Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 179
Offentligt
1455178_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 17. marts 2003
EU-Konventssekretariatet
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter i Konventet
Ændringsforslag til protokol om
nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet
Resumé
Der er fremsat mere end 80 ændringsforslag til udkastet til protokol om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der skal diskute-
res på Konventets møde den 18. marts 2003.
Udkastet er generelt blevet godt modtaget af konventsmedlemmerne. De frem-
satte ændringsforslag vedrører gennemgående emnerne: Begrebet ”ethvert na-
tionalt parlament i en medlemsstat”, tærsklen for at de nationale parlamenters
udtalelser får konsekvenser, de nationale parlamenters adgang til at afgive be-
grundede udtalelser i perioden mellem indkaldelse til møde i forligsudvalget
og afholdelsen af dette møde, adgangen til domstolsprøvelse, Regionsudval-
gets inddragelse i overvågningen af nærhedsprincippet og oversendelse af
Kommissionens årlige rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprin-
cippet til de nationale parlamenter. Derudover påpeger flere konventsmed-
lemmer at protokollen i større grad bør afspejle proportionalitetsprincippets
vigtighed op, ligesom der stilles forslag, som udbygger Kommissionens pligt
til at begrunde sine forslag i relation til nærhedsprincippet.
Præsidiets sekretariat har modtaget mere end 80 ændringsforslag til udkastet
til protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincip-
pet (CONV 579/03 – se Info-note I 161). Sekretariatet har derfor udarbejdet
en note
1
med en analyse af de fremkomne ændringsforslag. Med udgangs-
punkt i denne opridses generelle tendenser i ændringsforslagene og centrale
forslag fremhæves. Protokollen og ændringsforslagene skal diskuteres på
Konventets møde den 18. marts 2003.
1
CONV 610/03, REV 1. Dokumentet foreligger på nuværende tidspunkt kun på fransk, og er derfor
ikke vedhæftet. Den danske udgave vil senere kunne læses på www.eu-konvent.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Præsidiet konkluderer i noten, at udkastet generelt er blevet godt modtaget af
konventsmedlemmerne. De fremsatte ændringsforslag vedrører gennemgående
emnerne: Begrebet ”ethvert nationalt parlament i en medlemsstat”, tærsklen
for at de nationale parlamenters udtalelser får konsekvenser, de nationale par-
lamenters adgang til at afgive begrundede udtalelser i perioden mellem ind-
kaldelse til møde i forligsudvalget og afholdelsen af dette møde, adgangen til
domstolsprøvelse, Regionsudvalgets inddragelse i overvågningen af nærheds-
princippet og oversendelse af Kommissionens årlige rapport om nærhedsprin-
cippet og proportionalitetsprincippet til de nationale parlamenter.
Derudover påpeger flere konventsmedlemmer, at protokollen i større grad bør
afspejle proportionalitetsprincippets vigtighed, ligesom der stilles forslag, som
udbygger Kommissionens pligt til at begrunde sine forslag i relation til nær-
hedsprincippet.
Fremhævelse af proportionalitetsprincippet
Flere konventsmedlemmer foreslår, at proportionalitetsprincippets vigtighed
fremhæves og at dette figurerer på linje med nærhedsprincippet i protokollen.
Dette fremhæves af blandt andre den britiske regeringsrepræsentant Peter
HAIN og den bulgarske regeringsrepræsentant KUNEVA.
Udbygning af Kommissionens redegørelse for at nærhedsprincippet er
overholdt
Ifølge det foreliggende udkast er Kommissionen forpligtet til at begrunde et-
hvert forslag med henblik på at godtgøre, at nærhedsprincippet er overholdt.
Flere konventsmedlemmer - heriblandt Peter HAIN og Erwin TEUFEL - fore-
slår en udbygning af bestemmelserne herom, således at Kommissionen også
skal redegøre for, hvordan forslaget er i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet, ligesom redegørelsen bør indeholde en styrkelse af Kommissi-
onens forpligtelse til at vurdere de finansielle konsekvenser af et forslag. Det-
te går blandt andre også de nederlandske regeringsrepræsentanter - G.M. de
VRIES og T.J.A.M. de BRUIJN - ind for
Begrebet ”ethvert nationalt parlament i en medlemsstat”
Indsigelsesretten indenfor seks uger efter, at et forslag er forelagt, er tildelt
”ethvert nationalt parlament i en medlemsstat”. Det forelagte udkast lader det
være op til hvert enkelt parlament at arrangere sig, så der tages højde for, at
hvert kammer i parlamenter med flerkammersystemer konsulteres, og der ta-
ges højde for de tilfælde, hvor der er tale om regionale parlamenter med lov-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455178_0003.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
givende kompetence.
