Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 178
Offentligt
1455179_0001.png
PDF udgave (112 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 178)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 852
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg, den 17. marts 2003
Europaudvalgets sekretariat
OMTRYK
(Manglende side i bilag)
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Kommissionen foreslår fælles
minimumsstandarder for retssikkerheden i
straffesager
Resumé
Kommissionen foreslår i en ny grønbog, at der indføres fælles minimumssta n-
darder for retssikkerheden i straffesager, dvs. fælles minimumsstandarder for
eksempelvis adgang til advokat, tolk, konsulær bistand m.m.
Høringsfristen er sat til 15. maj 2003.
På grundlag af de modtagne høring s-
svar forventer Kommissionen at fremsætte et forslag til rammeafgørelse i
december 2003.
Initiativer på det strafferetlige område hører under det mellemstatslige sama r-
bejde under søjle III, og Danmark deltager derfor fuldt ud.
1.
Indledning
I en ny grønbog på små 55 sider fra Kommissionen med titlen ”Retssikke r-
hedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU” (KOM (2003) 175
endelig af 19.2.2003) foreslår Kommissionen, at der indføres fælles mi ni-
mumsstandarder for retssikkerheden i straffesager.
Som begrundelse for sådanne fælles minimumsstandarder angiver Kommiss i-
onen blandt andet følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0002.png
-2-
”Det er vigtigt, at retsmyndighederne i hver enkelt medlemsstat har tillid til
retsvæsenet i de andre medlemsstater. Fra maj 2004 vil dette gælde for 25 i
stedet for 15 medlemsstater. Tiltro til retssikkerheden og en retfærdig retter-
gang er med til at styrke den tillid. Det er derfor ønskeligt, at der i hele EU
findes visse fælles minimumsstandarder, selv om det er op til den enkelte med-
lemsstat at beslutte, hvordan disse standarder skal overholdes.”
På grundlag af blandt andet de høringssvar, som grønbogen måtte give a n-
ledning til, regner Kommissionen med at kunne fremsætte et udkast til
rammeafgørelse på området i december 2003.
Rammeafgørelser vedtages med enstemmighed efter høring af Europapar-
lamentet (TEU art. 34.2 litra b & art 39). Kommissionen såvel om me d-
lemslandene har initiativret på området (TEU art. 34.2), ligesom Domstolen
efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden har en vis begrænset kompetence
(annullationssøgsmål).
Danmark deltager fuldt ud i det strafferetlige samarbejde under søjle 3.
2.
EU og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder
Kommissionen redegør i grønbogen for den overordnede udvikling i forholdet
mellem EU og de rettigheder, en tiltalt kan gøre gældende.
Respekten for menneskerettigheder og de grundlæggende rettigheder indgår i
dag som et væsentligt element i det europæiske samarbejde. I henhold til
Traktaten om den Europæiske Union artikel 6 bygger EU på respekten for
menneskerettigheder, ligesom manglende overholdelse af disse kan føre til, at
et land får suspenderet visse af sine rettigheder i samarbejdet (TEU art 7).
Også kandidatlandene skal - jævnfør Københavnerkriterierne – respektere
disse rettigheder for at kunne blive medlemmer. Hertil kommer EU’s charter
om grundlæggende rettigheder, der ligeledes indeholder bestemmelser relate-
ret til en retfærdig rettergang.
På det Europæiske råds møde i Tammerfors i 1999 b lev princippet om gensi-
dig anerkendelse stadfæstet som ”hjørnestenen
i det retlige samarbejde”,
dels
for at lette samarbejde mellem myndighederne, men ligeledes for at ”fremme
den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder
” (punkt 33). Princippet om
gensidig anerkendelse har sidenhen blandt andet udmøntet sig i først en med-
(Løbenr. 13838)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0003.png
-3-
delelse
1
fra Kommissionen af 26. juli 2000 om gensidig anerkendelse af afgø-
relser i straffesager, dernæst i Rådets program
2
af 15. januar 2001 for foran-
staltninger med henblik på ge nnemførelse af princippet om gensidig anerken-
delse af afgørelser i straffesager.
I begge disse initiativer indgår beskyttelsen af personers rettigheder som et
vigtigt element og som en naturlig modvægt til de mange tiltag, der skal styr-
ke myndighedernes muligheder for at efterforske og opklare forbrydelser på
tværs af landegrænserne (den europæiske arrestordre er et eksempel på et s å-
dant tiltag).
3.
