PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 107
Offentligt

DET EUROPÆISKE KONVENT

EKRETARIATET

Bruxelles, den 16. december 2002 (19.12)

(OR. en)

CONV 459/02

WG VII 17

RAPPORT

fra:

Arbejdsgruppe VII vedrørende EU's Optræden Udadtil

til:

konventets medlemmer

Vedr.:

Endelig rapport fra Arbejdsgruppe VII vedrørende EU's Optræden Udadtil

________________________

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE VII VEDRØRENDE EU'S OPTRÆDEN UDADTIL

DEL A

ANBEFALINGER

Traktatens artikler vedrørende EU's optræden udadtil samles

Gruppen er enig om, at de relevante artikler i de nuværende traktater, som dækker de forskel-

lige aspekter af EU's udenrigspolitik, bør samles i en afdeling i den nye traktat, samtidig med

at der fortsat skal være forskellige ordninger for forskellige politikområder.

Principper og mål

Der er meget bred enighed i gruppen om, at de grundlæggende principper og overordnede mål

for EU's optræden udadtil bør fastlægges i traktaten, således at de står klart for offentligheden

og EU's partnere. Gruppen er nået til enighed om følgende definition af "principper og mål"

for EU's optræden udadtil:

Principper og mål for EU's optræden udadtil

Unionens optræden på den internationale scene vil blive styret af og udformet for i

resten af verden at fremme de grundlæggende værdier, der har ligget til grund for dens

egen oprettelse, udvikling og udvidelse: demokrati, retsstatsprincipper, menneskerettig-

hedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, principperne

om menneskelig værdighed, lighed og solidaritet samt respekt for folkeretten i overens-

stemmelse med De Forenede Nationers pagt. Unionen vil bestræbe sig på at udvikle

forbindelser og skabe partnerskaber med lande samt regionale eller internationale or-

ganisationer, der deler disse værdier. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles

problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Union vil fastlægge og gennemføre fælles politikker og EU-aktioner og

vil arbejde for den højest mulige grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til

internationale forbindelser med henblik på:

at værne om Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed

og integritet;

at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincipper, menneskerettigheder og

folkerettens principper;

at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i

overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt;

at fremme en varig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene med det

hovedformål at udrydde fattigdommen, navnlig i lavindkomstlande;

at tilskynde til integration af alle lande i den internationale økonomi, herunder

gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel;

at udvikle internationale foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og globale na-

turressourcer samt sikre bæredygtig udvikling;

at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for menneskeskabte kata-

strofer eller naturkatastrofer;

at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samar-

bejde og god global governance.

Gruppen anbefaler endvidere, at der for at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil og ind-

adtil tages hensyn til disse principper og mål, når eksterne aspekter af EU's interne politikker

tages op til overvejelse.

Strategiske mål og interesser

Når de overordnede principper og mål er fastlagt i traktaten, bør EU definere strategiske mål

og interesser samt strategier, hvormed de kan forfølges aktivt. Gruppen anbefaler, at Det

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Råd definerer EU's strategiske mål og interesser for et særligt land/område, en

specifik situation eller et specifikt emne og opstiller parametre som vejledning for EU's og

medlemsstaternes optræden. Rådet (eksterne forbindelser) skal have til opgave at gennemføre

disse strategiske mål og interesser. Det Europæiske Råd kan derefter med jævne mellemrum

undersøge, i hvor høj grad målene og interesserne er blevet realiseret.

EU's kompetence til at indgå aftaler, der dækker spørgsmål, som hører under dets interne

kompetence

Gruppen har noteret sig, at Domstolen implicit har anerkendt Fællesskabets eksterne kompe-

tence, når det har været nødvendigt at indgå internationale aftaler for at gennemføre interne

politikker eller som en afspejling af Fællesskabets interne kompetence på områder, hvor det

har udøvet denne kompetence ved at vedtage sekundær ret. Gruppen er nået til meget bred

enighed om følgende anbefalinger:

–

det bør nedfældes i traktaten, at EU har kompetence til at indgå aftaler, der omhandler

spørgsmål, som hører under dets interne kompetence

–

den nye bestemmelse i traktaten bør endvidere præcisere, at Rådet bør træffe afgørelse

om sådanne aftaler efter de samme afstemningsregler som dem, der anvendes for interne

lovgivningsmæssige drøftelser om samme spørgsmål (sædvanligvis kvalificeret flertal).

Denne bestemmelse ændrer på ingen måde kompetencefordelingen mellem EU og medlems-

staterne.

Bedre sammenhæng og effektivitet mellem institutioner og aktører

For at sikre en bedre sammenhæng mellem de udenrigspolitiske beslutninger på den ene side

og anvendelsen af instrumenter i forbindelserne udadtil på den anden side mener gruppen, at

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man på ny bør se på de roller, den højtstående FUSP-repræsentant og kommissæren med an-

svar for eksterne forbindelser har på nuværende tidspunkt. Gruppen har drøftet forskellige

løsninger, der er gengivet i rapportens del A. På trods af de forskellige holdninger er der en

bred tendens i retning af en løsning, hvor begge hverv udøves af "Europas repræsentant udad-

til"

Den person, der skal kombinere hvervet som højtstående repræsentant og kommissær for

eksterne forbindelser,

–

udpeges af Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, som træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal, med godkendelse fra Kommissionens formand og til-

slutning fra Europa-Parlamentet

–

modtager direkte mandater fra og er ansvarlig over for Rådet for FUSP-spørgsmål.

Vedkommende bør i sin egenskab af højtstående repræsentant have formel, men ikke

eksklusiv initiativret. Når han/hun udøver sin initiativret på FUSP-området, afstår

Kommissionen fra at tage et konkurrerende initiativ. Hans/hendes FUSP-initiativer og

beslutninger vedrørende deres iværksættelse vil ikke først skulle godkendes af kommis-

særkollegiet. Beslutninger om FUSP-spørgsmål vil forsat skulle træffes af Rådet i hen-

hold til de relevante procedurer. Vedkommende vil ikke få stemmeret i Rådet

–

skal være fuldt medlem af Kommissionen og helst dens næstformand. I sin egenskab af

kommissær for eksterne forbindelser fremsætter vedkommende forslag for kollegiet og

deltager fuldt ud i dets beslutninger vedrørende de spørgsmål, der hører under den nu-

værende fællesskabskompetence, og de sædvanlige procedurer følges

–

skal varetage EU's repræsentation udadtil og træde i stedet for den nuværende trojka.

En række medlemmer har gjort deres tilslutning til dette forslag afhængig af, at der findes en

tilfredsstillende løsning på hele spørgsmålet om de institutionelle rammer. Gruppen er enig

om, at dette emne har betydelige institutionelle følger og derfor bør drøftes i en bredere sam-

menhæng.

Der er også blevet foreslået andre titler under drøftelserne, navnlig "EU's minister for

udenrigsanliggender" og "EU's udenrigsminister". De fleste mener, at titlen "Europas

repræsentant udadtil" har den fordel, at den ikke svarer til en titel, der også anvendes på

nationalt plan.

bh/JA/aa/LV/aa

CONV 459/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil inden for de enkelte institutioner

Gruppen mener, at det for at gøre EU's optræden udadtil sammenhængende og effektiv bør

det overvejes, hvordan hver enkelt institution fungerer. Følgende synspunkter har vundet stor

støtte:

–

der oprettes en specifik sammensætning for Rådet (eksterne forbindelser), der formelt er

adskilt fra Rådet (almindelige anliggender); dette forhindrer ikke, at medlemsstaterne

kan beslutte at være repræsenteret af den samme minister i begge rådssammensætnin-

ger. En betydeligt antal medlemmer går ind for, at den person, der fungerer som højtstå-

ende repræsentant, skal være formand for Rådet (eksterne forbindelser), men uden

stemmeret.

–

der bør oprettes en central enhed i Kommissionen, eventuelt næstformanden, som skal

koordinere alle de eksterne spørgsmål, Kommissionen behandler (alle områder inden for

eksterne forbindelser samt eksterne aspekter af interne politikker).

Bedre sammenhæng og effektivitet i tjenesterne

Der er bred enighed i gruppen om nogle anbefalinger af organisatorisk art, der har til formål at

øge sammenhængen og effektiviteten, og som kan gennemføres uafhængigt af, hvilken løs-

ning der vælges for den institutionelle ramme:

–

oprettelse af en fælles tjeneste (Tjeneste for EU's Optræden Udadtil) bestående af tjene-

stemænd fra GD RELEX og fra Rådets sekretariat samt udstationeret personale fra de

nationale diplomatiske tjenester. Hvis der oprettes en ny stilling som "Europas repræ-

sentant udadtil" (se punkt 5), skal denne tjeneste fungere med referat til repræsentanten

–

oprettelse af et diplomatisk akademi og en diplomatisk tjeneste på EU-plan, der skal

fungere sideløbende med medlemsstaternes. Kommissionens delegationer bør

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omdannes til EU-delegationer/ambassader med personale bestående af tjenestemænd fra

Kommissionen og Rådssekretariatet samt udstationeret personale fra de nationale di-

plomatiske tjenester. Disse EU-delegationer/ambassader skal formelt fungere med refe-

rat til den person, der bestrider hvervet som højtstående repræsentant i forbindelse med

spørgsmål vedrørende FUSP og med direkte referat til Kommissionen for de øvrige

aspekter af EU's optræden udadtil.

