Europaudvalget 2002
KOM (2000) 0802
Offentligt
1443390_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.6.2002
KOM(2002) 313 endelig
2000/0326 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande og
dertil knyttede foranstaltninger
(forelagt af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 250, stk. 2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0002.png
BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet godkendte på sit plenarmøde den 14. juni 2001 Kommissionens forslag om
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fond for erstatning for
olieforurening i europæiske farvande og dertil knyttede foranstaltninger
1
med forbehold af en
række ændringsforslag. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget støttede i deres
udtalelser forslaget
2
.
Europa-Parlamentet støtter Kommissionens initiativ med henblik på at etablere en fond til at
forbedre erstatning til ofre for olieforurening i europæiske vande og at pålægge personer, som
har forårsaget eller bidraget til skaden ved grov uagtsomhed bøder. Kommissionen kan tilslutte
sig en række ændringsforslag, som tydeliggør teksten, forordningens anvendelsesområde, eller
som udgør redaktionelle forbedringer. Mange ændringsforslag udgør også en nyttig udbygning af
teksten. Dette vedrører tydeliggørelse af COPE-fondens art og aktiviteter, dens forbindelse til
IOPC-fonden, mulighederne for at yde forskudsbetaling og forberedelse af en rapport om
udviklingerne inden for erstatningsansvar på havet og erstatning på internationalt niveau.
Kommissionen kan dog ikke acceptere:
•
De ændringsforslag der søger at udvide COPE-fondens anvendelsesområde til at omfatte
andre former for forurening end olieforurening fra tankskibe. En forbedring af
erstatningsordningen vedrørende forurening forårsaget af farlige og giftige stoffer er i sig selv
et mål, som Kommissionen støtter, men den mener, at nærværende forordning ikke er
hensigtsmæssig i denne forbindelse. Formålet med COPE-fonden er at skabe endnu et
erstatningsplan i tilgift til den eksisterende internationale erstatningsordning, og således sikre
erstatning for kostbare ulykker i EU's vande. Den supplerer og bygger på den internationale
ordning ved at skabe et tredje niveau, som er nært forbundet med de to eksisterende niveauer
(CLC og IOPC fonden). Da den internationale ordning kun dækker forurening fra
olietankskibe må COPE-fonden også gøre dette. Da der ikke foreligger en international
ordning for bunkerolie og andre farlige stoffer, f.eks. kemiske stoffer, er det ikke muligt at
opbygge et lignende system for denne type forurening. Kommissionen er dog enig i, at der
er behov for så hurtigt som muligt at skabe en ordning, der sikrer ordentlig erstatning for
havforurening, der skyldes andre stoffer end olie.
•
De ændringsforslag, der sigter på at pålægge rederne en forpligtelse til at betale en del af
erstatningen. Disse ændringsforslag rejser problemer forbundet med international ret. Den
eksisterende internationale retlige ordning (CLC-konventionen) tillader ikke, at rederen
pålægges yderligere erstatningskrav. Kommissionen kan tilslutte sig målet på længere sigt,
dvs. at rederne bør yde et større bidrag til betalingen, navnlig hvis ulykken skyldes grov
forsømmelighed (Kommissionen har foreslået at behandle dette spørgsmål ved revision af det
internationale system), men at kræve, at rederne skal deltage i skadeserstatningen er i konflikt
med de internationale bestemmelser på nuværende tidspunkt. Kommissionens forslag
indeholder en bøde, som pålægges enhver part, der har forårsaget eller bidraget til ulykken
ved grov forsømmelighed med henblik på at gøre rederne mere ansvarsbevidste og gøre det
muligt at pålægge dem bøder ved forsømmelighed.
•
De ændringsforslag, der sigter på at øge deltagelse og rolle for de lokale repræsentanter for
den forurenede region i COPE-fondudvalgets procedurer, idet dette er et forvaltningsudvalg i
henhold til afgørelse 1999/468/EF. Der er ikke i afgørelsen om et forvaltningsudvalg taget
1
2
KOM(2000) 802endelig – 2000/0326 (COD) af 6. december 2000.
EFT C , , s. og EFT C , , s. .
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
højde for rådgivende personer eller høring af personer, der ikke er medlem af udvalget, idet
dette udvalg udelukkende består af medlemsstaternes repræsentanter. I betragtning af
udvalgets opgaver, som omfatter deltagelse i beslutningstræfningsprocessen om spørgsmål,
med betydelig retlige og økonomiske konsekvenser, er det vigtigt, at man følger
veletablerede procedurer med et solidt grundlag i fællesskabsret.
