PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0124
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 6.3.2002

KOM(2002) 124 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD

Status over indførelsen af eurosedler og -mønter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD

Status over indførelsen af eurosedler og -mønter

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.4.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

4.1.

4.2.

4.3.

Indledning: overgangen til euro har været en stor succes ............................................ 4

Forløbet af transaktionerne .......................................................................................... 5

Status over transaktionerne i forbindelse med forhåndsdistribution og

videredistribution ......................................................................................................... 5

Forhåndsforsyning af bankerne.................................................................................... 5

Videredistribution til de erhvervsdrivende................................................................... 7

Forhåndsdistribution af mønter til borgerne ................................................................ 8

Samlet status over forhåndsdistributionen ................................................................... 9

Distribution af sedler og mønter i januar 2002 ............................................................ 9

Forsyning med sedler via pengeautomater................................................................. 10

Hævning og veksling i pengeinstitutterne.................................................................. 10

De handlendes byttepenge.......................................................................................... 11

Anvendelse af euro ved kontantbetalinger................................................................. 11

Indlevering af de gamle nationale valutaer ................................................................ 12

Andre spørgsmål i forbindelse med indførelsen af eurosedler og -mønter................ 14

Prisstabilitet i forbindelse med overgangen til euro................................................... 14

Transaktionernes sikkerhed........................................................................................ 15

Kvaliteten af eurosedler og -mønter........................................................................... 15

Forfalskning ............................................................................................................... 16

Tilpasning af salgsautomater...................................................................................... 16

Indførelse af euroen i redjelande……………………………………………………17

Borgernes reaktioner på euroen ................................................................................. 18

Vurdering af effektiviteten af forberedelserne til indførelsen af euroen.................... 18

Borgernes fortrolighed med anvendelsen af euroen................................................... 18

Borgernes generelle vurdering af overgangen til euro............................................... 20

SMV'ernes omstilling til euroen ................................................................................ 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.

5.2.

5.3.

SMV'ernes forberedelse pr. 1. januar 2002................................................................ 22

De praktiske vanskeligheder i forbindelse med overgangen til euro ......................... 23

Samlet vurdering af overgangen til euro.................................................................... 23

Bilag ........................................................................................................................... 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

OVERGANGEN TIL EURO HAR VÆRET EN STOR SUCCES

Indførelsen af eurosedler og -mønter er den største pengeombytning i historien. EU har klaret

denne udfordring og sikret en problemfri overgang. De lande, der deltager, har fremstillet

15 mia. sedler og 51 mia. mønter og derefter i de første uger af 2002 distribueret ca.

8 mia. sedler og 38 mia. mønter til 218 000 banker og posthuse, 2,8 mio. handlende og

302 mio. borgere i tolv forskellige lande. De har ligeledes på få uger måttet trække en stor del

af de 9 mia. sedler og 107 mia. mønter i national valuta tilbage.

Denne store succes kan tilskrives den komptente og grundige forberedelse, som

medlemsstaterne, de europæiske institutioner (ECB og Europa-Kommissionen), de nationale

centralbanker, de finansielle institutioner, de erhvervsdrivende, ordensmagten,

pengetransportfirmaer har gennemført samt borgernes aktive og begejstrede deltagelse, uden

hvilken transaktionen og den hurtige distribution af euroen ikke ville have været mulig. De

europæiske borgere har accepteret den nye valuta hurtigt og med begejstring, og de købte i

vidt omfang møntsæt før den 1. januar og skaffede sig hurtigt eurosedler gennem

pengeautomater og banker. Fra uddannelse af kassemedarbejdere til særlige programmer for

svage befolkningsgrupper har der været tale om en systematisk forberedelse.

Medlemsstaternes finansministre har på afgørende vis støttet og stimuleret de økonomiske

aktører. Den Europæiske Centralbank har sikret en effektiv koordinering af de nationale

centralbankers indsats. Kommissionen har i hele processen spillet en vigtig igangsættende og

koordinerende rolle for deltagerlandenes indsats ved at målrette forberedelsen gennem

henstillinger og forslag (navnlig henstilling af 11. oktober 2000 og meddelelserne af

henholdsvis den 3. april og den 10. oktober 2001)

og etablere netværk bestående af de

nationale forvaltningers projektledere og finansministeriernes informationschefer.

Kommissionen har ligeledes været et centralt informationssted i hele overgangsperioden

takket være et europæisk net til hurtig varsling, som Kommissionen har oprettet.

For at forberede og ledsage denne transaktion er der gennemført særlig lange og omfattende

oplysningskampagner. Det samlede budget for perioden 1996-2001 for de nationale

oplysningskampagner, som er delvist medfinansieret af Europa-Kommissionen, andrager

321 mio. EUR. (dvs. 1,05 EUR pr. indbygger). Eurosystemet har ligeledes gennemført en

omfattende kompagne med et budget på 80 mio. EUR. Hvis man dertil lægger den indsats, der

er gjort af banker og faglige organisationer, er der i alt brugt over en halv mia. EUR til

oplysning af borgerne og de økonomiske aktører.

Denne betydelige indsats fra alle de økonomiske og institutionelle aktørers side har båret

frugt, idet overgangen til euroen er forløbet uden problemer. Pengeombytningen skete således

hurtigere end oprindelig forventet (Rådet havde i 1999 sat det som et mål at gennemføre

størstedelen af transaktionen på fjorten dage) men i overensstemmelse med forudsigelserne i

Kommissionens meddelelse fra oktober 2001, idet de fleste betalinger foregik i euro allerede

ved udgangen af den første uge af januar, og ved udgangen af den anden uge var der kun en

ubetydelig mængde nationale valutaer i omløb.

Ti år efter undertegnelsen af Maastricht-traktaten er euroen blevet en del af borgernes

dagligdag. Den succesfulde overgang viser institutionernes evne til at fuldføre et vanskeligt

projekt og er et optimistisk varsel for den fortsatte europæiske integration. Erfaringen er

Henholdsvis C (2000) 2985, KOM (2001) 190 og KOM (2001) 561.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligeledes en vigtig inspirationskilde for de kommende deltagerlande, hvor der er pustet nyt liv

i debatten om deltagelse i euroen.