Instrumenter og beslutningstagning

Instrumenter

For at fremme sammenhængen i brugen af EU's eksterne aktionsinstrumenter finder

gruppen det hensigtsmæssigt at åbne mulighed for "fælles initiativer" fremsat af Euro-

pas repræsentant udadtil (eller den højtstående repræsentant) og Kommissionen.

Beslutningstagningen inden for FUSP

–

Arbejdsgruppen fremhæver, at for at undgå faren for FUSP-inerti og tilskynde til

en proaktiv FUSP-politik bør der gøres størst mulig brug af de nuværende be-

stemmelser om anvendelse af kvalificeret flertal og af bestemmelser, der giver

mulighed for en vis fleksibilitet så som "konstruktiv afståelse".

–

Endvidere anbefaler gruppen, at der indsættes en ny bestemmelse i traktaten om,

at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan beslutte at udvide anvendelsen af

kvalificeret flertal inden for FUSP

–

Flere medlemmer mener, at "fælles initiativer" bør godkendes med kvalificeret

flertal.

Beslutningstagning inden for handelspolitikken

Der er bred støtte i gruppen til brug af kvalificeret flertal på alle områder inden for handels-

politikken, herunder tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret, med forbehold af de nuvæ-

rende harmoniseringsrestriktioner inden for de interne politikområder.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingssamarbejdspolitik

Gruppen anbefaler, at de administrative og juridiske instrumenter for forvaltning af EF's/EU's

udviklingsprogrammer bør forenkles og udbygges ved hjælp af en betydelig begrænsning af

antallet af regionale og sektorielle regler og en koncentration om strategisk programmering.

Der er stor tilslutning til at integrere den europæiske udviklingsfond (EUF) i EU's samlede

budget, så den dermed bliver omfattet af de samme procedurer som dem, der gælder for andre

områder af den finansielle bistand. En sådan integration skal ledsages af mere effektivitet og

have fokus på fattigdomsbekæmpelsen i EU's udviklingsprogrammer generelt, uden at om-

fanget af bistanden til AVS-landene nedsættes.

Selv om gruppen erkender, at udviklingspolitikken forfølger særlige formål, der afspejles i

principperne og målene for EU's optræden udadtil, understreger den, at det er nødvendigt at

skabe sammenhæng mellem udviklingssamarbejde og andre aspekter af EU's optræden udadtil

samt de eksterne aspekter af interne politikker, da udviklingsbistanden skal betragtes som et

element i EU's globale strategi over for tredjelande.

10.

Europa-Parlamentets rolle

Gruppen finder, at de nuværende bestemmelser i artikel 21 i TEU vedrørende FUSP er til-

fredsstillende. De bør imidlertid suppleres således, at den person, der fungerer som højtstå-

ende repræsentant, inddrages i de opgaver, der er beskrevet i artikel 21 i TEU (høring om de

vigtigste aspekter og grundlæggende valg samt orientering om udviklingen inden for FUSP).

Flere medlemmer mener endvidere, at Europa-Parlamentet i højere grad bør inddrages i han-

delspolitikken.

11.

Finansiering af FUSP

Gruppen, som konstaterer, at FUSP's nuværende andel af EU-budgettet har vist sig at være

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

utilstrækkelig, og at de nuværende procedurer er for tunge til, at der kan ske en omgående fi-

nansiering af aktiviteter, anbefaler

–

at FUSP tildeles tilstrækkelige midler af EU-budgettet til, at der kan reageres på uven-

tede kriser eller nye politiske prioriteter på den internationale scene

–

at den person, der fungerer som højtstående repræsentant, bør have en vis selvstændig-

hed med hensyn til at kunne finansiere aktiviteter, der er nødvendige for udøvelsen af

den pågældendes mandat. Specielt skal en effektiv mekanisme i EU-budgettet give den

person, der fungerer som højtstående repræsentant, mulighed for i hastetilfælde at finan-

siere den indledende forberedelse af civile krisestyringsoperationer på grundlag af klare

retningslinjer fra Rådet og betinget af en godkendelse fra PSC samt under overholdelse

af de budgetlofter, budgetmyndigheden har fastlagt

–

at der indføres en større margen for ikke-allokerede udgifter i de vigtigste bistandspro-

grammer til at reagere på uventede situationer

–

at der indføres passende procedurer for, at der kan ske omgående udbetaling og hand-

ling i realtid.

12.

Internationale aftaler

–

Gruppen anbefaler, at den nye traktat kommer til at indeholde et enkelt sæt bestemmel-

ser om forhandling og indgåelse af internationale aftaler, der angiver, at Rådet giver

bemyndigelse til indledning af forhandlinger, udsteder forhandlingsdirektiver og indgår

aftaler, og endvidere angiver, hvem der handler på EU's vegne afhængigt af aftalens

indhold.

–

Når aftalens anvendelsesområde hører under både det nuværende fællesskabsområde og

de nuværende afsnit V og/eller VI i TEU, anbefaler gruppen, at det i videst muligt

Der bør også afsættes midler til finansiering af krisestyringsoperationer, der indeholder et

element af forsvar (se anbefalingerne fra arbejdsgruppe VIII).

bh/JA/aa/LV/aa

CONV 459/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfang bør tilstræbes kun at indgå én enkelt aftale, og at Rådet træffer afgørelse om

forhandlingsproceduren under hensyn til aftalens hovedformål og dens retsgrundlag.

Rådet angiver i denne forbindelse også, hvem der fører forhandlinger på EU's vegne,

dvs. den person, der fungerer som højtstående repræsentant, sammen med Kommissio-

nen eller Kommissionen alene eller den højtstående repræsentant alene under overvåg-

ning af et udvalg.

13.

Ekstern repræsentation

–

Gruppen anbefaler, at EU, når det er relevant, skal arbejde på at få ændret internationale

organisationers statutter, så EU kan blive medlem.

–

Gruppen mener, at EU, når det er relevant, skal søge at opnå en formel status eller

eventuelt fuldt medlemskab af relevante internationale særorganisationer, uden at dette

berører medlemsstaternes status i disse organisationer.

–

De af gruppens medlemmer, der tilhører euroområdet, fik tilslutning fra andre i deres

støtte til, at euroområdet kun bør have én enkelt repræsentation i internationale finan-

sielle institutioner, og anbefaler, at der findes en løsning med hensyn til koordineringen

mellem én enkelt repræsentation og de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne.

–

Gruppen er enig om, at medlemsstaterne i højere grad bør koordinere deres holdninger i

internationale organisationer og konferencer med det formål at blive enige om EU-

holdninger og en strategi til fremme af disse.

–

Gruppen anbefaler, at EU, når der er fastlagt en EU-holdning, bør have én enkelt tals-

mand i internationale fora, når det er relevant.

–

For at fremme synligheden og klarheden af samt kontinuiteten i EU's eksterne repræ-

sentation over for tredjelande mener gruppen, at denne opgave bør overdrages den per-

son, der fungerer som højtstående repræsentant, især i politiske dialogmøder.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET RAPPORT FRA DRØFTELSERNE

DEL B

Indledning

Arbejdsgruppen vedrørende EU's Optræden Udadtil har foretaget en systematisk gennemgang

af spørgsmålene i dens mandat (CONV 252/02). Drøftelserne har fundet sted på baggrund af

resultaterne af konventets plenardebat om EU's optræden udadtil (11. og 12. juli 2002) og det

arbejdsdokument om spørgsmålet, som præsidiet har forelagt (CONV 161/02). Arbejdsgrup-

pen har påhørt indlæg fra Chris Patten, kommissionsmedlem med ansvar for eksterne forbin-

delser, Javier Solana, generalsekretær for Rådet og højtstående repræsentant for FUSP, Pascal

Lamy, kommissionsmedlem med ansvar for handelspolitik, Poul Nielson, kommissionsmed-

lem med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand, og Pierre de Boissieu, vice-

generalsekretær for Rådet.

Gruppens drøftelser har været baseret på en generel erkendelse af, at EU har gjort store frem-

skridt som international aktør, og at dets rolle i årenes løb i stigende grad er blevet anerkendt

på globalt plan. Samtidig bliver forventningerne stadig større både i og uden for EU. Udfor-

dringerne i forbindelse med globaliseringen og staternes og regionernes øgede indbyrdes af-

hængighed kræver, at EU er en stærk og troværdig aktør på den internationale scene ikke kun

i økonomisk, men også i politisk henseende. Det centrale spørgsmål har derfor ikke været, om

EU har en rolle at spille, men hvordan det skal organisere sig for på effektiv og sammenhæn-

gende måde at fremme grundlæggende værdier, forsvare fælles interesser og bidrage til det

overordnede mål, som er global fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling.

Gruppen har holdt 8 møder, hvoraf et blev afholdt sammen med Arbejdsgruppe VIII vedrø-

rende Forsvar, hvor spørgsmålet om civil krisestyring blev drøftet. Medlemmerne har forelagt

en lang række skriftlige bidrag i form af arbejdsdokumenter, og sekretariatet har udarbejdet

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en række dokumenter, der er blevet brugt som input til debatten (se listen i bilaget). Det anfø-

res, at spørgsmål vedrørende forsvar er blevet behandlet i en særskilt arbejdsgruppe.

Den brede vifte af spørgsmål, som gruppen har gennemgået, kan indsættes under følgende

generelle overskrifter:

•

II.

fælles interesser, mål og principper

kompetencer

sammenhæng og effektivitet i forbindelse med indsatsen ved hjælp af strukturer, in-

strumenter og beslutningsprocedurer

internationale aftaler

ekstern repræsentation og eksterne tjenester

Indledende bemærkninger

Under drøftelserne har medlemmer af gruppen fremført en række generelle bemærkninger.

