PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 82
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 82)

(Offentligt)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Resumé af 12. samling i Det Europæiske

Konvent, den 5. – 6. december 2002

Kort resumé:

Debatten vedrørende rapporten om Forenkling af instrumenter og procedurer viste bred enighed om en

række forhold, og i Valéry GISCARD D’ESTAINGs opsummering af debatten fremhævede han at:

• der var stor enighed om at reducere antallet af retsinstrumenter til 5

• der var tilslutning til en ny terminologi for forordninger og direktiver, nemlig henholdsvis love og

rammelove, samt til de tre niveauer af EU-lovgivning, og begrebet uddelegeret lovgivning skulle

defineres,

• det skal afklares, på hvilke områder Rådet skal træffes beslutninger ved kvalificeret flertal.

Debatten vedrørende rapporten om Sikkerhed og retfærdighed viste ligeledes bred enighed om

en række forhold, og Valéry GISCARD D’ESTAING fremhævede således:

• Der var bred enighed om at nedbryde søjlestrukturen, således at bestemmelserne i 3. søjle erstattes

med EU-love og EU-rammelove.

• Der var bred enighed om, at man skulle kunne træffe afgørelser ved brug af kvalificeret flertal og

fælles beslutningsprocedure vedr. visum, asyl og immigration.

• Der skal ske gensidig anerkendelse af retlige afgørelser i andre medlemsstater og ske en vis

tilnærmelse af landenes lovgivning for så vidt angår grænseoverskridende kriminalitet.

• Der skal indføres et solidaritetsprincip i traktaten med en rimelig byrdefordeling mellem landene i

forbindelse med den fælles grænsekontrol.

Indledning

Valéry GISCARD D’ESTAING bød velkommen til konventets 12. møde og gennemgik

dagsordenen for de 2 dages møder i Konventet. Herefter bød han velkommen til Konventets 2

ny medlemmer nemlig repræsentanten fra den franske regering Dominique de Villepin, som

samtidig er Frankrigs udenrigsminister, og den tyrkiske regeringsrepræsentant, som tillige har

været Tyrkiets udenrigsminister.

Kommissionens meddelelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herefter gav Valéry GISCARD D’ESTAING ordet til Romano PRODI, som fremlagde kommissionens

meddelelse om den institutionelle arkitektur. Prodi nævnte, at han var blevet slået af den fart, der har været

på arbejdet i konventet. Han forudså, at Konventet ville afsluttet sit arbejde i konsensus, hvilket slet ikke lå

i kortene, da konventet begyndte sit arbejde i februar. Overskriften for kommissionens meddelelse er

"Fred, frihed og solidaritet", og den skulle ikke udgøre et punktum for konventets drøftelser af den

europæiske fremtid, men derimod være et bidrag hertil.

Herefter redegjorde Prodi nærmere for indholdet af meddelelsen, som er resumeret i Info-note I 81.

Forenkling af instrumenter og procedurer – debat om rapporten fra

arbejdsgruppe IX

Dette dagsordenspunkt omfattede dels en redegørelse om arbejdet og konklusionerne i arbejdsgruppe IX´s

rapport om Forenkling og dels en lang diskussion af rapporten.

Rapporten om Forenkling

Hovedkonklusionerne fra arbejdsgruppe IX om Forenkling blev præsenteret af arbejdsgruppens formand

Giuliano AMATO, der indledte med at sige, at intet er som så kompliceret som forenkling. Arbejdet i

arbejdsgruppen var således ikke et stykke teknisk arbejde, men en operation, der har betydelige

følgevirkninger, og som hænger direkte sammen med graden af demokrati i institutionerne.

Udgangspunktet for et nyt EU-system måtte være, at det skulle være forståeligt for borgerne, og at det

skulle kunne gennemskues, så borgerne kan se, hvor problemerne er, og kan kritisere og kontrollere

systemet.

