PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 355
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 19. september 2003

Folketingets repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Frygt for at Konventets forslag om juniorkom-

missærer vil svække Kommissionen

Europa-Kommissionen støtter nu en række mindre EU-landes krav om, at alle

EU-lande bør have én kommissær med stemmeret i fremtidens EU. Kommis-

sionens beslutningsevne og effektivitet skal til gengæld sikres ved, at det

overlades til mindre grupper af kommissærer eller enkeltkommissærer at træf-

fe hovedparten af beslutningerne.

Kommissionen afviser dermed forslaget fra Giscard d’Estaings Konvent om,

at man i fremtiden kun skal have en lille Kommission på 15 medlemmer flan-

keret af en række juniorkommissærer uden stemmeret, idet man frygter, at det

vil undergrave Kommissionens legitimitet i de enkelte medlemsstater.

Europa-Kommissionens synspunkter kom frem den 17. september, da den i en

ny rapport præsenterede sine synspunkter vedrørende Konventets udkast til

forfatningstraktat forud for forhandlingerne på den forestående regeringskon-

ference

. Kommissionens formand Romano Prodi blev ellers for nyligt kritise-

ret kraftigt af Europa-Parlamentet for bl.a. denne idé, da han luftede idéen før-

ste gang i Strasbourg for to uger siden.

I sin rapport foreslår Kommissionen desuden, at revisioner af forfatningstrak-

taten i fremtiden vil skulle foregå efter en forenklet procedure uden national

ratifikation, samt at brugen af kvalificeret flertal i Ministerrådet bør udvides i

forhold til Konventets forslag.

Endelig foreslår Kommissionen, at man får ryddet op i de eksisterende proto-

koller til traktaterne, herunder enkelte landes undtagelser fra EU-samarbejdet,

så de tilpasses til forfatningstraktatens nye retsorden.

I. Kommissionens sammensætning

Kommissionen mener, at Konventets forslag om en kommissionen opdelt i A

og B medlemmer med og uden stemmeret er

kompliceret, uklart og uoperatio-

nelt

og risikerer at blive en trussel mod Kommissionens legitimitet og effekti-

vitet. Kommissionen insisterer derfor på, at alle medlemslande i fremtiden

skal have én kommissær hver med lige rettigheder.

Se KOM(2003)548 af 17. september 2003. Rapporten er Kommissionens udtalelse til fordel for a f-

holdelsen af en regeringskonference jf. TEU artikel 48.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Til gengæld skal kun de vigtigste beslutninger træffes af det samlede kollegi-

um af kommissærer, mens resten kan vedtages af små grupper af kommissærer

eller af enkelte kommissærer på Kommissionens vegne. Endelig kan man som

i dag benytte sig af skriftlige procedurer. Kommissionen foreslår, at kommis-

sionsmedlemmerne opdeles i maksimum 7 grupper, som er inddelt efter fag-

områder. Hver kommissær må højst sidde i tre grupper. Kommissionens for-

mand sammensætter grupperne. Grupperne træffer beslutninger med et flertal

af deres medlemmer. De nærmere retningslinier for hvordan sådanne grupper

nedsættes og bemyndiges, samt hvornår en beslutning skal kunne sættes på det

samlede kollegiums dagsorden til beslutning, fastsættes i Kommissionens for-

retningsorden med 2/3 flertal

Allerede i dag bruger Kommissionen bemyndigelse og delegation

Ifølge Kommissionen er det allerede i dag kun et fåtal af Kommissionens be-

slutninger, som vedtages efter afstemninger i Kollegiet på dets ugentlige mø-

der. Kommissionen benytter sig i vidt omfang af både ”delegationsprocedu-

rer” og ”bemyndigelser”, hvor det overlades til en mindre gruppe af kommis-

særer eller en enkelt kommissær at udarbejde et forslag til EU-lovgivning.

Hertil kommer, at Kommissionen næsten aldrig foretager afstemninger. I 2002

foretog Kommissionen således kun 4 afstemninger i forbindelse med de 221

forslag, som Kommissionen vedtog efter mundtlige procedurer.

