Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 4
Offentligt
1455337_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 4)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt
de danske medlemmer af Det Europæiske Konvent
Debat om form og indhold af et udbygget samarbejde mellem de
nationale parlamenter og
Europa-Parlamentet
Samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal udbygges, mener medlemmerne
af EU-Konventets arbejdsgruppe IV om de nationale parlamenters rolle. EU’s legitimitet over for borgerne
afhænger af, at de nationale parlamenter får en større ansvarsfølelse for de beslutninger, der træffes i EU,
og det får de kun, hvis samarbejdet intensiveres, lyder argumentet.
Arbejdsgruppens medlemmer er dog langtfra enige om form og indhold af et udbygget samarbejde. En
væsentlig årsag hertil er, at dette emne, som udtrykt af Lone Dybkjær, handler om magtbalancen mellem
de involverede institutioner på den europæiske scene. Uenigheden afspejles i de forslag, medlemmerne af
arbejdsgruppen bragte på banen, da de fremtidige rammer for interparlamentarisk samarbejde blev drøftet
på et møde i Bruxelles den 26. september 2002.
Forskellen på forslagene skyldes varierende forståelser hvad angår følgende:
• Hvilke funktioner skal løses i fællesskab mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet?
• Løses de fælles funktioner bedst ved oprettelse af et eller flere interparlamentariske fora?
• Er der brug for et forum alene for de nationale parlamenter?
Afhængigt af deres syn på disse spørgsmål foreslog medlemmerne af arbejdsgruppen forskellige
modeller for et fremtidigt COSAC og en eventuel ny Kongres. På mødet blev det også kort
drøftet, hvorvidt de nationale parlamenter skal have en særlig rolle i forbindelse med
beslutningsprocedurer for retsakter med hjemmel i artikel 308.
COSAC i fremtiden
Forslagene til COSAC i fremtiden spænder over følgende modeller:
• Et stort set uændret mandat.
• Et udvidet samarbejde, der inddrager Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters fagudvalg.
• Et samarbejde alene for de nationale parlamenter med mandat til at vælge Kommissionsformand og
til at kontrollere Rådet.
Den britiske europaparlamentariker Andrew DUFF (ELDR) gjorde sig til talsmand for, at
COSAC forbliver uændret, og at indsatsen for et styrket samarbejde i stedet sættes ind andre
steder. Duff påpegede, at COSAC er, og fortsat skal være, en netværksorganisation (hvilket er
en underdrivelse af dets mandat, der også giver kompetence til at afgive udtalelse). Enhver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455337_0002.png
ændring af COSAC skal betragtes som et seriøst forfatningsmæssigt forhold, som Konventet
alene kan træffe afgørelse om. Det gælder også ændring af navnet for COSAC, mente Duff. Det
danske COSAC-formandskabs forslag om at ændre navnet for COSAC til "The Forum of the
Parliaments" blev dog mødt positivt i de øvrige indlæg om dette emne.
Kimmo KILJUNEN fra det finske parlament erkendte, at COSAC i dag ikke er så effektivt, som
det kunne være. For at råde bod på det foreslog han, at COSAC fremover skal have til opgave at
gennemgå Kommissionens lovprogram og komme med udtalelse om dettes overholdelse af
nærhedsprincippet. Derudover skal COSAC på eget initiativ kunne afholde møder mellem
korresponderende fagudvalg i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Dette skal i
særlig gra d ske inden for områder, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
mente Kiljunen. Han blev støttet heri af HAENEL og LEKBERG fra henholdsvis det franske
Senat og det svenske parlament. Lekberg tilføjede, at COSAC desuden bør gå over til
kvalificerede flertalsbeslutninger, og at EU bør være forpligtet til at svare på udtalelser fra
COSAC.
Den tredje model for et fremtidigt COSAC blev foreslået af Lone DYBKJÆR, der mente, at
COSAC fremover skal bestå udelukkende af repræsentanter fra de nationale parlamenter. Dette
forslag følger tankegangen om at lade Europa-Parlamentet kontrollere Kommissionen og de
nationale parlamenter – som en kollektiv enhed – kontrollere Rådet. Dybkjær påpegede, at
Rådet har stadigt stigende indflydelse på lovgivningsprogrammet, og at det vil u il en
ukontrolleret enhed, medmindre de nationale parlamenter danner et effektivt kontrolsystem. Det
er særligt på udenrigspolitikken, at denne kontrol skal sættes ind, sagde hun. Derudover gentog
Dybkjær sit forslag fra sidste møde i arbejdsgruppen om at give de nationale parlamenter i
COSAC mandat til at udpege Kommissionsformanden. Med de gældende regler er
Kommissionen for afhængig af Rådet, hvilket destabiliserer magtbalancen, mente Dybkjær.
