Europaudvalget 2002
KOM (2002) 0364
Offentligt
1443439_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 05.07.2002
KOM(2002) 364 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Om rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
5.6.
6.
Indledning ................................................................................................................ 3
Lønmodtagernes andel i kapitalen: De vigtigste tendenser og udfordringer ............... 5
Forskellige former for lønmodtagernes andel i kapitalen........................................... 5
Fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen ....................................................... 6
Nye tendenser vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen..................................... 8
Synergieffekt med andre fællesskabsinitiativer ....................................................... 11
De med lønmodtagernes andel i kapitalen forbundne udfordringer:......................... 12
Overordnede principper .......................................................................................... 13
Tværnationale hindringer........................................................................................ 16
Problemet ............................................................................................................... 16
Hvad er de største hindringer? ................................................................................ 16
Vejen frem.............................................................................................................. 18
Mod en større udbredning af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen.......... 20
Udvikling af et gunstigt miljø for lønmodtagernes andel i kapitalen........................ 20
Udvikling af den sociale dialog............................................................................... 21
Udvidelse af dækningen af ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen......... 22
Forbedret information gennem forskning og undersøgelser..................................... 23
Oprettelse af netværk.............................................................................................. 24
Økonomisk støtte til initiativer vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen ......... 25
Konklusioner.......................................................................................................... 25
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
Debatten om lønmodtagernes andel i overskuddet og virksomhedernes resultater - enten
direkte gennem overskudsdeling eller indirekte gennem medarbejderaktier - er på det seneste
blevet intensiveret i hele Europa.
Mens man allerede i en række medlemsstater i lang tid med held har haft tradition for, at
lønmodtagerne har andel i kapitalen, har man i lang tid kun kunnet konstatere meget
begrænset fremskridt i mange andre. Der er sket ændringer desangående i den seneste tid.
Mange medlemsstater har nu påbegyndt initiativer, som har til formål at fremme brugen af
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen og at skabe et miljø, som er mere gunstigt for
indførelsen af sådanne ordninger.
Udviklingen på en række områder har bidraget til den fornyede interesse i spørgsmålet
vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen. På topmødet i Lissabon i marts 2000 satte EU
sig selv det mål, at man ville gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske
videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst
med flere og bedre job og større social samhørighed".
Lønmodtagernes andel i kapitalen kan i væsentligt omfang bidrage til, at man opnår målet.
Mange undersøgelser og mange konkrete eksempler viser tydeligt, at grebet rigtigt an kan
lønmodtagernes andel i kapitalen ikke kun forbedre virksomhedernes produktivitet og
konkurrenceevne samt overskud, men man kan samtidig fremme arbejdstagernes engagement,
fremme arbejdets kvalitet og bidrage til større social samhørighed.
De positive erfaringer med ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i mange lande har
under alle omstændigheder bidraget til at placere emnet på den politiske dagsorden i hele EU.
Navnlig erfaringerne fra USA viser den store betydning, som lønmodtagernes andel i
kapitalen kan have med hensyn til økonomisk vækst, fremme af den industrielle udvikling og
sikring af, at alle arbejdstagerne får del i den stigende velstand.
Derudover er et stigende antal virksomheder begyndt at se de muligheder, som ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen indebærer. For dem er lønmodtagernes andel i kapitalen
blevet af større og større betydning som et middel til at motivere arbejdstagerne, sørge for
sammenhæng mellem arbejdstagerne og aktionærernes interesser og til at ansætte og beholde
medarbejdere i virksomheden.
Samtidig har hændelser, som for nylig har fundet sted i forbindelse med det økonomiske
sammenbrud i en række virksomheder, som havde ordninger med medarbejderaktier, også
vist de potentielle risici, som kan være forbundet med ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen. I hvert fald nogle af sagerne har tydeliggjort, at mere kunne og skulle have været
gjort for at beskytte arbejdstagerne og sørge for, at de ikke udsættes for urimeligt store risici.
Det er navnlig tilfældet med ordninger, som indgik i pensionsordninger, og hvor de
grundlæggende principper vedrørende risikospredning og gennemsigtighed ikke blev anvendt.
Disse eksempler understreger meget kraftigt, at for at udnytte lønmodtagernes andel i
kapitalen bedst muligt er det tvingende nødvendigt, at visse generelle principper respekteres.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0004.png
Vigtigste målsætninger
Efter man i Kommissionens social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden fra juni 2000
offentliggjorde, at der ville blive udarbejdet en meddelelse og en handlingsplan vedrørende
lønmodtagernes andel i kapitalen, er hovedformålet med denne meddelelse at:
•
angive retningslinjer for den fremtidige udvikling med hensyn til lønmodtagernes andel i
kapitalen i Europa ved at beskrive en række overordnede principper
•
fremme en øget brug af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i hele Europa ved
at forelægge et sæt rammer for Fællesskabets aktiviteter i perioden 2002-2004
•
at behandle spørgsmålene vedrørende tværnationale hindringer, som på nuværende
tidspunkt hindrer indførelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen på
europæisk plan, ved at foreslå konkrete aktiviteter, som har til formål at fjerne
hindringerne.
Meddelelsen er baseret på en række tidligere initiativer på EU-plan:
•
I 1991 offentliggjorde Kommissionen PEPPER I-rapporten "Promotion of Employee
Participation in Profits and Enterprise Results"
1
(fremme af lønmodtagernes andel i
overskud og virksomhedens resultater), som gav et overblik over situationen med hensyn
til lønmodtagernes andel i kapitalen i Europa på det tidspunkt.
•
På grundlag af rapporten vedtog Rådet i 1992 en henstilling
2
, hvori man opfordrede
medlemsstaterne til at anerkende fordelene ved en mere udbredt brug af lønmodtagernes
andel i kapitalen under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ansvar i
overensstemmelse med den nationale lovgivning og/eller praksis.
•
I PEPPER II-rapporten
3
om anvendelsen af Rådets henstilling understregede man, at
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen medfører en række betydningsfulde
fordele, navnlig i form af øget produktivitet, beskæftigelse og engagement blandt
arbejdstagerne. Man understregede ydermere, at udviklingen af lønmodtagernes andel i
kapitalen var stærkt påvirket af regeringens indsats, navnlig i form af skattebegunstigelser.
Man konkluderede dog også, at den generelle tilgang i medlemsstaternes politikker til
PEPPER-ordningerne ikke havde ændret sig meget, og at der fandt en meget beskeden
udveksling af oplysninger sted.
•
I sin beslutning om PEPPER II-rapporten opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen,
medlemsstaterne og arbejdsmarkedet til at iværksætte aktiviteter på en række områder med
henblik på at opnå en større udbredelse af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen.
1
2
3
Supplement 3/91, Social Europe.
Rådets henstilling (92/443/EØF) af 27. juli 1992 om fremme af lønmodtagernes andel i overskud og
virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele).
Beretning fra Kommissionen: PEPPER II KOM(96) 697.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0005.png
Meddelelsen afspejler resultatet af en omfattende høringsproces, som blev indledt med et
arbejdsdokument, som blev offentliggjort i juli 2001
4
, og som involverede alle
nøgleinteressenter og navnlig arbejdsmarkedets parter.
I alle svarene fra regeringerne, arbejdsmarkedets parter, eksperter osv. har man hilst
Kommissionens initiativ vedrørende genoplivning af drøftelserne om arbejdstagernes
økonomiske deltagelse velkommen og opfordret til, at der gennemføres yderligere aktiviteter
med henblik på at fremme en mere udbredt anvendelse heraf. Der var bred enighed om
navnlig de overordnede principper, som er blevet bestemt i arbejdsdokumentet, behovet for at
tackle tværnationale hindringer samt det ønskværdige i en intensiveret udveksling af
oplysninger og erfaring, herunder benchmarking og bestemmelse af god praksis.
Processen omfattede også en konference, som blev arrangeret i samarbejde med Det
Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene.
De vigtigste elementer
I overensstemmelse med de ovenfor beskrevne målsætninger og resultatet af høringsprocessen
fokuserer man i denne meddelelse på følgende hovedtemaer:
•
Generelle principper for lønmodtagernes andel i kapitalen
•
Tværnationale hindringer
•
Fremme af en større udbredelse af lønmodtagernes andel i kapitalen i Europa.
2.
2.1.
L
ØNMODTAGERNES ANDEL I KAPITALEN
: D
E VIGTIGSTE TENDENSER OG
UDFORDRINGER
Forskellige former for lønmodtagernes andel i kapitalen
Lønmodtagernes andel i virksomhedens overskud eller virksomhedens resultater kan findes i
mange forskellige former. Fællestrækket og det vigtigste kendetegn er, at formålet er at lade
arbejdstagerne - normalt på kollektivt plan - få del i virksomhedens overskud og/eller
resultater.
I PEPPER-rapporterne og Rådets henstilling pegede man på to hovedkategorier af ordninger
for lønmodtagernes andel i kapitalen: overskudsdeling og medarbejderaktier.