•
Ændringsforslag, der sigter på at udvide erstatning for miljøskader. Det er Kommissionens
opfattelse, at den internationale ordning (og således COPE-fonden) skal ændres for at udvide
dækningsområdet for miljøskader. To forskellige definitioner i den internationale ordning
og i COPE-fonden, som skal supplere førstnævnte, medfører alvorlige praktiske og retlige
komplikationer. Der kræves også betydelige ressourcer, hvis COPE-fonden skal vurdere
erstatningskravenes gyldighed, og der er behov for detaljerede retningslinjer for de former
for miljøskader, der skal erstattes og hvorledes. COPE-fonden er ikke egnet til at udføre
sådanne opgaver. Det, det drejer sig om, er at forbedre erstatning for miljøskader i lyset af
sammenlignelige ordninger, der etableres under fællesskabsret ved hjælp af ændringer til
den internationale ordning og således også COPE-fonden.
•
Det ændringsforslag, der går ud på at begrænse indsamling af midler til COPE-fonden fra et
år til seks måneder. Tanken bag dette er, at det medvirker til at fremskynde erstatning.
Kommissionen mener dog ikke at ændringsforslaget kan få denne virkning. Et erstatningskrav
kan ikke imødekommes, før det er vurderet, og et krav kan ikke vurderes, før det er indgivet.
Skadelidte har normalt behov for et vist tidsrum, før de kan evaluere deres tab. I betragtning
af den tid, der er påkrævet hertil, mener Kommissionen, at en tidsfrist på et år er tilstrækkelig,
og endog meget streng sammenlignet med den internationale ordning. Den begrænsede
merværdi af dette ændringsforslag må også vurderes i lyset af de vanskeligheder, modtagere
af olie har med at stille potentielt store beløb til rådighed med kort varsel.
•
Det ændringsforslag, er definerer udtrykker "bunkerolie". Udtrykket "bunkerolie"
anvendes ikke i forordningen, og en sådan definition er derfor unødvendig.
Kommissionen ændrer derfor sit forslag i overensstemmelse med traktatens artikel 250, stk. 2.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0004.png
2000/0326 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande og
dertil knyttede foranstaltninger
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80,
stk. 2 og artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
3
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
5
,
i henhold til proceduren i traktatens artikel 152
6
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Der er behov for at sikre, at der ydes
en så omfattende og
passende erstatning
som
muligt
til personer
eller organisationer,
der
direkte eller indirekte
lider skade
forårsaget for forurening hidrørende fra olie, der udflyder eller udtømmes fra
olietankskibe i europæiske farvande.
Den internationale ordning for erstatningsansvar for olieforurening fra skibe, som
fastlagt ved den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved
olieforurening fra 1992 og den internationale konvention om oprettelse af en
international fond for erstatning af skader ved olieforurening fra 1971, senest ændret
ved 1992-protokollen hertil, yder visse væsentlige garantier i så henseende.
Den maksimale erstatning, der ydes gennem den internationale ordning, anses for at
være utilstrækkelig til fuldt ud at kunne dække omkostningerne ved potentielle
olietankskibshændelser i Europa.
Et første skridt i retning af at forbedre beskyttelsen af skadelidte i tilfælde af olieudslip
i Europa vil være at indføre en væsentlig forhøjelse af det maksimale erstatningsbeløb,
der er til rådighed for sådanne udslip.
Dette kan gøres ved at supplere den
eksisterende internationale ordning ved at oprette en international supplerende
fond. Indtil en sådan international fond er fuldt operationel i alle berørte EU-
(2)
(3)
(4)
3
4
5
6
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0005.png
medlemsstater og giver tilstrækkelig beskyttelse for ulykker, der forekommer i
EU-vande, oprettes en europæisk fond.
Det kan gøres, ved at den internationale
ordning suppleres gennem oprettelse af en europæisk fond, som yder erstatning til
skadelidte, som ikke har kunnet opnå fuld erstatnings i henhold til den internationale
erstatningsordning, fordi det samlede beløb for anerkendte krav overstiger det
erstatningsbeløb, der er til rådighed efter fondskonventionen.
