Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 116
Offentligt
1455238_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 116)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 23. januar 2003
Europaudvalgets sekretariat
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Debatoplæg om de nationale parlamenters rolle i den fremtidige EU-traktat
(2. Udkast)
Efter aftale med udvalgsformanden omdeles herved 2. udkast til debatoplæg om de nationale parlamenters
rolle i den fremtidige EU-traktat med henblik på drøftelse på COSAC-formandsmødet i Bruxelles 28.
januar 2003.
Med venlig hilsen
Irli Plambech
Debatoplæg om de nationale parlamenters rolle i den fremtidige EU-traktat
(2. Udkast)
Ændringer er markeret med understregning og streg i margenen
Bidrag til Konventets arbejde
De nationale parlamenters rolle og det interparlamentariske samarbejde i fremtidens EU drøftes i
Konventet, der skal forberede regeringskonferencen i 2004. Konventet forventes at færdiggøre sit arbejde
medio 2003.
Det følgende er Europaudvalgets debatoplæg til COSAC’s formandsmøde den 28. januar
2003,
hvor medlemslandene er bedt om at komme med forslag til konventet om de nationale parlamenters
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455238_0002.png
fremtidige rolle.
Det forudsættes i debatoplægget, at reformen af COSAC bliver gennemført,
samt at
reformen vil udgøre en vigtig del af de nationale parlamenters fremtidige rolle i EU’s arkitektur.
Debatoplægget følger
to overordnede spor: Det første spor
vedrører inkorporeringen af reformen af
COSAC i den nye traktat, mens
det andet spor
vedrører behovet for en yderligere inddragelse af de
nationale parlamenter i europapolitikken.
--- ooo ---
Der er behov for en styrkelse af demokratiet i EU
Af hensyn til EU’s demokratiske legitimitet bør de nationale parlamenter spille en mere aktiv og synlig
rolle i europapolitikken. I den forbindelse bemærkes det, at i et udvidet EU vil der på europæisk plan være
omkring 10.000 nationale parlamentarikere og omkring 700 Europaparlamentarikere som bindeled til
landenes befolkninger.
Der er i dag et øget folkeligt krav om at EU skal være mere demokratisk, mere åbent og gennemsigtigt.
Dette folkelige krav skyldes i høj grad at flere og flere EU-beslutninger har konsekvenser for den enkelte
borgers hverdag. Dermed stiger behovet hos den enkelte borger for at kunne forstå formålet med og
beslutningsprocessen bag en EU-beslutning. Samtidig følger et naturligt ønske om medindflydelse,
deltagelse i og orientering om den debat, der er en naturlig del af enhver demokratisk funderet beslutning.
Som en konsekvens af EU-beslutningernes stigende indflydelse på borgernes hverdag er EU-politikken i
stigende omfang blevet indenrigspolitik.
En bedre "forankring" af og medejerskab til EU’s beslutninger i medlemsstaterne er derfor et spørgsmål af
stor betydning.
En øget integration af europapolitikken i de nationale parlamenters arbejde er en
forudsætning for EU’s demokratiske legitimitet, samt tillige en forudsætning for at bringe EU tættere på
borgerne.
Det drejer sig ikke om konkurrence mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Hver part
spiller en særskilt og vigtig rolle, ligesom begge er enige om den fælles målsætning om at bringe EU
tættere på borgerne og således bidrage til at øge Unionens demokratiske legitimitet.
Hvorledes kan man så styrke demokratiet i EU uden at skabe nye institutioner ?
EU kan først og fremmest gøres mere demokratisk ved:
• at styrke de nationale parlamenter i den rolle de har i europapolitikken på nationalt plan, samt
yderligere ved at inddrage de nationale parlamenter direkte i EU’s beslutningsprocedurer, såsom ved
etablering af en "Early Warning"-mekanisme, hvor de nationale parlamenter har mulighed for at
medvirke direkte i EU’s beslutningsproces,
• at styrke Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver,
samt ved
• at styrke det interparlamentariske samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-
Parlamentet på alle niveauer, herunder ved indgåelse af aftaler mellem de nationale parlamenter og
EU’s institutioner.
På den baggrund kan det konstateres, at de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle i
forbindelse med en styrkelse af demokratiet i EU. Det er derfor væsentligt, at Konventet i sit
arbejde med den nye traktat tager højde herfor, og giver plads til at styrke de nationale
parlamenters rolle som bindeled mellem EU og befolkningerne på nationalt plan. Behovet for at
de nationale parlamenter har indsigt i deres respektive regeringers EU-politik bliver særligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455238_0003.png
væsentlig i forbindelse med, at medlemslandenes regeringer går fra at være den udøvende magt
på nationalt plan til at have lovgivende magt i Rådet.
