PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 254
Offentligt

PDF udgave (117 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 254)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 13. maj 2003

EU-Konventssekretariatet

Til

medlemmer og stedfortræ dere i Europaudvalget

samt de danske repræs entanter i Konventet

COSAC-mødet i Athen 4.-6. maj 2003

sendte bidrag til Konventet

Resumé

På COSAC-mødet i Athen den 4.-6. maj 2003 drøftede man bl.a. arbejdet

i Det Europæiske Konvent, og det bidrag , man vedtog, indeholder flere afsnit,

som er rettet til Konventet.

Den græske premierminister Kostas Si mitis oplyste, at Giscard d'Estaing

ville aflevere Konventets udkast til forfatningstraktaten på Det Europæiske

Råds møde i Thessaloniki den 20. juni.

Udenrigsminister George Papandreou fremhævede i sin gennemgang af

arbejdet i Konventet styrkelsen af demokratiet i Unionen gennem større gen-

nemsigtighed og en højere grad af legitimitet, bl.a. ved at de nationale parla-

menters rolle styrkes. Han udkastede den idé, at man kunne lade de europæi-

ske borgere vælge "præsidenten" for Det Europæiske Råd ved direkte valg

samtidig med valget til Europa-Parlamentet.

I den efterfølgende drøftelse støttede Papandreou forslagene om et nær-

mere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og

ideen om, at der indføjes en artikel i forfatningen om de nationale parlamen-

ters rolle. Han slog fast, at de nye medlemslande deltager fuldt ud i regerings-

konferencen, også selv om forfatningstraktaten måtte blive underskrevet før

de formelt blev medlemmer pr. 1. maj 2004. Han erklærede sig enig med

Danmark og en række andr e små lande i, at hvert land fortsat bør have en

kommissær.

I det bidrag, COSAC vedtog, roser man Konventet for det arbejde, der er

udført indtil nu, men opregner samtidig nogle punkter, hvor man mener, at de

nationale parlamenters rolle skal styrkes yderligere, ligesom COSAC's rolle

skal defineres klarere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

På COSAC-mødet i Athen den 4.-6. maj 2003 drøftede man bl.a. arbejdet i

Det Europæiske Konvent (som flere af COSAC-deltagerne er medlem af), og

det bidrag, som mødet endte med at vedtage, indeholder flere afsnit, som er

rettet til Konventet, hvis præsidium den 14. maj skal have sin anden drøftelse

af protokollerne vedrørende nærhedsprincippet og ve drørende de nationale

parlamenters rolle.

Premierminister Simitis

I sin indledende tale henviste den græske premierminister Kostas SIMITIS,

der i dette halvår er formand for Det Europæiske Råd, til, at formanden for

Konventet, Valéry Giscard d'Estaing, på det Europæiske Råds møde i Athen

den 16. april havde lovet, at han ville forelægge det udkast til en forfatnings-

traktat, som Konventet var nået frem til, for stats- og regeringscheferne på

disses topmøde i Thessaloniki den 20. juni. Premierministeren roste Giscard

d'Estaing og konventets medlemmer for de store fremskridt, man havde gjort.

Disse fremskridt ville gøre den næste fase, nemlig regeringskonferencen, kor-

tere, sagde premierministeren. Mht. tidsplanen for regeringskonferencen sagde

Simitis, at han håbede, regeringskonferencen ville kunne nå til et resultat så

tidligt, at man den 1. maj 2004, hvor de nye medlemslande bliver fuldgyldige

medlemmer, vidste, hvad det fremtidige traktatgrundlag ville være.

Konventet og de nationale parlamenters rolle

Udenrigsminister Papandreou

Udenrigsminister George PAPANDREOU indledte det punkt på dagsordenen,

der drejede sig om evaluering af arbejdet i Konventet og de nationale parla-

menters rolle i forfatningstraktaten. I sin gennemgang af de udfordringer, Det

Europæiske Konvent står over for, fremhævede han målsætningen om at styr-

ke demokratiet i Unionen gennem større gennemsigtighed og en højere grad af

legitimitet. Gennem en konstruktiv dialog skulle man sikre et bedre demokrati

og give borgerne og civilsamfundet større muligheder for at deltage. Han

mente ligefrem, Den Europæiske Union kunne blive en model for andre regio-

ner, idet den tager udgangspunkt i et værdifællesskab.

