PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 154
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 154)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 28. februar 2003

EU-Konventssekretariatet

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Sammenfatning af arbejdsgruppe VIII’s rapport om forsvar og

Konventets bemærkninger hertil

Kort resumé

Anbefalingerne i den endelige rapport fra Konventets arbejdsgruppe VIII om forsvar relaterer sig til fire

overordnede emner: Styrkelse af krisestyringsopgaver, indføjelse af en solidaritetsklausul for at imødegå

terrortruslen, oprettelse af et europæisk våbenagentur og styrkelse af den institutionelle ramme for FUSP.

Efter Konventets diskussion af rapporten den 20. december 2002 konkluderede gruppens formand Michel

BARNIER, at der tilsyneladende blandt Konventets medlemmer er opbakning til følgende tre punkter:

1. Petersberg-opgaverne skal moderniseres, og koordinationen og effektiviteten af EU’s

krisestyringsmekanismer skal styrkes.

2. Solidaritetsklausulen, som svar på et helt nyt trusselsbillede, skal præciseres og indskrives i den nye

traktat.

3. Der skal oprettes et europæisk våbenagentur, åbent for alle medlemslande, men samtidig forpligtende

for de deltagende lande.

Det forventes herefter, at Præsidiet præsenterer udkast til bestemmelser om EU’s forsvars- og

udenrigspolitik den 24.-25. april 2003. Deadline for ændringsforslag hertil vil være den 5. maj, hvorefter

bestemmelserne skal diskuteres på Konventets møde den 15.-16. maj 2003.

Den endelige rapport fra arbejdsgruppe VIII om forsvar (CONV 461/02) blev diskuteret på

Konventets møde den 20. december 2002. I dette notat foretages en sammenfatning af

rapportens indhold samt de bemærkninger, der blev fremsat på Konventets møde den 20.

december 2002. Ifølge det vejledende arbejdsprogram for Konventet (CONV 586/03) forventes

Præsidiet at præsentere udkast til bestemmelser om EU’s forsvars- og udenrigspolitik den

24.-25. april 2003. Deadline for ændringsforslag hertil vil være den 5. maj, hvorefter

bestemmelserne skal diskuteres på Konventets møde den 15.-16. maj 2003.

Rapporten fra arbejdsgruppe VIII består af to dele. Del I er en gennemgang af de juridiske

rammer for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik samt udviklingen siden Det Europæiske Råds

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

møde i Köln i 1999. I første del påpeges desuden manglerne ved den nuværende sikkerheds- og

forsvarspolitik, hvorefter del II indeholder gruppens anbefalinger, der relaterer sig til fire

overordnede emner:

II.

III.

IV.

Krisestyring

Svar på det ændrede trusselsbillede: mere solidaritet

Kapaciteter og forsvarsmateriel: hen imod et europæisk våbenagentur

Den institutionelle ramme: et system, der skal styrkes

Ved præsentationen af rapporten den 20. december 2002 gav Michel BARNIER udtryk for, at

han ikke forventede, at rapporten ville opnå fuld tilslutning, da landenes status, midler og

engagement er for forskellige, men at gruppen ikke har ønsket blot at præsentere en

minimalistisk konsensusrapport. Barnier fremhævede i den forbindelse muligheden for

forstærket samarbejde og foreslog dannelse af en særlig gruppe, der på linje med euro-gruppen

kunne udvikle det forsvarsmæssige samarbejde med udgangspunkt i Petersberg-opgaverne.

•

Krisestyring

Opdatering af Petersberg-opgaverne

Petersberg-opgaverne, omhandlet i TEU artikel 17, stk. 2, omfatter i øjeblikket humanitære

opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse

med krisestyring, herunder fredsbevarelse. Gruppen anbefaler, at Petersberg-opgaverne

suppleres med specifik omtale af de nedenfor nævnte opgaver, der kræver militære midler:

•

Konfliktforebyggelse

Fælles aktioner på nedrustningsområdet

Råd og bistand på militærområdet

Stabliliseringsoperationer ved afslutningen af konflikter

Støtte på anmodning af et tredjelands myndigheder til bekæmpelse af terrorisme

Ved diskussionen af rapporten var et stort antal konventsmedlemmer af den opfattelse, at det er

nødvendigt at udbygge Petersberg-opgaverne

I arbejdsgruppen var der yderligere enighed om, at der skal sikres sammenhæng og effektivitet

ved iværksættelse af krisestyringsopgaver, uden at dette berører den politiske kontrol. Dette

udmøntes i nedenstående forslag.