Overskudsdeling
betyder, at både investorerne og arbejdstagerne får del i overskuddet, idet
arbejdstagerne ud over den faste løn får et variabelt beløb, som er direkte afhængigt af
overskuddet eller virksomhedens resultater på anden vis.
Medarbejderaktier
betyder, at arbejdstagerne indirekte har andel i virksomhedens resultater
enten gennem dividender og/eller værditilvækst i deres kapitalandele.
Aktieoptioner
udgør endnu en måde, hvorpå lønmodtagerne kan få andel i kapitalen, og dette
fænomen minder på mange måder om medarbejderaktier, men har også helt særegne
4
Financial participation of employees in the European Union (Lønmodtagernes andel i kapitalen i EU).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. SEK(2001) 1308.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0006.png
kendetegn. Aktieoptioner giver arbejdstagerne ret til at købe aktier i virksomheden til en
bestemt pris i en bestemt periode. De ligner ordninger med medarbejderaktier, da de i sidste
ende kan føre til, at arbejdstagerne får aktieposter. I modsætning til ordninger med
medarbejderaktier medfører de dog ikke nødvendigvis, at arbejdstagerne kommer til at eje en
del af virksomheden.
Der findes også en anden slags ordning for overskudsdeling, som er baseret på
besparelser
og andre økonomiske gevinster, som medarbejderne skaffer virksomheden, og som de
får del i.
Sådanne ordninger er ikke forbundet med virksomhedens økonomiske resultater,
men andre kriterier som f.eks. produktivitetsstigninger, besparelser og visse kvalitative
målsætninger. Generelt minder de derfor mere om præstationsbetinget løn end ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. I det omfang sådanne ordninger er baseret på relativt bredt
definerede målinger af resultaterne, og at disse gælder på kollektivt plan, kan ordningerne
betragtes som ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen. Dette er af særlig stor
betydning i offentlige eller ikke-udbyttegivende organisationer, hvor almindelige ordninger
for lønmodtagernes andel i kapitalen måske ikke kan anvendes.
I praksis findes der en lang række forskellige ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen,
som ikke kun omfatter de ovenfor beskrevne, men også kan bestå af en kombination af
forskellige elementer fra de forskellige tilgangsvinkler. Ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen kan altså således omfatte ordninger vedrørende akkumulering af aktiver eller
opsparingsordninger for medarbejderne, under forudsætning af at bidragene til ordningerne er
afhængige af virksomhedens resultater, og/eller at ordningerne vedrører en form for
medarbejderaktier.
De mange forskellige eksisterende typer ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen ikke
bare i de forskellige medlemsstater, men også inden for den enkelte medlemsstat, afspejler
rækken af forskellige målsætninger, der er forbundet med lønmodtagernes andel i kapitalen.
At der findes en række forskellige ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen, er af
afgørende betydning for, at lønmodtagernes andel i kapitalen kan tilpasses forskellige behov
og målsætninger. Med henblik på fuldt ud at udnytte de forskellige fordele, som er forbundet
med lønmodtagernes andel i kapitalen, vil det ofte være at foretrække, hvis der er mere end en
ordning til rådighed, eller hvis man udvikler kombinationer af forskellige ordninger.
Meddelelsen fokuserer derfor ikke udelukkende på en specifik ordning for lønmodtagernes
andel i kapitalen, men behandler de overordnede spørgsmål, som opstår i forbindelse med
fremme af en større udbredelse af de forskellige ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen. Det er vigtigt at anerkende, at det valg, som rækken af til rådighed værende
ordninger giver virksomhederne og arbejdstagerne, er et vigtigt aktiv, som skal udvikles
yderligere.
2.2.
Fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen
Arbejdstagernes deltagelse i overskuddet og virksomhedens resultater er forbundet med en
række potentielle fordele for virksomhederne, arbejdstagerne og økonomien som helhed.
I henhold til en undersøgelse, som blev gennemført for Kommissionen
5
for nylig, er de
vigtigste grunde til, at virksomhederne indfører ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen, at man vil opfordre arbejdstagerne til at interessere sig mere for virksomhedens
5
F. van den Bulcke (2000): A company perspective on financial participation in the European Union.
Objectives and obstacles (Virksomhedens syn på lønmodtagernes andel i kapitalen. Mål og hindringer) .
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0007.png
resultater, skabe en følelse af samhørighed med virksomheden og af at have fælles mål blandt
arbejdstagerne og fremme en større overensstemmelse mellem arbejdstagerne og
aktionærernes interesser. Lønmodtagernes andel i kapitalen er også et vigtigt instrument, når
det drejer sig om at ansætte og beholde medarbejdere i virksomheden. Ydermere øger man
arbejdstagernes motivation, loyalitet og engagement på langt sigt samt forbedrer
produktiviteten, konkurrenceevnen og lønsomheden. Sluttelig kan lønmodtagernes andel i
kapitalen også være et vigtigt instrument, når man skal skaffe kapital, navnlig til nystartede
virksomheder.
For arbejdstagerne bidrager lønmodtagernes andel i kapitalen til, at man i højere grad
identificerer sig med virksomheden og engagerer sig i dennes forhold og udvikling. Navnlig
når man sammenkæder lønmodtagernes andel i kapitalen med andre former for demokratisk
ledelse og modernisering af arbejdets tilrettelæggelse, kan man forbedre jobkvaliteten og øge
jobtilfredsheden. Derudover bidrager ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen til at
forbedre arbejdstagernes økonomiske forhold og giver dem mulighed for i højere grad at
deltage i den økonomiske vækst, som skabes i økonomien, end de ville have kunnet, hvis de
kun havde en lønindkomst.
En række undersøgelser
6
tyder også på, at de kan have positiv betydning for beskæftigelsen,
og at de navnlig kan forbedre beskæftigelsens stabilitet i forbindelse med
konjunktursvingninger. Arbejdstagernes andel i kapitalen kan også styrke sammenhængen
mellem den overordnede indtægt og produktiviteten, da virksomheder med højere
produktivitet sandsynligvis har et større overskud i en periode, hvor arbejdstagerne har andel i
kapitalen. Dette kan også have positiv betydning for den måde, hvorpå arbejdsmarkedet
fungerer, og beskæftigelsen. Navnlig i forbindelse med finansiering af nystartede
virksomheder og tilvejebringelse af risikovillig kapital til nye virksomheder kan ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen spille en nyskabende og vigtig rolle med hensyn til
økonomisk vækst og industriel udvikling.
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen bidrager altså således til, at man opnår social-
og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger, idet de medfører, at flere får del i den økonomiske
fremgang samt større social samhørighed.
I mange empiriske undersøgelser af betydningen af lønmodtagernes andel i kapitalen har man
konstateret en positiv sammenhæng mellem lønmodtagernes andel i kapitalen og forskellige
mål for den økonomiske udvikling. Sammenhængen er stærkest og bedst etableret i
forbindelse med overskudsdeling. En række betydningsfulde undersøgelser viser også en
positiv betydning for motivationen og jobtilfredsheden.
Visse undersøgelser, som er blevet gennemført for nylig, understreger navnlig, at den positive
effekt af ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen er størst, når de er veltilrettelagte
og indgår i en overordnet sammenhæng vedrørende demokratisk ledelse baseret på
partnerskab. Fordelene ved ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen synes også at være
størst, når de anvendes i kombination med andre instrumenter vedrørende politikken på
området for menneskelige ressourcer som f.eks. uddannelse eller sammen med indførelsen af
nye former for tilrettelæggelse af arbejdet.
6
Man kan finde en oversigt f.eks. følgende steder: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og
Arbejdsvilkårene (2001a): Recent trends in employee financial participation (Nye tendenser vedrørende
lønmodtagernes andel i kapitalen) eller Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og
Arbejdsvilkårene (2001b): Employee share-ownership and profit-sharing in the EU (Medarbejderaktier
og overskudsdeling i EU).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0008.png
Både teoretiske samt empiriske undersøgelser understreger således de betydningsfulde
fordele, som lønmodtagernes andel i kapitalen kan have. Det understreger behovet for, at alle
aktører på alle niveauer øger indsatsen for at sørge for, at ordninger for lønmodtagernes andel
i kapitalen er til rådighed i større målestok, og at øge udbredelsen heraf.
2.3.
Nye tendenser vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen
To hovedtræk karakteriserer udviklingen af ordninger for den økonomiske deltagelse i
Europa:
•
Den overordnede brug af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen er begrænset.
Mens overskudsdeling er mere udviklet, er navnlig medarbejderaktier ikke særligt
udbredte.
•
Derudover er ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen meget uens udviklet i de
forskellige medlemsstater. Mens visse medlemsstater har en lang tradition for at fremme
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen, anvendes disse kun i meget begrænset
omfang i andre medlemsstater.
I henhold til en undersøgelse gennemført af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve-
og Arbejdsvilkårene (omfattende 10 medlemsstater) havde 72 % af virksomhederne ingen
ordning for lønmodtagernes andel i kapitalen overhovedet i 1997.