Udenrigsministeren nævnte, at der er bred enighed om, at det også vil være en

god idé at anvende konventsmodellen i forbindelse med forberedelse af frem-

tidige ændringer af forfatningstraktaten. I den forbindelse nævnte han den

brede deltagelse af nationale parlamentarikere og den åbenhed, der karakteri-

Fejl! Ukendt argument for parameter.

serer Konventet, idet alle dets papirer er tilgængelige på internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeren gennemgik de væsentlige resultater, der allerede var op-

nået i Konventet, og nævnte bl.a., at der var bred enighed om:

at forfatningstraktaten skal erstatte alle de eksisterende traktater

at Unionen skal være én juridisk person

at Europa-Parlamentets rolle skal styrkes

at charteret om grundlæggende rettigheder skal inkorporeres

at området for frihed, sikkerhed og retfærdighed i højere grad skal omfat-

tes af det kommunautære samarbejde

•

at de nationale parlamenters rolle skal styrkes

•

I forbindelse med det sidstnævnte punkt he nviste udenrigsministeren til, at de

nationale parlamenter vil få en bedre og mere systematisk information angå-

ende unionslovgivningen, og at der læ gges op til et nærmere samarbejde med

Europa-Parlamentet. Han nævnte også de nationale parlamenters rolle mht.

overvågning af nærhedsprincippet, men tilføjede, at man ikke skal skabe nye

organer, som vil gøre strukturen tungere og mere bureaukratisk.

Udenrigsministeren kunne se såvel fordele som ulemper ved at give Det Euro-

pæiske Råd en valgt formand, som sad for en længere periode. I forbindelse

hermed udkastede udenrigsminister Papandreou den idé, at man kunne lade de

europæiske borgere vælge denne "præside nt" gennem et direkte valg samtidig

med valget til Europa-Parlamentet. Det ville styrke demokratiseringen af Uni-

onen og medvirke til at skabe et europæisk "demos" (det græske ord for

"folk").

Udenrigsministeren sagde, at Unionens vanskeligheder ved at tale med én

stemme i forbindelse med Irak-krisen forstærkede behovet for at få tilrettelagt

procedurer og mekanismer, som fører til, at Unionen får udviklet en reel fæl-

les udenrigspolitik – med større demokratisk legitimitet og større effektivitet.

Drøftelse

I den efterfølgende drøftelse fik hver taler ét minut til at fremsætte kommenta-

rer til oplægget elle r stille spørgsmål til udenrigsministeren. 25 skrev sig på

talerlisten, og 18 fik ordet. Nedenfor er refereret nogle af de spørgsmål, som

gav anledning til substantielle svar fra udenrigsministeren.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

I anledning af et indlæg fra Kimmo KILJUNEN fra Finland, som i Konventet

har stillet forslag om et nærmere samarb ejde mellem Europa-Parlamentet og

de nationale parlamenter, gav udenrigsministeren sin helhjertede støtte til

denne idé. Han mente, protokollen om de nationale parlamenter ville sikre, at

disse fik bedre mulighed for at gå fuldt informeret ind i et sådant samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jaime GAMA fra Portugal var ikke tilfreds med, at de nationale parlamenters

rolle kun blev nævnt i en protokol, men ønskede indføjet en artikel i forfat-

ningstraktaten herom. Den idé støttede udenrigsminister Papandreou.

Flere talere bad om at få uddybet premierministerens udtalelse vedrørende

tidspunktet for afslutningen af Konventet. Bl.a. ønskede Frans TIMMER-

MANS fra Holland en lille smule mere tid til at debattere forfatningstraktatens

del II. Udenrigsministeren svarede, at den overvejende stemning blandt med-

lemsstaternes regeringer var, at resultatet af Konventets arbejde måtte fore-

lægges i Thessaloniki i juni. Men han udtrykte samtidig en vis forståelse for,

at der kunne blive tale om en vis forlængelse af tidsfrist en for så vidt angik de

mere tekniske bestemmelser i del II, således at Konventet på møder i juli og

september kunne få mere tid til at drøfte detaljerne i disse bestemmelser.

Jozef BANAS fra Slovakiet og andre repræsentanter fra de nye medlemslande

rejste spørgsmålet, om disse lande kunne deltage fuldt ud i regeringskonferen-

cen, hvis denne allerede afsluttes i december 2003, og om de kan underskrive

forfatningstraktaten samtidig med de nuværende medlemslande. Udenrigsmi-

nisteren slog fast, at de nye medlemslande deltager fuldt ud i regeringskonfe-

rencen, selv om de først formelt bliver medlemmer den 1. maj 2004. Han men-

te godt, man kunne afslutte forhandlingerne på regeringskonferencen og så la-

de underskrivelsen foregå på et senere tidspunkt, f.eks. den 1. maj 2004.

Michael ROTH fra Tyskland gik ind for, at Kommissionsformanden skal væl-

ges af Europa-Parlamentet, og forudså, at valget til Europa-Parlamentet kunne

blive mere spændende, hvis partierne sa mtidig kunne præsentere deres spids-

kandidater til kommissionsformandsposten. I sit svar bekræftede udenrigsmi-

nisteren, at tendensen på Konventet går i retning af at lade Europa-Parlamen-

tet vælge kommissionsformande n, som derefter skal godkendes af Rådet. Han

fandt det helt i overensstemmelse med den demokratisering, som er et gen-

nemgående træk i den nye forfatningstraktat.