Anvendelse af bestemmelsen om Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

Ifølge Nice-traktatens formulering af artikel 25 TEU kan Rådet overdrage sin

beslutningskompetence til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) med henblik på

den politiske kontrol og strategiske ledelse af en krisestyringsoperation besluttet af Rådet. Rådet

kan beslutte, at det skal være for hele operationens varighed. Gruppen anbefaler, at denne

bestemmelse tages i anvendelse.

Styrkelse af den højtstående repræsentants rolle

Gruppen anbefaler at styrke den højtstående repræsentants (HR) rolle. Selve beslutningen om at

iværksætte en operation på krisestyringsområdet skal forblive Rådets kompetence, men HR bør

have initiativret på krisestyringsområdet, således at det påhviler HR at forelægge Rådet forslag

om, hvilken type af operation der er behov for, og hvilke midler der er nødvendige for at

gennemføre operationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvar for koordinering af operationen skal ligge hos HR, som skal sikre sammenhæng i

relation til såvel aktionens civile som militære aspekter. HR skal referere til Rådet og operere

inden for retningslinjer godkendt af Rådet.

HR skal i særligt presserende tilfælde være beføjet til under permanent tæt kontakt til Den

Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité samt med reference til Rådet at træffe de nødvendige

beslutninger. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité varetager den politiske kontrol og

den strategiske ledelse af en krisestyringsoperation. HR skal have pligt til regelmæssigt at

underrette Rådet om sine aktiviteter. Under HR skal den øverstbefalende for operationens

militære aspekter samt de ansvarlige for operationens civile aspekter referere til HR.

Forholdene på stedet bør afspejle arrangementerne i Bruxelles

Gruppen foreslår endvidere, at der på stedet for en krisestyringsoperation indføres

arrangementer, der afspejler arrangementerne i Bruxelles. Dette indebærer introduktion af

særlige repræsentanter på stedet til at koordinere mellem de civile og militære arrangementer.

Disse repræsentanter refererer til HR eller en anden person, der af Rådet er udpeget hertil.

Hurtig adgang til finansiering af krisestyringsoperationer

Gruppen påpeger, at iværksættelse af operationer på krisestyringsområdet kræver hurtig adgang

til finansiering.

For så vidt angår den

civile del

har gruppen med opmærksomhed noteret sig anbefalingerne fra

arbejdsgruppe VII vedrørende EU’s optræden udadtil. Disse anbefalinger går ud på, at Den

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) via EU-budgettet tildeles midler, som gør det

muligt at reagere på uventede internationale kriser eller politiske prioriteter, og at HR bør have

en vis selvstændig adgang til at finansiere aktiviteter, der falder ind under dennes mandat. HR

bør derfor have mulighed for i hastetilfælde at finansiere den indledende forberedelse af civile

krisestyringsopgaver. Dette skal ske på grundlag af klare retningslinjer fra Rådet og på

betingelse af en godkendelse fra PSC samt under overholdelse af de budgetlofter,

budgetmyndigheden har fastlagt. Der bør også afsættes midler til krisestyringsoperationer, der

indeholder et element af forsvar. Der skal indføres en større margen for ikke-allokerede udgifter

i de vigtigste bistandsprogrammer til at reagere på uventede situationer, og der skal indføres

passende procedurer, for at der kan ske omgående udbetaling og handling i rette tid.

For så vidt angår finansiering af de

militære aspekter

anbefaler et flertal af gruppen, at der -

baseret på bidrag fra medlemsstaterne - oprettes en fond af et relativt beskedent omfang. Fonden

skal finansiere de forberedende faser i militære operationer eller operationer, hvor det endnu

ikke er fastlagt om operationen er af militær eller civil art. Fondens forvaltning skal reguleres

via en finansforordning og være underlagt politisk og finansiel kontrol.

