Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 253
Offentligt
PDF udgave (111 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 253)
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1048
KUU, Alm. del - bilag 414
TRU, Alm. del - bilag 1178
MPU, Alm. del - bilag 931
UVT, Alm. del - bilag 279
UDU, Alm. del - bilag 428
AMU, Alm. del - bilag 396
BOU, Alm. del - bilag 235
PØU, Alm. del - bilag 32
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1048
KUU, Alm. del - bilag 414
TRU, Alm. del - bilag 1178
MPU, Alm. del - bilag 931
UVT, Alm. del - bilag 279
UDU, Alm. del - bilag 428
AMU, Alm. del - bilag 396
BOU, Alm. del - bilag 235
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1048
KUU, Alm. del - bilag 414
TRU, Alm. del - bilag 1178
MPU, Alm. del - bilag 931
UVT, Alm. del - bilag 279
UDU, Alm. del - bilag 428
_____________________________________________
Folketingets Europaudvalg og fagudvalg
Christiansborg, den 21. maj 2003
EU-konsulenten
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
I det finske parlament (Eduskunta) behandler fagudvalgene også
EU-sagerne
Resume:
Notatet giver en kort beskrivelse af, hvordan det det finske parlament (Eduskunta)
behandler EU-sager.
I Finland er fagudvalgenes inddragelse bestemt ved lov og deres rolle er at sagsbe-
handle sagerne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Regeringens tidlige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
udmelding om dens holdning til de konkrete forslag gør fagudvalgene i stand til at
tage stilling på et tidligt tidspunkt i sagerne. Det er i langt de fleste tilfælde fagud-
valgene, der definerer parlamentets holdning til regeringens mandat.
Stora Utskottets (det finske Europaudvalg) rolle er at koordinere fagudvalgenes ud-
talelser og at kontrollere mandatgivningen umiddelbart før der træffes endelig be-
slutning i Rådet.
Baggrund
Europaudvalgets arbejdsprogram for 2003 anfører, at der skal gennemføres en
reform af håndteringen af Europa-politikken i Folketinget. Formålet er at styr-
ke Folketingets samlede indflydelse på Europa-politikken og integrere Euro-
papolitikken endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketinget. Det skal
blandt andet ske gennem en øget systematisk og automatisk inddragelse af
Folketingets fagudvalg på et meget tidligt tidspunkt.
I den forbindelse er det interessant at se på, hvordan det finske parlament
(Eduskunta) behandler EU-sager.
Overordnet set svarer den parlamentariske kontrol med regeringens EU-politik
i Finland til den danske, idet Stora Utskottet (Europaudvalget) giver mandater
til ministrene. Det finske system adskiller sig imidlertid fra det danske system
ved at samarbejdet med fagudvalgene er lovbestemt, således at EU-sagerne
sagsbehandles i fagudvalgene på lige fod med nationale lovforslag.
Case
Eduskuntas behandling af EU-sagerne illustreres i notatet med beskrivelsen af en konkret
case: behandlingen af Kommissionens forslag til direktiv om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Dokumenterne fra casen er vedlagt notatet.
1. Udvælgelse af sager, d er skal behandles i Eduskunta
U-sager
Ifølge den finske grundlovs artikel 96
1
skal
Eduskunta deltage i behandlingen
af alle de konkrete EU-sager, der i medfør af grundloven ville høre under Par-
lamentets kompetence. Disse sager kaldes U-sager.
1
Den seneste finske grundlov trådte i kraft 1. marts 2000
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Regeringen skal sende Kommissionens forslag til Eduskunta sammen med et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
notat, der beskriver sagen og angiver regeringens holdning/indstilling til sa-
gen. Eduskunta får altså til forskel for Folketinget en skriftlig indstilling med
regeringens holdning.
Eduskunta har en forfatningsmæssig ad gang til at bede om informationer i
EU-sager og definerer således selv, hvornår regeringen har opfyldt sin infor-
mationsforpligtigelse.
Stora Utskottet fordeler sagerne til det/de relevante fagudvalg. U-sagerne
skal
behandles i fagudvalgene. I 2001 drejede det sig om 92 U-sager, i 2002 om 85
U-sager.
Der kan være tale om flere frem-
sendelser i samme sag, hvis for-
slaget under forhandlingerne
ændrer sig så meget, at det er
nødvendigt for regeringen at
indhente et nyt mandat.
Casen
Den valgte case om handel med emis-
sioner var en U-sag, som Stora Utskot-
tet fordelte til Finansudvalget, Øko-
nomiudvalget og Miljøudvalget til ud-
talelser. Sagen blev fremsendt to gange
til udvalgene, da det blev nødvendigt
med et nyt mandat undervejs i for-
handlingerne.