Formålet med grønbogen
Kommissionen peger særligt på høringsproceduren i forbindelse med Ko m-
missionens grønbog
3
om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle
interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed som en faktor, der
har medvirket til at sætte gang i debatten om en hensigtsmæssig beskyttelse af
de personlige rettigheder på EU -plan, og dermed har gødet jorden for en sær-
lig grønbog om tiltaltes rettigheder.
Kommissionen angiver videre i grønbogen, at
”Sigtet med denne grønbog er ikke at skabe nye rettigheder eller at holde øje
med, at de rettigheder, der allerede eksisterer i medfør af menneskerettigheds-
konventionen eller andre instrumenter, respekteres, men snarere at indkredse
de eksisterende rettigheder, Kommissionen anser for at være grundlæggende,
og gøre dem synlige.”
Selvom alle medlemslande allerede har tilsluttet sig den europæiske menne-
skerettighedskonvention, mener Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre,
at ”rettighederne
ikke kun er teoretiske og illusoriske i EU, men snarere kon-
krete og effektive”,
ligesom de pågældende rettigheder skal anvendes mere
ensartet i medlemslande for blandt andet at give borgerne i hele EU
”en fælles
retsfølelse”.
Kommissionen mener ikke, Menneskerettighedsdomstolen kan
fungere som sikkerhedsnet for alle overtrædelser af Menneskerettighedskon-
ventionen, idet domstolen er sidste klageinstans og i øvrigt har besvær med at
1
2
Kom (2000) 495 endelig
2001/C 12/02
3
KOM (2001) 715 endelig af 11.12.2001
(Løbenr. 13838)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0004.png
-4-
klare et stadigt stigende antal klager.
4.
Hvilke rettigheder er behandlet i grønbogen ?
En tiltalt i en straffesag vil typisk have en lang række rettigheder af forskellig
art på forskellige stadier af straffeprocessen. Rettig hedernes status, indhold og
praktisk anvendelse vil også kunne variere fra medlemsland til medlem sland.
Kommissionen har derfor på baggrund af en længere høringsprocedure, hvor
Kommissionen blandt andet har udsendt spørgeskemaer til medlemslandene
omkring deres eksisterende regler samt efter afholdelse af et ekspertseminar
med deltagelse af nationale eksperter fra myndigheder, universiteter og
NGO’er, udvalgt et antal områder, der efter Kommissionens opfattelse er sæ r-
ligt velegnede til fælles regulering. Der er tale om følgende 5 områder :
Ret til retshjælp og repræsentation ved en juridisk sagkyndig
Ret til en kompetent, kvalificeret (eller autoriseret) tolk og/eller
oversætter, så ledes at den tiltalte forstår sigtelserne mod ham og
proceduren beskyttelse af særligt udsatte grupper
En passende
Konsulær bistand
Kendskab til egne rettigheder/meddelelse om rettigheder
Af rettigheder, som Kommissionen ikke har medtaget i første omgang, kan
blandt andet nævnes retten til løsladelse mod kaution, retfærdig behandling af
bevismateriale, samt forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem).
Disse områder vil blive genstand for særskilte initiativer.
4.1.
Ret til retshjælp og repræsentation ved en juridisk sagkyndig
Retten til retlig bistand og repræsentation ved en juridisk sagkyndig er en
grundlæggende ret, der er indeholdt i en lang række internationale konventio-
ner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder.
Kommissionen gennemgår i grønbogen en række aspekter ved retten til retlig
bistand, herunder tidspunktet for rettens opståen (ved anholdelse eller senere),
muligheden for selv at vælge sin forsvarer, muligheden for at forsvare sig
uden sagkyndig bistand samt muligheden for gratis repræsentation ved advo-
kat (automatisk eller efter en vurdering af ens formueforhold).
(Løbenr. 13838)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0005.png
-5-
På grundlag af denne gennemgang foreslår Kommissionen, at det overvejes,
om der børe indføres fælles regler om beskikkelse af en juridisk sagkyndig,
om betaling af den juridisk sagkyndige (for at sikre kvalificeret rådgivning),
om minimumskrav til kvaliteten af rådgivningen, om adgangen til gratis b i-
stand samt endelig eventuelle sanktionsmekanismer, såfremt en medlemsstat
ikke følger reglerne.
4.2.