Amato fortsatte med at oplyse, at rapporten er opdelt i tre kapitler om henholdsvis:

1. Forenkling af EU´s retsakter

2. Ændring af hierarkiet i EU´s retsakter

3. Forenkling af de lovgivningsmæssige og de budgetmæssige procedurer

Det overordnede mål med rapporten er at reducere antallet at juridiske instrumenter fra 15 til 5

og antallet af lovgivningsmæssige procedurer fra 32 til 5. Gruppen foreslår således, at antallet af

EU´s juridiske instrumenter begrænses til følgende:

•

forordninger, som fremover kaldes EU-love

direktiver, som fremover kaldes EU-rammelove

beslutninger

henstillinger

udtalelser

EU-love, EU-rammelove og beslutninger skal være juridisk bindende, mens henstillinger og

udtalelser ikke skal være bindende. Love skal være almengyldige, bindende i alle enkeltheder

og umiddelbart anvendelige i alle medlemsstater. EU-rammelove skal først implementeres i

national lovgivning, før de får effekt. Beslutninger skal være retsakter, der er direkte

anvendelige for dem, de er rettet til.

Amato oplyste endvidere, at arbejdsgruppen foreslog, at hierarkiet i EU-lovgivningen gøres

klarere ved at kategorisere denne i følgende tre niveauer for retsakter:

• lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages af Ministerrådet og Europaparlamentet på grundlag af

traktaten,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• delegerede retsakter, der vedtages af Kommissionen med henblik på at udbygge de nærmere detaljer

eller tilpasse visse elementer i retsakten inden for rammerne af en bemyndigelse og

• gennemførelsesretsakter, der vedtages af Kommissionen for at iværksætte lovgivningsmæssige

retsakter, delegerede retsakter eller retsakter omhandlet i selve traktatteksten.

Formålet hermed var at afklare forskellen mellem de instrumenter, der bliver brugt af de

lovgivende og de udøvende myndigheder. Med dette hierarki af retsakter skulle lovgiver

tilskyndes til ikke at gå for meget ind i tekniske debatter, i og med at de delegerede retsakter

blev indført som instrument. Samtidig skulle lovgiver dog kunne kontrollere delegationen af

retsakter blandt andet gennem en effektiv "call-back"-mekanisme, hvorefter lovgiver kunne

tilbagekalde delegerede lovgivningsbeføjelser.

Vedrørende forenkling af de lovgivningsmæssige procedurer blev disse som nævnt foreslået

reduceret til fem. Al lovgivning anbefales herefter vedtaget efter den fælles

beslutningsprocedure med kvalificeret flertal i Ministerrådet. Her er Ministerrådet og Europa-

Parlamentet ligestillede lovgivere. Forligsudvalget foreslås sammensat mere fleksibelt og skal

bestå af et lige antal medlemmer fra henholdsvis Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Amato

understregede, at Ministerrådets medlemmer ikke må repræsenteres af embedsmænd, idet det er

imod de demokratiske spilleregler.

Samarbejdsprocedure foreslås endvidere afskaffet og erstattet af høringsproceduren eller af den

fælles beslutningsprocedure. Derimod foreslås proceduren med samstemmende udtalelse

opretholdt.

For så vidt angår budgetproceduren ønskede arbejdsgruppen at forenkle denne ved at opgive

sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter. Samtidig skulle princippet om

et enhedsbudget fastholdes. Den grundlæggende balance mellem Rådet og Parlamentet skulle

opretholdes ved, at Ministerrådet fik det sidste ord vedrørende fastlæggelsen af EU´s indtægter,

mens Europa-Parlamentet skulle have det sidste ord vedrørende fastlæggelsen af alle EU´s

udgifter.

Endelig understregede Amato vigtigheden af kvalitet i lovgivningen og transparens/åbenhed.

Amato opregnede tillige et antal emner, som faldt udenfor arbejdsgruppens kommissorium,

herunder spørgsmålene om "en organisk lov", komitologi, finansieringen af budgettet. Disse

emner fremgik af et bilag til arbejdsgruppens rapport, og de fortjente en nærmere drøftelse.

Debat om arbejdsgruppens rapport

Debatten afspejlede stor tilfredshed med rapporten og med Amatos ledelse af arbejdsgruppens

arbejde. Mange opfattede arbejdsgruppens arbejde som et meget vigtigt bidrag til en forenkling,

og som et væsentligt bidrag til at borgerne bedre vil kunne forstå EU-systemet. Alle talere

kunne støtte op om forenklingen af retsinstrumenterne, procedurerne og terminologien.