E-sager
Regeringen skal ifølge grundlovens § 97 endvidere informere Eduskunta om
andre EU-sager, som regeringen finder væsentlige, eller som Eduskunta beder
om oplysning om. Disse sager kaldes E-sager og omfatter for eksempel grøn-
og hvidbøger.
Stora Utskottet kan sende E-sagerne videre til fagudvalgene på to måder: hvis
de sendes til ”udtalelse”,
skal
fagudvalgene behandle sagen og afgive udtalel-
se. Hvis sagen sendes til ”mulig handling”
2
kan
fagudvalgene (men skal ikke)
behandle sagen og afgive udtalelse. 90 pct. af E-sagerne bliver sendt til fag-
udvalgene på sidstnævnte måde, da fagudvalgene så selv kan bestemme, hvor-
dan de vil handle i sagen.
2
”possible action”
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
E-proceduren kan bruges så ”tungt”, som parlamentet vil, men bliver reelt
brugt selektivt af både Stora Utskottet og fagudvalgene. I 2002 behandlede det
finske parlament ca. 160 E-sager.
Stora Utskottet sagsbehandler selv enkelte tværgående EU sager og afgiver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skriftlig udtalelse. I 2002 drejede det sig om 6 sager.
2. Fagudvalgenes behandling af EU-sager
Som anført ovenfor skal Eduskuntas fagudvalg sagsbehandle U-sager og afgi-
ve udtalelse
3
til Stora Utskottet. Fagudvalgenes rolle er at sagsbehandle sager-
ne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.
Eduskunta har 14 fagudvalg samt Stora Utskottet. Fagudvalgene har en lidt
anden fordeling end Folketingets fagudvalg (se skema 1). De har 17 medlem-
mer. Stedfortræderne møder kun, når medlemmet ikke kan. Stora Utskottet har
25 medlemmer og 13 stedfortrædere, som deltager i alle møderne.
Der er
mødepligt
i alle udvalgene, og det bliver
registreret
hvilke medlem-
mer, der er mødt op, samt årsagen til eventuelt fravær. Disse
mødelister of-
fentliggøres
. Det betyder, at der er et højt fremmøde til alle udvalgsmøderne
og dermed også til behandlingen af EU-sager.
Når et fagudvalg modtager en U-sag, indkalder udvalget de relevante em-
bedsmænd, eksperter og repræsentanter fra interresseorganisationer, som ud-
valget mener er nødvendige at høre for at få belyst sagen. Det er interessant at
bemærke, at
embedsmænd
fra ministerierne
ofte kommer i fagudvalgene
,
mens ministrene sjæl dent kommer der.
Herefter vedtager fagudvalget en udtalelse. Udtalelsen angiver,
hvilke personer udvalget har hørt,
eventuelle tidligere udtalelser i dagen,
regeringens beskrivelse af forslaget,
regeringens holdning til forslaget,
fagudvalgets overvejelser om forslaget, samt endelig
3
På engelsk ”opinion”
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
fagudvalgets indstilling til Stora Utskottet.
Samme fremgangsmåde bruges i de E-sager, som fagudvalgene enten
skal
behandle, fordi Stora Utskottet har bedt om det, eller som fagudvalgene selv
vælger at afgive udtalelse i.
Der er stor forskel på, hvor me-
get udvalgets overvejelser fylder,
det afhænger af sagens politiske
Casen
Den valgte case var politisk meget
tung og det afspejler sig også i udval-
genes udtalelser, som har omfangsrige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tyngde. I de fleste sager medde-
ler udvalget blot, at den med de
anførte overvejelser støtter rege-
ringens standpunkt i sagen. I de
tunge politiske sager sker det, at
udvalget fremhæver særlige
synspunkter for at den kan støtte
regeringens standpunkt.
og detaljerede overvejelser. I udtalel-
serne fremhævede Økonomiudvalget i
sin første udtalelse (dokument B i ca-
sen, side 7) en lang række særlige
synspunkter for, at den kan støtte rege-
ringens holdning. Miljøudvalget havde
lidt færre særlige synspunkter (doku-
ment C, side 7), mens finansudvalget
ikke havde nogle (dokument A, side
4). Udvalgenes synspunkter var ikke i
strid med hinanden, men afspejlede de
respektive udvalgs perspektiver på sa-
gen. I anden omgang støttede alle ud-
valgene med de anførte overvejelser
regeringens standpunkt.
Udkast til udtalelserne bliver udarbejdet af fagudvalgssekretærerne. Fagud-
valgene har 1-2 fagudvalgssekretærer. Fagudvalgssekretærernes arbejdsopga-
ver er dog noget forskellig fra fagudvalgsekretærernes rolle i Folketinget, da
de ikke beskæftiger sig med private lovforslag og spørgsmål til ministrene.