Formålet med denne meddelelse er at give en detaljeret oversigt over transaktionerne i

forbindelse med den faktiske indførelse af euroen og resumere resultatet af eurobarometer-

undersøgelserne om, hvordan borgerne og virksomhederne opfatter overgangen til den nye

valuta. Følgende vil blive analyseret:

- forløbet af indførelsen af eurosedler og -mønter

- spørgsmål i forbindelse med eurosedler og -mønter (prisstabilitet, forfalskning, produktions-

kvalitet, transaktionernes sikkerhed og tilpasningen af salgsautomater)

- borgernes reaktion på eurosedler og -mønter

- de små og mellemstore virksomheders erfaringer med overgangen.

ORLØBET AF TRANSAKTIONERNE

Fire forhold kræver særlig opmærksomhed:

- forhåndsdistribution af eurosedler og -mønter og videredistribution

- udbredelse og distributionskanaler for den nye valuta i de første dage af 2002

- anvendelse af euroen ved kontantbetalinger

- tilbagetrækningen af de gamle nationale valutaer.

2.1.

Status over transaktionerne i forbindelse med forhåndsdistribution og

videredistribution

Det europæiske regelsæt gav mulighed for forhåndsdistribution og videredistribution af

eurosedler og -mønter til de erhvervsdrivende fra september 2001 og forhåndsforsyning af

privatpersoner med euromønter fra midten af december måned. Hver enkelt stat kunne

imidlertid frit fastsætte en startdato for transaktionerne inden for denne tidsramme.

2.1.1.

Forhåndsforsyning af bankerne

Forhåndsforsyningen af bankerne forløb uden problemer. Forhåndsforsyningen antog et

omfang, der i det store og hele svarede til forventningerne. Bankerne (og nu og da

posthusene) modtog fra september euromønter i Belgien, Irland, Frankrig, Italien og Portugal.

Fra samme tidspunkt modtog de i Tyskland, Spanien, Luxembourg, Østrig og Finland både

eurosedler og -mønter. De portugisiske banker modtog sedler fra oktober måned, og

Grækenland valgte i samme periode at distribuere sedler og mønter. De belgiske, spanske,

irske og italienske banker modtog sedler fra november måned, og de franske og nederlandske

banker i december.

De nederlandske banker kunne imidlertid efter anmodning få sedler tidligere. Banker og store

forretninger havde ligeledes en vis fleksibilitet i Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Den Europæiske Centralbank havde bankerne i alt pr. 31. december modtaget

132,1 mia. EUR i sedler, svarende til 21 % af den samlede produktion og 67 % af værdien af

seddelomløbet

. Disse gennemsnit dækker imidlertid over en meget mere kompleks situation,

idet bankernes ordrer i visse lande var meget store (f.eks. Grækenland, Irland, Østrig ...) og

mere beskedne i andre (f.eks. Frankrig, Spanien, Nederlandene), som det fremgår af

nedenstående to tabeller. Seddelforsyningerne gjorde det muligt at imødekomme næsten alle

ordrer.

100

IRL

FIN

Forhåndsdistribution af sedler

til banker i % af sedler i omløb

IRL

FIN

Forhåndsdistribution af sedler

til banker i % af produktionen

Forhåndsforsyningen af bankerne med mønter var forholdsmæssig meget større end

seddelforsyningen. Således modtog pengeinstitutterne mellem september og december, hvad

der svarer til 73 % af den samlede produktion (kvantitativt)

og 96,3 % af de mønter, der var i

omløb i midten af januar. Forskellen mellem staterne er ligeledes mindre. Bankernes ordrer er

generelt blevet imødekommet uden problemer.

I procent af værdien af de eurosedler, der var i omløb pr. 15. januar 2002.

Kilde: ECB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

120

100

IRL

P FIN

Forhåndsdistribution af

mønter til banker i % af

mønter i omløb

IRL

FIN

Forhåndsdistribution af mønter

til banker i % af produktionen

2.1.2.

Videredistribution til de erhvervsdrivende

GR SP IRL IT

PT FIN

Videredistribution i % af de

sedler, bankerne havde

modtaget

Videredistributionen af sedler begyndte i september i Tyskland, Luxembourg og Østrig, i

november i Irland og i december i de øvrige lande (mønterne var imidlertid til rådighed

allerede fra september i Irland, oktober i Italien og november i Grækenland). Den mulighed,

som ECB havde givet virksomhederne, for allerede fra september måned at lade sig

forhåndsforsyne med mindre mængder af sedler og mønter med henblik på at uddanne

kassemedarbejderne var ikke nogen stor succes, uden tvivl fordi der blev gjort meget lidt

reklame for denne mulighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som Kommissionen allerede nævnte i meddelelse af 10. oktober 2001

har deltagelsen af de

2,8 mio. erhvervsdrivende i euroområdet i videredistributionen i det store og hele været meget

uensartet. Det skyldes navnlig den hyppige mangel på tilskyndelsesforanstaltninger og visse

landes indførelse af uforholdsmæssigt store bøder i tilfælde af tab eller for tidlig udsendelse af

sedler. I gennemsnit har bankerne kun videredistribueret (udtrykt i værdi) 9 % af de modtagne

sedler

. Bortset fra Luxembourg er det interessant at konstatere, at de lande, der har opnået de

bedste resultater, er de lande, der har indført tilskyndelsesforanstaltninger og/eller nedsat de

logistiske krav (f.eks. Tyskland, Irland, Nederlandene, Østrig

). Antallet af forhåndsforsynede

erhvervsdrivende svinger meget fra land til land. Således er næsten alle irske

erhvervsdrivende og 90 % af de nederlandske erhvervsdrivende blevet forhåndsforsynet,

mens under 10 % af de italienske erhvervsdrivende er blevet forhåndsforsynet.

FIN

Videredistribution i % af de

mønter, bankerne havde

modtaget

Resultaterne er generelt en smule bedre for mønternes vedkommende. Her videredistribuerede

bankerne en stor mængde af de mønter, de lå inde med, dog med store forskelle fra land til

land.

2.1.3.

Forhåndsdistribution af mønter til borgerne

Alle lande solgte fra midten af december små møntsæt, hvis gennemsnitlige værdi var 10,71

EUR (værdierne svinger fra 3,88 EUR i Finland til 15,25 EUR i Frankrig). Det var borgernes

første fysiske kontakt med euroen, og møntsættene vakte stor begejstring i samtlige

deltagerlande. Der var en sådan trængsel i de første åbningstimer i banker, på posthuse og

andre salgssteder, at totredjedele af samtlige møntsæt blev solgt på under en uge, og der var i

visse lande udsolgt efter 48 timer.

KOM (2001) 561 endelig. Anden rapport om forberedelserne til indførelsen af eurosedler og -mønter.