Delegerede retsakter

Mange talere kommenterede forslaget om en eventuel indførelse af delegerede retsakter. Før en

endelig stillingtagen hertil efterlyste flere talere en nærmere afklaring af, hvad delegeringen af

retsakter indebar. Gijs DE VRIES understregede vigtigheden at call-back mekanismen, hvis

delegerede retsakter skal anvendes. Han mente endvidere, at regelsættet kunne forenkles mere

end foreslået, samt at medlemslandene skulle have større spillerum i forbindelse med

gennemførelse af direktiver. Klaus HÄNSCH fra Europa-Parlamentet var meget positiv over for

ideen om delegerede retsakter, som ville indebære at Parlamentet ikke skulle beskæftige sig

med meget tekniske detaljer i direktiver. Han understregede dog ligeledes vigtigheden af en

call-back-mekanisme. Hannes FARNLEITNER mente af call-back mekanismen både skulle

kunne bruges af Rådet og af Parlamentet. Jens-Peter BONDE syntes, at det var et stort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremskridt, at terminologien blev forenklet, og at antallet af retsakter blev reduceret. Han mente

dog, at der skulle ske en yderligere forenkling, således at der fremover kun skulle være to typer

af EU-lovgivning, nemlig EU-love, som skulle være bindende, og EU-anbefalinger, som skulle

være vejledende. Derved ville borgene klart vide, om en lov var bindende eller ikke bindende.

Samtidig bemærkede han, at en delegation i forbindelse med delegerede retsakter altid

forudsatte at man kunne tilbagekalde bemyndigelsen.

Budgetprocedurer

Der var også bred støtte til afskaffelsen af sondringen mellem obligatoriske og ikke-

obligatoriske udgifter. Flere medlemmer udtrykte dog behov for yderligere debat om og arbejde

med budgetproceduren. Lamberto PINI talte for at indføre et enhedsbudget, idet det indebar en

god balance mellem Rådet og Parlamentet. Ivan KORCOK var ligeledes tilhænger af, at der

blev tilstræbt en balance mellem Rådet og Parlamentet i forbindelse med budgetproceduren.

Joachim WUERMELING ønskede oplyst, om der skulle være en vedvarende dialog mellem

Parlamentet og Rådet, eller om samarbejdet skulle være i form af, at Parlamentet blot kunne

forkaste eller tilslutte sig budgetforslaget. Guy ROSCHE understregede, at skattepolitik og

fiskale spørgsmål var meget følsomme spørgsmål, hvorfor disse spørgsmål måtte forblive

nationale kompetenceområder. Han mente i øvrigt, sondringen mellem obligatoriske og ikke-

obligatoriske udgifter ikke blot lod sig afskaffe. Henning CHRISTOPHERSEN fra den danske

regering mente ikke, at forslaget til budgetprocedure var tænkt tilstrækkeligt igennem, og han

var bekymret for, at medlemslandene mistede indflydelse. Ophævelsen af sondringen mellem

obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter var ikke juridisk begrundet. Han mente i stedet, at

Kommissionen skulle kunne stille forslag i budgetspørgsmål. Han var i øvrigt skuffet over, at

arbejdsgruppen ikke havde behandlet komitologispørgsmålet, som ikke er løst tilfredsstillende i

dag.

Afskaffelse af enstemmighed i Rådet

Mange talere støttede ligeledes afskaffelsen af enstemmighed i Rådet og indførelsen af

beslutningstagen ved kvalificeret flertal. Alain LAMMASSOURE anførte, at man havde været

12 år om at blive enige om en definition af syltetøj, og at det efter udvidelsen ville blive helt

umulig at nå til enighed. Han mente derfor, at enstemmighedsprincippet skulle afskaffes på alle

områder, hvilket blev støttet af Joschka FISCHER. Dominique de VILLEPIN henviste til sit

skriftige indlæg og understregede ligeledes, at han støttede afskaffelsen af enstemmighed, dog

således at enstemmigheden forsatte på ganske få områder, hvilket blev støttet af Alfonso

DASTIS. Henrik HOLOLEI støttede, at der var enkelte områder så som skat og socialpolitik,

hvor enstemmighed måtte opretholdes. Peter HAIN udtalte i overensstemmelse hermed, at man

aldrig ville kunne vinde et valg ved at sige til borgerne, at EU vil kunne træffe beslutninger på

skatteområdet.

