PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 340
Offentligt

PDF udgave (107 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 340)

(Offentligt)

_____________________________________________

SUU, Alm. del - bilag 825

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 1. september 2003

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

GATS - WTO og tjenesteydelser

I forbindelse med GATT’s

Uruguay-runde i 1994 og oprettelsen af Ver-

denshandels-organisationen WTO (World Trade Organisation) blev der

indgået den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser

(GATS), som er vedføjet som bilag 1B til WTO-aftalen. GATS-aftalen

var det første sæt regler og discipliner for regulering af den internationa-

le handel med tjenesteydelser, som der er opnået enighed om på multila-

teralt plan.

Selve aftalen er opdelt i afsnit, som bliver gennemgået nedenfor. GATS-

aftalen er indgået udfra erkendelsen af handlen med tjenesteydelsers

voksende betydning for vækst og udvi kling i verdensøkonomien. Hand-

len udgjorde i 2002 1.538 mia. USD, hvilket svarer til 20 pct. af ver-

denshandlen

. I forhold til den danske økonomi udgør tjenesteydelser

ca. en tredjedel af den samlede danske eksport.

Gennemgang af GATS-aftalen

GATS-aftalen baserer sig på 3 hovedelementer:

Rammeaftalen, indeholdende basisforpligtigelser, som alle medlems-

lande skal følge.

Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), trådte i kraft den 1. januar

1948. Siden da er der gennemført otte runder af multilaterale handelsforhandlinger med henblik

på at liberalisere verdenshandlen yderligere. Ved afslutningen af Uruguay-runden (den ottende

runde) blev GATT erstattet af WTO.

”KOM, lad os handle!, Dansk Industri, 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Nationale lister (planer), der indeholder specifikke fremtidige løfter

med hensyn til markedsadgang.

Bilag, der henvender sig specifikt til de enkelte servicesektorer.

I princippet kan GATS omfatte alle former for tjenesteydelser, bortset

fra tjenesteydelser forbundet med udøvelse af offentlig myndighed og

ydelser relateret til luftfartsrettigheder. Men det skal bemærkes, at be-

stemmelserne om markedsadgang og national behandling ikke er almin-

delige forpligtelser, men særlige forplig telser. Det betyder, at liberalise-

ringen inden for de enkelte kategorier af tjenesteydelser ikke forgår i

samme hastighed for alle WTO-lande, da medlemslandene kun er for-

pligtet til at yde andre lande adgang til dets marked i præcis det omfang

og indenfor præcis de sektorer, som de selv fastlægger i aftalen.

Denne tilgang til liberalisering indbærer følgende:

Medlemslande kan selv vælge hvilke kategorier eller underkategorier

af tjenesteydelser, de ønsker at liberalisere. Alle medlemslande er

forpligtet til at udarbejde nationale lister, men der er ingen krav om,

hvor omfattende de nationale lister skal være.

Medlemslande har mulighed for at begrænse omfanget af markeds-

adgang inden for de enkelte kategorier af tjenesteydelser, som er op-

ført på en national liste.

Medlemslande kan begrænse leveringsformen af en bestemt type tje-

nesteydelser i henhold til forpligtelserne i deres nationale lister.

Medlemslande kan vælge at indfør e overgangsordninger i forbindelse

med mestbegunstigelsesprincippet i op til 10 år.

GATS-aftalens del 1 definerer omfanget af service-aftalen, hvor tje-

nesteydelser er inddelt i 4 leveringsformer:

direkte eksport af tjenesteydelser, hvor serviceproduktet skifter lan-

degrænse,

tjenesteydelser udbudt i et land og konsumeret af kunder fra et et

andet land (ex. turisme),

udlandsinvesteringer, hvor tjenesteydelser kun kan tilbydes, hvis ud-

byderen fra et andet land er til stede (ex. bankvirksomhed)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flytning af producenter mellem landegrænser (ex. konstruktion og

konsulentvirksomhed).