En ny kongres?
Der har tidligere været bred enighed i arbejdsgruppen om ikke at oprette et nyt andetkammer af nationale
parlamentarikere. I lyset af det synes der at være en relativt positiv indstilling i gruppen til forslaget fra
konventsformand Giscard d’Estaing om at oprette en "European Peoples Congres" med medlemmer fra
både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.
To forskelle i forhold til forslaget om oprettelse af et andetkammer må i den forbindelse tillægges
væsentlig betydning. For det første skal en Kongres ikke have nogen lovgivende kompetence. For det
andet skal repræsentanter fra Europa-Parlamentet deltage i Kongressen - i modsætning til det foreslåede
andetkammer.
Arbejdsgruppens formand, Gisela STUART, sagde på mødet, at jo mere hun tænker over forslaget om en
Kongres, desto større fordele kan hun se ved det. Hvis vi mener, der er behov for både et forum for de
nationale parlamenter alene og for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, er der brug for både
COSAC og Kongres, sagde Stuart.
Blandt de medlemmer, der talte for oprettelsen af en Kongres, var der bred enighed om, at denne skal
diskutere Unionens tilstand (The State of the Union), dvs. spørgsmål vedrørende udvidelse og forslag til
traktatændringer. Flere medlemmer foreslog derudover, at Kongressen skal udnævne formanden for
Kommissionen. KILJUNEN og HAENEL mente, at en Kongres vil fjerne behovet for COSAC, idet de i
givet fald foreslog, at man giver Kongressen de opgaver, som COSAC alternativt sku lle tage sig af. Det
drejer sig for dem primært om mandat til at gennemgå og kommentere Kommissionens lovprogram og til
på eget initiativ at afholde møder mellem tilsvarende fagudvalg i Europa-Parlamentet og de nationale
parlamenter (jf. deres forslag til nye opgaver til COSAC).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455337_0003.png
En ny Kongres skal ifølge forslagsstillerne ikke mødes oftere end højest en gang om året. De medlemmer,
der forestiller sig Kongressens funktion begrænset til kun at diskutere Unionens tilstand og udnævne
formanden for
Kommissionen, foreslog, at Kongressen mødes under højtidelige former blot hvert femte år. De
medlemmer, der vil give Kongressen flere løbende opgaver, forestillede sig møder i Kongressen
en gang om året - og eventuelt oftere møder i underliggende udvalg.
Nationale parlamenters rolle ved retsakter med hjemmel i art. 308 TEF
Arbejdsgruppen drøftede kort et spørgsmål stillet af en anden arbejdsgruppe om, hvorvidt de nationale
parlamenter skal have en særlig rolle i forbindelse med vedtagelse af retsakter med hjemmel i artikel 308
TEF. Der var bred enighed om, at de nationale parlamenter her skal kontrollere deres regeringer hjemme i
hovedstæderne, og at de til dette formål har brug for hurtig fremsendelse af forslag fra Kommissionen. Et
medlem foreslog at forpligte Kommissionen til at præcisere, hvor det påregnes at anvende artikel 308, og
at forklare, hvorfor det i det pågældende tilfælde er nødvendigt at gøre brug af denne artikel. De fleste
medlemmer, med undtagelse af Andrew DUFF, mente desuden, at det var nødvendigt fremover at
fastholde, at retsakter med hjemmel i artikel 308 skal vedtages med enstemmighed i Rådet.
Det videre arbejde
Arbejdsgruppens formand skal afgive en mundtlig foreløbig rapport for Konventet den 3. oktober. Denne
vil følge de konklusioner, der er at finde i det officielle referat fra dette arbejdsgruppemøde, som
konventssekretariatet udsendte mandag den 30. september. Skulle nogle medlemmer mene, at dette referat
ikke giver et fyldestgørende billede af gruppens arbejde, er de velkomne til at sende meddelelse herom til
Stuart.
Ved arbejdsgruppens næste møde den 10. oktober skal et skriftligt udkast til slutrapport diskuteres. Den
endelige rapport vil imidlertid også tage højde for drøftelserne på COSAC-mødet i Købehavn den 17.-18.
oktober. Rapporten skal endeligt vedtages på arbejdsgruppens sidste møde den 22. oktober.
Med venlig hilsen
Jakob Møller Nielsen