Ben FAYOT fra Luxembourg var betænkelig ved at gø re Det Europæiske Råd

Fejl! Ukendt argument for parameter.

til et magtfuldt organ med en valgt formand, idet han mente, det ville trække i

retning af mere mellemstatslighed. Vytenis ANDRIUKAITIS fra Litauen gik

imod en fast formand for Det Europæiske Råd. I sit svar henviste udenrigsmi-

nisteren til, at de fleste går ind for en fast formand, selv om nogle små lande

er bange for, at det bliver en form for direktorat, hvis denne formand repræ-

senterer et stort land og bliver enige med de andre store lande. I den forbindel-

se nævnte George Papandreou, at hans erfaring som rådsformand var, at de

store lande ofte var uenige.

Werner FASSLABEND fra Østrig bete gnede det som en nødvendighed at få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableret en fælles udenrigspolitik og spurgte, hvordan man ville styrke den

europæiske beslutningsdygtig hed på det punkt. Udenrigsministeren svarede, at

det var hans erfaring, at EU er en betydningsfuld faktor i den internationale

politik, hvis man er enig om, hvilken politik der skal føres. Derfor gik også

han ind for en bedre samordning af EU's udenrigspolitik. I den forbindelse

nævnte han, at man på topmødet i Thessaloniki skulle have en drøftelse af en

europæisk sikkerhedsstrate gi, således at man havde et grundlag for de for-

handlinger, der skulle være med USA i Washi ngton den 25. juni.

Claus LARSEN-JENSEN spurgte, hvordan det græske forman dskab så på Gi-

scard d'Estaings idé om at etablere en folkekongres, og ville gerne vide, hvor-

dan man skulle forklare ideen over for borgerne, samtidig med at man gang på

gang fremhævede, at målet var forenkling, og at der ikke måtte skabes nye in-

stitutioner eller organer. Udenrigsminister Papandreou tog ikke klart stilling til

forslaget om en kongres, men sagde, at hvis man etablerede en sådan, kunne

den få en rolle i forbindelse med de forskellige valg af formænd, der skulle fo-

retages.

Claus LARSEN-JENSEN betegnede det som vigtigt, at hvert land får en

kommissær, og spurgte, om det græske formandskab fa ndt forslaget om at gå

helt ned til 15 kommissære r acceptabelt. Udenrigsminister Papandreou svare-

de, at Grækenland er enig med Danmark i, at hvert land må have en repræsen-

tant i Kommissionen.

Bidrag fra COSAC

Under det sidste punkt på dagsordenen drøftede man det udkast til et såkaldt

"bidrag" fra COSAC, som organet har mulighed for at sende til de europæiske

institutioner og til Konventet. Efter den gæ ldende forretningsorden kræver det

Fejl! Ukendt argument for parameter.

konsensus – forstået på den måde at ingen lande må stemme imod, mens der

er mulighed for konstruktiv afståelse fra et land, som ikke ønsker at deltage i

beslutningen, men dog ikke vil forhindre de andre i at træffe den. Det udkast,

som blev omdelt på COSAC-mødets sidste dag, var blevet til på grundlag af et

oprindeligt udkast fra det græske COSAC-formandskab samt de kommentarer

og ændringsforslag, der var fremkommet fr a de nationale delegationer, og som

var blevet drøftet på et formandsmøde om eftermiddagen på COSAC-mødets

første dag.

Det bidrag, som det blev besluttet at sende, er offentliggjort i Info-note I 250.

Her skal kun nævnes to af de punkter, som blev drøftet, idet de har relation til

de igangværende drøftelser i Konventet om de nationale parlamenters rolle.

Underskrivelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I punkt 3 i det omdelte udkast var der en sætning, som lød: "COSAC finder, at

den næste regeringskonferen ce skal baseres på det udkast, der kommer fra

Konventet, og at den nye traktat skal underskrives inden den 31. december

2003." Den sidste del af sætningen prot esterede Bogdan BAROVIC fra Slove-

nien og andre repræsentanter fra nye medlemslande imod, idet de ikke mente,

man burde underskrive, før de nye medlemslande pr. 1. maj 2004 er blevet

fuldgyldige medlemmer. De støttede samtidig det finske initiativ i Konventet,

som opfordrer til, at man i overensstemmelse med Laekenerklæringen først

lader regeringskonferencen finde sted i 2004 og derved giver bedre tid til

drøftelserne i de forskellige lande.