(Løbenr. 24669)

-3-

Del 2 indeholder de generelle og overordnede forpligtigelser, herun-

der bestemmelser om :

Mestbegunstigelsesprincip

(MFN). Tjenesteydelser er underlagt

MFN-princippet, hvilket indebærer, at der ikke må forskelsbehandles

mellem producenter af tjenesterydelser. MFN-princippet gælder ikke

i fuld udstrækning, idet der i del 2 er taget hensyn til, at MFN for-

pligtigelse ikke kan overholdes inden for alle serviceområder. De en-

kelte lande forpligtiger sig samtidigt til at indikere hvilke områder,

der skal fritages fra MFN forpligtigelsen, og disse områder skal revi-

deres inden for en 5-årig periode. Der tages med andre ord hensyn til

medlemlandenes nationale bestemmelser.

Gennemsigtighed.

Medlemslandene er forpligtiget til at publicere

deres nationale love og reguleringer for service, der skal være offent-

lig tilgængelige.

U-landene.

U-landenes deltagelse i verdenshandlen skal lettes, bla.

ved at U-landes markedsadgang til enkelte sektorer skal liberaliseres.

Medlemslandene skal tage hensyn til U-landenes adgang til distribu-

tionskanaler, og U-landenes indenlandske servicekapacitet skal styr-

kes.

Nationale regulativer.

Medlemslandene skal sikre, at administratio-

nen af tjenesteydelsesområdet er objektiv, upartisk og uafhængig af

producenternes nationalitet. Medlemslandene skal revidere deres

administrative bestemmelser for tjenesteydelser, således at de ikke er

hindringer for handlen med tjenesteydelser over landengrænser. For-

pligtigelsen er grundlæggende for li beraliseringen af tjenesteydelser,

idet konsekvensen af de nuværende nationale re guleringer er en hin-

dring for en liberaliseret handel med tjenesteydelser.

Monopol producenter.

Medlemslandene skal sikre, at monopoler og

eksklusive producenter af service ikke misbruger deres position.

Forretningsprocedurer.

Medlemslandene skal eliminere forret-

ningsprocedurer, der begrænser konkurrencen med service og ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skrænker handlen med tjenesteydelser.

Subsidier.

Det erkendes, at subsidier under bestemte omstændighe-

der kan fordreje udfaldet af handlen med tjenesteydelser. Medlems-

landene skal indgå forhandlinger om gensidige aftaler for at undgå

handelsforvridende effekter.

Fravigelser fra aftale:

Medlemslandene kan fravige aftalen, når det

(Løbenr. 24669)

-4-

er nødvendigt at beskytte den offentlige moral, dyr, plante og menne-

skeliv eller sundhed.

Del 2 definerer også de situationer, hvor der er basis for en omgåelse af

ovennævnte forpligtigelser. GATS-aft alen kan ikke kræve, at medlems-

landene afkræves fortrolige oplysnin ger, informationer der går imod de

nationale lovgivninger eller som er i modstrid med den offentlige inte-

resse.

Del 3 omhandler de specifikke løfter/forpligtigelser, som de enkelte

lande indgår.

Denne del indeholder bestemmelser om markedsadgang og nationale be-

stemmelser, som ikke er generelle forpligtigelser, men løfter udfærdiget

i medlemslandenes nationale lister. Formålet med markedsadgangs be-

stemmelserne er en progressiv eliminering af følgende forhold: be-

grænsninger på antallet af serviceproducenter, begrænsninger på total-

værdien af servicetransakti oner eller totalantallet af service operationer,

og begrænsninger på antallet af beskæftigede i forbindelse med udøvelse

af tjenesteydelser.

