Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 149
Offentligt
1455208_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 149)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 25. februar 2003
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Høring i Europa-Parlamentet om EU’s fremtidige formandskab
Der var bred enighed i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg og blandt en række indkaldte eksperter om,
at en fast præsident for Det Europæiske Råd ikke er løsningen på fremtidens formandskab. Det var
holdningen, da forfatningsudvalget den 18. februar afholdt en studiedag om EU’s fremtidige formandskab.
Udvalget havde samlet et ekspertpanel bestående af tidligere kommissær, Peter Sutherland, tidligere
belgiske faste repræsentant ved EU, Philippe De Schoutheete samt formanden for det Europæiske
Universitetsinstitut i Firenze, Yves Meny. Tre emner var sat på dagsordenen:
1. Etableringen af en egentlig europæisk regering
2. Et længerevarende formandskab for Det Europæiske Råd
3. Europa-Parlamentets valg af Kommissionens formand
Ingen af de tre "eksperter" brød sig om den fransk-tyske ide om en valgt præsident for Det
Europæiske Råd (DER). Alle gik de ind for en eller anden form for roterende formandskab, og
der blev fremsat et forslag om at fordele kommissærposterne og formandskabet for Rådet på en
sådan måde, at alle medlemslande får en repræsentant enten i Kommissionen eller i Rådets
formandskab. På spørgsmålet om hvem, der skal repræsentere EU udadtil, var eksperterne
delvist enige om en styrkelse af Kommissionens rolle, og alle afviste at lade Europa-
Parlamentet udpege Kommissionsformanden alene.
1. Etablering af en europæisk regering
Blandt eksperterne var der grundlæggende enighed om, at Kommissionen er et nøgleelement i
EU’s fremtidige repræsentation udadtil, og at talrige eksempler viser, at den mellemstatslige
metode ikke fungerer som metode for en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De Schoutheete og Sutherland gik begge ind for en sammensmeltning af kommissæren for
eksterne relationer og EU’s høje repræsentant og i samme åndedrag at styrke Kommissionens
rolle, så den tager form som en regering. Meny var dog mere betænkelig og mente, at der skal
trædes varsomt og udvises pragmatisme, når institutionerne reformeres. Han gik ind for, at
Kommissionens formand skulle være "samtalepartner for George Bush".
2. Formandskab for Det Europæiske Råd
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455208_0002.png
Sutherland afviste et valgt fast formandskab for DER, som foreslået i det fransk-tyske forslag.
Han frygtede, at det vil gøre EU rigidt og bidrage til konstante konflikter mellem
kommissionsformanden og formanden for DER. I den forbindelse hilste han Andrew Duff og
Lamberto Dinis forslag om et forenet formandskab for Rådet og Kommissionen velkomment
men tilføjede, at han ikke mente, at det var politisk bæredygtigt. Han mente desuden, at det
fransk tyske forslag om at gøre Rådets arbejde mere effektivt med et fast valgt rådsformandskab
kunne blive et farligt skridt på vej i retning af et overstatsligt rådsformandskab og en
indskrænkelse af Kommissionens eksklusive initiativret.
Mens De Schoutheete var tilhænger af den nuværende model med halvårlige roterende
rådsformandskaber, så forslog Meny en model, hvor Rådets formandskab er forbundet til valget
af kommissærer. Han foreslog en Kommission bestående af 15 kommissærer, der udpeges for
en femårig periode, og 5 som udpeges for den halve periode. De 5 medlemsstater, der ikke "får"
en kommissær, skal til gengæld danne Rådets formandskab. Efter 2�½ år roterer de 5
medlemsstater, der danner Rådets formandskab, og de fem lande der har kommissærer. De fem
lande, der danner rådets formandskab, skal sammensættes på en sådan måde at de er
afbalanceret i forhold til størrelse, geografisk placering, nye og gamle medlemsstater etc.
Europaparlamentarikerne afviste også ideen om et fast formandskab for DER, og flere af dem
tilsluttede sig i stedet ideen om et roterende formandskab
sammensat af 3 medlemsstater for en periode på 18 måneder.
3. Europa-Parlamentets valg af Kommissionsformanden
Eksperterne var meget betænkelige ved at lade Europa-Parlamentet vælge
Kommissionsformanden. I stedet gik de alle ind for at lade et valgkollegium sammensat af
europaparlamentarikere, repræsentanter fra de nationale parlamenter samt
regeringsrepræsentanter, stå for valget af Kommissionens formand. Sutherland frygtede, at
valget af kommissionsformanden ville blive en del af en studehandel mellem Kommissionen og
Europa-Parlamentet, hvis Europa-Parlamentet skulle udpege kommissionsformanden. Dermed
mente han, at fokus blev fjernet fra det essentielle nemlig at finde den bedste kandidat til
posten.
Flere europaparlamentarikere afviste Sutherlands frygt, med kommentarer om at studehandler
var realiteten i andre organisationer som FN, WTO og NATO, så hvorfor ikke i EU. Andre
fremhævede, at valget af Kommissionens formand også skulle godkendes i Rådet, så der er ikke
tale om at Europa-Parlamentet ville blive enerådende myndighed. I stedet argumenterede
europaparlamentarikerne for, at EU's demokratiske legitimitet ville blive styrket med en
kommmissionsformand valgt af parlamentet, fordi Europa-Parlamentet udgør hjørnestenen i et
demokratisk EU. Enkelte mente, at Europa-Parlamentets politiske grupper inden valg til
Europa-Parlamentet skal offentliggøre deres kandidat til kommissionsformand, sådan at
borgerne indirekte kan stemme på en europaparlamentariker, der støtter valget af en bestemt
kommissionsformand.
Torsdag den 27. februar 2003 afholder forfatningsudvalget et debatmøde i Europa-Parlamentet
med den tyske udenrigsminister Joschka Fischer og Frankrigs udenrigsminister Dominique de
Villepin om det fransk-tyske forslag.
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455208_0003.png
Michala Jessen