at fremme af alle menneskerettigheder, demokrati, retssamfund og
god regeringsførelse er en integreret del af EU's politikker,
Rio-principperne
13. UNDERSTREGER, at samtlige Rio-principper blev bekræftet i Johannesburg, herunder principperne om fælles, men
differentieret ansvar med henblik på beskyttelsen af det globale miljø og forsigtighedsprincippet, således som det
fremgår af princip nr. 15 i Rio-erklæringen, og MINDER OM, at Rådets resolution af 4. december 2000 om anvendelse
af forsigtighedsprincippet, som den fremgår af bilaget til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Nice,
henviser til EF-traktatens artikel 174, stk. 2, og gentager, at forsigtighedsprincippet er et af de principper, der skal tages
hensyn til i forbindelse med Fællesskabets miljøpolitik, og at det også gælder for menneskers sundhed samt for
dyresundheds- og plantesundhedssektoren, at det skal ses ud fra et bæredygtighedsperspektiv og at det er medtaget i
mange forskellige internationale tekster;
Globaliseringen
14. SER MED TILFREDSHED PÅ, at den centrale rolle, som globaliseringen kan spille for en bæredygtig udvikling,
blev bekræftet i Johannesburg, idet den både indebærer muligheder og udfordringer, NOTERER SIG, at globaliseringen
må bringes til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling, navnlig for de fattigste, samtidig med at den kulturelle
mangfoldighed respekteres, og BEKRÆFTER PÅ NY EU's tilsagn om aktivt at fremme idéen om virksomhedernes
ansvar, bl.a. via fuldstændig udvikling og effektiv gennemførelse af regeringsaftaler og foranstaltninger, internationale
initiativer og offentlig-private partnerskaber samt relevante nationale bestemmelser og via fortsat forbedring af
virksomhedernes praksis i de enkelte lande samt støtte til ILO og dens igangværende arbejde om globaliseringens sociale
dimension;
Handel
15. NOTERER SIG, at det i Johannesburg blev bekræftet, at man støtter en vellykket gennemførelse af det
arbejdsprogram, der indgår i Doha-ministererklæringen, og WTO-medlemmernes forpligtelse til at gennemføre
resultaterne af denne konference inden for de fastsatte frister, ligesom det noterer sig de elementer af EU's positive
dagsorden, der er blevet medtaget, som for eksempel bekræftelsen af behovet for, at andre industrialiserede lande
efterligner EBA-initiativet, og støtten til miljøvenlige og økologiske produkter og viljen til at fremme den gensidige
støtte mellem handel og miljø; BEKRÆFTER PÅ NY EU's tilsagn om yderligere at styrke den handelsrelaterede
tekniske bistand og kapacitetsopbygning og GENTAGER EU's tilsagn om at ville arbejde hen imod dette mål i
erkendelse af den betydelige rolle, som handel kan spille for opnåelsen af bæredygtig udvikling og udryddelsen af
fattigdom;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0011.png
Finansiering
16. NOTERER SIG, at den konsensus, der blev opnået i Monterrey om finansiering af udvikling og om den vitale
betydning af at have et lokalmiljø, der fremmer mobilisering af ressourcerne endnu engang blev bekræftet i
Johannesburg, og GENTAGER EU's tilsagn om at stille den bebudede forøgede statslige udviklingsbistand (ODA) til
rådighed, som det fremgår af Barcelona-konklusionerne og blev meddelt i Monterrey;
17. SER MED TILFREDSHED PÅ, at en række medlemsstater i Johannesburg erklærede at ville tage skridt til at sikre
yderligere frivillige bidrag på i alt 80 millioner USD, hvorved det bliver muligt at supplere Den Globale Miljøfacilitet
(GEF) for tredje gang, så det oprindelige mål på 3 milliarder USD kan nås;
18. NOTERER SIG enigheden i Johannesburg om at behandle spørgsmål af global, offentlig interesse på åbne,
gennemsigtige og omfattende workshopper for derved at fremme en bedre forståelse for sådanne spørgsmål blandt
offentligheden og ERKLÆRER, at EU har til hensigt at deltage effektivt i en åben, gennemsigtig og omfattende proces
med folkelig deltagelse på globalt plan med henblik på at behandle spørgsmål med relation til definition, identifikation
og effektiv og passende fremskaffelse af globale offentlige goder;
Partnerskabsinitiativer
19. SER MED TILFREDSHED PÅ de partnerskabsinitiativer, som regeringer, den private sektor, ngo'er og andre
partnere har bebudet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af de indgåede aftaler, herunder initiativer til støtte for
implementeringsplanen på de prioriterede områder vand, energi, sundhed, landbrug og biodiversitet (WEHAB) og til
gennemførelse af uddannelse og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre samt inden for forvaltning af
naturressourcer, herunder havområder, og OPFORDRER de enkelte lande og interesserede parter til at udvikle sådanne
partnerskaber yderligere til støtte for implementeringsplanen og understreger samtidig behovet for at etablere en
troværdig og fleksibel opfølgningsmekanisme vedrørende partnerskaber i forbindelse med CSD, på grundlag af de
ledende principper fra PREPCOM-IV (Bali);
II. OPFØLGNING
20. OPFORDRER Det Europæiske Råd til at bekræfte resultaterne af verdenstopmødet og overvåge, at de forpligtelser,
