PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 253
Offentligt

PDF udgave (111 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 253)

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1048

KUU, Alm. del - bilag 414

TRU, Alm. del - bilag 1178

MPU, Alm. del - bilag 931

UVT, Alm. del - bilag 279

UDU, Alm. del - bilag 428

AMU, Alm. del - bilag 396

BOU, Alm. del - bilag 235

PØU, Alm. del - bilag 32

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1048

KUU, Alm. del - bilag 414

TRU, Alm. del - bilag 1178

MPU, Alm. del - bilag 931

UVT, Alm. del - bilag 279

UDU, Alm. del - bilag 428

AMU, Alm. del - bilag 396

BOU, Alm. del - bilag 235

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1048

KUU, Alm. del - bilag 414

TRU, Alm. del - bilag 1178

MPU, Alm. del - bilag 931

UVT, Alm. del - bilag 279

UDU, Alm. del - bilag 428

_____________________________________________

Folketingets Europaudvalg og fagudvalg

Christiansborg, den 21. maj 2003

EU-konsulenten

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

I det finske parlament (Eduskunta) behandler fagudvalgene også

EU-sagerne

Resume:

Notatet giver en kort beskrivelse af, hvordan det det finske parlament (Eduskunta)

behandler EU-sager.

I Finland er fagudvalgenes inddragelse bestemt ved lov og deres rolle er at sagsbe-

handle sagerne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Regeringens tidlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

udmelding om dens holdning til de konkrete forslag gør fagudvalgene i stand til at

tage stilling på et tidligt tidspunkt i sagerne. Det er i langt de fleste tilfælde fagud-

valgene, der definerer parlamentets holdning til regeringens mandat.

Stora Utskottets (det finske Europaudvalg) rolle er at koordinere fagudvalgenes ud-

talelser og at kontrollere mandatgivningen umiddelbart før der træffes endelig be-

slutning i Rådet.

Baggrund

Europaudvalgets arbejdsprogram for 2003 anfører, at der skal gennemføres en

reform af håndteringen af Europa-politikken i Folketinget. Formålet er at styr-

ke Folketingets samlede indflydelse på Europa-politikken og integrere Euro-

papolitikken endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketinget. Det skal

blandt andet ske gennem en øget systematisk og automatisk inddragelse af

Folketingets fagudvalg på et meget tidligt tidspunkt.

I den forbindelse er det interessant at se på, hvordan det finske parlament

(Eduskunta) behandler EU-sager.

Overordnet set svarer den parlamentariske kontrol med regeringens EU-politik

i Finland til den danske, idet Stora Utskottet (Europaudvalget) giver mandater

til ministrene. Det finske system adskiller sig imidlertid fra det danske system

ved at samarbejdet med fagudvalgene er lovbestemt, således at EU-sagerne

sagsbehandles i fagudvalgene på lige fod med nationale lovforslag.

Case

Eduskuntas behandling af EU-sagerne illustreres i notatet med beskrivelsen af en konkret

case: behandlingen af Kommissionens forslag til direktiv om en ordning for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Dokumenterne fra casen er vedlagt notatet.

1. Udvælgelse af sager, d er skal behandles i Eduskunta

U-sager

Ifølge den finske grundlovs artikel 96

skal

Eduskunta deltage i behandlingen

af alle de konkrete EU-sager, der i medfør af grundloven ville høre under Par-

lamentets kompetence. Disse sager kaldes U-sager.

Den seneste finske grundlov trådte i kraft 1. marts 2000

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Regeringen skal sende Kommissionens forslag til Eduskunta sammen med et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

notat, der beskriver sagen og angiver regeringens holdning/indstilling til sa-

gen. Eduskunta får altså til forskel for Folketinget en skriftlig indstilling med

regeringens holdning.

Eduskunta har en forfatningsmæssig ad gang til at bede om informationer i

EU-sager og definerer således selv, hvornår regeringen har opfyldt sin infor-

mationsforpligtigelse.

Stora Utskottet fordeler sagerne til det/de relevante fagudvalg. U-sagerne

skal

behandles i fagudvalgene. I 2001 drejede det sig om 92 U-sager, i 2002 om 85

U-sager.

Der kan være tale om flere frem-

sendelser i samme sag, hvis for-

slaget under forhandlingerne

ændrer sig så meget, at det er

nødvendigt for regeringen at

indhente et nyt mandat.

Casen

Den valgte case om handel med emis-

sioner var en U-sag, som Stora Utskot-

tet fordelte til Finansudvalget, Øko-

nomiudvalget og Miljøudvalget til ud-

talelser. Sagen blev fremsendt to gange

til udvalgene, da det blev nødvendigt

med et nyt mandat undervejs i for-

handlingerne.