(5)
En europæisk fond for erstatning for olieforurening bør bygge på de samme regler,
principper og procedurer som IOPC-fonden, så der ikke opstår usikkerhed for
skadelidte, der ansøger om erstatning, og der undgås ineffektivitet eller gentagelse af
arbejdet inden for IOPC-fonden.
På baggrund af princippet om, at "forureneren betaler", bør udgifterne ved olieudslip
bæres af det erhverv, der er involveret i transport af olie ad søvejen.
Harmoniserede fælles foranstaltninger med henblik på at yde supplerende erstatning
for europæiske olieudslip vil betyde en fordeling af udgifterne ved sådanne olieudslip
på alle medlemsstater, der er kyststater.
En erstatningsfond (COPE-fonden), der omfatter hele Fællesskabet, og så bygger på
den eksisterende internationale ordning, er
på nuværende tidspunkt
den mest
effektive måde, hvorpå disse mål kan nås.
COPE-fonden skal have mulighed for at tilbagekræve sine udgifter fra de parter, der er
indblandet i olieforureningshændelser, i det omfang, dette er tilladet efter international
lovgivning.
Da de for gennemførelsen af nærværende forordning nødvendige foranstaltninger er
forvaltningsforanstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni
1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
7
, bør de vedtages efter
forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse.
Kommissionen vil, når tiden er
inde, undersøge mulighederne for at overdrage den daglige drift af COPE-fonden
til det europæiske søfartsikkerhedsagentur, når det oprettes ved
forordning/EF/XXXX
Da en passende erstatning til skadelidte ved olieudslip ikke nødvendigvis er et
tilstrækkeligt afskrækkende middel til at få individuelle operatører inden for
olietransport ad søvejen til at handle fornuftigt, er der behov for en særskilt
bestemmelse om en finansiel sanktion, som idømmes enhver person, som ved en
handling eller undladelse, som kan henføres til den pågældende som forsætlig eller
groft uagtsom, har bidraget til en hændelse.
På baggrund af subsidaritetsprincippet er Europa-Parlamentets og Rådets forordning
det bedst egnede retsinstrument, da den er bindende i alle enkeltheder og gælder
direkte i alle medlemsstater, og derfor mindsker risikoen for, at dette instrument
anvendes forskelligt i medlemsstaterne.
Samtidig med de foranstaltninger, der er indeholdt i denne forordning, bør der
foretages en revision af den eksisterende internationale erstatningsansvarsordning for
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
7
EFT L 184, 17.7.1999, s. 23.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0006.png
olieforurening, så der skabes en tættere forbindelse mellem de i olietransport ad
søvejen involverede parters ansvar og handlinger og deres erstatningsansvar. I
særdeleshed bør skibsejerens erstatningsansvar være ubegrænset, hvis det godtgøres,
at forureningsskaden skyldtes grov uagtsomhed fra dennes side, og
erstatningsordningen skulle ikke udtrykkeligt beskytte en række andre nøglepersoner,
der er beskæftiget med oliesøtransport, og erstatningen for skaden på miljøet som
sådan bør revideres og udvides på baggrund af tilsvarende erstatningsordninger, der er
gennemført i henhold til fællesskabslovgivningen;
desuden skal der gøres
fremskridt hen mod en ansvars- og erstatningsordning for skader i forbindelse
med transport af skadelig og farlige stoffer.
(13a) Denne forordning bør ændres i lyset af ændringer til den tilgrundlæggende
internationale erstatningsordning for olieforurening for at undgå
uoverensstemmelser mellem de to ordninger.
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Mål
Formålet med denne forordning er at sikre en passende erstatning for forureningsskader i EU-
farvande som følge af olietransport ad søvejen ved på fællesskabsplan at supplere den
eksisterende internationale erstatningsansvarsordning og indføre en finansiel sanktion, der
skal pålægges enhver person, som er blevet kendt skyldig i at have bidraget il en
olieforureningshændelse ved en handling eller undladelse, som kan henføres til den
pågældende som forsætlig eller groft uagtsom.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse:
1.
på forureningsskade, som er indtruffet:
(a)
(b)
på en medlemsstats territorium, herunder søterritoriet, og
inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet i
overensstemmelse med international lovgivning eller, hvis en kontraherende
stat ikke har oprettet en sådan zone, på et område fastlagt af staten i
overensstemmelse med international lovgivning, hvilket områder ligger udover
eller grænser op til denne stats søterritorium, og ikke strækker sig længere end
200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af den søterritorium måles;
2.
forebyggende forholdsregler, hvor de end tages, for at forhindre eller formindske
sådan skade.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning anvendes følgende definitioner:
1.