Bestemmelserne om de nationale lister inderholder forpligtigelsen om, at

behandle udenlandske og indenlandske tjenesteydelser producenter ens -

dog med mulighed for forskelsbehandling for at ligestille den udenland-

ske serviceproducent med den indenlandske serviceproducent. Resultatet

må i så fald ikke medføre, at den indenlandske producent får forbedret

konkurrenceforholdet i forhold til den udenlandske serviceproducent.

Del 4 danner grundlaget for en progressiv liberalisering af tjeneste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ydelser,

der skal opnås gennem forhandlingsrunder og gennem udvik-

lingen af de nationale planer, som skal resultere i et progressivt højere

niveau af liberalisering. Specifikt indebærer aftalen, at forhandlingerne

direkte skal reducere eller eliminere de effekter på handlen med tjene-

steydelser, der er i modstrid med opnåelsen af en effektiv markedad-

gang. Liberaliseringsprocessen skal tage hensyn til landenes førte politik

og udviklingsniveauet som helhed og i de enkelte sektorer. Efter hver

forhandlingsrunde skal der udstikkes guidelines og procedurer for libe-

raliseringen, og liberaliseringen skal være gradvist fr emskridende. De

enkelte medlemslande skal efter hver forhandlingsrunde udarbejde en li-

(Løbenr. 24669)

-5-

ste over de forpligtigelser, de er underlagt. Der er fast definerede ram-

mer for forpligtigelserne, f.eks. begrænsning i markedsadgang. Såfremt

forpligtigelser modificeres eller tilbagetrækkes, skal forhandlinger om

kompenserende foranstaltninger iværksættes.

Del 5 indeholder institutionelle bestemmelser, herunder bestemmel-

serne vedr. tvistbilæggelse i forhold til GATS-aftalen.

WTO’s tvistbilæggelsesmekanismen er et voldgiftslignende system, som

kan løse handelskonflikter og sikre, at medlemslandene overholder

WTO-reglerne. Såfremt et WTO medlemsland mener, at dets rettigheder

i henhold til aftalen er krænket, kan det forlange, at sagen kommer for et

WTO-panel. Panelet skal vurdere, om det indklagede land, har overtrådt

WTO-reglerne for eksempel ved retsstridigt at nægte adgang for uden-

landske tjenesteydelser. Dommerne i panelet er sagkyndige og uafhæn-

gige af parterne og de øvrige regeringer. Behandlingen af sager sker på

grundlag af en række retsgarantier og processuelle regler. Parterne i sa-

gen er forpligtet til at anerkende panelets afgørelse. En afgørelse kan

dog appelleres til WTO´s appelorgan, hvis afgørelse er bindende. Retter

et land sig ikke efter panelets afgørelse, er der mulighed for modaktioner

inden for samme sektor eller eventuelt inden for en anden sektor. På den

måde kan den krænkende stat blive mødt med samme våben, som det

selv har brugt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s kompetence

I henhold til EF-traktatens artikel 133 har EU

enekompetence

på det

handelspolitiske område, som bl.a. betyder, at Kommissionen forhandler

i WTO på vegne af medlemslandene efter mandat fra EU’s Ministerråd.

Derimod har EF-Domstolen, i en sag fra 1994 i forbindelse med indgåel-

se af aftaler på tjenesteydelsesområdet, begrænset EU’s kompetence i

forbindelse med indgåelse af aftaler vedr. tjenesteydelser og intellektuel

ejendomsret.

Men i Nice-traktaten, som trådte i kraft i februar 2003, blev EF-

traktatens art. 133 ændret, således at artiklen nu giver EU enekompe-

tence i forbindelse med handel med alle tjenesteydelser (samt handelsre-

laterede aspekter af intellektuel ejendomsret). Men det skal bemærkes, at

udvidelsen af art. 133, for så vidt det angår tjenesteydelser, er begræn-

(Løbenr. 24669)

-6-

set.

Ifølge traktaten kan en aftale ikke indgås af EU, hvis den indeholder be-

stemmelser, der overskrider EU’s interne beføjelser, især ved at medføre

en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser på et område, hvor traktaten udelukker en sådan harmonisering.