7
Ordninger for
medarbejderaktier var meget sjældne og fandtes kun i 9 % af virksomhederne. Ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen var mest udbredte i
Frankrig
og
Det Forenede Kongerige,
hvor mere end halvdelen af virksomhederne havde sådanne ordninger.
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen var også mere udbredte i større virksomheder.
80 % af virksomhederne med færre end 49 ansatte havde ikke nogen ordning for
lønmodtagernes andel i kapitalen. I modsætning hertil havde ca. en tredjedel af de større
virksomheder med mere end 200 ansatte indført ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen.
Nyere oplysninger vedrørende virksomheder med mere end 200 ansatte
8
viser, at under
halvdelen af virksomhederne havde overskudsdelingsordninger i 1999/2000, og at mindre end
en tredjedel havde ordninger for medarbejderaktier (se tabel 1).
7
8
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2001 a).
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2001 b).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0009.png
Tabel 1: Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen fordelt pr. land (andel af
virksomheder med ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i %, 1999/2000)
Medarbejder-
aktier
Heraf bredt
baserede
(omfattende mere
end 50 % af
arbejdsstyrken)
41
38
70
50
56
50
23
47
13
47
40
26
46
67
Overskuds-
deling
Heraf bredt
baserede
(omfattende mere
end 50 % af
arbejdsstyrken)
38
55
52
77
97
25
39
83
53
93
67
52
70
81
Østrig
Belgien
Danmark
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Nederlandene
Portugal
Spanien
Sverige
Det
Forenede
Kongerige
9
29
21
30
41
20
23
34
15
45
5
19
26
45
66
22
15
35
87
71
19
29
15
59
25
25
27
37
EU i alt
31
52
45
63
Kilde: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2001b): Employee share-ownership
and profit-sharing in the EU (Medarbejderaktier og overskudsdeling i EU).
Forskellene med hensyn til udbredelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i de
forskellige lande afspejles i de forskellige tilgangsvinkler i medlemsstaternes politikker. Der
er en lang tradition for lønmodtagernes andel i kapitalen i både
Frankrig
og
Det Forenede
Kongerige,
hvor regeringen i sine politikker til stadighed har fremmet brugen af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. I
Irland, Finland
og
Nederlandene
har man i PEPPER II-
rapporten konstateret en øget regeringsstøtte til ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen, herunder indførelsen af ny lovgivning og forbedrede incitamenter. I de andre
medlemsstater fandtes der kun begrænset eller slet ingen regeringsstøtte til ordninger for
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lønmodtagernes andel i kapitalen. I visse lande, herunder
Tyskland, Spanien
og
Italien,
havde regeringen opfordret arbejdsmarkedets parter til at sætte lønmodtagernes andel i
kapitalen på dagsordenen.
I mellemtiden har debatten om lønmodtagernes andel i kapitalen vundet styrke på en række
forskellige planer. Med hensyn til medlemsstaterne er det ikke længere kun de lande, der
traditionelt fører an, som meget aktivt fremmer lønmodtagernes andel i kapitalen. I løbet af de
seneste år har man vedtaget ny lovgivning og nye initiativer i en række lande, herunder
Belgien, Irland, Finland, Østrig
og
Nederlandene.
Man indførte også yderligere
foranstaltninger i
Frankrig
og
Det Forenede Kongerige.
I
Italien
er lønmodtagernes andel i
kapitalen omfattet af en hvidbog om arbejdsmarkedsreformer, som blev offentliggjort for
nylig. I
Tyskland
har man også igen opfordret arbejdsmarkedets parter til at inddrage
lønmodtagernes andel i kapitalen som et tema i forbindelse med de kollektive
overenskomster.
At debatten har vundet styrke kan også ses i arbejdsmarkedets parters aktiviteter og på
virksomhedsplan. Både på nationalt samt på europæisk plan spiller arbejdsmarkedets parter en
i stigende grad aktiv rolle med hensyn til at fremme lønmodtagernes andel i kapitalen.
Sluttelig er ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen også blevet mere og mere udbredte
på virksomhedsplan og er i mange tilfælde blevet et uundværligt instrument i forbindelse med
politikken på området for menneskelige ressourcer.
Disse initiativer, som man har taget for nylig, afspejler tydeligt den stigende opmærksomhed
på fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen. Ikke desto mindre er der stadig behov for
en yderligere indsats for at fremme brugen af lønmodtagernes andel i kapitalen endnu mere.
Derudover betyder den forskelligartede udvikling i Europa, at dette er et område, hvor
udveksling af erfaringer er særlig nyttig. I meddelelsen foreslår man derfor en række konkrete
tiltag, som har til formål at tilvejebringe en sådan intensiveret udveksling af oplysninger og
erfaringer samt bestemmelse af god praksis.
På baggrund af den forestående udvidelse af EU skal man være særligt opmærksom på
forholdene i
kandidatlandene.
Overordnet set er lønmodtagernes andel i kapitalen kun
udviklet i meget begrænset omfang i de central- og østeuropæiske kandidatlande.
Privatiseringsprocessen udløste en vis stigning i antallet af ordninger for arbejdstagernes
medejerskab og deltagelse i ledelsen samt/eller arbejdstagernes opkøb og overtagelse af
virksomheden i en række lande. Selv i de tilfælde har der været tendens til, at udbredelsen af
arbejdstagernes medejerskab i mellemtiden er faldet igen.
Der findes en række specifikke hindringer for udviklingen af ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen i de central- og østeuropæiske lande:
•
Navnlig i tilfælde, hvor ordninger for arbejdstagernes medejerskab opstod i mangel på
bedre snarere end som udtryk for et bevidst formål, lider de medarbejderejede
virksomheder ofte under svære økonomiske vanskeligheder.
•
Arbejdstagernes interesse for medarbejderaktier synes at være begrænset; meget ofte
foretrækker arbejdstagerne at sælge deres aktier næsten med det samme.
•
Efter gennemførelsen af privatiseringen er tilendebragt, udløber de gunstige
skatteordninger for arbejdstagernes opkøb og overtagelse af virksomheden, som findes i
visse lande.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0011.png
•
I praktisk taget alle kandidatlandene findes der ingen juridiske eller skattemæssige rammer
eller politikker, som støtter udviklingen af de forskellige former for lønmodtagernes andel i
kapitalen.
På baggrund af disse udfordringer foreslås der i meddelelsen en række foranstaltninger, som
specielt er rettet mod at behandle de specifikke forhold i kandidatlandene.
2.4.
Synergieffekt med andre fællesskabsinitiativer
De forskellige fordele ved lønmodtagernes andel i kapitalen gør dette begreb til et integreret
element i opnåelsen af målsætningerne fra Lissabon. Lønmodtagernes andel i kapitalen er et
fremragende eksempel på en politik, som på samme tid kan behandle økonomiske,
beskæftigelsesmæssige og sociale målsætninger på en sådan måde, at de gensidigt
understøtter hinanden. Gennemført på den rigtige måde kan lønmodtagernes andel i kapitalen
give virksomhederne et større overskud og gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre
arbejdstagernes motivation, engagement og jobtilfredshed, forbedre arbejdets kvalitet og sidst,
men ikke mindst bidrage til en mere ligelig fordeling af indkomsterne og velstanden.
Fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen viser således også, at investeringer i arbejdets
kvalitet ikke kun og primært er en omkostning, men også en produktiv faktor, som bidrager til
større produktivitet, social samhørighed og højere sociale standarder, som det blev beskrevet i
Kommissionens meddelelse af juni 2001 vedrørende investering i kvalitet
9
.
I den sammenhæng kan lønmodtagernes andel i kapitalen derudover spille en vigtig rolle i
forbindelse med udviklingen af de europæiske kapitalmarkeder og navnlig markederne for
risikovillig kapital. Det blev eksplicit anerkendt i de overordnede retningslinjer for den
økonomiske politik i år 2000 samt i Kommissionens meddelelse: "Risikovillig kapital: En
nøgle til jobskabelse i Den Europæiske Union"
10
. Navnlig når man sammenligner med
erfaringerne i USA, er der stadig enorme, stort set uudnyttede muligheder for yderligere
udvikling af den økonomiske deltagelse som del af en overordnet strategi, som har til formål
at stimulere væksten af nye, dynamiske virksomheder. Fremme af lønmodtagernes andel i
kapitalen er altså således en del af de strukturelle reformer, som er nødvendige for at udnytte
Europas muligheder for vækst, beskæftigelse og social samhørighed.
Derudover er lønmodtagernes andel i kapitalen et vigtigt element i moderniseringen af
arbejdets tilrettelæggelse. I Kommissionens grønbog: "Partnerskab - Vejen til en ny
tilrettelæggelse af arbejdet"
11
understregede man den mulige rolle, som arbejdstagernes andel
i overskuddet og virksomhedens resultater kunne spille med hensyn til en modernisering af
tilrettelæggelsen af arbejdet, hvorved der ydes et værdifuldt bidrag til de europæiske
virksomheders konkurrenceevne, til forbedringen af arbejdslivets kvalitet og arbejdsstyrkens
beskæftigelsesevne. Ved at øge arbejdstagernes identifikation med deres virksomhed og deres
engagement i dennes forhold spiller lønmodtagernes andel i kapitalen en vigtig rolle med
hensyn til at gennemføre en vellykket modernisering af arbejdets tilrettelæggelse og at
uddelegere større ansvar til arbejdstagerne.