Konkrete forslag til Konventet
På et mere konkret plan foreslås det, at COSAC’s bidrag til Konventet omkring en styrkelse af de nationale
parlamenter rolle i EU følger to spor:
I. Reformen af COSAC skal inkorporeres i den nye traktat.
II. Afklaring af COSAC’s holdning til en mere omfattende inddragelse af de nationale parlamenter i
EU’s beslutningsprocedurer og i EU-politikken, herunder
◦ afklaring af COSAC’s holdning til de forslag som Konventets arbejdsgruppe I (om
subsidiaritetsprincippet) & IV (de nationale parlamenters rolle) er fremkommet med,
◦ afklaring af COSAC’s holdning til forslaget om en Kongres,
◦ samt endelig afklaring af COSAC’s holdning til andre måder hvorpå de nationale parlamenters
rolle i EU-politikken kan styrkes.
I. Forslag til inkorporering af COSAC-reformen i en ny Traktat
Det foreslås, at COSAC-reformen inkorporeres i den nye Traktat.
COSAC har i forbindelse med reformen vedtaget en række principper (minimumsstandarder) for de
nationale parlamenters behandling af EU-sager ("Copenhagen Parliamentary Guidelines), ligesom COSAC
nu kan vedtage bidrag med flertal i modsætning til tidligere, hvor der krævedes enstemmighed. Herudover
har en arbejdsgruppe under COSAC anbefalet oprettelsen af et mindre, teknisk sekretariat for COSAC for
at styrke COSAC's effektivitet.
Det foreslås derfor, at:
• de nationale parlamenters rolle i forhold til sikringen af demokratiet i Europa nævnes i
præamblen til
den nye Traktat eller indsættes på anden vis i denne.
(Et lignende forslag er fremsat af Konventets
arbejdsgruppe IV om de nationale parlamenters rolle, idet arbejdsgruppen ønsker, at en ny traktat
understreger de nationale parlamenters betydning for EU-politikken.)
• Der udarbejdes en ny protokol til erstatning af den nuværende Protokol 9 således, at
"the
Copenhagen Parliamentary Guidelines"
og øvrige relevante elementer fra reformen inkorporeres.
• Visse af elementerne i
de operationelle aftaler,
der som et led i reformen af COSAC måtte blive
indgået mellem COSAC på vegne af de nationale parlamenter og EU’s institutioner, overføres til
Traktaten/protokollen, og disse kan herefter udgøre en mindsteramme for relationerne mellem de
nationale parlamenter og EU’s institutioner. Det kunne for eksempel være visse tidsfrister eller et
aftaleelement gående ud på, at Rådet til orientering optager COSAC’s bidrag på sin dagsorden
(Konkret kunne dette punkt indføres ved en ændring af protokollen kombineret med en ændring af
Rådets forretningsorden).
• COSAC skal have et nyt navn. I COSAC-arbejdsgruppen har navne som "Forum of Parliaments" og
"The European Interparliamentary Conference" været nævnt. Et nyt navn må nødvendigvis medføre
konsekvensrettelser på relevante steder i traktaten (protokollerne).
II. Yderligere integrering af de nationale parlamenters rolle i en ny Traktat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455238_0004.png
Konventets arbejdsgrupper har fremsat en række forslag til styrkelse af de nationale parlamenters rolle på
konkrete områder. COSAC bør i kraft af sin rolle som samarbejdsorgan for de nationale parlamenters
europaudvalg have en afklaret holdning til disse forslag.
Det drejer sig for eksempel om en bedømmelse af
subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet
("early-
warning-mekanismen"). Det foreslås, at man i traktaten fastlægger og tydeliggør den rolle som de
nationale parlamenter skal spille i forhold til en bedømmelse af subsidiaritets- og
proportionalitetsprincippet. Den gældende EU-traktats protokol nr. 30 vedrørende anvendelsen af
proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet samt protokol nr. 9 om de nationale parlamenters rolle bør
tilrettes i overensstemmelse hermed.
Det drejer sig endvidere om spørgsmålet om at styrke dialogen mellem Kommissionen og COSAC
vedrørende
Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram.
En sådan styrkelse kunne ske ved at
fastlægge rammerne herfor i Traktaten (protokollen).