Opsummering

Konventsformand Valéry GISCARD D’ESTAING opsummerede debatten og fremhævede i den

forbindelse, at

• der var stor enighed om at reducere antallet af retsinstrumenter til 5, hvilket indebar en stor

forenkling og langt større gennemsigtighed for borgerne,

• der var tilslutning til en ny terminologi for forordninger og direktiver, nemlig henholdsvis love og

rammelove,

• der var tilslutning til de tre niveauer af EU-lovgivning,

• der var behov for nærmere at definere uddelegeret lovgivning som begreb,

• komitologispørgsmålet ikke er tilstrækkelig belyst,

• anvendelsen af kvalificeret flertal synes at være ømtåleligt på flere områder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• det skal afklares, på hvilke områder Rådet skal træffes beslutninger ved kvalificeret flertal. Der vil

komme en debat i plenum herom.

Præsidiet ville herefter se på arbejdsgruppens rapport og iværksætte et redaktionsarbejde. Der

var endvidere flere spørgsmål, som burde debatteres endnu en gang.

EU´s optræden udadtil

Præsentation af Jean-Luc Dehaene

I sin præsentation af den foreløbige rapport fra arbejdsgruppe VII om EU´s optræden udadtil sagde Jean-

Luc DEHAENE indledningsvist, at arbejdsgruppens arbejde var præget af en konstruktiv holdning, idet

alle ønskede en effektiv union. Rapporten var endnu ikke helt færdig. Det var dog forventningen, at

rapporten lå klar den 16. december.

Dehaene sagde indledningsvist, at Europa har en rolle at spille internationalt, som en enhed. En kollektiv

aktion er mere effektiv, og Dehaene understregede vigtigheden af, at der er den politiske vilje til at udføre

en kollektiv aktion. Dehaene oplyste, at arbejdsgruppen var nået frem til konsensus på en række områder,

og at rapporten bestod af en tekst med målsætninger og principper for EU´s optræden udadtil.

For så vidt angår institutionelle spørgsmål havde arbejdsgruppen drøftet, hvorledes samarbejdet

institutionerne imellem blev forstærket. Gruppen foreslog derfor, at hr. FUSP og kommissæren for

eksterne forbindelser fremover blev sammensmeltet til en person med et dobbeltmandat dels fra Rådet og

dels fra Kommissionen, som skulle repræsentere Unionen i eksterne anliggender og have status af

vicepræsident for Kommissionen. Denne person skulle udpeges ved kvalificeret flertal af Det Europæiske

Råd og blive godkendt af Parlamentet og af formanden for Kommissionen. Personen skulle lede rådet for

eksterne anliggender og sikre kontinuitet i handlingerne i eksterne anliggender. Denne person skulle i

øvrigt have en initiativret på EU´s eksterne område.

Endvidere havde arbejdsgruppen overvejet muligheden af, at Ministerrådet for almindelige anliggender og

eksterne forbindelser skulle opdeles i to separate rådsformationer: et Råd for almindelige anliggender og et

Råd for eksterne forbindelser. Medlemslandene kunne så selv beslutte at sende den samme minister til

møderne i de to råd. Formanden for Rådet for eksterne forbindelser kunne blive den nyudpegede person

med dobbeltmandat, som ikke længere skulle være generalsekretær for Rådet.

Arbejdsgruppen drøftede tillige muligheden af for så vidt angår udenrigs- og sikkerhedspolitik at udvide

området for kvalificeret flertal, hvilket en stor del af arbejdsgruppens medlemmer gik ind for, fordi man

ellers frygtede, at der ikke ville kunne træffes effektive beslutninger. Således støttede en del medlemmer af

arbejdsgruppen, at en eventuel ny person med et dobbeltmandat kunne tage initiativer baseret på

kvalificeret flertal. Det blev dog foreslået af nogle medlemmer af arbejdsgruppen, at medlemsstaterne

måtte udstyres med en mulighed for at kunne sige fra, hvis der i EU blev truffet beslutninger, der

kolliderede med vitale nationale interesser.