Lønmodtagernes andel i kapitalen hænger således også tæt sammen med den europæiske
beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelsen. Lønmodtagernes andel i
kapitalen styrker målsætningerne under søjlen vedrørende tilpasningsevne og sætter både
9
10
11
Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet. KOM (2001) 313.
Risikovillig kapital: En nøgle til jobskabelse i Den Europæiske Union. SEK(1998) 552.
Partnerskab - Vejen til en ny tilrettelæggelse af arbejdet. KOM (97) 128.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0012.png
virksomhederne og arbejdsstyrken i stand til bedre at tilpasse sig økonomiske ændringer. Ved
at tilvejebringe en mulig finansieringskilde for nystartede virksomheder og at fremme
iværksætterånden blandt arbejdstagerne er lønmodtagernes andel i kapitalen også af væsentlig
betydning, for så vidt angår søjlen vedrørende iværksætterkultur.
Ved at bidrage til en større overensstemmelse mellem arbejdstagerne og andre aktionærers
interesser og ved at sikre, at arbejdstagerne mere aktivt og på længere sigt interesserer sig for
virksomhedens udvikling, støtter lønmodtagernes andel i kapitalen tilvejebringelsen af en
mere gennemsigtig og effektiv virksomhedsledelse.
De drøftelser om virksomhedernes sociale ansvar, som har fundet sted for nylig, viser meget
klart betydningen af, at virksomhederne tager hensyn til forskellige parters interesser. Det er
ikke kun af betydning som sådan og for at sikre, at virksomhedens politikker er socialt og
miljømæssigt forsvarlige. Det hænger også sammen med meget konkrete fordele for
virksomhederne selv og er derfor til deres eget bedste. I Kommissionens grønbog om
virksomhedernes sociale ansvar understreger
12
man fordelene for både virksomhederne og
samfundet ved, at virksomhederne anerkender deres sociale ansvar og tager hensyn til sociale
og miljømæssige forhold.
Fremme af en større udbredelse af lønmodtagernes andel i kapitalen er derfor ikke kun vigtigt
på grund af de dermed forbundne umiddelbare fordele, men også på grund af sammenhængen
med betydningsfulde politikområder og målsætninger. Der er således et klart behov for en
øget indsats på alle relevante planer for at sikre, at flere virksomheder og arbejdstagere kan
udnytte fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen.
2.5.
De med lønmodtagernes andel i kapitalen forbundne udfordringer:
Behovet for tiltag
Drøftelserne har indtil videre klart understreget behovet for yderligere tiltag vedrørende
lønmodtagernes andel i kapitalen. Det understreges af en række konkrete udfordringer:
•
Der er et klart behov for at styrke brugen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen
i hele Europa. Indtil videre og på trods af fremskridt for nylig er den generelle brug af
lønmodtagernes andel i kapitalen i Europa begrænset og meget uens udviklet i de
forskellige medlemsstater.
•
Erfaringerne med lønmodtagernes andel i kapitalen afslører også et behov for at udvide
dækningen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen. Som understreget ovenfor er
navnlig små og mellemstore virksomheder stillet over for en række specifikke problemer
vedrørende gennemførelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen (se også
punkt 5.3). Samtidig er det også vigtigt at overveje forskellige muligheder for at udvide
lønmodtagernes andel i kapitalen til også at omfatte offentlige og ikke-udbyttegivende
organisationer. I en række lande som f.eks. Finland og Irland har man allerede taget en
række initiativer desangående.
•
Efterhånden som flere og flere virksomheder opererer på internationalt plan og begynder at
indføre ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen for deres arbejdstagere i forskellige
lande, bliver tværnationale hindringer i stigende grad problematiske.
12
Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar. KOM (2001) 366.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
De tværnationale hindringer synes at blive endnu mere relevante med indførelsen af
euroen. Den dermed forbundne udvidede økonomiske integration betyder, at
virksomhederne kommer til at operere på europæisk plan i endnu højere grad. Derudover
bliver ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen - og de dermed forbundne fordele -
med euroen i endnu højere grad direkte sammenlignelige for arbejdstagere, som arbejder i
forskellige lande.
•
Udvidelsen af EU medfører yderligere en række udfordringer, hvad angår lønmodtagernes
andel i kapitalen. I de fleste kandidatlande er ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen kun udviklet i meget begrænset omfang, og i de fleste tilfælde findes der ingen
overordnede juridiske eller skattemæssige rammer, som støtter udviklingen heraf.
Juridiske aspekter vedrørende fællesskabsinitiativerne på området
Formålet med meddelelsen som er i tråd med artikel 140 i EF-traktaten er at fremme
lønmodtagernes andel i kapitalen i hele EU gennem en genoptagelse af drøftelserne i hele EU
med henblik på at øge kendskabet til forskellige ordninger og at foreslå en række aktiviteter,
som skal gennemføres på alle planer med henblik på at intensivere de relevante tiltag.
3.
O
VERORDNEDE PRINCIPPER
Gennemgangen af forskellige former for lønmodtagernes andel i kapitalen har vist, at der
findes en lang række forskellige ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen. Samtidig
findes der også en række kerneelementer og principper, som kendetegner de fleste ordninger
for lønmodtagernes andel i kapitalen og medlemsstaternes politikker.
De overordnede principper, som beskrives her, afspejler denne grundlæggende enighed og
kan fungere som reference i forbindelse med bestemmelsen af god praksis. De bør således
kunne inspirere til fremme af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i hele Europa og
fungere som retningslinje for medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne.
Frivillig deltagelse
Ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen bør være frivillige for både virksomhederne
og arbejdstagerne. Indførelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen bør tage
hensyn til alle involverede parters faktiske behov og interesser og bør derfor ikke pålægges
disse. Det udelukker naturligvis ikke, at visse elementer af den økonomiske deltagelse gøres
obligatorisk, eller at lønmodtagernes andel i kapitalen indføres på grundlag af lovgivning eller
kollektive overenskomster. Programmer for regeringsstøtte og tilvejebringelse af klare
juridiske rammer er vigtige elementer i forbindelse med fremme af brugen af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter kan også være en
betydningsfuld faktor, når man skal sikre, at den økonomiske deltagelse bliver vellykket.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0014.png
Alle arbejdstagere skal kunne udnytte fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen
Alle arbejdstagere skal i princippet have adgang til ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen. Mens en vis differentiering kan være hensigtsmæssig med henblik på at tage
hensyn til arbejdstagernes forskellige behov og interesser, bør man tilstræbe, at ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen er så omfattende som muligt og behandler arbejdstagerne på
lige vilkår.
Blandt de største fordele ved lønmodtagernes andel i kapitalen er, at arbejdstagerne i højere
grad identificerer sig med virksomheden, hvilket skaber en følelse af at høre til og øger
motivationen blandt medarbejderne. Enhver form for forskelsbehandling mellem
arbejdstagerne ville være fuldstændigt i modstrid med målsætningerne og bør følgelig undgås.
Klarhed og gennemsigtighed
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen bør oprettes og administreres på en måde, der
er klar og gennemsigtig. Det er vigtigt for accepten af ordningerne og gør det muligt for
arbejdstagerne at foretage en fuldstændig vurdering af de dermed forbundne mulige risici og
fordele. Man bør give høj prioritet til klare, forståelige planer, som er gennemsigtige for
arbejdstagerne. I den forbindelse er det særligt vigtigt, at arbejdstagerne eller deres
repræsentanter informeres og høres om enkelthederne i de ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen, som skal indføres.
13
Det er næsten uundgåeligt, at navnlig medarbejderaktieordninger er komplekse i et vist
omfang. I så fald er det vigtigt at give arbejdstagerne tilstrækkeligt med viden til, at de kan
vurdere den pågældende ordnings karakter og enkeltheder.
Ordningerne bør også administreres på en gennemsigtig måde. Virksomhederne skal i fuldt
omfang leve op til de regler for aflæggelse af regnskab og offentliggørelse, som findes.
Derudover skal arbejdstagerne regelmæssigt modtage informationer og oplyses om enhver
ændring, som kunne få større betydning for deres investering.
Forudfastsatte bestemmelser
Reglerne vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen i virksomhederne bør baseres på
forudfastsatte bestemmelser med en klar forbindelse til virksomhedens resultater. Det er et
betydningsfuldt element, når man skal sikre sådanne ordningers gennemsigtighed. Også hvad
angår motivation, engagement og medarbejdernes mulighed for at identificere sig med
virksomheden, er det naturligvis at foretrække at vedtage klare og forudfastsatte bestemmelser
fremfor at beslutte sig for en ordning for overskudsdeling på et senere tidspunkt i forløbet.