som blev indgået på topmødet, bliver opfyldt i kraft af den fortsatte implementering af EU's strategi for bæredygtig
udvikling og sektorintegrationsprocessen;
21. UNDERSTREGER behovet for i de kommende år at fokusere på konkrete tiltag for at implementere Agenda 21 og
nå de udviklingsmål, der blev vedtaget på milleniumtopmødet og de store FN-konferencer, herunder Johannesburg-
topmødet;
22. UNDERSTREGER behovet for at handle på alle planer og navnlig tage udgangspunkt i lokale Agenda 21-processer;
Opfølgning på internationalt plan
23. BEKRÆFTER PÅ NY, at EU i de relevante internationale organer vil arbejde for, at de langfristede mål for
bæredygtig udvikling bliver indarbejdet i politikker, landespecifikke rammer og de relevante internationale organers
operationelle retningslinjer, bl.a. ved at integrere alle aspekter af bæredygtig udvikling på det højeste niveau i
multilaterale fora, forbedre sammenhængen og koordineringen inden for FN-systemet, de internationale finansielle
institutioner og WTO samt øge sammenhængen i implementeringen af Agenda 21, Doha-, Monterrey-, Rom- og
Johannesburg-resultaterne med henblik på at nå bl.a. de internationalt fastlagte udviklingsmål, herunder målene i
milleniumerklæringen, og OPFORDRER FN's Generalforsamling til at anmode FN's generalsekretær om at udarbejde en
rapport om implementeringen af Johannesburg-aftalen om FN's forvaltningsstrukturer;
24. INDVILLIGER I at arbejde for, at opfølgningen på Johannesburg finder sted som en rummelig proces med
deltagelse af alle væsentlige grupper, bl.a. ved at FN's Generalforsamling godkender planen for implementering af
tilsagnene om at anvende bæredygtig udvikling som et centralt element i den overordnede ramme for FN's aktiviteter, og
for at fremskridt med hensyn til bæredygtig udvikling og finansiering af udvikling bliver indarbejdet i en rapport fra
generalsekretæren med henblik på drøftelse inden for rammerne af den igangværende dialog på højt plan om styrkelse af
det internationale udviklingssamarbejde gennem partnerskab, der finder sted hvert andet år;
25. INDVILLIGER I at søge at opnå støtte fra FN's Generalforsamling til at styrke Ecosocs rolle i tilsynet med FN's
koordinering og en afbalanceret integration af FN-politikkernes og FN-programmernes økonomiske, sociale og
miljømæssige aspekter med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og samtidig fremme bedre koordinering,
komplementaritet og effektivitet i aktiviteterne i FN's funktionelle kommissioner og andre hjælpeorganer, der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0012.png
relevante for implementeringen af Agenda 21. Ecosoc bør, i henhold til den konsensus, der blev opnået i Monterrey,
undersøge, hvordan man bedst kan tackle problemerne med sammenhæng, koordinering og samarbejde på møderne med
Bretton Woods-institutionerne og WTO, inden for rammerne af disse institutioners nuværende mandater;
26. INDVILLIGER I at arbejde for at styrke Kommissionen for Bæredygtig Udvikling med hensyn til vurdering og
overvågning af fremskridt med implementeringen af Agenda 21, som fastlagt i implementeringsplanen, herunder CSD's
rolle som et kontaktpunkt i opfølgningen af partnerskaber, der fremmer bæredygtig udvikling og støtter
implementeringsplanen;
27. INDVILLIGER I at arbejde for at styrke den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling, som fastsat i
implementeringsplanen, herunder at styrke samarbejdet inden for og mellem FN-systemet, de internationale finansielle
institutioner, den globale miljøfacilitet og WTO, ved inddragelse af United Nations Chief Executive Board for
Coordination (CED) (FN-systemets råd af eksekutivdirektører med henblik på koordinering), FN's Udviklingsgruppe,
FN's Miljøforvaltningsgruppe og andre koordinerende FN-organer;
28. NOTERER SIG det internationale samfunds tilsagn om fuldt ud at implementere resultaterne af afgørelse I om
international styring på miljøområdet, som blev vedtaget på den syvende ekstraordinære samling i UNEP's Styrelsesråd;
BEKRÆFTER PÅ NY, at EU er rede til at tage konkrete skridt for at styrke den internationale styring på miljøområdet,
hvilket kan føre til, at UNEP bliver opgraderet til en særorganisation under FN med et bredt mandat i miljøspørgsmål, og
forbedre sammenhængen mellem international styring på miljøområdet og styring af en bæredygtig udvikling; EU ser i
denne forbindelse frem til en ny resultatrig samling i UNEP's Styrelsesråd, og EU's medlemsstater bekræfter på ny, at de
er rede til at lade fremtidig frivillig finansiering af UNEP bygge på den frivillige vejledende bidragsskala, som der blev
opnået enighed om i Cartagena, og OPFORDRER Generalforsamlingen til på dens 57. samling at drøfte det vigtige, men
vanskelige spørgsmål om etablering af verdensomspændende medlemskab af Styrelsesrådet/Det Globale Miljøforum på
Ministerplan, og VIL AKTIVT GÅ VIDERE MED dette spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af Det Globale
Miljøforum på Ministerplan i 2003;