For det første er der en generel erkendelse af, at EU har meget at vinde ved en kollektiv op-

træden på den internationale scene. Det bliver mere og mere vanskeligt for de enkelte med-

lemsstater at præge den internationale udvikling, når de handler alene. Derudover har den

europæiske integrationsproces ført til, at der er flere fælles interesser og værdier, som kræver

en integreret tilgang på globalt plan, når de skal forsvares.

For det andet erkendes det, at kollektiv optræden på globalt plan i vid udstrækning afhænger

af den politiske vilje og solidaritet blandt medlemsstaterne. Dette gælder navnlig udenrigs-

politikken, som af mange anses for at være et centralt spørgsmål for den nationale suveræni-

tet. Det erkendes, at opfattelsen af internationale begivenheder undertiden er vidt forskellig i

de enkelte lande, hvilket ofte fører til forskellige reaktioner eller forskellig intensitet i reaktio-

nerne. Det er i denne forbindelse blevet understreget, hvor nyttige de mekanismer er, der

fremmer konvergens mellem synspunkterne og en følelse af solidaritet.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er for det tredje blevet understreget, at optræden udadtil dækker en bred vifte af politik-

områder, at nogle områder er mere præget af divergerende nationale synspunkter end andre,

og at nogle politikområder eller aktioner inden for visse internationale organisationer er mere

velegnede for retlige instrumenter og retlig regulering end andre. Dette nødvendiggør forskel-

lige ordninger og procedurer i forbindelse med EU's beslutningstagning og gennemførelse. Da

der gælder forskellige ordninger og procedurer, er det afgørende at koordinere de forskellige

politikker. Dette gælder navnlig hvad angår krisestyring og forsvarsspørgsmål.

For det fjerde erkendes det, at selv om der findes betydelige kollektive ressourcer på EU-plan,

er de nationale ressourcer, som medlemsstaterne kan bruge internationalt - såvel finansielle

som menneskelige - langt mere omfattende. Det er derfor blevet understreget, at den politiske

beslutningstagning på europæisk plan bør sigte mod på sammenhængende vis at mobilisere

hele viften af disponible ressourcer og at den bør fungere som katalysator for brugen af natio-

nale ressourcer med henblik på gennemførelse af fælles EU-målsætninger.

For det femte mindes der om, at der er gjort betydelige fremskridt i de seneste år. Det er vig-

tigt, at man, når det overvejes, hvordan det nuværende system kan forbedres yderligere, iden-

tificerer succesfaktorerne og bygger videre på de fremskridt, der hidtil er gjort.

III. Fælles interesser, principper og målsætninger

10.

Gruppen har drøftet, hvordan EU bedst kan identificere fælles interesser og opstille prioriteter

for dets optræden på globalt plan. Gruppen har påpeget, at det er nødvendigt, at de tilgrund-

liggende principper og de generelle mål for alle områder af EU's optræden udadtil defineres

bedre i traktaten, således at de klart fremgår for offentligheden og EU's partnere.

11.

Gruppen har gennemgået et dokument fra sekretariatet, som indeholder et forslag til princip-

per og mål for EU's optræden udadtil, baseret på den nuværende affattelse af traktaten, med

hensyn til forskellige politikområder og anbefalinger, som medlemmer af gruppen har fore-

lagt. Gruppen er nået til meget bred enighed om en tekst vedrørende "principper og mål", der

er gengivet i del A i denne rapport, og anbefaler, at den optages i traktaten.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Der er enighed om, at der også skal tages hensyn til disse principper og mål, når eksterne

aspekter af EU's interne politikker tages op til overvejelse, for at sikre konsekvens i EU's

optræden udadtil og indadtil. Gruppen har anført, at disse principper og mål også skal ligge til

grund for EU's forbindelser med nabolande og -regioner.

13.

Under drøftelserne om denne teksts status er forskellige muligheder blevet forelagt. Nogle har

foreslået, at tekstudkastet medtages i anden del af den fremtidige traktat. Andre mener, at det

bør forblive et generelt vejledende baggrundspapir, indtil den endelige udgave af præsidiets

forfatningstraktat foreligger.

14.

Gruppen er i denne forbindelse enig om, at det vil være nyttigt, om man i en afdeling i den

nye traktat samler de relevante artikler i de nuværende traktater, som dækker de forskellige

aspekter af EU's udenrigspolitik. Dette ville ikke berøre muligheden for at have forskellige

ordninger på forskellige politiske områder.

15.

Så snart de overordnede principper og målsætninger er fastsat, vil det være lettere for EU at

definere fælles interesser og at vedtage en strategi til at forsvare dem. Gruppen er af den op-

fattelse, at fælles interesser skal defineres kollektivt i Rådet. Muligheden af at give den per-

son, der varetager hvervet som højtstående repræsentant for FUSP, større beføjelser med hen-

syn til fastlæggelse af EU's fælles interesser inden for udenrigspolitikken er også blevet

nævnt. Gruppen har gjort opmærksom på Kommissionens rolle som forsvarer af de fælles

interesser og går ind for at styrke dens rolle i denne henseende. Gruppen er enig om, at det er

vigtigt at få indført en hensigtsmæssig mekanisme, som giver mulighed for på grundlag af

generelle mål at identificere specifikke mål og interesser samt strategier, hvormed de kan

forfølges aktivt.

16.

Der er i denne forbindelse blevet mindet om Det Europæiske Råds rolle med hensyn til at

definere principperne og de generelle retningslinjer. Medlemmerne har også understreget be-

tydningen af Kommissionens årlige dokument om strategiske prioriteter og Rådets årlige de-

bat om EU's udenrigspolitik samt arbejdet hermed i Europa-Parlamentet, som i praksis har

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

været langt mere vidtrækkende end den begrænsede rolle, det har fået tildelt i de nuværende

traktater. Gruppen har også noteret sig de afgørelser, der blev truffet af Det Europæiske Råd i

Sevilla om den flerårige tilrettelæggelse af Rådets arbejde, og den aktive rolle, Kommissionen

spiller i forbindelse hermed. Det er endvidere blevet foreslået, at Det Europæiske Råd hvert år

skal vedtage en strategiplan, som specifikt fastlægger EU's mål for dets optræden udadtil, som

skal medtages i Rådets arbejdsprogram, og som skal være i overensstemmelse med Kommis-

sionens årlige dokument om strategiske prioriteter. Rådet (eksterne forbindelser) skal varetage

gennemførelsen af disse strategiske mål og interesser som fastlagt af Det Europæiske Råd.

IV.

17.

Kompetencer

Med hensyn til EU's kompetence inden for FUSP er det fastsat i traktaten, at medlemsstaterne

aktivt og uforbeholdent støtter Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet

og gensidig solidaritet, samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solida-

ritet og afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade

dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser. Medlemssta-

terne er således forpligtet til at sikre, at nationale politikker er i overensstemmelse med de

holdninger, der er vedtaget på EU-plan. Gruppen er enig om, at der ikke er behov for at op-

stille en liste over, hvilke beføjelser EU skal have på FUSP-området, og der mindes om, at

traktaten ikke fastsætter nogen grænser for den potentielle rækkevidde og intensitet af en fæl-

les politik på dette område. Inden for FUSP og inden for politisamarbejde og retligt samarbej-

de i kriminalsager (afsnit VI i TEU, RIA) giver traktaten på nuværende tidspunkt Rådet

mulighed for at indgå aftaler på EU's vegne. Hvis EU udtrykkeligt får status som én juridisk

person som foreslået af Arbejdsgruppe III, vil det blive klarere, at EU kan indgå aftaler på sit

kompetenceområde.

18.

Gruppen har noteret sig, at EF-traktaten tildelte Fællesskabet eksplicit kompetence i forbin-

delse med optræden udadtil, herunder også til at indgå internationale aftaler, og at Domstolen

har anerkendt implicit ekstern fællesskabskompetence, når det har været nødvendigt at indgå

internationale aftaler for at gennemføre interne politikker eller som en afspejling af dets

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interne kompetence på områder, hvor det har udøvet denne kompetence ved at vedtage sekun-

dær ret. Gruppen ser en fordel i at gøre Domstolens retspraksis eksplicit med henblik på at

lette EU's optræden i en globaliseret verden, navnlig når det drejer sig om den eksterne

dimension af interne politikker og optræden indadtil. Gruppen er derfor enig om, at det skal

angives i traktaten, at EU har kompetence til at indgå aftaler, der omhandler spørgsmål, der

henhører under dets interne kompetence, i henhold til samme afstemningsprocedure i Rådet

som den, der anvendes til interne lovgivningsmæssige foranstaltninger (sædvanligvis kvalifi-

ceret flertal). Gruppen er enig om, at det ikke berører afgrænsningen af kompetencen mellem

EU og medlemsstaterne, at dette udtrykkeligt fremgår af traktaten. Et medlem mener, at angi-

velsen heraf i traktaten ikke vil påvirke bestemmelserne om handelspolitik i Nice-traktaten.

Hvad angår eksplicit ekstern kompetence har gruppen erkendt, at afgrænsningen af kompe-

tencer mellem Fællesskabet og medlemsstaterne varierer fra politikområde til politikområde.

Et medlem mener, at flere eksterne politikområder ligesom flere eksterne aspekter af interne

politikområder bør henhøre under EU's enekompetence.

19.

En sammenhængende og effektiv optræden

På trods af de forskellige kompetenceafgrænsninger mellem EU/Fællesskabet og medlems-

staterne, aktørernes forskellige roller (institutionernes og medlemsstaternes) og de forskellige

beslutningsprocedurer på de forskellige områder er det helt afgørende at sørge for, at sam-

menhængen og effektiviteten i forbindelse med EU's optræden udadtil i videst mulig omfang

øges.