Regelmæssighed
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen skal være præget af regelmæssighed og bør
ikke være en enkeltstående begivenhed. Det er navnlig vigtigt, hvis sådanne ordninger har til
formål at forbedre og belønne medarbejdernes langsigtede engagement og loyalitet. Det følger
naturligvis, at regelmæssigheden med hensyn til anvendelsen af ordningerne ikke betyder, at
de hermed forbundne fordele forbliver de samme. Det ligger i karakteren af ordningerne for
13
Dette skyldes også kravet i "Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om
indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske
Fællesskab" om information og høring af arbejdstagerne eller deres repræsentanter om ændringer af
arbejdets tilrettelæggelse eller ansættelsesforholdene.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lønmodtagernes andel i kapitalen, at den bonus, som modtages, afhænger af virksomhedens
resultater og overskud, og at man visse år ikke udbetaler nogen bonus, eller at der kan
forekomme et fald i værdien af arbejdstagernes investering.
Urimelige risici for arbejdstagerne skal undgås
Sammenlignet med andre "investorer" har arbejdstagerne tendens til at være mere udsatte for
en negativ økonomisk udvikling, som påvirker deres virksomhed. For dem er det ikke kun
deres investering, som er på spil, men muligvis også deres indtægt og selv deres job.
I hvilket omfang ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen medfører en risiko for
arbejdstagerne, afhænger dog af den enkelte ordnings bestemmelser. Overordnet set medfører
ordninger baseret på kontante udbetalinger eller oprettelse af en fond normalt kun en
begrænset risiko. Også i forbindelse med medarbejderaktieordninger afhænger den mulige
risiko for arbejdstagerne i stort omfang af den enkelte plans bestemmelser, herunder f.eks.
længden af en eventuel mindsteperiode, hvori aktierne ikke må handles, bestemmelser
vedrørende salg af aktierne før udløb af en fastsat frist eller loft på de beløb, som kan
investeres.
Grundet de potentielle risici for de involverede arbejdstagere bør man under alle
omstændigheder i forbindelse med indførelsen og forvaltningen af ordningerne for
lønmodtagernes andel i kapitalen i fornødent omfang være opmærksom på at undgå urimelige
risici for arbejdstagerne. Arbejdstagerne skal som mindstekrav advares mod de risici ved
lønmodtagernes andel i kapitalen, som opstår på grund af svingende indtægter eller begrænset
spredning af investeringerne. Som beskrevet ovenfor bør ordninger for lønmodtagernes andel
i kapitalen også indføres og administreres på en måde, der er klar og gennemsigtig. Når man
udformer ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen bør man være opmærksom på at
udvikle mekanismer eller at prioritere ordninger, hvormed man undgår unødvendigt store
risici for arbejdstagerne under hensyntagen til de mål, som forfølges med den pågældende
ordning.
Adskillelse mellem løn og indtægt fra ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen
Der skal være en klar adskillelse mellem indtægt fra lønmodtagernes andel i kapitalen på den
ene side og løn på den anden side. I visse specifikke tilfælde (f.eks. topledere eller i
nystartede virksomheder) kan indtægt fra lønmodtagernes andel i kapitalen og navnlig
aktieoptioner udgøre en betragtelig del af den samlede løn. Overordnet set kan ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen ikke fungere som en erstatning for løn, og de udfylder en
anden, men supplerende rolle. En indtægt fra lønmodtagernes andel i kapitalen bør derfor
være et supplement til en fast løn, som er fastsat i henhold til nationale regler og national
praksis. Arbejdsmarkedets parter kan naturligvis frit forhandle om løn og betingelserne for
økonomisk deltagelse.
Forenelighed med arbejdstagernes mobilitet
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen bør udvikles på en sådan måde, at de er
forenelige med arbejdstagernes mobilitet både internationalt og mellem virksomhederne.
Politikkerne vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen bør navnlig ikke skabe hindringer
for arbejdstagernes internationale mobilitet.
Et af hovedformålene med ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen er naturligvis at
øge arbejdstagernes engagement i og loyalitet over for deres virksomhed. Samtidig er der dog
flere og flere arbejdstagere, som møder øgede krav om mobilitet og fleksibilitet i deres
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsliv. Passende bestemmelser, som tager hensyn til både virksomhedens interesse i, at
deres arbejdstagere forpligter sig på langt sigt, og arbejdstagernes ret til at være mobile, bør
derfor indgå i udformningen af ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen med henblik
på, at man kan behandle eventuelle problemer vedrørende arbejdskontraktens ophør.
4.
4.1.
T
VÆRNATIONALE HINDRINGER
Problemet
Ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen og politikker vedrørende lønmodtagernes
andel i kapitalen i Europa er kendetegnet ved en stor forskelligartethed. Forskelligartetheden
giver ikke problemer som sådan og bør faktisk hilses velkommen som en vigtig faktor, når
man skal sikre, at ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen er tilpasset de forskellige
forhold på nationalt plan og virksomhedsplan.
Forskellene kan dog også medføre alvorlige hindringer for brugen og udviklingen af
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen på tværnationalt plan. Forskelle med hensyn
til skattesystemerne, bidrag til social sikring, de overordnede lovgivningsmæssige rammer og
også kulturelle forskelle gør det meget ofte umuligt for virksomhederne at udvikle og anvende
en fælles ordning for lønmodtagernes andel i kapitalen i hele Europa.
Når virksomhederne indfører ordninger, som er tilgængelige for alle deres arbejdstagere i de
forskellige medlemsstater, medfører dette normalt betragtelige omkostninger og en enorm
administrativ byrde. I mange tilfælde vil omkostningerne være alt for høje for
virksomhederne. Hvis sådanne ordninger anvendes i hele Europa, skal de ydermere tilpasses
de forskellige nationale forhold. Det medfører, at arbejdstagere i forskellige lande faktisk ikke
bliver behandlet ens, selv om de deltager i, hvad der skulle være den samme ordning for
lønmodtagernes andel i kapitalen.
Derudover pålægger eksisterende forskelle ikke kun virksomhederne en byrde, de kan også
fungere som en hindring for arbejdstagernes fri bevægelighed og i visse tilfælde for kapitalens
fri bevægelighed, navnlig når der opstår problemer vedrørende dobbelt beskatning.
Overordnet set forhindrer de tværnationale hindringer derfor en større udbredning af
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i Europa. Det ville naturligvis være det mest
logiske og letteste for virksomhederne at oprette en enkelt ordning for lønmodtagernes andel i
kapitalen med kun meget få og begrænsede nationale tilpasninger. Det vil navnlig være
relevant for en europæisk virksomhed, som vil operere med et enkelt sæt regler på mange
betydningsfulde områder, og som kun ville kunne opnå konsekvens, hvis den også kan
anvende en fælles ordning for lønmodtagernes andel i kapitalen.
4.2.
Skat
Forskelle med hensyn til beskatningssystemerne kan medføre to former for problemer. For det
første kan sådanne forskelle give anledning til problemer vedrørende dobbelt beskatning. Det
er hovedsageligt et problem i forbindelse med aktieoptioner. For arbejdstagere i en
virksomhed, som flytter fra et land til et andet, kan disse forskelle betyde, at de enten
beskattes to gange eller i visse tilfælde slet ikke. Ingen af de nuværende aftaler om dobbelt
beskatning mellem medlemsstaterne omfatter specifikke bestemmelser vedrørende beskatning
af aktieoptioner. De eksisterende mere overordnede bestemmelser, f.eks. bestemmelserne om
16
Hvad er de største hindringer?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indtægt fra beskæftigelse (artikel 15 i OECD's modelkonvention) kunne dog muligvis
fortolkes således, at man kan finde en løsning, og dette undersøges også allerede inden for
rammerne af OECD.
For det andet kan forskellene med hensyn til skattesystemerne også medføre betragtelige
administrative udgifter for de virksomheder, som ønsker at indføre ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen i forskellige lande. De skal bl.a. tage hensyn til forskellige
regler vedrørende muligheden for at trække omkostninger fra, forskellige regler vedrørende
den mindsteperiode, hvori aktierne ikke må handles, forskellige regler vedrørende en eventuel
rabat til arbejdstagerne, forskellige regler vedrørende tidspunktet for beskatningen eller
forskellige regler vedrørende berettigelse til en særlig gunstig beskatning.
Bidrag til social sikring
Forskelle med hensyn til behandlingen af indtægt fra ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen, hvad angår bidrag til social sikring, kan øge de med indførelsen af sådanne
ordninger forbundne vanskeligheder. Ikke kun størrelsen af bidrag til social sikring kan
variere fra land til land. I visse tilfælde kan indtægt fra en ordning for lønmodtagernes andel i
kapitalen være helt fritaget fra bidrag til social sikring.