Kilde: ECB. NB: Forsyningen af nogle af de store forretninger er da blevet foretaget direkte af landets

centralbank.

Eurosystemets oplysninger mangler for Frankrigs vedkommende, dvs. oplysninger om

videredistribution af sedler og videredistributionen af mønter i Frankrig, Spanien, Irland og Portugal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D EL E

F IRL I

L NL A

P FIN

Fremstillede møntsæt (mio.)

Solgte møntsæt (mio.)

De europæiske borgere købte i alt 150 329 000 møntsæt bestående af 4 280 585 000 mønter

(dvs. gennemsnitlig 14 mønter pr. person) til en samlet værdi af 1,65 mia. EUR. Det samlede

antal solgte møntsæt udgør 11 % af de euromønter, der var i omløb ved udgangen af januar

måned. I flere lande (Tyskland, Portugal, Finland, Luxembourg ...) var der en sådan

efterspørgsel, at bankerne fik tilladelse til selv at sammensætte møntsæt eller sælge af deres

lager af mønter. Resultatet af salget af møntsæt er således i det store og hele meget

tilfredsstillende. I alt blev 150 af de 192 mio. møntsæt solgt, dvs. gennemsnitlig 78 %.

I modsætning til den frygt, som nogle markedsdeltagere havde givet udtryk for, er det

interessant at bemærke, at ud over nogle enkelte eksempler på brug af mønter i automater,

respekterede borgerne fuldstændig forbudet mod at bruge mønterne før den 1. januar 2002.

Der er kun registreret 77 forsøg på brug af eurosedler og -mønter før den 1. januar 2002,

hvilket er et ganske ubetydeligt tal i forhold til de milliarder af eurosedler og -mønter, der var

udleveret.

2.1.4.

Samlet status over forhåndsdistributionen

Ifølge ECB blev der i alt forhåndsdistribueret 6 mia. sedler (svarende til 40 % af de

fremstillede sedler) til en samlet værdi af 132 mia. EUR og 37,5 mia. mønter (svarende til

73,5 % af de fremstillede mønter) til en samlet værdi af 12,4 mia. EUR.

Disse resultater er endnu mere slående, når de sammenlignes med den mængde euro, der var i

omløb i begyndelsen af februar 2002, idet gennemsnitlig 80 % af sedlerne (i mængde) og

97 % af mønterne anvendt til dette formål var blevet forhåndsdistribueret inden januar måned.

Forhåndsdistributionens heldige udfald var et afgørende bidrag til den hurtige start for

transaktioner i euro i begyndelsen af 2002.

2.2.

Distribution af sedler og mønter i januar 2002

Distributionen af den nye valuta er væsentligst sket ad tre kanaler

- hævning i pengeautomater

- hævning i pengeinstitutter (banker og posthuse)

Af andre kanaler kan f.eks. nævnes ugentlige kontantudbetalinger af sociale ydelser i Irland eller

kontantudbetalinger af pensioner i Italien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- byttepenge i forretninger.

2.2.1.

Forsyning med sedler via pengeautomater

Gennemsnitlig 80 % af automaterne var tilpasset euroen fra den 1. januar 2002. Transaktionen

forløb teknisk set godt

. Det gik meget stærkt i hele euroområdet fra 90 % den 2. januar til

97 % den 3. januar. Allerede fra den 4. januar blev der fra næsten alle automater kun

distribueret euro. Det skal bemærkes, at ikke-tilpassede automater ofte i de første dage

fortsatte med at distribuere den gamle nationale valuta - navnlig i Italien og Finland - hvilket

midlertidigt gjorde det vanskeligere for de handlende at give tilbage i euro.

100

Tilpasning af penge-

automater pr. 1. januar

Tilpasning af penge-

automater pr. 2. januar

Tilpasning af penge-

automater pr. 3. januar

F IRL

P FIN

Kilde: Finansministerierne.

Hævningerne i automaterne var meget betydelige i den første uge af januar på grund af

borgernes entusiasme og nysgerrighed over for den nye valuta. Samlet blev der i syv lande

(Nederlandene, Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Portugal og Belgien) foretaget over

25 mio. hævninger på 48 timer. Resultatet er navnlig bemærkelsesværdigt i Nederlandene,

hvor der i alt blev foretaget over 5 mio. hævninger den 1. og 2. januar (dvs. ca. hveranden

person på over 15 år foretog en hævning). Antallet af hævninger forblev højt i hele

euroområdet indtil midten af den anden uge i januar, hvor de begyndte at falde og derefter

igen fandt det normale niveau. Takket være den logistik, som bankerne havde indført, blev

der ikke konstateret alvorlige problemer med opfyldning af pengeautomaterne.

2.2.2.

Hævning og veksling i pengeinstitutterne

Normalt sikrer pengeautomaterne (udtrykt i mængde) ca. 70 % af forbrugernes forsyning med

sedler, og hævningerne i pengeinstitutterne spiller normalt en beskeden rolle. Det var ikke

tilfældet i de første ti dage af januar, idet forbrugerne henvendte sig massivt i de 218 000

banker og posthuse for at hæve euro eller veksle deres gamle nationale valuta, hvilket gav

anledning til køer. I flere lande (f.eks. Tyskland, Spanien...) var forsyningen med euro direkte

i banker og på posthuse endda mængdemæssigt større end forsyningen via automater.

Tilstrømningen begyndte allerede den 1. januar i de lande, hvor bankerne var åbne (Tyskland,

Spanien, Luxembourg) og begyndte først at falde tilbage til det normale niveau ved udgangen

af den anden uge. En række forbrugere henvendte sig ved skranken for at få vekslet små

De eneste registrerede hændelser var en blokering på 90 minutter af pengeautomaterne i Østrig den

2. januar og enkelte vanskeligheder i de første dage med distributionen af 5-eurosedler i 10 % af de

tyske pengeautomater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beløb. De lange køer fik nu og da visse banker til at begrænse vekslingen til deres egne

kunder.

2.2.3.

De handlendes byttepenge

At give tilbage udelukkende i euro betød i de første dage af 2002 en meget kraftig stigning i

de handlendes kassebeholdning, da de ikke kunne anvende den nationale valuta, forbrugerne

kom med, som byttepenge. Forretningerne, navnlig de store, overholdt stort set de europæiske

og nationale henstillinger om udelukkende at give tilbage i euro, selv om de små handlende i

de første dage ofte havde en tendens til at give tilbage i samme valuta, som den valuta

forbrugeren betalte med.

Forsyningen af de handlende med eurosedler og -mønter var stram i den første uge, da et stort

antal forbrugere betalte deres småindkøb med store sedler og på grund af begrænset kapacitet

hvad angår pengetransport (for de store forretningers vedkommende) og lange køer i bankerne

(for de små forretningers vedkommende). De 7 585 pengetransporter, der kører i euroområdet,

arbejdede således på højtryk for at undgå manglende forsyninger med euro. Takket være en

stor indsats fra bankernes og de erhvervsdrivendes side har der kun været få eksempler på

mangel på visse sedler eller mønter. Det har ikke været forstyrrende for handelen og kun

midlertidigt ændret byttepengenes sammensætning. Nogle stater har endvidere indført

mekanismer, der giver mulighed for afhjælpe en eventuel mangel på visse sedler og mønter.

Således modtog Portugals centralbank 30 mio. 10-eurosedler og 30 mio. 5-eurosedler fra

Eurosystemets centrale reserve, den spanske centralbank modtog ligeledes 37 mio.

10-eurosedler. Frankrig købte i midten af december 100 mio. 50-cent mønter i Spanien.

Kombinationen af disse tre kanaler (automater, banker og posthuse samt byttepenge)

muliggjorde en meget hurtig distribution af euroerne blandt hele befolkningen. Således havde

de fleste borgere allerede ved udgangen af den første uge i januar eurosedler og -mønter i

hånden.

2.3.

Anvendelse af euro ved kontantbetalinger

I de første dage af januar var der en midlertidig afbrydelse i forbrugernes forsyning med euro

og anvendelsen af euro i de løbende transaktioner. Borgerne forsøgte først at bruge de

nationale valutaer, før de brugte euro. Der kunne naturligvis kun være tale om et

overgangsfænomen, da automaterne og bankerne udleverede euro, og de handlende gav

tilbage i euro. Det økonomiske kredsløb løb således hurtigt tør for de gamle nationale

valutaer, og de handlende og bankerne spillede i den henseende rollen som "støvsugere".

Euroens andel af kontantbetalingerne lå i gennemsnit på omkring 20 % ved slutningen af den

2. januar, 40 % ved slutningen af den 3., 55 % ved slutningen af den 4., 66 % ved slutningen

af den 5., 75 % ved slutningen af den 7., 85 % ved slutningen af den 10., 92 % ved slutningen

af den 12. og 95 % ved slutningen af den 16. Denne meget hurtige stigning i betalingerne i

euro sammen med visse store forretningers særlige foranstaltninger (flere åbne kasser,

støttepersonale ved kasserne ...) gjorde det muligt at undgå lange køer i forretningerne.

Lørdag den 5. januar var i den henseende en nøgledag, men testen forløb vel i samtlige

deltagerlande med køer på et normalt niveau. Dette forhold ændredes ikke, da udsalget

begyndte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Euroens andel af de samlede kontantbetalinger

100

IRL

FIN

2. jan.

3. jan.

4. jan.

5. jan.

7. jan

8. jan.

10. jan.

Kilde : Finansministerierne og de store forretninger. Oplysningerne er vejledende.

Kontantbetalingernes andel af det samlede antal betalinger steg i de fleste deltagerlande i de

første to uger af januar, da forbrugerne forsøgte både at afsætte deres gamle nationale valutaer

og anvende euroen i praksis. Situationen begyndte at blive normaliseret i anden halvdel af

januar måned. Endelig har overgangen til eurosedler og -mønter ikke givet anledning til

særlige problemer. Konverteringen af konti, kort og betalingsterminaler forløb stort set

tilfredsstillende.

2.4.

Indlevering af de gamle nationale valutaer

Selv om distributionen af eurosedler og -mønter er fordelt på tre måneder, er indleveringen af

de nationale sedler og mønter stort set sket på nogle uger, hvilket betød store flaskehalse for

bankernes lagre og for pengetransporterne og store forsinkelser for sorteringen og optællingen

- navnlig for mønternes vedkommende - og dermed for de handlendes konti i bankerne og

bankernes konti i centralbanken.

Over en tredjedel af de sedler (udtrykt i værdi), der var i omløb den 31. december 2001, var

indleveret til nationalbankerne pr. 11. januar. 50 %-tærsklen blev overskredet ti dage senere

den 21. januar. Den 8. februar var næsten ¾ af sedlerne indleveret. Det faktiske omløb af de

gamle valutaer var i virkeligheden meget mindre, end tallene antyder, på grund af de fyldte

midlertidige lagre, der medførte store forsinkelser for centralbankernes optælling af sedler. Da

nogle af sentimentale grunde beholder gammel valuta samt på grund af tab og udenlandske

turisters besiddelser vil en del af sedlerne og navnlig mønterne formodentlig aldrig blive

indleveret. Man skal endvidere være opmærksom på, at den periode, i hvilken der kan

indleveres gammel valuta, er meget lang; den er endda for de fleste deltagerlandes

vedkommende ubegrænset, hvad angår sedler, hvis de indleveres i centralbankerne (se bilag).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indlevering af sedler i national valuta (udtrykt i værdi) i % af de sedler, der var i omløb

pr. 31. december

2. jan.

4. jan.

8. jan.

10. jan.

14. jan.

16. jan.

18. jan.

22. jan.

25. jan.

31. jan.

15. feb.

Indlevering af

sedler i national

valuta i % af sedler i

omløb pr.

31.12.2001

2. jan.

3. jan.

7. jan.

10. jan.

14. jan.

18. jan.

22. jan.

29. jan.

20. feb.

F IRL

P FIN

Indleveringen af mønter var generelt langsommere. Pr. 22. februar 2002 var således kun

27,9 % af de nationale mønter udtrykt i værdi (13,5 % i udtrykt i mængde) indleveret til

centralbanken

. På denne dato var en stor del af mønterne trukket tilbage fra det reelle omløb,

men de var oplagret og afventede sortering og optælling. Indsamlingen af mønter arrangeret

af velgørende organisationer er stadig i gang. Det skal bemærkes, at indsamlingen af

opsparede mønter, som en række deltagerlande organiserede i 2001, gav mulighed for at

indsamle (udtrykt i værdi) et beløb svarende til 9 % af de mønter, der var i omløb.

Kilde : Den Europæiske Centralbank.

En betydelig del af mønterne vil i øvrigt aldrig blive indleveret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationale mønter i omløb udtrykt i værdi (mio. EUR)

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

IRL

FIN

31. dec.

31. jan.

22. feb.

Indlevering af mønter i national valuta udtrykt i værdi (%)

IRL

FIN

8. feb.

22. feb.

For at lette indleveringerne har flere banker udvidet deres åbningstider for at muliggøre flere

pengetransporter.

NDRE SPØRGSMÅL

MØNTER

I FORBINDELSE MED INDFØRELSEN AF EUROSEDLER OG

Her melder sig spørgsmål vedrørende prisstabilitet, transaktionernes sikkerhed, kvaliteten af

sedler og mønter, forfalskning og tilpasning af automaterne.

3.1.

Prisstabilitet i forbindelse med overgangen til euro

Kommissionen havde frygtet, at hvis der ikke blev foretaget en hurtig statistisk opfølgning af

prisudviklingen, ville borgerne fejlagtigt få indtryk af, at der var tale om en generel

prisstigning i forbindelse med indførelsen af euroen. Denne frygt bekræftes i høj grad af

undersøgelserne blandt forbrugerorganisationer og ngo'ere og nettet "euro facile" samt

eurobarometer-undersøgelsen ved udgangen af januar

, idet 67 % af borgerne mener, at

Kilde: ECB.

Flash 121. "Euro attitudes in the euro zone", januar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

priserne oftest er blevet afrundet opad, 28 % at stigninger og fald går lige op, mens 1,9 %

mener, at priserne oftest er blevet afrundet nedad. De mest pessimistiske, hvad angår

prisstigninger, er tyskerne og franskmændene (76 %) fulgt af hollænderne (72 %) og irerne

(71 %). Portugal er det eneste land, hvor flertallet ikke (49 %) føler sig overbevist om, at

indførelsen af euroen har medført prisstigninger.

De oplysninger, som Eurostat offentliggjorde den 28. februar bekræfter, at der ikke har været

tale om en generel prisstigning i forbindelse med pengeombytningen. Således anslås det, at

overgangen til euroen har bidraget til den månedlige prisudvikling med mellem 0 % og

0,16 %. De prisstigninger, der er konstateret i forbindelse med euroen, er generelt set i

servicesektoren. Den årlige inflation steg ganske vist fra 2,0 % til 2,7 % fra december til

januar, men denne udvikling kan væsentligst tilskrives en kombination af stigende oliepriser

og stigende priser for frugt og grøntsager (på grund af dårligt vejr) og visse skatte- og

afgiftsstigninger.

I en eurobarometer-undersøgelse i midten af februar anførte 61 % af de små og mellemstore

virksomheder, at overgangen til euro havde været prisneutral for deres vedkommende, 24 %

havde hævet nogle priser og sænket andre. Det antal virksomheder, der anfører at have

afrundet nedad (6 %), er stort set det samme antal som dem, der anfører at have afrundet opad

(8 %).

De frivillige prisaftaler, bl.a. den europæiske aftale indgået på Kommissionens initiativ i april

2001, er stort set blevet respekteret.

3.2.

Transaktionernes sikkerhed

Transaktionernes sikkerhed har været meget tilfredsstillende hele vejen igennem. På trods af

et hidtil uset antal pengetransporter og en næsten fordobling af antallet af sedler og mønter

distribueret til de økonomiske aktører, har der været meget færre hændelser end normalt,

hvilket viser, at sikkerhedsforanstaltningerne har været effektive (eskorte ...).

Der blev kun konstateret 27 tyverier af eurosedler og 17 tyverier af euromønter fra september

til december 2001 (heraf næsten en tredjedel i Tyskland, hvor forhåndsdistributionen allerede

var begyndt i september måned). For sammenligningens skyld kan det nævnes, at der i 2000 i

alt var 5 184 bankrøverier i euroområdet

. Resultaterne, hvad angår beskyttelse af euroen,

kan således betragtes som usædvanlig gode.

3.3.

Kvaliteten af eurosedler og -mønter

Reglerne for kontrol med produktionskvaliteten af eurosedler og -mønter har vist sig særdeles

effektive. Der er kun set få tilfælde af forfalskning af nogle 5-eurosedler i Frankrig, 10-, 20-

og 500-eurosedler i Finland, 100-eurosedler i Grækenland og Bulgarien (fremstillet i

Nederlandene) og nogle 1-cent mønter i Italien, 20-cent mønter i Frankrig og 2-euromønter i

Østrig. Sandsynligheden for at modtage defekte euro er på under en ud af

femhundredemillioner for mønternes vedkommende og en ud af tohundredemillioner for

sedlernes vedkommende.

En tysk undersøgelse har rejst spørgsmålet om giftigheden af de pigmenter, der anvendes ved

fremstillingen af 10-eurosedler. De test, der er gennemført på foranledning af Den

Kilde:Den Europæiske Banksammenslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Centralbank, konkluderer, at der kun er tale om en sundhedsrisiko ved indtagelse

af over 400 10-eurosedler.

Forskellige undersøgelser har kritiseret tilstedeværelsen af nikkel i 1- og 2-euromønterne på

grund af den allergirisiko, der kan følge deraf. De videnskabelige undersøgelser, som blev

gennemført for nogle år siden på Europa-Kommissionens foranledning, har klart godtgjort, at

anvendelsen af nikkel i mønterne ikke har allergifremkaldende virkninger

3.4.

Forfalskning

De nye euromønter og -sedler er bedre beskyttet mod forfalskning end nogen af de gamle

nationale valutaer. En række specialister havde forudset forfalskninger af euroen allerede fra

den 1. januar, men det må konstateres, at der i hele januar måned ikke blev fundet et eneste

tilfælde. Der blev kun konstateret omkring halvtreds mindre forfalskninger (anvendelse af

fotokopierede sedler, scannede og derefter trykte sedler, sedler udklippet fra plakater ...) i

januar, hvilket er et usædvanlig lavt tal (i gennemsnit blev der opdaget 2000 kopier af

nationale sedler hver eneste dag i 2001). Resultatet er ligeledes meget tilfredsstillende for

mønternes vedkommende, idet der kun blev fundet to kopier af dårlig kvalitet i januar.

I de fleste tilfælde blev disse grove forfalskninger opdaget, inden pengene kom i omløb.

3.5.

Tilpasning af salgsautomater

På trods af Europa-Kommissionens gentagne advarsler undervurderede en række operatører af

salgsautomater i deres planer den hastighed, med hvilken den nye valuta blev udbredt, idet

man først havde regnet med at nå tærsklen på 50 % af betalingerne i euro i løbet af den tredje

uge af januar (mens det niveau blev nået allerede ved udgangen af den første uge). Det betød

hyppige omsætningstab og enkelte forsinkelser med tilpasningen af udstyret, som det på

grund af flaskehalse, hvad angår kvalificeret personale, viste sig at være vanskeligt at

indhente hurtigt.

Der skal mindes om, at euromønternes sammensætning blev fastlagt ved forordning af Det Europæiske

Råd i 1998 efter en omfattende debat. Nikkel var almindelig udbredt ved fremstillingen af de nationale

mønter i EU. Af tekniske grunde var det nødvendigt at anvende nikkel i 1- og 2-euromønter, da de

andre metaller ikke gav mulighed for at opnå samme kvalitet. 92 % af de euromønter, der er i omløb,

indeholder ikke nikkel, mens 75 % af de tidligere nationale mønter indeholdt dette metal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

04 01-

- 0

06 01- 2

- 0

08 01- 2

- 0

10 01- 2

- 0

12 01- 2

- 0

14 01- 2

- 0

16 01- 2

- 0

18 01- 2

- 0

20 01- 2

- 0

22 01- 2

- 0

24 01- 2

- 0

26 01- 2

- 0

28 01- 2

- 0

30 01- 2

-0 02

Tilpasning af

salgsautomater til

euro

Kilde : Finansministerierne. Oplysningerne er vejledende.

Der er indberettet nogle tilfælde af afvisning af mønter fremstillet i andre deltagerlande i

euroområdet i salgsautomaterne. Disse problemer skyldes en forkert indstilling af

automaterne, der er blevet testet udelukkende med de nationale serier og ikke med et

toleranceinterval, der dækker alle serierne i euroområdet.

3.6

Indførelse af euroen i tredjelande

Ifølge Den Europæiske Centralbank forsynede Eurosystemet i december 2001 26

centralbanker eller særlige finansieringsinstitutter

uden for euroområdet med ca.

4 mia. EUR. Der er desværre ingen oplysninger til rådighed om bankernes videredistribution,

der formodentlig har været den væsentligste forsyningskilde for finansieringsinstitutter i

tredjelande. Ifølge de oplysninger, som Kommissionens delegationer har modtaget i ca. fyrre

lande, var der eurosedler til rådighed allerede fra de første dage i januar. En række forbrugere

i kandidatlandene har været nysgerrige og har forsøgt at skaffe sig euro.

Mange sedler fra euroområdet, navnlig tyske, henlå eller blev brugt i de central- og

østeuropæiske lande. Der blev i 2001 påbegyndt en massiv indlevering af disse sedler, navnlig

via indskud på valutakonti

. Vekslinger og kontoindskud var ligeledes meget høje i første

uger af 2002. Ifølge oplysninger indsamlet af den europæiske sparekassesammenslutning

andrager indleveringerne af sedler i national valuta fra euroområdet til sammenslutningens

finansielle medlemsinstitutioner i de central- og østeuropæiske lande et beløb, der i alt svarer

til 333 mio. EUR. Det skal bemærkes, at borgerne har modtaget flere euro (udtrykt i værdi),

end de har indleveret i national valuta i Tjekkiet, Ungarn, Letland og Litauen. Derimod har de

polske borgere indleveret et større beløb i national valuta, end de har hævet i euro i Polen,

Albanien, Bulgarien og Slovakiet, uden at det kan fastslås, om vekslingen er sket til fordel for

den lokale valuta eller dollaren.

De banker, der er aktive på markedet for store sedler, kunne blive forhåndsforsynet direkte.

For eksempel var indlån på valutakonti i andet semester 2001 ifølge de berørte landes centralbanker på

omkring 400 mio. EUR i Kosovo (svarende til 25 % af Kosovos nominelle BNI) og på 3 mia. EUR i

Kroatien (svarende til 15 % af det kroatiske nominelle BNI).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORGERNES REAKTIONER PÅ EUROEN

Kommissionens eurobarometer-undersøgelse (spørgsmål stillet mellem den 21. og den

31. januar 2002) giver oplysninger om borgernes reaktion på euroen og påviser eventuelle

nationale forskelle. Resultaterne kan inddeles i fire kategorier :

4.1.

IRL

FIN

Meget godt forberedt

Ret godt forberedt

Vurdering af effektiviteten af forberedelserne til indførelsen af euroen

Gennemsnitlig trefjerdedele af borgerne mente at være godt eller meget godt forberedt den

1. januar 2002 (26 % meget godt forberedt, 48 % godt forberedt). De mest fortrøstningsfulde

er hollænderne (90 %), belgierne (85 %) og franskmændene (80 %). De mindst fortrøstnings-

fulde er portugiserne (62 %), spanierne (67 %), italienerne (67 %) og grækerne (67 %).

Selvstændige og ansatte (81 %) føler sig bedre forberedt end arbejdere (76 %) eller de ikke-

erhvervsaktive (66 %).

Vurderingen af oplysningsindsatsen er meget positiv. Ca. 58 % af borgerne mener, at den

tidlige overgang til euro på bankkonti bidrog til et bedre kendskab til den nye valuta. 59 % af

borgerne har samme mening om den tidlige overgang for fakturaer fra offentlige værker og

77 % om den dobbelte prisskiltning.

4.2.

Borgernes fortrolighed med anvendelsen af euroen

Ved udgangen af januar gav euroen endnu anledning til nogle vanskeligheder for hver femte

borger og mange vanskeligheder for hver femogtredivte borger (2,8 %). I otte lande (D, SP,

IT, L, NL, A, P og FIN) havde de fleste af de adspurgte ingen vanskeligheder. De to lande,

hvor befolkningen generelt siger at have flest vanskeligheder, er Frankrig (38 %) og Spanien

(25 %). Nederlandene skiller sig ud ved, at befolkningen stort set ingen vanskeligheder har

(3,2 %), hvilket formodentlig skyldes den store oplysningsindsats

. Kvinder har generelt flere

vanskeligheder end mænd (25 % mod 18 %). Samlet kan disse resultater betragtes som fine

for alle landes vedkommende.

Det nederlandske budget til oplysning i perioden 1996-2001 var på 67,7 mio. EUR, dvs. næsten 4,40

EUR pr. indbygger. Til sammenligning kan det nævnes, at det gennemsnitlige budget for

oplysningskampagner i euroområdet har været på 1,05 EUR pr. indbygger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål : Giver euroen i dag stadig anledning til mange vanskeligheder, nogle

vanskeligheder, få vanskeligheder eller ingen vanskeligheder overhovedet ?