Samtidig drøftede arbejdsgruppen finansieringen af den fælles udenrigspolitik, hvor flere anbefalede en

fremtidig budgetprocedure, som var tilpasset virkeligheden, og hvor midler kunne frigives tilstrækkelig

hurtigt. Det skulle således være mulig straks at anvende midler til ad hoc projekter, som opstod efter

vedtagelsen af budgettet.

Nogle medlemmer af arbejdsgruppen mente, at koordinationen i FN især i FN´s sikkerhedsråd kunne blive

mere effektiv. Det skulle tillades, at Unionen forhandlede med FN´s særorganisationer. Der var endvidere

enighed i arbejdsgruppen om, at de eksterne og interne tjenester skulle have afsat midler hver især, og at

det blev indarbejdet i traktaten, at en person med dobbeltmandat også fik en særlig udenrigstjenestegren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med eksterne repræsentationer. Det blev tillige foreslået, at Unionens delegationer blev ændret til egentlige

ambassader, som skulle arbejde for Unionens udenrigstjeneste. De EU-lande, der ikke selv var

repræsenteret i et land, kunne i givet fald benytte sig af Unionens repræsentation i landet.

Udenrigstjenesten kunne eventuelt suppleres med en egentlig diplomatskole, som supplerede

medlemslandenes diplomatuddannelse.

Under den efterfølgende korte debat af rapportens foreløbige konklusioner var der fra flere medlemmer af

Konventet tilslutning til en sammensmeltning af hr. FUSP og kommissæren for eksterne forbindelser til en

person med et dobbeltmandat dels fra Rådet og dels fra Kommissionen. Peter HAIN mente dog, at det ikke

var hensigtsmæssigt med en sådan sammensmeltning, idet dobbeltmandatet gjorde det vanskeligt at stille

ham til ansvar. Alfonso DASTIS mente ikke, at én person både kunne lede Rådet for eksterne anliggender

og samtidig sidde i Kommissionen. Reinhard BÖSCH var bekymret for, at der blev udviklet to

konkurrerende bureaukratier knyttet til henholdsvis Rådet og Kommissionen. Proinsias DE ROSSA fra det

irske parlament bemærkede, at en solidaritetsklausul kunne give problemer for neutrale lande og lande, der

ikke deltog i en fælles forsvarspolitik.

Forsvar

Præsentation af Michel Barnier

Præsentationen blev meget kort på grund af det fremskredne tidspunkt. I sin præsentation af den foreløbige

rapport fra arbejdsgruppe VIII om forsvar sagde Michel BARNIER indledningsvist, at der var enighed i

arbejdsgruppen om, at forsvaret skal koordineres effektivt, og at det politiske ansvar skal være klart

defineret. Det var væsentligt at kunne forsvare EU’s civilbefolkning og udsende styrker udenfor EU´s

territorium. Barnier redegjorde herefter kort for arbejdsgruppens følgende 5 hovedanbefalinger:

• effektiv og sammenhængende krisestyring

. Arbejdsgruppen var enig om behovet for hurtige og effektive krisestyringsprocedurer, herunder at

der var behov for en lokal krisestyringsstruktur

• de institutionelle rammer skal tilpasses og effektiviseres

, hvor en person bemyndiges til at forestå Unionens handlinger og koordineringen af

medlemslandenes indsatser.

• indførelse af en solidaritetsklausul

i traktaten, hvorefter Unionens instrumenter kan mobiliseres i form af en kollektiv respons for at

afværge en trussel mod civilbefolkningen, demokratiske institutioner m.v. fra en ikke statsligt

terrorist-enhed. Her skulle det overvejes at oprette en sammenslutning af nationale specialenheder til

bekæmpelse af kriser i medlemslandene.