Derudover kan størrelsen af bidrag til social sikring afholde virksomhederne fra at tilbyde
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i visse lande. Det er navnlig tilfældet, fordi
den faktiske indtægt fra ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen meget ofte først bliver
kendt efter indførelsen af den pågældende ordning. At der potentielt kan være tale om meget
høje bidrag til social sikring, kan således medføre uforudsigelige risici for virksomhederne.
De foreliggende regler vedrørende bidrag til social sikring er ikke altid helt entydige. Denne
juridiske usikkerhed for virksomhederne og arbejdstagerne fungerer som yderligere en
hindring for udbredelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen.
Lovgivningsmæssige forskelle
Lovgivningsmæssige forskelle medlemsstaterne imellem spiller også en rolle med hensyn til
at hindre indførelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen på tværnationalt plan.
For så vidt angår medarbejderaktieordninger kan forskelle med hensyn til
værdipapirlovgivningen og navnlig vedrørende kravene til prospekter være problematiske. I
overensstemmelse med Rådets direktiv 89/298/EØF bør medarbejderaktieordninger være
fritaget for kravene til prospekter. I praksis omfatter det dog muligvis ikke alle ordninger,
fritagelsen er muligvis ikke automatisk, og bestemmelserne vedrørende fritagelsen kan variere
fra land til land.
Specifikke problemer kan også opstå vedrørende arbejdsretten, f.eks. angående
støtteberettigelse eller kontrakternes ophør, herunder fratrædelsesgodtgørelse eller overførsel
af aktier eller aktieoptioner. Forskelle med hensyn til databeskyttelseslovgivningen kan også
komplicere den faktiske administration af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen.
Kulturelle forskelle
Virksomhederne kan ydermere støde på problemer i forbindelse med indførelsen af ordninger
for lønmodtagernes andel i kapitalen på tværnationalt plan på grund af kulturelle forskelle,
forskellige holdninger til lønmodtagernes andel i kapitalen, forskellige nationale traditioner
eller forskelle med hensyn til arbejdsgiver- og arbejdstagerforholdene. Alt afhængigt af bl.a.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationale traditioner og politikker kan arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parter have
forskellige holdninger til forskellige former for lønmodtagernes andel i kapitalen.
Overordnet set må man naturligvis regne med sådanne forskelle. Samtidig kan mere
information og en mere intensiv udveksling af erfaringer i høj grad bidrage til at reducere
eventuelle problemer, som skyldes de kulturelle forskelle.
Manglende gensidig anerkendelse af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen
Et grundlæggende problem i forbindelse med indførelsen af lønmodtagernes andel i kapitalen
i en international sammenhæng er den generelle mangel på gensidig anerkendelse.
I en række lande findes der særlige af skattemyndighederne godkendte ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen, som i visse tilfælde betyder, at virksomhederne og
arbejdstagerne kan få en særlig gunstig behandling, hvad angår beskatning og bidrag til social
sikring. I visse tilfælde kan dette også omfatte separate institutioner eller fonde, som oprettes
med henblik på at administrere sådanne ordninger. I de fleste tilfælde er det ikke muligt at
gøre disse ordninger tilgængelige for arbejdstagere i andre lande. Virksomheder, som opererer
på internationalt plan, må derfor normalt give afkald på de fordele, sådanne ordninger giver,
hvis de ikke ønsker at indføre ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen for kun en del af
deres arbejdstagere.
Mangel på oplysninger
Indførelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen på internationalt plan hæmmes
også af en generel mangel på oplysninger om eksisterende ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen eller politikker vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen. At tackle
problemerne vedrørende manglen på oplysninger kan være urealistisk dyrt navnlig for små
virksomheder og kan afholde dem fra overhovedet at overveje at indføre sådanne ordninger.
Derudover kan manglen på oplysninger også begrænse muligheden for, at nationale
myndigheder vil være villige til at anerkende eksisterende ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen i andre lande og at gøre det muligt for arbejdstagerne i deres eget land at
bidrage til disse.
4.3.
Vejen frem
Det er klart, at forskellige hindringer kræver forskellige løsninger, som også er afhængige af
den pågældende ordning for lønmodtagernes andel i kapitalen.
I mange tilfælde kan bedre oplysninger og en intensiveret udveksling af erfaringer i stort
omfang bidrage til at fjerne hindringerne. Det gælder navnlig kulturelle barrierer.
I andre tilfælde og på baggrund af den nuværende mangel på gensidig anerkendelse og den
lange række af forskellige skattesystemer eller socialsikringsordninger mener Kommissionen,
at man skal være meget opmærksom på de mulige negative virkninger, hvad angår kapitalens
fri bevægelighed eller etableringsretten, af anvendelsen af sådanne ordninger på nationalt
plan. Indtil videre har Kommissionen dog ikke fået kendskab til, at der findes sådanne
barrierer for kapitalens fri bevægelighed eller etableringsretten.
Kommissionen har også omhyggeligt undersøgt de barrierer, som skyldes dobbelt beskatning.
For at undgå sådanne problemer er det af afgørende betydning, at ordningerne for
lønmodtagernes andel i kapitalen er omfattet af aftaler om dobbelt beskatning. Her findes der
en række muligheder: Enten er der den mulighed, at eksisterende aftaler kan tolkes som
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0019.png
omfattende sådanne ordninger, som det for tiden undersøges inden for rammerne af OECD i
forbindelse med de spørgsmål vedrørende beskatning på tværs af grænserne, som
arbejdstagernes aktieoptioner giver anledning til. OECD's arbejde, hvori medlemsstaterne og
Kommissionen deltager aktivt, har resulteret i forslag til mulige fortolkninger og løsninger,
navnlig vedrørende perioder, der ikke stemmer overens, fastlæggelse af den
beskæftigelsesperiode, som en aktieoption vedrører, og tilfælde, hvor arbejdstageren flytter
bopæl til et andet land.
Eller man kan, hvis man ikke finder tilfredsstillende løsninger inden for rammerne af de
eksisterende aftaler om dobbeltbeskatning, indføje nye bestemmelser. Det ville
nødvendiggøre genforhandling af de eksisterende aftaler om dobbelt beskatning og ville
derfor være en besværlig procedure. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse "På vej mod
et indre marked uden skattemæssige hindringer - En strategi for fastsættelse af et konsolideret
selskabsskattegrundlag for virksomheders aktiviteter overalt i EU"
14
kunne vejen frem være at
vedtage en EU-udgave af OECD's modelkonvention og kommentaren hertil (eller af visse
artikler), som imødekommer de specifikke krav, der knytter sig til medlemskabet af EU. I
meddelelsen bekendtgjorde Kommissionen, at den agter at påbegynde tekniske drøftelser med
medlemsstaterne om disse spørgsmål med henblik på at udarbejde en meddelelse om emnet i
2004.
Med hensyn til forskellene mellem skattesystemerne, bestemmelserne om social sikring og
retssystemerne findes der en række forskellige muligheder. Det skal understreges, at en
fuldstændig harmonisering af de eksisterende regler vedrørende lønmodtagernes andel i
kapitalen ikke er nødvendig i denne sammenhæng. Der findes dog en række muligheder, som
ville gøre det lettere for virksomhederne at indføre ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen på europæisk plan.
En større koordinering af den nuværende praksis vedrørende lønmodtagernes andel i
kapitalen, udarbejdelse af visse frivillige retningslinjer eller en aftale om visse overordnede
principper (vedrørende f.eks. emner som tidspunktet for beskatningen, den mindsteperiode,
hvori aktierne ikke må handles, eller omfanget af dækningen) kunne i sig selv gøre en stor
forskel. Andre muligheder kunne være tiltag til fordel for en lettere gensidig anerkendelse af
de eksisterende ordninger eller udvikling af en eller flere europæiske ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen, som kan tilpasses forskellige nationale forhold.
Foranstaltninger
•
Kommissionen opretter i 2002 en arbejdsgruppe bestående af uafhængige eksperter.
Gruppens mandat bliver at bestemme og give en mere detaljeret analyse af de eksisterende
tværnationale hindringer og navnlig af traktatens regler samt at undersøge, hvilke
forskellige muligheder for at fjerne hindringerne der findes. Eksperter fra medlemsstaterne
og arbejdsmarkedets parter bliver i stort omfang inddraget i gruppens arbejde. Gruppen
skal forelægge sin endelige rapport og en række anbefalinger i 2003. På grundlag af
rapporten træffer man beslutning om yderligere foranstaltninger. Hvad angår de
skattemæssige problemer, behandles disse primært i forbindelse med opfølgningen på
undersøgelsen af "Selskabsbeskatningen i det indre marked".
15
14
15
KOM(2001) 582 endelig, s. 14-15.
SEK(2001) 1681.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0020.png
5.
5.1.
M
OD EN STØRRE UDBREDNING AF ORDNINGER FOR LØNMODTAGERNES ANDEL I
KAPITALEN
Udvikling af et gunstigt miljø for lønmodtagernes andel i kapitalen
Brugen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen påvirkes i høj grad af, at regeringen
vedtager politikker til støtte herfor. I visse tilfælde har medlemsstaterne allerede udviklet
klare og omfattende lovgivningsmæssige rammer. I mange tilfælde har man kombineret dette
med økonomiske incitamenter med henblik på at gøre ordningerne endnu mere attraktive. I en
række lande har tilvejebringelsen af et sådant gunstigt miljø fundet sted i tæt samarbejde med
og med støtte fra arbejdsmarkedets parter. I andre lande er regeringens støtte til ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen stort set begrænset til udvalgte tilskyndelsesforanstaltninger
eller opfordringer til arbejdsmarkedets parter om at inddrage lønmodtagernes andel i kapitalen
som et emne i de kollektive aftaler.
Med henblik på yderligere at udvikle lønmodtagernes andel i overskuddet og virksomhedens
resultater er det vigtigt, at medlemsstaterne fortsætter og intensiverer deres indsats for at
tilvejebringe et gunstigt lovgivningsmæssigt og skattemæssigt miljø, som tager hensyn til
traktatens regler vedrørende statsstøtte og EU's politikker vedrørende skadelig
skattekonkurrence. De overordnede principper for lønmodtagernes andel i kapitalen beskrevet
ovenfor skulle kunne fungere som vejledning og retningslinje i den sammenhæng.
Den forskelligartede udvikling vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen i de forskellige
lande taget i betragtning er der enorme muligheder for en intensiveret udveksling af
oplysninger og erfaring. Indtil videre har der i den sammenhæng kun været meget få
initiativer, og det ser ud til, at der stadig er en udbredt mangel på oplysninger om det
potentiale og de muligheder, som lønmodtagernes andel i kapitalen rummer.
Foranstaltninger
Kommissionen vil fremme udveksling af information og bestemmelse af god praksis gennem
følgende foranstaltninger:
•
Lønmodtagernes andel i kapitalen bliver omfattet af peer review-programmet under
retningslinjerne for beskæftigelsen. Den første runde af peer review med fokus på "UK
Partnership Fund" tilrettelægges i 2002. Medlemsstaterne opfordres til at forelægge
yderligere initiativer vedrørende dette peer review-program.
•
Med henblik på at tilrettelægge en mere struktureret udveksling af oplysninger forbereder
Kommissionen benchmarking af nationale politikker og praksis. I den forbindelse
gennemfører man en gennemførlighedsundersøgelse i 2002 med henblik på at undersøge
de praktiske og konceptuelle spørgsmål. Selve benchmarkingen gennemføres i 2003.
Resultaterne vil blive forelagt og formidlet i 2004. Efter den første benchmarking-runde
beslutter man, om man skal gennemføre benchmarking regelmæssigt, og med hvilke
intervaller det er bedst at gøre dette.
16
Resultaterne af gennemførlighedsundersøgelsen og
benchmarking-runden forelægges med henblik på drøftelse i gruppen sammensat af de
øverste administrative chefer med ansvar for arbejdsmarkedsrelationer.
16
Hensigten er ikke at udvide omfanget af de eksisterende processer for koordinering af politikker, men at
tilvejebringe et fleksibelt instrument til systematisk udveksling af oplysninger og erfaringer samt
bestemmelse af god praksis.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0021.png
•
Kommissionen vil fortsat støtte projekter, undersøgelser og oprettelsen af netværk, som har
til formål at øge spredningen af oplysninger om lønmodtagernes andel i kapitalen.
•
Kommissionen vil fremme tilrettelæggelsen af nationale konferencer, som samler
nøgleinteressenterne inden for området lønmodtagernes andel i kapitalen med henblik på
udveksling af oplysninger og erfaringer i hele Europa.
•
Med henblik på at tage de særlige udfordringer op, som man står
kandidatlandene, vil Kommissionen fortsat støtte initiativer, som har til
- øge kendskabet til de fordele og muligheder, som lønmodtagernes andel
rummer
- forbedre
informationen
om
eksisterende
politikker
og
- udvikle
passende
lovgivningsmæssige
og
skattemæssige
- oprette og udvikle netværk
5.2.
Udvikling af den sociale dialog
overfor i
formål at
i kapitalen
ordninger
rammer
Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle med hensyn til udviklingen vedrørende
lønmodtagernes andel i kapitalen. I mange tilfælde har arbejdsmarkedets parter allerede valgt
en meget konstruktiv tilgang og opnået bemærkelsesværdige resultater. I en række tilfælde
kan man dog stadig finde forskellige former for forbehold og afstandtagen navnlig hos
fagforeningerne.
Denne afstandtagen hænger meget ofte sammen med den mulige risiko for arbejdstagerne,
påvirkningen af lønfleksibiliteten og lønforhandlingsprocessen samt påvirkningen af forholdet
mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes systematisk
dokumentation for en sammenhæng mellem lønmodtagernes andel i kapitalen og lavere løn
eller for en negativ påvirkning af de kollektive overenskomster. Modsat konkluderede man i
en undersøgelse fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
(2001b), at lønmodtagernes andel i kapitalen ikke svækker fagforeningernes eller
samarbejdsudvalgenes rolle, og at der endda er en positiv sammenhæng med andre former for
direkte eller repræsentativ deltagelse.
Der er en række grunde til, at arbejdsmarkedets parters bidrag til den videre udvikling
vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen er af afgørende betydning:
•
Der er meget, der tyder på, at fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen er størst, når
sådanne ordninger indføres ved hjælp af en partnerskabstilgang, og når de indgår i en
overordnet tilgang vedrørende demokratisk ledelse. Det er derfor af afgørende betydning at
udvikle den sociale dialog om dette emne yderligere og at sikre, at ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen indføres på en måde, som sikrer bedst mulig udnyttelse af
disses potentiale.
•
De overordnede principper beskrevet ovenfor viser, at der findes en række områder, hvor
arbejdsmarkedets parter kunne spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at
eksisterende ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen også er i overensstemmelse
med principperne. Det vedrører navnlig områder som undgåelse af urimelige risici, klarhed
og gennemsigtighed, hvad angår ordningerne, eller behovene for uddannelse.
•
Da mange virksomheder i stigende grad opererer på internationalt plan, bør
lønmodtagernes andel i kapitalen fremmes yderligere som et emne, der skal drøftes i
europæiske samarbejdsudvalg og i forbindelse med Statutten for Det Europæiske Selskab.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0022.png
•
Den sociale dialog kan yde et væsentligt bidrag til at fjerne nogle af de hindringer, som
stadig findes, herunder på tværnationalt plan, for en mere udbredt brug af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. Det omfatter udveksling af oplysninger og erfaringer
blandt arbejdsmarkedets parter, som kunne tage eksisterende forbehold og problemer op og
lægge grundlaget for en yderligere, afbalanceret og gensidigt fordelagtig udvikling
vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen.
Foranstaltninger
•
Kommissionen vil navnlig lægge vægt på at støtte arbejdsmarkedets parters initiativer
vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen, herunder
- udveksling af oplysninger og erfaringer
- oprettelse af netværk
- forskning og undersøgelser.
•
Arbejdsmarkedets parter opfordres til yderligere at undersøge muligheden for social
dialog, herunder på sektorniveau og multinationalt plan.
5.3.
Udvidelse af dækningen af ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen
Fordelene ved, at lønmodtagerne får andel i kapitalen, er i princippet ikke begrænset til de
sektorer, hvor det på nuværende tidspunkt er mest udbredt, dvs. større virksomheder, som
drives med overskud for øje. Udvikling af ordninger, som kan finde anvendelse i sektorer og
virksomheder, som på nuværende tidspunkt normalt ikke udnytter fordelene ved ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen, er derfor en stor udfordring i forbindelse med videre
udbredelse af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen. Det vedrører navnlig SMV'er,
men også offentlige og ikke-udbyttegivende organisationer.
SMV'er står over for en række særlige problemer vedrørende indførelsen af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. Meget ofte er udgifterne og de administrative
vanskeligheder i forbindelse med udviklingen af sådanne ordninger alt for store for mindre
virksomheder. Når man tager det begrænsede antal arbejdstagere i SMV'er i betragtning, kan
de (faste) udgifter ved et sådant projekt også synes at være uforholdsmæssigt store i forhold
til de potentielle fordele.
Samtidig indebærer ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen også store fordele for især
SMV'erne. Ud over de overordnede fordele nævnt ovenfor kan ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen f.eks. spille en særlig rolle med hensyn til tilvejebringelse af finansieringen
til virksomhedsetablering. Lønmodtagernes andel i kapitalen kan også være et vigtigt
instrument for SMV'erne, når de skal ansætte og bibeholde personale i nøglestillinger.
Sluttelig kan ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen ofte være løsningen, når der er
problemer angående overtagelsen af ledelsen i familiedrevne SMV'er.
De unikke problemer og muligheder, som SMV'er har med hensyn til ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen, nødvendiggør specifikke, målrettede løsninger og
støtteforanstaltninger. Det er vigtigt at udvikle ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen, som er tilpasset SMV'ernes særlige behov, og som gør det muligt for dem at
udnytte de forskellige fordele, som disse rummer.