COSAC bør også overveje, hvorledes de nationale parlamenter kan inddrages i brugen af den
åbne
koordinationsmetode
som reguleringsmetode i EU. Det er nødvendigt at inddrage det nationale niveau for
at metoden skal få den fulde effekt.
De nationale parlamenters
fagudvalg
skal i langt højere grad end i dag inddrages i europapolitikken, både i
det enkelte parlament og i COSAC. COSAC bør derfor støtte forslaget fra Konventets arbejdsgruppe IV
om, at COSAC fremover kan udgøre en platform for det interparlamentariske samarbejde også mellem de
nationale parlamenters fagudvalg.
I den sammenhæng bør det overvejes, hvorledes de nationale parlamenter kan spille en mere aktiv rolle i
forbindelse med den nødvendige parlamentariske kontrol af
EUROPOL
og den
Fælles Udenrigs- og
SikkerhedsPolitik.
Såfremt det nuværende system med et roterende formandskab for Rådet ændres, vil det være nødvendigt at
COSAC tilpasser sin ledelsestruktur. Det foreslås , at COSAC fastholder en trojka-lignende struktur og
derudover vælger sin formand for en periode på et halvt år som nu, et år eller længere. Formandsskabet
kunne gå på skift mellem 3 grupper af lande – små lande, mellemstore lande og store lande – efter kriterier
baseret på ligeværdighed mellem landene. Formandsskabet består således af en repræsentant fra hver af
disse grupper, samt en repræsentant fra Europa-Parlamentet.
III - Spørgsmålet om etableringen af en Kongres.
Præsidenten for Det Europæiske Konvent Valéry Giscard d’Estaing, har fremsat et forslag om dannelse af
en "Europæisk Kongres". På nuværende tidspunkt foreligger der ikke meget konkrete forslag til
Kongressens udformning.
Fra dansk side ønsker vi at støtte en styrkelse af parlamentarisme og demokrati i EU. Vi er imod dannelsen
af nye EU-institutioner herunder etablering af organer, der med deltagelse af nationale parlamenter vil
kunne indebære risiko for dobbeltarbejde i forhold til COSAC’s opgaver. Der er derfor behov for en
afklaring af en række forhold i relation til en eventuel Kongres. Etablering af en form for valgkollegium
forudsætter at et sådant organs opgaver nøje koordineres med COSAC’s opgaver.
Der er for det første behov for en nærmere diskussion af hvilke
formål
kongressen vil skulle tjene, hvilke
opgaver
den vil skulle varetage og hvilken
kompetence
kongressen eventuelt skal tildeles. Skal kongressen
f.eks. have til opgave at udvælge personer til centrale poster i de europæiske institutioner som f.eks.
formanden for Rådet, Kommissionens formand, præsidenten for EU-Domstolen eller chefen for Den
Europæiske Centralbank? I så fald vil det nødvendigvis kræve ændringer af de gældende
udvælgelsesprocedurer, der i dag bl.a. varetages af Rådet og Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455238_0005.png
Endvidere skal en række praktiske spørgsmål vedrørende kongressens ledelse, dets mødested og
mødefrekvens også diskuteres nærmere.
Det skal i denne forbindelse understreges, at en fremtidig kongres vil skulle ses som et led i et interparlamentarisk
samarbejde med COSAC.
Det må også diskuteres hvem der skal være repræsenteret i kongressen, og hvordan de skal vælges. Skal
der eksempelvis være ligelig repræsentation mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet? Det
skal også afklares efter hvilke principper stemmevægtene skal fastlægges. Skal det for eksempel ske efter
principperne som anvendes i Rådet, i Europa-Parlamentet eller i Konventet?
Det må også afklares, om regeringerne skal være repræsenteret i Kongressen.
Det kan overvejes at lade medlemskredsen af et reformeret COSAC indgå som medlemmer af
Kongressen af hensyn til sammenhængen og kontinuiteten med det løbende
interparlamentariske samarbejde. I så fald skal arbejdsopgaverne koordineres med COSAC’s
andre opgaver. Hvis ikke Kongressen skal udvikle sig til en permanent institution er det
yderligere nødvendigt, at Kongressens opgaver er veldefinerede, konkrete og tidsafgrænsede.
Det vil være afgørende, at en eventuel kongres ikke virker hæmmende på effektiviseringen af EU’s
beslutningsprocesser.
IV Eksempel på en model for Kongres
Afsnittet er slettet…
>