Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2002) 0092 Bilag 1
Offentligt
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 21. december 2004
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Hermed fremsendes til orientering henvendelse af 19. december 2004 fra
SSLUG, Digitalforbruger Danmark, IT-Politisk Forening, KLID, DKUUG samt
Prosa vedr. direktivforslag om patentering af software. KOM (2002) 0092.
Med venlig hilsen
Lone Boelt Møller,
udvalgssekretær.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Åbent brev til:
Folketinget
Att: EU-Udvalget
Regeringen
Att: Miljøministeren
Christiansborg
1240 København K
København, 2004-12-19
Opfordring til Regeringen og Folketinget vedrørende direktivforslaget om paten-
tering af software
I anledning af
* at det hollandske formadsskab giver modstridige oplysninger om hvorvidt det er
Rådet for Miljø eller Rådet for Landbrug og fiskeri som skal godkende den poli-
tiske fælles holdning om patenter på software som der blev stemt om i Rådet for
Konkurrenceevne den 18. maj 2004 [1].
* at De Faste Repræsentanters Komité, 1. afdeling (Coreper I) 15.
december 2004 godkendte en foreløblig dagsorden hvor softwarepatent-direktivet
vil blive vedtaget som A-punkt (uden afstemmning) på Rådsmøde 20.-21. december
2004 [2].
* at Ministerrådets begrundelser er faktuelt forkerte, f.eks.
påstanden om at flere af parlamentets forslag strider imod TRIPs-aftalen [3,4],
* at Polen den 17. november 2004 trak sin støtte til Rådets direktivforslag fra
den 18. maj 2004 tilbage [5],
* at den kvalificerede majoritet som blev opnået i Rådets afstemning den 18. maj
2004 ikke længere er demokratisk gyldig pga. de nye stemmevægte, som er trådt i
kraft fra 1. november 2004 [6],
* det hollandske parlament den 1. juli 2004 stemte med 3/4's flertal for at til-
bagetrække Hollands støtte for Rådets direktivforslag fra 18. maj 2004, idet det
konkluderede at det var en misrepræsentation at kalde det et kompromis [7]
* at det konservative tyske parti CDU/CSU den 19. oktober 2004 opfordrede den
tyske Bundestag til at udarbejde et nyt direktivforslag, der udgjorde et reelt
kompromis med EU parlamentet [8]
* at flertallet i Folketingets EU-udvalg valgte at støtte det tyske forslag der
definerede centrale begreber i direktivteksten, og som blev slettet umiddelbart
før afstemningen på ministerrådsmødet for konkurrenceevne den 18. maj 2004 [9]
Underskriverne af dette brev opfordrer derfor Regeringen til:
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
* at sørge for at direktivforslaget om softwarepatenter bliver diskuteret på mi-
nisterrådsmødet for konkurrenceevne, og at der holdes afstemning om forslaget
som et B-punkt,
* at forkaste forslaget, hvis det ikke har flertal i Folketinget, med det formål
at forstærke det europæiske demokrati ved at involvere Folketinget i beslut-
ningsprocessen.
Underskriverne af dette brev ønsker at Folketinget
* skaber klarhed om, i hvilken udstrækning direktivforslaget
indskrænker, udvider eller udgør status quo i forhold til
ikke kun patentloven som sådan, men også i forhold til EPOs
fortolkning af denne. F.eks. igennem en afprøvning af
patenteksempler taget fra EPOs nuværende praksis med patenter
på tekstbehandling, stavekontrol, financielle beregninger m.m.
* sikrer at der skabes en meningsfuld afgrænsning af muligheden for
patentering af hvad der alene udgør software, således at man ikke
kan krænke patenter ved alene at køre software på en datamaskine.
Artikel 2.a og 5.1 i Rådets direktivforslag skaber ikke en
meningsfuld afgrænsning.
* sikrer at interoperabilitet ikke hæmmes ved at patentlicenser
udgør en forudsætning for at implementere, bruge, distribuere og
videredistribuere software, der anvender standarder. Betragtningen
vedrørende "dominerende leverandør [der] nægter at give tilladelse
til anvendelse af en patenteret teknik" i Rådets direktivforslag
er utilstrækkelig.
* sikrer at forretningsmetoder, videnskabelige teorier og
matematiske metoder/algoritmer m.m. forbliver uden for det
patenterbare område, også når disse er implementeret på en
datamaskine. Artikel 2.b i Rådets direktivforslag forhindrer ikke
disse ikke-opfindelser i at have et "teknisk bidrag" når de
er implementeret på en datamaskine, og kræver direkte at
forretningsmetoder skal kunne patenteres når de har såkaldte
"yderligere tekniske effekter".
* sikrer at information omkring algoritmer frit kan distribueres i
enhver form, også som kildekode, uden at dette kan udgøre en
patentkrænkelse. Artikel 5.2 i Rådets direktivforslag gør det
til en patentkrænkelse at distribuere f.eks. kildekode, hvis
programmet krænker patenter når det køres.
* sikrer at der skabes et meningsfuldt kompromisforslag, der også
indeholder væsentlige punkter i Europaparlamentets direktivforslag
fra dets førstebehandling 24. september 2003 (f.eks ændringsforslag
36, 72, 76, 107, 108, 111 og 119).
Underskrifter:
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
134840_0004.png
SSLUG
Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en Linux-brugergruppe med 5.500 med-
lemmer. SSLUG's formål er at udbrede kendskabet til og brugen af det frie styre-
system Linux. Linux er i dag et af verdens hurtigst voksende styresystemer.
SSLUG's hjemmeside kan findes på:
http://www.sslug.dk/
Digital Forbruger Danmark
Digital Forbruger Danmark er en forening, der arbejder for at vi som forbrugere
som minimum bevarer vores rettigheder, i takt med at vores liv og forbrug bliver
mere digitaliseret.
Igennem oplysning, dialog og debat vil vi søge at give forbrugere og beslut-
ningstagere den nødvendige forståelse og indsigt i konsekvenserne af den tilta-
gende regulering og rettighedskrænkelser inden for det digitale samfund.
http://www.digitalforbruger.dk/
IT-politisk forening
IT-politisk forening er et forum skabt med henblik på at skabe debat og opmærk-
somhed omkring samfundsmæssige, IT-relaterede spørgsmål.
http://itpol.dk
KLID
Kommercielle Linux-interessenter I Danmark
http://klid.dk
Kontaktperson: Keld Simonsen [email protected]
DKUUG
Dansk Unix-system Bruger Gruppe
http://www.dkuug.dk
PROSA
Forbundet af IT-professionelle
http://www.prosa.dk
Kontaktperson: Peter Ussing [email protected]
Referencer:
[1]
http://kwiki.ffii.org/Cons041217aEn
[2]
http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/04/st15/st15967.da04.pdf
[3]
http://kwiki.ffii.org/Cons041203En
[4]
http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/04/st11/st11979-ad01.da04.pdf
[5]
http://kwiki.ffii.org/PolandDoesNotSupportCouncilVersionEn
[6]
http://www.nosoftwarepatents.com/docs/041101qm.pdf
[7]
http://www.nosoftwarepatents.com/docs/(EN)1503941.pdf
[8]
http://kwiki.ffii.org/NlMot040701En
[9]
http://wiki.ael.be/index.php/V003.ogg
hilsen
Keld Simonsen
-4-