Vedtagelse af beslutninger i Kommissionen efter procedurer

2000

572 (5,8%)

3042 (30,7%)

6300 (63,5%)

0 (0%)

9914 (100%)

2001

426 (4,6%)

3009 (32,2%)

5893 (63,1%)

8 (0,1%)

9336 (100%)

2002

221 (2,4%)

2622 (28,7%)

3357 (36,7%)

2946 (32,2%)

9146 (100%)

2003 27/8

125 (2,3%)

1590 (29,2%)

1475 (27,1%)

2250 (41,4%)

5440 (100%)

Mundtlig procedure

Skriftlig procedure

Bemyndigelse

Delegation

I alt

II. Forenklede beslutningsprocedurer i EU:

Kommissionen frygter desuden, at det i fremtiden bliver for vanskeligt at træf-

fe beslutninger i et udvidet EU med 25-27 medlemslande.

Mere kvalificeret flertal

Kommissionen mener bl.a. ikke, at Konventets forfatningsudkast er gået langt

Ifølge Kommissionens forslag skal f.eks. det årlige lovgivningsprogram, EU -budgettet og det fi-

nansielle overslag besluttes af kollegiet. Formanden og grupperne skal des uden til enhver tid

kunne bede om at få forslag diskuteret af alle medlemmer. Endelig skal også enkelte medlemmer

kunne bede om at få beslutninger truffet af kollegiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

nok med overgangen til flertalsbeslutninger i Ministerrådet. Der er stadig for

mange beslutninger, der kræver enstemmighed. Kommissionen erkender, at

det bliver svært at komme videre med disse forhandlinger, men mener dog, at

der er områder, hvor man omgående bør acceptere kvalificeret flertal. Det

gælder f.eks.:

1) artikel III-10 om bekæmpelse af diskrimination på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, mv.,

2) artikel III-227 om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention,

3) artikel III 221 om finansielt samarbejde med tredjelande, samt visse speci-

fikke områder indenfor skatteområdet og socialsikring.

Endelig mener Kommissionen, at man også kan vælge enten at erstatte en-

stemmighed med et ”superkvalificeret flertal” eller simpelthen ”omdefinere”

enstemmighed, således at Rådet godt kan træffe beslutninger selv om 1-2

medlemmer skulle være imod - hvis blot sagen har fået tilstrækkelig tid til be-

handling i Rådet og Det Europæiske Råd.

Lettere at revidere traktater i fremtiden

Kommissionen frygter også, at det bliver for svært at revidere forfatningstrak-

taten i fremtidens udvidede EU. Kommissionen foreslår derfor en afskaffelse

af kravet om, at alle lande skal acceptere traktatændringer, samt at de nationa-

le parlamenter skal ratificere dem. I stedet foreslår Kommissionen en procedu-

re, der gør det muligt at ændre forfatningstraktaten med 5/6 flertal i Det Euro-

pæiske Råd efter godkendelse af Europa-Parlamentet og Kommissionen. Hvis

det handler om at give Unionen nye kompetencer eller ændre på den instituti-

onelle balance, skal der dog fortsat kunne mønstres enstemmighed blandt

medlemslandene, men der er fortsat intet krav om national ratifikation. Natio-

nale parlamenter bør i stedet inddrages forud for beslutningerne i Det Europæ-

iske Råd via deltagelsen i et Konvent.

III. Protokoller og undtagelser i forfatningstraktaten:

Kommissionen har også et bud på, hvad der skal ske med de ca. 30 juridisk

bindende protokoller, som i dag er tilknyttet traktaterne, men som Konventet

ikke nåede at se på. Kommissionen råder til, at man ikke blot overtager dem

som de står, men tilpasser dem til den nye retsorden, som er skabt med forfat-

ningstraktaten. Kommissionen nævner her specifikt protokol nr. 2 om integra-

tion af Schengen-reglerne i EU.

Nogle af disse protokoller er af generel natur, således som statutterne for Den

Europæiske Centralbank, Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Andre regulerer imidlertid helt specifikke emner eller fastslår enkelte med-

lemsstaters særlige forhold til dele af EU-samarbejdet som f.eks. protokol nr.

5 (1997) om de danske forbehold eller protokol nr. 4 (1997) om det bri-

tisk/irske forbehold over for deltagelsen i det overstatslige retlige samarbejde.

Kommissionen bemærker generelt om undtagelser, at det

ikke bør være muligt

at have sådanne, hvis de alene er baseret på forskelle i den retlige karakter af

en regel (International ret eller EU-ret). Undtagelser bør gå på, om man an-

vender eller ikke anvender reglens substans.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen