Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2002) 0092 Bilag 2
Offentligt
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 3. marts 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad KOM (2002) 0092
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computer-implementerede
opfindelsers patenterbarhed
Hermed fremsendes til orientering henvendelse af 3. marts 2005 fra Prosa, It-
Politisk forening og Digital Forbruger Danmark vedr. direktivforslag om paten-
tering af software.
Prosa, It-Politisk forening og Digital Forbruger Danmark har foretræde for Eu-
ropaudvalget den 4. marts 2005 vedr. direktivforslaget om software.
Med venlig hilsen
Anne-Sofie Jensen,
udvalgssekretær.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
København, den 3. marts 2005
Til Folketingets Erhvervsudvalg og Europaudvalget
FRA PROSA, IT-POLITISK FORENING OG DIGITAL FORBRUGER DANMARK
- Danmark afgør om softwarepatentdirektivet bliver vedtaget.
Vi skal hermed opfordre Folketingets Europaudvalg til at pålægge regeringen at
softwarepatentdirektivet behandles som B-punkt.
Vi er overbeviste om at indførelsen af patenter på software vil være skadelige
for de fleste små og mellemstore virksomheder og hæmme udviklingen i
IT-branchen. Det vil svække Europas konkurrenceevne på softwareområdet.
Efter afstemningen d. 18 maj 2003 er der sået tvivl om landenes enighed, bl.a. blev
den hollandske minister underkendt af sit parlament.
Det folkevalgte Europa-parlament har anmodet EU-kommissionen om at starte direktivet
forfra. Kommissionen har ignoreret dette. Hvis man vil styrke det direkte
demokrati, så bør man bakke Parlamentet op, og kræve direktivet som et
B-punkt. Starter man forfra, får de nye medlemsstater også indflydelse på
direktivteksten.
Men uanset hvad man mener om patenter på software, må det være vigtigt, at de
europæiske borgere har tillid til beslutningsprocessen og føler, at EU-
kommissionen ikke tilsidesætter de politikere, som borgerne har valgt. Hvis
borgerne ikke har tillid til EU's beslutningsproces, risikerer man, at de
tager konsekvensen ved fremtidige folkeafstemninger om EU.
I Tyskland, Holland, Polen og Spanien har parlamenterne vedtaget resolutioner
som er stærkt kritiske over for direktivet. Man kan derfor regne med støtte fra disse
lande.
Vi finder det påfaldende, at så mange regeringer ikke engang vil diskutere et
forslag, som deres egne parlamenter har vedtaget resolutioner imod.
Ethvert ordentligt parlament bør derfor kræve direktivet som B-punkt. Derfor
bør Danmark kræve dette og ikke vente på at andre gør det for os. Det vil
starte en demokratisk proces, hvor de nye medlemslande er med til at udarbejde
direktivteksten.
Baggrund:
Kommissionen har ignoreret afgørende ændringer som blev vedtaget af
Europaparlamentet den 24/9-2003. Blandt disse ændringer er:
1) Kun tekniske opfindelser kan patenteres
En teknisk opfindelse kan realiseres ved hjælp af en computer der kører
software. "Teknisk" betyder "brug af kontrollerbare naturkræfter for at opnå
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forudsigelige resultater." (Art 2)
2) Databehandling er ikke teknik og kan ikke patenteres
Databehandling hører ikke til det teknologiske område (Art 3) og er derfor
ikke dækket af TRIPS aftalerne vedrørende patentering. Effektivisering af et
databehandlingssystem kan ikke patenteres. (Art 6)
3) Garanti for interoperabilitet
Brug af en patenteret teknik til at muliggøre kommunikation og udveksling af
data mellem forskellige computersystemer kan ikke være en overtrædelse af et
patent. (Art 9)
4) Ingen patentkrav på programmer.
Et patentkrav på et computerprogram er ikke tilladt, heller ikke hvis
programmet er på et medie (f.eks. en CDROM). Produktion, håndtering,
distribution og offentliggørelse af information kan aldrig udgøre en direkte
eller indirekte patentovertrædelse. (Art 7)
Punkt 1 fastholder den klassiske afgrænsning af hvad der kan patenteres;
nemlig at kun en ny viden om brugen af naturlove kan patenteres.
Software + computer + robot kan udgøre en opfindelse, mens man samtidig undgår
at forretningsmetoder kan patenteres, blot fordi de delvist udføres på en computer.
Punkt 2 fastslår at databehandling ikke er teknik og derfor ikke er omfattet
af TRIPS - aftalerne. Derved sikres det, at undtagelsen i dansk og europæisk
patentlov for "alene software" ikke undermineres ved at kalde
computerprogrammer for "tekniske".
Punkt 3 sikrer at man ikke kan bruge patenter til at hindre
interoperabilitet, der er afgørende for åbne standarder, der er essentielle for
infrastrukturen i informationssamfundet.
Punkt 4 betyder, at man kun kan gøre patentkrav gældende på et produkt i
brugssituationer. Derved sikres det at computerprogrammer og deres kildekode
kan distribueres uden at krænke patenter.
Peter Ussing, Formand, PROSA
Flemming Bjerke, Formand, IT-Politisk Forening
Peter Mogensen, Formand, Digital Forbruger Danmark
-3-