E-sager

Regeringen skal ifølge grundlovens § 97 endvidere informere Eduskunta om

andre EU-sager, som regeringen finder væsentlige, eller som Eduskunta beder

om oplysning om. Disse sager kaldes E-sager og omfatter for eksempel grøn-

og hvidbøger.

Stora Utskottet kan sende E-sagerne videre til fagudvalgene på to måder: hvis

de sendes til ”udtalelse”,

skal

fagudvalgene behandle sagen og afgive udtalel-

se. Hvis sagen sendes til ”mulig handling”

kan

fagudvalgene (men skal ikke)

behandle sagen og afgive udtalelse. 90 pct. af E-sagerne bliver sendt til fag-

udvalgene på sidstnævnte måde, da fagudvalgene så selv kan bestemme, hvor-

dan de vil handle i sagen.

”possible action”

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

E-proceduren kan bruges så ”tungt”, som parlamentet vil, men bliver reelt

brugt selektivt af både Stora Utskottet og fagudvalgene. I 2002 behandlede det

finske parlament ca. 160 E-sager.

Stora Utskottet sagsbehandler selv enkelte tværgående EU sager og afgiver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skriftlig udtalelse. I 2002 drejede det sig om 6 sager.

2. Fagudvalgenes behandling af EU-sager

Som anført ovenfor skal Eduskuntas fagudvalg sagsbehandle U-sager og afgi-

ve udtalelse

til Stora Utskottet. Fagudvalgenes rolle er at sagsbehandle sager-

ne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.

Eduskunta har 14 fagudvalg samt Stora Utskottet. Fagudvalgene har en lidt

anden fordeling end Folketingets fagudvalg (se skema 1). De har 17 medlem-

mer. Stedfortræderne møder kun, når medlemmet ikke kan. Stora Utskottet har

25 medlemmer og 13 stedfortrædere, som deltager i alle møderne.

Der er

mødepligt

i alle udvalgene, og det bliver

registreret

hvilke medlem-

mer, der er mødt op, samt årsagen til eventuelt fravær. Disse

mødelister of-

fentliggøres

. Det betyder, at der er et højt fremmøde til alle udvalgsmøderne

og dermed også til behandlingen af EU-sager.

Når et fagudvalg modtager en U-sag, indkalder udvalget de relevante em-

bedsmænd, eksperter og repræsentanter fra interresseorganisationer, som ud-

valget mener er nødvendige at høre for at få belyst sagen. Det er interessant at

bemærke, at

embedsmænd

fra ministerierne

ofte kommer i fagudvalgene

mens ministrene sjæl dent kommer der.

Herefter vedtager fagudvalget en udtalelse. Udtalelsen angiver,

hvilke personer udvalget har hørt,

eventuelle tidligere udtalelser i dagen,

regeringens beskrivelse af forslaget,

regeringens holdning til forslaget,

fagudvalgets overvejelser om forslaget, samt endelig

På engelsk ”opinion”

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

fagudvalgets indstilling til Stora Utskottet.

Samme fremgangsmåde bruges i de E-sager, som fagudvalgene enten

skal

behandle, fordi Stora Utskottet har bedt om det, eller som fagudvalgene selv

vælger at afgive udtalelse i.

Der er stor forskel på, hvor me-

get udvalgets overvejelser fylder,

det afhænger af sagens politiske

Casen

Den valgte case var politisk meget

tung og det afspejler sig også i udval-

genes udtalelser, som har omfangsrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tyngde. I de fleste sager medde-

ler udvalget blot, at den med de

anførte overvejelser støtter rege-

ringens standpunkt i sagen. I de

tunge politiske sager sker det, at

udvalget fremhæver særlige

synspunkter for at den kan støtte

regeringens standpunkt.

og detaljerede overvejelser. I udtalel-

serne fremhævede Økonomiudvalget i

sin første udtalelse (dokument B i ca-

sen, side 7) en lang række særlige

synspunkter for, at den kan støtte rege-

ringens holdning. Miljøudvalget havde

lidt færre særlige synspunkter (doku-

ment C, side 7), mens finansudvalget

ikke havde nogle (dokument A, side

4). Udvalgenes synspunkter var ikke i

strid med hinanden, men afspejlede de

respektive udvalgs perspektiver på sa-

gen. I anden omgang støttede alle ud-

valgene med de anførte overvejelser

regeringens standpunkt.