20.

Gruppen er enig om, at EU med henblik på at gøre sin indflydelse i internationale sammen-

hænge så stor som mulig skal bruge alle sine instrumenter - politiske såvel som økonomiske -

på en koordineret måde, så de gensidigt styrker hinanden. Det blev også understreget, at en

sammenhængende strategi vedrørende internationale anliggender øger EU's troværdighed i

forhold til sine partnere. Det blev påpeget, at EU råder over et meget bredt spektrum af

instrumenter og værktøjer: f.eks. programmer vedrørende teknisk og økonomisk samarbejde

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med tredjelande, midler til humanitær bistand, midler til udvikling af samarbejdsprogrammer,

ordninger med henblik på at nå til enighed om og iværksætte fælles diplomatiske aktioner,

aktioner, der iværksættes af formandskabet og den højtstående repræsentant, værktøjer med

sigte på konfliktforebyggelse, ordninger vedrørende indgåelse af forskellige typer bilaterale

og multilaterale aftaler, forskellige handlemuligheder i internationale organisationer og mul-

tilaterale fora, og EU har for nyligt påbegyndt etableringen af en krisestyringskapacitet, her-

under mulighed for at udsende mandskab på stedet. Endvidere kan mange af EU's interne

politikker og foranstaltninger få konsekvenser for dets forbindelser med den øvrige verden.

21.

På trods af de fremskridt, som er opnået i de seneste år, er gruppen af den opfattelse, at den

nuværende arkitektur kan forbedres yderligere for at give mulighed for en mere koordineret

anvendelse af de forskellige instrumenter. Der blev nævnt flere valgmuligheder under drøf-

telserne vedrørende strukturerne inden for institutionerne og forbindelserne mellem institutio-

ner og aktører samt instrumenter og beslutningstagning.

22.

Strukturer i og mellem institutionerne

Flere medlemmer har understreget betydningen af at etablere ordninger i Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen, som vil lette og tilskynde til en koordineret tilgang ved forberedel-

sen, overvejelserne, gennemførelsen og kontrollen i forbindelse med EU's optræden udadtil.

23.

I den sammenhæng mener gruppen, at sikring af sammenhængen for så vidt angår EU's op-

træden udadtil er et ansvar, som deles af institutionerne og medlemsstaterne, når de handler

inden for rammerne af EU. Behovet for mere effektive koordineringsmekanismer på nationalt

plan er blevet understreget for at sikre, at de enkelte medlemsstater optræder mere konsekvent

i forbindelse med arbejdet i de forskellige rådssammensætninger, Coreper, PSC, arbejdsgrup-

per og i komitologisammenhæng.

24.

Gruppen har endvidere understreget betydningen af Det Europæiske Råds rolle ved fastlæg-

gelsen af de generelle hovedlinjer og de strategiske retningslinjer for EU's udenrigspolitik og

mener, at det er et helt centralt element for at sikre den overordnede sammenhæng af EU's

optræden på den internationale scene.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25.

For så vidt angår funktionsmåden i Ministerrådet, der har ansvaret for gennemførelsen af de

hovedlinjer og generelle retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger, ser gruppen

positivt på den beslutning, som Det Europæiske Råd i Sevilla traf om at oprette en rådssam-

mensætning vedrørende "almindelige anliggender og eksterne forbindelser" med ansvar for

spørgsmål i forbindelse med EU's optræden udadtil. Et stort antal medlemmer mener, at det

vil være hensigtsmæssigt at gå videre og formelt adskille dimensionen "eksterne forbindelser"

fra dimensionen "almindelige anliggender" og oprette to adskilte rådssammensætninger, hvil-

ket ikke udelukker, at medlemsstaterne kan repræsenteres af samme minister i begge sam-

mensætninger.

26.

En lang række medlemmer mener, at formanden for Rådet vedrørende eksterne forbindelser

skal være den person, der har hvervet som højtstående repræsentant, og som ikke længere skal

bestride hvervet som generalsekretær for Rådet. Andre medlemmerne er enige i, at den højt-

stående repræsentants opgaver skal adskilles fra generalsekretærens, men er i tvivl om, hvor-

vidt vedkommende skal varetage formandskabet på Rådets samlinger. De mener, at denne

specifikke opgave vil være vanskelig at forene med andre af denne persons opgaver, og at det

ville være en for stor koncentration af ansvar hos én person. Nogle mener, at den demokrati-

ske kontrollerbarhed i forbindelse med den højtstående repræsentants handlinger bedst kan

sikres ved, at medlemsstaterne fortsat varetager formandskabet for Rådet. Andre ser ikke dette

som et problem og peger på de fordele, som dette forslag ville have med hensyn til kontinuitet

og konsekvens i arbejdet i Rådet (eksterne forbindelser), og at det ville betyde, at der tales

med én stemme ved repræsentation. Gruppen er enig om, at dette spørgsmål også kunne tages

op i en bredere institutionel kontekst på et senere tidspunkt.

27.

Gruppen understreger betydningen af, at der i Kommissionen skal være en central enhed, som

skal koordinere alle de eksterne anliggender i Kommissionens tjenestegrene, hvor de forskel-

lige GD'er beskæftiger sig med eksterne anliggender, og hvor de interne politikker kan have

en ekstern dimension. Gruppen er enig om, at dette hverv eventuelt kan betros til en af

Kommissionens næstformænd.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28.

For så vidt angår spørgsmålet om forbindelserne

mellem institutioner og aktører

har drøf-

telserne fokuseret på de roller, som bestrides af henholdsvis den højtstående repræsentant for

FUSP og af kommissæren med ansvar eksterne forbindelser. Gruppen mener, at der er behov

for en større indsats for at sikre sammenhæng mellem udenrigspolitiske afgørelser på den ene

side og brug af instrumenter og politikudformning på området eksterne forbindelser på den

anden side. Forskellige valgmuligheder er blevet forelagt

29.

En mulighed

består i at anbefale praktiske foranstaltninger med henblik på yderligere at

styrke den højtstående repræsentants rolle og øge synergien mellem den højtstående repræ-

sentants opgaver og Kommissionens rolle for så vidt angår eksterne forbindelser, idet deres

funktioner holdes adskilt. Fortalerne for denne mulighed understreger, at oprettelsen af stillin-

gen som højtstående repræsentant har gjort det lettere at definere og føre en mere proaktiv og

effektiv udenrigspolitik. På grundlag af disse positive erfaringer mener de, at den højtstående

repræsentants rolle bør styrkes, samtidig med at man øger synergien med Kommissionens

arbejde. En række praktiske forslag er blevet fremsat:

•

formelt at anerkende den højtstående repræsentants ret til at fremsætte forslag (ved

siden af formandskabets, medlemsstaternes og Kommissionens ret til at fremsætte for-

slag);

•

at give den højtstående repræsentant tilstrækkelige midler til at gennemføre hans/hendes

opgaver (se også nedenfor);

at den højtstående repræsentant deltager i alle Kommissionens møder vedrørende eks-

terne foranstaltninger (nogle har foreslået, at han/hun skal have status som "observatør"

i kollegiet);

•

at mere skal udføres af den højtstående repræsentant og kommissæren med ansvar for

eksterne forbindelser i fællesskab, herunder udarbejdelsen af fælles initiativer, der skal

forelægges for Rådet (se også nedenfor) og fælles indlæg i forbindelse med Europa-

Parlamentets plenarmøder;

•

at der skal være øget samarbejde mellem deres tjenester (navnlig for så vidt angår politi-

ske analyser, fælles rapportering osv.), at tjenesterne eventuelt skal slås sammen på

visse områder, og at der skal oprettes EU-delegationer/EU-ambassader.

Endvidere er det blevet foreslået, at hvervet som højtstående repræsentant adskilles fra hver-

vet som generalsekretær for Rådet for at give ham/hende mulighed for at koncentrere sig om

FUSP-opgaverne. Nogle mener også, at den højtstående repræsentant skal være formand for

Rådet (eksterne forbindelser) (se ovenfor).

Gruppen har noteret sig, at de specifikke ordninger for forsvarsspørgsmål drøftes i

Arbejdsgruppe VIII.

bh/JA/aa/LV/aa

CONV 459/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30.

Et betragteligt antal medlemmer mener, at tættere samarbejde, samtidig med at den højtståen-

de repræsentant og kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser fortsat bestrider to ad-

skilte hverv, ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre sammenhæng over hele linjen for så vidt

angår EU's optræden udadtil. De mener, at der er behov for mere dristige institutionelle

ændringer for at leve op til udfordringen om øget sammenhæng.

31.

En anden mulighed

er derfor blevet foreslået, nemlig at anbefale, at hvervet som højtstående

repræsentant helt og holdent lægges ind under Kommissionen. Fortalerne for denne mulighed

mener, at fællesskabsmetoden, der i mange år har ført til vellykkede resultater, navnlig for så

vidt angår handelspolitikken, i videst mulig omfang bør indføres på alle områder i forbindelse

med EU's optræden udadtil. Denne sammenlægning vil give EU ét enkelt center for politik-

udformning vedrørende dets optræden udadtil (herunder FUSP), der placeres i Kommissio-

nen. Beslutningstagningen skal fortsat ligge hos medlemsstaterne via Det Europæiske Råd og

Ministerrådet, som det nu er tilfældet for fællesskabsanliggender. Kommissionen skal være

ansvarlig for iværksættelsen og gennemførelsen af politikken samt for den eksterne repræ-

sentation på alle område i forbindelse med EU's optræden udadtil. Der skal være én enkelt

forvaltning og fuld parlamentarisk kontrol. Denne sammenlægning skal ikke omfatte anlig-

gender i forbindelse med ESFP, der vil være underlagt en anden ordning.

