Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 102
Offentligt
1455251_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 102)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 16. januar 2003
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Græsk EU-formandskab fremlægger sine
prioriteter for Europa-Parlamentet
Den græske statsminister Constantinos Simitis fik en god modtagelse i Europa-Parlamentet, da han i
Strasbourg den 14. januar præsenterede det græske EU-formandskabs prioriteter for det kommende halve
år.
Simitis lagde i sin præsentation specielt vægt på planerne for færdiggørelsen af EU’s udvidelse, arbejdet i
Det Europæiske Konvent samt Den Europæiske Unions ambition om at udvikle EU til verdens mest
konkurrencedygtige område inden 2010.
Udvidelsen efter Købehavn
Efter beslutningen i København om optagelsen af de første ti nye EU-lande, ønsker det græske EU-
formandskab at sætte fart på forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien, så disse planmæssigt kan blive
EU-medlemmer i 2007. Simitis lovede også, at Grækenland vil gøre sit yderste for at hjælpe Tyrkiet med
at opfylde de såkaldte københavnerkriterier, så EU kan indlede optagelsesforhandlinger med landet om to
år. Yderligere lagde Simitis vægt på, at også landene på Vestbalkan skal stilles et medlemskabsperspektiv i
udsigt.
Endeligt udtrykte Simitis håb om at se et udelt Cypern optaget i EU fra 1. maj 2004. Han lovede derfor, at
det græske formandskab vil gøre sit yderste for at skabe enighed om en forhandlingsløsning mellem
parterne inden den 28. februar baseret på "Annan-planen".
Unionens fremtid
Simitis sagde, at Det Europæiske Råd vil have en første diskussion af Konventets arbejde og den
kommende forfatningstraktat på forårets EU-topmøde i Bruxelles den 21. marts.
Alle beslutninger om procedurer for iværksættelsen og afslutningen af regeringskonferencen samt
fastlæggelsen af dens mandat, vil dog først blive truffet af Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455251_0002.png
Samtidig skal stats- og regeringscheferne her også have en første substansdrøftelse af slutdokumentet fra
Konventet, som skal ligge klar forud for topmødet.
Flere parlamentsmedlemmer opfordrede grækerne til at arbejde for en kort regeringskonference, som kan
indledes umiddelbart efter afslutningen af Konventets arbejde og allerede afsluttes ved udgangen af
Italiensk formandskab i december 2003.
I Europa-Parlamentet er flere medlemmer bange for, at EU-landenes regeringer er i færd med at forhandle
den kommende forfatningstraktat på plads uden om Konventet. Graham Watson fra den liberale gruppe
appellerede derfor til det græske EU-formandskab om ikke at lade medlemsstaternes regeringer kvæle det
nyfødte "barn". "Diskussionerne i Elysée palæet mellem Tyskland og Frankrig i aften skal ikke - hvor
vigtige de end måtte være - diktere slutresultatet af Konventet", erklærede Watson.
Verdens mest konkurrencedygtige økonomi
Både den græske statsminister Simitis, og Europa-Kommissionens formand Romano Prodi gjorde også
EU’s planer om at gøre Den Europæiske Union til verdens mest konkurrencedygtige økonomi til et
hovedspørgsmål under mødet i Europa-Parlamentet. Spørgsmålet forventes da også at blive hovedemnet
for Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. marts, hvor stats- og regeringscheferne skal gøre status
for, hvordan det går med at gennemføre målene fra den såkaldte Lissabon-strategi. Lissabon-strategien
blev aftalt mellem stats- og regeringscheferne i marts 2000 i Lissabon med det formål at gøre EU til den
mest konkurrencedygtige region i verden inden 2010. Kommissionen fremlagde allerede tirsdag den 14.
januar sin årlige rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af Lissabon-strategien,.
Romano Prodi advarede på parlaments-sessionen om, at EU kun vil nå målene fra Lissabon, hvis alle
medlemslande sørger for at gennemføre dem, som stats- og regeringscheferne aftalte det i Lissabon.
Kommissionens formand opfordrede derfor Det Europæiske Råd til på forårets møde i Bruxelles at sætte
mere skub i de økonomiske og sociale reformer i medlemslandene. Bl.a. foreslog han en øget koordinering
af medlems
landenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken samt mere investering i viden og
innovation, som er vigtige forudsætninger for økonomisk vækst, konkurrencedygtighed og øget
beskæftigelse.
Også den græske statsminister fandt det nødvendigt med en revitalisering af Lissabon-
processen. Han foreslog derfor, at man i den forbindelse sætter fokus på seks sektorer. For det
første er der behov for "økonomisk styring" af den makroøkonomisk politik, hvis man skal sikre
den europæiske økonomiske politiks troværdighed. Der skal skabes flere jobs og man skal i den
forbindelse udbygge solidariteten og den sociale samhørighed i EU. For det tredje skal man
styrke mulighederne for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Der skal opbygges
en videns- og innovationsbaseret økonomi i Europa og så skal man styrke forbundetheden i EU
indenfor sektorer som energi, transport og markedet for financielle tjenstydelser. Endeligt skal
man sikre velstanden i Europa gennem en mere bæredygtig udvikling
De fem græske prioriteter
Det græske EU-formandskab fremlagde sine prioriteter for første halvår 2003 ved årsskiftet
under overskriften "Vort Europa".
Grækerne har her valgt lægge vægten på fem hovedprioriteter for formandskabet:
1) Sikre at tidsplanen for EU’s udvidelse holder, 2) revitalisering af Lissabon-strategien om
beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed, 3) indvandring- og asylspørgsmål, 4)
Unionens fremtid og 5) videreudviklingen af EU’s eksterne relationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455251_0003.png
Med venlig hilsen
Morten Knudsen