Udkast til udtalelserne bliver udarbejdet af fagudvalgssekretærerne. Fagud-

valgene har 1-2 fagudvalgssekretærer. Fagudvalgssekretærernes arbejdsopga-

ver er dog noget forskellig fra fagudvalgsekretærernes rolle i Folketinget, da

de ikke beskæftiger sig med private lovforslag og spørgsmål til ministrene.

Det foregår i partigrupperne.

Skema 1. Eduskuntas fagudvalgs behandling af EU-sager 1997-2002

Fagudvalg

Grundlovsudvalget

Lovudvalget

Udenrigsudvalget

Finansudvalget

Forvaltningsudvalget

Trafikudvalget

Jord- og skovbrugsudvalget

Kulturudvalget

1997

1998

Udtalelser (Utlåtanden)

1999

2000

2001

2002

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Social- og sundhedsudvalget

Økonomi/handelsudvalget

Arbejdspolitisk udvalg

Fremtidsudvalget

Forsvarsudvalget

Miljøudvalg

I alt

239

118

141

202

236

138

Kilde: www.eduskunta.fi/rfakta/eu/eutilast.htm

3. Stora Utskottets behandling af sagerne

Stora Utskottets rolle er at koordinere fagudvalgenes udtalelser og at kontrol-

lere mandatgivningen umiddelbart før der træffes endelig beslutning i Rådet.

Stora Utskottet fungerer ligesom det danske Europaudvalg som et mini-plenar,

idet mandatgivningen skal sikre, at regeringen har parlamentarisk flertal til sin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdning

Stora Utskottet behandler sagerne to gange.

Første gang

i forbindelse med

den tidlige mandatgivning på grundlag af fagudvalgenes udtalelser. I langt de

fleste tilfælde (mere end 90 pct.) bliv er fagudvalgenes udtalelser vedtaget i

Stora Utskottet som Eduskuntas mandat uden nogle bemærkninger. Stora

Utskottet laver som regel ikke sine egen skriftlige udtalelse på sager, der har

været behandlet i fagudvalgene og

ministeren møder som regel ikke i ud-

valget på dette tidlige tidspunkt

Stora Utskottet er sammensat således, at alle fagudvalg er repræsenteret. Det

hænder ofte, at et medlem fra et konkret fagudvalg fungerer som repræsentant

for fagudvalget og redegør for, hvorfor fagudvalgets indstilling i er udformet,

som den er.

Hvis en sag har været behandlet i flere fagudvalg, og der foreligger modstri-

dende udtalelser fra fagudvalgene, er det Stora Utskottet, der bestemmer hvil-

ke af udtalelserne, der skal gælde. Stor a Utskottets sekretariat forsøger først

uformelt at finde at kompromis, men i nogle sager stemmes der. Hvis fagud-

valgets udtalelse er i modstrid med regeringens indstilling, søger Stora Utskot-

tet også at finde et kompromis. Hvis det ikke kan lade sig gøre, inviteres mini-

steren til møde i Stora Utskottet, hvor sagen diskuteres, og hvorefter der even-

Modsat i Danmark, hvor der ikke må være flertal

imod

regeringens holdning.

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

tuelt stemmes om sagen.

Stora Utskottet behandler sagen

anden gang,

når den er moden til vedtagelse

på ministermøde. Så møder ministrene op i Stora Utskottet fredagen før råds-

mødet. Men da der i de fleste tilfælde er givet mandat på et tidligere tidspunkt,

har forelæggelsen mere karakter af en sidste parlamentarisk kontrol end egent-

lig mandatgivning.

Stora Utskottets holdning til sagen udtrykkes gennem formandens mundtlige

opsummering

. Efter møderne i Stora Utskottet udarbejdes et kort beslutnings-

referat, som offentliggøres umiddelbart efter mødet

Efter rådsmøderne er ministrene

forpligtiget til at udarbejde en

skriftlig rapport til Stora Utskot-

tet. Rapporten er på dagsorde-

Casen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen, næste gang ministeren mø-

der i Stora Utskottet og ministe-

ren skal så mundtlig redegøre for

resultaterne af Rådsmødet.

Så vidt det kan konstateres, så tiltrådte

Stora Utskottet fagudvalgenes udtalel-

ser i begge behandlinger.

Stora Uttskottet har 3 udvalgssekretærer samt 5 assist enter. Sekretariatets op-

gaver er først og fremmest at styre sagerne til og fra Stora Utskottet. Sekreta-

riatet laver

ikke udredninger

4. Timing

Men udvalget kan også vælge at afgive en skriftlig holdning

På finsk.