I den henseende er aftaler om handel med kulturelle og audiovisuelle

tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale

tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed stadig-

væk omfattet af

blandet kompetence

mellem Fællesskab et og dets med-

lemsstater. På områder, der er underlagt blandet kompetence, er EU’s

forhandlingsposition betinget af dels et mandat fra EU’s Ministerråd og

dels indgåelse af en fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. De

således forhandlede aftaler indgås i fællesskab af Fællesskabet og med-

lemsstaterne.

Grundlaget for EU’s nuværende forhandlingsposition er fortsat de

rådskonkonklusioner, det blev vedtaget d. 26. oktober 1999

i forbindel-

se med forberedelserne til ministerkonferencen i Seattle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De igangværende GATS-forhandlinger

GATS-aftalen indeholdt en klausul om, at nye forhandlinger skulle ind-

ledes i januar 2000. Men først på WTO’s ministerkonference i Doha i

november 2001 blev forhandlinger om yderligere liberalisering af tjene-

steydelser genoptaget med henblik på at forhøje liberaliseringsniveauet

for handel med tjenesteydelser. Der blev skabt enighed om i Doha, at

udgangspunktet for forhandlinger skulle være, at medlemslande skal ud-

vide deres nationale lister (planer), mens de skal formindske de restrik-

tive virkninger af de allerede trufne liberaliseringer. Derudover blev det

besluttet, at WTO’s medlemmer skulle fremlægge krav til hinanden om

markedsadgang på tjenesteydelser.

EU’s forhandlingstilbud

EU fremsatte sit forhandlingstilbud i forbindelse med en yderligere libe-

ralisering af tjenesteydelser i foråret 2003

Europaudvalgets bilag Alm. del (1999-2000) 101

(Løbenr. 24669)

-7-

Ifølge regeringens notat til Folketingets Europaudvalg af den 9. juli

2003 (bilag 1164) fremgår det at:

”EU’s tilbud indeholder ikke noget, der underminerer offentlige tjene-

steydelser eller de enkelte WTO-medlemmers ret til at regulere tjeneste-

ydelser. EU har ikke afgivet tilbud indenfor sundhed og uddannelse, og

heller ikke indenfor audiovisuelle ydelser.”

Derimod har EU tilbudt at åbne en lang række servicesektorer fuldstæn-

digt for monopoler uden for EU. Det drejer sig blandt andet om: compu-

terservice, postvæsen, telekommunikati on, distribution, miljøservice, fi-

nansiel service, turisme og transport.

EU har modtaget krav fra en del af de øvrige WTO-medlemmer. Krave-

ne varierer betydeligt i omfang og detaljeringsgrad afhængig af landet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og de konkrete kommercielle interesser. Samlet set er der stillet krav til

EU om yderligere liberalisering i næ sten alle servicesektorer. Der er

modtaget omfattende krav fra udviklingslande og fra store industrilande.

Udviklingslandenes væsentligste inte resse ligger i at få bedre markeds-

adgang inden for ”midlertidig personbevægelse”. EU har søgt at imøde-

komme udviklingslandene ved at justere kravene efter landenes udvik-

lingsniveau.

Den næste Ministerkonference i WTO-regi finder sted d. 10.-14. sep-

tember 2003 i Cancún, Mexico. Der skal gøres status for forhandlinger-

ne i Doha, samt besluttes, om en række nye emne r skal være en del af

den videre forhandlingsdagsorden.

Med venlig hilsen,

Mongin Forrest

Yderligere oplysninger

WTO og Doha-udviklingsrunden

(Info-note - bilag 309 (2002-03) )

(Løbenr. 24669)

-8-

http://euo.dk/folketinget/europaudvalget/info-noter/samtlige/20030309/

Kommissionens netsted om GATS:

http://www.europa.eu.int/comm/trade/issues/sectoral/services/index_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 24669)