Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2002) 0092 Bilag 16
Offentligt
184438_0001.png
>Fra:
Peter Mogensen[SMTP:[email protected]]
>Sendt:
9. juni 2005 16:01:00
>Til:
EuropaUdvalget; Lone Dybkjær; Svend Auken; Morten Messerschmidt;
>
Anne Grete Holmsgaard
>Cc:
[email protected]; [email protected]
>Emne:
Kommentarer til debatten om softwarepatenter.
>Videresendt automatisk vha. en regel
>
Kære medlemmer af folketingets Europaudvalg,
Ang. Softwarepatent-direktivet,
I disse dage kan man opleve dele af dansk industri tale kraftigt imod det
kompromisforslag til et direktiv om softwarepatenter som den franske MEP Michel
Rocard har fremlagt i Europaparlamentet.
Der er dog flere ting de glemmer at sige.
Onsdag aften kunne man i DR P1's "Orientering" høre en debat Peter Lundsgaard,
administrerende direktør i internetfirmaet Jubii, teknologi-direktør hos B&O,
Peter Petersen og advokat Kim G. Hansen.
Peter Lundsgaard og Dansk Handel og Service er af den opfattelse, at der slet
ikke skal være patenter på software overhovedet. Peter Petersen ønsker derimod,
at B&O kan patentere sine rene softwareløsninger.
Kim G. Hansen fortalte - ganske korrekt - at ministerrådets direktivtekst som
B&O er tilhængere af er en harmonisering af den nuværende praksis. Hvad ikke
blev nævnt var, at denne praksis netop er gået for vidt i forhold til den
Europæiske patentkonvention og har udstedt talrige ulovlige patenter på "hvad
der alene udgør software", hvilket også erhvervsministeren for nylig har måtte
indrømme.
Diskussionen går i essensen på i hvilken grad software innovationer kan og skal
udgøre opfindelser, og derfor patenteres. Med EPOs nuværende praksis som
ministerrådet støtter kan nyttige effekter ved software innovationer i vid
udstrækning patenteres. Da rent software der kører på en PC har mange nyttige
effekter, kan man krænke patenter alene ved at køre software på en computer.
Europæisk patentlov, og specifikt dansk patentlov skriver "som opfindelse anses
især ikke hvad der alene udgør programmer for datamaskiner". Af denne grund er
der en stor usikkerhed om legaliteten af de softwarepatenter som EPO har
udstedt. Ministerrådets/EU kommissionens vil løse dette problem ved at erstatte
national patentlov med en kodificering af EPOs praksis. Rocards kompromis
forslag er et konkret forsøg på at definere en linie der skelner mellem nyttigt
nyt software ("rent software") og de tekniske opfindelser hvor software indgår
(computer-styrede opfindelser).
I ComputerWorld Online kan man i dag læse ITEKs Tom Togsverd kritisere Rocards
ændringsforslag:
"De virksomheder, der skaber noget originalt, er ikke lige så
beskyttet som håndværkere eller medicinalindustrien"
http://computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=28540
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
184438_0002.png
For det første kan man dårligt drage konklusioner om patenters nytte-effekt i
softwarebranchen ud fra erfaringer i medicinal-industrien, der er to brancher
med vidt forskellige karakteristiska i form af produktcyklus og
netværkseffekter.
For det andet er netop håndværkere beskyttet imod juridisk usikkerhed i deres
arbejde ved, at man ikke kan patentere den måde de løser problemerne på.
Indføres minsterrådets direktiv, vil det betyde, at tusindvis af selvstændige
softwareudviklere ikke længere kan garantere overfor dem selv og deres kunder at
deres produkter ikke krænker patenter. Det er bl.a. disse små virksomheder, der
er kimen til flere arbejdspladser. De lever bl.a. af at løse problemer.
Fuldstændig som en håndværker løser problemer. Hvis man krævede, at en
håndværker før han lavede noget først skulle sikre sig, at der ikke var nogen
patenter, der dækkede den måde han havde tænkt sig at løse problemet på, så
skulle man hurtigt få lukket nogle håndværker-virksomheder.
For en mere dybtgående introduktion til de konkurrence forvridende effekter af
softwarepatenter, læs kapitel 10 i Konkurrencestyrelsens
2005 redegørelse.
Togsverd hævder også:
"Hvis ikke virksomheder kan patentere, så kan de ikke få
venturekapital, og det vil koste arbejdspladser"
Venture-kapital er risiko-villig kapital og bør også indregne risikoen for at et
innovativt produkt aldrig kan markedsføres fordi det ikke kan realiseres uden at
krænke andre patenter. Dette er specielt et problem i softwarebranchen de et
softwareprodukt består af tusindvis små enkeltdele. Visse venture-selskaber har
set dette problem:
"Software Patents have not protected the Small inventor from the Big
Company -- instead they have made legal expertise an additional
barrier to entry into the software business. And they scare investors
like me out of investing in software businesses."
-- Laura Creighton
http://www.vrijschrift.org/swpat/030508_1/
Se også:
http://www.mysql.com/company/legal/patent_declaration.html
B&O hævder sammen med en gruppe andre virksomheder at Rocards ændringsforslag
vil forhindre dem i at patentere f.eks.
HiFi-forstærkere, der anvender software til at opnå en strømbesparende effekt.
Dette er forkert. Hvis iøvrigt B&Os teknologi realiserer en ny viden om at
kontrollere naturkræfter (her termodynamik og elektrisk
effektafsætning) vil der intet være ivejen for at opfindelsen kan patenteres
under Rocards ændringsforslag.
Derimod har B&O ret i, at de ikke vil kunne patentere den protokol som de
anvender til kommunikation over et netværk mellem forskellige computersystemer i
form af "Beolink". Det virker kortsynet af B&O at ønske at patentere en
kommunikationsprotokol med det ene formål at hindre interoperabilitet med
konkurrenter. Dette vil give f.eks. Microsoft præcis de samme muligheder med
deres "Windows Media Center" og dermed mulighed for at forhindre B&O og andre i
at integrere til Microsofts systemer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
184438_0003.png
Det er netop den slags kunstige barrierer for konkurrence vi ikke ønsker i det
indre marked. Det er beklageligt at hver gang EU forsøger at sikre den frie
konkurrence så lægger virksomheder, landbrug osv, i hvert land pres på deres
regering i sidste øjeblik og kræver undtagelser og udvandinger. Men det indre
market er til for EU-borgerne, ikke for at tilgodese enkelte virksomheder.
I sidste ende fører mere konkurrence på Europas indre marked til at Europa bedre
kan klare sig overfor USA og Japan.
Se konkurrencestyrelsens 2005 redegørelse.
m.v.h.
Peter Mogensen
http://digitalforbruger.dk/