32.

Et betragteligt antal medlemmer mener, at denne mulighed vil være den mest effektive løs-

ning med henblik på at leve op til udfordringen om sammenhæng og konsekvens i EU's op-

træden udadtil. Samtidig har de noteret sig, at det muligvis ikke vil kunne opnås i denne fase,

eftersom der ikke er konsensus blandt medlemsstaterne om at gøre udenrigspolitikken til et

område med enekompetence/delt kompetence, som det er sket i forbindelse med den fælles

handelspolitik. Fortalerne for denne løsning insisterer på, at dette fortsat skal være det lang-

sigtede mål, men er af den opfattelse, at de i mellemtiden kan acceptere den tredje mulighed.

33.

Den

tredje mulighed,

der er blevet forelagt som en kompromisløsning for at bygge bro mel-

lem den første og den anden mulighed, består i at anbefale, at begge hverv (højtstående repræ-

sentant og kommissær med ansvar for eksterne forbindelser) skal udøves af én person med

titlen "Europas repræsentant udadtil"

. Vedkommende udpeges af Rådet (stats- og regerings-

cheferne), der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, med godkendelse fra Kommissionens

formand og tilslutning fra Europa-Parlamentet.

Det er også blevet foreslået andre titler i løbet af drøftelserne, navnlig "EU's minister for

udenrigsanliggender" og "EU's udenrigsminister". De fleste mener, at titlen "Europas repræ-

sentant udadtil" har den fordel, at den ikke svarer til en titel, der også anvendes på nationalt

plan".

bh/JA/aa/LV/aa

CONV 459/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Europas repræsentant udadtil" vil modtage direkte mandater fra og være ansvarlig over for

Rådet for FUSP-spørgsmål og samtidig være fuldt medlem af Kommissionen, helst med sta-

tus som næstformand. Ved at kombinere den højtstående FUSP-repræsentants opgaver med

de opgaver, som på nuværende tidspunkt udføres af kommissæren med ansvar for eksterne

forbindelser, vil "Europas repræsentant udadtil" sikre sammenhæng mellem EU's udenrigs-

politik og de konkrete foranstaltninger og instrumenter, som EU kan gøre brug af i forbindelse

med sin optræden udadtil.

34.

Fortalere for denne mulighed erkender, at der for så vidt angår afgørelser og aktioner under

FUSP kræves en tæt forbindelse med medlemsstaterne gennem Rådet. De mener derfor, at

procedurerne i forbindelse med på den ene side anliggender, der hører ind under FUSP, og på

den anden side fællesskabsanliggender, fortsat bør være forskellige. "Europas repræsentant

udadtil" vil i sin egenskab af højtstående repræsentant have den formelle, men ikke den eks-

klusive initiativret i Rådet. Når vedkommende udøver sin initiativret vedrørende FUSP, skal

Kommissionen afstå fra at tage et konkurrerende initiativ. Hans/hendes FUSP-initiativer og

afgørelser med henblik på at iværksætte dem skal ikke først godkendes af kommissærkolle-

giet. Afgørelser vedrørende FUSP-anliggender skal fortsat træffes i Rådet i overensstemmelse

med de procedurer, der er fastlagt for dette politikområde (se nedenfor ). Han/hun vil ikke

have stemmeret i Rådet. For så vidt angår anliggender, der på nuværende tidspunkt hører ind

under Fællesskabets beføjelser, skal "Europas repræsentant udadtil" i sin egenskab af kom-

missær med ansvar for eksterne forbindelser forelægge forslag for kollegiet og fuldt ud del-

tage i kollegiets afgørelser. Afgørelser i kollegiet skal træffes ifølge de almindelige procedu-

rer, som gælder nu (flertalsafgørelser). "Europas repræsentant udadtil" skal varetage EU's

eksterne repræsentation og træde i stedet for den nuværende trojka.

35.

Med hensyn til omfanget af de opgaver, som "Europas repræsentant udadtil" skal have ansvar

for, er der blevet foreslået følgende ordninger. Han/hun skal have en række stedfortrædere/

assistenter i forbindelse med FUSP eller særlige repræsentanter med specifikke/tematiske

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansvarsområder, som udpeges af Rådet efter forslag fra "Europas repræsentant udadtil" og

arbejder under vedkommendes myndighed. Samtidig vil der være en opgavefordeling blandt

Kommissionens medlemmer for så vidt angår porteføljer med relation til fællesskabsaspek-

terne af indsatsen udadtil, sådan som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Nogle medlem-

mer er af den opfattelse, at vedkommende bør bistås af to stedfortrædere (en for FUSP-

anliggender og en for hvervet som kommissær).

36.

For så vidt angår de organisatoriske aspekter af tjenesterne er det den generelle holdning, at

unødvendig overlapning af tjenesterne i videst mulig omfang bør undgås. Den fremherskende

holdning er, at der bør oprettes en fælles tjeneste bestående af tjenestemænd fra GD RELEX,

tjenestemænd fra Rådets sekretariat og udstationeret personale fra de nationale diplomatiske

tjenester. Denne tjeneste skal arbejde med referat til "Europas repræsentant udadtil", hvis

dette hverv bliver oprettet. Det er også blevet foreslået at omdanne Kommissionens nuværen-

de delegationer til EU-delegationer/ambassader.

37.

De, der har betænkeligheder i forbindelse med denne valgmulighed, rejser tvivl om, hvorvidt

den er forenelig med kollegialitetsprincippet, og mener, at ansvarsområdet er for omfattende

til en person.

38.

Gruppen peger på Det Europæiske Råds dominerende rolle i forbindelse med fastlæggelse af

sigtet med og de overordnede retningslinjer for EU's udenrigspolitik og Ministerrådets cen-

trale rolle i forbindelse med gennemførelsen heraf. På dette grundlag er en

fjerde mulighed

blevet fremlagt, der går ud på at oprette en post som "EU-udenrigsminister", der skal fungere

med direkte referat til formanden for Det Europæiske Råd, og som samtidig skal varetage den

højtstående repræsentants og kommissæren for eksterne forbindelsers funktioner. Den pågæl-

dende skal varetage formandskabet i Rådet (eksterne forbindelser). Ifølge denne mulighed vil

en sådan EU-udenrigsministers arbejde blive understøttet af operative foranstaltninger for at

sikre effektiviteten og sammenhængen i de politikker, Det Europæiske Råd og Rådet vedta-

ger. Målet skal være at øge sammenhængen mellem de retningslinjer for politikken, Rådet

vedtager, og Kommissionens operative ansvar i forbindelse med indsatsen udadtil uden at

berøre den kompetence, der er overdraget til de enkelte institutioner.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39.

En række medlemmer af gruppen erkender, at der kan være en forbindelse mellem en reform

af den højtstående repræsentants og kommissæren for eksterne forbindelsers funktioner og til-

rettelæggelsen af formandskabet for Det Europæiske Råd. Gruppen har dog noteret sig, at til-

rettelæggelsen af Det Europæiske Råds arbejde har mere vidtgående institutionelle følger, der

vil skulle drøftes på et plenarmøde.

40.

Efter drøftelserne og på trods af de forskellige synspunkter har den fremherskende tendens

været, at der bør oprettes en stilling som "Europas repræsentant udadtil" som beskrevet under

tredje mulighed. På grund af dette spørgsmåls institutionelle relevans har nogle medlemmer

ønsket at lade deres tilslutning afhænge af, at der nås frem til tilfredsstillende løsninger på

hele spørgsmålet om de institutionelle rammer.

41.

Instrumenter og beslutningstagning

Ud over strukturelle ændringer inden for og mellem institutionerne mener medlemmerne, at

der vil kunne opnås øget sammenhæng gennem instrumenter og beslutningstagning:

–

med henblik på at øge sammenhængen har gruppen gennemgået anvendelsen af instru-

menter, der omfatter forskellige politikområder, både FUSP og andre aspekter af indsat-

sen udadtil.

–

for så vidt angår indsatsens effektivitet har gruppen gennemgået beslutningsprocedu-

rerne inden for FUSP og på Fællesskabets politikområder.

42.

Gruppen har noteret sig, at Arbejdsgruppe IX, der har behandlet forenkling af instrumenter og

beslutningsprocedurer, har anbefalet, at retsakter inden for rammerne af FUSP skal have form

af afgørelser/beslutninger.

43.

Alle medlemmer er enige om, at det er vigtigt for EU at have en dynamisk udenrigspolitik,

der giver mulighed for omgående reaktion på en international udvikling. I den forbindelse er

behovet for at kunne reagere i realtid blevet understreget. De har bekræftet, at det er bestem-

mende for evnen til at handle i forbindelse med et udenrigspolitisk spørgsmål, at der er poli-

tisk vilje og sammenfaldende synspunkter medlemsstaterne imellem.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44.

Gruppen har påpeget, at afstemningsprocedurer, og efterfølgende brugen af kvalificeret fler-

tal, er blevet indført på politikområder, der bygger på lovgivning og harmonisering af love.