2.
"Ansvarskonventionen": den internationale konvention om det privatretlige ansvar
for skader ved olieforurening 1992.
"Fondskonventionen": den internationale konvention om oprettelse af en
international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1971, med de
ændringer, der fulgte af 1992-protokollen hertil.
"Olie": enhver bestandig mineralsk olie, der indeholder kulhydrat, såsom råolie,
brændselsolie, tung dieselolie og smøreolie, hvad enten den medtages om bord i
skibet som last eller i skibets brændselstank.
"Afgiftspligtig olie": råolie og brændselsolie således som defineret under a) og b)
nedenfor:
(a)
"Råolie": enhver blanding af flydende kulhydrater, der forekommer i naturlig
tilstand i jorden, uanset om den er behandlet med henblik på at gøre den egnet
til transport. Udtrykket omfatter også råolier, hvorfra visse
destillationsprodukter er blevet fjernet (undertiden benævnt "topped crudes")
eller hvortil visse destillationsprodukter er blevet tilsat (undertiden benævnt
"spiked crudes" eller "reconstituted crudes").
"Brændselsolie": tunge destillater eller rester af råolie eller blandinger af
sådanne produkter bestemt til brug som brændsel med henblik på frembringelse
af varme eller kraft og af en kvalitet svarende til "American Society for Testing
and Materials' Specification for Number Four Fuel Oil (Designation D 396-
69)", eller tungere.
3.
4.
(b)
5.
6.
"Ton": når det anvendes i forbindelse med olie, en metrisk ton.
"Terminal": ethvert anlæg for oplagring af olie i bulk, som kan modtage olie, der er
transporteret ad søvejen, herunder enhver ikke land-baseret installation, der er
forbundet med et sådant anlæg.
"Hændelse": enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme
oprindelse, og som forårsager forureningsskade eller fremkalder alvorlig og
overhængende fare for at forårsage en sådan skade. Hvor en hændelse består af en
række af begivenheder, skal den anses for at være indtruffet på tidspunktet for den
første af disse begivenheder.
"Person": enhver fysisk person eller sammenslutning af personer eller enhver juridisk
person på det offentligretlige eller privatretlige område, herunder medregnet en stat
og dens politiske underafdelinger.
"IOPC-fond": den fond, der er oprettet ved fondskonventionen.
7.
8.
9.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 4
Oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande
Hermed oprettes en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande, i det
følgende betegnet "COPE-fonden". Den skal have følgende formål:
(a)
(b)
at yde erstatning for forureningsskade i det omfang den beskyttelse, som gives ved
ansvarskonventionen og fondskonventionen, er utilstrækkelig og
at virke for de beslægtede formål, som er anført i denne forordning.
Artikel 5
Erstatning
1.
COPE-fonden skal yde erstatning til enhver person, de er berettiget til erstatning for
forureningsskade i henhold til fondskonventionen, såfremt den pågældende ikke har
kunnet opnå fuld eller passende erstatning for skaden i henhold til denne konvention,
på grund af at summen af de anerkendte krav overstiger det samlede til rådighed
værende erstatningsbeløb i henhold til fondskonventionen.
Bedømmelsen af, hvorvidt en person er berettiget til erstatning i henhold til
fondskonventionen, afgøres efter bestemmelserne i fondskonventionen og udføres i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt deri.
COPE-fonden udbetaler først erstatning, når Kommissionen har godkendt den i stk. 2
nævnte relevante bedømmelse, idet den handler i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 2.
Uanset stk. 1 og 2 kan Kommissionen beslutte, at den ikke vil udbetale erstatning til
ejeren, lederen eller driftslederen af det skib, der er indblandet i hændelsen eller til
deres repræsentanter. Tilsvarende kan Kommissionen beslutte, at den ikke vil
udbetale erstatning til enhver person, der er i et kontraktligt forhold med
transportøren i forbindelse med den transport, hvor hændelsen indtraf eller enhver
anden person, som direkte eller indirekte er involveret i den pågældende transport.
Kommissionen, der handler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, fastsætter,
hvilke fordringshavere der eventuelt falder ind under disse kategorier og træffer
tilsvarende beslutning.