29. INDVILLIGER I at søge at styrke den rolle, som FN's økonomiske kommissioner og andre regionale og
subregionale organer spiller i arbejdet med at fremme bæredygtig udvikling, og OPFORDRER FN's Økonomiske
Kommission for Europa (UNECE) til at træffe yderligere foranstaltninger for at udvikle målsætninger, der kan omfatte
specifikke mål og delmål med henblik på at imødegå negative miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger af den
igangværende udvikling i og uden for UNECE-regionen, og til på den kommende UNECE-konference i Kiev i 2003 at
arbejde for at fremme implementeringen af Johannesburg-resultaterne af i UNECE-regionen;
30. BEKRÆFTER IGEN EU's støtte til nationale og regionale strategier for bæredygtig udvikling i overensstemmelse
med erklæringen fra Det Europæiske Råd i Göteborg;
EU's opfølgning
31. NOTERER MED TILFREDSHED, at en række udviklede lande og udviklingslande sammen med EU gav tilsagn om
at opstille klare og ambitiøse nationale målsætninger med fastsat tidsfrist for den andel, som vedvarende energi skal
udgøre, og om at samarbejde om at opstille regionale og, hvor det er muligt, globale målsætninger med regelmæssig
vurdering af fremskridt med henblik på at sikre en betydelig stigning i den globale andel af vedvarende energikilder, og
UNDERSTREGER, at EU er rede til at arbejde for at sikre støtte fra andre lande for at nå dette mål, bl.a. med henblik på
kommende internationale konferencer om vedvarende energi, og INDVILLIGER I at fastholde dynamikken i denne
henseende og regelmæssigt vurdere fremskridtene;
32. BESLUTTER, at EU vil fortsætte udviklingen og implementeringen af sine hidtil succesrige initiativer "Water for
Life" og "Energy for Sustainable Development" i samarbejde med sine partnere; OPFORDRER Kommissionen til
sideløbende med planlægningen af opfølgningsseminarer på regionalt plan og i samarbejde med medlemsstaterne at
indlede en policy-dialog med interesserede lande og interessenter på landeniveau med henblik på at udpege
samarbejdsområder inden for rammerne af initiativerne og inden for rammerne af landenes strategier til
fattigdomsbekæmpelse, hvor det er relevant, og jævnligt rapportere om fremskridt til Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser), FN og offentligheden;
33. ER ENIGT I, at der er behov for at bidrage til at ændre forbrugs- og produktionsmønstre inden for rammerne af EU's
strategi for bæredygtig udvikling; INDVILLIGER desuden i at arbejde for, at der meget hurtigt udvikles en international
ramme for programmer om bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;
34. ANERKENDER, at bæredygtig udvikling kræver sektorejerskab og ansvar, og OPFORDRER Rådet til i andre
sammensætninger, med henblik på at forberede mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2003 og, som et bidrag til
implementeringen af EU's strategi for bæredygtig udvikling og Cardiff-sektorintegrationsprocessen, at gennemgå de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0013.png
tilsagn, der blev givet på Johannesburg-topmødet, og inden for deres respektive kompetenceområde for at afklare,
hvordan disse tilsagn kan omsættes til handling, og forelægge resultaterne af de indledende overvejelser for Rådet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) inden samlingen i november;
35. BESLUTTER, at det på samlingen i november 2002 vil gennemgå resultaterne af de indledende drøftelser, som har
fundet sted i andre rådssammensætninger om implementeringen af den eksterne dimension af EU's strategi for
bæredygtig udvikling, opfølgningen på Johannesburg og de tilsagn, der blev givet på den internationale konference om
udviklingsfinansiering, med henblik på at påbegynde udarbejdelsen af en implementeringsplan, der fastsætter, hvilke
aktioner Rådet i alle relevante sammensætninger skal iværksætte;
36. ANMODER i denne forbindelse, og med henblik på forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2003,
Kommissionen om i sin sammenfattende rapport at behandle opfølgningen af Johannesburg på en sådan måde, at de tre
søjler i en bæredygtig udvikling afspejles på en afbalanceret måde; rapporten skal navnlig omfatte forslag til centrale
foranstaltninger til implementering af resultaterne fra Johannesburg inden for rammerne af EU's strategi for bæredygtig
udvikling og Cardiff-sektorintegrationsprocessen."
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
(dok. 12211/02)
Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af :
Dieter SCHIFFMANN som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Nicole MORSBLECH for den resterende
del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.
ÅBENHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter
(dok. 10706/02 + COR 1)
Rådet vedtog et svar til Den Europæiske Ombudsmand, Jakob SÖDERMAN, i forlængelse af en klage fra MEP Jens-
Peter BONDE (1015/2002/PB) (idet den danske, nederlandske, finske og svenske delegation stemte imod).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461350_0014.png