Ifølge flere af de fremsatte ændringsforslag skal det skrives ind i protokollen
at hvert af kamrene i parlamenter med tokammersystemer har ret til at frem-
sende en begrundet udtalelse. Ikke overraskende er de tyske konventsmed-
lemmer fortalere for denne ændring – heriblandt Joschka FISCHER, Peter
ALTMEIER og Jürgen MEYER fra Bundestag, Erwin TEUFEL (Bundesrat)
og Joachim WUERMELING.
Også Henrik Dam KRISTENSEN, Gisela STUART m. flere
2
går ind herfor. I
deres ændringsforslag foreslås det, at hvert kammer i parlamenter med to-
kammersystemer kan afgive en begrundet udtalelse, og at begrundede udtalel-
ser fra parlamenter med ét kammersystemer derfor tæller for to, for at sikre, at
parlamenterne repræsenteres på lige vilkår. Samme princip foreslås af Pierre
LEQUILLER (Assemblee Nationale).
Tærsklen for parlamentsudtalelser samt konsekvenserne heraf
Centrale elementer i forslaget om at indføre en hurtig varslingsmekanisme er
dels hvilken tærskel, der skal til for, at de nationale parlamenters udtalelser får
konsekvenser, og dels hvad disse konsekvenser i givet fald skal være. Ifølge
udkastet indebærer den hurtige varslingsmodel beskrevet i punkt 5 og 6, at
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er forpligtede til at ”tage hen-
syn til en sådan henvendelse fra et eller flere nationale parlamenter”.
Flere medlemmer foreslår, at også Europa-Parlamentet og Rådet i deres afgø-
relser skal redegøre for, hvordan de har taget højde for de nationale parlamen-
ters synspunkter. Andrew DUFF (EP) samt 16 øvrige medlemmer heriblandt
Lone DYBKJÆR
3
foreslår, at det skrives ind i protokollen, at hverken Rådet
eller Europa-Parlamentet kan påbegynde deres lovgivningsprocedure inden
udløbet af den 6-ugers periode de nationale parlamenter har til at afgive en ud-
talelse i.
Ifølge udkastet er Kommissionen forpligtet til at
genoverveje
sit forslag, hvis
der er mindst
1/3
af EU-landenes nationale parlamenter, som afgiver en be-
grundet udtalelse, hvori de hævder, at et forslag krænker nærhedsprincippet.
2
Hubert Haenel, Alberto Costa, David Heatcoat-Amory, Liene Liepina, Jozef Oleksy, Rihards Piks,
Liia Hänni, Guntars Krasts, Guilherme d’Oliveira Martins og Lord Tomlinson.
3
Paul Helminger, Peeter Kreitzberg, Algirdas Gricius, Puiu Hasotti, Jelko Kacin, Zekeriya Akçam,
Willem Van Eekelen, Lord Robert MacLennan of Rogart, Nesrin Uzun, Marios Matsakis, Androula
Vassiliou, Istvan Szent-Ivanyi, Peter Eckstein-Kovacs og Ibrahim Ozal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455178_0004.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Efter en sådan genovervejelse kan Kommissionen vælge at fastholde, ændre
eller trække sit forslag tilbage. Kommissionen skal begrunde sit valg af hand-
lemåde, men de nationale parlamenter får ikke adgang til at blokere lovgiv-
ningsprocessen.
Andrew DUFF og Lone DYBKJÆR m. flere påpeger, at tærsklen bør ligge på
1/3 af
ensartede
udtalelser om et forslags uoverensstemmelse med nærheds-
princippet. Der vil ellers kunne opstå den uhensigtsmæssige situation, at par-
lamenternes klagepunkter er modstridende. Duff m. flere anfører som eksem-
pel, at et parlament eksempelvis vil kunne klage over at et forslag ikke har-
moniserer i tilstrækkelig grad på EU-plan, mens et andet parlament evt. kan
klage over, at det pågældende forslag er for vidtgående i forhold til EU-
centralisering.
Jens Peter BONDE og Esko SEPPÄNEN samt G.M. de VRIES og T.J.A.M. de
BRUIJN (nederlandske regering) er af den opfattelse, at tærsklen på 1/3 er for
høj og foreslår i stedet
1/4.
På den anden side foreslår Helmar BROK og 37 andre konventsmedlemmer
fra PPE-gruppen (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti)
4
, at tærsklen hæves
til
2/3
af de nationale parlamenter, da der ellers er risiko for at lamme lovgiv-
ningsprocessen.