Det samlede erstatningsbeløb, som COPE-fonden skal udbetale for hver enkelt
hændelse, begrænses således, at summen af dette beløb og det erstatningsbeløb, som
faktisk er betalt i henhold til ansvarskonventionen og fondskonventionen for
forureningsskade inden for denne forordnings anvendelsesområde, ikke overstiger 1
mia. EUR.
Såfremt summen af de anerkendte krav overstiger det samlede erstatningsbeløb, som
skal betales ifølge stk. 5, skal det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan
måde, at forholdet mellem hvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som
fordringshaver faktisk modtager i henhold til denne forordning, skal være det samme
for alle fordringshavere.
2.
3.
4.
5.
6.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0009.png
6 a.
COPE-fonden skal have mulighed for at foretage forskudsbetalinger til
skadelidte inden for en frist på seks måneder, efter at kravet er blevet godkendt
i henhold til stk. 2, se dog artikel 6.
Artikel 6
Afgifter for modtagere af olie
1.
Enhver person, som modtager afgiftspligtig olie i årlige mængder, der tilsammen
overstiger 150 000 tons, der har været transporteret til søs til havne eller terminaler
på en medlemsstats område, og som skal betale afgift til IOPC-fonden, skal betale
afgift til COPE-fonden.
Afgifterne opkræves kun efter en hændelse, der hører under denne forordnings
anvendelsesområde, og som overstiger eller truer med at overstige IOPC-fondens
maksimale erstatningsgrænser. Kommissionen træffer afgørelse om det samlede
afgiftsbeløb, der skal opkræves for hver af sådanne hændelser i overensstemmelse
med artikel 9, stk. 2. På grundlag af denne afgørelse beregner Kommissionen for
hver af de i stk. 1 omhandlede personer den pågældendes afgiftsbeløb på grundlag af
et fast beløb pr. ton afgiftspligtig olie, som disse personer har modtaget.
De i stk. 2 omhandlede beløb fremkommer ved at dividere det samlede afgiftsbeløb,
som kræves, med den samlede mængde af afgiftspligtig olie, der er modtaget i alle de
medlemsstater i det pågældende år.
Enhver medlemsstat skal sørge for, at enhver person, der modtager afgiftspligtig olie
inden for dens område i sådanne mængder, at han er afgiftspligtig til COPE-fonden,
bliver optaget på en liste, der oprettes og holdes a jour af Kommissionen i
overensstemmelse med nedenstående bestemmelser i denne artikel.
Hver medlemsstat meddeler Kommissionen navn og adresse på enhver person, som i
denne stat er afgiftspligtig til COPE-fonden i henhold til denne artikel såvel som
oplysninger om de mængder af afgiftspligtig olie, der i det forudgående kalenderår er
modtaget af hver sådan person.
Ved afgørelse af, hvilke personer der på et givet tidspunkt er afgiftspligtige til
COPE-fonden og, i påkommende tilfælde, ved fastsættelsen af de mængder olie, der
skal medtages i beregningen for hver sådan person ved beregningen af afgiftens
størrelse, skal de på listen optagne oplysninger anses som rigtige, indtil andet
bevises.
Afgifterne indbetales til Kommissionen
COPE-fonden,
og opkrævningen skal være
fuldstændig afsluttet senest et år efter, at Kommissionen har besluttet at opkræve
afgifterne.
De afgifter, der henvises til i denne artikel, skal udelukkende anvendes til erstatning
for forureningsskade som anført i artikel 5.
Et eventuelt overskydende afgiftsbeløb, som er opkrævet for en særlig hændelse, og
som ikke er blevet anvendt til erstatning for skade i forbindelse med den pågældende
hændelse eller ethvert umiddelbart relateret formål, skal returneres til den person,
som betalte afgiften, senest seks måneder efter afslutningen af
erstatningsbehandlingen af den pågældende hændelse.
9
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0010.png
10.
Hvis en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser over for COPE-fonden, og dette
medfører et økonomisk tab for COPE-fonden, skal den pågældende medlemsstat
erstatte COPE-fonden dette tab.
COPE-fondens finansielle ansvar i forbindelse med en given hændelse er
begrænset til de bidrag, de er indsamlet og modtaget i forbindelse med den
pågældende hændelse i overensstemmelse med denne artikel.
Artikel 7
Indtræden i rettigheder
11.
