Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 84
Offentligt
1455267_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 84)
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 140 (Løbenr. 7684)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Tilfredshed med det danske EU-formandskabs indsats for at styrke
arbejdsmarkedsparternes rolle i EU
Det danske formandskabs indsats for at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle i EU har gjort de andre
medlemslande opmærksomme på den danske model i udformningen af EU’s beskæftigelsespolitik. Det
sagde beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, efter et møde i Europa-Parlamentets udvalg om
beskæftigelse og sociale anliggender den 10. december. Her aflagde beskæftigelsesministeren og social- og
ligestillingsminister, Henriette Kjær, rapport om det danske formandskabs indsats på området.
Beskæftigelsesministeren udtalte:
"I Danmark har vi en stærk tradition for at inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af
beskæftigelsespolitikken. Og vi har draget den erfaring, at aftaler mellem parterne i mange tilfælde er
stærkere end diktater fra Folketinget. Det har flere af de andre medlemslande fået øjnene op for under det
danske formandskab".
De to ministre høstede stor ros fra udvalget for det danske formandskabs indsats. Der var enighed om, at
indsatsen lå i god forlængelse af de seneste års udvikling i EU hen imod stærkere forankring af
beskæftigelsespolitikken hos arbejdsmarkedets parter.
Det danske formandskabs indsats på beskæftigelses- og socialområdet har været struktureret under
overskriften: "Rummelighed gennem social dialog og partnerskab". Inden for begge politikområder har
formandskabet fremsat forslag, der indeholder styrkelse af arbejdsmarkedsparternes rolle på den
europæiske scene.
Topmøde mellem arbejdsmarkedets parter og stats- og regeringsledere sikret
På beskæftigelsesområdet har det danske formandskab arbejdet for at få vedtaget et forslag om at
formalisere det årlige sociale trepartstopmøde, sådan som det har væ
ret foreslået i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i både Laeken og Barcelona.
Kommissionen fremlagde den 26. juni 2002 et forslag om at etablere et socialt trepartstopmøde forud for
hvert forårstopmøde og at nedlægge Det Stående Udvalg for Beskæftigelse. Ifølge konklusionerne fra Det
Europæiske Råd lever dette udvalg ikke op til målsætningen om at etablere tætte kontakter mellem de
offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Det danske EU-formandskab har givet dette forslag høj prioritet, men der har vist sig at være en række
juridiske og institutionelle problemer, som man endnu ikke har kunnet afklare. Det største problem skyldes
uenighed mellem Rådets og Kommissionens juridiske tjenester om valg af retsgrundlag for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455267_0002.png
trepartstopmødet. Kommissionen foreslår at anvende artikel 202 som retsgrundlag, mens Rådets juridiske
tjeneste mener, at denne bestemmelse ikke kan anvendes, fordi den ikke tillægger Rådet ubegrænset
beslutningskompetence.
Kommissionens forslag kræver yderligere behandling og kan derfor ikke vedtages under dansk
formandskab. For at sikre fortsatte trepartstopmøder i den mellemliggende tid, vedtog Rådet den 3.
december et dansk kompromisforslag om at fortsætte møderne på uformel basis, indtil man har afklaret
problemerne i Kommissionens forslag. Rådet vedtog endvidere, at Det Stående Udvalg for Beskæftigelse
nedlægges, når Rådet har vedtaget Kommissionens forslag i sin endelige form.
Resolution om "Rummelighed gennem social dialog og partnerskab"
Også på socialområdet er der under det danske formandskab behandlet forslag, der indebærer styrkelse af
arbejdsmarkedsparternes rolle. Rådet har vedtaget en resolution, hvori målet om et "rummeligt
arbejdsmarked" forankres i opfordringer til forskellige aktører om at gøre en særlig indsats for at "fremme
den sociale dialog".
Kommissionen opfordres i resolutionen til at fremhæve gode eksempler på, hvor dialog og partnerskab har
været brugt til at fremme rummelighed. Medlemsstaterne opfordres til at gøre mere for at involvere alle
relevante parter i deres indsats for at fremme rummelighed, og herunder i udviklingen af deres nationale
handlingsplaner. Endeligt opfordres henholdsvis arbejdsmarkedets parter og de civile organisationer til at
videreudvikle og overveje nye initiativer til at fremme rummelighed inden for deres egne organisationer og
i dialog og samarbejde med andre.
Med venlig hilsen
Jakob Møller Nielsen