Et par konventsmedlemmer går imod hovedtendensen og giver udtryk for, at
der slet ikke bør etableres en hurtig varslingsmekanisme, men at de nationale
parlamenter i stedet skal koncentrere sig om at kontrollere deres respektive
regeringers handlinger i Rådet og derfor ikke formelt tildeles en mulighed for
at blande sig direkte i EU’s lovgivningsproces. Dette i konventssammenhæng
lidt eksotiske synspunkt står Johannes VOGGENHUBER og Marie NAGY
for.
Henrik Dam KRISTENSEN og Gisela STUART m. flere opererer i deres for-
slag med model, som har ”flere tænder” og to tærskler (den såkaldte gult
kort/rødt kort model). Ifølge forslaget skal de nationale parlamenter kunne gi-
ve Kommissionen henholdsvis et gult og et rødt kort. Det gule kort er i tilfæl-
de af, at mindst
1/3
af de nationale parlamenter klager over, at et forslag
krænker nærhedsprincippet. Et rødt kort kræver, at
2/3
af de nationale parla-
menter klager. Konsekvensen af et gult kort (1/3) er ifølge forslaget, at Kom-
4
Almeida Garrett, Alonso, Altmaier, Azevedo, Basile, Brejc, Cisneros, Cushnahan, Demetriou, Dolores,
Farnleitner, Fogler,Frendo, Giannakou, Kelam, Kelemen, Korhonen, Krats, Kroupa, Kutzkova, Lamas
soure, Lennmarker, Maijweggen, Mladdenov, Nazare-Pereira, Piks, Rack, Santer, Stylanidis, Szajer,
Teufel, Tusek, van der Linden, van Dijk, Wittbrodt, Würmeling, Zile.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
missionen skal genoverveje sit forslag, hvilket indebærer, at Kommissionen
kan vælge enten at fastholde, ændre eller trække sit forslag tilbage. Konse-
kvensen af et rødt kort (2/3) er, at lovgivningsprocessen for dette forslag blo-
keres. Forslagsstillerne anfører, at forslaget ikke berører Kommissionens initi-
ativret, da Kommissionen kan fremsætte et nyt forslag indenfor det pågælden-
de område, men i så fald er forpligtet til at redegøre for, hvordan den i det nye
forslag har taget højde for de begrundede udtalelser afgivet af de nationale
parlamenter i forbindelse med det tidligere forslag.
Dette ønske om en mekanisme med større effekt giver flere medlemmer ud-
tryk for i lidt forskellig form. Poul SCHLÜTER anfører, at mekanismen i det
foreliggende udkast bør styrkes yderligere, hvilket bør inkludere muligheden
for, at Kommissionen skal være forpligtet til at trække sit forslag tilbage.
Jens Peter BONDE og Esko SEPPÄNEN foreslår, at Kommissionen skal være
forpligtet til at trække sit forslag tilbage, såfremt ¼ af de nationale parlamen-
ter afgiver begrundede udtalelser om et forslags uoverensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Den britiske regeringsrepræsentant Peter HAIN foreslår, at muligheden for at
Kommissionen kan ”beslutte at opretholde sit forslag” tages ud af det forelig-
gende udkast således, at Kommissionens muligheder herefter bliver at ændre
forslaget eller at trække det tilbage.
De nationale parlamenters adgang til at afgive udtalelse i forbindelse med
indkaldelse til møde i forligsudvalget
Ifølge det foreliggende forslag kan de nationale parlamenter også senere i pro-
cessen klage over et forslag, da de i perioden mellem indkaldelsen til møde i
forligsudvalget og afholdelsen af dette møde kan afgive begrundede udtalel-
ser, hvis de mener, at Rådets fælles holdning eller Europa-Parlamentets æn-
dringsforslag er i strid med nærhedsprincippet.
Et stort antal konventsmedlemmer går ikke ind for denne mulighed, og påpe-
ger blandt andet, at dette kan medvirke til at forsinke lovgivningsprocessen
yderligere, og at de nationale parlamenter i øvrigt i denne fase bør forsøge at
opnå indflydelse på et forslag ved at påvirke deres respektive regeringer via
de nationale kontrolmekanismer. Blandt de som ikke går ind for denne mulig-
hed kan nævnes Andrew DUFF og Lone DYBKJÆR m. flere, Peter HAIN, de
svenske regeringsrepræsentanter Lena HJELM-WALLÉN, Sven-Olof PE-
TERSSON og medlemmer af den Svenske Riksdag Sören LEKBERG, Ken-
neth KVIST og Göran LENNMARKER.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Flere konventsmedlemmer har en anden opfattelse og påpeger i stedet, at Rå-
det og Europa-Parlamentet i tilfælde af begrundede udtalelser på dette tids-
punkt skal være forpligtede til at genoverveje deres fælles holdninger eller
ændringer, hvilket indebærer, at de efter en begrundelse kan beslutte at opret-
holde disse, ændre dem eller trække dem tilbage. R. van der LINDEN, F.