COPE-fonden indtræder med hensyn til ethvert erstatningsbeløb, som fonden har betalt i
henhold til artikel 5, i de rettigheder, som den person, der således har modtaget erstatning,
måtte have ifølge ansvarskonventionen eller fondskonventionen.
Artikel 8
Repræsentation og administration af COPE-fonden
1.
Kommissionen er repræsentant for COPE-fonden. I denne forbindelse udfører den de
opgaver, der er fastlagt i denne forordning eller som på anden måde er nødvendige,
for at COPE-fonden kan virke og fungere korrekt.
Følgende beslutninger i forbindelse med COPE-fondens virksomhed træffes af
Kommissionen, der handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 9, stk. 2:
a.
b.
fastsættelse af de afgifter, der skal opkræves i henhold til artikel 6;
godkendelse af den endelig betaling af krav i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 3 og beslutningstagning vedrørende fordelingen blandt fordringshavere af
det til rådighed værende erstatningsbeløb i henhold til artikel 5, stk. 6;
afgørelse om udbetaling til fordringshavere, som anført i artikel 5, stk. 4, og
fastsættelse af de vilkår og betingelser, hvorpå der skal foretages midlertidige
udbetalinger vedrørende krav med henblik på at sikre, at skadelidte får udbetalt
erstatning så hurtigt som muligt.
Artikel 9
Udvalg
1.
2.
Kommissionen bistås af et COPE-fondsudvalg, der består af repræsentanter for
medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 4 i afgørelse
1999/468/EF omhandlede forvaltningsprocedure anvendelse i overensstemmelse med
samme afgørelses artikel 7 og artikel 8.
Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på en måned.
2 a.
Kommissionen indsender en årsrapport om sine aktiviteter til Rådet og Europa-
Parlamentet.
10
2.
c.
d.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0011.png
Artikel 9 a
Samarbejde med IOPC-fonden
COPE-fonden skal i nært samarbejde med IOPC-fonden etablere klare administrative
regler for samarbejdet mellem de to fonde. Disse regler bygger på principperne om
gennemsigtighed, effektivitet og omkostningseffektivitet.
Artikel 10
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne skal fastlægge et system med finansielle sanktioner, som idømmes
enhver person, som ved en domstol er blevet kendt skyldig i ved en handling eller
undladelse, som kan henføres til den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom,
at have bidraget til en hændelse, der har forårsaget eller har truet med at forårsage
olieforurening i et område, der er nævnt i artikel 2, stk.1.
De i stk. 1 nævnte sanktioner berører ikke de berørte parters privatretlige ansvar, som
anført i denne forordning eller andetsteds og er uden forbindelse med den skade, som
hændelsen har forårsaget. De fastsættes på et tilstrækkeligt højt niveau til at få
personen til at afholde sig fra at begå eller fortsætte med at begå en overtrædelse.
Der kan ikke tegnes forsikring med de i stk. 1 nævnte sanktioner.
Den tiltalte skal have ret til at appellere de i stk. 1 nævnte sanktioner.
Artikel 10 a
Evaluering
1.
Kommissionen forelægger senest tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse
en beretning om situationen på internationalt plan med henblik på at forbedre
den internationale ansvars- og erstatningsordning. Beretningen vurderer særlig
fremskridt, hvad angår:
a.
b.
en udvidelse af skibsejerens
ansvarskonventionen
ansvar
inden
for
rammerne
af
2.
3.
4.
fjernelse fra artikel III.4.c i ansvarskonventionen af forbud mod
erstatningskrav for forureningsskade mod skibets befragter, leder eller
driftsleder
en forhøjelse af erstatningsbeløbene under IOPC-fonden
en udvidelse af erstatninger for miljøskade efter samme mønster som
lignende erstatningsordninger inden for fællesskabslovgivningen
iværksættelse af effektive ansvars- og erstatningsordninger for
forureningsskader, som ikke er omfattet af den eksisterende ordning, bl.a.
skader, der skyldes andre farlige og skadelige stoffer end olie og skader,
der forårsages af olie, der bruges til drift eller fremdrift af skibe,
uafhængig af skibets type eller størrelse.
c.
d.
e.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443390_0012.png
2.
Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er sket væsentlige forbedringer,
for så vidt angår stk. 1, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag
til fællesskabsbestemmelser med henblik på indførelse af en europæisk ansvars-
og erstatningsordning for havforurening.
Artikel 11
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den [12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
12