Den logik, som ligger til grund for fordelene ved lønmodtagernes andel i kapitalen, er heller
ikke begrænset til virksomheder, som har overskud for øje. I princippet skulle det være muligt
at udnytte de samme fordele også i andre sektorer, f.eks. i offentlige eller ikke-udbyttegivende
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0023.png
organisationer. Hvis ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen udelukkende var
forbeholdt erhvervsvirksomheder, ville det desuden betyde, at store dele af den erhvervsaktive
befolkning ikke ville kunne udnytte fordelene ved ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen.
Det er klart, at almindelige ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen næppe kan
anvendes i disse sektorer. Begrebet lønmodtagernes andel i kapitalen er dog ikke
nødvendigvis begrænset til at vedrøre virksomhedernes økonomiske resultater. Det er allerede
blevet understreget i forbindelse med beskrivelsen af lønmodtagernes andel i kapitalen i form
af ordninger for overskudsdeling, som er baseret på besparelser og andre økonomiske
gevinster, som medarbejderne skaffer virksomheden, og som de får del i. Som det er tilfældet
med SMV'er, synes der at være et klart behov for yderligere forskning vedrørende
mulighederne for at udvide ordningerne for lønmodtagernes andel i kapitalen til at omfatte
disse sektorer og virksomheder.
Foranstaltninger
•
Kommissionen vil være specielt opmærksom på SMV'ernes særlige forhold i forbindelse
med de forskellige initiativer, som foreslås i meddelelsen.
•
Kommissionen gennemfører undersøgelser og fremmer forskning vedrørende de særlige
problemer, som SMV'er står over for i forbindelse med indførelsen af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen.
•
Kommissionen vil støtte forskning og andre initiativer vedrørende undersøgelse af
forskellige muligheder for at udvide ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen til
også at omfatte offentlige og ikke-udbyttegivende organisationer.
5.4.
Forbedret information gennem forskning og undersøgelser
På trods af at en betragtelig mængde information og forskningsresultater vedrørende
lønmodtagernes andel i kapitalen er blevet tilgængelig i løbet af de seneste årtier, er der stadig
en række alvorlige mangler. Der er f.eks. behov for, at man forsker mere i, hvilke
rammebetingelser der skal opfyldes, for at man med held kan indføre ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen. Andre aspekter, herunder bl.a. sammenhængen mellem
lønmodtagernes andel i kapitalen og beskæftigelsen, fortjener også yderligere
opmærksomhed. Det samme gælder den makroøkonomiske betydning af ordninger for
lønmodtagernes andel i kapitalen.
På et mere grundlæggende plan findes der generelt kun få og utilstrækkelige data om
lønmodtagernes andel i kapitalen. Det omfatter også grundlæggende forhold som f.eks.
ordningernes udbredelse eller økonomiske omfang. Der er derfor også behov for mere
forskning vedrørende udbredelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen.
En anden stor mangel i litteraturen vedrører det indbyrdes forhold mellem lønmodtagernes
andel i kapitalen og andre aspekter af virksomhedens politikker og forholdet mellem
arbejdstager og arbejdsgiver. I forbindelse med forskning, som er blevet gennemført for nylig,
er man begyndt at behandle disse emner, men der er behov for meget mere arbejde i den
sammenhæng.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443439_0024.png
Foranstaltninger
Kommissionen vil fortsat støtte og gennemføre forskningsprojekter, som har til formål at råde
bod på de eksisterende mangler. Man vil navnlig fokusere på følgende dimensioner:
•
Indsamling af data om brugen og udbredelsen af ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen.
•
Betydningen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen for virksomhedens
resultater, beskæftigelsen, arbejdets kvalitet og den sociale samhørighed.
•
Sammenhængen mellem lønmodtagernes andel i kapitalen og andre elementer af
virksomhedens politikker og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
•
Forholdene og særlige problemer vedrørende udviklingen af lønmodtagernes andel i
kapitalen i kandidatlandene.
Kommissionen opfordrer også Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og
Arbejdsvilkårene til at fortsætte sit arbejde vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen.
5.5.
Oprettelse af netværk
Med henblik på at forbedre spredningen af information og erfaringer og at øge kendskabet til
de muligheder, som lønmodtagernes andel i kapitalen rummer, er det også vigtigt at fremme
en løbende dialog på europæisk plan. Den bør dække alle relevante aspekter, herunder
samarbejde på teknisk plan, f.eks. vedrørende emner som beskatning eller regnskabspraksis,
men også fortsat udveksling mellem arbejdsmarkedets parter eller samarbejde mellem
medlemsstaterne vedrørende emner af fælles interesse.
Det er også vigtigt, at de forskellige foranstaltninger i denne meddelelse støttes af og
suppleres med en løbende debat mellem alle de berørte aktører. Med henblik på at
tilvejebringe et mere vedvarende grundlag herfor vil oprettelse af netværk eller udvidelse af
eksisterende netværk være særlig nyttig. Kommissionen vil derfor fortsat støtte oprettelsen af
sådanne netværk på alle relevante planer.
Foranstaltninger
Kommissionen vil fremme og støtte oprettelsen af netværk på følgende områder:
•
Akademiske netværk
•
Ekspertnetværk
•
Arbejdsmarkedets parter
•
Virksomheder
•
Institutter
•
Organisationer, som er aktive på området for lønmodtagernes andel i kapitalen.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.6.
Økonomisk støtte til initiativer vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen
Økonomisk støtte til de ovenfor beskrevne foranstaltninger kan tildeles gennem forskellige
kanaler:
•
Fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen er en af de vigtigste målsætninger under
budgetpost B3-4000 vedrørende arbejdsmarkedsrelationer og den sociale dialog. De
projekter og initiativer, som skal støttes inden for disse rammer, vedrører navnlig
udveksling af oplysninger og bedste praksis, oplysningsvirksomhed, forøgelse af
kendskabet til ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen samt uddannelse for
arbejdsmarkedets parter.
•
Projekter vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen kan også støttes inden for
rammerne af Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet. Det
gælder særligt initiativer vedrørende undersøgelse af sammenhængen mellem
lønmodtagernes andel i kapitalen og den europæiske beskæftigelsesstrategi, navnlig i
forbindelse med søjlen vedrørende tilpasningsevne og søjlen vedrørende iværksætterkultur.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede i februar til politisk enighed om disse af Fællesskabets
tilskyndelsesforanstaltninger, som dækker perioden 2002-2006.
•
I henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond kan Kommissionen
finansiere nyskabende foranstaltninger, som har til formål at fremme nye tilgangsvinkler
og at bestemme eksempler på god praksis, som efterfølgende kan forbedre gennemførelsen
af de operationer, som støttes under ESF, herunder navnlig på områderne vedrørende
virksomhedernes sociale ansvar eller modernisering af arbejdets tilrettelæggelse.
•
Forskning vedrørende lønmodtagernes andel i kapitalen vil også være støtteberettiget i
henhold til Kommissionens rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.
6.
K
ONKLUSIONER
På trods af de fremskridt, der for nylig er sket med hensyn til en større udbredning af
ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i Europa, er brugen heraf faktisk stadig
begrænset, og udbredelsen er meget forskellig i de enkelte medlemsstater. I betragtning af de
forskellige fordele ved lønmodtagernes andel i kapitalen for virksomhederne og
arbejdstagerne og det hermed forbundne bidrag til at nå de målsætninger, som blev beskrevet
på topmødet i Lissabon, er der behov for, at alle aktører på alle relevante planer -
medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne - udvider indsatsen for at
fremme en mere udbredt brug af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen i hele
Europa.
I denne meddelelse har man beskrevet rammerne for foranstaltningerne på fællesskabsplan
med henblik på at støtte en større udbredelse af ordninger for lønmodtagernes andel i
kapitalen. De vigtigste elementer er følgende:
•
Forøgelse af kendskabet til og forbedring af informationen om fordelene ved
lønmodtagernes andel i kapitalen
•
Intensivering af udvekslingen af oplysninger og erfaring samt bestemmelse af god praksis
gennem benchmarking, oprettelse af netværk og fremme af nationale konferencer
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Drøftelse og fjernelse af tværnationale hindringer
•
Fremme af yderligere udvikling af den sociale dialog om emnet
•
Støtte til yderligere forskning og undersøgelser vedrørende forskellige aspekter af
lønmodtagernes andel i kapitalen.
I meddelelsen har man også bestemt en række overordnede principper, som bør kunne fungere
som rettesnor for udviklingen af ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen med henblik
på at udnytte de dermed forbundne muligheder bedst muligt. Principperne fungerer som
referenceramme for medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter samt virksomhederne.
De foranstaltninger, som er beskrevet i meddelelsen, dækker i første omgang perioden 2002-
2004. Mod slutningen af perioden vurderer man udviklingen i forhold til de målsætninger,
som er beskrevet i meddelelsen, i tæt samarbejde med alle parter med interesse i emnet. På
grundlag af evalueringen træffer man afgørelse om passende fremtidige initiativer.
26