• Petersborg-kriterierne skal opdateres,

så der bliver mere fleksibilitet i beslutningstagningen. Operationer bør kunne iværksættes med

enstemmighed med anvendelse af reglerne for konstruktiv afståelse.

• styrkelse af den militære kapacitet og beredskab

eventuelt ved oprettelsen af et Europæisk våbenagentur.

Barnier sagde afslutningsvist, at der ville blive redegjort nærmere for arbejdsgruppens endelige

rapport på næste konventsmøde den 20. december.

Sikkerhed og retfærdighed – debat om rapporten fra

arbejdsgruppe X

Rapporten om frihed, sikkerhed og retfærdighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

John BRUTON, formand for arbejdsgruppe X vedrørende Frihed, sikkerhed og retfærdighed, præsenterede

kort arbejdsgruppens rapport og sagde, at kampen mod international kriminalitet, terror samt spørgsmål om

asyl og immigration var områder, som borgerne i Europa forventede, at EU skulle løse. Det var meget

følsomme spørgsmål, som arbejdsgruppen havde drøftet. Arbejdsgruppen kom med et antal anbefalinger,

som kunne medvirke til en mere effektiv indsats på området.

Blandt de emner, arbejdsgruppen anbefalede, var bl.a., at

• søjlestrukturen nedbrydes, dog således at der opretholdes særordninger på enkelte områder

• på området for asyl- og flygtningepolitik skal Rådet kunne træffe afgørelser ved brug af kvalificeret

flertal og fælles beslutningsprocedure,

• der udarbejdes procedurer til bekæmpelse af transnational kriminalitet,

• for så vidt angår familieret skal der udarbejdes fælles EU-standarder,

• Domstolens kompetence skal udvides til at omfatte de områder, der nu er omfattet af 3. søjle,

• inddragelsen af nationale parlamenter skal forbedres ved en "early warning mechanism" og rapporter

fra "peer-reviews" til de nationale parlamenter,

• styrkelse af det operationelle samarbejde i forbindelse med kontrol ved medlemslandenes ydre

grænser samt ved udvikling af Europol´s og Eurojust´s opgaver og bemyndigelse,

• muligheden for en europæisk offentlig anklagemyndighed undersøges nærmere og

• der skabes en mere klar ansvarsfordeling mellem europæiske og nationale myndigheder, samt at

mulighederne for at forbedre samarbejdet mellem de nationale politi- og anklagemyndigheder

forbedres.

Debat om arbejdsgruppens rapport

Brutons præsentation blev fulgt op af en generel debat om rapporten.

Søjlestrukruren

Her var der bred enighed om at nedbryde søjlestrukturen. Paraskevas AVGERINOS sagde således, at det

kun er samarbejdet under søjle 1, der har fungeret. Så hvis man vil fremskridt, må søjlestrukturen

nedbrydes. António VITORINO og Mariette GIANNAKOU støttede ligeledes nedbrydelsen af

søjlestrukturen. William ABITOL var imod, at immigrationspolitik ikke længere skulle være et

mellemstatsligt anliggende, og anførte at det var væsentligt at opretholde enstemmighed om dette emne.

Jürgen MEYER pegede på, at et afkald på søjlestrukturen ikke betød, at man altid mente, at der skulle

træffes beslutninger ved kvalificeret flertal.

Tilnærmelse og gensidig anerkendelse

Der var ligeledes bred enighed om tilnærmelse af landenes strafferet. Antonio TAJANI mente, at et

europæisk samarbejde på strafferetsområdet forudsatte en tilnærmelse og gensidig anerkendelse, og

understregede at gensidig tillid mellem landene var en forudsætning for den gensidige anerkendelse.

António VITORINO mente endvidere, at tilnærmelse var en forudsætning for at politisamarbejdet kunne

fungere effektivt. Flere understregede dog, at "common law"-landene ville få problemer hermed. David

HEATHCOAT-AMORY gjorde således opmærksom på, at det i forbindelse med harmonisering og

tilnærmelse af landenes strafferet var væsentligt for legitimiteten af lovene, at de var forankret i de enkelte

lande. Andrew DUFF mente, at i stedet for tilnærmelse af lovgivning skulle de enkelte lande blive enige

om at lave årlige programmer for sammenhængende politik på området.

Solidarisk byrdefordeling og fælles grænsekontrol

Der var en meget bred tilslutning til en solidarisk byrdefordeling og fælles grænsekontrol, og emnet blev

berørt af flere talere. Alfonso DASTIS understregede således, at der skal være fælles kontrol med de ydre

grænser med fælles mål for kontrollen. Valdo SPINI var enig i, at det ikke kun skulle være de mest udsatte

lande, der skulle bære byrden ved bevogtning af grænser og illegal indvandring. Michael BREJC støttede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget om en solidarisk byrdefordeling i forbindelse med den fælles grænsekontrol. Her bemærkede Gijs

DE VRIES, at man nødvendigvis først måtte finde en nøgle, efter hvilken fordelingen af udgifterne skulle

ske. Genoweta GRABOWSKA var ligeledes positiv over for en solidarisk byrdefordeling af udgifterne i

forbindelse med grænsekontrol, men understregede at bevogtning af fællesskabets grænser var de enkelte

staters opgave, selv om der naturligvis kunne samarbejdes herom.

Kvalificeret flertal

Joschka FISCHER støttede, at man gik over til kvalificert flertal på flere områder. Erwin TEUFEL fra det

tyske parlament var enig i at overgå til den fælles beslutningsprocedure, men mente at det i en

overgangsperiode ville være nødvendigt at fastholde enstemmighedsprincippet. Der var ligeledes fra

Ernâni LOPES modstand mod at gå over til enstemmighed på alle områder.

Anklagemyndighed

Flere støttede oprettelsen af en fælles europæisk anklager, heriblandt VITORINO, Diego LOPES

GARRIDO og Neil MACCORMICK, mens blandt andre Francesco SPRONI og Baroness Patricia

SCOTLAND OF ASTHAL ikke kunne støtte dette forslag.

Valéry GISCARD D’ESTAING roste arbejdet i arbejdsgruppen, som vedrørte et meget vigtigt område i

borgernes daglige liv, og opsummerede debatten i salen som følger:

• Der var bred enighed om at nedbryde søjlestrukturen, således at bestemmelserne i 3. søjle erstattes

med EU-love og EU-rammelove.

• Der var bred enighed om, at der skal kunne træffes afgørelser ved brug af kvalificeret flertal og fælles

beslutningsprocedure angående visum, asyl og immigration. Der bør udarbejdes en liste over, hvad

der anses for at være grænseoverskridende kriminalitet. Eventuelt skal kvalificeret flertal kun

indføres gradvist.

• Der skal ske gensidig anerkendelse af retlige afgørelser i andre medlemsstater og ske en vis

tilnærmelse af landenes lovgivning inden for strafferet og straffeproces for så vidt angår

grænseoverskridende kriminalitet.

• Der skal indføres et solidaritetsprincip i traktaten med en rimelig byrdefordeling mellem landene i

forbindelse med den fælles grænsekontrol.

• Kommissionen skal kunne anlægge sager ved Domstolen.

• Det operationelle samarbejde skal udvikles blandt andet ved at Europol udbygges. Udviklingen af

Eurojust må ske etapevis, da der var nogle indvendinger herimod.

Socialt Europa

Nedsættelse af arbejdsgruppe XI vedrørende det sociale Europa

Valéry GISCARD D’ESTAING oplyste, at Konventet på mødet den 7. november havde ønsket at nedsætte en

arbejdsgruppe om det sociale Europa. Arbejdsgruppens formand var Giorgos KATIFORIS. Arbejdsgruppens mandat og

listen over medlemmer af arbejdsgruppen blev herefter godkendt. Det første møde i arbejdsgruppen blev holdt

umiddelbart efter afslutningen af konventsmødet. Arbejdsgruppens rapport skulle være færdig til konventsmødet den 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–7. februar 2003. De danske medlemmer af arbejdsgruppen er Henrik DAM-KRISTENSEN, Jens-Peter BONDE, Lone

DYBKJÆR og Helle THORNING SCHMIDT.

Herefter afsluttede formand Valéry GISCARD D’ESTAING mødet .

Med venlig hilsen

Eva Esmarch