Ret til en kompetent, kvalificeret (eller autoriseret) tolk og/eller over-
sætter, således at den tiltalte forstår sigtelserne mod ham og proced u-
ren
Også her er der tale om rettighed, der er omfattet af en række internationale
konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Kommissionen anfører derfor, at det ikke drejer sig om at få medlemsstaterne
til at anerkende denne ret, men derimod om at præcisere betingelserne for at
kunne udnytte retten.
Kommissionen kommer i denne sammenhæng ind på princippet om, at tolk e-
bistand i straffesager altid bør være gratis, hvilket menneskerettighedsdomsto-
len i Strasbourg da også har fastslået
4
. Kommissionen nævner endvidere en
række tiltag, der kan medvirke til at sikre kvalificeret tolke- og oversætterbi-
stand, herunder fælles regler eller i det mindste krav om specifikke nationale
regler for uddannelse, autorisation og registrering af tolke og oversættere.
Kommissionen kommer her lidt pudsigt ind på, at en måde, hvorpå man kan
fremme tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft til erhvervet på, blandt a n-
det er ved ”at behandle sprogfolk med mere respekt”.
4.3.
En passende beskyttelse af særligt udsatte grupper
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne indfører en speciel høj beskyttelse
for visse grupper af særligt udsatte mistænkte og tiltalte i straffesager.
Udsatte grupper, der har behov for særlig beskyttelse kunne ifølge Kommissi-
onen blandt andet omfatte udenlandske statsborgere, børn, handicappede (fy-
sisk såvel som psykiske), personer med forsørgerpligt, analfabeter, flygtninge,
narkomaner og alkoholikere.
Kommissionen overvejer blandt andet, om der skal stilles krav om skriftlig
4
Kaminski mod Østrig (dom af 19.12 1989)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0006.png
(Løbenr. 13838)
-6-
dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af, om den mistænkte er
særligt udsat.
4.4.
Konsulær bistand
Jævnfør Wienerkonventionen af 1963 (artikel 36) har en mistænkt/tiltalt ret til
konsulær bistand såfremt vedkommende ikke er statsborger i modtagerstaten.
Ifølge Kommissionen findes der imidlertid meget få oplysninger om, hvorvidt
denne rettighed påberåbes og respekteres. Endvidere spiller det en rolle, a t en-
keltpersoner ikke selv kan anlægge sag ved Den Internationale Domstol (kun
den pågældende statsborgers land kan det) ligesom sagsbehandlingen typisk
vil være lang. Kommissionen mener derfor, at der er behov for regler, der i
praksis sikrer denne rettighed.
4.5.
Kendskab til egne rettigheder/meddelelse om rettigheder
Det er en forudsætning for at kunne gøre sine rettigheder gældende, at man
kender til dem.
Kommissionen foreslår derfor, at der etableres en ordning, hvor medlemsst a-
terne skriftligt skal informere mistænkte og tiltalte om deres grundlæggende
rettigheder.
Tidspunktet for overgivelse af en sådan skriftlig meddelelse, meddelelsens
nærmere indhold, eventuelt krav om kvittering ved modtagelse samt eventuel-
le konsekvenser i tilfælde af manglende overgivelse af meddelelsen, er emner
som Kommissionen ønsker en nærmere debat om.
5.
Overholdelse og kontrol med fælles standarder
Kommissionen tilkendegiver i grønbogen, at Kommissionen ønsker at spille
en væsentlig rolle i forbindelse med evalueringen og kontrollen med overhol-
delsen af de fælles standarder.
Et væsentligt evalueringsredskab vil i den forbindelse være medlemsstaternes
statistikker vedrørende antal straffesager, andelen af sager, hvor der ydes juri-
disk bistand, anvendes tolk m.m. Kommissionen overvejer også, om der bør
indføres krav om optagelse på lydbånd eller video af afhøringer, for derved at
sikre sig dokumentation for at de tiltaltes rettigheder respekteres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0007.png
(Løbenr. 13838)
-7-
Endelig overvejer Kommissionen, om der bør indføres særlige sanktionsmu-
ligheder i de tilfælde, hvor vedvarende overtrædelser af de grundlæggende ret-
tigheder ikke er tilstrækkeligt alvorlige til at medføre sanktioner i medfør af
TEU artikel 7.
6.
Høringsfrist
Grønbogen indeholder en række spørgsmål (35 i alt jf. vedlagte
bilag),
som
der kan tages udgangspunkt ved afgivelse af høringssvar.
Høringsfristen er af
Kommissionen sat til den 15. maj 2003.