FUSP er ikke et politikområde, hvor der sker fremskridt gennem lovgivning, og er således

mindre egnet til brugen af kvalificeret flertal. Gruppen er dog enig om, at kvalificeret flertal

kan være et instrument, der kan bruges som sidste udvej til at komme ud af en fastlåst situa-

tion, hvilket kan have en positiv virkning for muligheden for at opnå konsensus i Rådet. Det

er i den sammenhæng blevet påpeget, at Rådet selv på fællesskabspolitikområder kun yderst

sjældent foretager afstemninger. Endvidere har gruppen bekræftet, at den nuværende traktat

allerede giver mulighed for at bruge kvalificeret flertal i forbindelse med FUSP inden for

rammerne af fælles strategier og for afgørelser om gennemførelsen af fælles aktioner og fæl-

les holdninger, selv om disse muligheder ikke har være anvendt i praksis inden for rammerne

af fælles strategier.

45.

En lang række medlemmer har tilføjet, at det nuværende behov for enstemmighed begrænser

Unionens evne til at handle, og at det resulterer i en politik, der er styret af den mindst ambiti-

øse holdning. De frygter, at faren for FUSP-inerti øges, hvis kravet om enstemmighed fast-

holdes i en udvidet Union. For at løse dette problem går et betragteligt antal medlemmer ind

for en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal i FUSP. Mange går ind for at indføre kvalifi-

ceret flertal som en generel regel (uden at dette berører afgørelser på det militære område eller

forsvarsområdet), idet de mener, at alene det forhold, at beslutninger træffes med kvalificeret

flertal, vil udløse en højere grad af konsensus i Rådet. Nogle medlemmer giver imidlertid ud-

tryk for den opfattelse, at udenrigspolitiske spørgsmål ikke er egnet til beslutningstagning ved

afstemning, da det vil være vanskeligt for en medlemsstat at komme i en mindretalsposition i

et spørgsmål, som netop vedrører dets nationale interesser. Nogle påpeger, at kvalificeret

flertal i forbindelse med FUSP også vil øge tredjelandes opmærksomhed omkring intern

uenighed i EU og således gøre FUSP mindre effektiv. Nogle foreslår, at den første betænke-

lighed kan imødegås ved at indføre en nødbremse, der kan sætte medlemsstaterne i stand til

under ekstraordinære omstændigheder at påberåbe sig en vital national interesse for at forhin-

dre en afstemning og overlade afgørelsen til Det Europæiske Råd, og andre medlemmer fore-

slår en beskyttelsesklausul efter samme mønster som den, der findes i den nuværende arti-

kel 23, stk. 2, i TEU. Atter andre mener, at dette ville være til hinder for en hurtig beslutnings-

tagning i forbindelse med FUSP.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46.

Trods disse forskellige holdninger går gruppen generelt ind for en bedre udnyttelse af de eksi-

sterende bestemmelser om kvalificeret flertal. Gruppen har noteret sig, at der endnu ikke er

konsensus om yderligere udvidelse af brugen af kvalificeret flertal, men er enig om, at den

fremtidige traktat bør indeholde en bestemmelse, der giver mulighed for, at Det Europæiske

Råd kan beslutte at udvide (med enstemmighed) anvendelsen af kvalificeret flertal i forbin-

delse med FUSP. Dette vil fremme fleksibiliteten og udviklingen af en stærkere FUSP.

47.

For så vidt angår sammenhæng og effektivitet er det blevet noteret, at instrumentet "fælles

strategier", der blev indført med Amsterdam-traktaten, og som skal dække fællesskabspolitik,

RIA og FUSP, i praksis ikke er blevet anvendt ret ofte, og at udformningen af sådanne fælles

strategier har gjort, at de ikke har fået den tilsigtede virkning. Flere medlemmer er skuffede

over, at muligheden for øget anvendelse af kvalificeret flertal, der er blevet indført med eta-

bleringen af fælles strategier, ikke er blevet anvendt i praksis. Betydningen af et sådant in-

strument, uanset om det specifikt benævnes fælles strategi, er imidlertid blevet fremhævet

som et konkret og operationelt værktøj til sikring af en integreret tilgang i forbindelse med

EU's optræden udadtil og til sikring af, at alle indsatsinstrumenter uanset art (handelsmæssige,

udviklingsmæssige, vedrørende indvandring etc.) anvendes i overensstemmelse med den fæl-

les strategi, så snart denne er fastlagt. Nogle mener, at der er mulighed for effektivitetsforbed-

ringer, hvis Rådet, og ikke Det Europæiske Råd, vedtager strategier af denne art. Gruppen har

noteret sig, at Arbejdsgruppe IX anbefaler, at fælles strategier - ligesom de øvrige FUSP-

instrumenter - retligt skal udformes som "afgørelser" i den kommende traktat.

48.

Gruppen har drøftet muligheden - der også er blevet taget op af den højtstående repræsentant

Javier Solana og kommissær Chris Pattern - for at indføre en ny type initiativer med henblik

på EU's optræden udadtil. Et fælles initiativ, der ville bestå i en fremgangsmåde, der integre-

rer de udenrigspolitiske aspekter og instrumenter vedrørende forbindelserne udadtil, kunne

forelægges af "Europas repræsentant udadtil" (eller af den højtstående repræsentant) og

Kommissionen. Det er derfor blevet understreget, at denne nye form for initiativ kunne an-

vendes uanset de institutionelle løsninger. Disse forslag kan tage sigte på EU's forbindelser

med et bestemt land eller en bestemt region, eller de kan antage en mere tematisk form. Det

fælles forslag skal forelægges til vedtagelse i Rådet og gennemføres af de forskellige institu-

tioner/aktører på deres kompetenceområder.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49.

Flere medlemmer kan støtte anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet, når det får forelagt

denne form for fælles initiativer. Der er bred enighed om, at sådanne fælles initiativer sand-

synligvis vil afspejle en fælles interesse i EU og i videst muligt omfang blive bakket op af de

enkelte medlemsstater. Et medlem har givet udtryk for, at en udvidet anvendelse af kvalifice-

ret flertal i forbindelse med denne type forslag kun kan accepteres, såfremt fælles initiativer

bliver forelagt af en højtstående repræsentant, hvis opgaver ikke kombineres med dem, der

varetages af kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser, og af Kommissionen.

50.

Der er også blevet nævnt andre muligheder for at reducere de negative virkninger af den gene-

relle regel om enstemmighed. Blandt disse muligheder er der en øget anvendelse af "kon-

struktiv afståelse", hvilket vil være i tråd med en øget politisk solidaritet. Medlemsstaterne

bør ikke modsætte sig en EU-indsats, med mindre deres vitale nationale interesser er på spil.

Det er blevet påpeget, at anvendelsen af konstruktiv afståelse ikke bør fritage en medlemsstat

fra pligten til at afstå fra enhver handling, der er i modstrid med EU's interesser, eller som vil

kunne hæmme EU's effektivitet på den internationale arena. Der er gjort opmærksom på, at

konstruktiv afståelse kan ses som en måde til at bidrage til opnåelse af konsensus og opbyg-

ning af gensidig tillid.

51.

Nogle medlemmer mener, at operationelle samarbejdsformer mellem et begrænset antal med-

lemsstater som en "koalition af dem, der ønsker det" med henblik på at fremme specifikke

operationelle foranstaltninger som led i gennemførelsen af rådsafgørelser vil kunne bidrage til

at styrke FUSP.

52.

For så vidt angår effektiviteten i forbindelse med handelspolitikken har gruppen noteret sig

bemærkningerne fra kommissær Pascal Lamy om, at ikke alle områder vedrørende handel er

omfattet af beslutningstagning ved kvalificeret flertal på trods af, at handelspolitik er et om-

råde, hvor EF/EU har enekompetence, og hvor der for nogle aspekters vedkommende er delt

kompetence. Dette specielle forhold opfattes som en hindring for EU's effektivitet i multi-

laterale og bilaterale handelsforhandlinger. I arbejdsgruppen er der en omfattende støtte til at

bruge kvalificeret flertal på alle områder af handelspolitikken, herunder tjenesteydelser og

intellektuel ejendomsret, uden at dette berører de nuværende restriktioner med hensyn til har-

monisering på interne politikområder. Nogle medlemmer ønsker at bevare bestemmelserne

vedrørende disse aspekter af handelspolitikken samt de nuværende kompetenceafgrænsninger

som fastsat i Nice-traktaten.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53.

Gruppen har drøftet det hastende behov for en klar redegørelse for formålet med EF's/EU's

udviklingssamarbejdspolitik, og den rolle den skal spille, både i forhold til medlemsstaternes

udviklingssamarbejdspolitikker og i forhold til andre eksterne politikker. For at forbedre ef-

fektiviteten og sammenhængen i udviklingssamarbejdspolitikken, som er en kompetence, der

er komplementær i forhold til medlemsstaternes kompetence, er det blevet understreget, at

målsætningerne med EF's/EU's udviklingssamarbejdsprogrammer bør tydeliggøres yderligere,

samtidig med at merværdien af EF/EU-aktiviteterne for at sikre fattigdomsbekæmpelse ga-

ranteres. De administrative og retlige instrumenter til forvaltning af EF's/EU's udviklingspro-

grammer bør forenkles og forbedres, idet der bør foretages en betydelig reduktion af antallet

af regionale og sektorielle forskrifter. Gruppen har understreget betydningen af at bekræfte, at

udryddelse af fattigdom er den centrale målsætning for EU's udviklingssamarbejdspolitik,

samt betydningen af at rette indsatsen mod lavindkomstlandene. Nogle har understreget, at

fremme af og respekt for menneskerettigheder spiller en central rolle. Fokus for EF/EU-

programmerne bør derfor ændres for at afspejle denne målsætning, og afgørelser om ressour-

cetildeling bør følgelig træffes som led i en langsigtet strategisk tilgang på grundlag af objek-

tive kriterier vedrørende fremme af udviklingen.

54.

Nogle har argumenteret for, at beslutningstagningen på EU-plan i højere grad skal omfatte

anvendelsen af støtte på nationalt plan. EF/EU-midlerne udgør en betragtelig del af den sam-

lede globale bistand (10%), men de beløb, der betales over medlemsstaternes nationale bud-

getter, udgør en endnu større del (45%), således at der i alt er tale om 55% af ODA på ver-

densplan. De nuværende ordninger og afgrænsninger af kompetencen fører ofte til en situa-

tion, hvor EU står som den sekstende donor efter EU-medlemsstaternes donorprogrammer.

Dette øger behovet for snævert samarbejde og komplementære aktiviteter for at forbedre ef-

fektiviteten af den samlede EU-bistand (finansieret over EU's budget og nationalt) og be-

grænsning af risikoen for aktiviteter, der overlapper hinanden. Medlemsstaterne bør bestræbe

sig på at nå frem til en fælles holdning eller et fælles synspunkt i de internationale fora, hvor

den internationale udviklingspolitik udarbejdes. Medlemsstaterne bør fortsat udøve deres an-

svar i internationale udviklingsorganisationer i overensstemmelse med deres medlemskab,

men bør respektere de fælles holdninger vedrørende politikkerne, som EU vedtager.

55.

Gruppen erkender, at udviklingspolitikken har specifikke formål, der afspejler sig i de fore-

slåede principper og mål for EU's optræden udadtil, men understreger også behovet for at

sikre sammenhæng mellem udviklingssamarbejde og andre aspekter af EU's optræden udadtil,

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eftersom udviklingsbistand anses for et element i EU's samlede strategi over for tredjelande.

Det er ligeledes vigtigt at sikre, at alle EU's interne og eksterne politikker støtter hinanden

indbyrdes og er sammenhængende. Gruppen har noteret sig en bemærkning fra kommissær

Poul Nielson om, at udformningen af politikker på EU-plan i højere grad skal forpligte med-

lemsstaterne, når de gennemfører foranstaltninger på nationalt plan, hvis EU's udviklingspoli-

tik skal være mere effektiv.

56.

Det er en omfattende støtte til at integrere Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i Fælles-

skabets budget og således lade den bliver omfattet af de samme procedurer som andre områ-

der af Fællesskabets finansielle bistand. En sådan integration skal ledsages af forbedret effek-

tivitet og forbedret fokus på fattigdom i EF's udviklingsprogrammer. Det er også blevet påpe-

get, at en sådan integration i budgettet bør tilrettelægges på en sådan måde, at det under ingen

omstændigheder fører til en reduktion af omfanget af den bistand, der ydes AVS-landene.

57.

Gruppen har endvidere noteret sig de specifikke forhold i forbindelse med humanitær bistand,

hvor principperne om uafhængighed og upartiskhed finder anvendelse, ikke blot på grund af

internationale forpligtelser, men også for at sikre, at bistanden leveres effektivt og uden yder-

ligere livsfare for dem, der bringer den frem.

58.

Finansiering af FUSP

Gruppen er enig om, at effektiviteten af FUSP er nært knyttet til spørgsmålet om tilstrække-

lige ressourcer, både for så vidt angår omfang og procedurer. Den nuværende FUSP-del af

budget har vist sig at være utilstrækkeligt til at gennemføre aktioner, som er blevet anset for

nødvendige som støtte for EU's udenrigspolitik, og de nuværende procedurer er for tunge til,

at der kan ske en omgående finansiering af aktiviteterne. En tilstrækkelig budgetmæssig smi-

dighed både hvad angår omfang og procedurer er nødvendig for at sætte EU i stand til at

handle omgående og i tilstrækkeligt omfang. Der er kraftig støtte i gruppen til en forenkling

og forbedring af det nuværende system, idet det i højere grad skal svare til EU's behov. Ek-

semplet med finansiering af særlige repræsentanter er navnlig blevet nævnt, og det er blevet

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understreget, at de nødvendige bevillinger til disse repræsentanter bør foretages over Fælles-

skabets budget, om muligt under anvendelse af hurtigere procedurer. Det er også blevet fore-

slået, at der bør være en større margen for så vidt angår ikke-allokerede udgifter (5-10%) i de

vigtigste støtteprogrammer for at give EU mulighed for at handle straks for at reagere på

uventede kriser eller nye politiske prioriteringer.

59.

Gruppen er af den opfattelse, at den person, som fungerer som højtstående repræsentant, skal

have større indflydelse på anvendelsen af FUSP-delen af budgettet, og at den pågældende skal

have mulighed for at foreslå initiativer. Nogle foreslår, at den pågældende skal have en vis

selvstændighed i forbindelse med finansiering over Fællesskabets budget af aktiviteter, der

anses for nødvendige for opfyldelsen af repræsentantens mandat. Nogle medlemmer foreslår,

at den pågældende får en sådan selvstændighed i forbindelse med en bestemt, begrænset del af

FUSP-budgettet. Gruppen har ikke mindst noteret sig, at der er behov for at etablere en effek-

tiv mekanisme inden for rammerne af Fællesskabets budget, som giver den person, som fun-

gerer som højtstående repræsentant, mulighed for i hastende tilfælde at finansiere foranstalt-

ninger til forberedelse af civile krisestyringsoperationer. Anvendelsen af disse midler bør byg-

ge på klare retningslinjer fra Rådet og være betinget af en godkendelse i PSC, og den bør

overholde de budgetlofter, som budgetmyndigheden har fastsat

. Gruppen har noteret sig de

nuværende procedurer i forbindelse med humanitær bistand, hvor beslutningsmyndigheden i

et vist omfang er overdraget til direktøren for ECHO/kommissæren. Gruppen har endvidere

noteret sig Kommissionens oplysninger om en hurtig reaktionsmekanisme med henblik på en

hurtig krisestyringsindsats. Gruppen er desuden enig om, at budgetforvaltningsaktiviteterne

fortsat skal gennemføres i Kommissionens tjenestegrene, at enhver form for unødvendig over-

lapning bør undgås, og at principperne om budgetkontrol og decharge desuden fortsat bør

finde anvendelse.

Europa-Parlamentets rolle

For så vidt angår Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med FUSP har gruppen noteret sig,

at de nuværende bestemmelser i artikel 21 i TEU kræver høring om de vigtigste aspekter og

grundlæggende valg samt underretning om udviklingen af FUSP. Den er enig om at supplere

denne artikel med henblik på formelt at inddrage den person, der bestrider hvervet som højt-

stående repræsentant, i disse opgaver. Endvidere er gruppen enig om, at der bør sikres regel-

mæssig udveksling af synspunkter mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter

om FUSP-anliggender.

60.

Der skal også afsættes midler til finansiering af krisestyringsoperationer, der indeholder et

forsvarsmæssigt element (jf. anbefalingerne fra Arbejdsgruppe VIII).

bh/JA/aa/LV/aa

CONV 459/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61.

For så vidt angår handelspolitikken mener flere medlemmer, at Europa-Parlamentet bør ind-

drages i øget omfang, og henviser i den sammenhæng til rapporten fra Arbejdsgruppe III.

VI.

62.

Internationale aftaler

Gruppen har noteret sig betydningen af arbejdet i Arbejdsgruppe III vedrørende Status som

Juridisk Person og dets relevans for emnet vedrørende den eksterne repræsentation. Den min-

der om konventets støtte til anbefalingen om udtrykkeligt at give Den Europæiske Union sta-

tus som én enkelt juridisk person. Det er endvidere blevet bemærket, at hvis bestemmelserne

om EU's optræden udadtil bliver samlet i en afdeling i traktaten (se punkt 14), vil det være

nyttigt at have bestemmelser, og helst kun én enkelt bestemmelse, om forhandling og indgå-

else af internationale aftaler, der angiver, hvem der handler på EU's vegne i disse tilfælde.

Denne bestemmelse/disse bestemmelser kunne som anbefalet af Arbejdsgruppe III angive, at

Rådet give bemyndigelse til indledning af forhandlinger, udsteder forhandlingsdirektiverne og

indgår aftalerne. Dette vil ikke nødvendigvis kræve ændringer i de enkelte proceduremæssige

ordninger afhængigt af, hvilket emne aftalen dækker. Nogle medlemmer går ind for, at

Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse vedrørende alle internationale afta-

ler, herunder aftaler vedrørende international handelspolitik (dvs. udelukkelse af den nuvæ-

rende undtagelse i artikel 300, stk. 3, i TEF).

63.

For så vidt angår ledelsen af forhandlingerne vil den nuværende artikel 300 i TEF finde an-

vendelse, hvis den pågældende aftale udelukkende hører under det nuværende fællesskabsom-

råde, og artikel 24 og 38 i TEU ville finde anvendelse, hvis aftalen alene hører under de nu-

værende afsnit V eller VI. Hvis en aftales anvendelsesområde hører under såvel det nuvæ-

rende fællesskabsområde som afsnit V og/eller VI i TEU (også betegnet som "cross-pillar

mixity"), mener gruppen, at man kan vælge enten at indgå to forskellige aftaler eller én enkelt

aftale, og anbefaler, at målet bør være at indgå én enkelt aftale, hvor det er muligt. I dette

sidstnævnte tilfælde træffer Rådet afgørelse om proceduren for forhandling og indgåelse af

aftalen på grundlag af aftalens hovedformål og retsgrundlag. I den forbindelse angiver Rådet,

hvem der skal føre forhandlingerne på vegne af EU: f.eks. den person, der udøver hvervet

som højtstående repræsentant, sammen med Kommissionen eller Kommissionen eller den

højtstående repræsentant alene under overvågning af et udvalg.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VII. Tjenester og ekstern repræsentation

64.

Med hensyn til tjenesternes organisatoriske aspekter mener gruppen, at der kan nås til enighed

om en række anbefalinger uafhængigt af institutionelle løsninger på højeste niveau. Den er

enig om, at overlapning af tjenesterne skal undgås. Med hensyn til den person, der varetager

hvervet som højtstående repræsentant, er gruppen enig om, at det er vigtigt, at han/hun har til-

strækkeligt personale til sin disposition i Bruxelles, og understreger betydningen af at for-

stærke dette personale med udstationerede diplomater og tjenestemænd fra Kommissionen og

Rådssekretariatet. Udstationering af medlemmer af nationale diplomatiske tjenester på et

midlertidig grundlag vil medvirke til at øge synergien med medlemsstaterne og fremme en

styrkelse af den politiske analysekapacitet. Nogle har foreslået at styrke Den Udenrigs- og

Sikkerhedspolitiske Komités rolle med hensyn til at yde den højtstående repræsentant politisk

vejledning.

65.

Gruppen er af den opfattelse, at de nuværende ordninger for EU's eksterne repræsentation i

multilaterale fora mangler klarhed, og mener, at én enkelt repræsentation vil forbedre EU's

evne til at handle effektivt og overbevisende på globalt plan. Nogle mener imidlertid, at en

forskelligartet repræsentation er uundgåelig i betragtning af de forskellige aktionsområder og

forskellene i afgrænsning af kompetence mellem EU og dets medlemsstater. Gruppen er enig

om, at medlemsstaterne bør styrke koordineringen af deres holdninger i internationale organi-

sationer og konferencer med henblik på at nå frem til enighed om EU-holdninger og om en

strategi for, hvordan de skal fremmes. Gruppen er endvidere enig om, at EU, når der er opnået

enighed om en EU-holdning, bør have én enkelt talsmand. Den har desuden givet udtryk for,

at EU-koordineringen i forbindelse med FN's Sikkerhedsråd kan forbedres.

66.

Spørgsmålet om EU's repræsentation i internationale organisationer er efter gruppens opfat-

telse både kompliceret og følsomt. Medlemmerne har udtrykt tilfredshed med den klarhed og

effektivitet, der kendetegner Kommissionens EF-repræsentation på det handelspolitiske om-

råde. Adskillige medlemmer mener, at repræsentationen i internationale fora inden for de øv-

rige politikområder, hvor medlemsstaterne er indforstået med, at kompetencen udøves på

overstatsligt plan, bør være i overensstemmelse med interne ordninger. Flere medlemmer går

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ind for fuldt EU-medlemskab af internationale organisationer, men nogle medlemmer finder

det problematisk, fordi de mener, det vil være i modstrid med medlemsstaternes rettigheder,

uden at EU's indflydelse øges væsentligt. Gruppen bemærker, at internationale organisationer,

der opererer inden for EU's kompetenceområder, vil skulle ændre deres vedtægter, før EU kan

blive medlem. Gruppen er enig om, at EU, hvor det er hensigtsmæssigt, bør arbejde for at

ændre internationale organisationers vedtægter, så EU kan blive medlem. At EU bliver repræ-

senteret, vil ikke berøre medlemsstaternes kompetence som internationale retssubjekter eller

deres status i internationale organisationer. Det vil være med til at øge de internationale orga-

nisationers samlede kapacitet i forbindelse med arbejdet for en bedre global governance.

Gruppens medlemmer fra euroområdet, som også støttes af andre, støtter én enkelt repræsen-

tation for euroområdet i internationale finansielle institutioner. Nogle medlemmer under-

streger, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger som følge af internationale finansielle

institutioners beslutninger, og gruppen henstiller derfor, at der findes en løsning, så der kan

skabes sammenhæng mellem på den ene side én enkelt repræsentation og på den anden side

medlemsstaternes forpligtelser. Kommissionen opfordres til at se på spørgsmålet og fremsætte

forslag.

67.

Med hensyn til den eksterne repræsentation ved bilaterale forbindelser mener medlemmerne,

at de nuværende ordninger kan forbedres med henblik på at gøre dem mere klare og øge kon-

tinuiteten. Situationen er særlig utilfredsstillende med hensyn til politiske dialogmøder, hvor

for mange taler på EU's vegne (formandskabet, den højtstående repræsentant, trojkaen, Kom-

missionen, medlemsstaterne). Det er blevet påpeget, at meget inden for diplomati afhænger af

tillid og personlige forbindelser. Gruppen mener i den forbindelse, at den person, der vareta-

ger hvervet som højtstående repræsentant, også bør varetage EU's repræsentation, hvilket vil

øge synligheden, klarheden og kontinuiteten for så vidt angår EU's optræden på den interna-

tionale scene.

68.

Nogle mener, at ansvaret for repræsentationen på højeste politiske plan (stats- eller regerings-

chefer) bør ligge hos en permanent formand for Det Europæiske Råd. Et flertal af medlem-

merne er modstandere af forslaget om en permanent formand for Det Europæiske Råd. Grup-

pen mener, at dette forslag har mere vidtgående institutionelle konsekvenser og derfor bør

drøftes på et plenarmøde.

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69.

For så vidt angår eksterne repræsentationer argumenterer gruppen for, at der på EU-plan op-

rettes et diplomatisk akademi, der tilbyder uddannelse for unge diplomater og videreuddan-

nelse for diplomater, der er midt i deres karriere, og en diplomatisk EU-tjeneste parallelt med

medlemsstaternes, samt at der udvikles et tættere samarbejde mellem EU's eksterne tjenester

og medlemsstaternes. Gruppen foreslår, at Kommissionens nuværende delegationer omdannes

til EU-delegationer, og nogle foreslår EU-ambassader, der skal fungere med referat til den

person, der bestrider hvervet som højtstående repræsentant, i forbindelse med spørgsmål ved-

rørende FUSP og med referat til Kommissionen i forbindelse med andre aspekter af EU's op-

træden udadtil. Medarbejderne skal være tjenestemænd fra Kommissionen og Rådssekreta-

riatet tillige med udstationerede personer fra de nationale diplomatiske tjenester. Disse EU-

delegationer/ambassader kan også få til opgave at bistå de medlemsstater, der ikke er repræ-

senteret i et givent land. Det er desuden blevet påpeget, at medlemsstaternes diplomatiske re-

præsentationer bør arbejde tæt sammen med EU-delegationerne, og at de bør tilskyndes til at

yde støtte og levere oplysninger til den person, der bestrider hvervet som højtstående repræ-

sentant.

________________________

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

WORKING DOCUMENTS – WG VII – EXTERNAL ACTION

Date

23.09.

24.09.

02.10.

04.10.

08.10.

15.10.

28.10.

29.10.

4.11.

5.11.

7.11.

8.11.

11.11.

12.11.

15.11.

21.11.

25.11.

03.12.

DRAFTER

Mr Göran Lennmarker

Mr Elmar Brok

Mr Alain Lamassoure

Mr Louis Michel

Mr. Alain Lamassoure

Secretariat

Mr Javier Solana

Mr Poul Nielson

Mr Pascal Lamy

Mr Adrian Severin

Mr Michael Attalides

Mr Michel Barnier

Secretariat

Mr Bobby Mc Donagh

Mr Gunter Pleuger

Ms Danuta Hübner

Ms Teija Tiilikainen

Mr Louis Michel

Mr Bobby McDonagh

Mr Göran Lennmarker

Cion Doc. presented by Mr Michel

Barnier

Mr Bobby McDonagh

Mr Elmar Brok

Mr Peter Hain

Mr Christopher Patten

Mr Poul Nielson

Mr Pierre Lequiller

Mr Gijs de Vries

Mr Hans Martin Bury

Mr Iñigo Méndez de Vigo

Mr Peter Hain

Title

Proposal to the European Convention on EU trade policy

Letter from Mr Brok to Mr Dehaene

Déclaration des principes des relations extérieures de l'Union

Intervention

Politique Étrangère : Quel Rôle Pour L’Union Européenne ?

Les capacités des institutions de l'Union européenne en

matière d'action extérieure

Principals and objectives of EU external action

Address

Intervention

Promoting the community method in the External actions of

the EU

Comments on Principles and Objectives of EU external

action

Comments on Principles and Objectives of EU external

action

Une réflexion relative à certains aspects financiers des

actions extérieures

Les bases juridiques, compétences, instruments et procédures

de décision dans l'action extérieure de l'Union européenne

Improving the efficiency and effectiveness of the CFSP

Double hat

External representation of the EU

Towards a more effective EU in international relations

Les Relations extérieures de l’union européenne

Comments on Legal Personality

EU external action

CFSP financing: CFSP budget execution during the last 3

years and Flexibility in financing CFSP

Comments on Principles and Objectives of EU external

action

The External Representation of the European Union

Reform of EC Development Policy

Intervention at joint meeting with WG VIII 14/11/2002

Note on Humanitarian Assistance

Comment parvenir à la convergence des politiques étrangères

des Etats membres et des actions extérieures de l'Union

européenne ?

Improving joint actions in CFSP

Some Questions and Answers regarding the 'Double Hat' of

High-Representative and Commissioner for External

Relations

Towards the establishment of a common European

diplomacy

Recommendations on development cooperation

________________________

CONV 459/02

bh/JA/aa/LV/aa