Det foregår i partigrupperne.
Skema 1. Eduskuntas fagudvalgs behandling af EU-sager 1997-2002
Fagudvalg
Grundlovsudvalget
Lovudvalget
Udenrigsudvalget
Finansudvalget
Forvaltningsudvalget
Trafikudvalget
Jord- og skovbrugsudvalget
Kulturudvalget
1997
3
4
5
27
16
12
14
3
1998
8
7
14
60
25
31
25
7
Udtalelser (Utlåtanden)
1999
2000
1
13
11
29
7
7
19
2
10
8
5
26
14
18
15
5
2001
13
20
3
34
14
20
26
6
2002
11
19
7
56
24
22
23
9
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Social- og sundhedsudvalget
Økonomi/handelsudvalget
Arbejdspolitisk udvalg
Fremtidsudvalget
Forsvarsudvalget
Miljøudvalg
I alt
8
20
8
-
-
18
8
30
8
-
-
16
239
6
11
6
-
-
6
118
9
12
11
1
-
7
141
9
27
11
1
1
17
202
11
18
10
-
-
26
236
138
Kilde: www.eduskunta.fi/rfakta/eu/eutilast.htm
3. Stora Utskottets behandling af sagerne
Stora Utskottets rolle er at koordinere fagudvalgenes udtalelser og at kontrol-
lere mandatgivningen umiddelbart før der træffes endelig beslutning i Rådet.
Stora Utskottet fungerer ligesom det danske Europaudvalg som et mini-plenar,
idet mandatgivningen skal sikre, at regeringen har parlamentarisk flertal til sin
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
holdning
4
.
Stora Utskottet behandler sagerne to gange.
Første gang
i forbindelse med
den tidlige mandatgivning på grundlag af fagudvalgenes udtalelser. I langt de
fleste tilfælde (mere end 90 pct.) bliv er fagudvalgenes udtalelser vedtaget i
Stora Utskottet som Eduskuntas mandat uden nogle bemærkninger. Stora
Utskottet laver som regel ikke sine egen skriftlige udtalelse på sager, der har
været behandlet i fagudvalgene og
ministeren møder som regel ikke i ud-
valget på dette tidlige tidspunkt
.
Stora Utskottet er sammensat således, at alle fagudvalg er repræsenteret. Det
hænder ofte, at et medlem fra et konkret fagudvalg fungerer som repræsentant
for fagudvalget og redegør for, hvorfor fagudvalgets indstilling i er udformet,
som den er.
Hvis en sag har været behandlet i flere fagudvalg, og der foreligger modstri-
dende udtalelser fra fagudvalgene, er det Stora Utskottet, der bestemmer hvil-
ke af udtalelserne, der skal gælde. Stor a Utskottets sekretariat forsøger først
uformelt at finde at kompromis, men i nogle sager stemmes der. Hvis fagud-
valgets udtalelse er i modstrid med regeringens indstilling, søger Stora Utskot-
tet også at finde et kompromis. Hvis det ikke kan lade sig gøre, inviteres mini-
steren til møde i Stora Utskottet, hvor sagen diskuteres, og hvorefter der even-
4
Modsat i Danmark, hvor der ikke må være flertal
imod
regeringens holdning.
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
tuelt stemmes om sagen.
Stora Utskottet behandler sagen
anden gang,
når den er moden til vedtagelse
på ministermøde. Så møder ministrene op i Stora Utskottet fredagen før råds-
mødet. Men da der i de fleste tilfælde er givet mandat på et tidligere tidspunkt,
har forelæggelsen mere karakter af en sidste parlamentarisk kontrol end egent-
lig mandatgivning.
Stora Utskottets holdning til sagen udtrykkes gennem formandens mundtlige
opsummering
5
. Efter møderne i Stora Utskottet udarbejdes et kort beslutnings-
referat, som offentliggøres umiddelbart efter mødet
6
.
Efter rådsmøderne er ministrene
forpligtiget til at udarbejde en
skriftlig rapport til Stora Utskot-
tet. Rapporten er på dagsorde-
Casen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nen, næste gang ministeren mø-
der i Stora Utskottet og ministe-
ren skal så mundtlig redegøre for
resultaterne af Rådsmødet.
Så vidt det kan konstateres, så tiltrådte
Stora Utskottet fagudvalgenes udtalel-
ser i begge behandlinger.
Stora Uttskottet har 3 udvalgssekretærer samt 5 assist enter. Sekretariatets op-
gaver er først og fremmest at styre sagerne til og fra Stora Utskottet. Sekreta-
riatet laver
ikke udredninger
.
4. Timing
5
6
Men udvalget kan også vælge at afgive en skriftlig holdning
På finsk.