Øget fleksibilitet i beslutningstagning og handling herunder tættere samarbejde

Gruppen anbefaler, at igangsættelse af en operation skal ske med enstemmighed, dog med

anvendelse af reglerne om konstruktiv afståelse, der eventuelt kan gøres mere fleksible.

Medlemsstater, der ikke ønsker at yde aktiv støtte til en operation og ikke ønsker at yde militære

bidrag, opfordres til ikke at modsætte sig operationen, men undlade at stemme.

Når operationen herefter er i gang, skal de stater, der ikke har stemt, heller ikke deltage i

beslutninger vedrørende operationens gennemførelse, som den oprindelig er besluttet, men

staterne vil dog på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig denne. Medlemsstaterne, der ikke har

stemt i forbindelse med vedtagelse af en operation, skal dog alligevel deltage i beslutninger, der

har betydelige politiske konsekvenser eller grundlæggende ændrer operationskonceptet ud over

mandatet eller "terms of reference" for missionen som oprindelig besluttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen foreslår, at den nye traktat kommer til at indeholde en form for

tættere samarbejde

mellem de medlemsstater, der ønsker at udføre mere krævende missioner og opfylder de

nødvendige betingelser for, at deres engagement er troværdigt. En af betingelserne for at deltage

i denne form for forsvarssamarbejde skal være en form for formodning om, at på forhånd

fastlagte styrker samt kommando- og kontrolkapaciteter er til rådighed. En anden betingelse kan

være deltagelse i multinationale styrker med integreret kommando- og kontrolkapacitet, ligesom

øvrige vigtige faktorer i den henseende kan være styrkernes parathed, interoperabilitet og

deployeringsevne.

Det anføres i rapporten, at visse af gruppens medlemmer har foreslået at ændre bestemmelserne

forstærket samarbejde,

som de ser ud efter Nice-traktaten ikrafttræden. Bestemmelserne bør

generelt være åbne for samarbejde inden for sikkerhed og forsvar, og betingelserne for deres

anvendelse gøres mere fleksible. Det anføres dog også i rapporten, at nogle af gruppens

medlemmer er imod anvendelse af bestemmelser om forstærket samarbejde på forsvarsområdet.

Adskillige konventsmedlemmer argumenterede for at udvide anvendelsen af forstærket

samarbejde til også at omfatte forsvarsområdet. Det blev også foreslået at etablere et

samarbejde mellem de mest "forsvarsvillige" lande efter samme skabelon som det kendes fra

den såkaldte euro-gruppe. Ben FAYOT fra parlamentet i Luxembourg udtrykte bekymring for,

at en sådan struktur netop ville udelukke de lande, der havde størst behov for at være omfattet.

En ny gruppe af forsvarsvillige skulle være åben for alle og måtte ikke blive en eksklusiv klub,

understregede også den portugisiske regeringsrepræsentant Ernâni LOPES. Den svenske

regeringsrepræsentant Lena HJELM-WALLÉN var imod at lade forsvarsområdet omfatte af

principperne for forstærket samarbejde.

•

Svar på det ændrede trusselsbillede: mere solidaritet

Gruppen konstaterer, at trusselsbilledet har ændret sig siden den oprindelige udformning af

FUSP. I dag drejer det sig om at imødegå terrortruslen og terroristers brug af

masseødelæggelsesvåben rettet mod civilbefolkningen og EU-landenes demokratiske

institutioner. For at imødegå det ændrede trusselsbillede forslår gruppen derfor, at der indsættes

solidaritetsbestemmelse,

som omfatter brug af alle EU’s instrumenter til beskyttelse af

civilbefolkningerne og de demokratiske institutioner.

Bestemmelsen skal uddybe princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne og gælde trusler

fra ikke-statslige enheder. Bestemmelsen vil dermed ikke være en bestemmelse om kollektivt

forsvar, der medfører forpligtelse til militær bistand. Bistand i henhold til bestemmelsen vil kun

blive aktiveret efter anmodning fra civile myndigheder i det pågældende land. Det Europæiske

Råd bør regelmæssigt vurdere trusselsbilledet, for at et system til hurtig varsling kan fungere.

Bestemmelsen skal gøre det muligt:

• at mobilisere alle instrumenter til rådighed for EU med tiltag på EU’s område, hvilket indbefatter

militære midler og strukturer, der oprindelig er oprettet med henblik på Petersberg-opgaverne, men

også politisamarbejde og retligt samarbejde, civilbeskyttelse osv.