TIMMERMANS, J.J. van DIJK og W. van EEKELEN Nederlandene samt det
finske parlamentsmedlem Matti VANHANEN er af den opfattelse.
Yderligere ønsker Henrik Dam KRISTENSEN og Gisela STUART m. flere, at
perioden fra indkaldelse til møde i forligsudvalget og afholdelse af dette møde
skal vare minimum 4 uger.
De finske medlemmer Matti VANHANEN, TIILIKAINEN og PELTOMÄKI
foreslår, at de nationale parlamenter også har ret til at fremsætte begrundede
udtalelser indenfor en periode af seks uger efter at der er fremsat ændringsfor-
slag, der betydeligt ændrer Kommissionens forslag
Adgangen til domstolsprøvelse
Ifølge det foreliggende udkast skal EF-Domstolen kunne behandle sager om
krænkelse af nærhedsprincippet, der er indbragt af medlemsstaterne, og de na-
tionale parlamenter er ikke tillagt selvstændig adgang til at indbringe sager for
Domstolen. Regionsudvalget har ifølge det foreliggende udkast adgang til at
indbringe sager for Domstolen, såfremt der er tale om sager, som er blevet fo-
relagt Regionsudvalget til udtalelse. Det er ikke en betingelse, at Regionsud-
valget i sin udtalelse har fremsat indvendinger imod forslaget for så vidt angår
overholdelse af nærhedsprincippet.
Et stort flertal af konventsmedlemmerne ønsker, at de nationale parlamenter
får adgang til at indbringe sager for Domstolen. Dette fremføres blandt andet
af Henrik Dam KRISTENSEN og Gisela STUART m. flere.
Udover at tildele de nationale parlamenter adgang til at indbringe sager for
Domstolen ønsker et stort flertal af konventsmedlemmerne yderligere, at regi-
oner eller lokale myndigheder med lovgivningskompetence også direkte eller
indirekte via medlemsstaternes regeringer får adgang til at indbringe sager om
krænkelse af nærhedsprincippet for Domstolen. Helmar BROK m. flere går
ind for at tildele de regionale myndigheder denne adgang indirekte, men f. eks
SCHABERT og 4 observatører fra Regionsudvalget, Jens Peter BONDE og
Esko SEPPÄNEN går ind for, at regioner med lovgivende kompetence tildeles
denne ret direkte.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455178_0007.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Et vist antal konventsmedlemmer mener ikke, at Regionsudvalget skal have
ret til at indbringe sager om krænkelse af nærhedsprincippet for Domstolen,
da Regionsudvalget er et rådgivende udvalg. Dette gælder bl.a. repræsentan-
terne for den nederlandske regering G.M. de VRIES og T.J.A.M. de BRUIJN
samt KUNEVA, der repræsenterer den bulgarske regering.
Et enkelt medlem - Hubert HAENEL - foreslår, at COSAC tildeles ret til at
indbringe sager for Domstolen.
De svenske regeringsrepræsentanter Lena HJELM-WALLÉN og Sven-Olof
PETERSSON samt de svenske parlamentsmedlemmer Sören LEKBERG og
Kenneth KVIST foreslår, at fjerne protokollens bestemmelse om domstolskon-
trol helt, da nærhedsprincippet i sin kerne er et politisk princip og overvåg-
ningen heraf bør være politisk.
Inddragelse af Regionsudvalget
Flere konventsmedlemmer foreslår, at Regionsudvalget deltager i overvåg-
nings af nærhedsprincippet på linje med de nationale parlamenter, således at
Regionsudvalget på samme vilkår som disse kan afgive begrundede udtalelser
- dette gælder CHABERT samt 6 observatører fra Regionsudvalget og Peter
HAIN.
De nationale parlamenter skal også have tilsendt Kommissionens årlige
rapport om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprin-
cippet
Ifølge det foreliggende udkast skal Kommissionen udarbejde en årlig rapport
om anvendelse af nærhedsprincippet og propportionalitetsprincippet, der skal
oversendes til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsud-
valget og ØSU.
Adskillige af konventsmedlemmerne påpeger, at rapporten også skal oversen-
des til de nationale parlamenter
5
.
Med venlig hilsen
Marianne Treumer Ammitzbøll
5
Heriblandt Jens Peter Bonde og Esko Seppänen samt Henrik Dam Kristensen og Gisela Stuart m.
flere.