N o g le v a n s k e lig h e d e r

M a n g e v a n s k e lig h e d e r

De fleste borgere (57 %) har ikke problemer med at genkende de forskellige euromønter eller

med at bruge dem (66 %). Kun i Irland anfører de fleste (55 %), at de har problemer med at

bruge euro. Personer på over 55 år (44 %) har generelt flere vanskeligheder med at genkende

euromønterne end personer på under 24 år (30 %).

Sedlerne giver generelt anledning til meget færre vanskeligheder end mønterne. Således har

93 % af borgerne ingen problemer med at identificere dem, og 91 % har ingen vanskeligheder

med at bruge dem.

Over ¾ af borgerne (77 %) har ikke indtryk af, at overgangen til euro har ændret deres

indkøbsmønster. En ud af syv (15 %) mener at have købt mindre, en ud af hver fjortende

mener at have købt mere. Irland skiller sig ud ved at have et stort antal forbrugere (37 %),

som mener at have ændret deres indkøbsmønster. Kvinder mener generelt hyppigere end

mænd at have ændret deres adfærd (24 % mod 19 %) væsentligst af forsigtighedsgrunde

(17,5 % mener at have købt mindre). Der er ingen nævneværdig forskel afhængig af alder

eller uddannelsesniveau.

Forbrugerne har stadig tit vanskeligt ved at huske priser i euro og forstå de nye værdier. Når

de køber ind, regner de fleste (45 %) fortsat priserne ud i deres nationale valuta, mens 35 %

regner i både national valuta og euro, og 18 % regner i euro. Irland og Portugal er de eneste to

lande, hvor de fleste borgere siger, at de regner i euro frem for national valuta. Generelt

regner mænd hyppigere i euro end kvinder (21 % mod 15 %), og personer på over 55 år

(23 %) hyppigere end personer på under 24 år (16 %).

FIN

IRL

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D EL E

F IRL I

L NL A

P FIN

Regner generelt i national

valuta

Regner generelt i euro

Borgerne anvender kun i begrænset omfang regnemaskiner og omregnere. 41 % bruger dem

aldrig, 34 % nogle gange, 15 % ofte og 10 % altid. Franskmændene (41 %), grækerne (35 %)

og irerne (34 %) skiller sig ud ved at have et stort antal borgere, der hyppigt eller altid

anvender regnemaskiner eller omregnere formodentlig på grund af den indviklede

omregningssats.

Når man spørger borgerne, om de fortsat ønsker dobbelt prisskiltning, svarer de fleste (54 %),

at de ønsker, at de handlende ophører med dobbelt prisskiltning, når perioden med to valutaer

er udløbet, at bankerne ophører med at angive modværdien i national valuta (59 %), og at

modværdien heller ikke bør angives på fakturaer (58 %). Resultaterne varierer imidlertid

mærkbart fra et land til et andet. De fleste franskmænd (64 %), irere (56 %), finner (56 %) og

spaniere (50 %) ønsker f.eks. fortsat dobbelt prisskiltning i forretningerne, mens de fleste

tyskere (65 %), hollændere (64 %), luxemburgere (64 %) og italienere (60 %) ikke ønsker det.

Der er ingen afgørende forskel i svarene efter alder eller uddannelsesniveau.

4.3.

Borgernes generelle vurdering af overgangen til euro

Omkring 60 % af borgerne mener, at overgangen til euro for dem personligt vil give flere

fordele end ulemper. Denne procent er meget høj i Luxembourg (79 %), Irland (75,8 %) og i

Portugal (71 %). Den er meget under gennemsnittet i to lande, nemlig Tyskland (49 %) og

Østrig (45 %). Personer på over 55 år (52 %) er langt mindre optimistiske end personer på

under 24 år (71 %). Næsten totredjedele af borgerne (64 %) anfører, at de føler sig mere som

europæere takket være euroen.

Vurderingen af indførelsen af eurosedler og -mønter er således særdeles positiv, idet over

80 % af borgerne mener, at den er forløbet godt eller meget godt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål: mener De, at overgangen til eurosedler og -mønter i Deres land er gået

meget godt, ret godt, ret dårligt eller meget dårligt ?

100

IR L

F IN

E r fo r lø b e r m e g e t g o d t

E r fo r lø b e t g o d t

Endelig siger over totredjedele af borgerne i euroområdet, at de personligt er tilfredse eller

meget tilfredse med, at euroen er blevet deres valuta, hvilket er et usædvanlig højt resultat, der

bekræfter de europæiske borgeres begejstring for deres valuta. Tyskland, Grækenland og

Østrig skiller sig ud ved at have flere utilfredse borgere end gennemsnittet, mens tilfredsheden

er særlig udbredt i Irland (85 %), Belgien (83 %), Italien (82 %) og Luxembourg (81 %).

Mænd (73 %) er gennemsnitlig mere tilfredse med valutaskiftet end kvinder (61 %), og

personer på under 24 år (78 %) mere tilfredse end personer på over 55 år (61 %).

Spørgsmål : Er De alt i alt personligt meget tilfreds, ret tilfreds, ret utilfreds eller meget

utilfreds med at have fået euroen som valuta ?

IR L

FIN

M e ge t tilfre ds

R e t tilfre ds

Deltagerlandenes oplysningskampagner, som Kommissionen medfinansierer, vil fortsætte

nogle måneder endnu for at bistå borgerne ved omstillingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SMV'

ERNES OMSTILLING TIL EUROEN

Generelt har frygten for, at SMV'erne skulle være dårligt forberedt, vist sig at være

ubegrundet. Den store indsats, som de nationale forvaltninger, banker og faglige

organisationer har gjort for at oplyse virksomhederne, har båret frugt. Eurobarometer-

undersøgelsen fra medio februar 2002 giver et meget tilfredsstillende billede, der står i

modsætning til de foregående undersøgelser, idet det lykkedes for mange SMV'ere at omstille

sig til euroen i sidste øjeblik.

De indkomne svar kan opdeles i tre kategorier :

- SMV'ernes forberedelse pr. 1. januar

- de konstaterede vanskeligheder

- deres samlede vurdering af overgangen til euro.

5.1.

SMV'ernes forberedelse pr. 1. januar 2002

Resultaterne er stort set meget tilfredsstillende, idet 95 % af SMV'erne fører regnskab i euro,

96 % beregner deres pris i euro, og 97 % udsteder fakturaer i euro. Der er kun få forskelle

mellem medlemsstaterne. Resultaterne ser ud til at blive lidt bedre i takt med, at

virksomheden bliver større.