• Tiltagene skal navnlig forebygge terrortruslen, beskytte civilbefolkningen og de demokratiske

institutioner og bistå en medlemsstat på dennes område med at afhjælpe konsekvenserne af et

eventuelt terrorangreb.

I rapporten fremhæves det desuden, at enkelte af gruppens medlemmer har foreslået at

solidariteten kommer til udtryk i en bredere bestemmelse om solidaritet og fælles sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen opstiller desuden et scenario med en fælles pool af civile eller militære enheder

specialiseret i civilbeskyttelse, der giver mulighed for at gribe effektivt ind i tilfælde af

naturkatastrofer eller humanitære katastrofer inden for EU.

På konventsmødet den 20. december 2002 var der blandt medlemmerne bred støtte til forslaget

om at udarbejde en solidaritetsklausul, der vil gøre det muligt for EU at imødegå trusler mod

demokratiet og civilbefolkningen fra terrorgrupper med alle til rådighed stående midler. De tre

regeringsrepræsentanter fra Luxembourg, Tyskland og Frankrig, henholdsvis SANTER,

FISCHER og VILLEPIN, støttede alle dette forslag. Santer og Villepin var enige om, at

solidaritetsbegrebet i bredere forstand vil blive et ledemotiv for hele det europæiske samarbejde.

En mindre gruppe – herunder den italienske parlamentariker Lamberto DINI - gik ind for, at

solidaritetsklausulen også skal omfatte en gensidig forsvarsforpligtelse. Den franske

udenrigsminister VILLEPIN fandt, at solidaritetsklausulen er det rigtige strategiske svar til at

imødegå det flerdimensionelle trusselsbillede i den nye globale kontekst, og at denne ikke skal

begrænses til kun at omfatte terrortruslen, da det er nødvendigt at imødegå et bredt sæt af

trusler.

Bestemmelse om kollektivt forsvar

I rapporten anføres, at flere medlemmer af gruppen har foreslået en bestemmelse om kollektivt

forsvar. En sådan bestemmelse om kollektivt forsvar er dog uacceptabel for nogle af gruppens

medlemmer. Dels på grund af visse medlemsstaters alliancefri status og dels fordi

medlemmerne mener, at det kollektive forsvar er sikret indenfor rammerne af NATO.

Under diskussionen af rapporten syntes en stor gruppe af konventsmedlemmer mest indstillede

på at fastholde den gensidige forsvarsforpligtelse i NATO, og at EU i øvrigt i videst muligt

omfang skulle undgå at dublere NATO. Dette gjaldt bl.a. Peter HAIN, europaparlamentarikeren

Timothy KIRKHOPE samt flere af repræsentanterne fra de nye medlemslande, eksempelvis den

estiske regeringsrepræsentant Henrik HOLOLEI. Peter HAIN understregede, at forsvars- og

sikkerhedspolitik var en afgørende bestanddel af den nationale suverænitet.

Peter SKAARUP vendte sig stærkt imod, at EU skulle udvikle en gensidig forsvarsforpligtelse.

Det ville være at gå NATO i bedene og være ødelæggende for det positive transatlantiske

samarbejde med USA, som hidtil har garanteret freden for Danmark og de øvrige NATO-lande,

sagde han.

Enkelte konventsmedlemmer, anført af den spanske parlamentariker Josep BORRELL, støttede

udviklingen af en selvstændig, troværdig forsvarskapacitet i EU, der vil kunne sættes ind i

internationale krisesituationer uden forudgående koordination med NATO.

•

Kapaciteter og forsvarsmateriel: hen imod et

europæisk agentur

En stor del af gruppens medlemmer støtter rapportens forslag om på mellemstatsligt grundlag at oprette et

europæiske agentur for forsvarsmateriel og strategisk forskning.

Agenturet skal primært have til opgave at sikre operationelle behov ved fremme af en harmoniseret

indkøbspolitik for medlemsstaterne samt ved støtte til forskning i forsvarsteknologi, herunder militære

rumsystemer. Agenturet kunne eventuelt medvirke til at fremme det allerede eksisterende samarbejde

inden for forsvarsmaterielområdet mellem visse medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Agenturet skal ligeledes have til opgave at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis. Alle

medlemsstater, der ønsker det, skal kunne deltage i agenturet, dog under visse nærmere angivne

betingelser.