Mario GRECO fra Italien var af en anden mening. Han henviste til en udtalel-

se fra udenrigsminister Papandreou om, at regeringskonferencen bør afsluttes

hurtigst muligt. Han var dog indforstået med, at underskrivelsen først fandt

sted i 2004. Claus LARSEN-JENSEN foreslog, at man droppede de to datoer

og blot skrev, at underskrivelsen skulle ske med deltagelse af de nuværende

og de nye lande. Jo LEINEN fra Europa-Parlamentet mente, der var et gene-

relt ønske om, at regeringskonferencen afsluttes under det italienske formand-

skab, men underskrivelsen kan ske senere. Heidi HAUTALA fra Finland fore-

slog, at man fjernede datoen 31. december 2003. Lars BARFOED mente, at

det er vigtigere, at borgerne for gode muligheder for at drøfte traktatudkastet i

en åben og gennemskuelig proces, end at traktaten vedtages hurtigst muligt.

Charlotte ANTONSEN gjorde opmærksom på, at ansøgerlandene jo i henhold

til beslutningerne på topmødet i København deltager på lige fod i regerings-

konferencen, uanset hvornår den finder sted.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Resultatet af drøftelsen blev, at ordet "underskrives" blev erstattet af "afslut-

tes", hvorefter sætningen ko m til at lyde: ""COSAC finder, at den næste rege-

ringskonference skal baseres på det udkast, der kommer fra Konventet, og at

den nye traktat skal afsluttes inden den 31. december 2003 og underskrives

inden valget til Europa-Parlamentet."

Nationale Parlamenters adgang til EU-Domstolen

I det omdelte udkast handler punkt 7 c om systemet med et "gult kort" fra de

nationale parlamenter, før et en EU-lov vedtages, og om nationale parlamen-

ters adgang til domstolsprøvelse efter vedtagelse af en lov, som det pågælden-

de parlament finder strider mod nærhedsp rincippet. Den sidste sætning i dette

punkt lød i det omdelte udkast: "I begge tilfælde skal det væ re muligt for nati-

onale parlamenter – eller i parlamenter med to kamre for hvert kammer – at

handle direkte."

Josep BORRELL fra Spanien, som også er medlem af Konventet, bad om, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man fjernede ordet "direkte", idet det vil give problemer med David MARTIN

fatning. Det gik Mario GRECO fra det italienske senat imod. den spanske for-

fra Europa-Parlamentet foreslog, at man tilføjede: "hvis dette det er i overens-

stemmelse med den nationale forfatning", hvilket fik støtte fra Lord GREN-

FELL fra det britiske overhus og fra Kurt BODEWIG fra den tyske forbunds-

dag. Ben FAYOT fra Luxembourg var ikke parat til at give nationale parla-

menter en adgang til at lægge sag an ved EU-Domstolen og foreslog, at man

strøg hele sætningen. Resultatet af drøfte lsen blev, at eftersætningen kom til at

lyd: "når dette er muligt i henhold til den nationale forfatning", idet mødelede-

ren (det græske Europaudvalgs form and Dinos VRETTOS) fik den luxem-

bourgske delegation til at afholde sig fra at stemme (såkaldte konstruktiv af-

ståelse).

Det vedtagne bidrag fra COSAC

I punkt 3 roser man det fremragende arbejde, der indtil nu er udført af Præsi-

diet og medlemmerne af Konventet, og giver udtryk for, at den kommende re-

geringskonferencen bør baseres på resultatet af Konventets arbejde, samt at

forhandlingerne på regeringskonferencen om den nye traktat bør afsluttes in-

den den 31. december 2003 og underskrives før valgene til Europa-

Parlamentet i juni 2004.

I punkt 4 udtrykker man sin tilfredshed med en række af de resultatet, der

Fejl! Ukendt argument for parameter.

indtil nu er opnået i Konventet, og nævner i den forbindelse styrkelsen af de

nationale parlamenters rolle.

I punkt 7 opregner man en række punkter, hvor COSAC kunne ønske sig en

yderligere styrkelse af de nationale parlamenters rolle, bl.a. ved at man indfø-

jer en artikel i forfatningstraktaten indeholdende en definition af nærhedsprin-

cippet og en artikel om de nationale parlamenter rolle. Man støtter ideen om et

system med tidligt varsel, hvor det udløser et "gult kort", hvis en tredjedel af

de nationale parlamenter finder, at et givet lovforslag ikke er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Man går også ind for, at et nationalt parlament

(endda hvert kammer i et parlament med to kamre) skal kunne anlægge sag

ved EU-Domstolen, hvis det mener, at en vedtagen EU-lov krænker nærheds-

princippet. Man kræver bedre informati on i tide til de nationale parlamenter,

herunder officielle referater af forhandlingerne i Ministerrådet om lovgivning.

I øvrigt ønsker man, at COSAC's rollebliver klarere defineret i protokollen

om de nationale parlamenter, og at det nedfældes på skrift, at EU-institutio-

nerne bør tage hensyn til bidrag fra COSAC.

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 19469)