Næsten 84 % af de virksomheder, der endnu ikke fører regnskab i euro, har til hensigt at gå

over til euro inden udgangen af februar. Det samme gælder for 81 % af disse virksomheder,

hvad angår beregning af priser, og for 87 % af virksomhederne, hvad angår fakturering.

100

Regnskab i euro

Priser i euro

Fakturering i euro

F IRL

Under 9 % af virksomhederne har i 2002 modtaget dokumenter (prislister, fakturaer ...), der

ikke angav værdien i euro. Manglende angivelse af værdien i euro er specielt sjælden i

Portugal (4,2 %) og i Belgien (5,3 %). Det sker hyppigere i Irland (12,7 %) og navnlig i

Nederlandene (20,8 %). Der er generelt tale om fakturaer (68 %), tilbud (35 %), betalinger

(18 %) og langt sjældnere skattemæssige dokumenter (6,5 %) eller dokumenter vedrørende

sociale forhold (6 %). I langt de fleste tilfælde fremsendes disse ikke-eurokompatible

dokumenter af leverandører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.

De praktiske vanskeligheder i forbindelse med overgangen til euro

Over 85 % af SMV'erne anfører, at de ikke har haft praktiske vanskeligheder i forbindelse

med overgangen til euro. Resultatet er forholdsvis tilfredsstillende i samtlige deltagerlande.

Virksomheder med under 10 ansatte har generelt haft færre vanskeligheder (14 %) end

virksomheder med over 50 ansatte (21 %).

IRL

Er stødt på praktiske

vanskeligheder

De få problemer, der har været, har generelt vedrørt edb-systemer (36 %), prisfastsættelse

eller prisskiltning (25 %) eller fakturering (19 %). SMV'erne anfører, at de har fået mest hjælp

fra banker (31 %), revisorer og managementcentre (29 %) og handelskamre (9 %). Kun 4 %

af virksomhederne nævner staten, dog bortset fra Irland (26 %).

Spørgsmål : hvem har hjulpet Dem mest med at forberede overgangen til euro ?

IRL

Banker

Revisorer/manage-

mentcentre

Handelskamre

Staten

5.3.

Samlet vurdering af overgangen til euro

SMV'erne har ikke haft ubehagelige overraskelser i forbindelse med overgangen til euro, idet

60 % af virksomhederne mener, at overgangen er forløbet som planlagt, mens 35 % mener, at

det gik lettere end forventet.

Omkring 2/3 af virksomhederne mener ikke, at overgangen til euro har påvirket deres

aktivitet, og hver femte virksomhed forventer en positiv virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelser vedrørende ophør af perioden med to valutaer og veksling af national valuta

Veksling i banker efter

ophør som lovligt

betalingsmiddel

31.12.2002

Veksling efter ophør som

lovligt betalingsmiddel

(1)

Sedler: ubegrænset

Mønter: ultimo 2004

Gratis veksling for kunder

Indskud i BEF: gratis uden øvre grænser indtil den

31.12.2002

Veksling af BEF: gratis for sedlers vedkommende uden

øvre grænser indtil den 28.2.2002 mod varsel hvis store

beløb

Afhænger af den enkelte banks beslutning. Nogle banker

har allerede anført, at de ikke vil tage gebyr for veksling af

national valuta

Ingen begrænsning

Ingen begrænsning indtil 30.6.2002 i banker for kunder og

og ikke-kunder. Ubegrænset veksling i den spanske

centralbank

Ingen begrænsning

Mindre beløb op til i alt (mindst) 500 IEP pr. person

Den italienske banksammenslutning anbefaler: veksling af

beløb på op til to gange den daglige grænse for hævninger i

pengeautomater (ca. 500 EUR)

Ubegrænset veksling med én arbejdsdags varsel

Banker og posthuse vil veksle op til 1 000 EUR. Euro-

centre vil veksle beløb på over 1 000 EUR

Private bankkunder kan indsætte eller veksle national

valuta gratis indtil 1.4.2002

Anbefalet maksimum på 50 000 ATS

Bankerne anbefaler, at veksling sker ved indskud på konti.

Gratis veksling for kunder. Yderligere vekslinger afhænger

af hver enkelt banks regler

Ingen begrænsning for beløb eller hyppighed, når

vekslingen sker ved indskud på konti

Gratis veksling for ikke-kunder

De fleste banker vil veksle national valuta gratis

op til et vist beløb

Belgien

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Mindst indtil 28.2.2002.

En vis fleksibilitet

derefter

Positive. Afgøres af hver

enkelt bank

30.6.2002

For en endnu ikke fastsat

periode

30.6.2002

Ubegrænset

Sedler: indtil 1.3.2012

Mønter: indtil 1.3.2004

Sedler og mønter: ingen

begrænsning

Sedler: indtil 17.2.20012

Mønter: indtil 17.2.2005

Ubegrænset

Sedler og mønter: indtil

1.3.2012

Sedler: ubegrænset

Mønter: ultimo 2004

Sedler: indtil 1.1.2032

Mønter: indtil 1.1.2007

Ubegrænset

Sedler: indtil 30.12.2022

Mønter: indtil 30.12.2002

Sedler og mønter: indtil

29.2.2012

Mange banker vil veksle national valuta gratis op

til et vist beløb (500 DEM)

Mange banker vil veksle national valuta gratis

uanset beløb. Veksling af større beløb skal varsles

Mange banker vil veksle national valuta gratis op

til et vist beløb

Mange banker vil veksle national valuta gratis op

til et vist beløb

Mange banker vil veksle national valuta gratis op

til et vist beløb

Mange banker vil veksle national valuta gratis op

til et vist beløb

Gratis veksling for ikke-kunder inden for en

grænse, der fastsættes af hver enkelt bank

De fleste banker vil veksle national valuta mod et

gebyr

De fleste banker vil veksle national valuta gratis

op til et vist beløb

De fleste banker vil veksle national valuta gratis

op til et vist beløb eller ubegrænset

De fleste banker vil veksle national valuta gratis

op til et vist beløb

Luxembourg

Nederlanden

Østrig

Portugal

Finland

30.6.2002

31.12.2002 (bankerne kan

tage gebyr for veksling fra

den 1.4.2002)

Besluttes af den enkelte

bank efter den 28.2.2002

30.6.2002

Besluttes af hver enkelt

bank

(1) I centralbankerne.