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Ifølge den finske grundlov skal Regeringen oplyse parlamentet om U-sager
uden ”uden forsinkelse”
7
. Det fortolkes således, at
regeringens holdning i en
konkret sag skal være Edus kunta i hænde senest, nå r den finske regering
begynder at binde sig til holdninger
i Rådets arbejdsgruppe.
Eduskuntas EU-sekratariat oplyser, at der i gennemsnit går 3-4 uger fra et for-
slag er fremlagt af Kommissionen til regeringen sender sin holdning til Parla-
mentet. Det sker, at udkast til kommissionsforslag fremsendes til Eduskunta
som E-bilag, førend det er endelig vedtaget i Kommissionen. Det gør, at
Eduskunta allerede kender sagen, når den bliver til en U-sag, og at den derfor
kan behandles meget hurtigt.
Fagudvalgene bruger, alt efter
sagens tyngde, fra 4 uger til 3
måneder på at behandle sagerne,
førend de afgiver udtalelse.
Stora Utskottet tager så hurtigt
som muligt herefter stilling til
sagerne. Hvis der sker ændringer
Casen
I den valgte case om handel med emis-
siongasser vedtog Kommissionen di-
rektivforslaget den 23. oktober 2001.
Sagen blev modtaget i Eduskunta me-
dio november. Finansudvalget, Øko-
nomiudvalget og Miljøudvalget fore-
tog omfattende høringer i udvalgene
(af henholdsvis 5, 16 og 21 personer)
og afgav udtalelser henholdsvis den 1.
marts, den 5. marts og den 2. april
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i sagen under forhandlingerne i
Rådet, som nødvendiggør nyt
mandat fra Eduskunta, fremsen-
der regeringen på ny sagen.
2002. I september 2002 sendte rege-
ringen på ny sagen til Eduskunta, da
der forelå et nyt kompromisforslag.
Sagen blev sendt til udvalgene den 20.
september og udvalgene afgav kom-
plementære udtalelser henholdsvis den
8., 11. og 1. oktober.
I det finske system fastlægges parlamentets mandat således på et langt tidlige-
re tidspunkt end i Danmark, hvor mandatgivningen først sker når sagen drøf-
tes i Rådet og ministeren giver udtryk for den danske holdning i sagen.
7
På svensk ”utan dröjsmål”, på engelsk ”without delay”
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
5. Konklusion
Når man sammenligner det danske og det finske system for behandlingen af
EU-sager, er der mange lighedspunkter, herunder at det endelige mandat gives
i Europaudvalget /Stora Utskottet.
Men det finske system sikrer for det første, at sagerne behandles tidligt i det
nationale parlamentet i forhold til forhandlingerne i rådet, og for det andet at
fagudvalgene inddrages aktivt og foretager en reel sagsbehandling af EU-
sagerne.
Regeringens tidlige udmelding om dens holdning til de konkrete forslag gør
fagudvalgene i stand til at tage stilling på et tidligt tidspunkt i sagerne.
Skema 2. Sammenligning af behandlingen af EU-sager i Folketinget og Eduskunta
Folketinget
Informationsstrømme fra regeringen
Eduskunta
Videresendelse af Kommissiones-dokumenter
Tidsfrister for notater
Tilkendegivelse af regeringens holdning i notater
Ex post redegørelser ifm. rådsmøder
Årlig statusrapport
Fagudvalg
Alle
4 uger
Nej
Skriftligt referat
Nej
U- og E-sager
”Uden forsinkelse” (3-4 uger)
Ja
Skriftligt og mundtligt referat
Nej
Behandling af EU-sager
Procedure for indstillinger til Europaudvalg om EU-
Frivillig
Frivillig/sker sjældent
Obligatorisk
Obligatorisk/er institutionaliseret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sager
Mulighed for at stille skriftlige spørgsmål
Notater/udredninger fra sekretariatet
Europaudvalg
Ja
Ja
Nej
Nej
Kompetence
Status af mandatet i EU-sager
Referattype
Offentliggørelse af referater
Alle EU-sager
Politisk bindende
Stenografisk
Nej (men kort referat vedr.
mandatgivning)
EU-sager minus søjle 2
Politisk bindende
Beslutningsreferat
Ja
Udarbejdet på grundlag af tabel 7.1. i speciale ”De nationale Parlamenter og europæisk integration – et komparativ studie af EU-
beslutningsprocessen i den danske, svenske og finske parlament” af Lone Boelt Møller og Jacob G. Nielsen, Århus Universitet ok-
tober 2001 samt oplysninger fra Eduskuntas EU-sekretariat.
(Løbenr. 19460)
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Med venlig hilsen
Vibeke Sylvest
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(Løbenr. 19460)