Med venlig hilsen
Christian Dubois
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0008.png
(Løbenr. 13838)
-8-
Bilag
Spørgsmål til grønbogen
Generelle bemærkninger
1) Er det hensigtsmæssigt at tage et initiativ på EU -plan vedrørende retssikkerhedsgarantier?
Repræsentation ved en juridisk sagkyndig
2) Bør medlemsstaterne for at sikre fælles minimumsstandarder for overholdelse af artikel 6,
stk. 3, litra c), oprette en national ordning for beskikkelse af en juridisk sagkyndig i for-
bindelse med straffesager?
3) Hvis det af medlemsstaterne kræves, at de opretter en national ordning for beskikkelse af
en juridisk sagkyndig i forbindelse med straffesager, bør kravet så udvides til kontrol med,
at honoraret er tilstrækkelig stort til at gøre det tiltrækkende for forsvarsadvokater at del-
tage i ordningen?
4) Hvis det af medlemsstaterne kræves, at de opretter en national ordning for beskikkelse af
en retlig repræsentant i forbindelse med straffesager, bør kravet så udvides til kontrol med
de deltagende advokaters kompetence, erfaring og/eller kvalifikationer?
5) I artikel 6, stk. 3, litra c), i menneskerettighedskonventionen fastsættes det, at enhver, der
er anklaget for lovovertrædelse, skal have ret til gratis bistand af en forsvarer, "hvis han
ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand. Hvordan skal medlemssta-
terne vurdere, om den tiltalte er i stand til at betale for retlig bistand eller ej?
6) I artikel 6, stk. 3, litra c), i menneskerettighedskonventionen fastsættes det, at enhver, der
er anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til gratis bistand af en forsvarer, "når de t-
te kræves i retfærdighedens interesse". Bør denne ret begrænses til lovovertrædelser, der
indebærer risiko for varetægtsfængsling, eller udvides til at dække f.eks. risikoen for at
miste sit arbejde eller sit rygte?
7) Hvis der skal ydes gratis bistand af en forsvarer i forbindelse med alle lovovertrædelser
med undtagelse af "småovertrædelser", hvilken definition af "småovertrædelser" vil så
kunne accepteres af alle medlemsstater?
8) Bør det medføre andre sanktioner end Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, hvis en
medlemsstat ikke yder retshjælp og repræsentation ved en juridisk sagkyndig til en per-
son, der er berettiget hertil?
Bistand af juridiske oversættere og retstolke
9) Bør der være en formel mekanisme, der gør det muligt at kontrollere, om en mis-
tænkt/tiltalt forstår det sprog, der anvendes i retten, tilstrækkeligt godt til at kunne forsv a-
re sig?
10) Bør medlemsstaterne vedtage kriterier med henblik på at fastslå, under hvor stor en del af
retssagen, herunder proceduren forud for retssagen, den mistænkte/tiltalte skal sikres tol-
kebistand?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0009.png
(Løbenr. 13838)
-9-
11) Hvilke kriterier kan der anvendes for at afgøre, om det er nødvendigt for den tiltalte at
benytte sig af andre oversættere og tolke end anklagemyndigheden/retten (afhængig af
retssystemet)?
12) Bør det kræves, at medlemsstaterne sikrer oversættelse af bestemte, klart definerede rets-
dokumenter i straffesager? Hvilke dokumenter udgør i givet fald det minimum, der er
nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang?
13) Bør det kræves, at medlemsstaterne opretter nationale registre over retstolke og juridiske
oversættere?
14) Hvis medlemsstaterne opretter nationale registre over retstolke og juridiske oversættere,
vil det så være at f oretrække, at disse registre anvendes som grundlag for oprettelsen af et
enkelt register på EU -plan over oversættere og tolke, eller at det bliver muligt at få adgang
til de øvrige medlemsstaters registre?
15) Bør det kræves, at medlemsstaterne etablerer en national uddannelsesordning for retstolke
og juridiske oversættere? Bør der i givet fald oprettes et system for autorisation, fornyet
registrering og løbende videreuddannelse?
16) Bør det kræves, at medlemsstaterne opretter en autorisationsorgan, der skal forvalte et
autorisationssystem og forestå forlængelsen af registreringen og den løbende videreu d-
dannelse? Er det i givet fald ønskeligt, at justitsministeriet eller indenrigsministeriet arbej-
der sammen med dette autorisationsorgan for at sikre, at der tages hensyn til de juridiske
og sproglige erhvervs synspunkter og behov?