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Ifølge den finske grundlov skal Regeringen oplyse parlamentet om U-sager

uden ”uden forsinkelse”

. Det fortolkes således, at

regeringens holdning i en

konkret sag skal være Edus kunta i hænde senest, nå r den finske regering

begynder at binde sig til holdninger

i Rådets arbejdsgruppe.

Eduskuntas EU-sekratariat oplyser, at der i gennemsnit går 3-4 uger fra et for-

slag er fremlagt af Kommissionen til regeringen sender sin holdning til Parla-

mentet. Det sker, at udkast til kommissionsforslag fremsendes til Eduskunta

som E-bilag, førend det er endelig vedtaget i Kommissionen. Det gør, at

Eduskunta allerede kender sagen, når den bliver til en U-sag, og at den derfor

kan behandles meget hurtigt.

Fagudvalgene bruger, alt efter

sagens tyngde, fra 4 uger til 3

måneder på at behandle sagerne,

førend de afgiver udtalelse.

Stora Utskottet tager så hurtigt

som muligt herefter stilling til

sagerne. Hvis der sker ændringer

Casen

I den valgte case om handel med emis-

siongasser vedtog Kommissionen di-

rektivforslaget den 23. oktober 2001.

Sagen blev modtaget i Eduskunta me-

dio november. Finansudvalget, Øko-

nomiudvalget og Miljøudvalget fore-

tog omfattende høringer i udvalgene

(af henholdsvis 5, 16 og 21 personer)

og afgav udtalelser henholdsvis den 1.

marts, den 5. marts og den 2. april

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i sagen under forhandlingerne i

Rådet, som nødvendiggør nyt

mandat fra Eduskunta, fremsen-

der regeringen på ny sagen.

2002. I september 2002 sendte rege-

ringen på ny sagen til Eduskunta, da

der forelå et nyt kompromisforslag.

Sagen blev sendt til udvalgene den 20.

september og udvalgene afgav kom-

plementære udtalelser henholdsvis den

8., 11. og 1. oktober.

I det finske system fastlægges parlamentets mandat således på et langt tidlige-

re tidspunkt end i Danmark, hvor mandatgivningen først sker når sagen drøf-

tes i Rådet og ministeren giver udtryk for den danske holdning i sagen.

På svensk ”utan dröjsmål”, på engelsk ”without delay”

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

5. Konklusion

Når man sammenligner det danske og det finske system for behandlingen af

EU-sager, er der mange lighedspunkter, herunder at det endelige mandat gives

i Europaudvalget /Stora Utskottet.

Men det finske system sikrer for det første, at sagerne behandles tidligt i det

nationale parlamentet i forhold til forhandlingerne i rådet, og for det andet at

fagudvalgene inddrages aktivt og foretager en reel sagsbehandling af EU-

sagerne.

Regeringens tidlige udmelding om dens holdning til de konkrete forslag gør

fagudvalgene i stand til at tage stilling på et tidligt tidspunkt i sagerne.

Skema 2. Sammenligning af behandlingen af EU-sager i Folketinget og Eduskunta

Folketinget

Informationsstrømme fra regeringen

Eduskunta

Videresendelse af Kommissiones-dokumenter

Tidsfrister for notater

Tilkendegivelse af regeringens holdning i notater

Ex post redegørelser ifm. rådsmøder

Årlig statusrapport

Fagudvalg

Alle

4 uger

Nej

Skriftligt referat

Nej

U- og E-sager

”Uden forsinkelse” (3-4 uger)

Skriftligt og mundtligt referat

Nej

Behandling af EU-sager

Procedure for indstillinger til Europaudvalg om EU-

Frivillig

Frivillig/sker sjældent

Obligatorisk

Obligatorisk/er institutionaliseret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager

Mulighed for at stille skriftlige spørgsmål

Notater/udredninger fra sekretariatet

Europaudvalg

Nej

Kompetence

Status af mandatet i EU-sager

Referattype

Offentliggørelse af referater

Alle EU-sager

Politisk bindende

Stenografisk

Nej (men kort referat vedr.

mandatgivning)

EU-sager minus søjle 2

Politisk bindende

Beslutningsreferat

Udarbejdet på grundlag af tabel 7.1. i speciale ”De nationale Parlamenter og europæisk integration – et komparativ studie af EU-

beslutningsprocessen i den danske, svenske og finske parlament” af Lone Boelt Møller og Jacob G. Nielsen, Århus Universitet ok-

tober 2001 samt oplysninger fra Eduskuntas EU-sekretariat.

(Løbenr. 19460)

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Med venlig hilsen

Vibeke Sylvest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 19460)