Forslaget om at oprette et europæisk våbenagentur til at understøtte forskningen inden for teknologi og

våbenindustri blev vel modtaget af et flertal af konventsmedlemmerne. Blandt dem, der støttede et

europæiske våbenagentur, kan nævnes den hollandske regeringsrepræsentant Gijs de VRIES, de franske

parlamentarikere Hubert HAENEL og Pierre LEQUILLER, den irske parlamentariker John BRUTON,

Gisela STUART fra House of Commons, den portugisiske parlamentariker Maria Eduarda AZEVEDO og

Luxembourgs regeringsrepræsentant Jacques SANTER.

Den hollandske regeringsrepræsentant Gijs de VRIES pegede på, at den nuværende fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik led under mangel på forskningsbaseret viden, økonomiske ressourcer og koordination. Et

agentur vil kunne bidrage til at gøre EU til en bæredygtig militær enhed, hvilket også vil kunne styrke

EU’s rolle i NATO og dermed hele alliancen, sagde de Vries. I flere af indlæggene blev debatten om

agenturet kædet sammen med behovet for et forbedret og øget budgetgrundlag for den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik.

•

Den institutionelle ramme: et system, der skal styrkes

Gruppen anbefaler, at de eksisterende institutionelle struturer inden for Den Europæiske

Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) opretholdes, dog bør der for at sikre en effektiv

forsvarspolitik i Rådet være en politisk personlighed, som med reference til Rådet forestår EU’s

indsats og koordinerer medlemsstaternes indsats på forsvarsområdet. Det bør være HR, som

også forestår EU’s indsats på ESFP-området.

Gruppen understreger betydningen af politisk kontrol med sikkerheds- og forsvarspolitikken,

hvilket involverer både de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. I rapporten fremføres

blandt andet, at de nationale parlamenter skal udøve en permanent kontrol af deres respektive

regeringer navnlig på det forsvarspolitiske område. I de fleste medlemsstater skal det nationale

parlament godkende anvendelsen af nationale styrker under en operation. Der bør holdes

regelmæssige møder i de nationale parlamenters kompetente udvalg for at sikre en bedre

informationsudveksling og en mere effektiv politisk kontrol. Nogle medlemmer af gruppen

ønsker, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal deltage i disse møder

Under diskussionen af den endelig rapport var konventsmedlemmer fra såvel Europa-

Parlamentet som de nationale parlamenter meget opmærksomme på behovet for politisk kontrol

af forsvarspolitikken. Blandt andre det tyske parlamentsmedlem Jürgen MEYER, den irske

parlamentariker John BRUTON, den franske parlamentariker Hubert HAENEL og

europaparlamentarikeren Elmar BROK fremførte, at kun de folkevalgte parlamenter kan tilføre

EU’s udenrigspolitik den afgørende legitimitet. Europaparlamentarikeren John CUSHNAHAN

argumenterede for, at medlemmer af Europa-Parlamentet burde indgå i EU-delegationer ved

møder i internationale organisationer.

Opsummering af konventsmedlemmernes modtagelse af rapporten

På Konventets møde den 20. december 2002 var Michel BARNIER positivt overrasket over modtagelsen

af arbejdsgruppens anbefalinger, og han noterede sig med tilfredshed, at der havde vist sig at være en

meget høj grad af konsen

sus om i hvert fald følgende tre punkter:

• Petersberg-opgaverne skal moderniseres, og koordinationen og effektiviteten af EU’s

krisestyringsmekanismer skal styrkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Solidaritetsklausulen, som var et svar på et helt nyt trusselsbillede, skal præciseres og indskrives i

den nye traktat.

• Der skal oprettes et europæisk våbenagentur, åbent for alle medlemslande, men samtidig forpligtende

for de deltagende lande.

Barnier bemærkede også, at mange af konventsmedlemmerne havde peget på behovet for

parlamentarisk kontrol. Et ansvar som særligt ville hvile på de nationale parlamenter, ifølge

Barnier.

Med venlig hilsen

Marianne Treumer Ammitzbøll