17) Hvis det af medlemsstaterne kræves, at de opretter en national ordning for sikring af bi-
stand af retstolke og juridiske oversættere i forbindelse med straffesager, bør kravet så u d-
vides til kontrol med, at aflønningen er tilstrækkelig stor til at gøre det tiltrækkende for
oversættere og tolke at deltage i ordningen?
18) Hvordan kan der og hvem bør udarbejde en eventuel adfærdskodeks?
19) Kommissionen forstår, at der er mangel på tilstrækkeligt kvali ficerede juridiske oversætte-
re og retstolke. Hvad kan medlemsstaterne gøre for at gøre disse erhverv mere tiltrækken-
de?
20) Bør det medføre andre sanktioner end Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, hvis en
medlemsstat ikke stiller tolke- og oversætterbistand til rådighed til en person, der er bere t-
tiget hertil?
Beskyttelse af udsatte grupper
21) Er personer i følgende grupper særligt udsatte? Hvad kan det i givet fald kræves, at med-
lemsstaterne gør for at tilbyde dem en passende beskyttelse i forbindelse med en e-
straff
sag:
udenlandske statsborgere
børn
personer, der er mentalt eller emotionelt handicappede i den bredest mulige betydning
fysisk handicappede eller syge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0010.png
mødre eller fædre med små børn
personer, der ikke kan læse eller skrive
(Løbenr. 13838)
- 10 -
flygtninge og asylansøgere
alkoholikere og narkomaner?
Bør der tilføjes yderligere grupper til listen?
22) Bør det kræves, at politibetjente, advokater og/eller fængselspersonale foretager en vurde-
ring af og skriftligt giver meddelelse om, at en mistænkt/tiltalt eventuelt er udsat i bestem-
te faser af straffesagen?
23) Hvis det kræves, at politibetjente, advokater og/eller fængselspersonale skal foretage en
vurdering af, om en mistænkt/tiltalt eventuelt er udsat i bestemte faser af straffesagen, bør
der så være en mekanisme til at følge v urderingen op med hensigtsmæssige foranstaltnin-
ger?
24) Vil det være hensigtsmæssigt med sanktioner, hvis politiet og/eller de udøvende myndig-
heder ikke foretager en vurdering af, om en mistænkt er udsat, og rapporter det? Hvad
skulle disse sanktioner i givet fald bestå i?
Konsulær bistand
25) Bør det kræves, at medlemsstaterne sikrer, at der er en embedsmand, der har ansvaret for
at varetage mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager i modtagerlandet, herunder
fungere som kontaktperson til de pågældendes familie og advokater?
26) Bør det kræves, at medlemsstaterne sikrer, at deres politi overholder Wienerkonventionen
om konsulære forbindelser ved at sørge for, at politibetjentene får den nødvendige udda n-
nelse?
27) Bør en manglende overholdelse af Wienerkonventionen medføre sanktioner? Hvad skulle
disse sanktioner i givet fald bestå i?
Meddelelsen om rettigheder
28) Er det muligt at udarbejde en fælles meddelelse om rettigheder i EU? Hvad skulle den i
givet fald indeholde?
29) Hvornår skal en mistænkt have meddelelsen om rettigheder?
30) Skal det kræves, at en tiltalt underskriver for modtagelsen af meddelelsen om rettigheder
som bevis for, at han eller hun har modtaget den?
31) Hvilke eventuelle retlige følger vil det have, hvis en mistænkt ikke modtager meddelelsen
om rettigheder?
Evaluering og overvågning
32) Udgør evalueringen af, om de fælles minimumsstandarder overholdes eller ej, et væsent-
ligt element i forbindelse med den fælles tillid og dermed den gensidige anerkendelse af
retsafgørelser?
33) Hvilke oplysninger har Kommissionen behov for at foretage en effektiv vurdering af,
hvorvidt aftalte, fælles minimumsstandarder for retssikkerheden overholdes eller ej?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0011.png
34) Er det ønskeligt at optage iværksætte sanktioner, hvis det en effektiv kontrol?
35) Er det hensigtsmæssigt at politiets afhøringer for at sikre afsløres, at de i fællesskab aftal-
te minimumsstandarder ikke fuldt ud overholdes? Hvad skulle disse sanktioner i givet fald
bestå i?
(Løbenr. 13838)
- 11 -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0012.png
(Løbenr. 13838)
- 12 -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455179_0013.png
(Løbenr. 13838)